Kendelse af 23-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-03-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2005

Arbejdsgivers betaling af private udgifter anses som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16

67.891 kr.

0 kr.

67.891 kr.

Indkomståret 2006

Arbejdsgivers betaling af private udgifter anses som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16

73.233 kr.

0 kr.

73.233 kr.

Indkomståret 2007

Arbejdsgivers betaling af private udgifter anses som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16

47.498 kr.

0 kr.

47.498 kr.

Indkomståret 2008

Arbejdsgivers betaling af private udgifter anses som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16

67.845 kr.

0 kr.

67.845 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren arbejder til daglig som kriminalassistent i [Politiet].

Det fremgår af sagens oplysninger, at [person1] tilbage i 2000/2001 fik bevilget orlov fra politiet, hvorefter han blev ansat på fuld tid i byggefirmaet [virksomhed1] A/S. Han blev ansat som sælger og boligkonsulent, men fik samtidig ansvaret for udviklingen og vedligeholdelse af selskabets hjemmeside.

Repræsentanten har oplyst at klageren kun i begrænset omfang udførte salgsarbejde, ligeledes har hans deltagelse i åbenhus i prøvehuse været begrænset til ca. 4-5 gange om året. Klageren har ikke forestået udvikling og vedligeholdelse af [virksomhed1] A/S' hjemmeside.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at klageren bestilte materialer hos virksomhedens leverandører. Dette gjorde han ca. 1 gang i måneden. Han bestilte ud fra udfyldte bestillingslister. Klageren forestod lejlighedsvis afhentning og fragt af materialer m.v. Han har alene haft fast "afhentning" af vin leveret fra [virksomhed2].

Ved orlovens udløb den 1. juli 2003 vendte han tilbage til politiet, men han fortsatte i et bijob som sælger m.v. i [virksomhed1] A/S indtil maj måned 2009.

Klagerens løn fra [virksomhed1] A/S har siden ansættelsen på deltid udgjort 2.000 kr. om måneden.

SKAT har i forbindelse med en revisionsmæssig undersøgelse af forholdene i [virksomhed1] koncernen konstateret, at [virksomhed1] A/S – i hvert fald siden 2004 - har betalt en række udgifter for klageren.

Det er SKATs opfattelse, at købene blev betalt over ”bogen”.

Det har i [virksomhed1] A/S været muligt at opspare bruttoløn i en fysisk bog (”bogen”), der gav personalet mulighed for at foretage indkøb med ikke-beskattede midler. Selskabets udgifter til løn blev på denne måde konverteret til materialeudgifter m.v.

Det er SKATs opfattelse, at klageren i den i sagen omhandlede periode har optjent provision ved salg af huse, og at han derudover har modtaget særskilt honorering, for at stå i prøvehuse. Det er videre SKATs opfattelse, at denne provision og særskilte honorering for at stå i prøvehuse blev opsparet i ”bogen”, og at opsparingen i form af ikke beskattede lønkroner er medgået til at foretage de på bilag A anførte private indkøb.

[virksomhed1] koncernen blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 18. august 2009. Kurator foretog i tilknytning til konkursen en ”spejling” (elektronisk kopiering) af de tilstedeværende computere på virksomhedens forretningsadresse, og det var blandt andet disse oplysninger, der indgik i sagen.

Datakopieringen gav i relation til nærværende sag indsigt i et omfattende materiale omkring det personlige salgsarbejde (kundeskemaer, salgsstatistikker, sælgerredegørelser, tilbud etc.), en afregningsplan for en anden sælger, bemandingsplaner i prøvehuse samt e-mail korrespondance m.v.

SKAT fik på begæring udleveret de første (ufuldstændige) oplysninger i sagen henholdsvis den 17. december 2009 og 12. november 2010 og har siden gennemført en revisionsmæssig undersøgelse af virksomhedens regnskabsmateriale med henblik på at skabe klarhed over, hvorledes klageren var vederlagt for sin indsats.

SKAT har sammenfattet de private indkøb i ”bilag A”, og har anført følgende bemærkninger:

”Selskabet har den 2. august 2006 afholdt udgifter til skydedøre for klageren.

Selskabet har den 15. marts 2007 afholdt udgifter til bad, der er leveret på [person1]s privatadresse.

Selskabet har henholdsvis den 11. januar 2008 og 30. maj 2008 afholdt udgifter til service på [person1]s private bil af mærket Kia Carnival med registreringsnummer [reg.nr.1].

Materialerne er i flere tilfælde afhentet af [person1].

Bilagene er forsynet med tydelig henvisning til [person1] (reference til cifrene [...] eller anmærkning med samme cifre, jf. nærmere herom under afsnit 1.3).”

For så vidt angår opfattelsen af, at klageren har optjent provision ved salg af huse, har SKAT bemærket følgende:

”En medarbejder med samme jobfunktion og samme officielle løn på 2.000 kr. om måneden har overfor SKAT erkendt at have modtaget ubeskattet salgsprovision ved salg af huse (beregnet på baggrund af variable størrelser; kvadratmeter og forventet bruttofortjeneste).

En anden medarbejder med samme jobfunktion og kortere anciennitet har overfor SKAT bekræftet gyldigheden af den forefundne afregningsplan, hvoraf fremgår, at provisionen ved salg af huse blev beregnet på baggrund af ”det areal som kunden betaler for” plus 3 pct. af værdien af eventuelle tilvalg til projektet.

Begge medarbejdere var ansat i bijob i [virksomhed1] A/S.

SKAT har med udgangspunkt i den foreliggende afregningsplan og de foreliggende oplysninger om [person1]s salgsarbejde foretaget en estimeret beregning af den optjente provision. Opgørelsen viser en estimeret indtjening i samme periode på godt 300.000 kr., jf. nærmere bilag B.

Oversigten over solgte huse er ikke udtømmende.”

Til opfattelsen af, at klageren har modtaget særskilt honorering for at stå i prøvehuse, har SKAT bemærket følgende:

”[person1] har ifølge de foreliggende og ufuldstændige bemandingsplaner stået i prøvehuse 3 gange i 2006, 5 gange i 2007 og 2 gange i 2008, jf. nærmere bilag C.

En medarbejder med samme jobfunktion og kortere anciennitet har overfor SKAT bekræftet gyldigheden af den forefundne afregningsplan, hvoraf fremgår, at ”ved pålagt arbejde som ligger ud over ovenstående, eksempelvis opringning til kunder som har modtaget [...]mapper, stå i prøvehuse, kontorarbejde, kort sagt, hvad der ligger ud over selve salgsarbejdet, ydes 200,00 kr./time”.

Flere andre medarbejdere blev ifølge de foreliggende oplysninger vederlagt særskilt for at stå i prøvehuse.

Vederlaget vurderes på det foreliggende grundlag at være forholdsvist beskedent. Beløbet er ikke estimeret.”

Klagerens anvendelse af ”bogen” understøttes endvidere af en mailkorrespondance fra 29. maj 2007 med direktør [person2]. Korrespondancen lød således:

”Fra: [person1]

Sendt: 29. maj 2007 15:43

Til: [person2]

Emne: Tak for fødselsdagsgaven

Hej du:

Tak for gaven. Jeg sætter den i bogen. Det er vel OK med dig?

Jeg kunne godt bruge en fladskærm til ca. 4.-5.000,00 kr. Kan jeg købe den på bogen?? Har du en kontakt eller køber jeg den bare og kommer med kvitteringen til dig??

Kunne du ikke yde et bidrag til service og dæk, som da jeg var hos dig på fuld tid. Jeg ved ikke, hvordan det kan skrues sammen, da bilen ikke er registreret til dig, men det ved du helt sikkert??

Hvad sagde [person3]. Gav du ham nu lov at vælge lige hvad, han ville???

KH

K”

”Fra: [person2]

Sendt: 29. maj 2007 15:49

Til: [person1]

Emne: SV: Tak for fødselsdagsgaven

Hej [person1]

”Gaven” er OK at komme i bogen!

Du køber en fladskærm og giver mig regning. Jeg har ingen ”faste” steder!

Service og dæk da betaler jeg 50 % - er det OK. Det skal dog gå gennem [virksomhed3].

Vedr. [person3] så er det ikke afklaret endnu!

Med venlig hilsen

[virksomhed1] A/S

[person2]”

Ifølge SKATs oplysninger har [virksomhed2] i [by1] foretaget flere vinleverancer til klagerens privatadresse i [by2].

Klageren har fremlagt en beskrivelse af ”Bogen” og ”Materialekonto”, udarbejdet af direktøren i [virksomhed1] A/S. Af beskrivelsen fremgik, at medarbejderne hver måned afleverede en korrekt udfyldt månedsseddel til lønsystemet, mens en eventuel månedsseddel nr. 2 blot blev lagt i ”bogen” til senere drøftelse omkring udbetaling eller afspadsering. Det var også muligt, at købe materiale via selskabet ved at reservere overarbejdstimer m.m. i ”bogen”. Købte man for eksempel for 10.000 kr. skulle man opspare 20.000 kr. i løntilgodehavende.

Klageren har fremlagt erklæring fra tidligere tegnestuechef [person4], hvoraf fremgik, at klagere medbragte materialer, maskiner og værktøj fra leverandører til brug for [virksomhed1] A/S. Samme erklæring er underskrevet af andre medarbejdere i [virksomhed1] A/S.

SKAT har oplyst, at de ved et møde med SKAT straffesager, den 7. december 2010, blev gjort opmærksom på, at der i [virksomhed1] A/S var en praksis, hvorefter fakturaer vedrørende private indkøb, blev mærket med de sidste fire cifre i medarbejderens arbejdstelefon. SKAT straffesager anmodede i den forbindelse SKAT indsats om at tilvejebringe dokumentation for, hvorledes flere navngivne medarbejdere havde modtaget deres sorte løn.

Den 20. december 2010 anmodede SKAT kurator om at få adgang til kreditorbilag, der var pakket i adskillige kasser. Tilladelsen blev givet samme dag. Det meget omfattende materiale blev, ifølge SKAT, gennemgået i perioden 4. januar til 11. januar 2011. Der blev udtaget flere hundrede bilag.

Kurator gjorde den 15. marts 2011 SKAT opmærksom på, at man var stødt på yderligere kasser med bilagsmateriale, som ikke tidligere var registreret, og dermed ikke havde været tilgængelige for SKAT. Denne del af materialet blev med politiets mellemkomst gennemgået på politigården i [by3] over 4 arbejdsdage i perioden 28. marts til 7. april 2011. SKAT har oplyst, at det først efter disse omfattende undersøgelser, var tilstrækkeligt grundlag for at rejse sag mod klageren.

SKAT har oplyst, at de har udsendt forslag til afgørelse, som var dateret den 8. juli 2011. Afgørelsen var dateret den 18. august 2011.

Eksistensen af ”Bogen” er senere fastslået af Byretten i [by4], hvor tidligere ansatte er dømt for skattesvig ved, at have selvangivet deres indkomst for lavt.

Klageren var ved Retten i [by4] tiltalt for skattesvig i medfør af skattekontrollovens § 13, stk. 1, for med forsæt til skatteunddragelse af have selvangivet sin indkomst for lavt i 2006 - 2008. Ifølge oplysninger fra SKAT har klageren, den 3. marts 2015, vedtaget at betale et bødeforlæg på 110.000 kr. stort set svarende til den unddragne skat og arbejdsmarkedsbidrag (i alt 116.324 kr.) af den ikke-beskattede løn i 2006 – 2008.

Klageren har efterfølgende oplyst, at han vedtog bøden efter råd fra hans daværende forsvarsadvokat og advokat i den civile sag. Klagerens nuværende repræsentant har efterfølgende, 2 gange, forgæves forsøgt at få genoptaget bødesagen hos anklageren og Statsadvokaten.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst vedr. arbejdsgiverbetalte udgifter med 67.891 kr. i indkomståret 2005, 73.223 kr. i indkomståret 2006, 47.498 kr. i indkomståret 2007 og 67.845 kr. i indkomståret 2008.

Der er til støtte herfor anført:

”SKAT har i forbindelse med en revisionsmæssig undersøgelse af forholdene i [virksomhed1] koncernen konstateret, at [virksomhed1] A/S – i hvert fald siden 2004 - har betalt en række udgifter for dig, jf. nærmere bilag A.

Det er SKATs opfattelse, at købene blev betalt over ”bogen”.

Det bemærkes særligt, at du ved et møde den 27. maj 2011 har erkendt, at du har købt nogle skydedøre, og at du har fået udført service på din private bil hos [virksomhed3].

Du oplyste i relation hertil, at du har betalt regningerne kontant direkte til direktør [person2]. Oplysningen om betaling er udokumenteret og kan ikke lægges til grund.

Det bemærkes endvidere, at bilagene i øvrigt er forsynet med tydelig henvisning til dig, idet bilagene har reference til cifrene [...] eller er mærket med samme cifre. Cifrene [...] refererer til de sidste fire cifre i dit daværende arbejdstelefonnummer, som var [...].

SKAT har konstateret omfattende omfaktureringer i [virksomhed1] koncernen, hvorved private udgifter blev omfaktureret til erhvervsmæssige udgifter, og hvor netop ovennævnte form for mærkning har fundet sted. Det kan i den sammenhæng ikke tillægges nogen betydning, at regningerne er stilet til selskabet.

SKAT gør gældende, at du i den i sagen omhandlede periode har optjent løn i ”bogen” i form af provision ved salg af huse og særskilt honorering for at stå i prøvehuse m.v. – og at opsparingen i form af ikke beskattede lønkroner er medgået til at foretage de på bilag A anførte private indkøb.

Det har formodningen imod sig, at din aflønning har været så markant anderledes og lavere end de andre sælgeres, og at du i modsætning til dine tidligere kollegaer i [virksomhed1] A/S ikke har modtaget særskilt honorering for at stå i prøvehuse.

Den foreliggende mailkorrespondance dokumenterer efter SKATs opfattelse, at du havde en opsparing i ”bogen”, og at den de facto blev anvendt til omfakturering af private udgifter til erhvervsmæssige udgifter.

SKAT finder herefter, at selskabets betaling af de på bilag A anførte udgifter må anses for skattepligtig for dig, efter omstændighederne som yderligere løn, jf. www.skat.dk / rådgiver/love og regler/ gældende skattelove.

Her kunne klageren eller andre have tjekket de nærmere betingelser i § 27, stk. 1, nr. 5.

Herudover skal der, om fornødent, en kort redegørelse for de oplysninger der vedrører sagens faktiske omstændigheder som er tillagt væsentligt betydning for afgørelsen. Dette ses opfyldt ved at der skrives at forholdet drejer sig om indtægter fra [virksomhed1].

Da der ikke er tale om et skøn er det ikke et krav at der redegøres for de hovedhensyn der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Om der foreligger et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, beror ikke på et administrativt skøn, jf. UfR 2008.2538 Højesterets.

Det ses således ikke at være et krav i forvaltningsloven, at der fremgår en begrundelse for hvorfor klageren anses for at have handlet groft uagtsomt.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal først regnes fra udleveringen af materiale fra kurator i perioden 28. marts 2011 – 7. april 2011.

Da agterskrivelse er sendt den 8. juli 2011 og der blev afsagt kendelse den 18. august 2011er fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 overholdt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har primært nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af yderligere løn. Forhøjelsen for indkomstårene 2005 – 2009 skal derfor ændres til 0 kr.

Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om at ændringen er ugyldig.

Til støtte for sin primære påstand har repræsentanten anført følgende:

”[...]

For det første en mail dateret den 29. maj 2007, der vedlægges som bilag 5, og som omtales side 4 i SKAT sagsfremstilling dateret den 18. august 2011, jf. bilag 1. Af den pågældende mail fremgår:

"Fra [person1]

Sendt: 29. maj 2007 kl. 15:43 Til: [person2] Emne: Tak for fødselsdagsgave

Hej du:

Tak for gaven. Jeg sætter den i bogen. Det er vel OK med dig?

Jeg kunne godt bruge en fladskærm til ca. 4.-5.000 kr. Kan jeg købe den på bogen? Har du en kontakt eller køber jeg den bare og kommer med kvitteringen til dig??

Kunne du ikke yde bidrag til service og dæk, som da jeg var ansat på fuld tid. Jeg ved ikke, hvordan det kan skrues sammen, da bilen ikke er registreret til dig, men det ved du helt sikkert??

Hvad sagde [person3]. Gav du ham nu lov at vælge lige hvad, han ville??? KH

K "

Som det fremgår af ovenstående mail, forespurgte [person1] på muligheden for at anvende i den [virksomhed1] A/S eksisterende mulighed for at købe gennem [virksomhed1] A/S' leverandører i overensstemmelse med det anførte i virksomhedens personalehåndbog, idet der henvises til bilag 3.

Til trods for overvejelserne om at udnytte personaleordningen til køb af en fladskærm, som det fremgår ovenfor, benyttede [person1] ikke denne mulighed efterfølgende.

For det andet har SKAT ved sin afgørelse af den 18. august 2011, jf. bilag 1, fremhævet

"1) at selskabet den 2. august 2006 har afholdt udgifter til skydedøre for [person1] (faktura fra [...] er påført [person1]s navn med håndskrift),

2) at selskabet den 15. marts 2007 har afholdt udgifter til bad, der er leveret på [person1]s privatadresse (fakturaen fra [virksomhed4] er mærket "[person1] [...] ")

3) at selskabet den 19. marts 2007 har afholdt udgifter til hvidevarer (fakturaen fra [virksomhed4] er med håndskrift påført "Mrk. [person1] - [...] ")

4) at selskabet den 10. maj 2007 har afholdt udgifter til leje af pladevibrator m.v., der erleveret i [by2] (fakturaenfra [virksomhed5] er mærket "[...] "og som reference oplyses [person1])
5) at selskabet den 11. januar 2008 har afholdt udgifter til service på [person1]s private bil af mærket Kia Carnival (registreringsnummeret er på originalbilaget forsøgt skjult med korrektur/ak)
6) at selskabet den 30. maj 2008 har afholdt udgifter til service på [person1]s private bil af mærket Kia Carnival (registreringsnummeret fremgår af fakturaen fra [virksomhed3])"

Endvidere har SKAT for det tredje henvist til mail dateret den 6. oktober 2008, der vedlægges som bilag 6. Af den pågældende mail fremgår:

"Til Alle

Onsdag morgen i denne uge samt ugen ud og hele næste uge 43 da vil Told og Skal møde ind her i firmaet for en almen ligning og revisionskontrol af firmaet. Der vil komme 3 mand! Der er naturligvis ikke noget at være bange for da det er en almen kontrol som burde være sket hvert 4- til 6 år. Men pga. af særligt "heldige" omstændigheder, så er det ikke sket for mig ([virksomhed1]) i de sidste 20 år! Bliver I spurgt om generelle ting må I naturligvis gerne svare, men er i tvivl, så bedes I venligst henvise til mig og lade mig besvare alle spørgsmål. Sørg nu for at have den korrekte redegørelse klar, såfremt de spørger om kørsel i firmaets biler, både hvide og gule plader! I må jo IKKE køre privat i disse!

Indholdet i den af SKAT fremlagte mail har ingen direkte tilknytning til nærværende sag. Mailen omtaler den granskning, som SKAT foretog tilbage i efteråret 2008, hvortil der henvises til beskrivelsen ovenfor.

Endeligt har SKAT for det fjerde anført side 7 i sin sagsfremstilling dateret den 18. august 2011, jf. bilag 1, at det forekommer ganske usandsynligt, at [person1] for en relativ beskeden løn på kr. 2.000 om måneden har udført følgende:

1) udført et målerettet personligt salgsarbejde
2) stået i prøvehus
3) gået til hånde i prøvehusene

4) varetaget udviklingen og vedligeholdelsen af selskabets hjemmeside

5) forestået bestilling af materialer hos selskabets leverandører

6) Afhentet og fragtet materialer og maskiner

7) Modtaget vinleverancer på privatadressen i [by2], som han ifølge egen forklaring videretransporterede til selskabets adresse i [by4]"

SKAT har ikke fremlagt yderligere til støtte for forhøjelserne indeholdt i afgørelsen af den 18. august 2011, jf. bilag 1. Der er ikke fremlagt dokumentation for konkrete overførsler af pengebeløb eller erhvervelse af andre formuegoder, idet der alene henvises til at nogle generelle betragtninger om forholdene i virksomheden [virksomhed1] A/S, som var en integreret del af virksomhedens personaleordning, hvortil der henvises til tidligere omtalte bilag 3, der er beskrevet ovenfor.

Som bilag 7 vedlægges i sagen en bekræftelse på kundeforhold mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed2], [adresse1], [by1]. Bekræftelsen er underskrevet af [person5].

...

Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes, med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger, alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

I forhold til [person1] gøres det gældende, at der ikke i de i nærværende sag omhandlende indkomstår er oppebåret indtægter fra [virksomhed1] A/S, som ikke er selvangivet i overensstemmelse med statsskattelovens § 4.

SKAT har til støtte for sin afgørelse fremført i alt fire hold, som er omtalt under sagsfremstillingen ovenfor.

For det første har SKAT henvist til mail dateret den 29. maj 2007, jf. bilag 5. Det er SKAT opfattelse, at den pågældende mail støtter den påstand, at [person1] skulle have overført en nedskrevet bruttoløn til "Bogen", hvorefter [person1] skulle have foretaget private indkøb for den nedskrevne del af bruttolønnen.

Den pågældende mail dateret den 29. maj 2007, jf. bilag 5, kan imidlertid ikke tages til indtægt for, at [person1] har foretaget private indkøb over "Bogen" for ubeskattede midler. Af den pågældende mail kan det alene konstateres, at [person1] har ønsket at benytte den personaleordning, hvori de ansatte i [virksomhed1] A/S havde mulighed for at købe privat gennem virksomheden leverandører. Fordelen var herved, som beskrevet ovenfor under sagsfremstillingen, at de ansatte kunne udnytte den rabat, som [virksomhed1] A/S havde forhandlet sig frem til ved de enkelte leverandører.

Som det fremgår af uddraget fra personalehåndbogen, jf. bilag 3, skulle sådanne indkøb være afregnet senest 3 måneder efter de foretagne indkøb. Afregningen skete direkte med virksomhedens økonomiafdeling, og det var normal praksis, at der blev betalt kontant.

Et køb over "Bogen" skete således ikke for ubeskattede midler, som hævdet af SKAT. Fladskærmen, som omtales i mailen dateret den 29. maj 2007, jf. bilag 5, blev aldrig indkøbt, og er derfor aldrig blev afregnet med økonomiafdelingen. SKAT har ej heller fremlagt dokumentation for købet, men har alene henvist til en mailkorrespondance, hvor muligheden for et eventuelt køb omtales.

Det gøres herefter gældende, at mailen dateret den 29. maj 2007, jf. bilag 5, ikke støtter SKATs påstand om, at [person1] skulle have fået sin bruttoløn nedskrevet med henblik på efterfølgende at foretage private indkøb for ubeskattede midler.

For det andet anfører SKAT i sin afgørelse af 18. august 2011, jf. bilag 1, at selskabet henholdsvis den 11. januar og 30. maj 2008 har afholdt udgifter til service på [person1]s private bil af mærket Kia Carnival. Dette er ikke korrekt.

[person1] har betalt [person2] kontant for den service, som er udført på den private bil. Hertil kommer, at [virksomhed1] A/S har betalt halvdelen af udgifterne som modydelse for det forhold, at [person1] benyttede bilen erhvervsmæssigt, idet [virksomhed1] A/S ikke ønskede at udbetale kørselsgodtgørelse til [person1], idet han ikke var tilknyttet virksomheden som fastansat.

For det tredje støtter SKAT sin afgørelse af den 18. august 2011, jf. bilag 1, på en mail dateret den 6. oktober 2008, der er vedlagt som bilag 6. Den pågældende mail er i sin helhed citeret under sagsfremstillingen.

Der er imidlertid ingen oplysninger i den pågældende mail, som støtter SKATs påstand om, at [person1] skulle have nedskrevet sin bruttoløn og anvendt denne til private indkøb for ubeskattede midler.

Af mailen fremgår det alene, at de ansatte ved et af SKAT planlagt kontrolbesøg opfordres til at hen vise til tidligere direktør [person2], såfremt de var i tvivl om mere generelle ting. Endvidere opfordrer [person2] de ansatte til at have en korrekt redegørelse, såfremt der bliver spurgt til brug af virksomhedens biler. [person2] opfordrede herved de ansatte til ikke at omtale evt. brug af virksomhedens biler f.eks. i forbindelse med et svinkeærinde, idet en sådan anvendelse kan føre til beskatning af fri bil for de ansatte.

[person1] har imidlertid aldrig benyttet virksomhedens biler privat, og SKAT har ej heller i sin afgørelse af den 18. august 2011, jf. bilag 1, problematiseret et sådan forhold. Mailen dateret den 6. oktober 2008, jf. bilag 6, er derfor uden betydning for nærværende sag, og den støtter på ingen måde SKATs påstand om, at [person1] skulle have unddraget af betale skat.

For det fjerde skal det endeligt fremhæves, at SKAT ikke gengiver faktum korrekt, når der på side 7 i sagsfremstillingen dateret den 18. august 2011, jf. bilag 1, gives en beskrivelse af [person1]s arbejdsopgaver i [virksomhed1] A/S.

[person1] udførte salgsarbejde, men dette var alene i et meget begrænset omfang, ligeledes som hans deltagelse i åbenhus i prøvehuse har været ganske begrænset - [person1] har deltaget i sådanne ca. 4-5 gange om året.

Med hensyn til varetagelsen af udvikling og vedligeholdelse af [virksomhed1]' hjemmeside, har [person1] ikke forestået denne. Dette var på tale i forbindelse med hans ansættelse, men [person1] er ikke særlig kyndig til edb og webside, hvorfor opgaven blev videregivet til to andre medarbejdere i virksomheden, herunder [person3].

Det er korrekt, at [person1] bestilte materialer hos virksomheden leverandører. Dette gjorde han ca. 1 gang i måneden, derved at han kontaktede virksomhedens leverandører og bestilte det, som fremgik af udfyldte bestillingslister.

Afhentning og fragt af materialer m.v. kunne [person1] lejlighedsvis forestå, såfremt dette faldt naturligt i forhold til de øvrige opgaver. Dette har således alene været i et meget beskedent omfang, og [person1] har kun haft fast "afhentning" af vin leveret fra [virksomhed2], [adresse1], [by1], hvortil der henvises til vedlagte bilag 7.”

Klagerens nuværende repræsentant har i et supplerende indlæg blandt andet anført følgende:

”Klager har aldrig benyttet sig af den i sagen omtalte "bog". Klager har alene indkøbt materialer gennem [virksomhed1] A/S, hvor han har opnået en besparelse svarende til firmarabatten. Klager optjente i øvrigt heller ikke timer nok til, at der var mulighed for at indkøbe materialer på "bo­ gen".

Da Klager ikke har hverken byggeteknisk indsigt eller tegne- og beregningserfaring, har han heller aldrig gennemført et eneste salg alene. De beregninger, som SKAT har udarbejdet, er angiveligt baseret på, hvad andre sælgere i [virksomhed1] A/S har optjent.

Det var ifølge [person2], ejeren af [virksomhed1] A/S, i virksomhedens interesse at afsætte så mange materialer som muligt for at opnå bedre rammeaftaler og dermed større besparelser. Derfor videresolgte virksomheden i stor stil materialer til kunder. Da dette imidlertid ikke måtte komme leverandørerne til kundskab, fremgik det aldrig, hvem den rigtige modtager af varerne var.

Klager bistod i stor udstrækning materialeforvalter [person6] med indkøb af materialer. Herudover varetog Klager - bl.a. som følge af virksomhedens ændrede strategi - en række ad hoc-opgaver, herunder eksempelvis bestilling af vin.

Klager har under sagen fremlagt dokumentation for, at han ikke var aftager af konkrete materialer, idet han selv havde kontaktet en lang række kunder, der til alt held havde gemt deres egen dokumentation for betaling. De, der ikke havde dokumentation for betaling, underskrev beredvilligt erklæringer om, at de var aftagere af konkrete materialer, og at de havde betalt herfor. Dette understreger med al tydelighed, at Klager alene bestred en indkøbsfunktion.

Klager har således heller ikke fået hverken skydedørslåger, bad, vaskeskab eller lignende leveret af [virksomhed4] og betalt af [virksomhed1] A/S.

Klager er under sagen blevet forespurgt, om han havde købt et badeværelsesarrangement og nogle skydelåger af [person2], hvilket Klager svarede bekræftende til. Dette svar skal dog ses i den rette sammenhæng. Klager har rent faktisk købt (og betalt for) et badeværelsesarrangement fra [virksomhed4] af [person2]. Dette ligger dog tidsmæssigt længere tilbage, end de i nærværende sag omhandlede fakturaer.

De i sagen omhandlede fakturaer fra [virksomhed4] er dateret henholdsvis 10. august 2006, 23. marts 2007, 27. marts 2007 og 10. august 2006.

Som dokumentation for, at Klagers køb af badeværelsesarrangement og skydelåger ligger forud for de i sagen omhandlede fakturaer, kan der henvises til et billede fra Klagers søns 5 års fødselsdag den 24. september 2002, hvor man kan se badeværelsesarrangementet i baggrunden, jf. bilag 1. Dette badeværelsesarrangement er fortsat monteret i Klagers ejendom. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til skydedørslågerne, der tillige kan ses i baggrunden på et af billederne.

De skydelåger, som Klager købte af [person2], er desuden væsentligt billigere end de i sagen omhandlede. Klager fik desuden et afslag i prisen som følge af, at målene var forkerte. Dette kan i givet fald bevidnes af [person7], [virksomhed4] i [by4].

Der er således de facto ikke tale om, at Klager har fået leveret hverken badeværelsesarrangement eller skydelåger, som [virksomhed1] A/S har betalt. Dette må desuden fremgå af politiets bil­ ledmateriale, idet politiet gennemfotograferede hele Klagers hus i forbindelse med ransagningen den 1. december 2011.

Det bemærkes desuden, at politiet i forbindelse med ransagningen konstaterede, at døre, vinduer, ovenlysvinduer m.v. ikke var omfattet af sagskomplekset, idet målene ikke passede på døre eller vinduer indkøbt af [virksomhed1] A/S..

Politiet lod af deres dokumentation forstå, at Klagers postkasse var identisk med en faktura, politiet havde udfundet og medtaget i sagen. Klager dokumenterede imidlertid, at der ikke var sammenhæng.

For så vidt angår betaling for reparation af Klagers bil, var Klager af den opfattelse, at det ville blive anset for et løntillæg, som blev indberettet til SKAT. At arbejdsgiveren ikke har foretaget behørig indberetning heraf, kan ikke tillægges Klager som groft uagtsom endsige forsætlig unddragelse af skat.

Det bemærkes i øvrigt, at Klager har betalt halvdelen af regningernes pålydende til [person2] [...], hvorfor der reelt kun mangler indberetning på halvdelen af fakturaernes pålydende svarende til, at der mangler at blive betalt skat af ca. 7.300, dvs. en manglende skattebetaling på ca. kr. 3.650.

[person8] har under sagen mod [person9] forklaret, at et "k" på en faktura indikerer, at der er taget kopi til "bogen", jf.. 3. afsnit på side 27 i [person9]s dom. Dette kan klart afvises. Klager har selv fremfundet eksempler på dette.

Som eksempel herpå kan der henvises til bilag 2. Der er tale om en faktura fra [virksomhed6] dateret den 16. juli 2007. Fakturaen fremgik af det oprindelige materiale, men er angiveligt som følge af [person1]s redegørelse udgået af sagen. Fakturaen er påført et håndskrevet "k". Efter [person8]s forklaring skulle dette således være et indkøb foretaget på "bogen", men dette er de facto ikke tilfældet, hvilket SKAT således også har erkendt.

[person8] har under sagen mod [person9] desuden forklaret, at hvis man handlede til "bogen", blev de sidste 4 cifre af firmatelefonnummeret skrevet på regningen, jf. 3. afsnit på side 26 i [person9]s dom. Se tillige [person8]s forklaring under sagen mod [person10], jf. dommen side 24, 3. afsnit. Dette kan ligeledes afvises. Klager har ligeledes selv fundet eksempler på dette.

Som eksempel herpå kan der henvises til bilag J. Der er tale om en faktura fra [virksomhed7] dateret 16. april 2007, hvor de sidste fire cifre i Klagers telefonnummer er angivet som reference. Ifølge [person8]s forklaring skulle dette således være et indkøb foretaget på "bogen", men dette er de facto ikke tilfældet, hvilket SKAT også har erkendt, idet denne faktura angiveligt også er udgået af sagen. [person11] og [person12] har oplyst, at de har betalt [virksomhed1] A/S via netbank.

Tilsvarende gør sig gældende i forhold til bilag 4, hvor [virksomhed1] A/S efterfølgende har udstedt fakturaer til kunden. Disse fakturaer er vedlagt som bilag 5 og 6.

Klager har desuden selv indhentet skriftlige erklæringer fra en række tidligere kolleger og samarbejdspartnere.

[person4], der var tegnestuechef hos [virksomhed1] A/S har erklæret, at det var alment kendt, at Klager medbragte materialer, maskiner eller værktøj fra leverandører til brug for [virksomhed1] A/S, jf. bilag 7. [person4] har desuden erklæret, at Klager har bestilt vin til [virksomhed1] A/S' kunder, leverandører m.v. Dette har en række andre tidligere medarbejdere i [virksomhed1] A/S også gjort, se eksempelvis bilag 8, 9 og 1 0.

[person5] fra [virksomhed2] har erklæret, at han solgte vin til [virksomhed1] A/S efter aftale med direktør [person2], og at vinen var forsynet med [virksomhed1] A/S' egen logoetiket, samt at vinen - hvis den skulle leveres til firmaadressen - blev leveret hos Klager, der forestod den videre transport, jf. bilag 11. Dette for at spare fragtudgifter.

Klager har aldrig købt materialer eller lignende på den i sagen omtalte måde (på "bogen"). Klager har alene købt materialer med den rabat, som arbejdsgiveren kunne opnå. Klager har imidlertid betalt med beskattede midler. Hverken SKAT eller politiet har dokumenteret, at Klager de facto har ladet hans arbejdsgiver købe materialer for ham uden, at han selv efterfølgende har betalt for disse.

Klager har heller aldrig modtaget den salgsprovision, som har været et gennemgående tema i sagskomplekset. Dette har [person2] sågar bekræftet, jf. bifag 1 2.

SKATs beregninger i Klagers sag er fuldstændigt fiktive, idet ingen har benyttet den ansættelsesaftale, som er vedlagt hans sag, og som er baggrunden for de foretagne beregninger og regneark. Den pågældende ansættelsesaftale er til [person13]. Det er et rent luftkastel uden hold i noget som helst, hvilket Skat har erkendt i retten under [person9] ss sag.

Sammenfattende kan det konkluderes, at sagen er baseret på et indicium om, at Klager har modtaget materialer som betaling for hans arbejde. Dette er alene baseret på, at de sidste fire cifre i Klagers telefonnummer er påført som reference på et antal fakturaer.

Det fastholdes derfor, at der ikke er grundlag for at forhøje Klagers skatteansættelser for indkomstårene 2005-2008. SKAT har bevisbyrden for, at Klager har modtaget skattepligtige indtægter, og denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet.

SKAT har i sin udtalelse anført, at det må have formodningen imod sig, at denne praksis ("bogen") ikke omfattede Klager. Hertil bemærkes det, at man selvsagt ikke kan basere en afgørelse på formodninger. Dette særligt ikke, når Klager konkret har fremlagt eksempler på, at SKAT formodninger er forkerte. Der er intet, der tilsiger, at Klager skulle have ageret som beskrevet af SKAT.”

Til støtte for den subsidiære påstand har klagerens første repræsentant anført:

”at de af SKAT gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at SKAT ikke har overholdt fristreglen i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, idet det gøres gældende, at det ikke er korrekt som hævdet af SKAT, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt under hensyntagen til, at [person1] hverken forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at dennes skatteansættelser for indkomstårene 2005-2008 er foretaget af SKAT på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag,

at de af SKAT gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at det er et ufravigeligt krav for anvendelse af reglerne omkring ordinær genoptagelse i henholdsvis § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 sammenholdt bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT fremkommer med en nærmere kvalificeret begrundelse for, hvorfor SKAT mener, at [person1] har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forhold til sine skatteansættelser for indkomstårene 2008 - 2008, hvilket begrundelseskrav SKAT på ingen måde har opfyldt i nærværende sag.

at de af SKAT gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Som følge af reaktionsfristen er det et ufravigeligt krav, at den ekstraordinære genoptagelse varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om forhold, der kan begrunde en fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. SKAT har ikke overholdt denne reaktionsfrist ved frem­ sendelse af forslag til afgørelse den 8. juli 2011.

at de af SKAT gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at det er et ufravigeligt krav, at SKAT fremkommer med en nærmere kvalificeret begrundelse for, hvorfor SKAT mener, at reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2., 1. pkt. var overholdt, hvilket begrundelseskrav SKAT på ingen måde har opfyldt i nærværende sag.

...

Det fremgår således af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKATs frist for at gennemføre en ændring af en skatteansættelse som altovervejende udgangspunkt udløber den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Henset til, at [person1] må anses for tilhørende persongruppen med enkle økonomiske forhold, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, vil SKAT som undtagelse til hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26 skulle sende forslag om ændring af skatteansættelsen senest den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 viger således til fordel for § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. I 095 af 15. november 2005.

Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 3, at SKAT, uanset fristen i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, kan gennemføre en ændring af en skatteansættelse, hvis der foreligger en af de særlige omstændigheder, som er beskrevet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

I nærværende sag har SKAT gennemført forhøjelserne af [person1]s skatteansættelser med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvoraf fremgår følgende:

...

Opmærksomheden henledes videre på, at det fremgår af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 kun kan foretages, såfremt den varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26, i nærværende tilfælde § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. I 095 af 15. november 2005.

Det er videre væsentligt at holde sig for øje, at det fremgår af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum, at "en ansættelse, der er varslet af Told- og Skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. "

...

Det gøres gældende, at de af SKAT gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at SKAT ikke har overholdt fristreglen i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, idet det gøres gældende, at det ikke er korrekt som hævdet af SKAT, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt under hensyntagen til, at [person1] hverken forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at dennes skatteansættelser for indkomstårene 2005-2008 er foretaget af SKAT på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag,

For en uddybning heraf henvises i det hele til afsnit 1 ovenfor, hvor vi udførligt har redegjort for, at [person1] ikke har modtaget skattepligtigt vederlag fra [virksomhed1] A/S ud over det selvangivne. Der er således på ingen måde unddraget skat i nærværende sag.

...

Den omtalte 6 måneders frist benævnes også som "reaktionsfristen" i forhold til ekstraordinær genoptagelse.

Det gøres gældende, at SKAT ved fremsendelse af sit forslag til afgørelse dateret den 8. juli 2011 ikke retmæssig har overholdt den omtalte reaktionsfrist, idet SKAT var kommet til kundskab om det forhold, som kunne begrunde en fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, tidligere end 6 måneder før den 8. juli 2011.

At SKAT var bekendt med de i sagen omhandlende forhold tidligere end 6 måneder før fremsendelse af forslag til afgørelse fremgår af den i sagen vedlagte redegørelse fra [person2] dateret den 8. januar 2012, jf. bilag 2.

Såfremt SKAT, ved fremsendelsen af forslag til afgørelse dateret den 8. juli 2011, skulle have iagttaget reaktionsfristen rettidigt, måtte SKAT tidligst være kommet i besiddelse af de fornødne oplysninger den 8. januar 2011. Det skal i den forbindelse bemærkes - som det også fremgår af citat ovenfor - at der alene er tale om, at SKAT objektivt er kommet til kundskab om de fornødne oplysninger. Hermed menes, at det ikke tillægges betydning, hvornår den enkelte sagsmedarbejder rent subjektivt er kommet til kundskab om de relevante forhold.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at SKAT senest i foråret 2010 havde kendskab til de forhold, hvorpå SKAT har baseret sin afgørelse dateret den 18. august 2011, jf. bilag 1. Dette bekræftes endvidere af den omstændighed, at SKAT i foråret 2010 rejste et større antal skattesager mod de tidligere ansatte i [virksomhed1] A/S, hvorfor det må have formodningen for sig, at SKAT senest i foråret 2010 var i besiddelse af oplysninger om de for nærværende sag relevante forhold.

Nærmere om kundskabstidspunktet kan det oplyses, at [virksomhed1] A/S' kurator i forbindelse med selskabets konkurs foretog en "spejling" - elektronisk kopiering - af de tilstedeværende computere på virksomhedens forretningsadresse.

Allerede ved begæring i december 2009 og februar 2010 fik SKAT adgang til de dokumenter, som har skabt grundlag for SKATs behandling af skatteforholdene for de nu tidligere ansatte i [virksomhed1] A/S. Ved datakopieringen fik myndighederne indsigt i en række dokumenter indeholdende timeregnskab, interne dokumenter om afregning af bonus m.v. samt en del mailkorrespondancer.

Det gøres gældende, at det det må have formodningen imod sig, at SKAT skulle være kommet i besiddelse af det sparsomme materiale senere end ved begæringerne i henholdsvis december 2009 og februar 2010. Dette særligt henset til, at SKAT løbende efter omtalte begæringer har rejst skattesager mod de enkelte ansatte.

Henset til den mængde af sager, som SKAT rejste i løbet af 2010, må det have formodningen for sig, at SKAT på dette tidspunkt også havde kundskab om oplysningerne vedrørende [person1].

På baggrund heraf kan det objektivt konstateres, at SKAT senest i foråret 2010 kan anses for at have haft det fornødne grundlag at træffe afgørelse i nærværende sag, hvilket er langt tidligere end 6 måneder før SKAT fremsender forslag til afgørelse dateret den 8. juli 2011.”

Klagerens nuværende repræsentant har i et supplerende indlæg anført:

”...

Klager har aldrig benyttet sig af den i sagen omtalte "bog". Klager har alene indkøbt materialer

gennem [virksomhed1] A/S, hvor han har opnået en besparelse svarende til firmarabatten. Klager optjente i øvrigt heller ikke timer nok til, at der var mulighed for at indkøbe materialer på "bogen".

Da Klager ikke har hverken byggeteknisk indsigt eller tegne- og beregningserfaring, har han heller aldrig gennemført et eneste salg alene. De beregninger, som SKAT har udarbejdet, er angiveligt baseret på, hvad andre sælgere i [virksomhed1] A/S har optjent.

Det var ifølge [person2], ejeren af [virksomhed1] A/S, i virksomhedens interesse at afsætte så mange materialer som muligt for at opnå bedre rammeaftaler og dermed større besparelser. Derfor videresolgte virksomheden i stor stil materialer til kunder. Da dette imidlertid ikke måtte komme leverandørerne til kundskab, fremgik det aldrig, hvem den rigtige modtager af varerne var.

Klager bistod i stor udstrækning materialeforvalter [person6] med indkøb af materialer. Herudover varetog Klager - bl.a. som følge af virksomhedens ændrede strategi - en række ad hoc-opgaver, herunder eksempelvis bestilling af vin.

Klager har under sagen fremlagt dokumentation for, at han ikke var aftager af konkrete materialer, idet han selv havde kontaktet en lang række kunder, der til alt held havde gemt deres egen dokumentation for betaling. De, der ikke havde dokumentation for betaling, underskrev beredvilligt erklæringer om, at de var aftagere af konkrete materialer, og at de havde betalt herfor. Dette understreger med al tydelighed, at Klager alene bestred en indkøbsfunktion.

Klager har således heller ikke fået hverken skydedørslåger, bad, vaskeskab eller lignende leveret af [virksomhed4] og betalt af [virksomhed1] A/S.

Klager er under sagen blevet forespurgt, om han havde købt et badeværelsesarrangement og nogle skydelåger af [person2], hvilket Klager svarede bekræftende til. Dette svar skal dog ses i den rette sammenhæng. Klager har rent faktisk købt (og betalt for) et badeværelsesarrangement fra [virksomhed4] af [person2]. Dette ligger dog tidsmæssigt længere tilbage, end de i nærværende sag omhandlede fakturaer.

De i sagen omhandlede fakturaer fra [virksomhed4] er dateret henholdsvis 10. august 2006, 23. marts 2007, 27. marts 2007 og 10. august 2006.

Som dokumentation for, at Klagers køb af badeværelsesarrangement og skydelåger ligger forud for de i sagen omhandlede fakturaer, kan der henvises til et billede fra Klagers søns 5 års fødselsdag den 24. september 2002, hvor man kan se badeværelsesarrangementet i baggrunden, jf. bilag 1. Dette badeværelsesarrangement er fortsat monteret i Klagers ejendom. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til skydedørslågerne, der tillige kan ses i baggrunden på et af billederne.

De skydelåger, som Klager købte af [person2], er desuden væsentligt billigere end de i sagen omhandlede. Klager fik desuden et afslag i prisen som følge af, at målene var forkerte. Dette kan i givet fald bevidnes af [person1],[virksomhed4] i [by4].

Der er således de facto ikke tale om, at Klager har fået leveret hverken badeværelsesarrangement eller skydelåger, som [virksomhed1] A/S har betalt. Dette må desuden fremgå af politiets billedmateriale, idet politiet gennemfotograferede hele Klagers hus i forbindelse med ransagningen den 1. december 2011.

Det bemærkes desuden, at politiet i forbindelse med ransagningen konstaterede, at døre, vinduer, ovenlysvinduer m.v. ikke var omfattet af sagskomplekset, idet målene ikke passede på døre eller vinduer indkøbt af [virksomhed1] A/S..

Politiet lod af deres dokumentation forstå, at Klagers postkasse var identisk med en faktura, politiet havde udfundet og medtaget i sagen. Klager dokumenterede imidlertid, at der ikke var sammenhæng.

For så vidt angår betaling for reparation af Klagers bil, var Klager af den opfattelse, at det ville blive anset for et løntillæg, som blev indberettet til SKAT. At arbejdsgiveren ikke har foretaget behørig indberetning heraf, kan ikke tillægges Klager som groft uagtsom endsige forsætlig unddragelse af skat.

Det bemærkes i øvrigt, at Klager har betalt halvdelen af regningernes pålydende til [person2], hvorfor der reelt kun mangler indberetning på halvdelen af fakturaernes pålydende svarende til, at der mangler at blive betalt skat af ca. 7.300, dvs. en manglende skattebetaling på ca. kr. 3.650.

[person8] har under sagen mod [person9] forklaret, at et "k" på en faktura indikerer, at der er taget kopi til "bogen", jf. 3. afsnit på side 27 i [person9] Jørgen­ sens dom. Dette kan klart afvises. Klager har selv fremfundet eksempler på dette.

Som eksempel herpå kan der henvises til bilag 2. Der er tale om en faktura fra [virksomhed6] dateret den 16. juli 2007. Fakturaen fremgik af det oprindelige materiale, men er angiveligt som følge af [person1]s redegørelse udgået af sagen. Fakturaen er påført et håndskrevet "k". Efter [person8]s forklaring skulle dette således være et indkøb foretaget på "bogen", men dette er de facto ikke tilfældet, hvilket SKAT således også har erkendt.

[person8] har under sagen mod [person9] desuden forklaret, at hvis man handlede til "bogen", blev de sidste 4 cifre af firmatelefonnummeret skrevet på regningen, jf. 3. afsnit på side 26 i [person9]s dom. Se tillige [person8]s forklaring under sagen mod [person10], jf. dommen side 24, 3. afsnit. Dette kan ligeledes afvises. Klager har ligeledes selv fundet eksempler på dette.

Som eksempel herpå kan der henvises til bilag J. Der er tale om en faktura fra [virksomhed7]

dateret 16. april 2007, hvor de sidste fire cifre i Klagers telefonnummer er angivet som reference. Ifølge [person8]s forklaring skulle dette således være et indkøb foretaget på "bogen", men dette er de facto ikke tilfældet, hvilket SKAT også har erkendt, idet denne faktura angiveligt også er udgået af sagen. [person11] og [person12] har oplyst, at de har betalt [virksomhed1] A/S via netbank.

Tilsvarende gør sig gældende i forhold til bilag 4, hvor [virksomhed1] A/S efterfølgende har udstedt fakturaer til kunden. Disse fakturaer er vedlagt som bilag 5 og 6.

Klager har desuden selv indhentet skriftlige erklæringer fra en række tidligere kolleger og samarbejdspartnere.

[person4], der var tegnestuechef hos [virksomhed1] A/S har erklæret, at det var alment kendt, at Klager medbragte materialer, maskiner eller værktøj fra leverandører til brug for [virksomhed1] A/S, jf. bilag 7. [person4] har desuden erklæret, at Klager har bestilt vin til [virksomhed1] A/S' kunder, leverandører m.v. Dette har en række andre tidligere medarbejdere i [virksomhed1] A/S også gjort, se eksempelvis bilag 8, 9 og 10.

[person5] fra [virksomhed2] har erklæret, at han solgte vin til [virksomhed1] A/S efter aftale med direktør [person2], og at vinen var forsynet med [virksomhed1] A/S' egen logoetiket, samt at vinen - hvis den skulle leveres til firmaadressen - blev leveret hos Klager, der forestod den videre transport, jf. bilag 11. Dette for at spare fragtudgifter.

Klager har aldrig købt materialer eller lignende på den i sagen omtalte måde (på "bogen"). Klager har alene købt materialer med den rabat, som arbejdsgiveren kunne opnå. Klager har imidlertid betalt med beskattede midler. Hverken SKAT eller politiet har dokumenteret, at Klager de facto har ladet hans arbejdsgiver købe materialer for ham uden, at han selv efterfølgende har betalt for disse.

Klager har heller aldrig modtaget den salgsprovision, som har været et gennemgående tema i sagskomplekset. Dette har [person2] sågar bekræftet, jf. bifag 1 2.

SKATs beregninger i Klagers sag er fuldstændigt fiktive, idet ingen har benyttet den ansættelsesaftale, som er vedlagt hans sag, og som er baggrunden for de foretagne beregninger og regneark. Den pågældende ansættelsesaftale er til [person13]. Det er et rent luftkastel uden hold i noget som helst, hvilket Skat har erkendt i retten under [person9] s sag.

Sammenfattende kan det konkluderes, at sagen er baseret på et indicium om, at Klager har modtaget materialer som betaling for hans arbejde. Dette er alene baseret på, at de sidste fire cifre i Klagers telefonnummer er påført som reference på et antal fakturaer.

Det fastholdes derfor, at der ikke er grundlag for at forhøje Klagers skatteansættelser for indkomstårene 2005-2008. SKAT har bevisbyrden for, at Klager har modtaget skattepligtige indtægter, og denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet.

SKAT har i sin udtalelse anført, at det må have formodningen imod sig, at denne praksis ("bogen") ikke omfattede Klager. Hertil bemærkes det, at man selvsagt ikke kan basere en afgørelse på formodninger. Dette særligt ikke, når Klager konkret har fremlagt eksempler på, at SKAT formodninger er forkerte. Der er intet, der tilsiger, at Klager skulle have ageret som beskrevet af SKAT.

For så vidt angår Klager vedtagelse af bøden bemærkes det, at Klager vedtog bøden efter råd fra hans daværende forsvarsadvokat og advokat i den civile sag, idet hans nærmeste chef i politiet havde oplyst ham om, at han i så fald var sikker på at bevare sin ansættelse i politiet. Det virker imidlertid som om, de to advokater ikke har lyttet til Klager og/eller gennemgået sagens materiale.

Undertegnede har to gange søgt om at få genoptaget bødesagen hos politiet og efterfølgende klaget over politiets afslag på genoptagelse til Statsadvokaten. Desværre uden at få sagen gen­ optaget. Set fra min stol skyldes det, at anklageren er bevidst om, at også denne sag ville blive tabt.

Klagers vedtagelse af bøden skyldtes således alene Klagers personlige forhold, herunder at han som følge af sagen risikerede at blive afskediget.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Klagers (fejlagtige) erkendelse kan føre til, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt, gøres det gældende, at en erkendelse, der lig­ ger ca. 3 1/2 år efter SKATs afgørelse ikke kan bruges som argumentation til støtte for, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt. Dette særligt ikke i forhold til reaktionsfristen og begrundelse for, hvorfor SKAT måtte mene, at reaktionsfristen er overholdt. Klagers fejlagtige erkendelse har således ikke indflydelse på, hvad SKAT kunne foretage sig i august 2011, hvor afgørelsen blev lavet.

SKATs efterfølgende redegørelse kan ikke ændre herved. SKAT kan således ikke rette op på denne mangel ved efterfølgende i udtalelsen af 5. oktober 2015 at redegøre for, hvorfor man mente, at kunne foretage en ekstraordinær ansættelse i 2011, eller hvorfor man mente, at man havde overholdt reaktionsfristen.

Det fastholdes derfor, at Klager ikke har modtaget skattepligtige indtægter udover det selvangivne, ligesom det fastholdes, at SKAT ikke dokumenteret, at dette skulle være tilfældet. Den selvangivne indkomst for de omhandlede indkomstår er således materielt korrekt.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Klager er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1,

stk. 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, idet Klager har (og havde) enkle økonomiske forhold.

Det fastholdes desuden, at der ikke er grundlag for ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet Klager hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Det fastholdes dernæst, at SKAT ikke har overholdt 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Endelig fastholdes det, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af, at SKAT ikke har anført en nærmere kvalificeret begrundelse for, hvorfor SKAT måtte mene, at reaktionsfristen i skattefor­ valtningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overholdt.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens referat, har repræsentanten anført:

”...

For så vidt angår baggrunden for Klagers vedtagelse af bøden, skal det understreges, at Klager selvsagt var meget påvirket af sagen. I mere end 4 år gik han på en arbejdsplads, hvor han var bekendt med, at de øverste ledere havde langt større kendskab til sagen, end han selv havde.

Klager har haft sagen hængende over hovedet siden 30. marts 2011, hvilket har været en enorm belastning for Klager og hans familie. Sagen har bl.a. været medvirkende til, at Klagers ægteskab gik i stykker. Herudover udviklede Klagers datter en spiseforstyrrelse.

[person2] truede i en række tekstbeskeder Klager med, at han ville anmelde ham for tyveri, ligesom han truede andre af Klagers tidligere kollegaer til ikke at afgive forklaring i Klagers sag, da Klager havde meddelt [person2], at han under ingen omstændigheder ville afgive falsk forklaring.

Herudover bemærkes det, at [person14], der var ansat hos hovedleverandøren [virksomhed6] i [by5], der lå i kort afstand fra Klagers bopæl, og modtog og udfyldte ordrer, ikke ønskede at afgive forklaring i Klagers sag, da han ikke ønskede at bruge sin tid efter, at han blev fyret i [virksomhed6] på sagen.

For så vidt angår sagsbehandlerens spørgsmål vedrørende mailkorrespondancen med Klager og [person2] bemærkes det, at mailen alene kan anses for drilleri og hoveren fra [person2]s side, og at mailen skal læses i denne kontekst. For så vidt angår den nævnte "[x1]" bemærkes det, at [person2] ofte var utilfreds med, at medarbejdere rundede ned fra eksempelvis kr. 1.904.000 til et "ejendomsmæglerbeløb" som kr. 1.899.000, idet det gik direkte fra virksomhedens bundlinje. At der anvendes benævnelsen "[x1]" er således alene et udtryk for, at der må rundes ned fra kr. 182.260 til kr. 182.000.

For så vidt angår selve salget, har [person2] forestået dette, og bemærkninger om, at han har solgt mindst 35 % er blot kammeratligt drilleri.

For så vidt angår sagsbehandlerens spørgsmål vedrørende provision bemærkes det, at SKAT selv har anerkendt, at Klager ikke har været provisionslønnet. Det fremgår således også af Retten i [by4]s dom af 19. oktober 2012, der vedlægges som sagens bilag 1, at SKAT ikke har konstateret nogen provisionsaftale, jf. 2. afsnit på side 21. Byrettens dom blev stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 8. juni 2016. Landsrettens dom vedlægges som sagens bilag 2.

Den kontrakt, der hentydes til i byrettens dom, vedrørte [person13], der blev ansat på et senere tidspunkt end Klager. Kontrakten er mod bedrevidende blevet brugt imod Klager, idet SKAT var bekendt med den rette sammenhæng.

For så vidt angår kundskabstidspunktet bemærkes det, at det er SKATs opfattelse, at oplysninger i sagen allertidligst kan være kommet til SKATs kundskab ultimo marts eller primo april 2011.

SKATs forslag til afgørelse er dateret 8. juli 2011. SKAT har på intet tidspunkt i nærværende sag redegjort for, hvornår SKAT er kommet i besiddelse af oplysningerne i sagen.

Det fremgår imidlertid af Østre Landsrets dom, at spejlingen blev foretaget ultimo oktober 2009. Det fremgår også heraf, at medarbejderen hos SKAT så [person9]s time­ regnskab første gang ultimo oktober 2009.

Selv hvis det lægges til grund, at SKAT først var i besiddelse af materialet vedrørende Klagers forhold den 12. april 2010 (hvor SKAT varslede en forhøjelse af [person9]s skatteansættelse, jf. Bilag 2, side 4, 5. afsnit), ligger dette tidspunkt næsten 15 måneder før, SKAT varslede en forhøjelse af Klagers skatteansættelser.

Det kan under ingen omstændigheder påhviles Klager at dokumentere, hvornår oplysningerne er kommet SKAT til kundskab. Det er imidlertid påfaldende, at der i en sag, der tidsmæssigt lig­ ger meget lang tid efter de øvrige i komplekset, ikke er redegjort nærmere for kundskabstidspunktet.

Man kan spørge sig selv: kan SKAT af egen drift udskyde kundskabstidspunktet ved at forholde sig passivt? I nærværende sag modtog SKAT angiveligt materialet i oktober 2009, dvs. mere end 21 måneder før SKAT i juli 2011 varslede en forhøjelse af Klagers skatteansættelser. Såfremt dette er tilfældet, må indholdet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anses for illusorisk.

...

Den tidligere nedlagte påstand fastholdes.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende,

At der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af yderligere løn som hævdet af SKAT i de for sagen omhandlede indkomstår, idet den selvangivne indkomst for de pågældende indkomstår er materielt korrekt.

At de af SKAT gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at SKAT ikke har overholdt fristreglen i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, idet det gøres gældende, at det ikke er korrekt som hævdet af SKAT, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 er opfyldt under hensyntagen til, at [person1] hverken forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at dennes skatteansættelser for indkomstårene 2005-2008 er foretaget af SKAT på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

At de af SKAT gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at det er et ufravigeligt krav for anvendelse af reglerne omkring ordinær genoptagelse i henholdsvis § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 sammenholdt bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, at SKAT fremkommer med en nærmere kvalificeret begrundelse for, hvorfor SKAT mener, at [person1] har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forhold til sine skatte­ ansættelser for indkomstårene 2005-2008, hvilket begrundelseskrav SKAT på ingen måde har opfyldt i nærværende sag.

At de af SKAT gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Som følge af reaktionsfristen, er det et ufravigeligt krav, at en ekstraordinær genoptagelse varsles af SKAT se­ nest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om forhold, der kan begrunde en fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. SKAT har ikke overholdt denne reaktionsfrist ved fremsendelse af forslag til afgørelse den 8. juli 2011.

At de af SKAT gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at det er et ufravigeligt krav, at SKAT fremkommer med en nærmere kvalificeret begrundelse for, hvorfor SKAT mener, at reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. er overholdt, hvilket begrundelseskrav SKAT på ingen måde har opfyldt i nærværende sag.”

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Det følger af skattekontrollovens § l, at den skattepligtige har pligt til, at selvangive sine indtægter.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skattepligten følger uanset, om der er tale om kontante indtægter eller indtægter i form af naturalier.

Lønmodtageres skattepligt af naturalieydelser fremgår af ligningslovens § 16. Naturalieydelser skal herefter værdiansættes til den objektive markedsværdi, det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3

Klagerens arbejdsgiver har i indkomstårene 2005 til 2008 betalt private udgifter for klageren. SKAT har ansat værdien til 67.891 kr. i 2005, 73.233 kr. i 2006, 47.498 kr. i 2007 og 67.845 kr. i 2008.

Klageren har ikke dokumenteret, at han, med beskattede midler, har betalt for indkøbene.

Det anses derfor med rette, at klageren er blevet beskattet af de arbejdsgiverbetalte udgifter.

Formelt

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Skatteministeren har udnyttet sin kompetence, jf. § 26, stk. 1, 5. pkt. ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. For personer omfattet af bekendtgørelsen kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

Af § 3 i bekendtgørelsen fremgår:

”Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.”

Ordningen med en kort ligningsfrist stammer tilbage fra den tidligere skattestyrelseslovs § 3, stk. 1, senest bekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004. Efter lovens § 3, stk. 2, kunne Skatteministeren fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kunne foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke var foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser. Skatteministeren udnyttede den bemyndigelse ved bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003. Efter bekendtgørelsens § 5 kunne den kommunale skattemyndighed foretage eller ændre skatteansættelsen udenfor ligningsfristen, men indenfor den ordinære ansættelsesfrist,

”i det omfang, betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, i skattestyrelsesloven.”

Genoptagelse iht. SFL § 27 stk.1 nr. 5, er ikke betinget af at der gøres strafansvar gældende eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf.

Idet klageren ved sin underskrift på bødeforlægget af 27. februar 2015 har erkendt med forsæt at have unddraget det offentlige skat, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, til stede.

Efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan SKAT genoptage skatteansættelsen ekstraordinært, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne enten forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er sket på et forkert eller urigtig grundlag. SKAT kan herefter, jf. § 3 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, genoptage skatteansættelsen for 2008 indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. SKAT kan derfor ligeledes ekstraordinært foretage en skatteansættelse for 2006 – 2007.

Skatteansættelsen for indkomståret 2005 var ikke omfattet af skattestraffesagen, idet indkomståret var strafferetligt forældet, inden klageren blev sigtet i sagen. Skatteansættelsen for 2005 er begrundet i de samme forhold, som begrundede genoptagelse for indkomstårene 2006 til 2008. Det må derfor tilregnes klageren som mindst groft uagtsomt, at han ikke medtog indtægterne ved opgørelse af indkomsten for 2005. Betingelserne for ekstraordinær ansættelse iht. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 anses derfor for opfyldt.

Fristen for at udsende varsel om ordinær genoptagelse for 2008 udløb den 1. maj 2012. Da SKAT har udsendt varsel den 8. juli 2011, er varsel sket indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26. Da klageren var omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, finder fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anvendelse.

Fristen for at udsende varsel om ordinær genoptagelse, iht. skatteforvaltningslovens § 26, for indkomstårene 2005 – 2007 var udløbet, da SKAT udsendte varsel den 8. juli 2011. SKAT har foretaget en ekstraordinær skatteansættelse iht. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5. Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 gælder derfor ligeledes for indkomstårene 2005 – 2007.

Ændringerne af skatteansættelserne for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008 skal varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26 for ordinær ansættelse.

Nærværende sag er baseret på købsbilag, mærket med oplysninger, som identificerer klageren som den, der har foretaget indkøb.

SKAT har i perioden 4. januar til 11. januar 2011 udtaget bilag, som efterfølgende er blevet bearbejdet af SKAT. Efterfølgende har SKAT, efter meddelelse fra kurator, i perioden 28. marts til 7. april 2011 udtaget yderligere bilag, fra materiale som ikke tidligere har været kendt af SKAT.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at SKATs kundskabstidspunkt herefter anses, at være tidligst den 28. marts 2011, og klageren er derfor blevet varslet om ansættelsesændringen senest 6 måneder efter, at SKAT har fået kundskab om forholdet. Afgørelse er foretaget senest 3 måneder efter varslet. SKAT har dermed opfyldt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Et retsmedlem finder det ikke godtgjort, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt, idet det ikke anses for godtgjort, hvilket materiale, SKAT har modtaget henholdsvis før den 28. marts 2011, den 28. marts 2011 og den 7. april 2011.

Ifølge forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold hvilke afgørelsen er truffet. Ifølge § 24, stk. 2, skal begrundelsen endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Det fremgår af afgørelsen, at klagerens grove uagtsomhed efter SKATs opfattelse bestod i, at han havde undladt at oplyse om, at den reelle løn fra [virksomhed1] A/S var højere, end det fremgik af lønsedlerne. Der er endvidere henvist til både skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, stk. 1, nr. 5, samt bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kortere varslingsfrist for skatteydere med enkle indkomstforhold. Det bemærkes endvidere, at det i denne situation ikke kan betragtes som en fejl eller en mangel, at en afgørelse ikke indeholder en yderligere begrundelse for SKATs standpunkt med hensyn til de subjektive forhold, jf. SKM2008.702.HR.

På dette punkt må SKATs begrundelse for afgørelsen således anses for at opfylde kravene i forvaltningslovens § 24

Der er således ikke tale om en mangel, når SKAT i afgørelsen alene henviser til klagerens undladelse af at selvangive hele sin lønindkomst, som begrundelse for at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er til stede.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for alle årene.