Kendelse af 22-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Sagen vedrører indkomståret 2009.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud, som er selvangivet med 43.220 kr.

Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssig. Virksomheden anses for at være overvejende drevet af klagerens ægtefælle, hvorfor virksomhedens resultat overføres til denne.

Landsskatteretten fastholder derfor SKATs afgørelse, hvor klagerens virksomhedsresultat er ændret til 0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren og dennes ægtefælle har den 1. april 2009 startet en virksomhed, hvor de blandt andet indgik en distributøraftale med [virksomhed1] Inc.. Det er et amerikansk selskab med hovedkvarter i [by1], USA. Som distributør har klageren og hendes ægtefælle dels modtaget en procentdel af den omsætning, som de har genereret ved at anbefale [virksomhed1]´s produkter til andre og dels modtaget en mindre procentdel af den omsætning, som de har genereret ved indirekte at anbefale et produkt. Varerne sælges udelukkende via internettet og et tilknyttet et net af distributører. Der er ikke tale om direkte omsætning af varesortimentet, men klageren og hendes ægtefælle oppebærer bonus for det formidlede salg og ved at hverve nye distributører til [virksomhed1]. Ægtefællerne har forklaret, at virksomheden primært skulle drives af klagerens ægtefælle.

Klagerens ægtefælle har endvidere haft virksomheden [virksomhed2].

I klagerens og ægtefællens opgørelse af virksomhedsindtægter og -udgifter for indkomståret 2009 er der ikke foretaget en opdeling af indtægter og udgifter på de forskellige virksomhedsaktiviteter.

I regnskabet for 2009 er underskud opgjort således:

SKAT har fordelt de selvangivne virksomhedsindtægter og -udgifter og har på baggrund heraf beregnet underskuddet for [virksomhed1] til 110.429 kr., der af SKAT er opgjort således:

Klageren har hver måned modtaget opgørelser fra [virksomhed1] over indtjeninger af kommissioner og bonusser som distributør. Den første opgørelse er dateret marts 2009 og genereret den 20. april 2009. SKAT har opgjort beløbene som følger:

Varekøb

SKAT har konstateret følgende køb hos [virksomhed1] ved gennemgang af bilagsmateriale for varekøb:

Salgsomkostninger

SKAT har opgjort følgende salgsomkostninger:

Rejse- og hotelomkostninger:

Danmark:

Administrationsomkostninger

SKAT har opgjort administrationsomkostninger som følger:

Kontorartikler/tryksager:

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at virksomheden vedrørende [virksomhed1] ikke i skattemæssig henseende kan anses for en erhvervsmæssig forsvarlig drevet virksomhed i indkomståret 2009.

Virksomheden har i 2009 haft et underskud på 110.429 kr. Den anses ikke for rentabel, idet resultatet ikke giver plads til driftsøkonomiske afskrivninger, forrentning af den investerede kapital og aflønning af klageren og hendes ægtefælles arbejdsindsats i form af driftsherreløn. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. SKAT har gennemgået [virksomhed1]s ”Salgskompensationsplan Brochure”, og årets varekøb. SKAT har konkluderet, at der ikke har været tale om direkte omsætning af varesortimentet, men derimod kun er tale om, at der oppebæres bonusser og kommissioner for det formidlede salg samt ved at erhverve nye distributører. Det er SKATs opfattelse, at underskuddet ikke er forbigående, idet salgskonceptet er opbygget på en sådan måde, at det ikke giver distributøren mulighed for at opnå en stabil indtægt. Distributørerne har ikke mulighed for selv at foretage undersøgelse af lønsomhed eller udsigter til rentabel drift, herunder at lave budgetter forud for virksomhedens start. Distributøren er i den grad afhængig af andres køb og salg af produkter samt egne og andres erhvervelse af nye distributører ned i organisationen – alene for at oppebære point, som kan omsættes til diverse kommissioner og bonusser. SKAT har herved henvist til SKM2002.437.LSR.

SKAT har sammenlignet [virksomhed1]s markedsføringskoncept med et pyramidespil, idet man som uafhængig distributør skal betale et engangsbeløb ved tilmelding, jf. [virksomhed1]s ”Politikker og Procedurer”. Herudover består den vigtigste omsætning af salg af forhandlerrettigheder og fordeling af medlemsbonus, og deltagerne opnår derved først en økonomisk gevinst, når de hverver nye deltagere. I teorien kan et sådant arrangement forsætte i det uendelige. I praksis opstår der imidlertid altid rekrutteringsproblemer, hvorefter arrangementet udtørrer. SKAT har henvist til Forbrugerombudsmandens vejledning om Multi Level Marketing/Pyramidespil. Heri anføres, at der alene er tale om pyramidespil, når den økonomiske gevinst hovedsageligt stammer fra indskud af nye deltagere.

SKAT har herefter konkluderet, at klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2009, og at underskud derfor ikke kan fradrages i klagerens øvrige indkomst.

SKAT har herefter gennemgået de enkelte poster, hvis virksomheden måtte anses for erhvervsmæssigt drevet.

Rejseudgifter

SKAT har ikke fundet det sandsynliggjort, at de afholdte udgifter til rejser/overnatning og diæter i Holland, Tyskland og USA har haft en direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen. Der er henvist til, at de lande, som fremgår af kommissionsoversigterne vedrører [...] performance bonuspulje giver alle mulighed for at optjene andele i det totale kommissionsberettigede salg fra NSE-markeder i Amerika, Europa og Stillehavsregionen. Kvalificerende Executives og Executives er kvalificerede til at tjene andele på de kommissionsberettigede salg fra Canada, Europa, Israel, Rusland, Stillehavsregionen, Latinamerika, Sydamerika og USA. For at kvalificere sig skal deltagerne opfylde de månedlige volumenkrav for deres pin-titel, have en personlig ADR-ordre (automatisk leveringsordre eller en månedlig donation til [...] the Children) på minimum 50 personlige salgsvolumen efter rabat og optjening af andele. Der er derfor ikke tale om, at klageren som distributør har formidlet salg af [virksomhed1] produkter eller hvervet nye deltagere i de nævnte lande.

SKAT har videre henset til, at både klageren og hendes ægtefælle har været bosiddende i Holland igennem mange år og derfor fortsat har haft interesse i at besøge landet. SKAT har endvidere ikke modtaget dokumentation for, at rejserne til Holland har haft den fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen i indkomståret 2009. Det er SKATs opfattelse, at rejserne til Holland ikke har haft en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, og at udgifterne hertil som følge heraf ikke er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. Der er herefter ikke indrømmet fradrag for udgiften på 6.535,45 kr.

Udgiften til overnatning i Tyskland er efter SKATs opfattelse afholdt i forbindelse med rejserne til Holland. Da det ikke er dokumenteret, at rejsen har haft den fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen i 2009, er der ikke indrømmet fradrag for udgifter hertil med 1.268,15 kr., jf. statsskattelovens § 6, litra a.

SKAT har gennemgået rejseprogrammet for rejsen til USA og har konstateret, at formålet med rejsen har været at fejre ”[virksomhed1]s 25 års jubilæum”. Arrangementet strakte sig fra onsdag den 21. oktober til lørdag den 24. oktober, og jubilæumsfesten blev afholdt i [...], og jubilæumsarrangementet blev afholdt i [...] center.

SKAT har antaget, at de afmærkninger, der er foretaget i jubilæumsprogrammet, er de arrangementer klageren og hendes ægtefælle har deltaget i. Der var tale om et generelt møde i [...] og sølvbryllupsfesten. Endvidere der været generalforsamling, et møde om globalt lederskabsuddannelse og endelig har klageren og hendes ægtefælle været inviteret til at møde [person2] og [person3]. Parret er rejst fra Danmark den 19. oktober, har boet på hotel [...] i [USA] fra mandag den 19. oktober til mandag den 26. oktober 2009. Parret har lejet en bil i lufthavnen i [USA].

SKAT har konkluderet, at der efter en konkret vurdering har været tale om en rejse af mere generel karakter. Formålet har været at fejre [virksomhed1]s 25 års jubilæum. SKAT har ikke fundet det dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været en konkret og direkte sammenhæng mellem klagerens indkomsterhvervelse og deltagelsen i rejsen. Rejsen er anset for privat, og fradrag for udgifter hertil på 21.895,94 kr. er derfor ikke godkendt, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Udgifter til Storebælt

SKAT har efter en konkret vurdering antaget, at der alene kan godkendes fradrag for kørsel over broen og retur den 18. til den 19. august og igen den 3. til 4. september 2009, hvor der har været afholdt overnatning/møder på [...]. De resterende udgifter på i alt 1.716,80 kr. er anset for private. Der er herved henset til, at der ikke er dokumentation for, at der har været afholdt møder, der kan sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsel på broen.

Befordringsgodtgørelse

SKAT har efter en konkret vurdering antaget, at klageren har løftet bevisbyrden for, at hendes befordring stort set kun har været erhvervsmæssig. Dette er begrundet med, at det af kørselsbeskrivelsen fremgår fyldestgørende adresse på mødesteder for sammenkomsterne samt navne på værterne for disse sammenkomster. Endelig fremgår antallet af deltagere ved sammenkomsterne og resultatet af, hvor mange nye kunder møderne har bidraget til. På baggrund heraf ville SKAT kunne godkende den beregnede befordringsgodtgørelse på 4.458,6 km a 3,56 kr., i alt 16.190 kr., jf. ligningslovens § 9 B, hvis der i øvrigt var tale om en erhvervsmæssig drevet virksomhed.

SKAT har derimod ikke fundet, at klagerens ægtefælle har løftet bevisbyrden for, at hans befordring udelukkende har været erhvervsmæssig. Hans kørselsbeskrivelse kan ikke efterkontrolleres, idet der dels mangler adresser på mødesteder/sammenkomster, når navnet på værterne er angivet. Når adresserne i begrænset omfang er fyldestgørende, mangler navne på værterne. Antallet af mødedeltagere og resultatet af, hvor mange nye kunder møderne har bidraget til, fremgår heller ikke. Endelig er det anført, at ægtefællens kørsel overvejende vedrører kørsel til og fra Holland og Tyskland, som ikke er anset for erhvervsmæssig. Da bevisbyrden ikke er løftet, kan SKAT ikke godkende fradrag for den befordringsgodtgørelse på den kørsel, som vedrører Holland og Tyskland og den del, som skulle vedrøre [virksomhed1] (20.000 a 3,56 kr.) + (6.081 -2.891) a 1,90 kr.) 71.000 kr. med tillæg af 6.061 kr., i alt 77.061 kr., jf. ligningslovens § 9 B, såfremt der måtte være tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Hvis virksomheden skulle anses for erhvervsmæssigt drevet, kan resultatet herefter opgøres således ifølge SKAT:

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om godkendelse af fradrag for virksomhedsunderskud.

Klageren har vedrørende sit engagement med [virksomhed1] anført, at organisationen opererer med et bonusprogram, som for eksempel flyselskabet [virksomhed3] benytter sig af. Ved et fast månedligt køb af varer for over et bestemt beløb optjener kunden et antal bonuspoint, som kan benyttes som betaling for produkter ved en senere bestilling. Klagerens ægtefælle fremhæver i denne sammenhæng, at hans opgave har bestået i at anbefale og distribuere [virksomhed1]s produkter ved direkte personlig anbefaling i stedet for omkostningstung annoncering. Det er derfor nødvendigt at have personligt kendskab til brugen af disse produkter. Det er endvidere en nødvendighed selv at anvende de højteknologiske anti-aging produkter, [virksomhed1] fremstiller og derved selv kunne fremvise et sundt helbred og en sund hud.

Klagerens ægtefælle har videre anført, at det aldrig havde været hensigten, at arbejdet med [virksomhed1] alene skulle være en hobbybeskæftigelse, men en reel forretning. Planen havde været, at klagerens ægtefælle primært skulle køre forretningen op på et plan, hvor parret først kunne trække en fuld løn ud til klageren, som så kunne sige sit job op eller gå på deltid. Samtidig skulle klageren køre den del af forretningen videre, der havde med studiedelen at gøre, indtil der var mulighed for fuld løn for begge ægtefæller. Ved slutningen af 2009 måtte parret revidere dette, da de ikke havde opnået den budgetterede indtægt ved vareomsætning. Imidlertid var der på ingen måde tale om en hobby for parret. Parrets formål havde været at opnå et økonomisk oveskud inden for en overskuelig årrække.

Klageren er ikke enig i, at virksomheden vedrørende [virksomhed1] ikke er drevet erhvervsmæssigt i indkomståret 2009. Enhver virksomhed kræver tid for at blive rentabel, og en etableringsperiode er påkrævet for en række virksomheder. Der skal opbygges et netværk af distributører, der skal findes kunder uden annoncering, hvilket kræver tid og træning. Derudover kræver engagement i [virksomhed1], at man sætter sig ind i Network Marketing filosofien, og at man lærer deres produkter at kende. Denne viden erhverves via deltagelse i diverse træningsseminarer, planlægningsmøder og ikke mindst i den årlige [virksomhed1] Convention, hvor blandt andet det næste års nyeste forskningsresultater præsenteres og forklares. Det er vigtigt at deltage i dette arrangement for at kunne drive forretning og opnå indtægt som [virksomhed1] distributør. Det havde derfor været nødvendigt for klageren og hendes ægtefælle at deltage i jubilæumsarrangementet i USA.

Klageren fremhæver, at hun og hendes ægtefælle ville kunne opbygge en tilbagevendende og stabil indkomst ved i de første 3 til 5 år at investere tid og transport af dem til de steder, hvor det var nødvendigt. Globalt er der 785.000 aktive uafhængige [virksomhed1] distributører. Mange af disse har engagementet med [virksomhed1] som deres hovedbeskæftigelse.

Klageren anfører, at organisationen på ingen måde kan sammenlignes med pyramidespil og har henvist til, at [virksomhed1] er et fuldt ud gyldigt registreret firma, og at det også skattemæssigt er godkendt.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Udgifter til etablering af virksomheden kan ikke fradrages. Private udgifter kan heller ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM 2007.107.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forretning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Vurderingen af, om en virksomhed har været erhvervsmæssigt drevet, skal foretages på baggrund af driften og driftsformen i de påklagede indkomstår, herunder de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/ indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, som er offentliggjort i SKM2005.519.LSR.

Henset til at indkomståret 2009 er startåret, og til de indtægter og udgifter, der har været, finder Landsskatteretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anse [virksomhed1]-virksomheden for ikke-erhvervsmæssig i indkomståret 2009.

Klageren og hendes ægtefælle har anført, at aktiviteterne for [virksomhed1] udføres af dem begge og skal anses som selvstændig virksomhed, men at den overordnede hensigt har været, at klagerens ægtefælle skulle stå for virksomheden.

Efter Landsskatterettens opfattelse må det lægges til grund ud fra klagerens og hendes ægtefælles forklaringer, at arbejdet for [virksomhed1] overvejende er udført af klagerens ægtefælle.

Som følge heraf skal hele virksomhedsaktivitetens resultat medregnes til klagerens ægtefælles skattepligtige indkomst, når virksomhedsaktiviteten kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Der henvises til kildeskattelovens § 25 A, stk. 1.

Det må lægges til grund, at eventuelle virksomhedsaktiviteter i [virksomhed2] er udført af klagerens ægtefælle. Derfor skal resultat af virksomhedsaktiviteter i [virksomhed2], herunder afskrivninger der måtte være fradragsberettigede, henføres fuldt ud til klagerens ægtefælle. Der henvises til kildeskattelovens § 25 A, stk. 1 og § 26 A, stk. 1.

I det omfang selvangivne virksomhedsindtægter fra [virksomhed4] og [virksomhed5] skal anses for honorarindtægter i stedet for virksomhedsindtægter, skal honorarindtægterne henføres til beskatning hos klagerens ægtefælle efter statsskattelovens § 4. Det er ægtefællen, der har udført arbejdet, hvorfor han har erhvervet ret til indtægterne.

Som følge heraf er der ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse, hvor klagerens virksomhedsresultat er ændret til 0 kr.