Kendelse af 23-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Faktiske oplysninger

Det er oplyst, at klageren var hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, som blev stiftet den 20. april 2007. Selskabet ejede 51 % af aktierne i [virksomhed2] A/S, som blev opløst den 14. juni 2011.

De øvrige 49 % blev ejet af [virksomhed3] ApS, hvori klagerens ene bror [person1] var hovedanpartshaver.

SKAT har gennemgået bankkonto [...17] i [finans1] A/S tilhørende klagerens tidligere samlever og har konstateret, at der har været indsat og hævet større beløb, og at der den 30. marts 2006 skete en overførsel fra udlandet på 2.000.000 kr.

Klagerens tidligere samlever har meddelt SKAT, at næsten samtlige bevægelser på kontoen vedrørte klageren, hvilket klageren i forbindelse med sagens behandling ved SKAT har bekræftet.

Klageren har oplyst overfor SKAT, at beløbene er indgået på klagerens tidligere samlevers konto, idet klageren ikke havde noget Dankort i indkomstårene 2006 og 2007.

SKAT har hertil konstateret, at indsætningerne primært stammer fra klagerens bror, [person2], broderens selskab [virksomhed4] ApS og [virksomhed2] A/S.

Der har ikke været ført en løbende konto, hvor mellemregningen mellem klageren og hans bror har været bogført. Klageren har efterfølgende forsøgt at rekapitulere og afstemme år efter år.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagens behandling ved SKAT opgjort klagerens gældsforhold til sin bror og hans selskab [virksomhed4] ApS således:

Klageren har efterfølgende opgjort gælden således:

Klageren har selvangivet følgende indtægter i årene 2002-2006:

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug for indkomstårene 2006 og 2007 til henholdsvis ca. 1.140.000 kr. og 1.640.000 kr., når der tages hensyn til lån på henholdsvis 1.500.000 og 4.000.000 kr., som lånene først blev opgjort til af klagerens repræsentant.

Klageren har oplyst, at han i indkomståret 2006 var arbejdsløs, og han og hans bror aftalte derfor, at klageren løbende kunne låne penge af broderen efter behov. Aftalen blev indgået mundtligt, og det blev aftalt, at lånet skulle indfries på broderens anfordring.

Det blev yderligere mundtligt aftalt, at klageren og hans bror skulle investere i en ejendom, som klageren kunne bebo og renovere.

Klageren erhververede ejendommen [adresse1], [by1] den 20. september 2006 med overtagelsesdato den 1. november 2006 for 7.000.000 kr., hvoraf udbetalingen på 2.800.000 kr. blev betalt af broderen i henhold til låneaftalen via hans selskab [virksomhed5] A/S.

Det blev også i dette låneforhold aftalt, at det skulle indfries på broderens anfordring, og at det skulle tages op til drøftelse ved et senere salg.

Gælden blev stiftet den 4. oktober 2006, hvor der blev indbetalt henholdsvis 200.000 kr. til ejendomsmægleren samt 2.600.000 kr. til [finans2].

Klageren har forklaret, at hans bror primo 2008 foretog en ompostering af klagerens lån hos [virksomhed4] ApS, således at det var broderen, der inddækkede lånet i selskabet, da det reelt var ham, der havde lånt pengene til klageren.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at det som en del af låneaftalen mellem klageren og hans bror mundtligt blev aftalt, at klageren ikke måtte foretage pantsætninger af ejendommen, før lånet til broderen var tilbagebetalt, udover et realkreditpantebrev til [finans2] på 4.200.000 kr., der blev optaget i forbindelse med købet af ejendommen. Pantsætningsforbuddet på ejendommen blev ikke tinglyst på ejendommen, da aftalen var indgået mundtligt.

Klageren har overfor SKAT fremlagt en tingbogsattest med udskrivningsdato den 14. juni 2010 for ejendommen, hvoraf det fremgår, at klageren optog et realkreditpantebrev på 4.200.000 kr. den 31. oktober 2010.

Klageren har desuden oplyst, at han og broderen samtidig aftalte at udvide det eksisterende låneforhold til at omfatte løbende udgifter til husprojektet, da klageren manglede likviditet til at gennemføre dette.

Med baggrund i den indgåede låneaftale overførte klagerens bror gennem indkomstårene 2006 og 2007 flere lånebeløb af forskelig størrelse til klageren. Udbetalingerne skete dels fra broderen personligt, dels fra [virksomhed4] ApS.

Klageren har oplyst, at han i indkomståret 2006 modtog 3.969.000 kr. fra broderen, og at klageren betalte 2.000.000 kr. til broderen. For indkomståret 2007 modtog klageren 3.500.000 kr. fra broderen og betalte 1.450.000 kr. retur til ham.

Overførslerne mellem klageren, hans bror og selskaberne i indkomståret 2006 har klageren specificeret således:

Overførslerne mellem klageren, hans bror og selskaberne i indkomståret 2007 har klageren specificeret således:

Klageren har overfor SKAT oplyst, at hans bror i indkomståret 2008 fik likviditetsproblemer og derfor anmodede klageren om at indfri det fulde lånebeløb. Klageren var dog ikke færdig med istandsættelsen af ejendommen, og et salg var derfor ikke aktuelt.

Klageren har overfor SKAT fremlagt en opgørelse over tilbagebetalte beløb i indkomståret 2008 til klagerens bror, hvoraf det fremgår, at klageren i alt har overført 6.768.000 kr. til broderen.

Klagerens tilbagebetalinger til broderen i indkomståret 2008 kan opgøres til følgende:

Den 7. april 2008 solgte [virksomhed2] A/S 12.000 stk. aktier i [virksomhed6] til en værdi af 972.000 kr., som blev overført fra [finans4]. til klagerens brors konto i [finans5] A/S. Klagerens mellemregning med [virksomhed2] A/S blev herefter opskrevet med et beløb svarende til transaktionen, mens mellemværendet med broderen blev nedskrevet med beløbet på 972.000 kr.

Som følge af broderens likviditetsproblemer, kunne han ikke længere hjælpe klageren med yderligere lån til færdiggørelsen af istandsættelsen af ejendommen.

Trods pantsætningsforbuddet optog klageren derfor den 16. april 2008 et lån i form af et realkreditpantebrev i ejendommen på 820.000 kr. med broderens accept, hvilket er dokumenteret ved tingbogsattesten med udskrivningsdato den 14. juni 2010. Beløbet skulle anvendes til finansiering af klagerens privatforbrug og fortsatte istandsættelse af ejendommen, og det blev derfor ikke anvendt til at indfri gælden hos broderen.

For at kunne betale gælden til broderen lånte klageren 100.000 stk. [virksomhed6] aktier til en værdi af ca. 8.000.000 kr. af [person5]. Låneforholdet blev iværksat af klagerens bror, og som betingelse for udlånet skulle [person5] realisere en gevinst.

Klageren har forklaret, at som følge af at [person5] først kunne levere [virksomhed6] aktierne medio august 2008, lagde klagerens bror via sit udenlandske selskab [virksomhed7] Ltd aktierne ud for [person5]. [person5] leverede herefter aktierne til [virksomhed7] Ltd den 14. august 2008.

Den 19. juni 2008 overførte klagerens bror derfor 75.000 stk. aktier i [virksomhed6] til [virksomhed2] A/S, som havde købt aktierne af klageren. Aktierne blev overført fra klagerens brors selskab [virksomhed7] Ltd, der var hjemhørende på British Virgin Islands til [virksomhed2] A/S’ depot i [finans4]. Klagerens mellemregning med [virksomhed2] A/S blev herefter forhøjet med værdien af aktierne på 6.262.500 kr. i klagerens favør.

Klageren har fremlagt et lånedokument indgået mellem klageren og [person5], der er underskrevet af begge parter den 1. juni 2008. Af lånedokumentet fremgår følgende:

”(...)

Långiver yder et lån på 100.000 stk. aktier i [virksomhed6] A/S til låntager. Aktierne leveres efter nærmere aftale med [person2]. Aktierne skal senest tilbageleveres 31.12.2011 til et af långiver nærmere anvist depot. Långiver honorerer långiver med et fast aftalt beløb på Dkr. 1.000.000 for lånet og beløbet forfalder ved tilbage levering af aktierne.

Såfremt kursværdien på aktierne bevæger sig udenfor intervallet mellem kurs 40 og 120, kan långiver med 3 måneders varsel forlange at få aktierne returneret. Ligeledes er det aftalt, at långiver til enhver tid med 3 måneders varsel kan forlange sikkerhed for udlånet i form af pant i låntagers ejendom beliggende på [adresse1], [by1]. I begge ovenstående tilfælde, er det dog aftalt, at det aftalte beløb på Dkr. 1.000.000 reduceres til Dkr. 500.000 såfremt långiver ønsker at gøre brug af disse rettigheder.

(...)”

Det fremgår ikke af aftalen, at [person5] ikke kunne levere med det samme, men først skulle levere på et senere tidspunkt.

Klageren har desuden fremlagt en kvittering fra [finans4]. for broderens modtagelse af 100.000 stk. [virksomhed6] aktier den 14. august 2008. Det fremgår af kvitteringen, at beløbet er overført fra [finans6] Private bank.

Klageren har overfor SKAT i e-mail af 17. september 2010 forklaret, at overførslen på 75.000 stk. [virksomhed6] aktier den 19. juni 2008 skete til kurs 83,5 til [virksomhed2] A/S’ konto hos [finans4]. Det fremgår desuden af mailen, at [person5] ikke valgte at gøre brug af sin option i forbindelse med låneaftalen.

Klageren har ligeledes fremlagt en erklæring dateret den 12. oktober 2010, hvori klagerens bror erklærer, at kontoen i [finans4]. tilhører hans selskab [virksomhed7] Ltd, at transaktionerne er sket som forklaret, at han lagde aktierne ud via sit selskab [virksomhed7] Ltd, og at [person5] leverede aktierne til samme selskab.

Samme dag den 19. juni 2008 overførte klageren 25.000 stk. aktier i [virksomhed6] til en værdi af ca. 2.087.500 kr. til broderens depot hos [finans5] A/S, som betaling for en del af sin gæld til broderen.

Klageren har fremlagt mail fra sin tidligere repræsentant af 18. oktober 2010, hvori transaktionerne ligeledes er forklaret, og hvor det videre fremgår, at der ikke foreligger dokumentation for en overførsel af 25.000 stk. [virksomhed6] aktier til klageren, da disse blev modregnet i forholdet mellem klageren og hans bror.

Klageren nedskrev samme dag den 19. juni 2008 sit tilgodehavende hos [virksomhed2] A/S med 2.055.333 kr., svarende til den gæld, som klagerens bror havde til selskabet, hvorefter klageren indfriede broderens gæld til selskabet. Lånet var på 2.000.000 kr., og de resterende 55.333 kr. var renter for indkomståret 2007.

Den 20. juni 2008 indgik [virksomhed2] A/S aftale med [virksomhed4] ApS om at udlåne 23.500 stk. [virksomhed6] aktier til [virksomhed4] ApS.

Klageren har fremlagt en låneaftale mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed8] ApS, hvoraf det fremgår, at [virksomhed2] A/S udlånte 23.500 stk. aktier i [virksomhed6] til [virksomhed4] ApS. Der blev ikke aftalt en tilbageleveringsdato, men det fremgår, at aktierne eller et beløb svarende til kursværdien for aktierne på dagen for tilbageleveringen skulle tilbageleveres senest den 1. juli 2009. Aftalen er dateret den 20. juni 2008 og underskrevet af klageren og broderen på vegne af henholdsvis [virksomhed2] A/S og [virksomhed4] ApS.

Den 3. september 2008 indgik [virksomhed1] ApS og klagerens bror en aftale om et samarbejde omkring investering i aktier, der skulle løbe frem til den 31. december 2008.

Klageren har fremlagt investeringssamarbejdsaftalen mellem broderen og [virksomhed1] ApS, der er underskrevet og dateret den 3. september 2008 af klageren på vegne af selskabet samt broderen.

Følgende fremgår af investeringssamarbejdsaftalen:

”[virksomhed1] ApS og [person2] har d.d. indgået i følgende samarbejdsaftale omkring investeringer i aktier, med udgangspunkt i [virksomhed1]s depot/konto og kredit hos [finans3] A/S.

Til samarbejdet benyttes [virksomhed1]s engagement hos [finans3]. [virksomhed1] har 17.000 stk. aktier i [virksomhed6] stående på depot hos [finans3] og har desuden opnået en aktiekredit på kr. 2.0 millioner.

Der aftalt at [person2] på bedst mulige måde via køb/salg indenfor kredittens rammer, skal forsøge at forøge engagementets værdi bedst muligt.

I samarbejdet opgøres værdien af de 17.000 stk. aktier stående i depotet som aktiekursen på dagen for den første handel. Det er aftalt at ethvert overskud/underskud i forbindelse med samarbejdet, skal deles mellem parterne i forholdet 1:1.

Evt. overskud kan udbetales løbende, såfremt der er enighed mellem parterne herom.

Samarbejdet skal dog endeligt opgøres senest den 31.12.2008, hvor [person2] skal sikre at samtlige aktier er realiseret, med mindre der er enighed om andet. På denne dato opgøres resultatet af investeringssamarbejdet og [person2] får 50 % af overskuddet udbetalt som honorar fra [virksomhed1]. Såfremt der er realiseret et underskud, skal [person2] ligeledes dække 50 % af dette ved at indbetale beløbet til en af selskabet anvist konto.

Såfremt at der er enighed om at engagementet hos [finans3] skal have tilført yderligere kapital i forbindelse med køb af yderligere aktier og at det ikke kan lade sig gøre ved at forøge engagementet hos [finans3], er det aftalt at hver part skal supplere i forholdet 1:1.

Såfremt engagementet bliver nødlidende grundet kursfald eller realiserede tab, er det aftalt, at [person2] først skal supplere med kapital, svarende til den aftalte kursværdi for de 17.000 stk. [virksomhed6] aktier. Herefter skal hver part supplere i forholdet 1:1.

Det er aftalt at [virksomhed1] ApS afholder kredit og handelsomkostningerne i samarbejdet, mod at [person2] stiller sin tid og expertice til rådighed for samarbejdet.

(...)”

Som følge af broderens fortsatte likviditetsproblemer, den fejlslagne investering via [virksomhed1] ApS og det forfaldne lån mellem klageren og hans bror, optog klageren yderligere to lån i ejendommen efter aftale med klagerens bror for at kunne dække tabene på aktierne for klagerens bror.

Lånene fremgår af tingbogsattesten med udskrivningsdato den 14. juni 2010, hvoraf det fremgår, at klageren optog to realkreditpantebreve på henholdsvis 1.000.000 kr. den 23. september 2008 og 580.000 kr. den 16. oktober 2008.

Klageren har desuden oplyst, at han i perioden 22. september 2008-21. november 2008 indbetalte i alt 1.200.000 kr. til selskabet [virksomhed1] ApS for klagerens bror. Beløbet skulle gå fra klagerens tilgodehavende i selskabet og nedskrive broderens gæld i selskabet.

Klageren har opgjort overførslerne til følgende:

Den 28. november 2008 ville [virksomhed4] ApS indfri aftalen om lån af 23.500 stk. aktier i [virksomhed6] med [virksomhed2] A/S ved at indbetale et beløb på 453.550 kr., svarende til kursværdien på tilbageleveringstidspunktet som var 19,3.

Grundet likviditetsproblemer hos [virksomhed4] ApS og klagerens gæld til broderen, indbetalte [virksomhed4] ApS ikke beløbet. I stedet indfriede klageren [virksomhed4] ApS’ gæld til [virksomhed2] A/S, som efterfølgende blev reguleret ved en mellemregning.

Som dokumentation for tilbagebetalinger til broderen, der blev ført over [virksomhed2] A/S’ og [virksomhed1] ApS’ mellemregning har klageren fremlagt en opgørelse over mellemregningen fra årsrapporten 2008 for [virksomhed2] A/S mellem klageren og [virksomhed2] A/S samt over mellemregningen fra årsrapporten 2008 for [virksomhed1] ApS mellem klageren og [virksomhed1] ApS.

Efter bogføringen for [virksomhed2] A/S ses der ikke at være bogført noget tilgodehavende hos [virksomhed4] ApS, ligesom der ikke ses bogført nogen nedskrivning af tilgodehavende. Det fremgår alene, at der er sket et salg af aktier, hvor salgssummen er bogført på klagerens mellemregning.

Klageren har forklaret, at det af de fremlagte opgørelser over betalinger i perioden 2006-2008 fremgår, at der er et samlet udlån på 6.819.000 kr. til klageren i indkomstårene 2006 og 2007, mens der i 2008 skete tilbagebetalinger til broderen for i alt 6.768.333 kr. Der er således en difference på 50.950 kr., hvilket ligeledes fremgår af de fremlagte opgørelser af de løbende posteringer mellem klageren, hans bror samt selskaberne. Klageren har hertil oplyst, at beløbene er afregnet i indkomståret 2008.

Det fremgår af tingbogsattesten med udskrivningsdato den 14. juni 2010, at klageren desuden optog et ejerpantebrev på ejendommen på 2.000.000 kr. den 17. september 2009. Klageren har ikke forklaret, hvad dette skulle bruges til.

Klageren har yderligere fremlagt [virksomhed1] ApS’ årsrapporter for perioden 20. april-31. december 2007 og for indkomståret 2008, årsrapporter for [virksomhed4] ApS for indkomstårene 2006-2008, årsrapporter for [virksomhed2] A/S for indkomstårene 2005-2008 samt selskabsrapport for [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS udskrevet henholdsvis den 17. oktober 2011, den 18. oktober 2011 og den 18. oktober 2011.

Klageren har desuden fremlagt sin indkomst- og formueopgørelse for indkomståret 2008, hvoraf det fremgår, at klageren havde en negativ skattepligtig indkomst på 281.081 kr., og at hans aktiver stort set kun stammer fra ejendommen på ca. 7.000.000 kr.

SKAT har i afgørelsen af 15. november 2010 for indkomståret 2006 og i afgørelsen af 7. juni 2011 for indkomståret 2007 anset gælden ultimo 2006 på 1.969.000 kr. og nettooverførslen i 2007 på 2.050.000 kr. for at være gaveydelser til klageren fra hans bror. Dette skyldes, at der ikke har været ført en løbende konto, hvor mellemregninger mellem klageren og broderen har været bogført, at beløbet ikke er forrentet, og at der ikke er udarbejdet en skriftlig låneaftale med vilkår om afvikling eller lignende. Videre har SKAT lagt vægt på, at den manglende afstemning af gæld indikerer, at det ikke har været besluttet på udbetalingstidspunktet, at der skulle ske tilbagebetaling.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt en erklæring fra klagerens bror, hvor broderen tilkendegiver, at han primo april 2008 foretog en ompostering af klagerens lån på 2.800.000 kr., således, at broderen inddækkede lånet i [virksomhed5] A/S ved at flytte det over på sin egen mellemregning, hvor han havde et tilgodehavende. Omposteringen skyldtes, at det var broderen, der privat havde lånt klageren pengene. Erklæringen er underskrevet af klagerens bror og dateret den 12. oktober 2010.

Klageren har desuden fremlagt en udskrift fra [finans4]. af 4. april 2008, hvor det bekræftes, at der den 7. april 2008 blev overført 12.000 stk. [virksomhed6] aktier til kurs 81,0 til [finans5] A/S.

Klageren har herudover fremlagt dokumentation for, at kontoen hos [finans5] A/S tilhører klagerens bror.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006 og 2007 med henholdsvis 1.969.000 kr. og 2.050.000 kr.

Skatteankenævnet er kommet med følgende begrundelse:

Udover beløbet på 1.969.000 kr. har klageren også lånt til udbetalingen på 2.800.000 kr. til ejendommen [adresse1], [by1] i indkomståret 2006, som klageren har købt i 2006. Lånet blev ydet af hans brors selskab [virksomhed4] ApS, men lånet blev primo 2008 omposteret, således at det var broderen, der personligt ydede lånet.

Klageren har oplyst, at han i 2006 indgik et låneforhold med sin bror, idet klageren gerne ville købe et hus. Klageren var arbejdsløs, og klagerens bror ville gerne hjælpe klageren i gang med noget konstruktivt.

Klageren købte den 20. september 2006 ejendommen [adresse1], [by1] for 7.000.000 kr. med en udbetaling på 2.800.000 kr.

Klageren har oplyst, at der skulle gøres meget ved huset, så udover lånet til udbetalingen på huset, lovede klagerens bror at hjælpe klageren med lån til at leve for og til at istandsætte huset løbende efterfølgende. Klageren skulle betale lånet tilbage, når klageren solgte huset.

Det fremgår ikke af sagen, hvorfor der den 30. marts 2006 blev modtaget en overførsel fra udlandet på 2.000.000 kr. og samme dag skete udbetaling fra kontoen på 600.000 kr. og 1.200.000 kr. Det fremgår heller ikke, hvorfor klageren tilbageførte henholdsvis 10.000 kr., 90.000 kr. og 100.000 kr. ultimo 2006.

Klageren har på mødet med skatteankenævnet forklaret, at han skulle låne 200.000 kr., men at hans bror havde indsat 2.000.000 kr. på kontoen og bedt ham om at overføre 1.800.000 kr. til andre. Klageren har oplyst, at han ikke vidste, hvorfor det skulle ske på denne måde.

Skatteankenævnet har konstateret, at der ikke har været oprettet et egentligt lånedokument, og at der ikke løbende blev ført en registrering over indsætninger og hævninger på de omhandlede konti, som dokumentation for mellemværendets størrelse.

Klagerens bror havde i 2006 en økonomisk evne, der gjorde ham i stand til at overføre beløb i den angivne størrelsesorden til klageren. Skatteankenævnet mener, at broderen måtte være klar over, at klageren, med klagerens daværende indkomst- og formueforhold, ikke ville være i stand til at tilbagebetale beløbet, og bl.a. på det grundlag mener skatteankenævnet, at broderen i 2006 må have haft til hensigt at give klageren beløbene, og som udgangspunkt forelå der derfor en gave.

Skatteankenævnet mener, at der påhviler klageren en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at overførsler til ham i den størrelsesorden, som der her er tale om, stammer fra lån.

Skatteankenævnet mener ikke, at de økonomiske dispositioner, der fandt sted i 2008, som klagerens repræsentant har anført som værende dispositioner, som skulle nedbringe gælden til broderen, kan dokumentere, at der var tale om lån.

Ved afgørelsen har skatteankenævnet især lagt vægt på, at der ikke var oprettet et lånedokument, og at der ikke løbende har været ført en registrering af bevægelserne på mellemværendet. Dispositionerne, som angiveligt skulle være tilbagebetalinger, bestod primært af aktieoverførsler mellem klagerens selskaber og broderens selskaber samt posteringer på mellemregningskonti i de pågældende selskaber. Selskaberne havde alle et investeringsmæssigt formål.

Skatteankenævnet mener derfor, at det må lægges til grund, at broderen i indkomstårene 2006 og 2007 både havde hensigt til og økonomisk mulighed for at hjælpe klageren økonomisk ved at yde ham en gave i den angivne størrelsesorden.

SKAT er i forbindelse med klagesagen fremkommet med følgende bemærkninger:

Det er SKATs opfattelse, at der stadig ikke er fremlagt dokumentation på, at klageren har lånt 100.000 stk. aktier af [person5].

Det fremgår af sagsfremstillingen fra Skatteankenævnet, at lånet til [person5] på 100.000 stk. [virksomhed6] aktier skete til kurs 75, svarende til 7.500.000 kr. Ligeledes fremgår det, at lånet efterfølgende blev indfriet med 2.000.000 kr. i 2011, da aktierne skulle være købt til kurs 20. Det skal i den forbindelse slås fast, at klageren ikke har fremlagt nogen som helst form for dokumentation for denne indfrielse af lånet samt dokumentation på, hvor pengene til indfrielsen kom fra.

Det er ligeledes SKATs opfattelse, at det virker usandsynligt/underligt, at [person5] først skulle have lånt klageren 100.000 stk. aktier i [virksomhed6] i 2008 og efterfølgende skulle have tilbagebetalt [virksomhed4] ApS sin gæld på ca. kr. 5.700.000 med 100.000 stk. aktier i [virksomhed6].

Det er SKATs opfattelse, at ejendommen [adresse1] er blevet sat betydeligt i stand/bygget om. Det vides ikke, hvad det har kostet, men der har været sat mange penge i ejendommen. Ejendommen er efterfølgende blevet sat til salg, hvilket fremgår af vedlagte salgsopstilling.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2006 nedsættes med 1.969.000 kr. og for indkomståret 2007 nedsættes med 2.050.000 kr.

Til støtte for sin påstand har klageren anført følgende:

De beløb, som klageren modtog fra sin bror i indkomstårene 2006 og 2007,skyldtes et længerevarende låneforhold mellem klageren og hans bror, og klageren har tilbagebetalt det samlede lånebeløb til broderen i indkomståret 2008.

Der kan ikke efter dansk ret stilles krav om, at låneaftaler skal være skriftlige. Det bemærkes i den forbindelse, at det mellem nærtstående parter er naturligt, at der netop ikke er skriftlig dokumentation for lån, idet der er en forventning om, at aftaler bliver overholdt, fordi parterne er nærtstående, og fordi “man ikke snyder sin familie”.

Det må generelt have formodningen imod sig, at en storebror skulle give sin lillebror gaver for samlet 6.800.000 kr. gennem to indkomstår, hvorefter lillebroderen skulle give storebroderen gaver igen for nøjagtig samme beløb i det tredje indkomstår. Sådanne overførsler mellem to brødre på enslydende beløb kan derfor ikke betragtes som gaver, men alene som lån, uanset at der ikke foreligger lånedokumenter mellem brødrene.

Det forhold, at der mellem klageren og hans bror var aftalt pantsætningsforbud vedrørende ejendommen på [adresse1] underbygger tilsvarende, at der var tale om et lån mellem de to brødre. Når klageren som beskrevet manglede likviditet i indkomstårene 2006-2008,ville den nemmeste måde at have tilvejebragt likviditet på, hvis pantsætningsforbuddet vel at mærke ikkehavde eksisteret og forhindret dette, have været at optage yderligere lån i ejendommen til en favorabel realkreditrente. Dette afskar pantsætningsforbuddet imidlertid. Det var derfor ikke nødvendigt for klageren at stille sikkerhed for lånet, da broderen i kraft af pantsætningsforbuddet var sikret 2.prioritet i ejendommen ved klagerens eventuelle misligholdelse af låneforholdet og ved et efterfølgende udlæg ved fogedretten.

Skatteankenævnets vurdering af, hvad klagerens bror på tidspunktet for ydelsen af lånene kunne eller burde kunne påregne med hensyn til broderens betalingsevne, er for det første ikke relevant, da klageren tilbagebetalte lånene i indkomståret 2008. Med det mellem brødrene aftalte pantsætningsforbud var der for det andet intet, der kunne eller burde have bibragt klagerens bror den overbevisning, at klageren ikke ville være i stand til at tilbagebetale de lånte beløb. Det bemærkes i den forbindelse yderligere, at priserne på fast ejendom i årene frem til 2006, hvor klageren købte ejendommen på [adresse1], havde været stærkt stigende.

Som allerede beskrevet var en af begrundelserne for købet af ejendommen og for broderens beslutning om at yde lån hertil og til istandsættelsen netop, at klageren påregnede at kunne opnå en fortjeneste ved et senere salg. At priserne på ejendomsmarkedet efterfølgende faldt, bør naturligvis ikke påvirke vurderingen af, at klagerens bror på tidspunktet for ydelsen af lånene ingen grund havde til at betvivle, at klageren, om ikke af andre midler så i hvert fald af fortjenesten ved et salg, ville kunne tilbagebetale de lånte beløb.

Klagerens bror havde ingen grund til at have en sådan opfattelse. Det gentages, at Skatteankenævnets vurdering desuden ikke er relevant, eftersom klageren ved tilbagebetaling af lånene i indkomståret 2008netop dokumenterer, at der var tale om et låneforhold. Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at tilbagebetalingen af lånene til broderen fandt sted, inden skattesagen vedrørende indkomståret 2006blev påbegyndt af SKAT den 28. april 2010.

Det må derfor lægges til grund, at der var tale om et låneforhold mellem brødrene. Indbetalingerne til klageren og tilbagebetalingerne til broderen svarer beløbsmæssigt til hinanden, og klageren påtog sig en dokumenteret gæld i form af lånet af [virksomhed6] aktierne fra [person5] med henblik på at tilbagebetale gælden til broderen.

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

[Skattecentret] anfører, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren i 2008 lånte 100.000 stk. [virksomhed6] aktier af [person5].

Det gøres gældende, at der er fremlagt dokumentation for den indgåede aktielånsaftale. Der henvises i den forbindelse til, at der til vores klage til Landsskatteretten er fremlagt låneaftale af 1. juni 2008 mellem parterne. Det bemærkes, at låneaftalen tillige har været fremlagt under [Skattecentret]s behandling af sagen og under den efterfølgende klage til [Skatteankenævnet].

Som der er redegjort nærmere for i klagen, blev aktielånsaftalen indgået for, at klageren kunne skaffe sig midler til at tilbagebetale gælden til sin bror.

Efter aktielånsaftalen skulle klageren tilbagelevere de lånte [virksomhed6] aktier til [person5] senest den 31. december 2011. Det bemærkes, at klageren ikke, som det er kommet til at fremgå af [Skatteankenævnet]s referat af klagerens møde med nævnet den 10. januar 2012 (punkt 4.1. i nævnets afgørelse), har tilbageleveret aktierne til [person5]. Der er derfor selvsagt heller ikke fremlagt dokumentation for en sådan indfrielse af aktielånet.

Det kan bekræftes, at klageren, som beskrevet i klagen, netop erhvervede ejendommen på [adresse1] i [by1], dels for at ejendommen skulle tjene som bolig for ham og hans familie, dels for at renovere den. Det kan ligeledes bekræftes, at ejendommen nu er blevet sat i stand og sat til salg.

På mødet mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant forklaret, at til trods for at tilbagebetalingerne kan forekomme særegne i forhold til et traditionelt låneforhold, er det dokumenteret, at der det ene år skete indbetaling af penge til klageren, og der senere skete tilbagebetaling af samme beløb til klagerens bror. Dette er kernen i et låneforhold.

Repræsentanten forklarede desuden, at de særlige omstændigheder omkring finansieringen skal ses i lyset af, at klagerens bror på daværende tidspunkt tjente gode penge, hvorimod klageren havde mere vekslende indkomst- og arbejdsforhold. Klagerens bror ville gerne hjælpe klageren, og derfor lånte han klageren pengene til at købe og istandsætte ejendommen for. Klagerens bror sørgede for at sikre sine penge, idet det var en del af låneaftalen, at der ikke måtte optages yderligere lån i ejendommen foruden realkreditpantebrevet, før det skyldige beløb til broderen var tilbagebetalt.

På det tidspunkt, hvor klagerens bror ville have penge tilbage på grund af egen manglende likviditet, kunne klageren ikke betale, hvorefter broderen fik ordnet det således, at klageren kunne låne [virksomhed6] aktierne, for derved at tjene penge til at tilbagebetale lånet. Det var således klagerens bror, der skabte kontakten og fik aktielånet sit i værk, men det var klageren, der var låntager.

Repræsentanten understregede, at når man ser på materialet i sagen, er det klart, at der ikke var tale om en varig afgivelse af penge fra den ene til den anden. Pengestrømmen frem og tilbage passer ret præcist, hvilket ville være meget atypisk, hvis der var tale om gaver. Dertil kommer, at klagerens bror sikrede sine penge ved negativ pledge, hvilket også understreger, at han ikke gav klageren pengene, så han kunne disponere frit over dem.

SKATs udtalelse

SKAT er efter udsendte sagsfremstilling kommet med følgende udtalelse:

”(...)

I denne sag har SKAT beskattet overførsler fra udlandet fra klagers bror som skattepligtig gave, idet det ikke overfor SKAT er dokumenteret, at der er tale om lån med tilbagebetalingspligt.

Det er klager der skal dokumentere, at overførslerne er reelle lån med pligt til at betale tilbage.

Det kan konstateres, at beløbene eller låneforholdet ikke er dokumenteret ved skriftlige aftaler, for eksempel gældsbreve.

Låneforholdet lader sig vanskeligt dokumentere ved betalingsstrømme eller transaktioner parterne imellem.

Der er tale om store beløb ydet uden sikkerhedsstillelse, uagtet klager har oplyst, at han i denne periode var uden job.

Med hensyn til den påståede tilbagebetaling i 2008, som angiveligt er sket ved en aktielåneordning (med spekulation i faldende kurser på aktierne i [virksomhed6]) kan konstateres at betalingsstrømme og transaktioner ikke foregår mellem långiver, klagers bror, og klager, men indover ind- og udenlandske selskaber samt mellemregningskonti med oplyste gælds- og tilgodehavenderforhold, som imidlertid ikke ses dokumenteret.

Samlet set, finder SKAT stadig, at klager ikke har dokumenteret den reelle tilbagebetaling af de overførte beløb, hvorfor forhøjelserne fastholdes.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

En gave er i skatteretlig forstand en hel eller delvis vederlagsfri overdragelse af et formuegode, der erlægges på giverens bekostning med gavehensigt og som ikke sker til opfyldelse af en retspligt. Begrebet er fastlagt på baggrund af civilretlige definitioner og skatteretlig praksis.

Såfremt gavemodtageren ikke er omfattet af boafgiftslovens § 22, herunder barn eller forælder til gavegiveren eller har samme bopæl som denne, skal gavemodtageren indkomstbeskattes af værdien af gaven i medfør af statsskattelovens § 4, litra c, idet værdien er skattepligtig.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det fremgår af klagerens konto, at der er indsat pengebeløb i indkomstårene 2006 og 2007 på henholdsvis 1.969.000 kr. og 2.050.000 kr.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de konstaterede indsætninger på klagerens bankkonto stammer fra lån fra klagerens bror til brug for blandt andet udgifter til ejendommen og løbende privatforbrug, der skulle betales tilbage til broderen på et senere tidspunkt og derfor ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst.

Der er desuden lagt vægt på, at låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrags- og rentebetaling.

Der er samtidig lagt vægt på, at der heller ikke er udfærdiget en opgørelse og registrering af bevægelserne på mellemværendet klageren og broderen imellem, og at der har været gavelignende forhold mellem klagerens bror og selskaber ejet af klageren og andre.

Endvidere er der lagt vægt på, at der er tale om lån af store beløb, hvor der ikke er sket sikkerhedsstillelse for beløbene. Der er i den forbindelse henset til, at pantsætningsforbuddet ikke blev tinglyst, ligesom klageren foretog pantsætning i april 2008.

Der er herudover lagt vægt på, at klageren i indkomstårene 2006 og 2007 var arbejdsløs og i begge indkomstårene havde et negativt privatforbrug, og at klageren alene betalte en del af pengene tilbage i indkomståret 2008, da broderen fik likviditetsproblemer i dette år og dermed havde behov for pengene.

Herefter anses beløbene på 1.969.000 kr. i indkomståret 2006 og 2.050.000 kr. i indkomståret 2007 som værende en skattepligtig gave fra klagerens bror.

Klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006 og 2007 skal derfor forhøjes med de pågældende beløb på henholdsvis 1.969.000 kr. og 2.050.000 kr., hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes.