Kendelse af 15-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, hvis navn indtil den 22-12-2008 var [virksomhed2] ApS. Selskabets hovedaktivitet er avisudbringning, lagerhotel og kuvertering.

Klageren ejer endvidere [virksomhed3], som er et personligt drevet firma startet den 1. oktober 1983. Virksomheden er registreret med engroshandel med ure, smykker samt guld- og sølvvarer.

Klageren har ikke selvangivet resultat af selvstændig virksomhed. Klageren og hans ægtefælle har desuden ikke selvangivet nogen indkomst for indkomståret 2008. Husstanden består udover klageren og ægtefællen af 2 børn på henholdsvis 11 og 13 år.

SKAT har på grundlag af indhentede bankkontoudskrifter opgjort resultatet for [virksomhed1] ApS for 2008 således:

SKAT har anset beløbet for hævet af klageren, og har forhøjet indkomsten med beløbet. Skatteankenævnet har korrigeret resultatet/hævningerne til 407.139 kr. Dette beløb er sammensat således:

Klageren har overfor skatteankenævnet dokumenteret, at han har tilbagebetalt en række yderligere beløb til selskabet med i alt 102.800 kr., og den resterende forhøjelse vedrørende [virksomhed1] ApS udgør herefter 304.339 kr. Disse 304.339 kr. har skatteankenævnet anset for at være udbetalt som løn til klageren.

Klageren og hans ægtefælle ejer i lige sameje ejendommen [adresse1], [by1], som de bor i med deres 2 børn. Ejendommens offentlige vurdering i 2008 var 4.400.000 kr.

Ifølge kontroloplysninger råder familien over tre biler:

Mazda 121 er ejet af ægtefællen. Ægtefællens far har igennem alle årene været bilens bruger ifølge oplysninger fra Centralregisteret for Motorkøretøjer og faren har ifølge klagerens repræsentant afholdt alle bilens udgifter.

SKAT har oprindeligt beregnet husstandens privatforbrug for indkomståret 2008 til 5.145 kr., hvilket skatteankenævnet har korrigeret således:

Ud over nettohævningerne fra [virksomhed1] ApS på 304.339 kr. og det korrigerede resultat for [virksomhed3] på 78.010 kr., har skatteankenævnet forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 98.777 kr.

Skatteankenævnet har gennemgået de enkelte poster i SKATs beregnede privatforbrug og sammenholdt disse med data fra Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk) og har herefter opgjort privatforbruget i hovedposter, som dog ikke indeholder udgifter til nyanskaffelser, ferie, vedligeholdelse af bolig m.v. Privatforbruget er på den baggrund opgjort til 440.446 kr., som er anset som et minimumsforbrug.

Skatteankenævnets opgørelse af husstandens privatforbrugsbehov på 440.446 kr. er sammensat således:

Skatteankenævnets samlede forhøjelse af indkomsten udgør herefter (304.339 kr. + 98.777 kr. + 78.010 kr.) i alt 481.126 kr. Klageren har påklaget (304.339 kr. + 98.777 kr.) i alt 403.116 kr. heraf til Landsskatteretten.

Klageren har til Skatteankestyrelsen blandt andet fremlagt gavebreve vedrørende gaver fra klagerens far til klageren og dennes ægtefælle med henholdsvis 56.800 kr. og 19.800 kr. Der er desuden fremlagt et gældsbrev, hvoraf fremgår, at klageren og ægtefællen skylder klagerens far 750.000 kr. pr. 1. januar 2011.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst vedrørende nettohævninger fra [virksomhed1] ApS med 304.339 kr. og har herudover foretaget en skønsmæssig forhøjelse på 98.777 kr.

Hævninger [virksomhed1] ApS/[virksomhed2] ApS

Skatteankenævnet har gennemgået klagerens bankkonti og sammenholdt posteringerne med bankkontoen tilhørende [virksomhed1] ApS.

Skatteankenævnet finder det meget betænkeligt, at klager har fået overført beløb fra [virksomhed1] ApS’ bankkonto til egen bankkonto med ca. 850.000 kr. og kontant hævet et beløb på 83.000 kr. på bankkontoen uden at disse beløb er blevet registreret som løn og/eller udbytte fra selskabet. Som udgangspunkt burde hævningerne anses for løn fra selskabet.

Imidlertid har skatteankenævnet konstateret, at klageren har tilbageført en række beløb til selskabet. I nævnets forslag til afgørelse anså nævnet et beløb på 403.116 kr. for løn til klageren. Klagerens privatforbrug kunne herefter beregnes til ca. 470.000 kr., hvilket var et realistisk privatforbrug for en familie med 2 børn.

Klageren har under sagens behandling i skatteankenævnet foretaget opgørelser, som viser, at han har overført yderligere 102.800 kr. til selskabet, og at han angiveligt via sine bankkonti skulle have betalt udgifter på selskabets vegne på knap 190.000 kr. samt herudover kontant skulle have afholdt udgifter på selskabets vegne med 42.458 kr. Endvidere mener klageren, at kontante hævninger på 83.000 kr. skal nedsættes til 46.477 kr.

Klagerens påstand er herefter, at han netto har hævet 1.548 kr. på selskabets konto, som han ikke kan redegøre for. Han har som grundlag herfor blandt andet fremlagt en saldobalance for selskabet, som udviser et resultat på 93.688 kr. før renter. Der fremgår ikke udgifter til løn i denne saldobalance, selv om det fremgår af indsendte kontoudskrifter for selskabets bankkonto nr. [...20], at der er udbetalt nettoløn med 267.370 kr.

Skatteankenævnet kan konstatere, at hvis man ved afgørelsen skulle lægge klagerens oplysninger til grund, så ville hans privatforbrug blive reduceret til 139.050 kr., hvilket er usandsynligt, når henses til, at hans boligudgifter alene udgør et beløb på 262.930 kr. Der vil altså være et negativt beløb på ca. 124.000 kr. tilbage at leve for.

Skatteankenævnet mener, at nettohævningerne på selskabets konto må anses for løn til klageren, og beløbet er skattepligtigt. Nettohævningerne udgør 407.139 kr. reduceret med det beløb, som klageren har opgjort som yderligere overførsler fra andre konti på 102.800 kr. eller i alt 304.339 kr.

Ud fra en overordnet helhedsvurdering mener skatteankenævnet, at klageren herudover har modtaget andre indkomster, som ikke er blevet beskattet. Størrelsen af disse ubeskattede indkomster må fastsættes ud fra et skøn over klagerens privatforbrug.

Privatforbrug

SKAT har beregnet et privatforbrug på 5.145 kr. for klageren og hans husstand for indkomståret 2008. Da klageren og hans ægtefælle ikke har selvangivet nogen indtægter, anser SKAT, at klageren har modtaget ikke registreret løn fra selskabet [virksomhed1] ApS, i hvilket selskab han er hovedaktionær. Selskabet har ikke udarbejdet årsrapport for indkomståret 2008, og selskabet er gået konkurs den 26. maj 2009.

Skatteankenævnet kan konstatere, at klagerens og ægtefællens indkomster sammenholdt med formueforskydninger primo og ultimo ikke giver plads til et positivt privatforbrug.

Skatteankenævnet anser ikke, at det beregnede privatforbrug efter ændringerne er urealistisk for en familie med 2 børn. Det vejledende privatforbrug, som nævnet har beregnet til 440.446 kr., må anses for et minimumsforbrug.

På dette grundlag fastholder skatteankenævnet, at klagerens skatteansættelse forhøjes med de beløb, som nævnet fastsatte i sit forslag til afgørelse fordelt på nettohævninger på selskabets konto 304.330 kr. og en skønsmæssigt beløb på 98.777 kr., i alt 403.116 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelsen vedrørende [virksomhed1] ApS/[virksomhed2] ApS skal nedsættes fra 304.339 kr. til 1.548 kr., og den skønsmæssige forhøjelse på 98.777 kr. skal nedsættes til 0.

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning til SKAT.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Ad hævdet lønindkomst fra [virksomhed2] ApS på 304.330 kr.

Der fremlægges som bilag 2 med underbilag 2xx-000 til 2b redegørelse for, at der af de hævde midler højst kan være tilgået [klageren] 1.548 kr. Det gøres på den baggrund gældende, at den foretagne forhøjelse på dette punkt skal nedsættes med 332.782 kr. til 1.548 kr.

Der forefindes kopi af det underliggende bilagsmateriale, der imidlertid er ganske omfattende - ca. 3.000 sider. Såfremt der under kontorforhandlingen eller forud herfor fra Landsskatterettens side måtte være ønske om at få kopi af materialet, kan dette arrangeres.

Fsva beløbet på 1.548 kr. gøres det gældende, at beløbet skatteretligt skal kvalificeres som aktie­ indkomst og ikke lønindkomst.

Ad skønsmæssig forhøjelse af [klagerens] indkomst med 98.777 kr.

Skatteankenævnet har fundet, at der har været grundlag for at forhøje [klagerens] indkomst skønsmæssigt med 98.777 kr., idet et antageligt privatforbrug efter nævnets opfattelse for [klagens] familie skulle have udgjort 477.328 kr.

Det gøres heroverfor gældende, at der for familien efter de mange korrektioner af SKATs afgørelse har været tale om et positivt og tilstrækkeligt privatforbrug til, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte dette.

Hertil kommer, at det udøvede skøn er udøvet på et forkert grundlag og fører til et urimeligt resultat.

Til støtte for sidstnævnte gøres det gældende, at ankenævnet selv hvis grundlaget for skønnet ikke ændres, så er der intet grundlag for at udøve et skøn, der er højere end 440.446 kr., således som ankenævnets beregning kommer frem til. En ubegrundet yderligere forhøjelse på 31.882 kr. svarende til 32 pct. af den samlede skønnede forhøjelse ligger udenfor den skønsmargin, der tilkommer skattemyndighederne og er ganske simpelt åbenbar urimelig. Allerede af den grund skal skønnet nedsættes med 31.882 kr.

Fsva grundlaget for det udøvede skøn gøres det gældende, at dette er fejlbehæftet, hvilket skal føre til tilsidesættelse af skønnet.

Ankenævnet har anført, at Huseje (terminer) inkl. ejendomsskat og vand udgjorde 145.655 kr. mens ejendomsskat (endnu engang) er medregnet med 60.768 kr. Som det fremgår af opgørelse fra RD jf. bilag 3, blev der i 2008 betalt i alt 126.101, 48 kr. i rente og afdrag, mens det af R75 for 2008, jf. bilag 4, fremgår af ejendomsskatterne var 2x20.088 kr., i alt 40.176 kr. "Husleje" og ejendomsskatter har derfor udgjort 166.277 kr., men er medtaget i oversigten med 206.423 kr., altså med 40.146 kr. for meget.

Ankenævnet har skønnet at familiens tøjforbrug må have været 20.000 kr./år. Heroverfor at [klageren] oplyst, at det faktiske forbrug lå på 12.000 kr. årligt. Der er intet grundlag for at til side [klagerens] oplysning på dette punkt, hvorfor grundlaget isoleret set af denne grund er 8.000 kr. for højt.

Ankenævnet har fundet, at [klageren] må have brugt 20.000 kr. til vedligeholdelse af bil/hus og afgifter. Dette tal er der intet grundlag for, og det skal derfor nedsættes til 0 kr. eller i hvert fald et markant lavere beløb.

Udgifter til sport og diverse er fastsat til 10.000 kr. hvilket også er ude af trit med de faktiske forhold, da der ikke har været udgifter hertil.

Endelig er der skønnet, at [klageren] har betalt 5.499 kr., for et tv. Det er imidlertid et udlæg han foretog for sin mor og som han har fået retur. Så også på dette punkt er grundlaget for privatforbrugsberegningen forkert.

Hertil kommer, at ankenævnet i sin privatforbrugsberegning alene har medtaget en betaling fra [klagerens] far på 120.000 kr., jf. bilag 1, side 34. Men realiteten er, at [klagerens forældre] udover betalingen på de 120.000 kr. har overført 310.000 kr. til [klageren], i alt 430.000 kr., jf. bilag 5. Samtidig har moderen (inkl. betaling af udlægget for tv'et) overført 291.000 kr. til sin søn, jf. bilag 6. Der vedlægges en samlet oversigt som bilag 7. Dokumentation for de enkelte overførsler fremgår af underbilagene til bilag 7 og underbilagene til bilag 2.

Det bemærkes, at der for størstedelen har været tale om lån, idet [klagerens] far har givet end del af de overførte beløb som gaver med 56.800 kr. og 19.800 kr., jf. bilag 8 og 9.

Det skal afslutningsvis gøres gældende, at der ikke er noget grundlag for at foretage det fradrag i lånet fra moderen med 288.000 kr. som ankenævnet foretager i sagsfremstillingen side 34.

(...)”.

Klagerens repræsentant har efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremsendt yderligere bemærkninger og dokumentation således:

”(...)

I fortsættelse af møde i Landsskatteretten den 10. december 2014 fremsender jeg hermed dokumentation for ejendoms- og ejendomsværdiskat, vand m.v. samt korrigeret privatforbrugsberegning for 2008 og de efterfølgende år, jf. bilag 14-16.

Videre skal det opklarende anføres, at den Mazda 121, der fremgår af R75 i bilag 15, var [klagerens] svigerforældres, der var registreret med ægtefællen, [navn] som ejer af bilen, mens den egentlige bruger af bilen igennem alle årene var [klagerens svigerfar], der også afholdt udgifterne til bilen, jf. bilag 17 og 18.

Det gøres på den baggrund sammenholdt med det tidligere indsendte materiale for 2008 og andre sammenlignelige indkomstår gældende, at det hermed er dokumenteret, at familiens privatforbrug i 2008 højst udgjorde 329.235 kr. og at det af skatteankenævnet beregnede privatforbrug på 440.446 kr. derfor er 111.211 kr. for højt og følgelig skal tilsidesættes.

(...)”.

Klagerens yderligere bemærkninger

”(...)

Mellemregning [klageren] og [virksomhed2] ApS

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse taget udgangspunkt i det beløb på 407.139 kr., som Skatteankenævnet har anset for hævet på selskabets konto. Herfra er fratrukket beløbet på 102.800 kr., hvorved forhøjelsen på 304.339 kr. fremkommer.

Det er [klagerens] opfattelse, at dette beløb ikke er korrekt, jf. klagen og det nedenfor anførte. Fastholder Landsskatteretten, at forhøjelsen af hele dette beløb eller en del heraf skal beskattes, så gøres det subsidiært gældende, at denne del af forhøjelsen er aktieindkomst, jf. personskatteloven § 4a, jf. ligningslovens § 16a.

Som det fremgår af skatteankenævnets afgørelse side 31f har skatteankenævnet samlet set anerkendt at 553.384 kr. af hævningerne i selskabet på 857.723 kr. var returneret til selskabet i form af bankoverførsler, udlæg m.v. Skatteankenævnet har derfor anset [klagerens] hævninger i selskabet med 304.339 kr. for løn. Dette er [klageren] ikke enig i, idet [klageren] netto ikke har hævet penge på selskabets konto.

Skatteankestyrelsen har givet aktindsigt i kontoudtog vedrørende [virksomhed2] ApS’ bankkonto i [finans1], jf. bilag 19. Det er lykkedes [klageren] fra en gammel pc at udskrive kontospecifikation for mellemregningskontoen (konto 73028) mellem [virksomhed1] ApS og ham selv/[ægtefællen], jf. bilag 20. Der fremlægges som bilag 21 bogføringsbilagene til kontospecifikationen i bilag 20 lagt i bogføringsrækkefølgen i bilag 20.

Det skal for en ordens skyld nævnes, at dette dokumentationsmateriale ikke har været fremlagt for Skatteankenævnet eller for Skatteankestyrelsen før med nærværende indlæg.

Det må herefter lægges til grund, at [klageren] ikke har hævet 304.399 kr. i ikke selvangivet løn i selskabet i 2008, men derimod, at han har hævet et tilgodehavende på 23.063,42 kr. i 2008. Der er tale om en ikke skattepligtig formuebevægelse, der skal indgå i privatforbrugsberegningen.

Den foretagne beskatning af lønindkomst fra [virksomhed1] ApS med 304.339 kr. skal derfor nedsættes til 0 kr.

Lån fra forældre

[Klageren] har som bilag 7 fremlagt oversigt over lån fra hans forældre i 2008. Bilaget er opdateret med påtegninger fra bankoverførsler vedrørende lånene igennem året som bilag 7a. Der foreligger således objektivt bestyrket dokumentation for lånene, jf. f.eks. SKM2009.36VLR og TfS 2001.294ØL.

Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten skal derfor lægge til grund, at [klageren] i indkomståret 2008 har lånt 433.499 kr. (netto) af sine forældre, og at dette lån skal indgå i privatfor- brugsberegningen for 2008.

Hustrus indkomst

Der er ikke i beregningen af formueforholdene i [klagerens] familie i 2008 taget højde for hustruens indkomst på 35.472 kr., jf. bilag 22. Heller ikke Skatteankenævnet eller Skatteankestyrelsen i sit forslag har forholdt sig hertil.

Privatforbrugsberegning

[Klageren] har fremlagt dokumenteret opgørelse af familiens privatforbrug i 2008, jf. bilag 14. Privatforbruget for 2008 er her beregnet til 329.235 kr. Dette privatforbrug er understøttet af oplysninger om privatforbruget i andre indkomstår. Heroverfor har Skatteankestyrelsen skønnet, at familiens privatforbrug udgjorde (434.947-38.777) 396.170 kr.

Det påhviler SKAT og Skatteankestyrelsen at sandsynliggøre, at SKATs/Skatteankestyrelsens skøn over privatforbrugets størrelse ikke er mindre sandsynlig end det af [klageren] beregnede, jf. lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, lov nr. 1104/1995. Den bevisbyrde har SKAT/Skatteankestyrelsen ikke løftet. Det gøres derfor gældende, at det det beregnede privatforbrug højst har udgjort 329.235 kr. Der er flere poster, hvor [klageren] ikke mener Skatteankestyrelsen fornyede skøn er korrekt – der henvises til opgørelsen i bilag 14.

Når det så er sagt, så har [klageren] godtgjort, at have haft yderligere midler, der skal indgå beregningerne med: 23.063,42 + 433.499 kr. + 35.472 kr., i alt 492.035 kr. Konsekvensen heraf er, at der ikke er noget grundlag at foretage en skønsmæssig ansættelse af [klagerens] indkomst for indkomståret 2008.

Forhøjelsen af [klagerens] indkomst for indkomståret 2008 skal derfor nedsættes til 0 kr.

(...)”.

Klagerens endelige bemærkninger

Klagerens repræsentant har efter modtagelse af Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sagen fremsendt yderligere bemærkninger, hvoraf fremgår følgende:

”(...)

Der nedlægges subsidiært påstand om hjemvisning til SKAT til fornyet behandling af sagen med henblik på en egentlig gennemgang af det for Skatteankestyrelsen indgivne dokumentationsmateriale. Så vidt det forstås, har SKAT endnu ikke ønsket at foretage en tilbundsgående gennemgang af det senest med indlægget af 11. november 2016 indleverede bogføringsmateriale - som SKAT ikke tidligere har forholdt sig til.

Ad skønsmæssig ansættelse

Skatteankenævnet har til brug for sin afgørelse beregnet familiens privatforbrug for 2008 til 472.328 kr.

[person1], SKAT og Skatteankestyrelsen er enige i, at privatforbruget i 2008 var lavere end fastsat af Skatteankenævnet.

Skatteankestyrelsen har i indstillingen af 13. september 2017 opgjort det beregnede privatforbrug til 433.551 kr.

SKAT har i udtalelsen af 25. september 2017 på baggrund af Skatteankenævnets privatforbrugsberegning beregnet, at familiens privatforbrug i 2008 udgjorde 386.599 kr.

Skatteankestyrelsen og SKAT er enige om at bortse fra lån fra [person1]s forældre i 2008. Dette er [person1] imidlertid ikke enig i.

[person1] lånte i 2008 433.499 kr. fra sine forældre, hvilket er dokumenteret med kontoudtog, der viser hævningerne på forældrenes konti og indsætninger hos [person1]. Der foreligger således objektivt bestyrket dokumentation for lånene, jf. f.eks. SKM2009.36VLR og TfS 2001,294ØL.

Dokumentationen for lånene er fremlagt af flere omgange for både Skatteankenævnet og Skatteankestyrelsen. Når henses til Skatteankestyrelsens og SKATs konklusioner herom vurderes det, at der er behov for at fremlægge dokumentationen herfor samlet, som bilag 7a med underbilag - dokumentationen er for overskuelighedens skyld opdelt i:

Som det fremgår af bilagsmaterialet er der for hver enkelt overførsel fremlagt objektiv dokumentation i form af kontoudtog fra afsender og modtager af hver enkel betaling.

Efter opgørelsen i bilag 7A lånte [person1] samlet set 433.499 kr. fra sine forældre i 2008. Korrigeres dette beløb med beløbet på 120.000 kr. til betaling af bøde fremgår det, at [person1] i 2008 lånte 313.499 kr.

Dette beløb på 313.499 kr. skal indgå i privatforbrugsberegningen, idet der i tidligere opgørelser er taget højde for betaling på 120.000 kr.

Det er [person1]s opfattelse, at familiens samlede privatforbrug i 2008 højst udgjorde 329.235 kr. Til støtte herfor henvises til det i tidligere indlæg anførte herom.

Tages der i privatforbrugsberegningen højde for overskuddet af virksomhed fra [virksomhed3] 78.010 kr. samt de øvrige i tidligere indlæg påviste fejl, hvoraf nogle er anerkendt af SKAT og Skatteankestyrelsen i indlæggene fra september 2017, så har der været et positivt privatforbrug, der oven i købet overstiger den samlede påklagede forhøjelse af [person1]s indkomst for indkomståret 2008 med 403.116 kr.

Det gøres gældende, at der alene hjemmel til at tilsidesætte den selvangivne indkomst for ind­ komståret 2009, såfremt skattemyndighederne kan

"påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til.", jf. SKATs Jur. Vejl. A.B.5.3.3. Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for forhøjelse.

Det bestrides, at skattemyndighederne har godtgjort dette og dermed, at der overhovedet er grundlag for at tilsidesætte den selvangivne indkomst for 2008. Det gøres gældende, at det nu dokumenterede privatforbrug overstiger det af SKAT og Skatteankestyrelsen beregnede minimums privatforbrug i indlæggene i september 2017, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesættelse af den selvangivne indkomst og skønsmæssig ansættelse.

Måtte Landsskatteretten finde, at der er grundlag for at tilsidesætte det selvangivne resultat og at indkomsten derefter skal ansættes skønsmæssigt er det vigtigt, at Landsskatteretten foretaget en tilbundsgående undersøgelse af det udøvede skøn, hvor alle poster i privatforbrugsberegningen nøje undersøges af Landsskatteretten, jf. Bostrup, I skatterettens brændpunkt, side 199. SKAT må i sin skønsudøvelse ikke foretage et skøn, der er mindre sandsynligt end anden opgørelse af indkomsten, jf. f.eks. FOB 1990 197-201 og lovmotiverne til skattekontrollovens§ 5, stk. 3. Således fremgår det af lovmotiverne fra lov nr. 1104 af 20-12-1995:

"Til§ 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret- skal kunne skatte­ ansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangive/se eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af." (min understregning)

De bestrides, at disse betingelser med det fremsendte forslag til afgørelse er opfyldt.

Ad hævdede hævninger i [virksomhed2] ApS

SKAT har efter gennemgang af den af [person1] fremsendte dokumentation i indlæg af 11. november 2016 udbedt sig en nærmere forklaring posteringer på mellemregningskontoen på i alt 357.777,65 kr.

[person1] indsendte 31. august 2017 kommentarer til de enkelte posteringer. Som det fremgår heraf, anerkender [person1], at der skal ske korrektion af opgørelsen på mellemregningskontoen med 104.680 kr., svarende til de med rødt markerede beløb i bilaget. Derimod er der givet forklaring på hver eneste øvrig postering og henset til den virksomhed som [virksomhed2] ApS drev med bl.a. avisdistribution for [virksomhed4], så er de fortegne indkøb alle sket som led i virksomhedens drift. Der er således ikke tale om, at selskabet har afholdt privat udgifter for hovedaktionæren, således som det var tilfældet i den af Skatteankestyrelsen nævnte afgørelse i SKM2005.470.ØLR. Hvorvidt selskabet kan opnå fradrag for alle de afholdte udgifter, skal henset til dokumentationskravene, jf. SKM2003.559.ØLR, ikke forfølges nærmere her, men selskabets fradrag er i forhold til beskatningen af [person1] da også uden betydning. Dette skyldes, at beskatningen af ham ikke tager sit udgangspunkt i selskabets skattemæssige fradrag men i ligningslovens § 16 A, hvoraf følger, at der skal tilgå anpartshaveren en økonomisk fordel fra selskabet. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag.

Når det så er sagt, så har [person1] i mail af 31. august 2017 anmodet om, at det inden sagsbehandlingen afsluttes præciseres, hvilke posteringer SKAT på baggrund af svaret i mailen af 31. august 2017 er uenige i. Dette har Skatteankestyrelsen valgt ikke at imødekomme, hvilket [person1] gør gældende, er stridende imod official maksimen, jf. FOB 2014-6. [person1] anmoder derfor om, at der inden sagsforberedelsen afsluttes og der aftales tidspunkt for retsmøde, aftales møde - gerne også med SKAT - så spørgsmålet om uenigheden om dokumentationen ifht. mellemregningskontoen kan afklares og evt. yderligere dokumenteres.

Videre skal det afslutningsvis anføres, at det ovenfor er påvist og dokumenteret, at [person1]s privatforbrug i 2008 ikke var nødlidende, hvorfor SKATs og Skatteankenævnets forudsætning for at foretage forhøjelsen af indkomsten er forkerte. Dette taler også i sig selv imod at opretholde forhøjelsen af indkomsten.

(...)”.

Retsmøde

Under retsmødet i Landsskatteretten gennemgik repræsentanten i overensstemmelse med sine skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale sagens faktiske omstændigheder. Det blev herunder anført, at klageren havde accepteret en forhøjelse på 104.680 kr. vedrørende nettohævninger i sit selskab.

Det er ifølge repræsentanten problematisk, at han ikke var tilbudt endnu et møde efter, at der var indleveret nyt materiale til Skatteankestyrelsen, hvilket medfører, at officialmaksimen ikke er opfyldt. SKAT har således ikke forholdt sig til det nye materiale overhovedet. Der er derfor nedlagt en subsidiær påstand om hjemvisning til SKAT.

Lån fra klagerens far og mor er dokumenteret ved pengestrømme, og disse blev gennemgået på retsmødet punkt for punkt med henblik på at dokumentere klagerens privatforbrug.

Mht. hævninger i selskabet blev det på ny understreget, at klageren i en oversigt havde påvist, at stort set samtlige hævninger var relateret til selskabet, og derfor skal klagerens indkomst ikke forhøjes med beløbene. Hvis der skal beskattes noget vedrørende dette punkt, kan beløbet højst udgøre 104.680 kr. som opgjort af klageren selv. Såfremt der overhovedet skal ske beskatning, skal det ske som aktieindkomst, og ikke personlig indkomst.

SKAT påpegede under retsmødet, at hverken klageren, selskabet eller klagerens ægtefælle har indgivet selvangivelse eller regnskab for de omhandlede indkomstår.

SKAT var under sagens behandling blevet opmærksom på, at privatforbrugsberegningen for klageren var påvirket af en fejl, idet terminsudgifter vedrørende realkreditlån figurerede 2 gange. Efter at have korrigeret for denne fejl indstiller SKAT, at den skønsmæssige forhøjelse frafaldes.

Mht. hævningerne i selskabet er det ifølge SKAT uvist, hvem der har modtaget betalingen som ligger til grund for en række hævninger. SKAT indstillede stadfæstelse af skatteankenævnets afgørelse vedrørende hævninger i selskabet, som er anset for at udgøre yderligere løn til klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. En skattepligtig skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Klagerens regnskabsmateriale, herunder kassekladderne, er ikke indsendt til SKAT. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Det følger af officialprincippet, at skattemyndighederne skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt afgørelse. Se hertil Østre Landsrets dom i SKM2014.325.ØLR, hvor Landsretten fandt, at SKAT, forinden afgørelsen blev truffet, havde gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente regnskabsmateriale, samt foretaget undersøgelser der måtte kræves efter officialprincippet. I nærværende sag har både SKAT, Skatteankenævnet og Skatteankestyrelsen så vidt det har været muligt, forsøgt at opfylde officialprincippet ved gentagne gange at indkalde oplysninger og dokumentation fra klageren og dennes repræsentant. Det kan ikke lægges myndighederne til last, at klageren og hans repræsentant ikke har indsendt det nødvendige dokumentationsmateriale til brug for oplysning af sagen. Det af klageren fremlagte materiale har været fremlagt for SKAT til udtalelse, men SKAT har ikke haft yderligere bemærkninger.

Klageren har til Skatteankestyrelsen blandt andet indsendt kopi af mellemregning med [virksomhed1] ApS benævnt konto 73028 ”M/R – [person1] & [person2]”. Der er dog ikke indsendt det tilhørende regnskabsmateriale vedrørende selskabet, således at der kan foretages kontrol af sammenhængen imellem dette materiale og mellemregningskontoen.

Klageren og hans ægtefælle har ikke selvangivet indkomst for indkomståret 2008.

Nettohævninger, [virksomhed1] ApS/[virksomhed2] ApS

Klageren har udarbejdet lister med beløb, som er overført mellem [virksomhed1] ApS’ bankkonti og klagerens egne bankkonti. Klageren har konkluderet, at der som følge heraf højst kan være tilgået ham 1.548 kr. til beskatning som aktieindkomst.

Skatteankenævnet har derimod opgjort skattepligtig løn til klageren på grundlag af beløb på selskabets bankkonto, som er overført til klagerens konto.

Klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, har ikke udarbejdet årsrapport for indkomståret 2008, og selskabet er gået konkurs den 26. maj 2009. Klageren har til skatteankenævnet indsendt en saldobalance for [virksomhed1] ApS for perioden primo 01/2008 – ultimo 12/08. Der fremgår ikke udgifter til løn på saldobalancen, selv om det fremgår af selskabets bankkontoudskrifter, at der er udbetalt lønninger, med i alt 267.370 kr., jf. blandt andet den 2. maj 2008, hvor der netto er udbetalt løn med henholdsvis 12.389,45 kr. og 6.077,15 kr.

Saldobalancen kan dermed ikke lægges til grund for en korrekt opgørelse af selskabets resultat og overførsler til klageren.

Skatteankenævnets opgørelse af skattepligtige overførsler fra selskabet til klageren lægges herefter til grund for ansættelsen af løn til klageren. Nævnet har således taget udgangspunkt i klagerens egen opgørelse af overførsler på 407.139 kr., hvorefter der er modregnet beløb, som er tilbageført til selskabet.

Klageren har fremlagt delvis underliggende dokumentation for posteringer på mellemregningskontoen. Det fremgår af det fremlagte, at der er tale om en række udgifter, som må karakteriseres som private udgifter, som klageren har ført på mellemregningskontoen. Det fremgår af klagerens efterfølgende indsendte bemærkninger til en del af disse bevægelser på mellemregningskontoen, at der er tale om blandt andet bespisning på møder afholdt med forskellige forretningsforbindelser, køb af småinventar og udlæg for betaling af avisbude m.v. Der fremgår dog ikke af bilagene, hvilke personer, der har deltaget i disse bespisninger eller anledningen hertil, hvorfor disse udgifter ikke kan anses for fradragsberettigede i selskabet, og derfor må anses for at være private udgifter betalt af selskabet for klageren, jf. SKM2003.559.ØLR. En række posteringer fremstår som udlæg vedrørende betaling af vikarer og bude m.v. Det er dog udokumenteret, hvem der har modtaget disse betalinger, og hvorvidt der er tale om erhvervsmæssige eller private betalinger.

Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale for selskabet, som heller ikke har indsendt selvangivelse. Det er derfor uvist, hvordan der i selskabet er foretaget registrering af udgifter, og hvorvidt disse er registreret som private eller som ikke vedrørende selskabets drift. Udgifter, som kan karakteriseres som private, anses herefter for afholdt i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet, og disse udgifter anses som yderligere løn til klageren. Der henvises til bl.a. SKM2005.470.ØLR.

Landsskatteretten kan herefter sammenfattende tiltræde skatteankenævnets opgørelse af yderligere løn til klageren i form af nettohævninger på 304.339 kr.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Skønsmæssig forhøjelse

Skatteankenævnet har opgjort klagerens husstands privatforbrugsbehov til 440.446 kr. ud fra bevægelser på klagerens bankkonti.

Klageren har oplyst, at han har modtaget gaver fra sine forældre med 56.800 kr. og 19.800 kr. Det fremgår af kontoudskrift fra konto [...04] tilhørende [virksomhed3], at klagerens far den 12. september 2008 har overført et beløb på 120.000 kr., som skulle inkludere de to gavebeløb. Klageren og hans far har efter det oplyste accepteret at betale en bøde på 120.000 kr. for afgivelse af urigtige momsangivelser for [virksomhed5] ApS, hvor begge var hovedaktionærer. På bankkontoudtoget er anført j. nr. 07-015076, hvilket refererer til bødesagen. Indsætningen på 120.000 kr. anses på den baggrund at vedrøre denne bøde og forbedrer dermed ikke privatforbruget.

Skatteankenævnet har i privatforbrugsberegningen medregnet beløb fra klagerens mor med 241.000 kr. og har fratrukket udgifter vedrørende tilbagebetaling til klagerens mor med 288.000 kr. Det fremgår af klagerens bankkonto-udskrifter, at han har tilbagebetalt en række beløb i størrelsesordenen 12.000 kr. – 36.000 kr. til konto [...69] med teksten ”fra [person1]”. Kontoen tilhører klagerens mor. Det fremgår desuden af kontoudskrifter, som er indsendt vedrørende moderen, at lån til klageren er tilbagebetalt efter kort tid og indsat på kontoen, og det er derfor med rette, at skatteankenævnet har anset beløbene for tilbagebetalt.

Der er ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at klageren har fået en gave på i alt 76.600 kr., og beløbet indgår derfor ikke i privatforbrugsopgørelsen. Det fremgår således ikke af kontoudskrifterne, som er fremlagt, at klageren eller hans ægtefælle har fået henholdsvis 56.800 kr. den 10. maj 2008 eller 19.800 kr. den 17. august 2008, hvor gavebrevene til dem er dateret.

Det fremlagte gældsbrev i sagen, hvoraf fremgår, at klageren og hans ægtefælle skylder klagerens far 750.000 kr. pr. 1. januar 2011 dokumenterer ikke gældsforholdet imellem parterne i indkomståret 2008.

Det fremgår af kontoudskrifter for bankkontoen med nr. [...93], at der reelt er foretaget betaling af ejendomsskatter med henholdsvis 27.349 kr. den 19-02-2008 og 33.419 kr. den 01-10-2008, mens der af kontroloplysningerne på R75 fremgår 40.176 kr. De reelle betalinger lægges til grund ved beregningen af privatforbruget for husstanden, hvilket også gør sig gældende med indbetalingerne til realkreditinstituttet.

Klageren har gjort gældende, at tøjkøb udgør højst 12.000 kr. årligt, men ifølge bankkontoudskrifterne udgør dette alene i første halvår 9.899 kr., og der foretages derfor ikke yderligere reguleringer vedrørende dette punkt.

Det er endvidere anført af klageren, at der ikke har været udgifter til sport. Det fremgår dog af kontoudskrifterne, at der blandt andet den 21-10-2008 er betalt kontingent til [klub1] vedrørende klagerens søn, ligesom der er betalt kontingent til [klub2] den 25-03-2008, og privatforbrugsberegningen nedsættes derfor ikke vedrørende denne post.

Klageren har bemærket, at skatteankenævnet har skønnet, at klageren har betalt 5.499 kr. for et tv. Beløbet indgår i nævnets opgørelse af privatforbruget. Ifølge kontoudtog fra banken fremgår det, at beløbet udgår den 22-07-2008 til [virksomhed6] og indgår den 23-07-2008 fra klagerens svigermor. Beløbet anses dermed som et udlæg, og skal derfor ikke medgå ved opgørelsen af privatforbruget, og privatforbrugsbehovet på 440.446 kr. skal derfor nedsættes til 434.947 kr.

Det er oplyst af klageren, at skatteankenævnet ikke har taget højde for ægtefællens indkomst på 35.472 kr. (efter fradrag af AM-bidrag), som fremgår af ægtefællens årsopgørelse nr. 4. Beløbet indgår dog i skatteankenævnets beregning af privatforbruget på -8.798 kr. med i alt 38.556 kr., hvilket er beløbet inden fradrag af AM-bidrag. Privatforbruget skal derfor ikke godskrives med dette beløb igen.

Oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at husstande for 2 voksne med børn har et gennemsnitligt årligt forbrug til bil på 33.361 kr. Skatteankenævnet har fastsat udgifter til vedligeholdelse af biler og hus samt ejerafgift til biler til i alt 20.000 kr., hvilket dermed anses for yderst beskedent. Der ændres derfor ikke i ansættelsen vedrørende denne post, selv om det er dokumenteret, at klageren ikke er bruger af den ene bil, Mazda 121.

Privatforbrugsberegningen i sagen er påvirket af terminsbetalinger 2 gange, idet både formuereguleringen og privatforbruget i hovedposter er belastet med disse betalinger. Beløbet udgør ifølge skatteankenævnets opgørelse i alt 145.655 kr. inkl. ejendomsskat og udgifter til vand. Da beløbet dermed skal udgå af beregningen, medfører dette en tilsvarende stigning i det beregnede privatforbrug, hvorefter klagerens beregnede privatforbrug overstiger privatforbrugsbehovet.

Landsskatteretten nedsætter derfor den skønsmæssige forhøjelse med 98.777 kr. til 0.