Kendelse af 17-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 24-10-2014

SKAT har som konsekvens af afgørelse af samme dato vedrørende selskabets datterselskab, [virksomhed1] ApS, ændret sambeskatningsindkomsten med - 120.000 kr. vedrørende indkomståret 2009 og - 200.000 kr. vedrørende indkomståret 2010.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, jf. nedenfor.

Faktiske oplysninger

Samtlige anparter i [virksomhed2] ApS, herefter kaldet Selskabet, ejes af [person1], CPR-nr. ....

Selskabets aktivitet består ifølge årsregnskab i at eje fast ejendom m.m.

Selskabet er for indkomstårene 2009 og 2010 sambeskattet med datterselskaberne [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Selskabernes regnskabsår er 1. juli – 30. juni.

Den påklagede ændring vedrører forhold i [virksomhed3] ApS, hvilken sag behandles sammenholdt, til hvilken der henvises for beskrivelse af faktiske oplysninger i øvrigt.

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget kontrol af lønudbetalinger hos Selskabets datterselskab [virksomhed3] ApS, hvilket har medført en ændring af datterselskabets indkomster for 2009 og 2010. Da Selskabet er sambeskattet med datterselskabet, får ændringen indvirkning på sambeskatningsindkomsten.

SKAT har som konsekvens af ændring hos datterselskabet for indkomståret 2009 nedsat sambeskatningsindkomsten med 120.000 kr. for indkomståret 2009 og med 200.000 kr. for indkomståret 2010.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har på vegne Selskabet nedlagt påstand om, at sambeskatningsindkomsten for indkomstårene 2009 og 2010 nedsættes til det selvangivne.

Der henvises for Selskabets argumentation i det hele til sammenholdt sag, vedrørende [virksomhed3] ApS.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. vedrørende datterselskabet [virksomhed3] ApS fundet, at der ikke er belæg for at antage, at der ved udbetalingerne fra [virksomhed3] ApS er tale om løn til hovedanpartshaveren, hvorfor SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse med det selvangivne.

Som konsekvens heraf ændres SKATs afgørelse vedrørende ansættelse af sambeskatningsindkomsten i overensstemmelse hermed.