Kendelse af 13-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 11-07-2014

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Sønderborg den 18. marts 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Klagen vedrører spørgsmål om beskatning af indsætninger på klagerens konto.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Beskatning af indsætninger på klagerens konto

575.190 kr.

0

575.190 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er udtaget til kontrol i forbindelse med SKATs Money Transfer projekt. SKAT modtog i december 2010 meddelelse fra SPEC Money Transfer Basis Person med oplysninger fra Erhvervssystemet samt kontooplysninger fra ca. 20 forskellige danske pengeinstitutter. Oplysningerne er indlagt i SKATs Datawarehouse i juli/august 2010.

Klageren arbejder som advokat med familieret, strafferet, udlændingelovgivning, socialret, asyl og tortur, internationale menneskerettigheder og mediation.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i november 2004 mødte [person1] ved en konference i [USA] og [Frankrig] for aktive og internerede personer, der er opført på EU's og USA's liste over terrorister. [person1] har familie i Irak og Holland og har både ægtefælle og børn i begge lande. [person1] er hollandsk statsborger. Under konferencen friede [person1] til klageren og ved udgangen af 2004 flyttede han ind på hendes adresse i Sønderjylland. Parterne levede sammen fra ultimo 2004 til marts 2006.

Den 29. marts 2005 blev der indsat 50.000 US dollars på klagerens konto, svarende til 287.730 kr. Den 8. april 2005 blev der indsat 60.000 US dollars på samme konto, svarende til 348.148 kr. Klageren har oplyst, at beløbene er indsat af [person1], der oplyste hende om, at pengene stammede fra et hussalg i Irak. [person1] oplyste, at beløbene var til brug for parrets underhold i Danmark.

Klageren og [person1] besluttede på et tidspunkt at købe en lejlighed i [by1], som klagerens datter [person2] skulle leje og betale alle lejeudgifter på. [person1] betalte 120.000 kr. i forbindelse med købet. Pengene blev trukket på klagerens konto den 19. september 2005.

[person1] rejste fra parrets fælles hjem den 2. marts 2006, hvor han hævede 8.000 euro, svarende til 60.688 kr. på klagerens konto.

I den periode, hvor klageren og [person1] boede sammen havde [person1] skrevet to artikler, der blev bragt i [avisen]. [person1] modtog et mindre honorar herfor.

Medio 2006 anmeldte [person1] klageren til politiet i [by2], idet klageren uberettiget skulle have tilegnet sig de overførte 110.000 US dollars. Politiet indstillede efterforskningen i henhold til retsplejelovens § 749, stk. 2, idet der ikke var rimelig formodning for, at der var begået et strafbart forhold. [person1] klagede til Statsadvokaten over, at Politimesteren i [by2] ikke indledte efterforskningen i sagen. Statsadvokaten var enig i Politimesterens afgørelse, idet [person1] havde overladt beløbet på 110.000 US dollars til klageren uden nogen form for restriktioner og efterfølgende brugte beløbet under samlivet med klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 575.190 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto. Beløbene er anset for skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4. SKAT har videre bemærket, at SKAT uanset fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage en ansættelse af indkomstskat, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har ved ansættelsen henset til, at klageren har modtaget to større beløb af [person3]. SKAT har anført, at [person3] har haft egne indtægter. Herudover har SKAT fundet, at de overførte beløb er tilgået klagerens formue. De er dermed skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, idet SKAT ikke er fremkommet med en behørig begrundelse for, hvorfor SKAT finder grundlag for at fravige udgangspunktet om, at en skatteansættelse skal varsles senest den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Klageren har endvidere ikke handlet groft uagtsomt eller forsætligt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har ikke anført en nærmere begrundelse for, at der er tale om ekstraordinær genoptagelse, og at der derfor er hjemmel til at fravige udgangspunktet i skatteforvaltningslovens § 26.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er ikke opfyldt. Det fremgår ikke af SKATs afgørelse, hvorfor SKAT mener, klageren har handlet strafbart. SKAT henviser alene til, at klageren som advokat burde have været opmærksom på, at modtagne beløb kunne være skattepligtig indkomst, og at der var tale om væsentlige beløb.

Klageren har aldrig arbejdet med skatteret og ikke haft skatteret på universitetet. Hun beskæftiger sig med strafferet, familieret m.v. og har derfor ikke på noget tidspunkt arbejdet med skatteret. Det forhold, at klageren er advokat, kan ikke medføre, at hun har kendskab til alle områder i den juridiske verden. Hun er tværtimod specialiseret inden for de få områder, hun arbejder med.

Klageren har været opmærksom på, at større overførsler fra udlandet kunne være problematiske og har i den anledning kontaktet både [finans1] og [finans2] til afklaring af, om overførslerne skulle indberettes. Hun har begge steder fra fået oplyst, at hun ikke skulle foretage sig noget og var endvidere ikke blevet gjort opmærksom på, at beløbene muligvis var skattepligtige for hende. Klageren har derfor ikke handlet groft uagtsomt.

Det er videre bemærket, at det forhold, at der er tale om større beløb, ikke nødvendigvis medfører, at klageren har handlet groft uagtsomt.

Endelig er det påpeget, at politiet i [by2] i september 2006 besluttede at indstille efterforskningen i sagen mod klageren for uberettiget at have tilegnet sig 110.000 US $, og at dette beviser, at klageren ikke har handlet som minimum groft uagtsomt.

Klagerens repræsentant har subsidiært fremsat påstand om, at hvis Landsskatteretten statuerer, at skatteansættelsen kan genoptages ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1., nr. 5, er de overførte beløb ikke skattepligtige for klageren i henhold til statsskattelovens § 4. De overførte beløb er gået til [person1]s løbende underhold, og klageren skal derfor ikke beskattes heraf.

Det fremgår af de fremlagte kontoudtog, at de overførte beløb er brugt i den periode på ca. 16 måneder, hvor [person1] og klageren boede sammen på hendes adresse i Sønderjylland. Det kan dokumenteres, at [person1] har anvendt i hvert fald 211.870 kr. på rejser, gaver m.v. Hans to børn fra Holland har flere gange besøgt [person1] i Sønderjylland, og ved disse lejligheder havde han købt store gaver til dem. Videre har [person1] betalt 120.000 kr. i depositum i forbindelse med køb af ejerlejlighed i [by1], og klageren betalte herudover 60.688 kr. i forbindelse med [person1]s fraflytning fra Danmark i marts 2006.

Landsskatterettens afgørelse

Begrundelse

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelse efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt betydning for afgørelsen.

SKAT har som begrundelse for at foretage ansættelsen efter den ordinære ansættelsesfrists udløb i skatteforvaltningslovens § 26, anført, at sagen drejer sig om væsentlige beløb, hvorfor klageren som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive noget. SKAT mener derfor, det er berettiget at foretage ansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Efter Landsskatterettens opfattelse er der angivet tilstrækkelig hjemmel samt argumenter for grundlaget for at foretage ansættelsen ud over den ordinære ansættelsesfrist. Afgørelsen anses derfor ikke for ugyldig.

Suspension af ordinær frist for skatteansættelse

SKAT kan ikke afsende et varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det fremgår skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat ekstraordinært foretages eller ændres af SKAT, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

En ansættelse kan kun foretages i de tilfælde, som er nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Grov uagtsomhed må som udgangspunkt kræve, at der foreligger kvalificerede fejl, såsom svigagtighed eller bevidst afgivelse af ukorrekte oplysninger.

Klageren har før modtagelsen af to større beløb fra [person1] været opmærksom på, at indsætningerne kunne anses for problematiske i relation til reglerne om hvidvask. Klageren havde i den anledning kontaktet [finans2] og havde derfra fået oplyst, at hun intet skulle foretage sig, og man havde herfra ikke nævnt noget om eventuel beskatning.

Uanset dette finder Landsskatteretten, at klageren ved ikke at oplyse SKAT om indsætningerne på henholdsvis 50.000 US$ og 60.000 US $ svarende til henholdsvis 287.730 kr. og 348.148 kr., har handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5,hvilket har bevirket, at SKAT har foretaget klagerens skatteansættelse på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Det anses derfor at være med rette, at den ordinære frist for foretagelse eller ændring af en ansættelse har været suspenderet, indtil SKAT kom til kundskab om det/de forhold, der begrundede en fravigelse af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT har således været berettiget til at foretage ansættelsen efter udløbet af den ordinære frist, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ansættelse kun foretages i henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 5, hvis den varsles af skatteforvaltningen inden 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen i § 26.

SKAT har den 23. december 2010 modtaget data fra SPEC Money Transfer Basis Person med oplysninger fra universet Money Transfer med data modtaget fra ca. 20 forskellige danske pengeinstitutter. Data om sagen foreligger på dette tidspunkt alene som rådata. SKATs sagsbehandler har den 19. oktober 2011 trukket oplysninger fra basen og har den 21. oktober 2011 bedt klageren om materiale til afklaring af indsætninger på i alt 110.000 US $. Den 30. januar 2012 har SKAT afgjort sagen. Der kan blandt andet henvises til Østre Landsrets dom SKM 2012.168 samt Retten i [by3] dom af 9. januar 2014, hvor byretten fastslog, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 først skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT havde erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en korrekt afgørelse, hvilket blev anset for det tidspunkt, hvor skatteyderne havde frist til at fremsende relevant dokumentation til SKAT. I relation til projekt ”Money Transfer” bemærkede retten, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog rådata fra banken.

Fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er på denne baggrund overholdt.

Realitet

Indkomst efter statsskattelovens § 4 henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

Det er pålagt skatteydere at godtgøre, at beløb indgået på skatteyderens konto tilhører en anden eller i øvrigt hidrører fra allerede beskattede eller skattefri midler.

Der er henholdsvis den 29. marts og 8. april 2005 indsat 50.000 US$ og 60.000 US $ svarende til 287.730 kr. og 348.148 kr. på klagerens konto. Det er oplyst, at pengene hidrører fra [person1]s salg af fast ejendom i Irak, men dette er ikke dokumenteret. Ved indsættelse på klagerens konto anses beløbene for tilgået klagerens formuesfære. To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder det ikke dokumenteret, at de indsatte beløb hidrører fra allerede beskattede eller skattefri midler. Disse medlemmer finder derfor, at det er med rette, at klageren er beskattet af beløbene, som er indgået på hendes konto og som hun har haft råderetten over, i henhold til statsskattelovens § 4.

Et retsmedlem finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en del af de indsatte beløb på henholdsvis 50.000 US$ og 60.000 US$ er brugt af [person1]. Dette retsmedlem voterer for at nedsætte forhøjelsen med 211.870 kr.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet og SKATs afgørelse stadfæstes herefter.