Kendelse af 13-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Renteindtægter

3.760.000 kr.

0 kr.

3.760.000 kr.

Faktiske oplysninger

A/S [virksomhed1]s aktivitet har bestået i værdipapiradministration samt drift af skovejendomme, hvorfra der er jagtindtægter og indtægter fra salg af træ og træprodukter. Herudover har selskabet en fast månedlig lejeindtægt fra maskiner og lastbil.

A/S [virksomhed1] er ejet af [person1] og [person2].

A/S [virksomhed2] og [virksomhed3] A/S er ejet af [person3] og [person4].

[person3] og [person4] er børn af [person2].

Ifølge låneaftale af 25. september 2008 modtog A/S [virksomhed2] et lån på 80 mio. kr. med holdingselskabet som långiver. Lånet blev forrentet med en fast rente på 4 % med helårlig rentetilskrivning, første gang den 30. september 2009. Lånet var afdragsfrit indtil 30. september 2015, hvorefter lånet skulle afdrages som et serielån med 8 mio. kr. hver den 30. september i perioden 30. september 2016 – 30. september 2025.

Ifølge låneaftale af 25. september 2008 modtog [virksomhed3] A/S et lån på 14 mio. kr. med holdingselskabet som långiver. Lånet blev forrentet med en fast rente på 4 % med helårlig rentetilskrivning, første gang den 30. september 2009. Lånet var afdragsfrit indtil 30. september 2015, hvorefter lånet skulle afdrages som et serielån med 1.400.000 kr. hver den 30. september i perioden 30. september 2016 – 30. september 2025.

Den 30. september 2009 blev der indgået ligelydende renteaftaler for så vidt angår holdingselskabets udlån til A/S [virksomhed2] og [virksomhed3] A/S. Ifølge aftalerne blev renteberegning og –betaling annulleret pr. 30. september 2009, idet låntagernes likviditet og kapitalforhold tilsagde, at en beregning og betaling af renter pr. 30. september 2009 ikke var mulig, idet dette kunne medføre låntagernes insolvens og/eller illikviditet.

Der blev taget skatteforbehold, således at skattemyndighedernes tilsidesættelse af aftalerne skulle kunne medføre, at renteaftalerne blev annulleret.

De omhandlede aftaler er på vegne af holdingselskabet underskrevet af [person2] og på vegne af A/S [virksomhed2] og [virksomhed3] A/S af [person3] og [person4].

Af kontospecifikationer og bankkontoudtog ses, at A/S [virksomhed2] frem til og med maj 2009 betaler renter med omkring 266.877 kr. pr. måned. Herefter ses holdingselskabet den 1. juli 2009 at tilbagebetale de modtagne renter til A/S [virksomhed2]. Holdingselskabet modtager ikke flere rentebetalinger fra A/S [virksomhed2].

Af kontospecifikationer og bankkontoudtog ses, at [virksomhed3] A/S frem til og med maj 2009 betaler renter med 46.666,67 kr. pr. måned. Herefter ses holdingselskabet den 3. juli 2009 at tilbagebetale de modtagne renter til [virksomhed3] A/S. Holdingselskabet modtager ikke flere rentebetalinger fra [virksomhed3] A/S.

Egenkapitalen er, jf. de officielle regnskaber ultimo 2009, på 9.030.455 kr. i A/S [virksomhed2] og på 5.113.247 kr. i [virksomhed3] A/S.

SKATs afgørelse

[person3] og [person4] er børn af [person2], som er hovedaktionær i holdingselskabet. [person3] er via sit holdingselskab, [virksomhed4] ApS, registreret som hovedaktionær i både A/S [virksomhed2] og [virksomhed3] A/S. Dette indebærer, at lånene er mellem nærtstående. Aftalerne vil derfor skulle foregå på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2.

Pr. 30. september 2009 ses hverken A/S [virksomhed2] eller [virksomhed3] A/S at være insolvente.

SKAT er derfor af den opfattelse, at de annullerede renteaftaler ikke kan godkendes skattemæssigt, da de ikke svarer til markedsvilkår. Der er lagt vægt på, at de annullerede renteaftaler ikke anses for at ville finde sted mellem uafhængige parter, fordi selskaberne ikke er insolvente.

Holdingselskabet vil herefter skulle beskattes af renteindtægter på i alt 3.760.000 kr. fordelt på:

80 mio. kr. x 4 % = 3.200.000 kr. vedrørende A/S [virksomhed2] og

14 mio. kr. x 4 % = 560.000 kr. vedrørende [virksomhed3] A/S.

Holdingselskabets indkomst er derfor forhøjet med 3.760.000 kr.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen på 3.760.000 kr. nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har gjort gældende, at A/S [virksomhed2] og [virksomhed3] A/S er insolvente pr. 30. september 2009. SKAT har i forbindelse med annullering af en renteaftale med det koncernforbundne selskab, [virksomhed5] A/S, godkendt annulleringen af renteaftalen, idet [virksomhed5] A/S blev anset for insolvent.

Repræsentanten har fremlagt oversigt over resultat og egenkapital i A/S [virksomhed2], [virksomhed5] A/S, [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] ApS, hvoraf fremgår, at den samlede skattepligtige koncernindkomst udgør -77.352.702 kr.

Den reelle egenkapital i selskaberne pr. 30. september 2009 kan opgøres til følgende:

Reel egenkapital 30. september 2009:

[virksomhed5] A/S

-11.211.682 kr.

[virksomhed5] A/S – negativ markedsværdi af finansielt instrument – kun noteoplyst

-4.770.159 kr.

A/S [virksomhed2]

9.030.455 kr.

[virksomhed3] A/S

5.113.247 kr.

Netto egenkapital for de tre selskaber

-1.838.139 kr.

Af note 12 i årsrapporten for [virksomhed3] A/S samt note 13 i årsrapporten for A/S [virksomhed2] fremgår det klart, at de to selskaber har afgivet solidarisk selvskyldnerkaution for [virksomhed5] A/S’ til enhver tid værende mellemværende med [finans1], som pr. 30. september 2009 udgjorde ca. 17,5 mio. kr., ligesom der mellem selskaberne er afgivet krydskaution overfor [finans2] vedrørende selskabernes mellemværende med [finans2].

Kautionsforpligtelsen overfor [finans1] i relation til underbalancen i [virksomhed5] A/S var ikke afsat i de to selskabers balancer men udelukkende noteoplyst. Den reelle egenkapital i både A/S [virksomhed2] og [virksomhed3] A/S var således ved en afsættelse af kautionsforpligtelsen negativ.

SKAT mener åbenbart ikke, at man skal anlægge en reel vurdering og en koncernbetragtning ved vurderingen af insolvens. SKAT synes således udelukkende at fokusere på den regnskabsmæssigt opgjorte egenkapital ved vurderingen af insolvens og dermed på formalia frem for realia. Denne indstilling er repræsentanten uforstående overfor.

Repræsentanten mener, at man i en sådan situation må gennemføre en analyse og vurdering af de enkelte selskabers regnskaber og dermed reelle egenkapital, og ikke som SKAT har gjort kun vurdere de enkelte regnskabsmæssige egenkapitaler uden at tage alle faktiske forhold i betragtning.

Repræsentanten har henvist til, at moderselskabets, [virksomhed4] ApS, samlede egenkapital var negativ, hvilket ligeledes er et bevis for den samlede koncerns insolvens.

Årsagen til renteeftergivelsen/renteannulleringen var et ønske fra kreditorside, A/S [virksomhed1], om at forsvare det samlede store udlån til debitorselskaberne, A/S [virksomhed2], [virksomhed5] A/S og [virksomhed3] A/S, på oprindeligt 128.000 tkr. (A/S [virksomhed2] med 80.000 tkr., [virksomhed5] A/S med 34.000 tkr. og [virksomhed3] A/S med 14.000 tkr.).

For at forsvare dette udlån har holdingselskabet efterfølgende været tvunget til overfor [finans2] at påtage sig en kautionsforpligtelse på 35 mio. kr. vedrørende debitorselskabernes mellemværende med [finans2] (der var oprindeligt ingen hæftelse fra holdingselskabets side), ligesom holdingselskabet også efterfølgende har påtaget sig at stille sikkerhed overfor [finans3] vedrørende debitorselskaberne. Endvidere er der efterfølgende gennemført en gældseftergivelse overfor [virksomhed5] A/S.

Det er således ubetinget en kommerciel nødvendighed, at en finansiel ”marginal” kreditor foretager en renteannullering og dermed forsøger at redde fordringens værdi, da denne ved koncernens (A/S [virksomhed2], [virksomhed5] A/S og [virksomhed3] A/S) insolvens og illikviditet alternativt ville være værdiløs.

Repræsentanten har henvist til det i aftalerne tagne skatteforbehold.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, herunder bl.a. renter.

Landsskatteretten finder, at holdingselskabet er koncernforbundet med A/S [virksomhed2] og [virksomhed3] A/S, idet selskaberne er ejet af [person2] og hans børn, [person3] og [person4], der må anses for nærtstående. Retten finder endvidere, at aftaler mellem nærtstående skal bedømmes, som var aftalerne indgået mellem uafhængige parter, dvs. på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2.

Det er rettens opfattelse, at aftale om afkald på renter af lån må anses for en usædvanlig disposition, og aftalen må anses for indgået som følge af, at parterne er nærtstående. Det fremgår tillige, at lånmodtagerne ikke kan anses for at være insolvente. Under disse omstændighederne må holdingselskabets afkald på renteindtægter anses for at være en disposition, der medfører beskatning af renteindtægterne svarende til de renteindtægter, der er givet afkald på, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Retten bemærker, at det forhold, at der påhviler selskaberne en kautionsforpligtelse ikke kan føre til et andet resultat, idet det ikke ses dokumenteret, at kautionsforpligtelserne er gjort aktuelle.

Vedrørende det skatteforbehold, der er nævnt i renteaftalerne, bemærker retten, at disse skatteforhold skal gøres gældende overfor SKAT.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.