Kendelse af 08-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 28-11-2014

SKAT har pålagt selskabet at indeholde A-skat og AM-bidrag m.v. af værdi af fri bil til [person1] og [person2] med 1/12 af den skattemæssige værdi på lønsedlen samt oplysningspligt om værdi af fri bil. Pålægget har virkning fra den 1. januar 2011 og frem.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S er ejet af [person1] og [person2] via deres respektive holdingselskaber.

Selskabets primære aktivitet er konsulent- og rådgivningsvirksomhed på alle niveauer i de enkelte virksomheder. Aktiviteterne udføres primært ved besøg hos virksomhederne.

[person1] og [person2] er begge ansat i selskabet.

En af selskabets personbiler blev stoppet i forbindelse med en rutinemæssig kontrol af selskabers håndtering af beskatning af fri bil, udført af SKAT den 8. april 2011 på motorvejen ved [...].

Efterfølgende blev der afholdt møde med virksomheden den 13. maj 2011, hvor selskabet redegjorde for bilernes anvendelse samt registreringer i øvrigt. Der blev på dette møde udleveret kopier af kørebøger og leasingkontrakter. Til brug for gennemførelse af selve kontrollen har SKAT fået udleveret relevant regnskabs- og bilagsmateriale for perioden 1. juli 2010 til 31. marts 2011.

Det fremgår af den udleverede oversigt, at virksomheden råder over følgende biler:

De 4 førstnævnte biler er leaset og på hvide plader, mens virksomheden selv ejer den sidstnævnte VW Touran.

SKATs kontrol har primært vedrørt de 2 biler, som er anvendt af [person2] og [person1]. Der er foretaget en vurdering og kontrol af virksombedens behandling af de øvrige 3 biler.

Det er oplyst af virksomheden, at de 2 biler, som er anvendt af [person2] og [person1], udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt. Bilerne er anvendt til besøg hos virksomhedens kunder i forbindelse med konsulent- og rådgivningsbesøg. Uden for arbejdstiden er bilerne parkeret på privatadresserne hos henholdsvis [person2] og [person1].

Der er kørt direkte fra privatadressen til kundens adresse eventuelt via virksomhedens adresse for at hente arbejdspapirer og andet materiale til brug for kundebesøget. Efter endt kundebesøg køres der retur til privatadressen eventuelt igen via virksomhedens adresse.

Til brug for dokumentation af den erhvervsmæssige kørsel har [person2] og [person1] udarbejdet kørselsregnskaber. Kørselsregnskaberne danner sammen med det øvrige regnskabsmateriale baggrund for kontrollens udførelse.

Det er ved gennemgangen af driftsudgifter for bilerne konstateret, at der i en del tilfælde mangler dokumentation for de afholdte udgifter, det drejer sig primært om fakturaer/kvitteringer for brændstofudgifter. Den manglende dokumentation har medført, at det ikke har været muligt at udarbejde en opgørelse over det samlede brændstofforbrug for de 2 biler samt hvor og hvornår der er blevet tanket.

SKAT har efterfølgende fremsendt brev til virksomheden med en række spørgsmål og bemærkninger til den foretagne gennemgang af kørebøger og det øvrige regnskabsmateriale. Det er anført i samme brev, at det er SKATs opfattelse, at det udarbejdede kørselsregnskab ikke er tilstrækkeligt detaljeret med hensyn til angivelse af registreringer for de enkelte dage, hvor der er kørt erhvervsmæssigt i bilen, herunder antal km, der er kørt den enkelte dag samt bestemmelsesstedet for den erhvervsmæssige kørsel.

Selskabet har kommenteret og redegjort for de af SKAT stillede spørgsmål og samtidigt understreget, at det er virksomhedens opfattelse, at de udarbejdede kørselsregnskaber er tilstrækkeligt detaljerede som dokumentation for erhvervsmæssig kørsel. Selskabet har redegjort for de af SKAT konstaterede eksempler på mangelfuld/manglende registrering som følger:

Vedrørende bilen af mærket Audi A4 2.0, registreringsnummer [reg.nr.2] – bruger [person1]:

Selskabet har oplyst, at uoverensstemmelsen skyldes en forglemmelse. Der blev ikke registreret afhentning af en medarbejder i [by4].

Selskabet har oplyst, at der er kørt følgende rute:

Selskabet har videre anført, at ruteangivelsen kunne være tydeligere.

Virksomheden har ingen kommentarer til SKATs teoretiske betragtning ved opslag på KRAK. Der køres nogle gange omveje pga. vejarbejde m.v.

Vedrørende bilvask:

Selskabet har oplyst, at det er korrekt, at der ikke er foretaget registrering i kørebog for denne kørsel. Denne kørsel indgår som en integreret del af de øvrige registreringer. Det bemærkes, at de kørte antal kilometer er 2-3 kilometer pr. gang. Selskabet har præciseret, at formålet alene har været bilvask.

Vedrørende tankning på datoer, hvor der ikke er registreret kørsel:

05.09.2010 - [virksomhed3]:

Selskabet har oplyst, at det korrekt, at der ikke er foretaget registrering denne dag. Det skyldes, at der er tale om en fejlregistrering, hvor tankning i stedet er foretaget på Mercedes R320 i forbindelse med prøvekørsel af bilen samt efterfølgende møde med samarbejdspartner i [by9]. Der henvises til kørebog for Mercedes R 320, hvoraf man direkte kan se, at der er tale om en fejlregistrering.

17.12.2010 [virksomhed4]:

Selskabet har oplyst, der har været kørsel på denne dato til et møde med en samarbejdspartner, men kørslen er fejlagtigt registreret på den efterfølgende dag som en del af kørslen til [virksomhed5] i [by10].

Værkstedsbesøg den 04.12.2010 - [virksomhed6]:

Selskabet har oplyst, at det er korrekt, der ikke er sket registrering af kørsel på denne dato. Værkstedsbesøgene er sket henholdsvis den 24. november og 1. december 2010. Den 4. december 2001 er faktureringsdato fra [virksomhed7]

Bilen af mærket Audi A4 3.0, registreringsnummer [reg.nr.1] – bruger [person2]:

Selskabet har oplyst, at der er kørt til [virksomhed9] i [by10], og at der er kørt ekstra pga. trafikuheld.

Vedrørende tankning på datoer hvor der ikke er registreret kørsel:

Der er fremlagt to særskilte fraskrivelseserklæringer fra august 2010 mellem selskabet og [person1] henholdsvis [person2]. Det fremgår heraf blandt andet, at bilerne kun må anvendes til selskabets erhvervsmæssige formål, og at bilerne på intet tidspunkt må anvendes til private formål uden tilknytning til de erhvervsmæssige aktiviteter.

Repræsentanten har under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen fremlagt en udtalelse fra [virksomhed16], hvoraf fremgår følgende:

”[...]

Jeg kan bekræfte, at nedenstående er korrekt, at vi ved afleveringen søndag den 5. sep. 2010 ved os. konstaterede en mislyd, når bilen gik i tom gang,

Men, da det kun var tale om en periodisk mislyd, mente jeg med min erfaring, at bilen blot skulle have lov til at køre en lang tur for at blive ordentlig

varm, da den havde stået stille i en længere periode, og jeg så fandt det sandsynligt, at mislyden ville forsvinde når bilen blev kørt i.

Derfor foreslog jeg [person1] at køre en god lang tur den samme dag, da der ikke var nogle lamper der lyste, og derfor var af mit skøn forsvarligt at gøre, og jeg derfor var sikker på at mislyden ville forsvinde.

Skulle der så stadig være denne mislyd dagen efter, ville jeg gerne have bilen kom en tur forbi Mercedes, enten [virksomhed17] eller [virksomhed18], da det er mine samarbejdspartnere på dette område. [...]”

Repræsentanten har under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen oplyst, at [person1] og [person2] har hver en hjemmearbejdsplads på deres respektive bopælsadresse.

SKATs afgørelse

I medfør af opkrævningslovens § 1, har SKAT pålagt selskabet med virkning fra den 1. januar 2011 og fremefter at indeholde A-skat og AM-bidrag m.v. af værdi af fri bil til [person1] og [person2] med 1/12 af den skattemæssige værdi på lønsedlen samt oplysningspligt om værdi af fri bil.

Opgørelsen af værdi af fri bil foretages efter bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Opgørelsen af værdien af fri bil foretages efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 43, stk. 2, jf. kildeskattebekendtgørelsen nr. 1254 af 9. november 2010 § 18, nr. 22.

For så vidt angår A-skat og AM-bidrag henvises til § 14 i kommuneskatteloven i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006 om kommunal indkomstskat, kildeskattelovens § 46, jf. § 43, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1043 af 7. november 2010 om opkrævning af indkomstskat og arbejdsmarkedsbidragsloven, lov nr. 471 af 12. juni 2009 § 2, stk. 2, nr. 2.

For så vidt angår oplysningspligten henvises til § 7 i skattekontrolloven i lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, tidligere 1126 af 24. november 2005, og § 1 og 10 i bekendtgørelse nr. 227 af 16. marts 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, tidligere nr. 1390 af 4. december 2010.

SKAT har den 10. november 2011 modtaget kopi af to erklæringer vedrørende anvendelse af firmabil. Erklæringerne er underskrevet af [person1] og [person2] som medarbejdere og arbejdsgivere og omvendt. Det fremgår af erklæringen, at bilen kun må anvendes til selskabets erhvervsmæssige formål, og at en tilsidesættelse heraf vil medføre beskatning af fri bil.

I selskabets brev af 9. november 2011 anføres det, at [person1] har anvendt bilen af mærket Mercedes-Benz R320 til et møde den 5. september 2010 i [by9]. Som tidligere anført er det ikke i kørebogen for denne bil registreret, at bilen den pågældende dag har været anvendt til kørsel til møde i [by9].

Bilen af mærket Audi A4 2.0, registreringsnummer [reg.nr.2] – bruger [person1]

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er foretaget en tilstrækkeligt detaljeret registrering ved udarbejdelse af kørselsregnskab med udgangspunkt i, at:

Beskatning af fri bil foretages, når den er til rådighed for privat kørsel. Det er SKATs opfattelse, at [person1] har denne bil til rådighed for privat kørsel. Det begrundes med, at:

For at undgå beskatning kan der stilles større krav til de kørebogsregistreringer, som en hovedaktionær skal udarbejde for at sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsel og dermed afkræfte, at bilen står til rådighed for privat kørsel.

Det er SKATs opfattelse, at denne formodning ikke er afkræftet med det udarbejdede kørselsregnskab.

Bilen af mærket Audi A4 3.0, registreringsnummer [reg.nr.1] – bruger [person2]

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er foretaget en tilstrækkeligt detaljeret registrering ved udarbejdelse af kørselsregnskab med udgangspunkt i, at:

Beskatning af fri bil foretages, når den er til rådighed for privat kørsel. Det er SKATs opfattelse, at [person2] har den pågældende bil til rådighed for privat kørsel. Det begrundes med, at

For at undgå beskatning kan der stilles større krav til de kørebogsregistreringer, som en hovedaktionær skal udarbejde for at sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsel og dermed afkræfte, at bilen står til rådighed for privat kørsel.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet ikke er indeholdelses- eller oplysningspligtig vedrørende værdi af fri bil, og at der derfor ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil hos [person1] og [person2].

Bilerne blev anskaffet efter en nøje vurdering af selskabets og medarbejdernes behov.

For [person2] og [person3]s vedkommende blev det vurderet, at de til privat kørsel havde behov for en større bil end Audi A4’eren, blandt andet fordi de har tre børn.

For [person1] og [person4] vedkommende blev det vurderet, at de til privat kørsel havde behov for en større bil end Audi A4’eren, blandt andet fordi de har to børn og to hunde.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at man i begge familier har indrettet sig således, at det er den dyreste af de to biler, som anvendes privat, og som der sker beskatning af. Tidligere foretog [person1] og [person2] erhvervsmæssig kørsel for selskabet i egen bil og modtog skattefri kørselsgodtgørelse herfor.

Både [person1] og [person2] har således fået stillet en Audi A4 til rådighed for deres erhvervsmæssige kørsel for selskabet.

Der blev ved anskaffelsen af bilerne indgået aftale mellem selskabet som arbejdsgiver og [person1] henholdsvis [person2] som arbejdstagere om, at bilerne udelukkende må anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Kopi af disse aftaler er vedlagt klagen som bilag.

Af hensyn til arbejdets udførelse holder bilerne som oftest hjemme hos [person1] og [person2] privat udenfor arbejdstiden. Begge kører dagligt langt omkring for at besøge kunder, og derfor er det fundet mest hensigtsmæssigt, at de kan påbegynde arbejdsdagen hjemmefra.

Alternativt skulle de begynde arbejdsdagen med at køre ind til selskabets kontor, hente bilen, og så køre ud derfra. Dette ville medføre betydelige forlængelser af deres arbejdsdage, der allerede i forvejen er langt over niveauet for “normale” arbejdsdage.

Da det meste af kørslen sker fra/til bopælen, er 60-dagesreglen overholdt for al kørsel. Al kørsel er derfor erhvervsmæssig, jf. definitionen herpå i ligningslovens § 9B.

Bilerne har ikke været anvendt til privat kørsel - hvilket er i overensstemmelse med de indgåede aftaler herom - og der har løbende været ført et fyldestgørende kørselsregnskab for bilerne.

SKAT har i forbindelse med en kontrol i selskabet stillet en række konkrete spørgsmål til kørselsregnskabet. Det er repræsentantens opfattelse, at der er givet tilfredsstillende svar på alle de stillede spørgsmål. Men SKAT har - uagtet heraf - anset [person1] og [person2] for skattepligtige af værdien af fri bil.

SKAT har i sagen foretaget en vurdering af det udarbejdede kørselsregnskab og har i den forbindelse stillet spørgsmål til visse af registreringerne i kørselsregnskabet.

[person1] og [person2] har kunnet svare fyldestgørende på de stillede spørgsmål, og de har med deres yderligere redegørelser fortsat dokumenteret, at der alene er kørt erhvervsmæssigt i bilerne.

Det bemærkes, at der udover kørselsregnskabet også er registrering af [person1] og [person2]s gøren og laden i selskabet i form af kalendere og arbejdspapirer på de enkelte kunder. Disse registreringer understøtter fuldt ud kørselsregnskabet, og kan i tilfælde af usikkerhed om registreringer i kørselsregnskabet anvendes til afklaring heraf.

SKAT har i sin afgørelse påpeget følgende forhold i kørselsregnskabet som værende mangelfulde, jf. afgørelsens side 12-13:

[reg.nr.2]Audi A4 2.0 - bruger [person1]

Der er efter SKATs vurdering ikke foretaget tilstrækkelig detaljeret registrering ved udarbejdelsen af kørselsregnskabet:

Ad. 1. og 2: SKAT har i forbindelse med gennemgangen af kørselsregnskabet anmodet selskabet om at redegøre for kørsel, der i kørselsregnskabet er registreret omkring 11/10 - 13/10.

Selskabet har på denne baggrund redegjort for registreringerne, og afgivet yderligere oplysninger herom. SKAT kommenterer afsluttende forholdet med følgende: ”SKAT har noteret, at ruteangivelse kunne have været tydeligere de pågældende dage.” Der henvises til beskrivelsen af forholdet på s. 3 og 4 i SKATs afgørelse.

Repræsentanten bemærker hertil, at SKAT ikke herudover har henvendt sig til selskabet med andre registreringer i kørselsregnskabet, som SKAT har fundet mangelfulde, og at der således på SKATs anfordring blev givet en tilfredsstillende uddybning af registreringerne.

Der er ved flere lejligheder i kørselsregnskabet angivet, at kørslen er sket til en navngiven kunde i en bestemt by. En sådan registrering mangler den faktiske adresse, der er kørt til. Det kunne for eksempel være “[virksomhed19] A/S, [by16]”. Men den faktiske adresse kan selvsagt altid oplyses, og dette kan ikke føre til en forkastelse af kørselsregnskabet.

Ad. 3: SKAT har i forbindelse med gennemgangen konstateret, at der på et bilag for køb af brændstof hos [virksomhed3] den 5/9 2010 er påført Audi A4, og samtidigt at denne Audi A4 ifølge kørselsregnskabet ikke har været i [by9] den pågældende dag.

Som oplyst over for SKAT skyldes dette, at det var en anden bil, der blev optanket. Det var påtegningen om, at købet af brændstof vedrørte Audien, der var forkert.

Søndag den 5/9 2010 havde [person1] aftalt med en bilforhandler, [virksomhed16] A/S i [by17], at [person1] skulle afhente en Mercedes (ægtefællens bil). I forbindelse med afhentningen mente han, at bilen havde en mislyd. Parterne aftale derfor, at han skulle køre en lidt længere tur i bilen for at se, om mislyden ville forsvinde. Han kørte herefter en længere tur i bilen, blandt andet til [by9], hvor han besøgte en samarbejdspartner, [person5] fra virksomheden [virksomhed20]. Undervejs foretog han den pågældende optankning hos [virksomhed3].

Det bemærkes særligt, at det fremgår af det omhandlede bilag, at der blev tanket 73 liter diesel. Audien, som [person1] kører i har en tank på 65 liter, jf. specifikationen fra Audi. [person1] har oplyst, at han erfaringsmæssigt højest tanker 60 liter. Dette understøtter forklaringen om, at der slet ikke er tanket på Audien, og at det er påtegningen på bilaget, der er forkert.

Efter prøveturen var [person1] fortsat ikke tilfreds med bilen, og dagen efter kørte ægtefællen den tilbage til forhandleren for yderligere tests.

Den vedlagte erklæring fra [person6], [virksomhed16] A/S, bekræfter dette hændelsesforløb.

Ad. 4.: [person1] har kørt bilen til den nærmeste vaskehal i weekender, hvor han havde tid til at få bilen vasket. Det er repræsentantens opfattelse, at denne kørsel er erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9B. Der er ca. 3 kilometer fra [person1] bopæl lige udenfor [by1] til vaskehallen på [adresse4] inde i [by1] by. Han har medregnet disse få kilometer i den første tur mandag morgen.

Repræsentanten gør gældende, at der fortsat ikke er kørt privat i bilen, da kørsel til/fra vaskehallen må anses som erhvervsmæssig, da 60 dages reglen også er overholdt på strækningen mellem bopælen og vaskehallen.

Endvidere gøres gældende, at kørslen indgår i registreringerne i kørselsregnskabet, og at de eventuelle manglende specifikationer af den foretagne kørsel i denne sammenhæng er helt uvæsentlige i forhold til den samlede kørsel i bilen.

[reg.nr.1]Audi A4 3.0 - bruger [person2]

Der er efter SKATs vurdering ikke foretaget tilstrækkelig detaljeret registrering ved udarbejdelsen af kørselsregnskabet:

Ad. 1.: SKAT har i forbindelse med gennemgangen af kørselsregnskabet anmodet selskabet om at redegøre for enkelte punkter i kørselsregnskabet, hvor der har været unøjagtigheder i registreringerne.

Selskabet har på denne baggrund redegjort for registreringerne, og afgivet yderligere oplysninger herom. SKAT kommenterer afsluttende forholdet med følgende: ”SKAT har noteret forklaring vedrørende overnævnte spørgsmål.” Der henvises til beskrivelsen af forholdet på side 5 til side 7 i SKATs afgørelse.

Repræsentanten bemærker hertil, at SKAT ikke herudover har henvendt sig til selskabet med andre registreringer i kørselsregnskabet, som SKAT har fundet mangelfulde, og at der således på SKATs anfordring blev givet en tilfredsstillende uddybning af registreringerne.

Der er ved flere lejligheder i kørselsregnskabet angivet, at kørslen er sket til en navngiven kunde i en bestemt by. En sådan registrering mangler den faktiske adresse, der er kørt til. Det kunne for eksempel være “[virksomhed19] A/S, [by16]”. Men den faktiske adresse kan selvsagt altid oplyses, og dette kan ikke føre til en forkastelse af kørselsregnskabet.

Ad. 2.: [person2] har få gange (3) kørt bilen til den nærmeste tankstation i weekender, hvor han havde tid til at få bilen tanket. Det er repræsentantens opfattelse, at denne kørsel er erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9B.

Der er ca. 2 kilometer fra [person2]s bopæl i [by15] bydelen [by18] til nærmeste tank, og ca. 3 kilometer til næst nærmeste tank. Han har medregnet disse få kilometer i den første tur mandag morgen. Herefter er praksis tilrettet, således at også disse tankninger er registreret fuldt ud i kørselsregnskabet i stedet for at indgå i næste arbejdsdags kørselsregistreringer.

Repræsentanten gør gældende, at der fortsat ikke er kørt privat i bilen, da kørsel til/fra tankstationerne må anses som erhvervsmæssig, da 60 dages reglen også er overholdt på strækningen mellem bopælen og tankstationerne.

Endvidere gøres gældende, at kørslen indgår i registreringerne i kørselsregnskabet, og at de eventuelle manglende specifikationer af den foretagne kørsel i denne sammenhæng er helt uvæsentlige i forhold til den samlede kørsel i bilen.

Der har været lidt unøjagtigheder i registreringerne, men der redegjort nærmere herfor på betryggende vis.

Ad. 3.: [person2]s ægtefælle, [person3], har fået stillet en Audi Q7 til rådighed for privat kørsel. Hun beskattes af værdien heraf.

I februar 2011 skulle [person3]s Audi på værksted, og hun fik i disse tre dage lov til at køre privat i nødvendigt omfang i den Audi, som [person2] ellers har stillet til rådighed for erhvervsmæssig kørsel. Dermed kan selskabet undgå at leje en erstatningsbil til [person3] i den korte periode.

Selskabet gør gældende, at [person2] i denne forbindelse ikke har kørt privat i bilen, og at [person3]s kørsel i bilen i denne forbindelse må anses som erhvervsmæssig.

Det er selskabets opfattelse, at det med ovenstående er godtgjort, at bilerne ikke har været anvendt til privat kørsel, og at dette understøttes af de førte kørselsregnskaber.

Parterne har herudover givet fyldestgørende og betryggende yderligere specifikationer i det omfang, at SKAT har udtrykt ønske herom.

Det er selskabets opfattelse, at al den foretagne kørsel er erhvervsmæssig kørsel, jf. Landsskatterettens kendelse af 5. december 2012.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 2, blandt andet, at vederlag i form af naturalier indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag med den skattepligtige værdi. Ved naturalier forstås i denne lov blandt andet bil, som helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed for den skattepligtige. (LOV nr. 471 af 12/06/2009)

Det fremgår af kildeskattelovens § 46 blandt andet, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

Værdien af hel eller delvis vederlagsfri bil til rådighed medregnes til A-indkomst efter § 18, nr. 22, i kildeskattebekendtgørelsen nr. 1254 af 9. november 2010, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2 (LBK nr. 1403 af 07/12/2010).

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4. (LBKG 2010-11-29 nr. 1365).

Det må lægges til grund, at der mellem selskabet og [person1] henholdsvis [person2] er indgået en aftale om, at bilen med reg.nr. [reg.nr.2] henholdsvis [reg.nr.1] kun må anvendes til erhvervsmæssige formål for selskabet, og at denne aftale blev indgået i august 2010.

SKAT har imidlertid ved gennemgangen af kørselsregnskaberne og det øvrige regnskabsmateriale kunnet konstatere, at kørselsregnskaberne er behæftet med flere mangler og unøjagtigheder.

Under hensyn til ovenstående sammenholdt med blandt andre de forhold, at der er tale om firmabiler på hvide nummerplader, der er stillet til rådighed for selskabets hovedaktionærer, og at bilerne holder parkeret på hovedaktionærernes bopælsadresser efter endt arbejdstid, herunder weekender, er det Landsskatterettens vurdering, at selskabet med de forklaringer og redegørelser for ovennævnte mangler og unøjagtigheder ikke har afkræftet formodningen om, at selskabet må anses for at have stillet firmabilen til rådighed for privat benyttelse for [person1] og [person2].

Efter det oplyste om selskabets aktiviteter, [person1] og [person2] status som selskabets hovedaktionærer samt ovenstående oplysninger om at selskabets biler holder parkeret på bopælsadresse uden for arbejdstid, herunder weekender, er det Landsskatterettens opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at [person1] og [person2] ikke har kørt mere end 60 dage mellem deres respektive bopælsadresser og arbejdspladsen. Der er ikke dokumentation for, at [person1] og [person2] har et særligt kørselsmønster omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 3.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse således, at selskabet bliver pålagt med virkning fra den 1. januar 2011 at indeholde A-skat og AM-bidrag m.v. af værdi af fri bil til [person1] henholdsvis [person2] med 1/12 af den årlige skattemæssige værdi på lønsedlen, og at selskabet er pligtig til at oplyse værdi af fri bil.