Kendelse af 04-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2019

Faktiske oplysninger

1. Fradrag for udgifter til amerikansk selskab

[virksomhed2] ApS (herefter: selskabet) afholdt i indkomstårene 2007-2009 udgifter, der relaterer sig til [virksomhed1] inc. Begge selskaber er ejet af [person1] (herefter: hovedanpartshaveren).

Vedrørende udgifterne til det amerikanske selskab fremgår følgende af SKATs afgørelse:

”I årsregnskabet for 2009/2010 fremgår der følgende om selskabets aktiviteter og økonomiske forhold:

”Selskabets væsentligste aktivitet består i design og udvikling af produkter og markedsføringskoncepter primært indenfor møbelbranchen. [virksomhed3] A/S, [by1] har bl.a. indgået aftale om at anvende produktions- & salgsrettighederne til [virksomhed3] Kollektionen samt retten til at anvende [x1] navnet og varemærket.

Selskabet har i perioden investeret i design og udvikling af helt nye møbelkollektioner og markedsføringskoncepter, samt indgået aftaler med producenter i Fjernøsten/Kina om udvikling og produktion heraf”.

Selskabets aktiviteter og økonomiske forhold er i årsregnskaberne for tidligere år (2007 – 2009) beskrevet stort set som i årsregnskabet for 2009/2010.

Selskabet [virksomhed2] ApS ejes 100 % af [person1], som også ifølge det oplyste ejer selskabet [virksomhed1] inc. som er indregistreret i USA.

Selskabet [virksomhed2] ApS er stiftet 20/9 1985, og selskabet [virksomhed1], inc. er ifølge indsendte bilag stiftet 23/6 1986.

[virksomhed1] inc. udvikler ifølge det oplyste nye produkter for [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS kan efterfølgende sælge rettighederne til disse produkter til andre virksomheder.

Derforuden udvikler [virksomhed1] inc. nye produkter på vegne af [virksomhed2] ApS, som sælges af [virksomhed1], inc. selv. Denne kollektion kaldes [x2] collection. Det er oplyst, at [virksomhed2] ApS skal modtage royaltyindtægter vedrørende salg af disse møbler på samme vilkår som royaltyaftalen med A/S [virksomhed4] (nu [virksomhed5] A/S). Rettighederne til disse produkter ejes således også af [virksomhed2] ApS.

[virksomhed2] ApS har et regnskabsår der løber fra 1/5 – 30/4, og [virksomhed1] inc. har et regnskabsår der løber fra 1/4 - 31/3.

(...)

Den 24/11 1999 indgås der en ny royaltyaftale (bilag 1) mellem [virksomhed2] ApS og A/S [virksomhed4] (senere [virksomhed3] A/S, og nu [virksomhed5] A/S).

Af royaltyaftalen fremgår det, at [virksomhed2] ApS er retmæssig ejer af nogle produktkollektioner af møbler, og varemærket [x3], som er varemærkeregistreret i USA og Canada.

Ifølge aftalen har A/S [virksomhed4] en uopsigelig eksklusiv ret til at producere og markedsføre produktkollektionerne og anvende varemærket. Enhver ændring i kollektionerne, hvad enten der er tale om udvikling/vedligeholdelse, eller udvikling af andre serier eller kollektioner tilhører A/S [virksomhed4].

Royaltybeløbet er fastsat til 1 % af A/S [virksomhed4]s realiserede nettoomsætning med fradrag af fragtomkostninger. Aftalen gælder i 15 år begyndende den 1. januar 2000. Royaltybeløbet udgør maksimalt 1.000.000 kr. ekskl. moms i hvert af de 15 år og minimum 600.000 kr. ekskl. moms.

Efter den 31/12 2014 betales royalty med den ændring, at det fastsatte maksimum og minimum bortfalder.

Royaltybeløbet skal betales med a’conto 150.000 kr. ekskl. moms hvert kvartal. Evt. restbeløb forfalder til betaling når årsregnskabet er endeligt godkendt af den første ordinære generalforsamling efter regnskabsårets udløb.

Samtidig med indgåelse af royaltyaftalen blev der indgået en salgsdirektøraftale mellem A/S [virksomhed4] og [person1], og efterfølgende også en udstationeringsaftale.

Den 11/9 2002 blev salgsdirektørkontrakten og udstationeringskontrakten opsagt af [virksomhed3] A/S (tidligere A/S [virksomhed4]). Det blev aftalt at royaltyaftalen stadig var gældende.

[person1] har oplyst, at der i 2003 påbegyndtes en aggressiv markedsføring/genskabning af nye produkter samt parallel kollektion i tilfælde af, at [virksomhed3] A/S skulle gå konkurs. På grund af royaltyaftalen mente [person1], at det var bedst at ligge udviklingsaktiviteterne i USA.

Den 31/1 2003 indgår [person1] en aftale mellem sit danske selskab, [virksomhed2] ApS, og sit amerikanske selskab, [virksomhed1], inc. (bilag 2).

I denne aftale skriver [virksomhed1], inc. til [virksomhed2] ApS, at de kan forstå, at der er et behov for at skabe, designe og udvikle en ny møbelserie, som skal produceres offshore og distribueres til møbelhandlere i USA. Det fremgår også, at den nye serie ikke kan konstrueres som en udvidelse af [virksomhed3]-linjen, som sælges under en separat royalty aftale med [virksomhed2] ApS.

I aftalen tilbyder det amerikanske selskab at påtage sig alle aktiviteterne (markedsundersøgelse, design, produktudvikling, hjemmeside m.v.). Betaling for forpligtelsen inklusive alle relaterede udgifter, så som rejseudgifter, design fees, udviklingsomkostninger m.v. skønnes at kunne dækkes af et aftalt rammebeløb på 96.000 $. Det amerikanske selskab vil føre et nøjagtigt regnskab over de forbrugte udgifter og tjenester.

Den nye produktlinje vil generere royaltyindtægter til [virksomhed2] ApS efter samme principper som royaltyaftalen med [virksomhed3] A/S, når den er introduceret til markedet og der er modtaget ordrer. Den indsendte kopi af aftalen er ikke underskrevet.

I aftale af 31/5 2003 opdateres aftalen (bilag 3). Det fremgår af denne aftale, at pga. risikoen for at [virksomhed3] A/S går konkurs, er det nødvendigt at justere aftalen. Den oprindelige aftale af 31/1 2003 forbliver i princippet uændret. Processen med at skabe nye produkter skal fremskyndes, og processen skal også tage hensyn til den nuværende strøm af indtægter fra royaltyaftalen med [virksomhed3] A/S. [person1] har oplyst, at der skulle produceres en parallel kollektion, således at der stadig kunne leveres møbler, hvis [virksomhed3] A/S gik konkurs. Under punktet kompensation står der, at aftalen under hensyn til de meget nære relationer mellem selskaberne forventes at skulle administreres fleksibelt, dikteret af de presserende og stadig skiftende markedsforhold. Det præciseres igen, at det amerikanske selskab vil føre regnskab over forbrugt tid og udgifter, og vil holde det danske selskab informeret om, hvornår det aftalte kompensations-/rammebeløb på 96.000 $ er forbrugt og skal suppleres.

Den 17. maj 2011 blev det drøftet, hvordan det er opgjort, hvilken pris det danske selskab skal betale for de ydelser det amerikanske selskab har leveret. [person1] oplyste på mødet, at han havde kigget på sin arbejdsindsats de enkelte år. [person1] har modtaget løn af det amerikanske selskab indtil 2007, herefter har han arbejdet ulønnet. Det blev på mødet aftalt, at [person1] skulle undersøge, hvilke udgifter i det amerikanske selskab, han mener bør belaste det danske selskab.

Den 4. juli 2011 skriver [person1] i en mail, at der overordnet er tale om fakturaer på i alt 215.020 $ fra [virksomhed1] inc. til [virksomhed2] ApS for services og andel af lager leje for en periode på i alt 4 år, 2006/2007 til 2009/2010 inkl., hvilket gennemsnitligt giver 53.755 $ pr. år. De konkrete ydelser, der er leveret af [virksomhed1] inc. fremgår af teksten på fakturaerne. Der henvises i mailen også til den oprindelige aftale imellem selskaberne som gav mulighed for at fakturere en årlig udgift på 96.000 $ årligt, svarende til 384.000 $ over de samme 4 år

Den 8. september 2011 er [person1] blevet spurgt om, hvorvidt der er lavet regnskab over de udgifter som [virksomhed1] inc. har afholdt for [virksomhed2] ApS, som aftalt i aftalen fra 31. januar 2003.

Efter at have undersøgt dette, svarer [person1] tilbage i mail af 20. september 2011, at ydelserne fremgår af fakturaerne. De bagved liggende aktiviteter/ydelser, omfatter primært afsøgning af markederne, besøg på fabrikker, udstillinger, messer, designcentre samt retail outlets – world wide. Der er tidligere afleveret en USB memory pen som dokumentation herfor. Den afleverede USB pen indeholder billeder af tegninger og møbler.

Vedrørende lagerleje oplyste [person1] pr. telefon den 8. september 2011, at [adresse1], [by2] var det oprindelige lejemål, som [virksomhed1] inc. selv havde indgået. På et tidspunkt blev lejemålet for stort, og [virksomhed1] inc. lejede sig i stedet for ind i nogle lokaler som [virksomhed6] havde på adressen [adresse2], [by3].

[virksomhed6] er en af køberne af [x2] kollektionen. I dag er [virksomhed6] det amerikanske selskabs eneste kunde. Lejeaftalen med [virksomhed6] var således, at [virksomhed6] først betalte for de møbler, de købte af [virksomhed1] inc., når de havde solgt dem, og [virksomhed1] inc. skulle først betale husleje, når [virksomhed6] havde solgt nogle af møblerne. Der har ifølge det oplyste været en del problemer med lejeaftalen, som stadig ikke er løst.

Det blev oplyst, at [virksomhed6] er ved at lukke, og at [person1] også overvejer at lukke [virksomhed1] inc.

Prototyper vedrørende nye produkter produceres ifølge oplysninger modtaget pr. telefon den 8. september 2011 som udgangspunkt i Danmark og Kina. [person1] har oplyst, at [virksomhed2] ApS på et tidspunkt har lejet en ekstra garage i Danmark til at opbevare prototyperne i.

I klage af 18. december 2011 oplyses det, at det ikke er korrekt. Nuværende oplagrede prototyper i Danmark er primært fremstillet hos [virksomhed7], USA og herefter fragtet til Danmark med henblik på at fremstille produktionstegninger og definere europæisk hardware.

Den 8. september 2011 blev [person1] spurgt om, hvordan prisen for køb af varelager er fastsat. Der er pr. 29/4 2010 solgt varelager fra [virksomhed1] inc. til [virksomhed2] ApS for 100.000 $. Varelageret er i USA bogført til en værdi af 53.121 $ pr. 31/3 2009 som pr. 31/3 2010.

Vedrørende salg af varelager oplyser [person1], at der er tale om køb af reoler og skriveborde. Beløbet ifølge bogføringen i [virksomhed1] inc. er netto kostpris. Beløbet der er faktureret til [virksomhed2] ApS indeholder udover netto kostprisen, fragtomkostninger, manpower, debitorer samt avance. Det er hele varelageret [virksomhed2] ApS har købt. Varelageret er således overdraget til normale wholesale priser fra [virksomhed1] inc.

Af fakturaen vedrørende salg af varelager fremgår det, at beløbet ikke inkluderer løbende lagerudgifter hos [virksomhed6]. Sammen med fakturaen er der en opgørelse over varelager, der overdrages. Der fremgår ingen pris på hver enkelt del. En sammenligning af opgørelsen af varelager ved salget og varelageret ifølge bogføringen i [virksomhed1] inc., giver ingen mulighed for at se om det er hele lageret der overdrages, eller kun noget af varelageret.

Varelageret pris, 100.000 $/556.573 kr. svarer nøjagtig til mellemregningskontoens saldo, således at mellemregningskontoen efter modregning af prisen for varelageret udgør 0 kr. pr. 30/4 2010.

Der er udstedt følgende fakturaer fra [virksomhed1], inc. til [virksomhed2] ApS:

Fakturaerne er fratrukket som en driftsudgift i [virksomhed2] ApS’ regnskaber. Beløbene er ikke indtægtsført som omsætning i [virksomhed1], inc.’ regnskaber.

I modtaget bogføring vedrørende [virksomhed1] inc. er der følgende bogføring:

De 60.000 $ med fakturadato 31/3 2006/betalingsdato 27/4 2007 er bogført den 1/5 2007 på den mellemregningskonto [virksomhed1] inc. har med [virksomhed2] ApS med 59.970 $, som er det beløb der indgår på det amerikanske selskabs bankkonto i forbindelse med pengeoverførslen efter gebyr.

De 57.500 $ med fakturadato 15/4 2008, som ikke er betalt, er ikke bogført i det amerikanske selskab overhovedet.

De 20.000 $ med fakturadato 1/8 2008/betalingsdato 12/8 2008 er bogført den 4/8 2008 på mellemregningskontoen med 19.972 $, som er det beløb der indgår på det amerikanske selskabs bankkonto i forbindelse med pengeoverførslen efter gebyr.

De 30.000 $ med fakturadato 1/2 2009/betalingsdato 6/2 2009 er bogført den 10/2 2009 på mellemregningskontoen med 29.975 $, som er det beløb der indgår på det amerikanske selskabs bankkonto i forbindelse med pengeoverførslen efter gebyr.

De 43.000 $ med fakturadato 1/4 2009/betalingsdato 17/4 2009 er ikke bogført i det amerikanske selskab overhovedet. På det amerikanske selskabs bankkonto indgår der den 21/4 2009 et beløb på 42.974 $, som kunne vedrøre pengeoverførslen efter gebyr. I mail modtaget den 15. marts 2011 skriver [person1] at beløbet er bogført på mellemregningskontoen i [virksomhed1] inc. Den bogføring SKAT har modtaget vedrørende [virksomhed1] inc., indeholder ingen bogføring af beløbet.

De 100.000 $ med fakturadato 29/4 2010 vedrører det amerikanske selskabs regnskabsår for perioden 1/4 2010 – 30/3 2011. Dette regnskab er SKAT ikke i besiddelse af, så det vides ikke, hvordan dette beløb evt. er bogført i USA.

Foruden ovennævnte fakturaer er der i [virksomhed2] ApS fratrukket 43.800 kr. som huslejeudgift i 2007, og 43.800 kr. som huslejeudgift i 2008.

[person1] har vedrørende 2007 oplyst, at beløbet er husleje af lagerlokaler i USA. Beløbet er krediteret som skyldigt beløb pr. 30/4 2007 på konto 65150 (skyldige beløb). I regnskabsåret 2007/2008 debiteres beløbet pr. 30/4 2008 på kontoen 56150 (skyldige beløb) og debiteres på konto 56140 (varelager USA).

Konto 56140 (varelager USA) er ikke en konto der indeholder bogføringer vedrørende varelager, men er derimod en konto som [virksomhed2] ApS bruger til bogføring af de poster som selskabet tilsyneladende mener, er mellemregningsposteringer med det amerikanske selskab. Ingen af de posteringer som det danske selskab har bogført på mellemregningskontoen med det amerikanske selskab, kan genfindes i det amerikanske selskabs bogføring af mellemregning med det danske selskab. Mellemregningsforholdet mellem selskaberne kan således ikke afstemmes.

For indkomståret 2008 er de 43.800 kr. pr. 30/4 2008 krediteret som skyldigt beløb på konto 65150 (skyldige beløb). Pr. 30/4 2009 debiteres beløbet på konto 65150 (skyldige beløb) og krediteres på konto 56200 (mellemregning med anpartshaver).

I mail af 8. september 2011 skriver SKAT til selskabet, at der er fratrukket 43.800 kr. i husleje i selskabet i både 2007 og 2008. Selskabet får af vide at SKAT tidligere har fået oplyst, at der vedrørende 2007 er tale om leje af lokaler i USA, og at SKAT formoder at der også i 2008 er tale om leje af lokaler i USA, med mindre selskabet kommer med en anden forklaring. Som svar på dette oplyser [virksomhed8] (bogholder), at der ikke er fratrukket husleje i 2009, hvilket er korrekt.

Da der er fratrukket 43.800 kr. i husleje i både 2007 og 2008, og da forklaringen vedrørende 2007 var, at der var tale om husleje af lagerlokaler i USA, tages der udgangspunkt i, at der også er tale om leje af lagerlokaler i USA i 2008, uanset bogføringen.

De 43.800 kr. i henholdsvis 2007 og 2008 er ikke bogført i det amerikanske selskab, hverken som indtægt eller som en mellemregningspostering.

Følgende fratrukne beløb skulle herefter vedrøre transaktioner mellem det danske og det amerikanske selskab:

SKAT har modtaget kopi af bogføringen i [virksomhed1], inc., selvangivelser og bankkontoudtog for perioden 1/4 2006 til 30/3 2010.

Kontospecifikationen for mellemregningskonto ([...] Company/[...] Loans payble) vedrører både mellemregning med [virksomhed2] ApS og mellemregning med [person1]. Der er ingen opdeling i hvilken mellemregning der er, med henholdsvis [virksomhed2] ApS og [person1].

De posteringer der foretages i det danske selskab vedrørende mellemregning med det amerikanske selskab, bogføres ikke i det amerikanske selskab. Der er ingen sammenhæng i, hvad der bogføres som mellemregning i det danske selskab, og hvad der bogføres i det amerikanske selskab som mellemregning.

[virksomhed2] ApS har selvangivet royaltyindtægter fra [virksomhed3] A/S/[virksomhed5] A/S med 1.000.000 kr. i indkomstårene 2007, 2008 og 2009. I indkomståret 2010 er der indtægtsført 600.000 kr.

Vedrørende royaltyindtægt fra [virksomhed1], inc. er der indtægtsført 41.028 kr. i indkomståret 2007, og ingenting de efterfølgende år.

Ifølge det modtagne regnskabsmateriale/selvangivelser vedrørende [virksomhed1], inc. kan der laves følgende specifikation over indtægter og udgifter:

Det er [person1] der primært udfører arbejdet i både [virksomhed2] ApS, og [virksomhed1] inc. [person1] er anset at være fuld skattepligtig til Danmark med skattemæssigt hjemsted i Danmark for alle årene. [person1] har oplyst, at han har haft 218 dage i udlandet i 2006. For indkomståret 2007 er hans udlandsdage opgjort til 241 dage. For indkomståret 2008 har [person1] oplyst at hans udlandsperioder har været 95 dage, og i 2009 har han oplyst at udlandsdage har været 136 dage. [person1] har oplyst, at hans udlandsdage i 2008 og 2009 har været af mindre omfang end normalt. Udlandsopholdene er hovedsaligt i USA og Kina.”

2. Maskeret udbytte

2.1. Hævning på 7.575 kr.

Den 24. juli 2007 er der på Selskabets bankkonto hævet 1.000 euro, svarende til 7.575,80 kr. Beløbet er debiteret som en rejseudgift på konto 10200, Rejser og fortæring.

Der er fremlagt bilag 90, hvoraf fremgår, at beløbet er anvendt således:

Visa DSB438,00 kr.

Visa diesel556,77 kr.

Hotel146 euro

Hotel326 euro

Hotel306 euro

I alt778 euro994,77 kr.

Af bilag 90 fremgår, at der er afholdt udgifter til DSB og diesel. Af bilagene vedrørende hotelopholdet fremgår, at der er afholdt udgifter til hotelophold på hotel [...], [Tyskland], fra den 24. juli til 26. juli 2007 for [person2], som er hovedanpartshaverens søn. Sønnen er ikke ansat i selskabet. Det fremgår videre, at der er afholdt udgifter til fortæring og diverse drikkevarer i hotelbaren. Vedrørende købet på 146 EUR er der købt 2 white russians, 2 hotshots, 11 baileys, 2 majtai, 4 bitburger 0,4 L, 2 pina colada og 4 kopper kaffe.

Hovedanpartshaveren haroplyst, at han og ægtefællen ikke havde mulighed for at afhente nogle tegninger og prøver i [Tyskland], og derfor var hovedanpartshaverens søn blevet bedt, om han ville afhente materialet. Sønnen tog en ven med, grundet den praktiske håndtering. Sønnen modtog ikke løn. I stedet afholdt selskabet alle omkostningerne i forbindelse med afhentningen. Selskabets varevogn blev stillet til rådighed samtidig med, at der blev arrangeret hotel igennem selskabets rejsebureau [virksomhed9].

2.2. Maskeret udbytte, bilag 206

Bilag 260 i regnskabsåret 2008/2009 for selskabet består af flere bilag. Udgiften er opgjort til 11.470,10 kr. som er fratrukket i selskabet som rejseomkostninger.

Af bilaget fremgår, at der er afholdt udgifter til transport, parkering, diverse kontanthævninger, bespisning, vinbar m.v.

Beløbet er debiteret på konto 10200 (rejseomkostninger) den 30/4 2009, og krediteret på konto 56200 (mellemregningskonto med hovedanpartshaveren).

SKAT har oplyst, at regnskabsmaterialet den 2. februar 2011 efter aftale med hovedanpartshaveren blev returneret til [virksomhed8] ApS med anmodning om en specifikation af beløbet, da SKAT ikke kunne sammentælle bilagene til det fratrukne beløb.

Det er oplyst af [virksomhed8] ApS, at udgiftsposten dækker en opsamling af rejseomkostninger betalt i kontanter i hhv. Danmark, Kina og USA. Forskellen mellem de værende bilag og det udbetalte beløb dækker diverse rejseudgifter uden bilag. Der er ikke medsendt en specifikation.

2.3. Maskeret udbytte for afholdelse af private udgifter

I regnskabsåret 2008/2009 er der i Selskabet bogført 121.023,47 kr. på konto 10200 (Rejser og fortæring), på konto 10500 (Repræsentation restaurant) er der bogført 2.140 kr., og på konto 10900 (Repræsentation diverse) er der bogført 13.782,60 kr.

I regnskabsåret 2009/2010 er der i Selskabet bogført 76.101,89 kr. på konto 10200 (Rejser og fortæring) og på konto 10500 (repræsentation diverse) er der bogført 47.903,87 kr.

For perioden fra den 1. maj 2008 til 30. april 2009 har SKAT ikke godkendt fradrag for følgende udgifter:

For perioden fra den 1.maj 2009 til 30. april 2010 har SKAT ikke godkendt fradrag for følgende udgifter:

Der er fremlagt bilag for udgifterne. Det fremgår, at bilagene hovedsageligt vedrører udgifter der afholdes for hovedanpartshaveren og ægtefællen i forbindelse med spisning, overnatning m.v. forskellige steder. Derudover er enkelte udgifter benævnt som rejsemedicin.

Hovedanpartshaveren har oplyst, at han selv og ægtefællen har haft behov for at komme hjemmefra i forbindelse med drøftelse af forhold vedrørende [virksomhed2] ApS. Parret tog somme tider ud at spise og overnattede i forbindelse med drøftelse af erhvervsmæssige forhold vedrørende [virksomhed2] ApS.

Hovedanpartshaveren har forklaret, at rejsemedicinen var nødvendig, når han arbejdede i udlandet, grundet luftforurening i Kina og USA.

2.4. Maskeret udbytte for manglende bilag

Der er for Selskabets regnskabsår fra den 1. maj 2008 til 30. april 2009 bogført udgifter, hvor der mangler bilag.

SKAT har ud fra Selskabets kontoudtog og bogføring opgjort de udokumenterede udgifter for perioden fra den 1. maj 2008 til 30. april 2009 således:

Udgifterne på konto 6400, 6900 og 10200 er fratrukket i regnskabet med 100 %, medens udgifterne på konto 10900 er fratrukket i regnskabet med 25 %.

2.5. Maskeret udbytte for huslejeudgift

Den 25. november 2009 er der overført 65.000 kr. fra [virksomhed2] ApS bankkonto til en af hovedanpartshaveren bankkonti. Kontoen anvendes til huslejebetalinger fra hovedanpartshaverens og ægtefællens udlejningsejendom på [adresse3].

Beløbet er bogført i Selskabets regnskab (bilag 108) på mellemregningskontoen med hovedanpartshaveren, men er efterfølgende rettet således, at beløbet er bogført som en huslejeudgift for leje af lokaler i udlejningsejendommen [adresse3]. Hovedanpartshaveren har oplyst, at Selskabet havde behov for lokaler. Et eksternt lejemål ville være dyrere og mere forpligtende for Selskabet på grund af en langsigtet lejekontrakt med både indbetaling af depositum, forudbetalt husleje og lang opsigelse.

Hovedanpartshaveren har oplyst, at Selskabet havde et meget omfattende arkiv af bøger, designmanualer, danske/udenlandske bolig-/indretningsmagasiner, kataloger, mindre prøver af møbeldele, diverse træsorter i massiv træ og finer, pladeprøver i MDF, spånplader og krydsfiner, møbelhardware, prøver og kataloger, vareprøver af greb og kataloger af samme m.m.

Der er ikke udarbejdet lejekontrakt, ligesom der ikke løbende er betalt leje for anvendelsen af lokalerne. Der er ikke foretaget en løbende fastsættelse af lejen.

Efter det oplyste var der i perioder ledige lokaler i udlejningsejendommen [adresse3], [by5], og Selskabet lejede sig derfor sig ind i følgende perioder:

2007: Lejet et kontor på 1. sal tv i en periode på 12 måneder

2008: Lejet et kontor på 4. sal tv. i en periode på 6 måneder (januar og august til december)

2009: Lejet et kontor på 4. salg tv. i en periode på 12 måneder.

Det er oplyst, at beløbet på 65.000 kr. den 25. november 2009 er Selskabets betaling til hovedanpartshaveren for at anvende lokalerne på [adresse3].

Der er fremlagt udskrift fra bogføringen vedrørende udlejningsejendommen for 2010. Det fremgår heraf, at beløbet på 65.000 kr. er indtægtsført i udlejningsejendommens regnskab.

Det er desuden oplyst, at Selskabet den 24. august 2007 afholdte en udgift på 54.000 kr., som også udgjorde lejebetalinger for Selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet Selskabet fradrag i den skattepligtige indkomst med 281.875 kr. 263.570 kr. 521.318 kr. for indkomstårene 2007-2009 vedrørende Selskabets overførsler til et amerikansk selskab.

SKAT har desuden nægtet Selskabet fradrag i den skattepligtige indkomst med 7.575 kr. 105.822 kr. og 71.603 kr. for indkomstårene 2008-2010, der er anset for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren.

Som begrundelse er anført:

”Transaktionerne mellem selskaberne er omfattet af ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B. Selskabet er jf. skattekontrollovens § 3B, stk. 6 fritaget for dokumentationspligten til at udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner.

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1 skal selskabet ved handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med [virksomhed1] inc. anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Da [person1] er ejer af begge selskaber, er der en skærpet bevisbyrde for at transaktionerne er sket på markedsvilkår.

Ved fastsættelsen af markedsprisen for de kontrollerede transaktioner mellem selskaberne skal der efter SKATs opfattelse tages hensyn til hvilke rettigheder og forpligtelser selskaberne hver især har – herunder hvilke funktioner der udføres, hvilke aktiver der anvendes, og hvilke risici der påhviler de enkelte selskaber.

Det amerikanske selskab skal selv afholde omkostninger, som relaterer sig de produkter, som selskabet selv erhverver salgsindtægterne af.

Det er SKATs opfattelse, at det amerikanske selskab ikke har risici forbundet med at foretage undersøgelser, rejser m.v. med henblik på, at udvikle produkter på det danske selskabs vegne. Det er således det danske selskab, som ejer rettighederne til disse produkter, og det er aftalt, at det amerikanske selskab skal kompenseres for afholdte udgifter.

Det er SKATs opfattelse, at et uafhængigt selskab, som skulle have udført det samme arbejde, ville have været tilfreds med at modtage kompensation for alle afholdte udgifter – herunder lønudgifter – med tillæg af en ”mark up” på 10 % for at gøre plads til en passende avance (cost plus method). Under hensyn til, at det danske selskab ligeså godt selv kunne have afholdt udgifterne, at det amerikanske selskab ikke har særlig ekspertise, at udviklingsaktiviteterne efter det oplyste oprindelig blev henlagt til bogføring i USA for ikke at påkalde opmærksomhed fra [virksomhed3], ses der ikke at være grundlag for fastsættelse af større mark up end 10 %.

Det er efter SKATs opfattelse en forudsætning for fastsættelse efter ligningslovens § 2 af et skattemæssigt kompensationsbeløb fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] Inc, at det kan dokumenteres, at det amerikanske selskab har afholdt udgifter på det danske selskabs vegne. Under hensyn til, at [person1] ejer og arbejder for begge selskaber, er det efter SKATs opfattelse en forudsætning for, at det amerikanske selskab kan kompenseres for forbrugt tid, at det amerikanske selskab faktisk har afholdt en lønudgift til [person1].

Ud fra det modtagne materiale anses det ikke for tilstrækkeligt dokumenteret eller godtgjort, at fakturaerne skulle være udskrevet på markedsvilkår.

Det er ikke dokumenteret hvilke udgifter det amerikanske selskab har afholdt for det danske selskab, men der er blot henvist til en USB pen med billeder af diverse møbler m.v. Det fremgår ikke af fakturaerne klart hvad der betales for, og heller ikke hvilken periode udgiften vedrører.

Det er oplyst, at udgifterne primært er afsøgning af markeder, besøg på fabrikker, udstillinger, messer m.v. I [virksomhed2] ApS regnskab er der fratrukket en del rejseudgifter, herunder også rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med messe i [Tyskland] og messe i [...].

I [virksomhed1], inc. er der bogført rejseudgifter med 33.663 $ i perioden 1/4-06 til 31/3 07, 34.518 $ i perioden 1/4-07 til 31/3-08, 2.456 $ i perioden 1/4-08 til 31/3-09 og 1.304 $ i perioden 1/4-09 til 31/3-10. Selv om bogførte rejseudgifter i [virksomhed1] inc. falder meget, kan dette ikke umiddelbart følges over til udstedte fakturaer til [virksomhed2] ApS.

På fakturaen fra [virksomhed1] inc. til [virksomhed2] ApS den 15/4 2008 står der bl.a. China supply/sourcing. Ud fra bogføringen vedrørende [virksomhed1] inc. for perioden 1/4 2007 – 31/3 2008 er det ikke muligt at se om der evt. har været afholdt rejseudgifter i forbindelse med rejser til Kina. I [virksomhed2] ApS regnskab for perioden 1/5 2007 – 30/4 2008 er der fratrukket en del rejseudgifter vedrørende [person1]s rejse til Kina. Det må derfor antages at rejseudgifter til Kina i dette år er afholdt og betalt af [virksomhed2] ApS, og at der derfor ikke derudover skal betales herfor til [virksomhed1] inc.

På fakturaen fra [virksomhed1] inc. til [virksomhed2] den 1/4 2009 med fakturabeløb 43.000 $ står der ”warehouse rent locations: [adresse1], [by2] & [adresse2], [by3] as agreed”. Leje af lagerlokaler i USA bruges ifølge det oplyste primært til opbevaring af møbler i [x2] Collection.

Den lejeaftale der ifølge det oplyste er indgået med [virksomhed6] vedrørende adressen [adresse2], [by3], anses at vedrøre [x2] kollektionen, som er de møbler som [virksomhed1] inc. sælger. Lagerleje af disse møbler anses ikke at skulle belaste [virksomhed2] ApS.

De prototyper [virksomhed2] får lavet i forbindelse med nye designs, skal som udgangspunkt ikke opbevares i USA. [virksomhed2] ApS har ifølge det oplyste også lejet en ekstra garage i Danmark til opbevaring af prototyper.

At viderefakturere en lejeudgift på 43.000 $ til [virksomhed2] ApS anses derfor ikke at være korrekt, da [virksomhed2] ApS ikke umiddelbart bør være rette omkostningsbærer af udgiften.

SKAT kan skønsmæssigt godkende, at en del af [person1]s løn for 2006 og 2007, udbetalt af [virksomhed1], inc. kan anses at vedrøre arbejde i forbindelse med afsøgning af markeder m.v. for [virksomhed2] ApS. Ifølge foreliggende oplysninger udfører [person1] arbejde for både [virksomhed2] ApS og [virksomhed1], inc., selv om han kun bliver aflønnet af [virksomhed1] inc.

Vedrørende øvrige udgifter i [virksomhed1] inc. er der ikke fremlagt fornøden dokumentation for at nogle af disse udgifter skulle vedrøre arbejde udført for [virksomhed2] ApS. En USB pen med billeder og tegninger er ikke dokumentation for at nogle af udgifterne i [virksomhed1] inc. skulle vedrøre arbejde udført for [virksomhed2].

[virksomhed1] inc. har en virksomhed med salg af møbler, og afholdte udgifter i [virksomhed1] inc. må anses at vedrøre denne aktivitet, medmindre der kan fremlægges dokumentation for at arbejdet er udført for [virksomhed2] ApS.

Den indgåede aftale mellem [virksomhed1] inc. og [virksomhed2] ApS af 31/1 2003 kan ikke anses som dokumentation for afholdte udgifter, og heller ikke den ændrede aftale der indgås 31. maj 2003. Der er i strid med aftalen ikke ført regnskab med afholdte udgifter, og [virksomhed2] ApS har på trods af de indgåede aftaler selv afholdt og fratrukket mange rejseudgifter m.v.

Da [person1] ejer begge selskaber 100 % må der stilles skærpede krav til bevisbyrden for hvilke udgifter der reelt er afholdt af [virksomhed1] inc. for [virksomhed2] ApS. Det er ikke nok at indgå en aftale selskaberne imellem. Der er heller ingen sammenhæng mellem fakturaernes størrelse de enkelte år og afholdte udgifter i [virksomhed1] inc.

SKAT kan på baggrund af ovenstående kun godkende, at en del af [person1]s løn viderefaktureres som udgift i [virksomhed2] ApS. I mangel af en reel opgørelse over arbejdsindsats i henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] inc. foreslås det, at [person1]s løn fordeles med 50 % vedrørende arbejde for [virksomhed2] ApS og 50 % for arbejde for [virksomhed1] inc. Lønnen tillægges en mark up på 10 % jf. ovenstående.

Ved omregning til danske kr. bruges kursen på betalingstidspunktet vedrørende de fakturaer der er betalt, og kursen ultimo i selskabets regnskab vedrørende fakturaer der ikke er betalt.

Ændring af [virksomhed2]s indkomst for 2006/2007

I [virksomhed1] inc. regnskabsperiode 1/4 2006 – 31/3 2007 er der lønudgift til [person1] med 30.000 $. 50 % heraf anses skønsmæssigt at vedrøre [virksomhed2] ApS = 15.000 $. Beløbet inkl. 10 % mark up, 16.500 $ anses skønsmæssigt at vedrøre [virksomhed2] ApS regnskabsår 1/5 2006 – 30/4 2007. Faktureret beløb i dette regnskabsår udgør 60.000 $ som blev betalt med valutakurs 547,07.

Ændring af [virksomhed2] ApS indkomst for 2007/2008

I [virksomhed1] inc. regnskabsperiode 1/4 2007 – 31/3 2008 er der lønudgift til [person1] med 30.000 $. 50 % heraf anses skønsmæssigt at vedrøre [virksomhed2] ApS = 15.000 $. Beløbet inkl. 10 % mark up, 16.500 $ anses skønsmæssigt at vedrøre [virksomhed2] ApS regnskabsår 1/5 2007 – 30/4 2008. Faktureret beløb i dette år udgør 57.500 $. Da beløbet ikke er betalt bruges valutakursen pr. 30/4 2008 = 480,18.

Ændring af [virksomhed2] ApS indkomst for 2008/2009

I [virksomhed1] inc. regnskabsperiode 1/4 2008 – 31/3 2009 er der ingen lønudgifter til [person1], hvorfor der ikke kan godkendes viderefakturering af udgifter dette år. Beløbene anses skønsmæssigt at vedrøre [virksomhed2] ApS regnskabsperiode 1/5 2008 – 30/4 2009.

SKAT kan ikke på det foreliggende grundlag godkende en overdragelse af varelageret for 100.000 $. Det fremgår ikke at fakturaen, at der overdrages debitorer, og der er heller ingen opgørelse af hvad der skulle være debitorer, og hvad der skulle være møbler. Vedrørende fragtomkostninger anser SKAT det for mest sandsynligt, at møblerne stadig er i USA, da der i fakturaen står at nettoprisen ikke inkluderer løbende lagerudgifter vedrørende inventaret hos [virksomhed6].

Salgsprisen synes uden videre at være ansat til saldoen på mellemregningskontoen med [virksomhed1] inc.

Da der ikke foreligger dokumentation for varelagerets kostpris kan SKAT ikke værdiansætte varelageret til nogen værdi. Ved efterfølgende opgørelse af avance/tab på varelageret bør selskabet værdiansætte varelageret til dokumenteret kostpris + lageromkostninger + en mark up på 10 %.

Da der ikke i klageskrivelsen er vedlagt dokumentation for, hvilke udgifter det amerikanske selskab har afholdt på vegne af det danske selskab samt hvilken avance der vil svare til markedsvilkår i USA, fastholdes ansættelsen vedrørende dette punkt.

SKAT er af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at selskabet i USA skal have en højere avance for arbejdet i det danske selskab. Der er henset til, at det er det danske selskab som har ejerrettighederne til produkterne, og som ifølge det oplyste, selv har valgt at henlægge aktiviteten i USA, angiveligt for at være på afstand af [virksomhed3] A/S, som på daværende tidspunkt var meget opmærksom på hvad [person1] lavede på grund af en konkurrenceklausul. I den indgåede aftale mellem selskaberne er der heller ikke nævnt noget om avance, men blot at omkostningerne formodes at kunne dækkes inden for et nærmere fastsat rammebeløb.

Vedrørende selskabets anmodning om dokumentation for SKATs påstand om, at [person1] har arbejdet for begge selskaber, kan der henvises til vores møde den 14. januar 2011, hvor [person1] fortalte om virksomhederne. Det blev bl.a. oplyst, at [person1] løbende har hjulpet [virksomhed3] med at videreudvikle produkter omfattet af royalty-aftalen, uden at få særskilt vederlag herfor. Incitamentet var at fastholde royalty-betalingen.

Endvidere er der i [virksomhed2] ApS fratrukket adskillige udgifter til rejser, repræsentation, bil m.v., hvilket må antages at vedrøre arbejde for det danske selskab.

3. Maskeret udbytte til hovedanpartshaver

3A.Hævning af valuta 24/7 2007

(...)

3.A.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Kontant hævning af valuta kan ikke fratrækkes som rejseudgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge bilag på fradragsberettigede udgifter.

Der er hævet og fratrukket 7.575 kr. på [virksomhed2]s konto, hvilket overstiger det beløb som der er bilag på.

De vedlagte bilag kan sammentælles til 452 euro (3.424 kr.) og 995 danske kr. = i alt 4.419 kr.

Udgifterne må anses at være afholdt af [person2], og vedrøre ham. Da [person2] ikke er ansat i selskabet, kan udgifter som han afholder ikke fratrækkes som en fradragsberettiget rejseudgift i [virksomhed2] ApS.

Det er SKATs opfattelse at de indsendte bilag ikke opfylder betingelserne for fradrag. Vedrørende udgiften til diesel og køb i [virksomhed20] er der tale om boner, hvoraf man ikke kan se, hvad der er købt.

Vedrørende køb for 146 euro er der tale om køb af følgende drikkevarer: 2 white Russian, 2 hotshots, 11 baileys, 2 maj tai, 4 bitburger 0,4 l, 2 lady killer, 2 pina colada og 4 tasse kaffee. Disse udgifter bærer præg af at være private udgifter. Regningen herfor er udstedt den 26. juli 2007.

Hotelregningen på 306 euro er for perioden 24 – 26. juli 2007 ifølge bilaget.

Det er SKATs opfattelse at rejsen ikke kan anses for erhvervsmæssig for selskabet. Afhentning af tegninger og prøver i [Tyskland] kræver normalt ikke to overnatninger, men ville kunne klares uden overnatning. Det er derfor SKATs opfattelse at udgifterne ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da [person1] er ejer af selskabet, betragtes hævningen på 7.575 kr. som et maskeret udbytte til ham.

3B.Manglende regnskabsbilag i regnskabsåret 2008/2009

(...)

3.B.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages.

Da der ikke foreligger bilag på udgifterne, er det ikke muligt at konstatere, om der er tale om erhvervsmæssige udgifter, der kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

På kontoudtoget fra [finans1], kan man ikke se, hvilke udgifter der er tale om. Oftest er teksten blot et dankortnummer.

Den 10/7 2008 (bilag 85) er der hævet 22.750 kr. i alt i kontantautomater. Kl. 11.41 er der hævet 10.000 kr. i [finans1] på [adresse4], [by5], kl. 11.50 er der hævet 9.650 kr. i [finans1] på [adresse5], [by5], og kl. 11.51 er der hævet 3.000 kr. i [finans1]. [person1] har oplyst at der er tale om betaling til [person3] for noget produktudvikling. Der er ingen faktura, der passer med beløbet, eller anden dokumentation for, at [person3] har modtaget de 22.750 kr.

Den 5/9 2008 hvor der er hævet 4.014 kr. (bilag 134) står der i teksten på kontoudtoget fra [finans1] ”valuta”, og beløbet er bogført som rejsevaluta CNY.

Den 17/12 2008 hvor der er hævet 3.000 kr. (bilag194) står der i teksten på kontoudtoget fra [finans1] ”udbetaling”, og beløbet er bogført som rejsekontanter.

Hævet valuta og kontanter kan ikke fratrækkes. Der skal foreligge underliggende bilag, der kan vise, hvilke udgifter beløbene har dækket.

Da der ikke er indsendt bilag, som kan dokumentere, hvilke udgifter der er tale om, samt redegørelse for den erhvervsmæssige begrundelse for afholdelse af udgiften, er hævningerne anset som maskeret udbytte til anpartshaveren [person1].

Selskabets indkomst forhøjes med de fratrukne beløb, som kan opgøres således:

Beløbet afrundes til 76.332 kr.

På grund af beløbene størrelse foretages der ingen regulering vedrørende den fratrukne moms på bilag 45 og 112, herunder henset til at momsen vedrørende bilag 45 på grund af forældelsesfristerne ikke kan rettes på nuværende tidspunkt.

Vedrørende selskabets spørgsmål om hvilken dokumentation der kræves vedrørende bilag 85, som er 3 kontanthævninger, kan det oplyses, at det som minimum må kræves, at der foreligger en specifikation på, hvilket arbejde [person3] har udført, samt hans tilkendegivelse af at have modtaget beløbet.

Dette blev drøftet telefonisk den 20. december 2011, men da der stadig intet er modtaget, fastholdes skatteansættelsen på dette punkt.

3C.Manglende dokumentation vedrørende bilag 260 for regnskabsåret 2008/2009

(...)

3.C.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Den indsendte redegørelse og de bilag, der er samlet som bilag 260, kan ikke anses for tilstrækkelig dokumentation for et fradrag.

Fradragsberettigede udgifter skal bogføres løbende, og ikke som en samlet post når regnskabsåret er ovre. Der skal foreligge dokumentation for i hvilken forbindelse udgiften er afholdt.

Mange af de bilag, der findes som bilag 260, er betalt med american express kort. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at det er hovedaktionæren, der har afholdt udgifterne, og der er ikke fremlagt redegørelse for den erhvervsmæssige begrundelse.

Da selskabet er interesseforbundet med [virksomhed1], inc., og da [virksomhed1], inc. også fratrækker rejseudgifter m.v., må der stilles skærpet krav til fradrag i Danmark. Selskabet skal for hvert bilag dokumentere, hvem der har betalt udgiften, samt redegøre for i hvilken erhvervsmæssig forbindelse udgiften er afholdt, herunder om udgiften bør belaste det danske eller det amerikanske selskab.

Såfremt selskabet er i stand til at efterkomme ovenstående, bedes bilagene indsendt på ny sammen med dokumentationen.

Da der ikke foreligger dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter, kan udgifterne ikke godkendes fratrukket. Selskabet forhøjes med det fratrukne beløb, 11.470 kr.

Beløbet beskattes som maskeret udbytte til anpartshaveren [person1].

Selskabet har ikke sammen med klageskrivelsen indsendt bilagene sammen med tilstrækkelig dokumentation for, hvem der har betalt udgiften, den erhvervsmæssige begrundelse samt hvilket selskab udgifterne skal belaste, hvorfor skatteansættelsen fastholdes.

3D. Afholdte udgifter der anses at være hovedanpartshaverens private udgifter i regnskabsåret 2008/2009 og regnskabsåret 2009/2010.

(...)

3.D.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Driftsudgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., hvorimod privatforbrugsudgifter ikke kan fradrages. Privatforbrugsudgifter er i statsskattelovens § 6, stk. 2 bl.a. beskrevet som udgifter til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed.

Det fremgår af ligningsvejledningens afsnit E.A.1.1, at udgifter der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, som hovedregel vil have karakter af privatforbrug. Dette gælder f.eks. udgifter til beklædning og fortæring, og udgifter til privat bolig og husførelse.

SKAT er af den opfattelse, at nedenstående udgifter ikke har den fornødne erhvervsmæssige karakter til at være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men skal anses for [person1]s privatforbrugsudgifter.

Nedenstående udgifter vedrører hovedsageligt udgifter hvor kun [person1] og hans ægtefælle har deltaget, enkelte bilag hvor søn og svigerdatter har deltaget, og enkelte bilag hvor der ingen redegørelse er for hvem der har deltaget. Derforuden er der udgifter til almindelig håndkøbsmedicin og barbergrej.

Regnskabsåret 2008/2009

Bilag 32, 135, 161, 167, 168, 182 og 251 vedrører køb af almindelig håndkøbsmedicin m.v.

Bilag 102, 108, 105, 106, 107, 155, 158 vedrører ophold i [by4] i flere dage i hhv. august måned og oktober måned 2008. Bilag 99 og 219 vedrører overnatning på hhv. [Hotel1] og [Hotel2].

Bilag 29, 41, 47 og 54 vedrører overnatningsudgift i [by5]. Det er tidligere oplyst, at der er tale om betaling af overnatning for [person1]s søn i forbindelse med at han har hjulpet selskabet. Det fremgår ikke af bilagene hvem overnatningen vedrører. [person1]s søn er ikke ansat i selskabet. Det er SKATs opfattelse, at bilaget ikke opfylder betingelsen for fradrag, og at der er tale om betaling af en privat udgift for [person1].

Resten af bilagene vedrører spisning på restaurant m.v. for typisk [person1] og hans ægtefælle, og enkelte gange også søn og svigerdatter.

Regnskabsåret 2009/2010

Bilag 130, 156, 168, 176 vedrører køb af almindelig håndkøbsmedicin m.v.

Bilag 2, 3, 32, 35, 36, 109 vedrører ophold i [by4] i flere dage i hhv. maj, juli og oktober måned 2009.

Bilag 90 vedrører en udgift på 10 x festmenu på restaurant [virksomhed16] den 5/11 2009. Der er ingen påtegning på bilaget som kan sige hvem der har deltaget. Hovedanpartshaverens ægtefælle fylder 60 år den 4/11 2009, hvorfor der kan være en formodning om, at der er tale om afholdelse af en privat fødselsdag.

Resten af bilagene vedrører spisning på restaurant m.v. for [person1] og hans ægtefælle.

Bilag i regnskabsårene 2008/2009 og 2009/2010 som anses at være hovedanpartshaverens private udgifter, der ikke kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men anses for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren, kan specificeres således:

Regnskabsåret 2008/2009

DatoBilagsnr.Beløb i altFratrukket momsBeløb netto

Konto 10200 – Rejser og fortæring

07-05-0818518,00 kr.0 kr.518,00 kr.

15-05-0824150,00 kr.0 kr.150,00 kr.

16-05-0828386,00 kr.0 kr. 386,00 kr.

21-05-0829585,00 kr.0 kr.585,00 kr.

23-05-0832259,80 kr.0 kr.259,80 kr.

31-05-08411.460,00 kr.0 kr.1.460,00 kr.

09-06-08471.170,00 kr.0 kr.1.170,00 kr.

09-06-08541.880,00 kr.0 kr.1.880,00 kr.

11-07-0887386,00 kr.0 kr.386,00 kr.

02-08-08105233,00 kr.0 kr.233,00 kr.

01-08-08106284,00 kr.0 kr.284,00 kr.

01-08-08107615,00 kr.0 kr. 615,00 kr.

14-08-08120518,00 kr.0 kr.518,00 kr.

06-09-08135398,70 kr.0 kr.398,70 kr.

06-09-08135219,90 kr.0 kr.219,90 kr.

29-09-08155203,00 kr.0 kr.203,00 kr.

30-09-0815584,00 kr.0 kr.84,00 kr.

02-10-081581.350,00 kr.0 kr.1.350,00 kr.

06-10-08161163,95 kr.0 kr.163,95 kr.

21-10-08167323,90 kr.0 kr.323,90 kr.

23-10-08168187,15 kr.0 kr.187,15 kr.

31-10-08169589,00 kr.0 kr.589,00 kr.

11-11-08182184,00 kr.0 kr.184,00 kr.

22-12-08199/198558,00 kr.0 kr.558,00 kr.

04-02-092191.378,00 kr.0 kr.1.378,00 kr.

28-02-09229330,00 kr.0 kr.330,00 kr.

27-04-09251168,40 kr.0 kr.168,40 kr.

I alt konto 1020014.582,80 kr.0 kr.14.582,80 kr.

Konto 10500 – Repræsentation restaurant

04-06-08492.140,00 kr.0 kr.2.140,00 kr.

I alt konto 105002.140,00 kr.0 kr.2.140,00 kr.

Konto 10900 – Repræsentation diverse

31-07-08992.660,00 kr.0 kr.2.660,00 kr.

31-07-081022.515,00 kr.0 kr.2.515,00 kr.

01-08-081082.950,00 kr.0 kr.2.950,00 kr.

04-11-081773.485,00 kr.0 kr.3.485,00 kr.

I alt konto 1090011.610,00 kr.0 kr.11.610,00 kr.

Totalt for alle kontiene28.332,80 kr.0 kr.28.332,80 kr.

Selskabets indkomst forhøjes med de fratrukne beløb for 2008/2009, som kan opgøres således:

Beløbet afrundes til 18.020 kr.

Regnskabsåret 2009/2010:

DatoBilagsnr.Beløb i altFratrukket momsBeløb netto

Konto 10200 – Rejser og fortæring

27-01-10130634,30 kr.0 kr.634,30 kr.

15-02-10156129,50 kr.0 kr.129,50 kr.

10-03-10168167,75 kr.0 kr.167,75 kr.

27-04-10176223,85 kr.0 kr.223,85 kr.

I alt konto 102001.155,40 kr.0 kr.1.155,40 kr.

Konto 10500 – Repræsentation diverse

01-05-092185,00 kr.0 kr.185,00 kr.

01-05-092518,00 kr.0 kr.518,00 kr.

06-05-092201,00 kr.0 kr.201,00 kr.

07-05-093560,00 kr.0 kr.560,00 kr.

07-05-093368,00 kr.0 kr.368,00 kr.

27-05-094518,00 kr.0 kr.518,00 kr.

28-05-094755,00 kr.0 kr.755,00 kr.

15-07-09324.030,00 kr.0 kr. 4.030,00 kr.

13-07-0934518,00 kr.0 kr.518,00 kr.

15-07-0935680,00 kr.0 kr.680,00 kr.

15-07-0935110,00 kr.0 kr.110,00 kr.

16-07-0935400,00 kr.0 kr.400,00 kr.

16-07-0936995,00 kr.0 kr.995,00 kr.

16-07-0936380,00 kr.0 kr.380,00 kr.

16-07-0936235,00 kr.0 kr.235,00 kr.

09-10-0985490,00 kr.0 kr.490,00 kr.

05-11-09908.900,00 kr.0 kr.8.900,00 kr.

16-10-09109835,00 kr.0 kr.835,00 kr.

18-10-09109260,00 kr.0 kr.260,00 kr.

27-12-09113203,70 kr.0 kr.203,70 kr.

20-01-10131161,00 kr.0 kr.161,00 kr.

29-01-10150490,00 kr.0 kr.490,00 kr.

I alt konto 1050021.792,70 kr.0 kr.21.792,70 kr.

Totalt for alle kontiene 22.948,10 kr.0 kr. 22.948,10 kr.

Selskabets indkomst forhøjes med de fratrukne beløb for 2009/2010, som kan opgøres således:

Beløbet afrundes til 6.603 kr.

3E. Huslejeudgift vedrørende [adresse3], fratrukket i regnskabsåret 2009/2010

(...)

3.E.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT er af den opfattelse, at ovennævnte huslejeudgift ikke kan anses for nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og dermed ikke kan anses for en fradragsberettiget udgift for selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er henset til, at der ingen lejeaftale er, og at det er tilfældigt, hvornår værelser er ledige i udlejningsejendommen. Selskabets lejeperiode synes derfor ikke at være styret af selskabets behov.

[person1] har afleveret specifikationer af lejere i ejendommen [adresse3] for årende 2007 – 2009. På ingen af disse specifikationer fremgår det, at selskabet skulle være lejer.

Vedrørende [adresse3], 1. tv. medregnes der ifølge specifikationerne leje for 2 personer i lejligheden i perioden januar – maj 2007. I juni måned medregnes der leje for 4 personer, i juli måned leje for 2 personer, i månederne august – november leje for 2 personer, og i december måned leje for 1 person. At selskabet herudover skulle have haft rådighed over et kontor anses ikke for tilstrækkeligt dokumenteret.

Vedrørende [adresse3], 4, tv. medregnes der ifølge specifikationerne leje for 2 personer i januar 2008, ingen leje i perioden februar – juli 2008, og leje for 1 person for perioden august – december 2008. For indkomståret 2009 medregnes der leje for 1 person hele året. At selskabet skulle have haft rådighed over et kontor i januar 2008, hvor der i forvejen er to lejere, og igen senere hvor der er 1 lejer, anses ikke for tilstrækkeligt dokumenteret.

Det er SKATs opfattelse, at selskabets behov for kontor er meget begrænset. Der henses til at der ikke kontinuerligt har været et kontor til rådighed, samt til selskabets aktivitet, mange rejsedage og begrænset administration.

Der henses endvidere til de skiftende forklaringer om hvad huslejebeløbet var. I første omgang var der tale om et beløb på 43.800 kr. som [person1] mente var husleje for 2007. Efterfølgende er det de ovennævnte 65.000 kr. som skulle vedrøre husleje for årene 2007 – 2009. Endelig er der også i tidligere modtaget regnskabsmateriale fundet en overførsel fra selskabets bankkonto til [person1]s bankkonto på 54.000 kr. den 24/8 2007. På bankbilaget er der med kuglepen skrevet ”Husleje [adresse3], 12 x 4.500”. Beløbet blev ikke bogført som husleje, men er en del af en samlet efterpostering af mange bilag/hævninger, som ikke var foretaget løbende. Bilaget er blevet fundet før bilag 1 i mappen med regnskabsbilag for 2007/2008.

Beløbet anses for maskeret udbytte til hovedaktionæren.

Der er ikke fremkommet nye oplysninger i klageskrivelsen, hvorfor skatteansættelsen fastholdes på dette punkt.”

Selskabets opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at Selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 281.875 kr. 263.570 kr. 521.318 kr. for indkomstårene 2007-2009 vedrørende Selskabets overførsler til et amerikansk selskab.

Der er desuden nedlagt påstand om, at Selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 7.575 kr. 105.822 kr. og 71.603 kr. for indkomstårene 2008-2010, der er anset for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren.

Til støtte herfor er det anført:

”1. Transaktioner mellem [virksomhed2] ApS. og [virksomhed1] Inc

Samtlige dispositioner / transaktioner mellem [virksomhed2] ApS. og [virksomhed1] Inc er sket med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og vi vil efterfølgende nærmere redegøre for at de konkrete dispositioner / transaktioner har haft en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Under hensyntagen til at der især efter 11/9 2002 hvor [virksomhed3] A/S opsagde både salgsdirektør-kontrakten og udstationeringsaftalen, men opretholdt royaltyaftalen, var der skabt meget stor usikkerhed for den fremtidige indkomst i [virksomhed2] ApS. da selskabet ikke længere, som hidtil gennem de opsagte aftaler, havde betydelig indflydelse på videreudviklingen af produkter og services, som bl.a. skulle sikre royaltyindkomsten på kr. 1,0 mio. / år.

Det var på den baggrund at [virksomhed1] Inc på vegne [virksomhed2] ApS. iværksatte de konkrete udviklingsaktiviteter og da alle nye produkter, i lighed med de oprindelige, skulle målrettes den amerikanske forbruger, var det fysiske udgangspunkt for disse aktiviteter USA.

Dette fremgår kun utilstrækkeligt begrundet / beskrevet af Skat på 3 linjer under sagsfremstilling / begrundelse, hvor det kun anføres at de nye aktiviteter var begrundet i en frygt for at [virksomhed3] A/S skulle gå konkurs og vi finder det derfor relevant at supplere iht. nærværende notat.

Frygten for konkurs viste sig velbegrundet da [virksomhed3] A/S og det’s operationelle amerikanske datterselskab [virksomhed21] Inc. i 2008 – dengang som en del af [virksomhed22] A/S ([finans2]), blev erklæret konkurs. Kurator [virksomhed23] valgte at overdrage royaltyaftalen til et nyt selskab [virksomhed5] A/S som igennem deres amerikanske datterselskab [virksomhed24] LLC. ville fortsætte de tidligere aktiviteter i USA.

Denne overdragelse / ændring afstedkom et omgående fald i [virksomhed2] ApSs årlige royaltyindtægter på 40 % = kr. 400.000 fra kr. 1,0 mio. til kr. 0,6 mio. fra indkomståret 2010.

Dette fald i indkomst nødvendiggjorde en intensivering af udviklingsaktiviteterne og dermed også omkostningerne hertil – både vedr. parallel kollektionen [x2] samt en ny kollektion til [virksomhed5] A/S / [virksomhed24] LLC. som ved introduktionen, efter en flerårigt udviklingsperiode, blev markedsført [x4] og aftalereguleret ved en separat royalty aftale indgået i juni 2011, som bl.a. ville sikre / erhverve [virksomhed2] ApS. royalty indtægter på min. $ 30,000 / årligt. Den første royalty faktura fra [virksomhed2] ApS. vedr. [x4] blev udstedt til [virksomhed5] A/S den 1. januar 2012 med faktura # 2064.

Samtlige prototyper til [x4] er fremstillet hos [virksomhed7], [...]. USA og omkostningerne hertil afholdt af [virksomhed1] Inc på vegne [virksomhed2] ApS. – vi vedlægger som bilag # 1 en detaljeret beskrivelse af det omfattende udviklingsforløb over mere end 5 år inden introduktionen på en messe i [by6] USA i oktober 2010. Det fremgår bl. a. heraf at det sidste sæt godkendte prototyper blev sendt til Danmark med henblik på at udarbejde endelige produktionstegninger, der som hidtil skulle udarbejdes i [virksomhed2] ApS. regi for herefter at forblive dette selskabets ejendom i lighed med rettighederne til kollektionerne [virksomhed3] og [x2].

I forbindelse med en klage indsendt til Skat den 18. december 2011 korrigere vi Skat’s opfattelse på dette punkt, men dette er kun sporadisk nævnt i sidste afsnit på side 6/36 fra Skat og det er vores opfattelse at disse ovennævnte forhold yderligere dokumentere at selskaberne kun har ’et fælles aktiv – rettighederne – og dermed også kun ’en fælles interesse og derfor bør dette tillægges langt større betydning end Skat’s hidtidige vurdering.

I lighed med de andre kollektioner ([virksomhed3] og [x4]) ejede [virksomhed2] ApS. også rettighederne til parallel kollektionen [x2], der blev udviklet, markedsført og solgt af [virksomhed1] Inc Det fremgår af Skat side 9/36 ”at [virksomhed2] ApS. i indkomståret 2007 modtog / indtægtsførte kr. 41.028 vedr. royalty fra [virksomhed1] Incs salg af [x2] kollektionen, men ingenting de efterfølgende år” – årsagen hertil var store udviklingsresurser vedr. bl.a. [x4] iht. bilag # A.

Vedr. samarbejdet med [virksomhed6] - jvnf. side 6/36 - kan vi nu supplerende oplyse at [virksomhed6]. uretmæssigt og i strid med aftalen flyttede hele det fysiske lager af [x2] produkter til anden lagerfacilitet og solgte herfra restlageret uden at betale herfor. Da [virksomhed2] ApS. var den juridiske ejer af varelageret stævnede selskabet sammen med [virksomhed1] Inc ejerne af [virksomhed6]. personligt for manglende betaling af $ 50,692.

I forbindelse med retsmødet den 12. november 2013 blev der indgået et forlig, som dog ikke blev overholdt fra de sagsøgtes side da de enkelte personer efterfølgende blev erklæret personlig konkurs. Der forligger et udskrift fra retshandlingen samt specifikation på den omfattende korrespondancen fra selskabernes amerikanske advokat på hele forløbet, som gerne fremsendes efter anmodning hvis anses at kunne bidrage til fuld forståelse af forholdene.

Den 10. marts 2011 har [virksomhed1] Inc overført $ 25,000 til [virksomhed2] ApS. med henvisning til de betalinger som [virksomhed1] Inc på vegne det danske selskab har modtaget fra [virksomhed6]. som debitor vedr. salg af [x2] kollektionen. Denne transaktion er indgået på [virksomhed2] ApS.’ konto med danske kr. 135.087,50 til daværende valutakurs med fradrag af bankomkostninger på kr. 40,00.

På grund af de uretmæssige dispositioner fra [virksomhed6]’s side jvnf. ovenfor er der aldrig blevet afregnet / betalt for lagerleje til [virksomhed6]. En vurdering af hvilken omkostning selskaberne herved har sparet kan realistisk foretages ved at konstatere at lagerlejen på den tidligere lageradresse [adresse1], [by2] var $ 43,000 / årligt iht. vedlagte original bilag # B.

Skat har på side 13/36 i de 4 øverste afsnit på siden bl.a. anført: ”Lagerleje af disse møbler anses ikke at skulle belaste [virksomhed2] ApS”. samt ”At viderefakturere en lejeaftale på $ 43,000 til [virksomhed2] ApS. anses derfor ikke at være korrekt, da [virksomhed2] ApS. ikke umiddelbart bør være rette omkostningsbærer af udgiften”.

Med nærværende efterfølgende supplerende bemærkninger og dokumentation, kan det konstateres at [virksomhed2] ApS. både har modtaget royalty og anden indtægt (debitor) fra salget af [x2] Collection i USA og samtidig også har sparet en ikke ubetydelig udgift på lagerleje på niveau $ 43,000/årlig og dermed mener vi at have løftet den af Skat ønskede bevisbyrde.

En vejledende oversigt kan herefter opgøres som følger:

Det fremgår af ovenstående at selskabet ved helt at undgå at betale / afregne for lagerleje for [x2] collection har sparet i niveau $ 43,000/årligt og derved blot i et år har sparet $ 18,692 når der også indregnes den manglende betaling fra [virksomhed6]. på $ 50,692. Aftalen med [virksomhed6]. løb i godt 2 år inden de uretmæssigt flyttede lageret til anden adresse.

Såfremt ovennævnte ikke er fyldestgørende vedr. varelageret på $ 100,000 foreligger der til orientering en lageroptælling fra oktober 2010, som sandsynligvis vil kunne fremskaffes fra USA dersom dette ønskes.

[virksomhed5] A/S er medio 2017 blevet tvangsopløst efter at selskabets datterselskab i USA [virksomhed24] LLC. blev erklæret konkurs i efteråret 2016.

Konklusion december 2017 vedr. transaktioner mellem selskaberne:

Begge selskaber ([virksomhed2] ApS & [virksomhed1] Inc.) har kun haft ’et fælles aktiv: Rettighederne til [virksomhed3] navn, logo og kollektioner ([virksomhed3], [x4] og [x2]) og samtlige aktiviteter / dispositioner / transaktioner er foretaget alene med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og med henvisning til denne supplerende redegørelse - 10 år efter det første indkomstår 2007 - kan det også konstateres at afholdelsen af udgifterne har haft en direkte og umiddelbar forbindelse med erhvervelsen af indkomsten.

At det så også kan konstateres at det har været en meget dårlig forretning – både for selskaberne og anpartshaveren skyldes i væsentligt omfang markedsvilkårene i USA samt at de forskellige samarbejdspartnere alle uden undtagelse har fået økonomiske problemer som alle er endt med konkurser.

Repræsentationsudgifter 2009/2010

Der henvises til klageskrivelsen af 18. december 2011 hvor den foreslåede ændring vedr. dette punkt godkendes.

2. Maskeret udbytte til hovedanpartshaver

I forbindelse med en nærmere gennemgang / undersøgelse af de anførte manglende bilag er det lykkedes at klarlægge hovedparten (56 %) af disse, hvilket er sket ved bl.a. telefonisk kontakt til leverandørerne samt søgninger på netbank som har bidraget til at kunne oplyse de her anførte erhvervsmæssige aktiviteter. Vi er pt. endnu ikke i besiddelse af alle nævnte bilag da de er tilbage fra 2008, men såfremt disse ønskes forventes det at hovedparten kan fremskaffes.

3.B.1. manglende bilag side Bilag #BeløbVedr. / bemærkning

Regnskab/Klage

Konto 6400-produktudvikling

P.U. / [person3] – beløbet er som tidligere oplyst udbetalt kontant til [person3] for produktudviklingsarbejde – primært tekniske tegninger og indretningsforslag til kunder. Udbetalingen skete på baggrund af en detaljeret opgave specifikation der viser den enkelte opgave og timeforbruget hertil med en total på i alt 201 timer a kr. 150 = kr. 22.750 – vedlagt som bilag C. Udbetalingen skete sammen med [person3] ved hævning i [finans1] automater med i alt kr. 22.650 (kr. 100 mindre end spec.), en difference han accepterede. Denne var første betaling til [person3] og vi anvendte den fremsendte spec. som fakturabilag med bilag’s nr. 85. [person3] blev ved den lejlighed anmodet om i fremtiden at lave en faktisk faktura til selskabet med specifikationen som underliggende bilag, hvilket også er sket i de efterfølgende årsregnskaber.

Af bekymring for evt. regulering af hans efterløn har han ikke ønsket at udstede en faktura på dette første udbetalte beløb i 2008. Der vedlægges en af flere rykkere desangående til ham som bilag D.

Hvis ikke Landsskatteretten herefter er enig i, at vi har sandsynliggjort at denne udbetaling er en fradragsberettiget driftsomkostning, vil vi muligvis være i stand til at søge/finde den e-mail fra [person3] fra 2008 som var vedlagt specifikationen.

Manglende bilag – fortsat:

2008/2009 - Konto 10200 – rejser og fortæring

3.D.4. Skat’s bemærkninger / begrundelse – side 23 / 36: ”ikke fornøden erhvervsmæssig karakter, men privat forbrug”.

Skat gør ovennævnte gældende da der bl.a. er tale om håndkøbsmedicin, men det er håndkøbsmedicin der udelukkende er blevet indkøbt i forbindelse med mine forretningsrejser til bl.a. Kina pga luftvejsproblemer opstået efter et længere ophold i Kina som endte med akut indlæggelse. Denne medicin er således kun indkøbt m.h.p. mine forretningsrejser og har derfor den fornødne erhvervsmæssige karakter.

Det vedr. følgende bilag #:

2008/2009: 32, 135, 161, 167, 168, 182, 251

2009/2010: 130, 156, 168, 176

Skat har ligeledes anvendt samme begrundelse ”ikke fornøden erhvervsmæssig karakter” om en række udgifter til overnatning og bespisning ganske uagtet at Skat har accepteret andre udgifter med samme personkreds herunder bl.a. bilag # 49 samt en række fakturaer fra [virksomhed25].

At indehaveren af [virksomhed25] - [person4] senere er blevet gift med min ældste søn ændrer ikke ved at dispositionerne har haft den fornødne erhvervsmæssige karakter.

Vedr. 2008/2009 gælder dette bl.a. også bilag # 106, 107 & 108 som alle er påført erhvervsmæssig karakter: Møder med selskabets advokat [person5], [virksomhed23] vedr. licensaftale med [virksomhed26].

Vedr. 2009/2008 gælder det samme bl.a. bilagene # 32, 35, 36 som alle er påført anledning ”[...]” og deltagere i anledning af selskabet advokat afholdt reception m.m. hvilket bl.a. fremgår af bilag # 36 som desuden er påført ”gave”.

Vi er derfor ikke enige i Skat’s opfattelse og mener med ovennævnte supplerende bemærkninger, som alle kan dokumenteres jvnf. bilagene, at udgifterne har haft den fornødne erhvervsmæssige karakter til at være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk., litra a. som er gengivet i indledningen til dette notat.

3E. Huslejeudgift vedr. [adresse3]

Idet der henvises til afgørelsen i J.nr. [sag1] af 10. maj 2017 blev huslejeudgiften på kr. 65.000 overført den 25/9 2009 godkendt og forventes derfor også reguleret tilsvarende i denne sag.

Landskatteretten fandt denne udgift på kr. 65.000 sandsynliggjort på selve retsmødet, men jeg glemte ved samme lejlighed at bringe det andet huslejebeløb på kr. 54.000 betalt den 24/8 2007 på bane, hvilket jeg på den baggrund herved indstiller til en tilsvarende vurdering af Landsskatteretten.

3. Afskrivning på varebil

Der henvises til separat notat fra [person6] – bilag E.

4. Varebilens driftsudgifter momsmæssigt

Der henvises til separat notat fra [person6] – bilag E.

5. Forrentning af mellemregningskonto med anpartshaver.

Der henvises til separat notat fra [person6] – bilag E.

Afsluttende bemærkninger:

Efter tidligere afgørelse vedr. 2007 – 2010 både vedr. selskabet og privat har vi endnu engang forsøgt efter bedste evne at gå mere end 10 år tilbage i tiden og håber at vi også denne gang har kunnet forklare, sandsynliggøre og dokumentere sammenhængen og den erhvervsmæssige begrundelse for dispositionerne.

De tidligere afgørelser:

Under hensyntagen til at Landsskatteretten tidligere har ændret Skat’s afgørelser i væsentlig grad jvnf. ovenfor på områder der er helt parallelle med nærværende sag, henstiller vi til at vore supplerende bemærkninger og dokumentationen vil resultere i vores anbefalede udfald.”

Der er desuden fremlagt et notat med Selskabets revisors bemærkninger til sagen:

”Til støtte for vores påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for de af SKAT foretagne forhøjelser, og at forhøjelsen er baseret på et urigtigt grundlag.

Påklagen underbygges af følgende:

Selskabet i USA ”[virksomhed1] INC” blev etableret med det formål, at administrere koncept-, design-, produkt-, salgs- og markedsføringsrettighederne til [x1] kollektionen på det altdominerende amerikanske marked. Rettigheder som tilhører [person1] og administreres af ”[virksomhed2] ApS”. Begge selskaber er ejet 100 % af [person1].

Der er som følge heraf mellem parterne været en fælles interesse for at vedligeholde og udvikle disse rettigheder, da det var den eneste indtægtskilde for selskaberne og ejeren. De 2 selskaber understøttede derfor hinanden, og pengestrømmene har som følge heraf haft til formål at sikre de bedst mulige fremtidige indtjeningsmuligheder.

”[virksomhed1] INC”`s aktiviteter er afviklet med en samlet tab på godt 1,2 mio. kr. Dette tab er, som anført, i perioden altovervejende udgiftsført i ”[virksomhed2] ApS”.

Vores anbringende er på baggrund heraf, at de 2 selskaber var så tæt forbundne, at der ikke har været nogen væsentlig adskillelse i selskabernes daglige aktiviteter og drift. Royalty indtægterne havnede i [virksomhed2] ApS, hvorimod udgifterne på det amerikanske marked, til udvikling, salg og markedsføring, havnede i [virksomhed1] INC.”

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Selskabet har anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Fradrag for udgifter til amerikansk selskab

De angivne overførte beløb i indkomstårene 2007-2009 er betalinger for arbejde udført af [virksomhed1] Inc på vegne [virksomhed2] ApS og samtlige beløb er betalt på baggrund af klart udspecificerede aktiviteter / fakturaer fra det amerikanske selskab.

Aktiviteterne som primært er markedsundersøgelser og markedsudvikling samt design og produktudvikling herunder fremstilling af prototyper til produktion med henblik på senere markedsføring og salg. Samtlige disse aktiviteter har været udført og udgifterne hertil afholdt helt primært af det amerikanske selskab i USA på vegne [virksomhed2] ApS, der som ene rettighedsindehaver optjener royalties når de udviklede produkter kommer i produktion og er blevet solgt.

Et sådant design- og produktudviklingsforløb strækker sig over flere år og derfor er der en tilsvarende forskydning imellem de afholdte udviklingsudgifter og de royaltyindtægter der er en direkte følge af de afholdte udgifter.

Som et konkret eksempel skal herved redegøres for hele forløbet af den kollektion der blev markedsført som [x5] kollektion:

2007-2009:

I forbindelse med [virksomhed3] forestående [...] jubilæum blev det aftalt at det amerikanske selskab skulle afsøge mulighederne for at designe og udvikle en kollektion af kontormøbler som skulle produceres af massiv træ (Cherry & Maple) i USA. Efter besøg på adskillige møbelfabrikker i USA i perioden blev der den 17. september 2009 indgået en N.D.A. (non disclose agreement) imellem [virksomhed7], [...] og det amerikanske selskab samt [virksomhed2] ApS. Denne NDA blev oprindelig fremsendt til [virksomhed7] den 26. november 2007 og den 20. september 2008 sender det amerikanske selskab henvendelse til [virksomhed7] og udtrykker bl.a. bekymring over den langsomme udviklingsproces i forhold til de betydelige afholdte udviklingsomkostninger.

2010-2011:

I løbet af denne periode fremstillede [virksomhed7] i alt 4 komplette sæt prototyper, som hver gang både under fremstillingsprocessen og præsentationerne blev besøgt af det amerikanske selskab inden de endelige prototyper blev godkendt til produktion i juni 2011. Der foreligger bl.a. et referat af et møde den 18. april 2010 i [by6]. Det danske selskab har afholdt omkostningerne til produktionstegningerne og det amerikanske selskab har afholdt omkostningerne til bl.a. besøg på fabrikkerne og prototyperne.

Som forberedelse til produktion og salg indgår det danske selskab den 30. juni 2011 royalty/licensaftale med [virksomhed5] A/S.

Den 10. marts 2011 overfører det amerikanske selskab $ 25,000 til det danske selskab som resultat af inddrivelse af gæld fra en amerikansk debitor.

2012-2015:

Den ovennævnte royaltyaftale medfører i denne periode indtægter på mere end kr. 800.000 og der foreligger derfor, efter vores opfattelse, en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten når hele det tidsmæssige udviklingsforløb vurderes og ikke kun perioden 2007-2010 hvor der blev investeret og omkostningerne afholdt.

Den 20. november 2013 modtager det danske selskab kr. 109.956,90 = $ 20,000 fra [virksomhed27], [by8]. – beløbet dækker udviklingsomkostninger for [virksomhed27] / [virksomhed28].

De ovenfor nævnte oplysninger, bilag, aftale og foto’s af prototyperne m.m. kan dokumenteres, hvis dette måtte ønskes, men det kræver adgang til serveren på selskabets kontor og undertegnede er ikke tilbage fra udlandet før primo november 2018.

Vi mener på baggrund af disse supplerende oplysninger, som har givet mulighed for at vurdere aktiviteterne og resultaterne heraf over en længere periode og ikke kun for perioden hvor udgifterne afholdes uden indtægterne, at have sandsynliggjort at udbetalingerne er medgået til yderligere afholdelse af selskabets erhvervsmæssige udgifter, jf. statsskattelovens § 6.

Vedr. manglende regnskabsbilag:

Vi har tidligere redegjort for den største enkelte udgift under dette punkt, men da vi nu – endelig - har fået en mundtlig tilkendegivelse fra [person3] Hansen - modtageren af beløbet kr. 22.650,- om at han nu er indstillet på at bekræfte modtagelsen af beløbet, vil vi gerne have mulighed for at fremsende denne bekræftelse såfremt dette stadig forudsættes for at få fradrag. Vi har tidligere fremsendt et bilag D. som sandsynliggør den faktiske modtager af dette beløb.

Supplerende manglende bilag:

Samlet set anmoder herved om at i alt kr. 34.500,46 godkendes som sandsynliggjort erhvervsmæssigt med ret til fradrag.”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Udgifter, der vedrører formuesfæren/indkomstgrundlaget, kan ikke fradrages efter bestemmelsen. Det er en betingelse for fradragsret, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler Selskabet.

Fradrag for udgifter til amerikansk selskab

Selskabet overførte 372.142 kr., 342.800 kr. og 521.318 kr. i indkomstårene 2007-2009 til [virksomhed1] Inc Selskabet havde ikke andre aktiviteter end at eje rettigheder til møbelkollektionerne, som var udviklet af hovedanpartshaveren, mens [virksomhed1] Inc udviklede nye produkter og prototyper for selskabet. Overførslerne havde efter det oplyste til formål at dække det amerikanske selskabs omkostninger i forbindelse med dette selskabs udviklingsaktiviteter m.v. for selskabet.

SKAT har skønsmæssigt anset 90.267 kr. og 79.230 kr. for at være driftsudgifter for Selskabet. Det er ikke på baggrund af de fremlagte kontoudtog og bilag dokumenteret eller sandsynliggjort, at udbetalingerne er medgået til yderligere afholdelse af selskabets erhvervsmæssige udgifter, jf. statsskattelovens § 6. Der er henset til, at udgifterne er afholdt i det amerikanske selskabs interesse, og at det ikke fremgår af fakturaerne eller bogføringen, hvilke konkrete ydelser, der er leveret af [virksomhed1] inc. til Selskabet.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Hævninger på 7.575 kr.

Hævningen på 7.575 kr. er en valutahævning på 1.000 EUR, og det er oplyst, at beløbet er medgået til betaling til hovedanpartshaverens søn og en kammerat, som har hentet nogle tegninger og prøver i [Tyskland]. Opholdet indebar 2 overnatninger på hotellet. Sønnen er ikke ansat i Selskabet. Det fremgår videre, at der er afholdt udgifter til fortæring og diverse drikkevarer i hotelbaren. Det er ikke ved de fremlagte bilag dokumenteret, at udgiften har erhvervsmæssig relevans for Selskabet.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til at afholde Selskabets udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Bilag 206

Det fremgår af bilag 206, at der er afholdt udgifter til transport, parkering, diverse kontanthævninger, bespisning, vinbar m.v. Bilag 206 kan ikke sammentælles til det i Selskabet bogførte beløb på 11.470 kr. Flere af fakturaerne er ulæselige. Det er forklaret, at differencen mellem bilaget og det udbetalte beløb skulle dække diverse rejseudgifter uden bilag.

Det er herefter ikke dokumenteret, at overførslen er medgået til at afholde Selskabets udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Private udgifter

Af de fremlagte fakturaer fremgår, at der er købt menuer til både hovedanpartshaver og ægtefællen på diverse caféer, barer osv. Der er desuden afholdt udgifter til besøg på restauranter med ægtefællen, samt ophold på hotel og badepension i [by4] og [by10], også med ægtefællen. Derudover er der købt medicin til hovedanpartshaveren, som han, ifølge det forklarede, havde brug for under sine rejser i udlandet.

Udgifterne har privat karakter, og det er herefter ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbene er medgået til at afholde Selskabets udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Manglende regnskabsbilag

Der er i selskabet bogført udgifter, hvor der mangler bilag. SKAT har ud fra Selskabets kontoudtog og bogføring opgjort de udokumenterede udgifter til 76.332 kr. i indkomståret 2009.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til at afholde Selskabets udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hævningen den 8. maj 2008 på 399,80 kr. indgår i SKATs forhøjelse vedrørende Selskabets betaling af hovedanpartshaverens private udgifter, jf. bilag 18 i bogføringen, hvor hovedanpartshaveren på fakturadatoen den 7. maj 2008 er beskattet af et beløb på 518,00 kr. Differencen opstår som følge af momsen.

SKATs afgørelse ændres herefter således, at Selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 400 kr.

Hævning på Selskabets konto 65.000

Der er overført 65.000 kr. fra Selskabets konto til en af hovedanpartshaveren personligt ejet konto. Ejendommen er ejet personligt af hovedanpartshaveren og ægtefællen. Beløbet udgør efter det forklarede husleje for Selskabets leje af hovedanpartshaverens personligt ejede ejendom på [adresse3] Der er ikke udarbejdet lejekontrakt, ligesom der ikke løbende er betalt leje for lejemålet.

Der er fremlagt udskrift fra bogføringen vedrørende udlejningsejendommen. Det fremgår heraf, at beløbet er indtægtsført i udlejningsejendommens regnskab. Det er herefter dokumenteret, at overførslen er medgået til at afholde Selskabets udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT har ikke forhøjet Selskabets skattepligtige indkomst med beløbet på 54.000 kr., hvorfor Landsskatteretten ikke kan tage stilling hertil, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0.