Kendelse af 31-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-10-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2009

Fradrag for afskrivning på solarier

0 kr.

138.859 kr.

0 kr.

Indkomståret 2010

Fradrag for tab på driftsmidler

0 kr.

146.576 kr.

0 kr.

Fradrag for tab på debitorer

0 kr.

335.669 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet er ejet af [person1]. Ifølge selskabets årsrapporter for 2007/2008 er selskabets aktivitet investeringsvirksomhed. Ifølge [person2], [person1]s søn, har selskabet investeret i ejendomme og værdipapirer samt udlejet ejendomme og driftsmidler. Derudover har selskabet investeret i en kro.

Selskabet har indsendt eksempler på dets leasingkontrakter. Ifølge kontrakterne er udlejer [finans1] ApS, hvilket er ét af selskabets binavne.

Selskabet indgik en leasingkontrakt med [virksomhed1] A/S for perioden 1. september 2002 til 1. september 2004. Derudover har selskabet fremlagt en leasingkontrakt med [virksomhed2], der vedrører 1. oktober 1999 – 1. oktober 2003. Ved allonge til kontrakten blev leasingen overtaget af en ny leasingtager, [person3], den 1. december 1999. Der er ikke fremlagt oplysninger om, at kontrakten er forlænget efter den 1. oktober 2003.

Selskabet har også fremlagt en leasingkontrakt med [virksomhed3] for perioden 1. oktober 1999 – 31. september 2003. Selskabet sendte den 8. maj 2003 et brev til [virksomhed3] vedrørende restance på kontrakten. Den 13. januar 2005 sendte selskabet en opgørelse over restancen til [virksomhed3].

Af regnskabet for 2007/2008 fremgår, at der var en ”bruttofortjeneste” på 49.720 kr. i selskabet. Det fremgår ikke, hvorledes indtægten blev opnået. Personaleomkostningerne udgjorde 302.392 kr. Resultat før finansielle poster udgjorde herefter -252.672 kr.

I 2008/2009 havde selskabet ingen omsætning, og udgift til personale udgjorde 10.714 kr. I 2009/2010 udgjorde omsætningen 12.000 kr. Der er ikke nærmere redegjort for, hvorledes indtægten er opnået. Personaleomkostningerne udgjorde 37 kr.

Ifølge faktura af 30. juni 2009 købte selskabet 3 stk. CT Pleasuredome 3 solarier med tilbehør for 555.435 kr. ekskl. moms af [virksomhed4] A/S, cvr. Nr. [...1]. [virksomhed4] A/S var ejet af [person2] via selskabet [virksomhed5] ApS, cvr. Nr. [...2].

Selskabets revisor har ved e-mail af 18. maj 2011 oplyst, at solarierne oprindeligt var købt af et af [person2]s selskaber, [virksomhed4] A/S, med henblik på leasing til et andet af [person2]s selskaber, [virksomhed6] ApS.

Derudover oplyste selskabets revisor ved mail af 9. august 2011, at leasingkontrakten vedrørende 3 stk. CT Pleasuredome 3 ikke blev effektueret, da der skete en pludselig afmatning på markedet. Den oprindelige leasingtager, [virksomhed6] ApS, kunne ikke finde finansiering til resten af solcentret. De 3 stk. solarier blev derfor solgt tilbage til [virksomhed4] A/S den 22. januar 2010, da det ikke var muligt for selskabet at finde andre interesserede leasingtagere. De 3 stk. solarier blev solgt tilbage til [virksomhed4] A/S for 270.000 kr. ekskl. moms.

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2009/2010, at selskabet har nedskrevet finansielle anlægsaktiver med 285.435 kr.

I 2011 blev [virksomhed4] A/S taget under konkursbehandling, og [virksomhed5] ApS blev tvangsopløst.

Det er SKATs opfattelse, at solarierne blev solgt til selskabet til overpris. Overprisen udgør maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver. SKATs afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet af hovedanpartshaveren. Ved skatteankenævnets behandling af hovedanpartshaverens sag blev der fremlagt dokumentation for, at [virksomhed4] A/S den 30. juni 2009 havde solgt 1 stk. model CT Pleasuredome 3 for 166.575 kr. ekskl. moms til [finans2]. Der blev også fremlagt fakturaer dateret henholdsvis den 1. december 2009 og 22. januar 2010 vedrørende [virksomhed4] A/S’ salg af en model CT Pleasuredome 3 og model Pleasuredome XTT for 158.900 kr. pr. stk. ekskl. moms til [virksomhed7] A/S. Derudover blev [virksomhed4] A/S’ listepris gældende for efteråret 2009 fremlagt, hvoraf det bl.a. fremgår, at produktet CLUBTAN Pleasuredome havde en listepris på 158.900 kr. Ud fra de foreliggende oplysninger var det herefter skatteankenævnets opfattelse, at den pris, som selskabet havde betalt for de 3 solarier, ikke afveg fra markedsprisen.

Ved afgørelse af 23. januar 2013 fastslog skatteankenævnet derfor, at der ikke forelå maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver i indkomståret 2009 i forbindelse med selskabets køb af 3 solarier den 30. juni 2009.

Tab på debitorer

Selskabet hensatte i regnskabet for 2008/2009 et tab på debitorer med 335.669 kr. Ligeledes blev der hensat tab på debitorer med 335.669 kr. i regnskabet for 2009/2010. Beløbet blev i flere år afskrevet i årsregnskabet og efterfølgende tilbageført i den skattemæssige opgørelse. I indkomståret 2010 blev beløbet dog ikke tilbageført i den skattemæssige opgørelse.

Tilgodehavender fra salg er specificeret således i note til balancen:

Tilgodehavende fra salg

30/06/2010

30/06/2009

[virksomhed4] ApS

5.000

0

[virksomhed8]

0

14.542

[virksomhed1] ([virksomhed9])

0

63.933

[virksomhed3]

0

275.790

Husleje

0

22.690

Vand

0

8.831

Konfirmation

0

25.916

5.000

411.702

Hensat til tab, ultimo

0

-335.669

Tilgodehavender fra salg i alt

5.000

76.033

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på driftsmidler på henholdsvis 138.859 kr. i 2009 og 146.576 kr. i 2010, i alt 285.435 kr. Derudover har SKAT ikke godkendt fradrag for tab på debitorer på 335.669 kr. i 2010.

Selskabet har den 30. juni 2009 købt 3 stk. solarier af modellen CT Pleasuredome 3 af [virksomhed4] A/S for 555.435 kr. ekskl. moms og har solgt solarierne tilbage til [virksomhed4] A/S for 270.000 kr. ekskl. moms den 21. januar 2010. Solarierne har ifølge revisors oplysninger været forsøgt udlejet til [person2]s selskab, [virksomhed6] ApS.

Ud fra en vurdering af købsprisen i forhold til salgsprisen, den korte ejertid, hvem der er handlet med, og hvad solarierne var planlagt anvendt til, har SKAT anset købet at være foretaget til en for høj pris, som vurderes alene at være et udslag af hovedanpartshavers private interesser.

SKAT har ansat den skattemæssige anskaffelsessum til 270.000 kr., hvilket medfører en overpris på 285.435 kr. SKAT har bemærket, at der ikke er dokumenteret en handelsværdi for solarierne ved handel med uafhængige parter, at der ikke er dokumenteret et grundlag for så stort et tab på mindre end 7 måneder, samt at det ikke er dokumenteret, at markedet ikke allerede var afmattet på købstidspunktet.

SKAT har desuden bemærket, at det ikke er dokumenteret, at [person2]s selskabs finansieringsvanskeligheder først indtrådte efter købstidspunktet, bl.a. under hensyn til at finanskrisen indtrådte allerede i efteråret 2008.

Overprisen anses at udgøre ikke fradragsberettiget maskeret udlodning til hovedanpartshaver, jf. statsskattelovens § 6. Beløbet er skattepligtigt for hovedanpartshaver i henhold til ligningslovens § 16 A som udbytte.

Afskrivning på driftsmidler anskaffet med henblik på erhvervsmæssig udlejning foretages efter reglerne i afskrivningslovens § 5, stk. 4. Ifølge afskrivningslovens § 5, stk. 4, indgår anskaffelsessummen for driftsmidler, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der særskilt afskrives indtil 50 % af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidler.

Der kan således ikke afskrives på solarierne i anskaffelsesåret 2009, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 4. Der er selvangivet afskrivninger med 138.859 kr.

Sælges et udlejningsdriftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 4, i anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret, fradrages tabet i den afskrivningsberettigede saldoværdi for det indkomstår, hvori salget finder sted, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 5.

Da SKAT har ansat den skattemæssige anskaffelsessum i 2009 for solarierne til et beløb svarende til afståelsessummen i 2010, 270.000 kr. ekskl. moms, er der ikke noget tab at fradrage i 2010, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 5. Selskabet har i 2010 selvangivet et tab på 146.576 kr.

Afskrivning på erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler er fradragsberettiget i henhold til afskrivningslovens § 1.

Subsidiært er det SKATs opfattelse, at solarierne ikke har været anvendt erhvervsmæssigt i selskabets ejertid, hvorfor fradrag for afskrivning i 2009 og tabet i 2010 i øvrigt ikke kan godkendes.

Tab på debitorer

SKAT har flere gange anmodet om dokumentation for, hvordan tilgodehavendet er opstået, samt dokumentation for at tabet er endelig konstateret.

SKAT har fået en specifikation af tabet og en redegørelse fra selskabets revisor, men uden nogen form for dokumentation. Af redegørelsen fremgår, at der er fratrukket tab på debitorer 335.669 kr.

Det fremgår endvidere, at tilgodehavenderne hos [virksomhed8], [virksomhed1] og [virksomhed3] er opstået som følge af leasingaktivitet med solarier. SKAT har bemærket, at det fremgår af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at [virksomhed1] A/S er under konkursbehandling.

Tilgodehavende vedrørende husleje og vand er opstået i forbindelse med, at selskabet har ejet flere ejendomme i [by1]. Tilgodehavende vedrørende vand er hos en tidligere lejer i [adresse1] i [by1]. Ifølge selskabet har det ikke været muligt at få pengene hos den tidligere lejer i forbindelse med fraflytningen af lejligheden. Ejendommene er afhændet i 2004/05.

Tilgodehavende vedrørende konfirmation er opstået i forbindelse med, at selskabet drev [virksomhed10]. Selskabet har anført, at det ikke var muligt at få pengene fra festen på trods af adskillige rykkere m.m.

Tab på debitorer skal fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op jf. statsskattelovens §§ 4 - 6 og kursgevinstlovens § 25.

Da selskabet ikke har indsendt dokumentation for, hvordan tilgodehavendet er opstået og heller ikke har indsendt dokumentation for, at tabet er endelig konstateret, eller at selskabet har forsøgt at inddrive gælden, er det ikke muligt for SKAT at fastslå, om tabet er endelig konstateret i 2010, og tabet anses derfor ikke fradragsberettiget i 2010.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes med 621.104 kr. Der skal godkendes fradrag for tab på driftsmidler med 285.435 kr. samt fradrag for tab på debitorer med 335.669 kr.

Tab på driftsmidler

De 3 solarier er solgt til markedspris. Idet der ikke er grundlag for at ændre driftsmidlernes anskaffelsessum, er selskabet berettiget til fradrag for tab på driftsmidler i henhold til afskrivningslovens § 1. Derudover er selskabet berettiget til fradrag for tab på debitorer i henhold til statsskattelovens §§ 4-6 samt kursgevinstlovens § 25, stk. 1, idet betingelserne herfor er opfyldt.

Repræsentanten har oplyst, at [virksomhed4] A/S og [virksomhed5] ApS er gået konkurs. [virksomhed4] A/S drev forretning med etablering af nye solcentre. [virksomhed4] A/S bistod alene i selve etableringen samt ved den efterfølgende supplering af eksempelvis nye rør til solarier m.v. og tog således ikke del i den efterfølgende drift i de etablerede solcentre.

Udover at bistå med den nødvendige knowhow i forbindelse med etablering af solcentre formidlede [virksomhed4] A/S tillige leasingkontrakter på de solarier, som blev anvendt i de etablerede solcentre, i forbindelse med videresalg af solarier købt af producenten, [virksomhed11]. [virksomhed4] A/S har ikke selv forestået leasing. Leasingkontrakterne blev formidlet til personer, som var interesserede i at få en forretning med køb af solarier med henblik på efterfølgende at lease solarierne til [virksomhed4] A/S’ kunder i forbindelse med etablering af nye solcentre.

Selskabet købte 3 stk. solarier af model CT Pleasuredome 3 af [virksomhed4] A/S for 555.435 kr. ekskl. moms med henblik på efterfølgende leasing til et af [virksomhed4] A/S’ kunder. Solarierne blev solgt til markedsprisen i juni 2009. Af faktura til [finans2] af 30. juni 2009 blev 1 stk. model CT Pleasuredome 3 solgt til 166.575 kr. med tillæg af moms.

Derudover fremgår det af fakturaer til [virksomhed7] af 1. december 2009 og af 22. januar 2010, at model CT Pleasuredome 3 og model Pleasuredome XTT blev solgt til 158.900 kr. pr. stk. med tillæg af moms, hvilket er i overensstemmelse med [virksomhed4] A/S’ listepris gældende for efteråret 2009.

Ultimo 2009 viste det sig umuligt at lease solarierne ud, da [virksomhed4] A/S ikke havde kunder, der ønskede at etablere solcentre. Det var for det første begrundet i de skærpede krav til finansiering, hvorfor bankerne ikke var villige til at låne til ombygning af lokaler m.v. For det andet var der en ikke ubetydelig afmatning i markedet for salg af sol som følge af fokus på hudkræft ved brug af for meget solarium.

Da det ikke var muligt for selskabet at lease solarierne ud, blev det besluttet, at de skulle returneres frem for at sælge dem til et andet sted, idet der som følge af afmatning i markedet ikke var udsigt til, at selskabet kunne sælge solarierne på f.eks. [...]. Den 21. januar 2010 blev solarierne derfor solgt tilbage til [virksomhed4] A/S for 270.000 kr. med tillæg af moms, svarende til [virksomhed4] A/S’ kostpris. Der kunne ikke ske tilbagekøb til højere pris, da det i så fald bedre kunne betale sig for [virksomhed4] A/S at købe nye solarier direkte fra producenten, [virksomhed11]. Et evt. salg via [...] eller tilsvarende ville forventeligt være forbundet med et endnu større tab.

Selskabet er berettiget til fradrag for tab på driftsmidler i henhold til afskrivningslovens § 1, idet der ikke er grundlag for at ændre driftsmidlernes anskaffelses- eller afståelsessum. Subsidiært er det gjort gældende, at tabet kan fradrages i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det fremgår af afskrivningslovens § 45, stk. 3, at såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiver, som parterne har aftalt, er undergivet SKATs prøvelse. Af motiverne til afskrivningslovens § 45 fremgår vedrørende SKATs korrektionsadgang, at den foreligger, når det er åbenbart, at den af parterne aftalte fordeling ikke svarer til de faktiske handelsværdier.

De oprindelige motiver til afskrivningslovens § 45 kan tages til indtægt for, at der i alle tilfælde – også hvor der ikke foreligger modstridende interesser – gælder en vis margin for parterne til at aftale en overdragelsessum. Dette før en skattemæssig korrektion af parternes aftalte overdragelsessum vil kunne komme på tale, jf. formuleringen ”åbenbart forkert”.

Ved en senere ændring af afskrivningslovens § 45, jf. lov nr. 958 d. 20. december 1999, er der i motiverne udtalt følgende:

”Skattemyndigheden forventes dog kun at korrigere en af parterne aftalt overdragelsessum eller fordeling, såfremt fordelingen er åbenbart forkert.

...

Hvis parterne har konkret modstående interesser, kan parterne forvente, at den skatteansættende myndighed vil lægge den af parterne aftalte overdragelsessum samt fordeling på de overdragne skatterelevante aktiver til grund.”

SKAT har herefter ikke adgang til at korrigere den mellem [virksomhed4] A/S og selskabet aftalte anskaffelsessum på 555.435 kr. med tillæg af moms og den af parterne aftalte afståelsessum på 270.000 kr. med tillæg af moms. Der er således ikke grundlag for den af SKAT gennemførte korrektion, hvorfor selskabet er berettiget til fradrag for tab på driftsmidler i henhold til afskrivningslovens § 1.

Repræsentanten har i den forbindelse henvist til, at skatteankenævnet ved afgørelse af 23. januar 2013 nedsatte selskabets hovedanpartshaver [person1] skatteansættelse for indkomståret 2009 med henvisning til, at SKAT ikke havde adgang til den gennemførte korrektion af selskabets anskaffelsessum for de omhandlede 3 stk. solarier.

Tab på debitorer

Selskabet konstaterede i indkomståret 2010 en række tab på debitorer og fratrak i den forbindelse i alt 335.669 kr. Beløbet blev specificeret ved e-mail af 3. januar 2012 fra statsautoriseret revisor [person4]. Af e-mailen fremgår desuden følgende forklaring vedrørende tab på debitorer:

Tilgodehavenderne hos [virksomhed8], [virksomhed1] og [virksomhed3] er opstået som følge af leasingaktivitet med solarier. Tilgodehavendet hos [virksomhed8] er uerholdeligt, da virksomheden er lukket og det har ikke været muligt, at få pengene. [virksomhed1] A/S er under konkursbehandling, og selskabet har negativ egenkapital. Tilgodehavendet hos [virksomhed3] er uerholdeligt, da virksomheden er lukket og det har ikke været muligt, at få pengene.
Tilgodehavende husleje og vand er opstået i forbindelse med, at selskabet har ejet flere ejendomme i [by1]. Tilgodehavende vand er hos en tidligere lejer i [adresse1] i [by1]. Det har desværre ikke været muligt, at få pengene hos den tidligere lejer i forbindelse med fraflytning af lejligheden. Ejendommene er afhændet 2004/2005.
Tilgodehavende vedr. konfirmation er opstået i forbindelse med, at selskabet drev [virksomhed10]. Det har ikke været muligt, at få pengene fra festen trods adskillige rykkere m.m.”

Omtalte tab vedrørende [virksomhed1] A/S og [virksomhed9] v/[person3] på i alt 63.933 kr. er opstået som følge af misligholdelse af månedlige leasingydelser på henholdsvis 24.600 kr. og 5.115 kr. relaterende til to leasingkontrakter underskrevet henholdsvis den 20. august 1999 og den 1. september 2002.

Selskabet har indsendt [virksomhed1] A/S’ selskabsrapport, brev af 8. februar 2011 og e-mail af 7. september 2011 fra [virksomhed12].

Ifølge [virksomhed1] A/S’ selskabsrapport, udskrevet 14. oktober 2014, var [virksomhed1] A/S under opløsning i september 2010, under likvidation indtil 22. februar 2011, og under konkurs indtil 16. november 2012. Af tegningsreglerne fremgår, at [virksomhed1] A/S’ kreditorer opfordres til at anmelde deres krav til likvidator. ”Krav skal anmeldes senest tre måneder fra dags dato”.

Af mail af 7. september 2011 fra [virksomhed12] advokater vedrørende ”gældsbrev [person3]” fremgår følgende:

”Hej [person2]

I ovennævnte sag har debitor afgivet insolvenserklæring den 1. februar 2011.

Du bedes venligst meddele os, om du ønsker sagen genfremsendt til fogedretten, hvilket kan ske 1/2 år efter afgivelse af insolvenserklæringen. I givet fald skal der betales ca. kr. 1.000,00 i fogedgebyr...”

Af brev fra [virksomhed12] advokater til [person2], c/o [virksomhed4] A/S, dateret den 8. februar 2012, fremgår følgende:

”Vedr.: Gældsbrev [person3]

Efter et langstrakt juridisk ”tovtrækkeri” er det nu langt om længe lykkedes politiet at få indkaldelsen til fogedretten forkyndt for skyldner i denne sag.

Fogedretten blev gennemført den 1. ds., og jeres krav blev opgjort af fogedretten til kr. 112.260,21.

Skyldner gjorde fortsat gældende, at han ikke var det pågældende beløb skyldigt, og at han havde dokumentation herfor (hvilken dokumentation dog ikke var fremlagt under sagen).

Fogedretten traf på den baggrund afgørelse om, at jeres opgørelse skulle lægges til grund, og at skyldner kunne påkære denne afgørelse inden 4 uger fra fogedsagens gennemførelse til Vestre Landsret. Jeg forventer ikke, at skyldner påkærer afgørelsen.

Herefter blev der gennemført en sædvanlig fogedforretning, og skyldner oplyste følgende under strafansvar:

Han havde ikke noget fast sted at bo, da han flytter rund blandt sine venner
Forældrene hjalp ham økonomisk en gang imellem.
Han havde ingen indtægter.
Han havde en gæld på ca. 1,5 mio. efter egen virksomhed med solcentre.
Han ejede ikke udlægsegnede aktiver.
Han kunne ikke komme med et oplæg til en afdragsordning.

På baggrund af disse oplysninger blev der afgivet insolvenserklæring, og det indebærer, at skyldner er ”fredet” i fogedsystemet i 6 måneder.

Ovennævnte indebærer desværre også, at der ikke umiddelbart er udsigt til betaling af jeres tilgodehavende på den ”korte bane”...”

Derudover havde selskabet et tilgodehavende vedrørende [virksomhed3] v/[person5] på i alt 275.290 kr., der opstod som følge af misligholdelse af månedlige leasingydelser på 8.850 kr. relaterende til leasingkontrakt underskrevet henholdsvis den 6. oktober og den 28. november 1999.

Det har ikke været muligt at inddrive selskabets tilgodehavende, selvom selskabet har skrevet til [virksomhed3] v/[person5] flere gange, som f.eks. den 8. maj 2003 og den 13. januar 2005.

Selskabet er herefter berettiget til fradrag for tab på debitorer i henhold til kursgevinstlovens § 25, stk. 1, idet selskabets tilgodehavender i 2010 kunne konstateres uerholdelige, hvorfor selskabet har realiseret et tab på sine fordringer.

Efterfølgende supplerende udtalelse fra SKAT

Efter skatteankenævnets afgørelse af 23. januar 2013 har SKAT udtalt, at SKAT stadig er af den opfattelse, at hovedanpartshaveren skal beskattes af maskeret udlodning i forbindelse med handel med [virksomhed4] A/S.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke kun er anskaffelsesprisen, men hele tabet, der skal underkastes en prøvelse, og således også selskabets efterfølgende salgspris. Tabet er ikke et resultat af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, således som disse ville være foregået mellem uafhængige parter.

SKAT har herefter stillet spørgsmål ved, hvorfor der ikke blev indgået en leasingaftale med [virksomhed6] ApS umiddelbart efter købet fra [virksomhed4] A/S. På det tidspunkt var der angiveligt ingen afmatning af markedet. Ved at selskabet købte solarierne før, at der var en leasingaftale på plads, efterlod selskabet sig unødvendigt sårbar overfor en tabsrisiko.

Hvis man køber solarier af en person (eller af et af personen ejet selskab) med henblik på, at solarierne skal leases ud til selvsamme person (eller til et af personen ejet selskab), er det efter SKATs opfattelse ikke en sædvanlig forretningsmæssig disposition ikke at lade købet være betinget af, at der medfølger eller indgås en nærmere fastlagt leasingaftale med sælgeren (eller med et af sælgeren ejet selskab). Et tab, som selskabet i den anledning måtte realisere til økonomisk fordel for [person2]s selskab, vil være udtryk for en maskeret udlodning fra selskabet til hovedanpartshaveren, der er [person2]s moder.

SKAT har pointeret, at det netop var sælgers sædvanlige virksomhed at formidle leasingaftaler til de investorer, som købte solarier til anvendelse i solcentre.

Det er SKATs opfattelse, at det efter det oplyste synes at have været en forudsætning for købet af solarier af [person2]s selskab, [virksomhed4] A/S, at solarierne blev leaset ud til [person2]s selskab, [virksomhed6] ApS, jf. bl.a. manglende levering/leasingnotat på købsfakturaen. I så fald kan det udelukkende skyldes familieforholdet, at køber ved manglende levering ikke har krævet købesummen tilbagebetalt, eller ved manglende leasingaftale ikke har krævet handlen annulleret, ikke har krævet tilbagesalg til samme pris eller ikke har kørt en erstatningssag om bristede mundtligt aftalte forudsætninger for handlen. I alle tilfælde vil et tab være udtryk for en maskeret udlodning fra selskabet til hovedanpartshaveren.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for tabet, jf. ligningslovens § 16 A, og statsskattelovens § 6a modsætningsvis, idet tabet er udtryk for en ikke fradragsberettiget maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

SKAT har anført, at solarierne, uanset det erhvervsmæssige sigte med købet, ikke har været anvendt erhvervsmæssigt, herunder ikke har været anvendt til udlejning. De er uden at være anvendt returneret til sælgeren ved et tilbagesalg til sælgeren. Efter SKATs opfattelse er betingelserne for afskrivning og fradrag for tab efter afskrivningslovens regler derfor ikke opfyldt, jf. betingelsen i afskrivningslovens § 1 om erhvervsmæssig anvendelse.

I relation til afskrivningsbetingelser ses der i øvrigt ikke at være fremlagt dokumentation for, at der er sket levering af solarierne til selskabet. På købsfakturaen af 30. juni 2006 er der ikke anført noget direkte under ”Leveringsform”, men der er i umiddelbar nærhed med håndskrift påført ”Leaset til [virksomhed13] ApS som finansiel leasing”.

Af SKAT’s Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.4.2.2, fremgår følgende:

”Betingelsen om levering til en igangværende virksomhed indeholder to betingelser:

•Aktivet skal være leveret

•Levering skal være sket til en igangværende, erhvervsmæssig virksomhed.

Ved levering skal der forstås levering i købelovens forstand. Se købeloven §§ 9-13. Levering behøver ikke at være sammenfaldende med det tidspunkt, hvor risikoen for aktivets hændelige undergang overgår fra sælgeren til køberen.”

Repræsentantens beskrivelse af sælger [virksomhed4] A/S’ virksomhed ([person2]s selskab) fremgår af skatteankenævnets afgørelse:

”Selskabet [virksomhed4] A/S driver forretning med etablering af nye solcentre. Selskabet har igennem en årrække skabt gode forbindelser til indkøb af produkter, som relaterer sig til solcentre og bistår alene i selve etableringen samt den efterfølgende supplering af eksempelvis nye rør til solarier m.v. [virksomhed4] A/S tager således ikke del i den efterfølgende drift af de etablerede solcentre. Den efterfølgende drift forestås [virksomhed4] A/S’ kunder, som har investeret i solcentrene.

Foruden at bistå med den nødvendige knowhow i forbindelse med etablering af solcentre, formidler [virksomhed4] A/S tillige leasingkontakter på de solarier, som anvendes i de etablerede solcentre. Selskabet har på intet tidspunkt selv forestået leasingen, og selskabet har derfor alene formidlet disse i forbindelse med selskabets videresalg af solarier købt af producenten, [virksomhed11]. Leasingkontrakterne blev formidlet til personer, der var interesseret i af få en forretning ved køb af solarier med henblik på efterfølgende at lease solarierne ud til [virksomhed4] A/S’ kunder i forbindelse med etableringen af nye solcentre.

[virksomhed4] A/S køber således altid solarierne og finder efterfølgende de personer, der er interesseret i at finansiere købet med henblik på at opnå en forretning som alternativ til at have et bankindestående eller tilsvarende.”

Det er SKATs opfattelse, at selskabets køb af tre solarier som investor, uanset det ovennævnte notat på fakturaen, var betinget af, at sælger formidlede en tilhørende leasingaftale til køber, i det konkrete tilfælde med [person2]s selskab, [virksomhed6] ApS. Sælgers sædvanlige virksomhed var jo netop at formidle leasingaftaler til de investorer, som købte solarier til anvendelse i solcentre. Solarierne skulle derfor antagelig leveres til leasingtager på en adresse fastsat af leasingtager og ikke til selskabet/køber. Men der skete tilsyneladende aldrig levering.

I forbindelse med de handler, som der er henvist til i skatteankenævnets afgørelse af 23. januar 2013 som dokumentation for salgspriser overfor andre købere, er der ved salg til et par leasingselskaber i alle tre tilfælde på fakturaerne under ”Leveringsform” anført ”Leveret”, og der er endvidere på fakturaerne anført leveringsadresser, som i alle tre tilfælde er forskellige solcentre.

Subsidiært har SKAT gjort gældende, at solarierne ikke er anskaffet i næring eller spekulation med køb og salg af solarier. Tabet er derfor ikke et fradragsberettiget formuetab, jf. statsskattelovens § 5.

Selskabets efterfølgende bemærkninger til SKATs supplerende udtalelse

SKAT har efter skatteankenævnets afgørelse af 26. september 2014 anfægtet selskabets afståelsessum for 3 stk. solarier. Derudover har SKAT fremført det synspunkt, at der ikke er sket levering af de 3 stk. solarier.

Det fremgår af købelovens § 9, at udgangspunktet for levering i købelovens forstand er et afhentningskøb, hvorved forstås, at levering har fundet sted, når købet er afsluttet. Køber er således selv forpligtet til at afhente den købte genstand hos sælger. Der er således ikke krav om, at sælger skal ”forsende” den købte genstand til køber, hvilket synes at være SKATs opfattelse.

De 3 stk. solarier er utvivlsomt leveret, hvorfor betingelsen om erhvervsmæssig anvendelse i afskrivningslovens § 1 er opfyldt. Subsidiært er det gjort gældende, at selskabet overordnet er berettiget til et tabsfradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. De 3 stk. solarier er anskaffet med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet, hvorfor de omkostninger, der må være forbundet med købet, herunder et eventuelt tab, vil være fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for tab på driftsmidler, 2009 og 2010

Det fremgår af afskrivningslovens § 1, at der i henhold til afskrivningsloven kan foretages skattemæssige afskrivninger på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter.

Driftsmidler, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 1.

Derudover fremgår det af afskrivningslovens § 5, stk. 4, vedrørende selskaber, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, at anskaffelsessummen for driftsmidler, som er omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke indgår i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der særskilt afskrives indtil 50 pct. af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlet. Den del af anskaffelsessummen, der ikke er afskrevet, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet indkomstår efter anskaffelsesåret.

Sælges et udlejningsdriftsmiddel, som er omfattet af stk. 4 i anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret, fradrages henholdsvis medregnes fortjeneste eller tab i den afskrivningsberettigede saldoværdi for det indkomstår, hvori salget finder sted, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 5.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fratrækkes. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

De 3 solarier anses ikke anvendt erhvervsmæssigt af selskabet, jf. afskrivningslovens § 1. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at leasing af solarier udgør en del af selskabets aktivitet i indkomstårene 2009 – 2010. Da der ikke er tale om et driftsmiddel, der er anvendt erhvervsmæssigt i selskabet, kan der ikke godkendes fradrag for afskrivninger på solarierne med 138.859 kr. i 2009, jf. afskrivningslovens § 1. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke kan afskrives i anskaffelsesåret på driftsmidler, der anvendes til udlejning, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 4.

Da solarierne ikke anses for anvendt erhvervsmæssigt i selskabet, godkendes der desuden ikke fradrag for tab i forbindelse med selskabets tilbagesalg af solarierne i 2010, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 5.

Tabet i forbindelse med selskabets handel med solarierne anses heller ikke for fradragesberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det bemærkes i den forbindelse, at selskabets aktivitet er investeringsvirksomhed, samt at der ikke anses for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været en omsætning i de påklagede indkomstår ved leasing af solarier.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Tab på debitorer, 2010

Tab på debitorer skal fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6 og kursgevinstlovens § 25.

Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. kursgevinstlovens § 25.

Efter praksis kan tab på forretningsdebitorer fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, og hvor tabet kan gøres endeligt op. Dokumentation for, at tabet er konstateret, skal være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket.

Selskabet har fratrukket 335.669 kr. som tab på debitorer i regnskabet for 2009/2010. Beløbet er afskrevet over flere år via årsregnskabet og er efterfølgende tilbageført i den skattemæssige opgørelse.

Der er ikke fremlagt dokumentation for de anførte tilgodehavender. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at tilgodehavenderne er søgt inddrevet og i givet fald hvornår. Det bemærkes, at de fremlagte bilag vedrørende et tilgodehavende hos [virksomhed3] relaterer sig til en gæld til [person2] og ikke til selskabet. Derudover er det ikke dokumenteret, at der er et endeligt tab på de pågældende debitorer i indkomståret 2010.

Da det ikke kan fastslås, at selskabet har haft tilgodehavender, som forgæves er forsøgt inddrevet, og som kan konstateres uerholdelige i indkomståret 2010, godkendes der ikke fradrag for tab på debitorer med 335.669 kr. i indkomståret 2010, jf. kursgevinstlovens § 25.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

SKATs afgørelse stadfæstes således i sin helhed.