Kendelse af 11-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har været registreret med to virksomheder i Danmark, henholdsvis [virksomhed1] v/[person1] og [person2], der blev registreret den 1. juli 1987 og afmeldt igen den 30. september 1989, samt [virksomhed1], der blev registreret den 15. marts 1987 og afmeldt den 31. marts 2004.

Ifølge CPR-registeret har klageren haft bopæl i Danmark fra han blev født til den 1. april 2004, hvor han er registreret udrejst. Hans seneste adresse var [adresse1] i [by1], [by2], hvor han havde adresse fra den 1. oktober 1989 til den 1. april 2004.

Ifølge Salgs- og Vurderingsregistreret (SVUR) var [adresse1] i 2007 registreret som en landbrugsejendom med fem bygninger:

I CPR-registeret er der registreret personer tilmeldt på [adresse1], [adresse2] og [adresse3].

Klagerens daværende ægtefælle, [person3], og parrets søn, [person4] (født i 1988) havde adresse på [adresse1] fra den 1. oktober 1989 til den 1. juli 1999. Parrets søn [person5] (født 1992) havde adresse på [adresse1] fra han blev født til den 1. juli 1999.

Parret blev skilt i 2000.

Klagerens mor, [person6], havde adresse på [adresse1] fra den 1. april 2004 til den 28. oktober 2004.

[person4] er registreret med adresse på [adresse2] fra den 1. juni 2001 til den 1. april 2010, hvor han er registeret udrejst til Spanien.

[person3], [person5] og [person3]s datter havde adresse på [adresse2] fra den 26. oktober 2004 til den 1. maj 2005.

[person3], [person5] og [person3]s datter havde adresse på [adresse1] fra den 22. april 2009 til den 1. oktober 2009.

[person5] er endvidere registreret med adresse på [adresse2] fra den 19. maj 2010.

I perioden fra 2000 til 2010 har yderligere 12 personer haft adresse på henholdsvis [adresse1], [adresse2] og [adresse3]. Personernes navne tyder ikke på familierelationer til klageren. Adresseregistreringerne omfatter følgende perioder:

[adresse1]:

En person: 15. marts 2000 til 10. februar 2003.

En person: 10. februar 2003 til 31. juli 2004.

To personer: 15. februar 2003 til 1. oktober 2003.

[adresse2]:

En person: 17. februar 2005 til 9. januar 2008.

En person: 1. maj 2008 til 23. april 2009.

To personer: 15. marts 2010 til 1. november 2010.

En person: 7. oktober 2010 (ikke fraflyttet i perioden).

[adresse3]:

En person: 1. juni 2003 til 1. maj 2009.

En person: 1. juli 2005 til 12. december 2005.

En person: 28. juni 2010 til 1. juni 2012.

Da klageren udrejste til Sverige, blev han registreret med adressen c/o [person7], [adresse4] i [Sverige]. De svenske myndigheder har efterfølgende registreret, at han er udrejst til Spanien med adresse på[adresse5], [Spanien].

SKAT har modtaget oplysninger om, at klageren udfører arbejde i Danmark, og har derfor foretaget en kontrol heraf.

SKAT har i den forbindelse bl.a. modtaget kopi af en underentrepriseaftale indgået den 4. september 2007 mellem [virksomhed2] I/S som entreprenør og [virksomhed3], [adresse6], Spanien, som underentreprenør. Af aftalen fremgår bl.a., at [virksomhed3] påtager sig at udføre:

”nedenstående entreprise.

SKAT har indhentet kontoudtog vedrørende klagerens konti i [finans1], [virksomhed1] v/[person1] (kontonummer [...74] (erhvervskonto) og [...22]) for perioden 2007 til 2010. Ifølge disse har bl.a. en række firmaer indbetalt beløb til kontiene.

SKAT har efter henvendelse til firmaerne modtaget kopi af 56 fakturaer udstedt af [virksomhed3], [adresse6], Spanien. Momsnummeret er anført som VAT/NIF nr. [...1]. Virksomhedens telefonnummer er angivet med henholdsvis +45 [...] og +46 [...] og bankforbindelsen er anført som [finans1], kontonummer [...74]. I et tilfælde er kontonummeret dog til en konto i [finans2] og i tre tilfælde til en konto i [finans3].

Samtlige kunder har adresse i Danmark og faktureringerne er sket i danske kroner. Der er ikke opkrævet moms.

Arbejdet er f.eks. anført som følgende:

SKAT har modtaget de fleste fakturaer i juli og august 2011. Den sidste er modtaget den 22. august 2011.

SKAT har oplyst, at samhandelsoplysningerne modtaget i august 2011 var de sidste nødvendige oplysninger for, at SKAT kunne udarbejde et forslag til ændring af klagerens ansættelser.

På baggrund af fakturaerne, indsætningerne på klagerens konti og en kreditorliste modtaget fra [virksomhed2] I/S har SKAT lavet en opgørelse, der opsummerer de beløb, kunderne har sat ind på klagerens to konti i [finans1] i hvert af de fire år. Opgørelsen viser følgende summer:

På baggrund af de hævninger, der er foretaget med klagerens Dankort (kontonummer [...22]), har SKAT udarbejdet et skema, der viser, hvilke dage, der er registreret hævninger i Danmark. Oversigten viser følgende antal dage med hævninger på kortet:

Kontoudskrifterne viser endvidere bl.a., at der er foretaget et betydeligt antal hævninger for kørsel over Øresundsbroen. I mange tilfælde er der hævet for flere kørsler den samme dag.

Klagerens repræsentant har fremlagt følgende for Skatteankestyrelsen:

Fakturaerne for 2008, 2009 og 2010 viser et lavt forbrug med kun få indenrigsopkald og lidt flere udenrigsopkald.

2007: 32.189,40 euro/1.475,00 euro
2008: 20.811,56 euro/1.065,80 euro
2009: 7.508,07 euro/ -149,51 euro
2010: 4.963,22 euro/ -592,64 euro.

På selvangivelsen er klagerens adresse er anført som [adresse8] [Spanien].

Der er ikke fremlagt regnskaber vedrørende udlejningen.

Klageren har ikke selvangivet overskud af virksomhed til Danmark i årene 2007 til 2010.

Virksomheden har ikke været momsregistreret i Danmark, og klageren har ikke angivet og betalt moms af omsætningen.

Virksomheden har ikke indberettet hverken A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i årene 2007 til 2010.

SKAT sendte sit forslag til ændring af klagerens skatteansættelser for 2007 til 2010 den 14. november 2011.

Den 7. december 2011 anmodede klagerens daværende repræsentant SKAT om aktindsigt, hvilket han fik den 20. december 2011. Repræsentanten bad herefter om fristforlængelse til den 30. januar 2012 med hensyn til at komme med bemærkninger til sagsfremstillingen.

SKAT modtog repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen den 30. januar 2011 og traf afgørelse den 16. marts 2012.

Fuld skattepligt

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i årene 2007 til 2010.

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, skal bopælen i Danmark være opgivet for, at fuld skattepligt her til landet kan ophøre. Med bopæl menes, at tilknytningen til Danmark skal være opgivet. I denne sag anses bopælen for bevaret, da klageren opholder sig i Danmark.

Endvidere skal der tages fast ophold i et andet land, og der skal være tale om fast bopæl, hvilket vil sige et hjem og ikke kun lejlighedsvis til brug for kortere ferieophold.

Klageren har drevet virksomhed i Danmark i 2007 til 2010 uden at selvangive det.

SKAT har konstateret, at klageren minimum har udskrevet fakturaer for 4.222.974 kr. i 2007, 5.842.857 kr. i 2008, 5.842.857 kr. i 2009 og 1.534.038 kr. i 2010. Alle beløb er ekskl. moms.

Arbejdet for [virksomhed2] I/S betyder, at klageren har været nødt til at opholde sig i Danmark, når arbejdet skulle udføres.

Klageren har næsten ugentligt benyttet sit Dankort i Danmark. Hævninger, som ikke ville være foretaget, dersom han havde haft fast bopæl i Spanien. Hævningerne er af en sådan størrelse og karakter, at der efter al sandsynlighed er tale om almindelige indkøb til forbrug i danske dagligvareforretninger, og de indikerer, at klageren har opholdt sig her i landet.

Ifølge SKATs opgørelse har klageren i årene 2007 til 2010 opholdt sig i Danmark i henholdsvis 48, 197, 199 og 135 dage.

Antallet af dage mellem hævningerne er få, og det er derfor sandsynligt, at klageren også har opholdt sig i Danmark i disse dage. Disse dage er ikke medregnet. Opgørelsen viser dermed alene det antal dage, klageren minimum har opholdt sig i Danmark i.

Klagerens næsten daglige brug af sit Dankort i Danmark, hans udførelse af arbejde for danske virksomheder samt hans ophold her i landet viser, at han ikke har opgivet sine livsinteresser i Danmark.

Ifølge klagerens bankkontoudtog har han været i Spanien den 22. januar 2008, den 26. marts 2008, den 24. juni 2008, den 30. juni 2008, den 20. juli 2008, den 21. juli 2007, den 7. november 2008 og den 8. november 2008.

I 2009 ses, at klageren har været i Spanien den 30. november 2009.

Fuld skattepligt gælder for personer, der har bopæl her. Herudover gælder fuld skattepligt for personer, der uden at have bopæl her, opholder sig her i et tidsrum af 180 dage.

Klageren står nævnt i [by2] vejviser og telefonbog 2011/2012 med adresse til [adresse1], [by1]. Tlf. nr. [...], hvilket også indikerer, at han ikke har haft til hensigt at opgive sin bopæl i Danmark.

Klageren står endvidere også nævnt i [by2] Lokalbogen 2011 med adressen [adresse1], [by1], tlf. [...]. Samt i [x2] Regionalbogen 2011-12 med adressen [adresse1], [by1], tlf. [...].

I [finans1] har man også klageren stående med adressen [adresse1], [by1].

Klagerens repræsentant har oplyst, at [adresse1] er udlejet til sønnen [person5], [person12] og [person14]. Klageren har ikke selvangivet lejeindtægter for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Det er SKATs opfattelse, at klageren bevidst har forsøgt at snyde med skat og moms, ved at lave en fiktiv flytning til Spanien, men at han hele tiden har opholdt sig og drevet virksomhed her i landet.

Klageren er derfor fuldt skattepligtig til Danmark, og skal betale skat til Danmark af al indkomst, uanset om den stammer fra Danmark eller fra udlandet.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke er omfattet af fuld skattepligt til Danmark i nogen af de omhandlede år.

Oprindeligt valgte klageren at rejse til Spanien på grund af voldsomme udbrud af den alvorlige sygdom Psoriasisgigt. Efter han flyttede, er sygdomsudbruddene næsten forsvundet som følge af varmen. Klageren havde på forhånd fundet ud af, at der er subtropisk klima i [Spanien]-området nordøst for Malaga, hvor han bor og har virksomhed.

Udlejningsejendommen i Ruds Vedby (den tidligere bolig på [adresse1]) har siden klagerens og sønnen [person4]s udrejse til Spanien været bopæl for klagerens (dengang mindreårige) søn, [person5]. Herudover bor der en kvindelig lejer i samme bygning som [person5] og en tredje lejer bor i tilbygningen, der ligger vinkelret på hovedhuset. Ingen af lejerne har familiemæssig tilknytning til hverken [person5] eller til klageren. Der henvises til de fremlagte lejekontrakter.

SKATs påstand om, at klageren har benyttet sit Dankort og indkøbt dagligvarer her i landet, er rent gætværk. Klagerens yngste søn, [person5], har et Dankort tilknyttet klagerens bankkonto. Det samme gælder klagerens mor. Hævningerne dækker daglige leveomkostninger til sønnen, der ved klagerens flytning i 2004 var mindreårig. Klagerens mor har ligeledes kunnet hæve til dækning af ejendommens drift og forpligtelser. Hævningerne har således intet med klagerens virksomhed eller eventuelle ophold i Danmark at gøre, og de kan derfor ikke danne grundlag for en beregning af klagerens opholdsdage i Danmark.

Når klageren har været i Danmark, har han naturligvis besøgt sin mor af og til. Han har ikke overnattet i sin egen ejendom, da den er udlejet. Derimod har han enkelte gange overnattet hos sin mor. Oftest overnatter han dog hos venner og bekendte de enkelte nætter, der har været tale om.

Medens klageren boede og drev virksomhed i Danmark, inden han flyttede i 2006, havde han ved enkelte lejligheder op mod 20 værkstedsvogne med værktøj for ca. 100.000 kr. i hver. Alt dette har han ikke mere, da han ikke længere driver traditionel virksomhed med ansatte medarbejdere, men kun er en slags ”mellemmand”, der finder kunderne, hvorefter han entrerer med underleverandører, som udfører arbejdet. Dette er også en indikation af, at klageren ikke har drevet virksomhed i Danmark siden flytningen i 2006. Klageren har ikke haft en privat bil i Danmark, siden han flyttede.

SKAT påstår, at klagerens fastnettelefon med nummeret [...] er anvendt rigtig meget. De specifikationer, repræsentanten har sendt til Skatteankestyrelsen, viser imidlertid, at der ikke er brugt én eneste krone til at ringe for. Alle beløb er til dækning af fastnetabonnement for at have adgang til en bredbåndsforbindelse, idet fastnetforbindelse er en betingelse for det i området. Derudover er der et par enkelte gange lejet film på nettet. Abonnementsnavnet er [person5], men tidligere var det i klagerens navn. De faktiske forhold og forbruget svarer imidlertid til det, der fremgår af bilagene.

Det er naturligvis beklageligt, at man fortsat finder klagerens navn, når man slår op i ”telefonbogen”, men det er jo ikke noget man selv er herre over i vores digitale tidsalder.

Med hensyn til klagerens adresse bemærkes, at en række eksempler viser, at det er svært at finde en korrekt adressering på klageren og/eller hans forretning. Repræsentanten henviser til følgende eksempler:

Hvordan kan SKAT på dette grundlag konkludere, at klageren har bopæl på adressen i [by1]?

Diverse lokale håndværkere og forretningsforbindelser anvender den adresse, de altid har anvendt, når de har leveret varer og ydelser til klagerens ejendom i [by1].

[by2] Kommune har i nogen grad anvendt den rigtige, spanske adresse, men det hjalp dog ikke meget i maj 2012, da ejendomsskatten ikke var blevet betalt. Der blev berammet tvangsauktion til afholdelse i september 2012. Kun ved et tilfælde kom klageren til Danmark og fik afværget tvangsauktionen ved at tage forbi Retten i [by6] og betale den skyldige skat. Tvangsauktionen blev berammet, fordi man ikke kunne forkynde for klageren, ”da han jo ikke boede på stedet”, forlød det. I stedet ”forkyndte” man sagen for to af lejerne, [person5] og [person12]. Da klageren spurgte dommeren, hvorfor man havde berammet en tvangsauktion, uden at forkynde det for ham personligt, svarede dommeren ”Vi kunne jo ikke få fat på dig selv, fordi du bor i Spanien.”

Selv banken i [by5] har i september 2013 ikke problemer med ”blot” at skrive [person1] på en kvittering for indbetaling (formentlig ved hans personlige henvendelse). Det kan i den forbindelse oplyses, at både [person5] og klagerens mor har fået ”eget” dankort til banken, så der ikke bliver så mange problemer fremover med diverse betalinger af regninger.

Ligesom banken ikke har problemer med at skrive til klager på adressen i [by1] i januar 2012 har Retten i [by6] og [finans5] heller ikke problemer med at anvende adressen i [by1]. Disse velrenommerede institutioner, som alle regner med er ”ufejlbarlige” og stoler blindt på.

Adresseforbistringen viser med al ønskelig tydelighed, at kontornussere som jurister, revisorer og sagsbehandlere i skattevæsenet ofte har mistet jordforbindelsen. I det virkelige liv, hvor man skal tjene sine egne penge som selvstændig erhvervsdrivende, går man ikke så højt op i navn og adresse på sine normale forretningsforbindelser. Når adressen er [adresse1] eller [...] eller [virksomhed1] ved alle jo, hvem, der er tale om. Dette er helt uvirkeligt for en person, der sidder bag sit skrivebord hele dagen.

”Spioner” har konstateret, at der har holdt forskellige kassevogne med svenske nummerplader på [adresse1] i [by1]. Disse vogne må være ejet af besøgende til lejerne i huset samt sønnen [person4], hvis han har været på besøg i Danmark.

De dokumenter, repræsentanten har fremlagt for Skatteankestyrelsen, viser klagerens tilhørsforhold til Spanien, og at han snart har haft fast bopæl og spansk residencia i 10 år, hvorefter han vil få et spansk pas.

De svenske skattemyndigheders oplysninger til SKAT bekræfter, at klageren udrejste til Spanien i slutningen af 2005.

Det fremlagte dokument ”Certificado de Registro de Ciudano de la Unión” viser, at klagerens søn, [person4], har haft fast bopæl og residencia i Spanien siden primo 2007. Han kan således ikke have haft bopæl i den tidligere bopæl i [by1], fordi han ikke fik meldt flytning til Folkeregisteret, da han flyttede sammen med klageren i 2006.

Klageren fik spansk våbentilladelse i 2008. Normalt anser man de forskellige former for tilladelser i Spanien for rene formaliteter, men når det drejer sig om våbentilladelse, der er en meget alvorlig proces og undersøgelse af ens personlige forhold. Dette som følge af Spaniens indenrigspolitiske situation med terrorbevægelsen ETA i Baskerlandet.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte ved hans udrejse i 2004, og skattepligten er ikke genindtrådt. Klageren har således opgivet sin bopæl, både efter kildeskattelovens § 1 og evt. efter § 7. Klagerens faste bopæl er i Spanien på adressen [adresse8], [Spanien], og han driver sin internationale virksomhed fra sit kontor på [adresse11] i Spanien. Klageren er derfor ikke fuldt skattepligtig til Danmark.

Klagerens virksomhed

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med overskud af virksomhed i årene 2007 til 2010 til henholdsvis 1.760.077 kr., 2.291.272 kr., 1.227.743 kr. og 878.135 kr.

SKAT har opkrævet moms med (netto) 950.169 kr., 1.314.643 kr., 584.923 kr. og 345.159 kr., i alt 3.194.894 kr., for perioden 2007 til 2010.

SKAT har opkrævet arbejdsmarkedsbidrag og A-skat med i alt 4.162.209 kr. for perioden 2007 til 2010, henholdsvis 529.788 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 3.632.421 kr. i A-skat.

Forhøjelserne og opkrævningerne begrundes således:

Klageren har ikke selvangivet overskud af virksomhed for indkomståret 2007 – 2010, og han har heller ikke angivet og betalt moms af omsætningen på trods af, at han har drevet virksomhed her i landet.

Uanset om klageren har været tilmeldt en folkeregisteradresse i Danmark, Sverige eller Spanien, har han haft erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, hvilket ses af de modtagne fakturaer samt hyppigheden af indsættelserne på hans bankkonti – indsættelser som stammer fra udført og faktureret arbejde i Danmark.

Virksomheden er ikke momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver, og der er derfor heller ikke indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende ansatte i virksomheden. Dette på trods af, at virksomheden efter al sandsynlighed har beskæftiget ansatte.

Det fremgår af de indhentede fakturaer, at fakturaudsteder er [virksomhed3], [adresse6], Spain. Det er ikke den adresse, klageren står tilmeldt på i Spanien. Det fremgår endvidere af fakturaerne, at indbetaling skal ske til konto i [finans1] i [by5]. Reg. [...74]. Kontoen tilhører klageren. På fakturaerne fremgår telefonnumrene 45 [...] og 46 [...].

Når man søger på nettet på ”[person1]” fremkommer telefonnummeret [...], og når man søger videre på dette nummer, fremkommer adressen ”[adresse1], [...], [by1].

SKAT har ved gennemgang af de indhentede kontoudtog konstateret, at hovedparten af hævningerne på kontoen er sket i Danmark. På kontoen ses det, at der op til flere gange dagligt foretages hævninger via Dankort. Der er stort set ikke foretaget hævninger i udlandet, der kan dokumentere, at klageren har haft fast bopæl i Spanien, hvor han står tilmeldt.

SKAT har udarbejdet en opgørelse over, hvilke dage klageren har foretaget hævninger på kontoen i Danmark. Listen er udtryk for det antal dage, klageren som minimum har opholdt sig i Danmark.

På baggrund af ovenstående oplysninger vurderer SKAT, at klageren kun pro forma har været udrejst fra Danmark, og at han derfor er fuld skattepligtig til Danmark af den indkomst, som han har oppebåret her i landet.

Opgørelse af omsætning

SKAT kan med baggrund i indsætningerne på klagerens bankkonto (konto [...74] og konto [...22]) samt kopi af modtagne fakturaer og kreditorliste modtaget fra [virksomhed2] I/S opstille følgende:

Tallene, der er grundlag for opgørelserne, fremgår af bilag 4.

Driftsomkostninger

SKAT er ikke bekendt med i hvilket omfang virksomheden har haft driftsomkostninger, men SKAT har modtaget en underentrepriseaftale mellem [virksomhed2] I/S og [virksomhed3], hvoraf fremgår, at materialer som udgangspunkt leveres af totalentreprenøren, [virksomhed5] A/S. Dvs. som udgangspunkt har klageren ikkeselv stillet materialer til rådighed for udførelse af arbejdet, men udelukkende arbejdskraft. Det er således sandsynligt, at klageren kun har haft mindre udgifter til telefon m.v., og derfor er udgifterne skønnet til 10 % af omsætningen, idet der ikke er fremlagt dokumentation for udgifterne. Dette skøn er ligeledes anvendt således, at der er givet fradrag på 10 % af omsætningen som udgifter og heraf beregnet købsmoms på 25 %.

Indkomståret 2007

10 % af omsætningen, 4.222.974 kr., udgør 422.297 kr. Moms udgør 105.574 kr. (25 %). SKAT godkender således fradrag til driftsomkostninger med 422.297 kr. i indkomståret 2007. Endvidere godkendes der indgående afgift med 105.574 kr.

Indkomståret 2008

10 % af omsætningen, 5.842.857 kr., udgør 584.285 kr. Moms udgør 146.071 kr. (25 %). SKAT godkender således fradrag til driftsomkostninger med 584.285 kr. i indkomståret 2008. Endvidere godkendes der indgående afgift med 146.071 kr.

Indkomståret 2009

10 % af omsætningen, 2.599.658 kr., udgør 259.965 kr. Moms udgør 64.991 kr. (25 %). SKAT godkender således fradrag til driftsomkostninger med 259.965 kr. i indkomståret 2009. Endvidere godkendes der indgående afgift med 64.991 kr.

Indkomståret 2010

10 % af omsætningen, 1.534.038, udgør 153.403 kr. Moms udgør 38.350 kr. (25 %). SKAT godkender således fradrag til driftsomkostninger med 153.403 kr. i indkomståret 2010. Endvidere godkendes der indgående afgift med 38.350 kr.

Lønomkostninger m.v.

SKAT er i forbindelse med indhentning af fakturakopier kommet i besiddelse af en arbejdsseddel, hvor der er nævnt 2 navne, [person15] og [person16]. Det dokumenterer, at klageren har haft ansatte i sin virksomhed. SKAT er dog ikke i besiddelse af oplysninger om hvem eller hvor mange personer, som har været beskæftiget i virksomheden eller om, hvor meget der beløbsmæssigt er udbetalt til de pågældende personer. Derfor har SKAT med baggrund i omsætningen opgjort, hvor mange timer der er faktureret.

Det fremgår af den modtagne arbejdsseddel, at der er faktureret en gennemsnitlig timeløn på 236,00 kr.

Det forudsættes, at klageren selv har arbejdet 50 timer ugentligt i 50 uger om året, dvs. 2.500 timer årligt.

Indkomståret 2007

Der er i indkomståret 2007 faktureret en omsætning på 4.222.974 kr. ekskl. moms. SKAT har

beregnet skønsmæssige omkostninger til 422.297 kr. ekskl. moms, hvilket giver et resultat på 3.800.677 kr., hvilket svarer til, at der er udført arbejde i 16.104 timer (3.800.677/236) i 2007.

Klageren kan selv arbejde ca. 2.500 timer årligt, dvs. han har haft ansatte til at udføre arbejdet i de resterende 13.604 timer(16.104 – 2.500).

SKAT er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor meget klageren har udbetalt i timen til sine ansatte, men det forudsættes, at den gennemsnitlige timeløn var 150 kr./time.

Klagerens lønudgifter er herefter beregnet til 13.604 timer a 150 kr. = 2.040.600 kr. Lønudgiften er fradragsberettiget.

Klageren burde have tilbageholdt arbejdsmarkedsbidrag med 8 % samt A-skat med 60 % i lønudgiften. Klageren burde have indeholdt følgende beløb:

Klageren skal således have fradrag for lønudgifter i indkomståret 2007 med 2.040.600 kr. Endvidere skal han opkræves arbejdsmarkedsbidrag og A-skat med i alt 1.289.659 kr. Beløbet er udtryk for det beløb, klageren skulle have indeholdt i arbejdsmarkedsbidrag og A-skat hos de ansatte, hvor der ikke foreligger lønsedler, dvs. sorte lønninger.

Indkomståret 2008

Der er i indkomståret 2008 faktureret en omsætning på 5.842.857 kr. ekskl. moms. SKAT har beregnet skønsmæssige omkostninger til 584.285 kr. ekskl. moms, hvilket giver et resultat på 5.258.572 kr., hvilket svarer til, at der er udført arbejde i 22.282 timer (5.258.572/236) i 2008.

Klageren kan selv arbejde ca. 2.500 timer årligt, dvs. han har haft ansatte til at udføre arbejdet i de resterende 19.782 timer(22.282 – 2.500).

SKAT er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor meget klageren har udbetalt i timen til sine ansatte, men det forudsættes, at den gennemsnitlige timeløn var 150 kr./time.

Klagerens lønudgifter er herefter beregnet til 19.782 timer a 150 kr. = 2.967.300 kr. Lønudgiften er fradragsberettiget.

Klageren burde have tilbageholdt arbejdsmarkedsbidrag med 8 % samt A-skat med 60 % i lønudgiften. Klageren burde have indeholdt følgende beløb:

Klageren skal således have fradrag for lønudgifter i indkomståret 2008 med 2.967.300 kr. Endvidere skal han opkræves arbejdsmarkedsbidrag og A-skat med i alt 1.875.333 kr. Beløbet er udtryk for det beløb, klageren skulle have indeholdt i arbejdsmarkedsbidrag og A-skat hos de ansatte, hvor der ikke foreligger lønsedler, dvs. sorte lønninger.

Indkomståret 2009

Der er i indkomståret 2009 faktureret en omsætning på 2.599.658 kr. ekskl. moms. SKAT har

beregnet skønsmæssige omkostninger til 259.965 kr. ekskl. moms, hvilket giver et resultat på

2.339.693 kr., hvilket svarer til, at der er udført arbejde i 9.913 timer (2.339.693/236) i 2009.

Klageren kan selv arbejde ca. 2.500 timer årligt, dvs. han har haft ansatte til at udføre arbejdet i de resterende 7.413 timer(9.913 – 2.500).

SKAT er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor meget klageren har udbetalt i timen til sine ansatte, men det forudsættes, at den gennemsnitlige timeløn var 150 kr./time.

Klagerens lønudgifter er herefter beregnet til 7.413 timer a 150 kr. = 1.111.950 kr. Lønudgiften er fradragsberettiget.

Klageren burde have tilbageholdt arbejdsmarkedsbidrag med 8 % samt A-skat med 60 % i lønudgiften. Klageren burde have indeholdt følgende beløb:

Klageren skal således have fradrag for lønudgifter i indkomståret 2008 med 2.967.300 kr. Endvidere skal han opkræves arbejdsmarkedsbidrag og A-skat med i alt 1.875.333 kr. Beløbet er udtryk for det beløb, klageren skulle have indeholdt i arbejdsmarkedsbidrag og A-skat hos de ansatte, hvor der ikke foreligger lønsedler, dvs. sorte lønninger.

Indkomståret 2010

Der er i indkomståret 2010 faktureret en omsætning på 1.534.038 kr. ekskl. moms. SKAT har beregnet skønsmæssige omkostninger til 153.403 kr. ekskl. moms, hvilket giver et resultat på 1.380.635 kr., hvilket svarer til, at der er udført arbejde i timer 5.850 (1.380.635/236) i 2010.

Klageren kan selv arbejde ca. 2.500 timer årligt, dvs. han har haft ansatte til at udføre arbejdet i de resterende 3.350 timer (5.850 – 2.500).

SKAT er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor meget klageren har udbetalt i timen til sine ansatte, men det forudsættes, at den gennemsnitlige timeløn var 150 kr./time.

Klagerens lønudgifter er herefter beregnet til 3.350 timer a 150 kr. = 502.500 kr. Lønudgiften er fradragsberettiget.

Klageren burde have tilbageholdt arbejdsmarkedsbidrag med 8 % samt A-skat med 60 % i lønudgiften. Klageren burde have indeholdt følgende beløb:

Klageren skal således have fradrag for lønudgifter i indkomståret 2010 med 502.300 kr. Endvidere skal han opkræves arbejdsmarkedsbidrag og A-skat med i alt 294.457 kr. Beløbet er udtryk for det beløb, klageren skulle have indeholdt i arbejdsmarkedsbidrag og A-skat hos de ansatte, hvor der ikke foreligger lønsedler, dvs. sorte lønninger.

Det fremgår af kildeskatteloven § 1 stk. 1, at man har pligt til at svare indkomstskat til staten, såfremt man har bopæl her i landet. Endvidere fremgår det af kildeskattelovens § 2, stk. 1, punkt 4, at en person, som er fraflyttet Danmark er begrænset skattepligtig til Danmark, såfremt denne driver erhvervsmæssig virksomhed i Danmark. Der drives selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, når der udøves en økonomisk aktivitet og virksomheden drives fra et fast driftssted i Danmark.

Såfremt en skatteyder er bosat i udlandet og har opgivet sin fulde skattepligt til Danmark, og udøver økonomisk aktivitet, så er man skattepligtig til Danmark af overskuddet. At virksomheden skal drives fra et fast driftssted i Danmark betyder, at aktiviteten udøves fra en bestemt lokalitet samt at den er af varig og konstant karakter. Fast driftssted indtræder normalt efter 12 måneders arbejde i Danmark, jf. OECD-modelaftalens artikel 5.

I forbindelse med at man fraflytter landet, men fortsat driver erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark, og virksomheden inden fraflytningen har været momsregistreret i Danmark, skal der ske omregistrering af virksomheden i forbindelse med fraflytningen. Virksomheden skal således frameldes hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og efterfølgende registreres igen, men som udenlandsk virksomhed med fast driftssted i Danmark. Virksomheden får herefter et nyt CVR nr.

Vedrørende skatteansættelsen

Overskud af selvstændig virksomhed er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4 litra a (lov

om indkomstskat til Staten, lov nr. 149 af 10/4-1922).

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk.1 litra a, at der er fradrag for de omkostninger som i årets

løb har været med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Vedrørende arbejdsmarkedsbidrag og A-skat

I henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 1 (LBKG nr. 694 af 20/8-2002), opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorar m.v., bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets størrelse.

Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde bidrag efter § 11 eller indeholder dette med et

for lavt beløb, er over for SKAT umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, jf. § 15, stk. 2.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h (LBKG nr. 678 af 12/8-2002), påhviler den, for

hvem arbejde udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb,

der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Såfremt der ikke foreligger skattekort eller bikort, skal der indeholdes 60 % (indkomstårene 2007 –

2009) og 55 % (indkomståret 2010) af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, jf. § 48, stk. 7.

Efter § 57 skal den indeholdelsespligtige over for SKAT foretage angivelse af indeholdt A-skat.

I henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1 er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde

skat eller som indeholder denne med for lavt beløb, umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende

beløb over for det offentlige.

Der kan yderligere henvises til SKATs vejledning: Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag

2010-1 afsnit K.2.2.

Angivelse af hovedhensyn ved skøn

SKAT har i forbindelse med ændringen af skatteansættelsen skønnet, at klageren kan have haft udgifter til telefon m.v. Udgifterne er skønnet til 10 % af omsætningen, idet der ikke er fremlagt bilag for køb m.v. Dette skøn er ligeledes anvendt således, at der er givet fradrag på 10 % af omsætningen som udgifter og heraf beregnet købsmoms på 25 %.

SKAT er i besiddelse af en entreprisekontrakt, hvoraf fremgår, at klageren ikke selv skal stille materialer til rådighed for udførelse af arbejdet.

SKAT har med baggrund i de modtagne fakturaer og en enkelt arbejdsseddel beregnet en skønsmæssig lønudgift. Derfor er der givet et skønsmæssigt fradrag for lønudgifter, idet SKAT har lagt til grund, at klageren har udbetalt 150 kr. i timen til lønninger. SKAT har ligeledes skønnet, at klageren selv har udført arbejde for virksomheden samtidig med, at han har beskæftiget ansatte.

Såfremt der fremlægges dokumentation for yderligere driftsomkostninger, vil disse kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og der vil kunne afløftes indgående afgift.

Frister for skatteansættelsen

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (LBKG nr. 907 af 28/8-2006), kan en ordinær skatteansættelse ikke varsles senere end den 1. maj i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en skatteansættelse ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er SKATs opfattelse, at klageren bevidst har undladt at selvangive overskud af virksomhed samt undladt at angive og betale moms, arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Som det fremgår af opgørelsen over omsætningen, har klageren forsøgt at skjule omsætningen på sine bankkonti.

Det har i denne sag ikke været muligt at kontrollere, at der skulle have været indsendt selvangivelse for 2007, idet klageren har været drevet uregistreret virksomhed. Forældelsesfristen er derfor suspenderet, idet SKAT har været i uvidenhed om kravet.

Frister vedrørende hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat, jf. kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 15 følger overgangsreglen i forældelseslovens § 30.

SKAT har ikke haft kendskab til, at der kunne være et krav om A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, før SKAT modtog bankkontoudskrifter og samhandelsoplysninger. Forældelsesfristen er derfor suspenderet, jf. forældelsesloven § 3, stk. 2. Reaktionsfristen i forældelsesloven § 14 ses ikke overskredet.

Klagerens opfattelse

Overskud af virksomhed

Repræsentanten har fremsat påstand om, at samtlige de foretagne forhøjelser skal nedsættes til 0, da klageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, og endvidere ikke driver en virksomhed med fast driftssted her.

Klageren drev virksomhed i Danmark under navnet [virksomhed1], indtil han flyttede fra Danmark i 2004, først til Sverige og derefter primo 2005 til Spanien, hvor han fortsat bor og har sin faste bopæl og hvorfra han driver sin virksomhed som hovedentreprenør i adskillige lande i Europa. Virksomhedens navn er [virksomhed3] v/[person1]. Virksomheden, der er registreret efter spanske regler med bl.a. spansk momsnummer VAT/NIF nr. [...1], har adresse på [adresse11], Spanien, og drives fra denne adresse.

Klageren har oplyst, at man i Spanien kan ”låse” adgangen til sit momsnummer. Det har klageren benyttet sig af, så SKAT i Danmark er forhindret i at få oplysninger uden hans viden og tilladelse. Klageren gjorde dette efter, at SKAT begyndte at henvende sig til hans kunder, hvoraf mange var store offentlige institutioner som sygehuse og lignende. Herved mistede han sit kundegrundlag i Danmark. Med en ”låsning” af nummeret er SKAT forhindret i fremover at hente oplysninger hos hans kunder. Klageren har oplyst, at han på nuværende tidspunkt har kunder i Spanien, Italien, Tyskland, Norge og Sverige. Dem ønsker han ikke også at miste, så SKAT anmodes venligst om at undlade sådan kontakt uden tilladelse fra klageren.

SKAT har brugt enormt mange ressourcer på at beregne et “fornuftigt” driftsoverskud af klagerens virksomhed i Danmark. Ud af den blå luft har man opfundet et stort antal opholdsdage i Danmark for klageren, et stort antal ansatte i “den danske virksomhed”, et nyt fradragsbegreb der hedder “sort arbejde”, 2500 arbejdstimer årligt i Danmark for klageren og meget andet. Derudover har man pointeret, at man har rettet sig efter OECD’s modeloverenskomst til at definere begrebet “fast driftssted” og derved nået frem til for lidt selvangivet overskud for de fire år i alt med 6.157.227 kr. Dette er gjort for de enkelte år med udgangspunkt i hypotetisk opgjorte omsætningsbeløb med fradrag for skønsmæssige omkostninger og “sorte” lønninger. Det er en helt ny og kreativ bogførings- og regnskabsfacon, der her præsenteres, og desværre har den ikke rod i virkeligheden.

Herefter har SKAT regnet baglæns for at komme frem til et beløb for udgående moms og for indgående moms og derved nået frem til et totalt momskrav på 3.194.894 kr. Sluttelig har SKAT på grundlag af de “sorte” lønninger beregnet et samlet beløb for manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag på 529.788 kr. og manglende indeholdelse af A-skat på 3.632.421 kr.

SKAT anfører bl.a.: “Uanset om [person1] har været tilmeldt en folkeregisteradresse i Danmark, Sverige eller Spanien, har han haft erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, hvilket ses af modtagne fakturaer samt hyppigheden af indsættelser på bankkonti - indsættelser som stammer fra udført og faktureret arbejde i Danmark”.

Dette bestrides ikke, men SKAT glemmer at tænke på de faktiske forhold, hvor klagerens virksomhed består i at være hovedentreprenør, hvorved han indgår en aftale med en kunde om en totalentreprise og derefter aftaler med underentreprenører, at de skal udføre det aftalte arbejde for kunden, der afregner direkte med klageren, som igen afregner med sine underentreprenører for materialer og arbejdskraft. Klageren leverer hverken materialer eller arbejdskraft; det skal underentreprenøren sørge for.

SKAT anfører yderligere “Virksomheden er ikke momsregistreret. Dette på trods af, at virksomheden efter al sandsynlighed har beskæftiget ansatte.”

Man bygger altså det hele op på sandsynligheder, men har ingen form for dokumentation eller beviser for disse påstande.

Man har også argumenteret på, at klageren har haft lønansatte medarbejdere, da man (formentlig ved henvendelse til en forretningsforbindelse) har fået en kopi af en timeseddel. På grundlag heraf har man beregnet antal timer til den anførte timeløn, der også har kunnet konkretiseres af mange af de faktureringer, der er gået gennem klageres virksomhed i Spanien, men med dansk adresse i [by1]. Man har derpå beregnet et beløb til indbetaling for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette har samtidig været grundlag for at beregne en timeløn for klagerens eget arbejde, hvor man har beregnet hans årlige timeforbrug bl.a. på grundlag af banktransaktioner foretaget fra Spanien eller gennem banken i Danmark; man har ganske enkelt anset klager for at være til stede her i landet, hver gang der er sket en betaling eller indbetaling til/fra en forretningsforbindelse i Danmark. Dette er ren og skær opfindelse og fiction fra SKATs side. Klageren har ikke personligt arbejdet her i landet siden sin udrejse til først Sverige og snart derefter til Spanien i 2005.

I stedet for at føre frem til en klar afgørelse i sagen, har man desværre kun opnået, at klagerens forretningsaktiviteter i Danmark er forsvundet. Dette som følge af, at SKAT uden tilladelse har henvendt sig til klagers tidligere danske forretningsforbindelser.

SKAT nævner også, at når man søger på nettet på “[person1]” fremkommer telefonnummer [...], og når man søger videre på dette nummer, fremkommer adressen “[adresse1], [...], [by1].

Desværre har SKAT tilsyneladende ikke gjort sig den ulejlighed at prøve at ringe på nummeret, der ikke har eksisteret de senere år, så der ville ikke være blevet svaret på nummeret. I praksis anvendes det til at aktivere sønnens internetforbindelse, der kræver et fastnetnummer, men det har intet med klagerens forretningsaktiviteter at gøre.

Vedrørende fast driftssted anfører SKAT:

Allerede under pkt. 4 begynder der at være konflikt mellem SKATs forskellige påstande. Her argumenteres nemlig på grundlag af, at klageren er bosat i udlandet og har opgivet sin fulde skattepligt til Danmark SKAT bruger altså taktikken, at kan man ikke vinde på gyngerne (fuld skattepligt), så må man prøve at vinde på karrusellerne (begrænset skattepligt). Men ingen af delene er holdbart.

I punkt 5 kommer SKAT ind på modeloverenskomstens artikel 5 om fast driftssted. Repræsentanten henviser til en artikel fra FSR’s skatteblad “SR-Skat” fra marts 2012, hvor der på side 46 står: “I denne overenskomst betyder udtrykket “fast driftssted” et forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves”.

Der er 5 (fem) betingelser, der alle skal opfyldes for, at der kan være tale om fast driftssted:

Klagerens driftssted består udelukkende af hans bærbare computer samt hans mobiltelefoner. Han kan på ingen måde opfylde betingelserne for at have et fast driftssted i Danmark. Dette befinder sig udelukkende på hans faste kontoradresse i Spanien.

Klageren har i overensstemmelse med loven afmeldt sin virksomhed i 2004 i forbindelse med fraflytningen. Eftersom han efterfølgende ikke har haft et fast driftssted i Danmark, skal han ikke have et nyt CVR-nr.

Sagen er startet på et grundlag, der intet har med realiteterne at gøre, men er bygget op over en formodning om, at klageren drev virksomhed i Danmark og fortsat havde bopæl her i landet. Begge dele mener vi hermed at have afkræftet, jf. bemærkningerne om det til lejligheden opfundne begreb “fradrag for sort arbejde”. Samtlige de foretagne forhøjelser skal derfor nedsættes.

Indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke var indeholdelsespligtig, idet han ikke havde nogen arbejdskraft ansat. Klageren hæfter derfor heller ikke for den manglende indeholdelse.

Forældelse

SKAT angiver forskellige frister for ansættelser til skat og hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det anføres, at fristerne er suspenderet, eftersom SKAT ikke har haft mulighed for at kontrollere ansættelserne til skat, moms og indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Disse suspensioner kan ikke accepteres.

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag

SKAT er både enig i, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i de omhandlede år, og i at han er skattepligtig af resultatet af sin virksomhed her i landet. For så vidt angår 2007 mener SKAT dog, at ansættelsen er forældet, da SKAT ikke har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Momsmæssigt mener SKAT, at ansættelserne vedrørende såvel 2007 som 2008 er forældede. I relation til opgørelsen af virksomhedens overskud betyder det, at dette for 2008 skal beregnes uden fradrag for moms, således at overskuddet bliver det samme som i SKATs afgørelse, dvs. 2.291.272 kr.

For så vidt angår overskuddet for 2009 og 2010 er SKAT enig i styrelsens forslag om nedsættelse til henholdsvis 1.057.105 kr. for 2009 og 777.508 kr. for 2010.

SKAT har herefter beregnet de indeholdelsespligtige beløb for 2008, 2009 og 2010 til henholdsvis 1.875.333 kr., 514.858 kr. og 191.622 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt til Danmark

Personer, der har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtige hertil. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er et mere vidtfavnende begreb end blot det at have en bolig. Bopælsbegrebet omfatter således skatteyderens tilknytningsforhold i en bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse, hvori både indgår objektive og subjektive kriterier.

I fraflytningssituationen er det væsentligste moment ved vurderingen af, om en skatteyder fortsat har bopæl i Danmark, om han har bevaret rådighed over en helårsbolig her i landet. En person anses som udgangspunkt for at råde over en helårsbolig, medmindre den afstås eller udlejes uopsigeligt fra udlejers side i minimum 3 år.

Råder en person over en helårsbolig, har han som udgangspunkt også bopæl, medmindre han ved sine foranstaltninger i øvrigt har vist, at han ikke har til hensigt at have bopæl i Danmark.

Det er skatteyderen, der skal dokumentere, at han har opgivet sin bopæl i Danmark. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, som er offentliggjort i SKM2001.388.HR.

I 2004 ejede klageren ejendommen [adresse1] i [by1]. Det lægges til grund, at der var to selvstændige ejendomme til beboelse på ejendommen, [adresse2] og [adresse3]. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren – hverken i 2004 eller i de efterfølgende år til og med 2010 – har udlejet begge ejendomme uopsigeligt fra hans side i en periode på minimum 3 år.

Der er ikke fremlagt dokumentation for flytning af klagerens bohave.

Klagerens kontoudskrifter fra [finans1] tyder på, at han i betydeligt omfang har opholdt sig i Danmark.

Klageren har ikke dokumenteret omfanget af sine ophold i udlandet.

Klageren har bevaret en erhvervsmæssig tilknytning til Danmark.

På den baggrund anser Landsskatteretten klagerens fulde skattepligt til Danmark for bevaret, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren er derfor skattepligtig af al indkomst, uanset om den kommer fra Danmark eller udlandet. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Overskud af virksomhed

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

En skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at skatteyderen skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark og skal derfor bl.a. selvangive resultatet af sin personligt drevne virksomhed, [virksomhed3], her.

SKAT har beregnet klagerens indkomst på grundlag af de indhentede fakturaer vedrørende arbejde, som [virksomhed3] har udført i Danmark i de omhandlede år. Det er ubestridt, at virksomheden har haft de omhandlede indkomster.

Landsskatteretten har ved en afgørelse dateret samme dag som den foreliggende bestemt, at de beløb, klageren har faktureret sine kunder, skal anses for inkl. moms. Den omsætning, SKAT har opgjort, skal herefter reduceres med 20 %, når omsætningen ekskl. moms skal beregnes.

Omsætningen ekskl. moms har herefter udgjort henholdsvis 3.378.380 kr. i 2007, 4.674.286 kr. i 2008, 2.079.727 kr. i 2009 og 1.227.231 i 2010.

Klageren har ikke fremlagt oplysninger om sine udgifter i forbindelse med de udførte arbejder. SKAT har derfor reduceret indkomsten med skønnede udgifter til telefon og lønninger m.v. på baggrund af et skøn over klagerens omkostninger i forbindelse med arbejderne.

Landsskatteretten tiltræder den måde skønnet er udøvet på. Da Landsskatteretten har ansat omsætningen til at lavere beløb end SKAT, skal udgifterne til driftsomkostninger dog korrigeres. Virksomhedens overskud udgør herefter følgende:

Det bemærkes, at momsmæssig forældelse efter Landsskatterettens opfattelse er uden betydning for, hvordan overskuddet af klagerens virksomhed for 2008 skal beregnes. Den del af omsætningen, der anses for moms, kan således ikke anses for indkomst, blot fordi momskravet er forældet.

Forældelse vedrørende skatteansættelsen for 2007

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 kan SKAT ikke sende varsel om ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb (den ordinære ansættelsesfrist). Fristen suspenderes dog, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Indkomst fra virksomhed, der er udført i Danmark, er skattepligtig her til landet. Klagerens virksomhed har gennem flere år udført betydelige arbejder her i landet, og klagerens indtægter herfra har været betydelige. Klagerens undladelse af at selvangive sine indkomster i Danmark må på denne baggrund anses for mindst groft uagtsom.

Betingelserne for at genoptage klagerens skatteansættelse for 2007 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt.

SKAT skal varsle en ændring af skatteansættelsen senest 6 måneder efter, at SKAT kom til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Ansættelsen skal foretages senest 3 måneder efter, varslingen blev sendt. Har det betydning for den skattepligtiges muligheder for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om fristforlængelse dog imødekommes. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT sendte sit forslag til afgørelse den 14. november 2011, og afgørelsen blev truffet den 16. marts 2012.

SKAT meddelte klagerens repræsentant udsættelse på høringsfristen i forslaget, men der er ikke grundlag for at antage, at anmodningen om udsættelse var omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., og SKAT har ikke meddelt repræsentanten, at fristforlængelsen ville føre til en udskydelse af 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Landsskatteretten anser herefter SKATs afgørelse vedrørende 2007 for ugyldig, da fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt. Klagerens overskud af virksomhed nedsættes herefter til 0 for dette år.

Indeholdelsespligt

Det fremgår af kildeskattelovens § 43, at bl.a. vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold er A-indkomst.

En arbejdsgiver er forpligtet til at beregne og indeholde såvel arbejdsmarkedsbidrag som A-skat i forbindelse med udbetalingen af løn m.v. til sine ansatte. Det fremgår af den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 11, stk. 1, og af kildeskattelovens § 46.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 15, stk. 2.

[virksomhed3] har modtaget betaling for en række arbejder, som kun kan være udført af personer. Det fremgår af fakturaerne, at [virksomhed3] i nogle tilfælde har faktureret for leje af mandskab, og klageren har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at [virksomhed3] har indgået aftaler med underentreprenører om udførelse af arbejdet. [virksomhed3] er en personligt drevet virksomhed, og klageren må derfor anses for at have været arbejdsgiver for de personer, der har udført arbejdet.

Klageren har tidligere været registreret med to virksomheder, og må formodes at være bekendt med arbejdsgiverforpligtelsen til at indeholde og betale såvel arbejdsmarkedsbidrag som A-skat.

SKAT har indrømmet klageren fradrag for lønninger i forbindelse med skønnet over resultatet af hans virksomhed.

Klageren hæfter herefter for den manglende indeholdelse af såvel arbejdsmarkedsbidrag som A-skat.

Som følge af den nu opgjorte lavere omsætning er de beregnede lønninger lavere. De indeholdelsespligtige beløb skal derfor reduceres til følgende:

Forældelse vedrørende indeholdelsespligt

Forældelseslovens regler finder anvendelse på krav omfattet af kildeskattelovens § 69.

Følgende fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2:

”Stk. 1. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Stk. 2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.”

SKAT må anses for at have været uvidende om klagerens indeholdelsespligt indtil modtagelsen af fakturaerne fra klagerens kunder den 22. august 2011.

SKAT sendte sit forslag til afgørelse den 14. november 2011 og sin afgørelse den 16. marts 2012, hvorfor det må afvises, at SKATs krav mod klageren er forældet.

Landsskatteretten stadfæster således, at klageren var indeholdelsespligtig i samtlige de omhandlede år, men nedsætter de indeholdelsespligtige beløb til henholdsvis 984.308 kr., 1.452.810 kr., 514.858 kr. og 191.622 kr.