Kendelse af 13-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 05-09-2015

Indkomståret 2010

SKAT har ansat et overskud af udenlandsk virksomhed på 184.800 kr.

Landsskatteretten finder, at klagerens skattepligtige virksomhedsoverskud skal ansættes med udgangspunkt i regnskabsresultatet på 37.987,12 ZL, jf. et polsk virksomhedsregnskab for 2010. Det overlades til SKAT at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, herunder omregning af virksomhedsresultatet til danske kroner, samt skatteberegning under hensyntagen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Faktiske oplysninger

Klageren, der er polsk statsborger, driver en polsk virksomhed, ”[virksomhed1]” i [polen].Virksomheden har vat.nr. [...1].

SKAT har i forbindelse med gennemgang af underleverandører i virksomheden [virksomhed2], fundet 11 fakturaer på i alt 184.000 kr. udskrevet i 2010 af klagerens polske virksomhed.

Da SKAT ikke kunne konstatere, at klageren havde selvangivet indtægter fra virksomheden, blev hun indkaldt til et møde den 20. december 2011. Mødet blev aflyst af klagerens ægtefælle pr. telefon den 6. december 2011. SKAT fremsendte den 6. februar 2012 et forslag til ændret skatteansættelse for 2010, idet klageren blev ansat for skattepligtig af et overskud af udenlandsk virksomhed på 184.000 kr., svarende til summen af de 11 fakturaer.

Klagerens ægtefælle oplyste telefonisk den 20. februar 2012, at klageren gerne ville have møde vedrørende det udsendte forslag til ændret skatteansættelse for 2010. Det blev aftalt, at klageren skulle kontakte SKAT igen omkring primo marts 2012 og aftale møde. SKAT foretog ansættelsesændringen den 30. marts 2012, da SKAT ikke havde hørt fra klageren.

Klagerens repræsentant haroplyst, at klageren opholdt sig kortvarigt i Danmark i 2005, og at hun havde fuldtidsansættelse i Polen fra 1. maj 2004 til 31. august 2006. I perioden fra 15. januar 2006 til 1. marts 2007 var klageren ikke i Danmark, idet hun boede og arbejdede i Polen. Klageren rejste således først til Danmark den 1. marts 2007, hvor hun tog midlertidigt ophold på adressen [adresse1], [by1]. På denne adresse boede fra den 1. marts 2007 tillige klagerens danske ægtefælle [person1] og klagerens to børn [person2] og [person3], der nu går i dansk skole. Klageren arbejdede i indkomståret 2009 for rengøringsfirmaet [virksomhed3] A/S, [adresse2], [by1], samt [virksomhed2] v/ [person4], [adresse3], [by1]. [person4] er [person1]s søn. Ud over at drive klagerens polske virksomhed arbejdede hun i 2010 alene for [virksomhed3] A/S. Først den 12. juli 2012 fik hun tilladelse til tidsubegrænset ophold i Danmark. Klageren var og er forsat skattemæssigt hjemmehørende i Polen, hvor hun har fast bopæl til rådighed.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at klageren den 14. marts 2009 købte en polsk firmabil med registreringsnummer [reg.nr.1]. Firmabilen havde på købstidspunktet kørt 96.889 km. (60.204 miles). I perioden fra den 14. marts 2009 til 28. september 2009 har firmabilen kørt 14.878 km. Klageren har i perioden kørt 15 gange mellem den danske adresse [virksomhed1], [by1] og den polske bopæls- og virksomhedsadresse i [Polen]. Der er fremlagt diverse fakturaer for færgeafgange mellem [...] samt [...]. Kørslerne blev foretaget med henblik på at udføre rengøringsarbejde for polske kunder samt indkøbe frisørartikler. Pr. 1. oktober 2009 ansatte klageren en medarbejder til at bistå med virksomhedsaktiviteten i Polen, mens hun var i Danmark. Klageren medbragte sine børn, når hun tog til Polen i erhvervsmæssig sammenhæng og børnene blev passet af hendes mor, som er bosiddende i Polen. Klagerens familie og venner boede i Polen. Ved indrejsen til Danmark var det klagerens og [person1]s klare hensigt, at opholdet i Danmark alene skulle være midlertidig, idet de sammen ønskede at flytte til Polen, idet din tilknytning til Polen var betydelig større end til Danmark. Baggrunden for, at klageren kom til Danmark, var for i en periode at kunne tjene penge i Danmark for herefter at kunne returnere til Polen, ligesom der var et ønske om, at de polske børn kunne få en færdighed i det danske sprog.

Klageren har fremlagt en række dokumentationsmaterialer vedrørende den polske virksomhed, herunder kontospecifikationer for hele regnskabsåret 2010. De omtvistede 11 fakturaer fra 2010 er medtaget som indtægt ifølge virksomhedens kontospecifikationer. På et møde med Skatteankestyrelsen blev endvidere fremlagt følgende:

Regnskab for 2010 udvisende en omsætning på 141.697,58 ZL, omkostninger på 103.710,46 ZL og et virksomhedsoverskud på 37.987,12 ZL.
Klagerens polske ”selvangivelse” med et virksomhedsresultat på 37.987,12 ZL.
Månedsregnskab for maj, hvoraf indtægten fra en faktura på 16.800 kr. til virksomheden [virksomhed2] v/[person4] er medtaget som 8.873,20 ZL svarende til kurs 189,33.
Lønseddel for lønansat for maj 2010.
2 polske fakturaer for januar og marts 2010, samt de 2 tilsvarende danske fakturaer, der er omregnet.
Polske momsopgørelser for 1., 2., 3. og 4. kvartal 2010.
2 eksempler på danske virksomhedsudgifter, der er medtaget i det polske regnskab for 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har i forbindelse med gennemgang af underleverandører i virksomheden [virksomhed2], fundet fakturaer udskrevet i 2010 af en polsk virksomhed, [virksomhed1], som ses ejet af klageren. Klageren ses således at have en aktiv virksomhed, men hun har ikke selvangivet over- eller underskud af virksomhedi 2010.

De af klageren udskrevet fakturaer udgør 184.800 kr. for indkomståret 2010. Klageren er fuld skattepligtig til Danmark, da hun har bolig til rådighed i Danmark, jf. reglerne i kildeskattelovens 1, stk. 1, nr. 1. Da den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, er klageren som fuldt skattepligtig person skattepligtig til Danmark af sin samlede indkomst, hvad enten den hidrører herfra landet eller fra udlandet, jf. reglerne i statsskattelovens § 4.


Såfremt indkomsten tillige er beskattet i udlandet (Polen) og dermed bliver beskattet i to lande, skal Danmark som klagerens bopælsland give lempelse i den danske skat efter bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det på gældende land eller reglerne i ligningslovens § 33/33 A.


SKAT har ikke modtaget dokumentation for eventuelt betalt skat i udlandet (dobbeltbeskatning), hvorfor der ikke er godkendt lempelse i den danske skat.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at indkomstforhøjelsen for 2010 nedsættes til 0 kr. Til støtte herfor repræsentanten anført,

at klageren er hjemmehørende til Polen, herunder i henhold til den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet klagerens tilknytning til Polen i 2010 var større end til Danmark. Det er i overensstemmelse hermed ikke Danmark, der ifølge den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til den polske virksomheds overskud, men i stedet Polen.
at der er betalt polsk skat af overskud i den polske virksomhed, hvilket er dokumenteret ved de i sagen fremlagte bilag. Der er ikke basis for at beskatte den polske virksomheds overskud i Danmark, idet denne ikke har et fast driftssted i Danmark. Såfremt Landsskatteretten når frem til, at Danmark ifølge den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverensomst måtte være berettiget til at beskatte den polske virksomheds overskud, skal der gives lempelse ved beregningen af den danske skat for den polske skat, der er betalt af overskuddet.
at der er betalt polsk skat af overskud den polske virksomhed, og at der er ikke ved beregning af overskud taget højde for fradragsberettigede udgifter. Hvis der tages højde for disse fradragsberettigede udgifter, vil der ikke være noget beløb til beskatning i Danmark, herunder henset til at klageren, såfremt hun måtte anses for værende hjemmehørende i Danmark, kan udnytte personfradraget.
og at klageren ikke i 2010 ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten var hjemmehørende i Danmark. Klageren havde således i denne periode kun midlertidigt ophold i Danmark. Klageren er polsk statsborger, og hun tog i 2007 kun midlertidigt ophold i Danmark. Først den 12. juli 2012 fik hun tilladelse til tidsubegrænset ophold i Danmark.

Repræsentanten er bekendt med, at SKAT i en ikke offentliggjort afgørelse har tillagt det afgørende vægt ved vurderingen af, om den danske fulde skattepligt var ophørt, at skatteyder havde fået et visum med en afgrænset opholdsperiode på 3 år i USA, hvorfor man fandt, at skatteyderen kun havde taget midlertidigt ophold og således ikke var fraflyttet Danmark. Denne ikke offentliggjorte afgørelse er i overensstemmelse med dansk skattepraksis, hvorefter en person med dansk bopæl med midlertidig ophold i udlandet forsat anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Det vil sige, at personen anses for, på trods af at denne bor i udlandet, at have centrum for dets livsinteresser i Danmark. Klageren må på den baggrund stadig anses for, at have centrum for sine livsinteresser i Polen, og dermed anses for at være hjemmehørende til Polen ifølge den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Hvorvidt et ophold skal anses for midlertidigt, skal vurderes på baggrund af den hensigt klageren havde ved indrejse til Danmark. Da den polske virksomhed ikke havde noget fast driftssted i Danmark, har Danmark ikke nogen beskatningsret til den polske virksomheds 2010 overskud.

Landsskatterettens afgørelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet. Klageren kan efter det oplyste ikke anses for kun at have midlertidigt ophold i Danmark i 2010. Der er herved henset til, at klageren og hendes 2 børn, der går i dansk skole, siden den 1. marts 2007 har haft bopæl i [by1] sammen med klagerens danske ægtefælle. Klagerens centrum for livsinteresserne i 2010 må på den baggrund anses for værende i Danmark. Klageren er derfor for fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet hun i 2010 havde helårsbolig til rådighed i Danmark.

Da den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, er klageren skattepligtig til Danmark af sin samlede indkomst, hvad enten den hidrører herfra landet eller fra udlandet, jf. reglerne i statsskattelovens § 4. Klagerens regnskabsresultat af den polske virksomhed skal således medregnes til den skattepligtige indkomst i Danmark.

I henhold til statsskattelovens § 6, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Såfremt indkomsten tillige er beskattet i Polen og dermed bliver beskattet i to lande, skal Danmark som klagerens bopælsland give lempelse i den danske skat efter bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det på gældende land eller reglerne i ligningslovens § 33/33 A.

Artikel 7, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen har følgende ordlyd:

”Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Stk. 1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.”

Artikel 22 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten har følgende ordlyd:

”Ophævelse af dobbeltbeskatning

...

2. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således:

a) Hvis en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Polen, skal Danmark - medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet – indrømme fradrag i den pågældende persons skat på indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Polen.

b) Fradraget skal dog ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Polen.

c) Hvis en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Polen, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra Polen.”

Da der ikke overfor SKAT er fremlagt noget driftsregnskab for den polske virksomhed for 2010 eller dokumentation for driftsudgifterne i virksomheden, har SKAT ikke ved den påklagede ansættelse af virksomhedsoverskud for 2010 godkendt noget fradrag for nogen driftsudgifter, jf. § 6, litra a.

Klageren har efterfølgende under klagebehandlingen fremlagt kontospecifikationer og regnskab for 2010 vedrørende den polske virksomhed. De omtvistede 11 fakturaer fra 2010 er medtaget som indtægt ifølge virksomhedens kontospecifikationer. Regnskabet for 2010 udvisende en omsætning på 141.697,58 ZL, omkostninger på 103.710,46 ZL og et virksomhedsoverskud på 37.987,12 ZL. Klagerens polske ”selvangivelse” udviser et virksomhedsresultat på 37.987,12 ZL.

Klagerens virksomhed er registreret Polen og er beliggende i [Polen]. Klageren har efter det oplyste ansat en medarbejder i Polen, og der foreliggerikke noget fast driftssted i Danmark. Det lægges på den baggrund til grund, at erhvervsvirksomheden drives i Polen gennem et der beliggende fast driftssted.

Klagerens skattepligtige virksomhedsindkomst fra den polske virksomhed kan på den baggrund passende ansættes med udgangspunkt i regnskabsresultatet på 37.987,12 ZL i det fremlagte polske årsregnskab for 2010. Det overlades til SKAT at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, herunder omregning af virksomhedsresultatet til danske kroner, samt skatteberegning under hensyntagen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.