Kendelse af 15-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1]. Selskabet blev stiftet 28. februar 2006 under branchekoden ”524855 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil”.

Selskabets første regnskabsperiode løb fra 28. februar 2006 – 30. juni 2007. Selskabet havde i perioden følgende resultat:

Klageren var den eneste ansatte i selskabet, og der har ifølge regnskabet ikke været udgifter til løn i perioden.

Ifølge de fremlagte fakturaer havde selskabet følgende salg i den pågældende regnskabsperiode:

Repræsentationsudgifter

Selskabet har fratrukket udgifter på i alt 3.693 kr. til repræsentation i regnskabet for indkomståret 2007.

Klageren har i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse oplyst, at det korrekte fradragsberettigede beløb vedr. repræsentantionsudgifter bør være 5.056 kr.

Klageren har fremlagt daterede bilag som dokumentation for de afholdte repræsentationsudgifter. Der fremgår ikke yderligere oplysninger af bilagene, der specificerer over for hvem eller i hvilken anledning, udgifterne er afholdt.

Bilagene omfatter bl.a. kvitteringer for køb af diverse mad- og dagligdagsvarer i supermarkeder samt restaurationskvitteringer.

SKAT har beskattet klageren som maskeret udlodning af de af selskabet fratrukne udgifter på 3.693 kr.

Rejseudgifter

Selskabet har ifølge regnskabet haft rejseudgifter for i alt 144.589 kr. i det pågældende indkomstår.

Ifølge kontospecifikationerne fordelte udgifterne sig som følger:

Der er efterposteret på klagerens mellemregningskonto med selskabet, således at de samlede rejseudgifter udgør de fratrukne 144.589 kr.

Klagerens tidligere repræsentant har i skrivelse af 15. maj 2015 korrigeret rejseudgifterne, således at de samlede rejseudgifter udgør 84.264 kr.:

Klageren har forklaret følgende til SKAT om rejsernes formål:

”Rejseudgifter i Danmark er for at møde med kunder, forberede og deltage i store og små udstillinger, service af både, og leverance af både etc

Rejseudgifter til og fra Norge er rejser til og fra min bopel i Norge.

Rejseudgifter i Tyskland er for et ta leverance, lagre, rigge og levere båder i Tyskland. De fleste af bådene var levert i Tyskland i skatteår 2007.

Rejseudgifter i USA er for at gøre indkøp af deler, instrumenter og at søge for nyt utstyr til rigning af både.

Rejseudgifter i Sverige er for at møde med hovedimportør fo [virksomhed2], for at ta leverance af demobåd, for at oplagre og inspisere skadet demobåd”

Klageren har desuden forklaret følgende om rejserne til Polen:

”[virksomhed3] både produceres i [by5], Polen, som ligger tæt ved den russiske grænse. Det er obligatorisk for en forhandler at møde på værftet for oplæring og desuden inspektion af både under opbygning. Rejser til Polen har således udelukkende været erhvervsmæssige”

Klageren har med sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 9. juni 2016 lavet en ny opgørelse over de afholdte rejseudgifter:

Klageren har desuden opgjort selskabets udgifter til benzin til i alt 15.751 kr. i forbindelse med rejser i Danmark.

Som dokumentation for de afholdte udgifter er der fremlagt bilag i form af fakturaer og kvitteringer.

Af flere af bilagne fremgår der kun et beløb og ikke hvilken varer, der er betalt for.

For rejser i Danmark er der bl.a. fremlagt klippekort og togbilletter.

Det fremgår desuden af regnskabet, at selskabets hovedanpartshaver fik udbetalt kørselsgodtgørelse på 39.076 kr.

SKAT har beskattet klageren som maskeret udlodning af det af selskabet fratrukne beløb på 144.589 kr.

Husleje

Klageren har fremlagt en lejekontrakt hvor af, der fremgår følgende:

”[virksomhed4] ApS lejer kontor og lager samt garage på [adresse1], [by6].

Kontoret er ca. 25 m2, og lageret er ca. 30 m2. Garagen er ca. 15 m2.

Desuden lejer [virksomhed4] ApS et værelse til overnatning. Dette værelse er ca. 20 m2. [virksomhed4] ApS har også mulighed ved nærmere aftale til at opholde sig i andre værelser i huset.

Lejen pr. måned er fra den15 august 2005, kr. 4.800 pr. måned. Fra den 1 marts 2007 er lejen kr. 5.800 pr. måned.

Lejen kan opsiges af begge parter med 3 måneders opsigelse.”

Ifølge kontospecifikationerne havde selskabet følgende udgifter til husleje:

Der er fremlagt mailkorrespondance med [finans1], hvor der er angivet følgende indsætninger på udlejers konto i 2006:

Der er desuden fremlagt posteringskvitteringer der viser følgende overførsler i 2007:

SKAT har beskattet klageren som maskeret udlodning af de af selskabet fratrukne udgifter på 48.000 kr.

Kørselsgodtgørelse

Ifølge regnskabet har klageren fået udbetalt 39.076 kr. i kørselsgodtgørelse i indkomståret 2007.

Klageren har fremlagt følgende kørselsregnskab:

”Kørsel med privat bil [virksomhed4] ApS i periode 1 januar 2006 til 30 juni 2007

Klageren har i skrivelse af 13. maj 2015 desuden oplyst følgende om kørselsgodtgørelsen:

”Jeg refererer herved til brev fra advokat [person2] dateret den 7 februar 2012 med følgende tillegsbemærkninger

I periode Februar og marts 2006 var det kørsel til og fra [virksomhed5] der Selskabet udstillede både

Den neste kørsel var frem og tilbage til [Havn4] der vi rigget og bundmalet Delphia 37 båd 1. Vi også tilføjet ekstraudstyr og møde i [by18] Arbejdet fortsatte med maling og med udstilling af Delphia 37 i [by9]

En rejse til [by11] i Juli for at møde med potentielle kunder

I August rejse til Sønderjylland for at møde med potentielle kunder

Senere i August udstillede selskabet op den flytende udstilling i [by20]

Med senere opfølgning og mini udstilling i [by10] (Den første Delphia 37 lå i havnen i [by10] og kunne benyttes til mini udstilling) og [by21] (Vi solgte senere en Delphia 29 til en kunde i [by21])

Møde og kundebesøg med [virksomhed2] i [by22] ([by18]) Vi kunne benytte jeres Delphia både til mini udstillinger.

I november en rejse til [by11] for at møde med potentielle kunder

I december ble Delphia både leveret i [by3]. De skulle inspiseres og rigges og bundmales

Noen kørsel i [by7] området i december og så til [by11] for igjen at møde med potentielle kunder. [by11] området er det næst største kunde potentiale i Danmark

Vi deltog igjen på en stor indendørs udstilling i [by12] i marts 2007

Senere ble flere opfølgningsmøde og demosejladser holdt i området [by12] siden udstillingsbåden ble søsatt i [Havn3]

Efter udstillingen ble flere kundebesøg i [by15] (vi solgte en Delphia 40 til en ny kunde i [by15])

Senere kundemøder og miniudstilling i [by17] (stort potentielt market for sejlbåde) og [by16] (Vi solgte en Delphia 29 til en kunde i [by16] (senere på foråret kundebesøk i [by11] og [by7] området

Jeg mener at en kilometer kørsel over en periode på 15 måneder på kun 11. 745 km er en meget lav kørsel for at opnå et salg på ca. 7 millioner Dkr”

Ifølge oplysninger fra SKAT var klageren ikke registreret som ejer af en bil i Danmark. Klageren har dog forklaret, at han benyttede sin egen norsk indregistrerede bil frem til oktober 2006, hvor bilen blev solgt, og at han efterfølgende lånte en bil.

Klageren har hverken fremlagt dokumentation for sit ejerskab til en norsk indregistreret bil eller for lån af en bil i den pågældende periode.

SKAT har beskattet klageren af kørselsgodtgørelsen på 39.076 kr.

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 11. oktober 2016 oplyst, at han aldrig har fået udbetalt kørselsgodtgørelsen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 235.358 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”Kørselsgodtgørelse fra [virksomhed1] ApS

Du opfylder ikke betingelserne for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse, jf. ligningsloven § 9 stk. 5 og 9 B, i det du bl.a. ikke har egen bil og [virksomhed6] ApS ikke har udført den pligtige kontrol af om betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse var opfyldt, SKAT forhøjer derfor din indkomst med det uberettigede udbetalte

kørselsgodtgørelse39.076 kr.

Ifølge statsskatteloven § 4 er du skattepligtig af alle dine indtægter.

(...)

Begrundelse for forslag til ændring

Ifølge SKATs kontrol og udsøgningsblanket (R75), hr du ingen bil til rådighed i 2006, 2007, 2008 og 2009.

Af ligningsvejledningen afsnit A.B. 1.7.2 fremgår: at skattefri befordringsgodtgørelse, som udbetales af f.eks. en arbejdsgiver med en km-sats til dækning af udgifter, lønmodtageren har afholdt til erhvervsmæssig befordring med egen bil.

Du kan ikke beregne dig kilometerpenge af kørsel i egen bil, når du ikke har egen bil, du er således ikke berettiget til kilometergodtgørelse alene af den årsag.

Det er en betingelse for skattefrihed, at alle betingelserne i LL § 9 B og LL § 9, stk. 5 er opfyldt. Disse betingelser er bl.a. beskrevet i ligningsvejledningen afsnit A.B. 1.7.3

[virksomhed1] ApS er forpligtet til bl.a. jf. ligningsvejledningen afsnit A.B. 1.7.3, at checke om de generelle betingelser for skattefrihed er opfyldt, herunder at kontrollere:

[virksomhed1] ApS er derudover forpligtet til at sikre, at betingelserne er opfyldt. Er betingelserne ikke opfyldt, bliver godtgørelserne skattepligtige som personlig indkomst for modtageren.

[virksomhed1] ApS har ikke kontrolleret, de pågældende ruters kilometerantal, f.eks. er der jf. KRAK.dk 17,2 kilometer fra [adresse1] til [virksomhed5]. Og fra [by15] – [by11] er der 49,5 km.

Som det ses af bare de to kørsler, opfylder de slet ikke betingelserne for skattefrihed, idet kilometerne ikke stemmer, med SKATs beregninger, SKAT mener derfor at [virksomhed1] ApS ikke har kontrolleret at de pågældende ruters kilometerantal.

Derudover er det heller ikke anført nogen præcise mål/delmål – der er for ingen af kørslerne som angivet i bilaget angivet en præcis adresse, kun en by. Der kan derfor heller ikke foretages en præcis kontrol af de pågældende kørsler. At der ikke er foretaget den pligtige kontrol fremgår også af, at alle angivelserne er i runde tal og alle angivelserne er delelige med 10 km.

Der er intet sted hvor der er foretages beregning af godtgørelsens størrelse, med angivelse af de anvendte satser.

Som det ses af ovenstående er betingelserne for skattefri godtgørelse ikke opfyldt, således er den modtagne kørselsgodtgørelse skattepligtig personlig indkomst.

Henvisning til love, regler og praksis

Ligningsloven § 9 stk. 5 og 9 B om betingelser for skattefrihed for kørselsgodtgørelse.

Praksis

For en nærmere uddybning af emnet Skattefri befordringsgodtgørelse kan bl.a. henvises til:

Ifølge statsskatteloven § 4 er du skattepligtig af alle dine indtægter.

(...)

SKATs afgørelse

SKAT har tilbagesendt selskabets materiale.

SKAT har givet udsættelse med fristen for indsigelser til den 12. juli 2011.

Der er ikke fremkommet yderligere indsigelser.

SKAT tillægger ikke de fremsendte indsigelser nogen relevans, hvorvidt du har haft en norsk registreret bil i en del af perioden har heller ingen betydning.

Idet du ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse, jf. ligningsloven § 9 stk. 5 og 9 B, i det [virksomhed1] ApS ikke har udført den pligtige kontrol af om betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse var opfyldt. SKAT forhøjer derfor din indkomst med det uberettigede udbetalte kørselsgodtgørelse 39.076 kr.

Ifølge statsskatteloven § 4 er du skattepligtig af alle dine indtægter.

(...)

Udbytte fra [virksomhed1] ApS

I Ligningsloven § 16 A. står, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte til hovedaktionæren.

Da du er hovedaktionæren i [virksomhed1] ApS er selskabernes fratrukne udgifter anset som maskeret udlodning til dig.

Jfr. Personskatteloven § 4 a stk. 1 litra 1 omfatter aktieindkomst det samlede beløb efter ligningsloven § 16 A.

Beløbene på den maskeret den udlodning til dig er på:

148.282 kr. + 48.000 kr. i alt196.282 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af maskeret udlodning ved de af selskabet afholdte udgifter til repræsentation, rejser og husleje på hhv. 5.056 kr., 51.561 kr. og 48.000 kr., samt at han ikke skal beskattes af den udbetalte kørselsgodtgørelse på 39.076 kr.

Som begrundelse for påstanden har klageren anført følgende:

”Skattesagen vedrørende min klients indkomstansættelse i indkomståret 2007 angår skattemæssige konsekvenser af dispositioner i selskabet [virksomhed7] ApS.

Selskabet blev stiftet af min klient pr. 28. februar 2006.

Min klient er selskabets hovedanpartshaver. SKAT har lagt til grund, at selskabet har begunstiget min klient og forhøjet min klients skattepligtige indkomst med maskeret udlodning. Det er en bærende tanke i selskabsskatteretten, at SKAT som udgangspunkt må respektere dispositionerne mellem selskabet og anpartshaveren. Kun hvis SKAT kan godtgøre, at der er tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen, kan der skrides korrigerende ind.

Hovedaktiviteten i [virksomhed1] ApS er salg af sejlbåde og udstyr hertil.

De omhandlede dispositioner i selskabet, der har afstedkommet forhøjelsen af min klients skattepligtige indkomst, fandt sted i selskabets første regnskabsår, dvs. perioden 28. februar 2006 – 30. juni 2007.

Om forholdene dette år og afholdelsen af de omhandlede udgifter kan følgende oplyses:

Min klient var direktør og selskabet havde ingen øvrig medhjælp, herunder ansatte. Selskabets havde en nettoomsætning på over 7 mkr., idet det allerede dette år lykkedes at gennemføre salg af sejlbåde produceret på værftet [virksomhed3] i Polen. Min klient har i forbindelse med hvert enkelt salg haft rejseudgifter til Polen, Tyskland og Sverige, herunder fordi han personligt har medvirket ved bådenes rigning, altså montage af sejlskibets master, bomme, bovspryd, stag osv.

Endvidere besøgte han flere gange værftet for at tilse produktionen af sejlbådene og for at drøfte byggeriet med værftets personale. Ydermere var han til stede ved sejlbådenes levering.

Derudover havde min klient i varetagelsen af selskabets interesser omfattende rejseaktiviteter i Danmark med henblik på møde med potentielle kunder og med henblik på deltagelse som udstiller på større messer i [by7], [by20] og [by12] og mindre messer i mange andre danske byer.

Ad denne årsag har selskabet afholdt rejseudgifter i det omhandlede omfang til min klients rejser, og det er udelukkende sket med henblik på selskabets indkomsterhvervelse.

Dette understøttes af den kendsgerning, at der er tale om et nystartet selskab i første regnskabsår faktisk for gennemført salg med en nettoomsætning på over 7 mkr. uden ansatte. Hertil kommer, at markedet er dels meget begrænset og dels kendetegnet af hård konkurrence. Sejlbåde er meget dyre i anskaffelse og meget dyre i drift, og markedet er dermed naturligt begrænset til en lille kreds af købestærke sejlbådsinteresserede kunder. Men der er mange producenter og mange forhandlere på markedet, og konkurrencen er dermed ganske hård.

Det er derfor erhvervsmæssigt ganske enkelt nødvendigt for overlevelse som mindre aktør på markedet, at er udfoldes rigtig mange bestræbelser og megen omfattende opsøgende aktivitet for blot at gennemføre et enkelt salg.

Den mest effektive form for markedsføring og opbygning af relationer i bådbranchen, er face-to-face kontakt. Derfor er det udadvendte opsøgende arbejde helt afgørende. Det gælder bl.a. messer, hvor der er mulighed for at vise produkter frem og skabe interesse for køb hos kunderne. Messerne er et nødvendigt udstillingsvindue og et samtidigt møde med potentielle købere face-to-face.

Ved den af SKAT foretagne nægtelse af det af selskabet selvangivne fradrag for rejseudgifter og den sammenhængende forhøjelse af min klients indkomstansættelse, er SKAT gået ud fra, at selskabet skulle kunne gennemføre salget med en nettoomsætning på over 7 mkr. af det særprægede forbrugsgode, som sejlbåde er, uden afholdelse af én eneste krone i rejseudgift. Det er helt uholdbart at nægte at anerkende den erhvervsmæssige begrundelse for udgifternes afholdelse. Alle de afholdte udgifter har en streng erhvervsmæssig begrundelse – udgifterne har i det hele været erhvervsmæssigt nødvendige. Der har således været den i praksis krævende forbindelse mellem på den ene side selskabernes indkomsterhvervelse – herunder indkomsterhvervelse på længere sigt – og på den anden side selskabets afholdelse af udgifterne.

I øvrigt har SKAT ved afgørelsen lagt vægt op, at salget er sket i Danmark, hvilket ser ud til at være hovedbegrundelse for nægtelse af selskabets fradrag. Her foreligger altså en misforståelse, og rent faktisk har salg dette år også fundet sted i Tyskland, hvortil kommer at de omfattende opsøgende aktiviteter vedrørende potentielle kunder også har fundet sted andre steder i udlandet.

Vedrørende repræsentationsudgifterne, som jo blot er et beskedent beløb der er taget til fradrag, drejer det sig om udgifter til sodavan og snacks på messerne m.v. Også her er der tale om, at udgifterne er afholdt i forretningsmæssigt øjemed.

Vedrørende husleje har selskabet afholdt udgifter som selvangivet. Der er tale om udgift til kontor her i Danmark, og der blev indgået lejekontrakt og betalt leje som selvangivet. Det var nødvendigt at have kontor til rådighed. Kontoret blev anvendt til det af min klient udførte kontorarbejde for selskabet, til afholdelse af møder med kunder og potentielle kunder og til opbevaring af selskabets marketingsmateriale m.v. Dokumentation fremkommer.

Det bestrides i øvrigt, at en fradragsnægtelse for selskabets vedkommende vedrørende rejseudgifter, repræsentationsudgifter og huslejeudgifter kan føre til beskatning hos min klient af maskeret udlodning. En sådan beskatning forudsætter der er tale om privatudgifter afholdt af selskabet for min klient, og det er med oplysningerne om selskabets erhvervsmæssige aktiviteter tilbagevist.

Vedrørende udbetalt kørselsgodtgørelse kan oplyses, at min klient rent faktisk brugte egen bil i starten. I resten af den omhandlede periode anvendte min klient en bil, som han lånte af en bekendt. Da låneaftalen var mellem min klient og hans bekendte, og således ikke med selskabet, er min klient berettiget til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

SKAT har lagt til grund, at der på intet tidspunkt har være anvendt egen bil, og det er altså en forkert forudsætning der er lagt til grund for afgørelsen.

SKAT har derudover som begrundelse for ændringen henvist til, at selskabet ikke har udført kontrol af om betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse var opfyldt. Det forekommer ikke rimeligt og ikke relevant at inddrage det i vurderingen i hovedanpartshaversituationen, eftersom SKAT jo i tilfælde, hvor en sådan kontrol er udført i hovedanpartshaversituationen, mere eller mindre konsekvent afviser at tillægge den udførte kontrol betydning på grund af interessesammenfald. Spejlbilledet af denne praksis må være, at manglende udført kontrol ikke skal komme hovedanpartshaveren til skade.

Min klient kan ikke fremlægge kørselsregnskab, der opfylder de sædvanlig anvendte krav til kørselsregnskab, herunder navnlig vedrørende aflæsning af kilometertællerens stand ved kørslens start og slut, men har løbende noteret kørslen i runde tal. Det må i situationen være rimeligt at ansætte kørslens omfang efter et skøn, og det gøres gældende, at skønnet kan sættes i overensstemmelse med det selvangivne.

Det tilføjes, at selskabets regnskab er revideret af [virksomhed8], der har forsynet regnskabet med blank revisionspåtegning. Årsrapport og skattemæssig opgørelse fremlægges (bilag 4 og bilag 5 Den skattemæssige opgørelse er forsynet med de uafhængige revisorers erklæring, hvorefter revisorerne efter den udførte gennemgang ikke er blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at de skattemæssige opgørelser er udarbejdet i overensstemmelse med gældende skattelovgivning (jf. bilag 5 side 2 nederst).

Vedrørende posterne fri telefon og renter af mellemregning frafaldes klagen.”

Klagerens repræsentant er i skrivelse af 15. maj 2015 kommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Om [person1]s formueforhold i Danmark

Det er korrekt, at [person1] ikke har oppebåret lønindtægter fra selskabet i perioden 2006 – 2008. Der var tale om et nystiftet selskab, hvorfor det var nødvendigt selskabets konsolidering, at der ikke blev udbetalt løn.

[person1] har siden 2005 modtaget pension fra USA. Derudover har han levet af opsparing. Endvidere solgte [person1] sin bil i november 2006 for at få kontanter til at leve for.

Ejendommen i [by23] var udlejet i samme periode, og lejeindtægten inkluderede også afdrag på lån, hvorved gælden i ejendommen løbende blev afviklet. Der vedlægges oversigt fra [finans2], hvoraf den løbende afvikling fremgår.

Differencen i det bogførte tilgodehavende fra selskabets første regnskabsår 2007 til regnskabsåret 2008 skyldes bl.a., at [person1] lånte 610.000 kr. af en ven til at skyde ind i selskabet.

Om selskabets aktiviteter

Selskabets omsætning for regnskabsperioden 28. februar 2006 -20. juni 2007 stammer fra salg af 10 sejlbåde, hvoraf kun to blev solgt i Danmark med dansk moms. De resterende otte både blev solgt i Tyskland med tysk moms. De to både til Danmark blev transporteret fra [by5], Polen til Danmark med lastvogn og båd. De 8 både til Tyskland blev transporteret fra [by5], Polen til enten [by3] eller [by4].

Det skal endvidere bemærkes, at regnskabsåret som bekendt løb fra 28. februar 2006 – 20. juni 2007, hvorfor rejseomkostningerne strækker sig over en periode på 16 måneder.

Om rejseomkostninger i Danmark

Mange af [virksomhed6] ApS’s konkurrenter har permanente udstillingslokaler med udstillingsbåde. Selskabet måtte som ny aktør på markedet uden permanent udstillingslokaler foretage omfattende aktiviteter i Danmark med henblik på at møde potentielle kunder, herunder afholde miniboatshows rundt om i Danmark for personligt at fremvise og demonstrere bådene. Endvidere udstillede selskabet både på tre store udstillinger i det første regnskabsår i [virksomhed5], [by20] og [by12] med store transport- og udstillingsomkostninger.

[virksomhed6] ApS er i forbindelse med sagens behandling blevet opmærksom på, at udgifter til benzin ved en fejl er posteret som rejseudgifter i Danmark. Da han har modtaget kørselsgodtgørelse, skal udgifter til benzin på 14.420 kr. fratrækkes i rejseomkostninger i Danmark.

Rejseudgifter i Danmark udgør rettelig 31.893 kr.

Om rejseomkostninger i Tyskland

[virksomhed6] ApS er i forbindelse med sagens behandling blevet opmærksom på, at udgifter til oplagring og rigning af både på 6.500 kr. og 1.000 kr., udstyr for både på 2.000 kr. samt udgifter til benzin på 2.671 kr. fejlagtigt er posteret som rejseomkostninger i Tyskland.

Rejseudgifterne i Tyskland udgør rettelig 14.315 kr.

Rejseomkostninger i USA

Rejser til USA er foretaget med det formål at købe kontorudstyr og reklamemateriale til en lavere pris. Selskabet fik bl.a. lavet store bannere til udstillinger til en meget lavere pris i USA. Det bemærkes endvidere, at selskabet ikke har posteret nogle flybilletter for rejser til USA.

[virksomhed6] ApS er i forbindelse med sagens behandling blevet opmærksom på, at der ved en fejl er posteret udgift på 706 kr. fra den 1. januar – 28. februar 2006. Selskabet blev etableret 28. januar 2006, hvorfor denne postering er forkert. Endvidere er der ved en fejl fratrukket udgifter til post og telefon på 350 kr., omkostninger ved trykning af store bannere til udstilling på 9.044 kr., køb af kontorudstyr på 7.500, annoncer i [...] og [...] på 9.901 samt udstyr til både på 3.500 kr.

Rejseudgifterne i USA udgør rettelig 12.157 kr.

Om rejseudgifter i Polen

[virksomhed3] både produceres i [by5], Polen, som ligger tæt ved den russiske grænse. Det er obligatorisk for en forhandler at møde på værftet for oplæring og desuden inspektion af både under opbygning. Rejser til Polen har således udelukkende været erhvervsmæssige.

[virksomhed6] ApS er i forbindelse med sagens behandling blevet opmærksom på, at der ved en fejl ikke er medtaget rejseudgifter til Polen med 6.453 kr.

Rejseudgifter i Polen udgør rettelig 11.496 kr.

Om rejseomkostninger i Sverige

Yachts for [virksomhed4] er underlagt [virksomhed2] i [by22] ([by18]) og [by24]. Det er obligatorisk for den danske underleverandør at komme til træningsmøder i Sverige. Derudover tilbyder [virksomhed2] de danske leverandører at medbringe kunder til [by22] for fremvisning af bådene og for at tilbyde demosejladser.

Selskabets demobåd blev endvidere skadet ved transportsejlads ved [by18] og den stod i den forbindelse oplagret i [by22] i næsten et år. [person1] måtte i den forbindelse rejse til [by22] for at inspicere arbejdet, herunder afholde møder med taksator for at få skaden takseret.

[virksomhed6] ApS er i forbindelse med sagens behandling blevet opmærksom på, at der ved en fejl er posteret udgift på 522 kr. fra den 1. januar – 28. februar 2006. Selskabet blev etableret 28. februar 2006, hvorfor denne postering er forkert. Endvidere er der ved en fejl posteret udgifter for bådudstyr købt i Sverige på 2.479 kr.

Rejseudgifterne i Sverige udgør rettelig 4.768 kr.

Om rejseudgifter til Norge

[virksomhed6] ApS er i forbindelse med sagens behandling blevet opmærksom på, at der ved en fejl er posteret udgift på 1.409 kr. fra den 1. januar – 28. februar 2006. Selskabet blev etableret 28. januar 2006, hvorfor denne postering er forkert. Endvidere er der ved en fejl posteret udgifter for 2.009 kr.

Rejseudgifter udgør rettelig 9.635 kr.

Om kørselsgodtgørelse

Jeg vedlægger opgørelse over kørsel for perioden 28. februar 2008 til 1. juni 2007 samt [person1]s kommentar hertil.

Det skal endvidere bemærkes, at [person1] anvendte egen privat bil i perioden 28. februar 2006 til november 2003, dvs. i 8 måneder ud af 16 måneder.”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 9. juni 2016:

”1 Som jeg har kommenteret tidligere, var repræsentationsudgifterne fra de store bådudstillinger med besøg af flere tusind potentielle købere. Vi tilbød sodavand og snacks og det er umuligt at sætte navn på hvem der fik sodavand etc.

Jeg beklager min fejl med ikke at overholde Skat’s regler om detaljeret dokumentation vedrørende disse udgifter

Beløbet til repræsentationsudgifter er et meget beskedent beløb Det er ca. 0,05 % af nettoomsætningen

Endelig beløb er kr. 5.056

Alle bilag med mere end en person er Repræsentationsudgifter.

2 Aktuelle rejseudgifter er opdateret

Det totale beløb til rejseudgifter er Kr. 51.561

Beløbet er 0.83 % af nettoomsætningen

3 Jeg havde hjælp af lokale teknikere og arbejdere i forbindelse med rigning og søsætning af bådene Jeg mener det er rimeligt at gi et måltid mad en gang i mellem efter en lang arbejdsdag, men indser nu at det er repræsentationsudgifter. Jeg har ikke navne på de personer som deltog i måltiderne, men jeg har trukket disse udgifter fra rejseudgifterne.

4 Dette spørgsmål har været besvaret flere gange og jeg bibeholder min klage

Udgifter til leje af kontor er korrekte udgifter

Min udlejer har været tvunget til at betale skat af denne husleje siden det har været udlejet til en virksomhed

Jeg har vedlagt dokumentation for denne betaling til SKAT

SKAT kan ikke modtage skat to gange fra det samme beløb

5 Jeg har benyttet GoogleMap på køredistancer

Resultatet er at de aktuelle distancer via GoogleMap er 9.901 Km

Det er 56 KM længere end det som var estimeret til 9.845 Km

Jeg har tidligere bemærket at jeg benyttede min egen norsk-registrerede bil indtil den blev solgt i oktober 2006 Det vil sige i 7 ud af 16 måneder

Jeg vedlægger dokumentation for dette

Jeg fastholder udgifter i forbindelse med kørselsgodtgørelse i alt fald de første 7 måneder.

Dersom dette ikke er muligt, mener jeg at have ret til at fratrække de direkte benzinudgifter som er på kr. 29.093 og ingen udlodning.

Det korrekte ville være at give mig fuld kørselsgodtgørelse for de første 7 mdr. og derefter rettigheder til at fratrække benzinudgifterne.

6 Jeg beklager at jeg ikke har opfyldt SKAT’s krav på dokumentation og at jeg ikke har navngivet den nøjagtige adresse og kun en by, men den oplyste kilometerkørsel er meget nøjagtig ifølge GoogleMap

Jeg dokumenterer at jeg har ejet og benyttet min norsk registrerede bil i de første 7 måneder af skatteår 2007

Det var en Jeep varevogn som var meget praktisk til at transportere dele og værktøj og brochuremateriale og reklamemateriale til udstillinger og messer på kundebesøg. I denne periode havde jeg mulighed for at købe en ny bil og nedskrive den over en periode ifølge danske skatteregler. Jeg valgte ikke at gøre dette for at reducere mine driftsudgifter.

Min advokat har opsummeret klagen på side 11 og side 12 og side 13 og side 14 og 15.

[...]

18 Rejseudgifter i Danmark og dokumenteret fejlagtigt indberettet og reduceres til Kr. 8.342

Denne påstand er forkert og er blevet bemærket i tidligere korrespondance

19 Rejseudgifter i Tyskland er dokumenteret reduceret til Kr. 12.616

Samme kommentar som til punkt 18

20 Rejseudgifter til USA er reduceret til Kr. 8.313

Jeg har begrundet i tidligere korrespondance at rejse til USA, som var for at indkøbe udstyr og store postere, reklameudstyr etc. til meget reducerede priser

Udgifter til flybilletter er ikke fratrukket

21 Jeg fastholder disse udgifter som er dokumenteret reduceret til kr. 7.911

22 Samme som i punkt 21 men refuseret til kr. 3.538

23 Udgifterne er reduceret til kr. 19.841”

SKATs udtalelse

SKAT har i sin udtalelse til klagen anført følgende:

Ӂrsag til sagens start

Sagen er opstået, idet SKAT har udtaget selskabet [virksomhed4] ApS/[virksomhed1] ApS CVR:nr. [...1] til kontrol i forbindelse med det landsdækkende projekt Revisorforbehold i årsregnskabet.

I 2008 har selskabet forbehold vedr., at der er udbetalt løn uden at oplyse dette til SKAT (bilag 1)(udbetalt til [person1] ([person1]) søn).

I 2009 er der forbehold vedrørende, der ikke er indberettet og afregnet moms SKAT (bilag 2) (jf. protokollat drejer det sig om 1.166.000 kr.). Yderligere har der i årets løb været udlån til [person1] ([person1]) på 216.000 kr.

I 2010 er der forbehold, da revisionen ikke kunne gennemføres, idet der ikke foreligger dokumentation i form af bilag, lige som varelageret tilstedeværelse ikke har kunne kontrolleres SKAT (bilag 3).

2011 er der ingen revisor, og der er indsendt to årsrapporter, pga. der er lavet talmæssige fejl. Jfr. ledelsen/[person1] er regnskabet aflagt jf. årsregnskabsloven ved brug af ECONOMICS regnskabs system SKAT (bilag 4)!

Selskabets hovedaktionær er [person1] ([person1]).

Beskrivelse af [person1]s forhold herunder kendte og ukendte erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark og udlandet

For at give Skatteankenævnet den nødvendige information om ([person1]) faktuelle og potentielle private og erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, skal SKAT hermed fremføre en række faktuelle og subjektive oplysninger og overvejelser om ([person1]) og hans respektive personlige og erhvervsmæssige tilknytning til Danmark.

Oplysninger om ægteskabelige/familiemæssige status SKAT (bilag 5)

([person1]) er norsk statsborger. Han kommer til Danmark fra USA medio 1977, og genudvandrer til USA ultimo 1978 sammen med den danske statsborger [...] (HS) som han bliver gift med samme år.

Efter knap 25 år i USA genindvandrer (HS) til Danmark medio 2002, og tager bopæl på adressen [adresse2], [by23], sammen med parrets 2 børn født henholdsvis i 1981 og 1983.

Den 10. marts 2005 får ([person1]) og (HS) bevilget skilsmisse i Danmark, og 1 1/2 år senere den 10. august 2006 genudvandrer (HS) til USA.

SKATs foreliggende oplysninger om ([person1]) anmeldte bopæl og skattepligtsforhold til Danmark og Norge

([person1]) anmelder ikke bopæl i Danmark medio 2002 sammen med hans hustru og 2 børn, men angiver angiveligt i stedet bopælsadresse i Norge (bilag 5).

SKAT har pt. Ingen oplysninger om, hvorvidt den af ([person1]) anmeldte domiciladresse i Norge, defacto er en ejendom/lejlighed, han enten selv ejer, eller har lejet sig ind i, eller om han i realiteten alene har c/o adresse hos nogle venner/bekendte, der stiller et kammer til hans rådighed, når han opholder sig i Norge.

I august 2003 køber ([person1]) en ejendom i Danmark, beliggende i [adresse3], [by23] (knap 5 km fra hans daværende kone og 2 børn). ([person1]) tager ifølge det oplyste ikke selv bopæl i den nyindkøbte ejendom, men lejer den i stedet ud. ([person1]) bliver således fra og med august 2003 anset for begrænset skattepligtig til Danmark med udlejningsvirksomhed.

Med virkning fra og med 15. august 2005 indgår ([person1]) en lejeaftale (bilag 6) (på vegne af hans endnu ikke stiftede selskab) vedr. ejendommen [adresse1] i [by6]. Aftalen indebærer at ([person1]) mod betaling af 4.800 kr. stigende til 6.000 kr. pr. måned, får rådighed over dele af ejendommen, herunder også et værelse til overnatning. Udlejer [...] bor selv på ejendommen.

([person1]) stifter den 28. februar 2006 [virksomhed1] ApS. Selskabet får domiciladresse på [adresse1] i [by6]. Selskabets formål/aktivitet er salg af Sejlbåde og udstyr hertil. Selskabet har ingen lønansatte medarbejdere udover ([person1]), ([person1]) modtager dog ifølge det oplyste ikke løn for det arbejde, han udfører for selskabet.

Lejeaftalen inkluderende soveværelse og øvrige rum vedr. [adresse1], synes efter de hos SKAT beroende oplysninger at være fortsat helt frem til dags dato.

SKATs foreliggende oplysninger om hvad ([person1]) har anmeldt af indkomst i hhv. Danmark og Norge

([person1]) har i perioden 28. februar 2006 – 31. december 2011 ikke oplyst, at have modtaget løn for det arbejde han som eneanpartshaver har udført for sit danske selskab.

([person1]) har således ikke haft skattepligtig lønindkomst til Danmark i selskabets 6 første indkomstår.

For så vidt angår ([person1]) potentielle indtjening på udlejningsejendommen i [by23]

Hvad angår potentielle indtægter optjent i hans anmeldte bopælsland Norge

SKATs foreliggende oplysninger om ([person1]) formueforhold i Danmark

Formue forøgelse via bogførte tilgodehavende i [virksomhed1]

Ud fra selskabets årsregnskaber kan det konstateres, at ([person1]) har en løbende mellemregning med sit selskab, og at han ved udløbet af selskabets første regnskabsår 2007, havde et bogført tilgodehavende i selskabet på kr. 219.644 ([person1]) bogførte tilgodehavende er 12 mdr. senere jf. årsregnskabet for indkomståret 2008 steget med godt 700.000 til kr. 922.250.

Over knap 2 1/2 år (perioden 28. februar 2006 – 30. juni 2008) har ([person1]) således ud fra de i selskabet bogførte indtægter og udgifter, udlånt mere end kr. 900.000 af egne tjente eller opsparede midler i sit danske selskab.

Formueforøgelse via konstateret personlig gældsafvikling vedr. ejendommen i [by23]

Ejendommen i [by23] blev indkøbt i august 2003 for 1.350.000 kr.

Den 31. december 2006 havde ([person1]) en bank og realkreditgæld i ejendommen på kr. 1.125.926 kr.

Den 31. december 2008 havde ([person1]) en bank og realkreditgæld i ejendommen på kr. 930.974 kr.

([person1]) har således i løbet af de 2 år nedbragt sin gæld i ejendommen med knap 200.000 kr., vel at mærke penge der igen skal komme fra egne tjente eller opsparede midler.

Med henvisning til ovennævnte har ([person1]) således oparbejdet en personlig formuetilvækst i Danmark på 1.1 million kr., hvilket er bemærkelsesværdigt, i betragtning af at han i samme periode defacto ikke har oplyst, at have haft nogen indtægt, hverken i Danmark eller i Norge.

Derudover skal SKAT oplyse at ([person1]) den 23. marts 2011 overfører 101.950,96 USD (bilag 7) (hvilket svarer til 500.000 d.kr.) til [virksomhed9], NA, [...], RI fra [finans3], [adresse4]. SKAT har ingen oplysninger om, hvor disse penge kommer fra.

Driftsaktiviteten i ([person1]) danske selskab, [virksomhed1]

I de godt 6 år ([person1]) har drevet virksomhed i Danmark via ovennævnte selskab, har han på selskabets vegne indleveret foreløbig 5 årsrapporter og selvangivelser indeholdende følgende regnskabstal i hovedpunkter:

(...)

Selskabet akkumulerer således år efter år et skattemæssigt underskud, uagtet at selskabets eneste medarbejder ([person1]) ifølge årsregnskaberne ikke modtager løn for sit arbejde i selskabets tjeneste.

Tilsvarende kan det konstateres, at i de godt 6 år ([person1]) har drevet virksomhed i Danmark via [virksomhed6] ApS, har han på selskabets vegne indleveret følgende momsangivelser til Danmark.

(...)

Ifølge de af ([person1]) på selskabets vegne angivne momsoplysninger over 6 år, har selskabet ikke foretaget et til Danmark momspligtigt salg af både og bådudstyr siden 3 kvartal i 2007, hvor der blev solgt 1 sejlbåd. Efterfølgende er alt selskabets salg således, (ifølge de af ([person1]) indberettede 0 angivelser for betalingspligtig udgående moms til Danmark) foregået udenfor landets grænser.

Yderligere oplysninger til bedre forståelse af den aktivitet der foregår i selskabet:

Hvis selskabet sælger en båd i Danmark til 600.000 + 25 % moms

Bliver udsalgsprisen750.000 kr.

Hvis selskabet sælger båden i Tyskland til 600.000 + 16 % moms

bliver udsalgsprisen696.000 kr.

Resultatet er en lavere pris for kunden alene på grund af den

lavere tyske momssats 54.000 kr.

Hvis/når selskabet i 2006 har solgt 10 både, er der tale om en mindre pris på 540.000 kr.

I den forbindelse skal det bemærkes, at en af forudsætningerne for at selskabet kan sælge båden med tysk moms, er at båden for sælgers/selskabets regning og risiko, transporteres til salgs og leveringsstedet i Tyskland.

Derefter at båden efterfølgende for købers regning og risiko transporteres fra Tyskland til dens bestemmelsessted, antageligt som oftest i Danmark, da der i alle tilfælde er/var tale om danske kunder.

Det fremgår af selskabets regnskab, at der alene i selskabets første indkomstår, er afholdt udgifter til transport på op mod 25.000 kr., hvilket er en væsentlig udgift for selskabet, som utvivlsomt ville have været meget mindre, hvis ikke man havde gjort kunden den tjeneste, ved for egen regning og risiko, at transportere båden til Tyskland.

Selskabets salgspris før moms forbliver således uændret uanset, hvilket momsbeløb selskabet på vegne af de danske og tyske skattemyndigheder skal opkræve hos kunden og indbetalte til skattemyndighederne.

Kvaliteten af de regnskabsregistreringer der danner grundlag for selskabets årsrapport for 2007

Under henvisning til vedlagte kontoudtog for kassen siderne 46-55 (bilag 8) der viser ca. 400 bogførte kreditposteringer på selskabets kasse, som henholdsvis den 31. december 2006 og 30 juni 2007 modposterres af 2 debetposteringer på tilsammen knap kr. 250.000, modposteringen (krediteringen) er sandsynligvis sket på selskabets mellemregning med eneanpartshaver ([person1]). SKAT har ikke mulighed for at dokumentere denne påstand som konsekvens af, at selskabet på trods af SKATs anmodning herom, har valgt ikke at udlevere edb kontoudskrifter, der viser bogførte transaktioner på selskabets mellemregning med anpartshaver ([person1]). En mellemregning i selskabet der pr. 30. juni 2007 udviste en bogført gæld for selskabet til ([person1]) på kr. 219.644.

Med andre ord ([person1]) som officielt er uden indkomst i Danmark, skulle således løbende gennem selskabets 1. indkomstår (der løb over 19 mdr.), af egen lomme have betalt for kr. 219.644 driftsomkostninger for selskabet. For SKAT forekommer det indlysende, at såfremt disse driftsomkostninger reelt skulle påhvile selskabet, så må de pengemidler, som ([person1]) har brugt til løbende betaling af selskabet omkostninger ligeledes, stammer fra enten skattepligtig omsætning, der fejlagtigt ikke er tilflydt selskabet med derimod ([person1]) personligt. Alternativt har A/S rent faktisk haft væsentlige personlige indtægter, som af uransaglige årsager ikke er selvangive som værende skattepligtig indkomst i hverken Norge eller Danmark

SKATs overvejelser omkring hvad hoa ([person1]) potentielt kunne tænkes at leve af, når han nu helt åbenlyst ikke lever af at sælge sejlbåde i sit danske selskab

I hans egenskab af erfaren sejler forekommer det sandsynligt, at ([person1]) kunne tjene en årsindtægt mod betaling:

Bemærkninger til ([person1]) indsigelser

Efter gennemgang af fremførte indsigelser, begrundelser og synspunkter fra klagerens repræsentant af 7. februar 2012, finder SKAT ikke belæg for at ændre den i afgørelse af 19. juli 2011 foretagne skatteansættelse.

SKAT fastholder således de foretagne indkomstkorrektioner, og henviser i øvrigt til begrundet redegørelse i afgørelse af 19. juli 2011 anledning til yderligere at fremføre følgende relevante oplysninger for nævnte, til brug ved nævnets behandling af de respektive delpunkter.

Maskeret udlodning kr. 48.000, som følge af underkendt fradrag for udgiftsført husleje i selskabet, vedr. ejendommen [adresse1]

Det vurderes ikke at være af erhvervsmæssige grunde, men derimod i anpartshavers private interesse, at der via selskabet (ifølge lejekontrakt (bilag 6) er indgået aftale om brugsret til lokaler i [Udlerjers] beboelsesejendom i [by6].

Til støtte for denne påstand kan i flæng nævnes:

Tillige må det antages, at selskabets kræsne kundekreds er væsentlig mere interesseret i at besigtige og får sejlbåden demonstreret og diskuteret ved en eller flere prøvesejladser med ([person1]) ved roret, end at holde møder med ([person1]) langt fra sejlbåden med henblik på, at få udleveret nogle brochurer og lignende, som kunderne ligeså godt kunne få fremsendt fra selskabet pr. post eller E-mail.

Til sidst skal det igen påpeges, at selskabet stadig ikke har dokumenteret, at der er husleje omkostninger, idet der stadig er ikke fremkommet nogen bilag, der understøtter dette, og at der ej heller er nogen dokumentation for, at udgiften skulle være afholdt.

SKAT fastholder således, at ([person1]), at huslejeudgifter på 48.000 kr. anses for maskeret udlodning idet huslejeudgifterne ikke anses for at være anvendt i selskabets interesse med i ([person1]) interesse. ([person1]) beskattes af udlodningen i henhold til ligningsloven § 16 A.

Maskeret udlodning kr. 144.589 som følge af underkendt fradrag for rejseomkostninger i 6 lande

SKAT fastholder, at det er din personlige interesse, når du selv og i visse dokumenterbare tilfælde ligeledes din udlejer [...] er på messer og rejser i Danmark og udlandet på dit danske selskabs regning.

Som begrundelse herfor finder SKAT det relevant indledningsvis, at specificere de fratrukne omkostninger på de respektive lande som omkostning er afholdt i, samt i hvilken del af selskabets regnskabsperiode 28. februar 2006 – 30. juni 2007 omkostningerne er afholdt i.

SKAT finder det særligt interessant, at fordele de bogførte omkostninger i perioden før og efter 1. januar 2007. Dette som konsekvens af at alt selskabets bogførte omsætning i dets første indkomstår, sker i selskabets første 10 levemåneder i 2006, hvorimod der ingen omsætning i selskabet er bogført i perioden 1. januar 2007 – 30. juni 2007.

(...)

Specifikt for de af selskabet betalte rejseomkostninger i Danmark kr. 46.313

Det er SKATs vurdering, at de afholdte omkostninger i Danmark, ikke kan relatere sig til selskabets sparsomme driftsaktivitet, men derimod primært må relatere sig til de private indtægtsgivende erhvervsaktiviteter, som ([person1]) nødvendigvis må beskæftige sige med, idet han i en årrække ikke modtager løn fra sit selskab, og tilsvarende ikke skattepligtig lønindkomst i sit anmeldte bopælsland Norge (jf. faktuelle og objektive oplysninger beskrevet ovenfor i Afsnit ”SKATs foreliggende oplysninger om hvad ([person1]) har anmeldt af indkomster i hhv. Danmark og Norge og SKATs overvejelser omkring hvad hoa ([person1]) potentielt kunne tænkes at leve af, når han nu helt åbenlyst ikke lever af at sælge sejlbåde i sit danske selskab”).

Specifikt for de af selskabet betalte rejseomkostninger i Tyskland kr. 26.486

Det er bemærkelsesværdigt, at op mod 90 % af de bogførte udgifter i selskabet, der er afholdt i Tyskland, stammer for perioden 1. januar 2007 – 30. juni 2007 hvor selskabet overhovedet ingen omsætning har i Danmark, jf. faktuelle oplysninger beskrevet ovenfor i afsnit ” Driftsaktiviteten i ([person1]) danske selskab [virksomhed1] ApS”. Som konsekvens heraf er det SKATs vurdering, at de afholdte omkostninger i Tyskland, ikke kan relatere sig til selskabets driftsaktivitet, men derimod primært må relatere sig til de private indtægtsgivende erhvervsaktiviteter, som ([person1]) nødvendigvis må beskæftige sig med, idet han i en årrække ikke modtager løn fra sit arbejde, og tilsvarende ikke skattepligtig lønindkomst i sit anmeldte bopælsland Norge (jf. faktuelle og subjektive oplysninger beskrevet ovenfor i afsnit om ”SKATs foreliggende oplysninger om hvad ([person1]) har anmeldt af indkomster i hhv. Danmark og Norge og SKATs overvejelser omkring hvad hoa ([person1]) potentielt kunne tænkes at leve af, når han nu helt åbenlyst ikke lever af at sælge sejlbåde i sit danske selskab).

Specifikt for de af selskabet betalte rejseomkostninger i USA kr. 43.158

Det er SKATs påstand, at omkostninger afholdt i USA er selskabet uvedkommende, og således må være afholdt udelukkende i anpartshavers private interesse.

Under henvisning til at ([person1]) jf. faktuelle oplysninger beskrevet ovenfor i afsnit ”Oplysninger om ægteskabelig/familiemæssig status” har boet i USA i minimum 25 år, forekommer det indlysende, at ([person1]) 2 ophold i USA u hhv. februar og maj måned 2007 har privat karakter, opholdene USA sker sandsynligvis primært med henblik på at besøge derværende familie og venner. Samtidig har ([person1]) på ingen måde tilkendegivet overfor SKAT, at han skulle have erhvervsmæssige interesser i USA, hvilket regnskaberne ej heller på nogen måde afspejler.

Den tidligere statuerede udlodning vedrørende rejseomkostninger i USA fastholdes.

Specifikt for de af selskabet betalte rejseomkostninger i Polen kr. 5.043

I betragtning af at sejlbådene leveres/transporteres jf. ([person1]) til Danmark/Tyskland, finder SKAT det ikke sandsynliggjort, at de afholdte omkostninger i Polen, har været erhvervsmæssigt begrundet for selskabet.

Den tidligere statuerede udlodning vedrørende rejseomkostninger i Polen fastholdes således.

Specifikt for de af selskabets betalte rejseomkostninger i Sverige kr. 7.769

Det er SKATs påstand, at omkostninger afholdt i Sverige er selskabets driftsaktivitet uvedkommende, og således må være afholdt udelukkende i anpartshavers private interesse.

Dette uagtet om turene til Sverige er sket udelukkende i ([person1]) fritidsinteresse, eller om turene til Sverige er foretaget, med relation til de private indtægtsgivende erhvervsaktiviteter som ([person1]) nødvendigvis må beskæftige sig med, idet han i en årrække ikke modtager løn fra sit selskab, og tilsvarende ikke skattepligtig indkomst i sit anmeldte bopælsland Norge (jf. faktuelle og subjektive oplysninger beskrevet nedenfor i Afsnit ”SKATs foreliggende oplysninger om ([person1]) anmeldte bopæl og skattepligtsforhold til Danmark og Norge og SKATs overvejelser omkring hvad hoa ([person1]) potentielt kunne tænkes at leve af, når han nu helt åbenlyst ikke lever af at sælge sejlbåde i sit danske selskab”)

Den tidligere statuerede udlodning vedrørende rejseomkostninger i Sverige fastholdes således.

Specifikt for de af selskabet betalte rejseomkostninger i Norge kr. 13.053

Det er SKATs påstand, at omkostninger afholdt i Norge er selskabets driftsaktivitet uvedkommende, og således må være afholdt udelukkende i ([person1]) private interesse.

Dette under hensyntagen til at ([person1]) har oplyst til det danske folkeregister, at han defacto har bopæl i Norge. Som konsekvens af at ([person1]) er Norsk statsborger, har han utvivlsomt familie og venner i Norge, som han fra tid til anden af personlig interesse finder anledning til at besøge.

For så vidt angår ([person1]) eventuelle omkostninger til jævnlig transport mellem den anmeldte bopæl i Norge, og hans selskabs anmeldte domiciladresse adresse i [by6], er disse omkostninger selskabet indkomstopgørelse helt og aldelse uvedkommende.

Den tidligere statuerede udlodning vedrørende rejseomkostninger i Norge fastholdes således.

Maskeret udlodning kr. 3.693 som følge af underkendt fradrag for repræsentationsomkostninger

Det er SKATs påstand, at omkostninger som er bogført som værende repræsentationsomkostninger afholdt af selskabet, er selskabets driftsaktivitet uvedkommende. Disse omkostninger må derimod primært relatere sig til de private indtægtsgivende erhvervsaktiviteter, som ([person1]) nødvendigvis må beskæftige sig med, da han i en årrække ikke modtager løn fra sit selskab, og tilsvarende ikke skattepligtig lønindkomst i sit anmeldte bopælsland Norge (jf. faktuelle og subjektive oplysninger beskrevet nedenfor i afsnit ”SKATs foreliggende oplysninger om hvad ([person1]) har anmeldt af indkomster i hhv. Danmark og Norge og SKATs overvejelser omkring hvad hoa ([person1]) potentielt kunne tænkes at leve af, når han nu helt åbenlyst ikke lever af at sælge sejlbåde i sit danske selskab”)

Samtidig skal det også igen påpeges med hensyn til de afholdte repræsentationsomkostninger kr. 14.776 (fratrukket med 25 % = 3693 kr.), er der på ingen af bilagene anført anledning, hvem der har deltaget, hvorfor udgiften afholdes.

Når restaurationsbilag bruges som dokumentation for repræsentationsudgifter, kræves det at der på bilaget er noteret, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne. Da kravene om dokumentation og specifikation yderlig ikke er opfyldt, er det endnu et argument for, at SKAT anser udgifterne for privat afholdt udgifter.

(...)

Udbetalt kørselsgodtgørelse fra [virksomhed6] ApS kr. 39.076 (Bilag 11 )

SKAT fastholder, at den fra selskabet udbetalte kørselsgodtgørelse er skattepligtig for ([person1])

Alene det faktum at den i selskabet omkostningsførte kørselsgodtgørelse til anpartshaver, er sket som en efterpostering, i forbindelse med udfærdigelse af selskabets årsrapport og skatteopgørelse bevirker, at selskabet ikke opfylder betingelsen for at udbetale kørselsgodtgørelser til ([person1]) skattefrit.

Der må og bør gælde skærpede krav om som minimum udbetalingshyppigheden og den månedlige indberetningspligt, i tilfælde som dette, hvor ([person1]) i realiteten optræder som både arbejdsgivere og arbejdstager, med deraf følgende manglende reel mulighed for at arbejdsgiveren ([person1]) kan føre subjektiv kontrol af, at arbejdstageren ([person1]) ikke udbeder sig kørselsgodtgørelse for flere kørte km i selskabets tjeneste end han rent faktisk har kørt.

Selskabet bed ([person1]) har ikke løbende måned for måned udbetalt kørselsgodtgørelse til ([person1]) med den gældende km takst, efterhånden som han måned for måned har ført liste over og opgjort, hvor mange km han for egen regning skulle have kørt i selskabets tjeneste.

Selskabet har ved ([person1]) tilsvarende ikke måned for måned behørigt lønangivet, hvor mange km penge som man måned for måned, skulle have udbetalt skattefrit til dets eneanpartshaver ([person1])

Som konsekvens af at selskabet ved ([person1]) dokumenterbart ikke tilnærmelsesvis har opfyldt de gældende bestemmelser for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, skal den i selskabet bogførte omkostning benævnt kørselsgodtgørelse, anses for værende en skattepligtig A-indkomst for ([person1]).

SKAT fastholder således, at ([person1]) ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse, jf. ligningsloven § 9 stk. 5 og 9 B, i det [person1] bl.a. ikke har egen bil, og [virksomhed6] ApS ikke har udført den pligtige kontrol, af om betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse var opfyldt, Ifølge statsskatteloven § 4 er ([person1]) skattepligtig af alle sine indtægter.

Der er ikke hjemmel til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse ved kørsel i andres biler, da baggrunden for at give kørselsgodtgørelse bl.a. er det værditab, der sket ved brug af egen bil. Skattefri kørselsgodtgørelse gives alene for kørsel i egen bil.

Derudover er betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ej heller opfyldt, idet der ikke er udført den pligtige kontrol jf. LL § 9 stk. 5 og 9 B LV.A.B. 1.7.3, der henvises her til klager selv (klagen side 3 afsnit 4 -7) og SKATs afgørelse side 6 - 8.

SKAT og klager er således enige om, at der ikke er udført den pligtige kontrol.

SKAT fastholder således, at der skal ske beskatning af den udbetalte kørselsgodtgørelse, da skønsmæssige opgørelser ikke kan anerkendes.

SKAT anser således stadig ikke, at betingelser for skattefrihed er opfyldt.

(...)

SKATs vurdering af klagen

SKAT har vurderet, at der ikke er fremkommet oplysninger, der kan ændre SKATs opfattelse, SKAT fastholder således sin afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Maskeret udlodning

Alt hvad der udloddes fra et selskab til en hovedanpartshaver henregnes til dennes skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, er der grundlag for at statuere maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der "i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten", jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Repræsentationsudgifter

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Udgifterne har karakter af at være repræsentationsudgifter, da der er tale om udgifter til bl.a. mad og drikke.

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 procent af de afholdte udgifter.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt, jf. hermed Den juridiske vejledning 2016-1 afsnit C.C.2.2.2.5.4 Fradrag for udgifter til repræsentation, og Østre Landsrets dom SKM2003.559ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.

Klageren har fremlagt daterede bilag vedrørende udgifter til repræsentation. Der fremgår ikke yderligere oplysninger af bilagene, der specificerer, over for hvem eller i hvilken anledning udgifterne er afholdt.

Klageren har ikke tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Udgifterne anses afholdt i klagerens private interesse og klageren er dermed skattepligtig af beløbet som maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Rejseudgifter USA

Det er Landsskatterettens vurdering, at de afholdte udgifter i forbindelse med rejser til USA ikke kan anses som erhvervsmæssige udgifter.

Der er her lagt vægt på, at det er svært at se ud fra de fremlagte kvitteringer, hvilket materiale der er købt, og det er dermed ikke muligt for retten at vurdere, om der er tale om erhvervsmæssige udgifter. Det anses heller ikke som tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

Udgifterne til rejser i USA er ikke fradragsberettiget for selskabet. Da udgifterne anses som afholdt i klagerens personlige interesse, er klageren skattepligtig af beløbet som maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Rejseudgifter Danmark

Det er Landsskatterettens vurdering, at de afholdte udgifter i forbindelse med rejser i Danmark ikke kan anses som erhvervsmæssige udgifter.

Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på, at klageren har forklaret, at udgifterne er afholdt i forbindelse med udstillinger samt levering og service af både, men at levering af bådene hovedsageligt har fundet sted i Tyskland, og at der ikke er fremlagt nogen form for dokumentation, f.eks. i form af fakturaer, for at selskabet udfører service på både. Desuden har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse til klageren, hvilket ifølge kørselsregnskabet ser ud til at have dækket rejser til eventuelle udstillinger. Skatterådets taktser for kørselsgodtgørelse dækker også udgifter til benzin, og øvrige afholdte udgifter til benzin må derfor anses som private udgifter for klageren.

Udgifterne til rejser i Danmark er ikke fradragsberettiget for selskabet. Da udgifterne anses som afholdt i klagerens personlige interesse er klageren skattepligtig af beløbet som maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Rejseudgifter Tyskland

Landsskatteretten anser det som tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med rejser til Tyskland. Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på klagerens forklaringer om, at leveringen af de solgte både har fundet sted i Tyskland samt de fremlagte salgsfakturaer, der bekræfter dette.

Der er dog også fremlagt en del restaurationskvitteringer for flere personer, der efter deres karakter må betragtes som repræsentationsudgifter, hvis deltagerne har været selskabets forretningsforbindelser. Det fremgår imidlertid ikke af bilagene, hvem der har deltaget, eller i hvilken anledning arrangementet er afholdt, hvorfor udgifter til disse restaurationsbesøg ikke kan godkendes som erhvervsmæssige repræsentationsudgifter for selskabet.

Det er Landsskatterettens vurdering, at den fremlagte dokumentation for rejseudgifter i Tyskland generelt må anses som utilstrækkelig, hvorfor det ikke er muligt for retten at vurdere, om udgifterne er afholdt i selskabets eller klagerens personlige interesse. Landsskatteretten foretager derfor et skøn.

Efter en konkret vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at skønnet kan fastsættes efter den nye opgørelse klageren har fremsendt. Landsskatteretten anser derfor 12.616 kr. som afholdt i selskabets interesse. Den resterende del af beløbet anses som afholdt i klagerens private interesse, og klageren er dermed skattepligtig af beløbet som maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt, idet klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 12.616 kr.

Rejseudgifter Norge

Det er Landsskatterettens vurdering, at de afholdte udgifter i forbindelse med rejser til Norge ikke kan anses som erhvervsmæssige udgifter.

Ud fra sagens oplysninger er det uklart, hvor klageren har haft bopæl i de påklagede indkomstår. Hvis det antages, at klageren var bosiddende i Norge, som han selv har oplyst, kan de omhandlede udgifter til rejser mellem Norge og Danmark ikke anses for fradragsberettigede, idet de ikke kan anses for at være afholdt udelukkende i det øjemed at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 22. juli 1983, refereret i LSRM 1984, 29, hvor udgifter til hovedanpartshaverens rejser mellem Danmark og hjemmet i Spanien ikke var fradragsberettiget, hovedanpartshaveren fik ikke udbetalt løn i de pågældende indkomstår.

Udgifterne til rejser til Norge er ikke fradragsberettiget for selskabet. Da udgifterne anses som afholdt i klagerens personlige interesse, er klageren skattepligtig af beløb som maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Rejseudgifter Sverige

Landsskatteretten anser det som tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været afholdt erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med rejser til Sverige. Der er her lagt vægt på, at selskabet er underleverandør til selskabet [virksomhed2], og at hovedanpartshaveren har forklaret, at der i den forbindelse har været obligatoriske møder i Sverige hos [virksomhed2].

Der er dog også fremlagt en del restaurationskvitteringer for flere personer, der efter deres karakter må betragtes som repræsentationsudgifter, hvis deltagerne har været selskabets forretningsforbindelser. Det fremgår imidlertid ikke af bilagene, hvem der har deltaget, eller i hvilken anledning arrangementet er afholdt, hvorfor udgifter til disse restaurationsbesøg ikke kan godkendes som erhvervsmæssige repræsentationsudgifter for selskabet.

Det er Landsskatterettens vurdering, at den fremlagte dokumentation for rejseudgifter i Sverige generelt må anses som utilstrækkelig, hvorfor det ikke er muligt for retten at vurdere, om udgifterne er afholdt i selskabets eller klagerens personlige interesse. Landsskatteretten foretager derfor et skøn.

Efter en konkret vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at skønnet kan fastsættes efter den nye opgørelse klageren har fremsendt. Landsskatteretten anser derfor 3.538 kr. som afholdt i selskabets interesse. Den resterende del af beløbet anses som afholdt i klagerens private interesse, og klageren er dermed skattepligtig af beløbet som maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt idet klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 3.538 kr.

Rejseudgifter Polen

Landsskatteretten anser det som tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været afholdt erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med rejser til Polen. Der er her lagt vægt på forklaringerne om, at bådene blev bygget på et værksted i Polen, og at klageren i flere tilfælde har været til stede på fabrikken for at inspicerer produktionen.

Der er dog også fremlagt en del restaurationskvitteringer for flere personer, der efter deres karakter må betragtes som repræsentationsudgifter, hvis deltagerne har været selskabets forretningsforbindelser. Det fremgår imidlertid ikke af bilagene, hvem der har deltaget, eller i hvilken anledning arrangementet er afholdt, hvorfor udgifter til disse restaurationsbesøg ikke kan godkendes som erhvervsmæssige repræsentationsudgifter for selskabet.

Det er Landsskatterettens vurdering, at den fremlagte dokumentation for rejseudgifter i Tyskland generelt må anses som utilstrækkeligt, hvorfor det ikke er muligt for retten at vurdere, om udgifterne er afholdt i selskabets eller klagerens personlige interesse. Landsskatteretten foretager derfor et skøn.

Efter en konkret vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at skønnet kan fastsættes efter den nye opgørelse klageren har fremsendt. Landsskatteretten anser derfor 7.911 kr. som afholdt i selskabets interesse. Den resterende del af beløbet anses som afholdt i klagerens private interesse, og klageren er dermed skattepligtig af beløbet som maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt idet klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 7.911 kr.

Opgørelse over maskeret udlodning i form af rejseudgifter

Husleje

Landsskatteretten skal bemærke, at der ikke er overensstemmelse mellem beløbene på den fremlagte lejekontrakt, kontospecifikationerne og kontoposteringerne samt oversigten i mailen fra [finans1]. På baggrund af de forskelligt angivne beløb, mener Landsskatteretten ikke, at huslejen i den fremlagte lejekontrakt umiddelbart kan lægges til grund, og retten finder det heller ikke sandsynliggjort, at selskabet har haft erhvervsmæssige huslejeudgifter på 48.000 kr.

Efter en konkret vurdering anser Landsskatteretten det som sandsynliggjort, at selskabet har afholdt udgifter på i alt 25.000 kr. i henhold til de pengeoverførsler, der er dokumenteret ved overførselskvitteringer. Der er her lagt vægt på, at der er fremlagt en lejekontrakt, og at beløbene ses overført fra selskabet til udlejers konto.

Det bemærkes, at den fremlagte oversigt fra [finans1] med henvisninger til indsætninger på udlejers konto ikke kan anses som dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige formål. Der er her lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at det er selskabet, der har foretaget de pågældende indbetalinger.

Imidlertid er det Landsskatterettens vurdering, at den fremlagte lejekontrakt ud fra ordlyden også vedrører klagerens personlige forhold. Der er her henset til, at det fremgår af lejekontrakten, at der også er lejet et værelse til overnatning, og at der er mulighed for ophold i andre værelser på ejendommen. Derfor kan kun en del af de 25.000 kr. anses som afholdt i selskabets interesse. Efter en konkret vurdering skønner Landsskatteretten, at 60 % af det lejede er erhvervsmæssigt begrundet, og at 15.000 kr. til husleje er afholdt i selskabets interesse.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt, idet maskeret udlodning i form af selskabets betaling af husleje nedsættes med 15.000 kr. fra 48.000 kr. til 33.000 kr.

Modregning af maskeret udlodning i gæld fra selskabet til klageren

Landsskatteretten bemærker, at der ikke er taget specifikt stilling til, om de for klageren private udgifter vil kunne modregnes i en evt. gæld fra selskabet til klageren. Landsskatteretten har således kun taget stilling til udgifternes karakter og ikke til klagerens endelige skatteansættelse for det pågældende indkomstår, da dette ikke var omfattet af det påklagede forhold.

Skattefri kørselsgodtgørelse

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også formuegoder af pengeværdi er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på f.eks. en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav, uanset om personen faktisk får betalingen jf. hermed SKATs juridiske vejledning 2016-2 afsnit C.A.1.2.1 Beskatningstidspunkt.

Når der først er erhvervet ret til en indkomst, kan et efterfølgende afkald eller tilbagebetaling ikke tillægges skattemæssig betydning. Det er ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren ikke har modtaget det bogførte beløb fra selskabet. Der er her lagt vægt på, at det fremgår af selskabets regnskab, at der er udbetalt kørselsgodtgørelse til klageren, og at det først på kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev bemærket, at beløbet ikke er udbetalt. På det forlæggende grundlag mener Landsskatteretten under alle omstændigheder, at klageren i hvert fald har erhvervet ret til beløbet.

Det fremgår af ligningslovens dagældende § 9, stk. 5, at godtgørelse for dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig befordring omfattet af ligningslovens § 9 B, kan udbetales skattefrit til lønmodtagere.

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Dette fremgår af § 2, stk. 1 i skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 vedrørende udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er endvidere en forudsætning for at kunne modtage befordringsgodtgørelse, at der er tale om en lønmodtager, jf. ligningslovens § 9 stk. 4, og Østre Landsrets dom af 2. februar 2001, offentliggjort i SKM2001.141.ØLR, hvor en hovedanpartshaver ikke kunne anses for lønmodtager, da hun ikke havde modtaget noget vederlag fra selskabet.

Landsskatteretten bemærker, at klageren som selskabets eneste ansatte og hovedanpartshaver har et interessefællesskab med selskabet, hvorfor der stilles strenge krav til dokumentation for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, jf. Vestre Landsrets dom af 11. november 2010, offentliggjort i SKM2010.778.VLR.

Klageren har ikke fået udbetalt løn fra selskabet i den pågældende periode og er dermed ikke at betragte som lønmodtager i skattemæssig forstand. Klageren er af denne grund ikke berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse fra selskabet. Der henvises til Højesterets dom af 14. december 1999, offentliggjort i TfS 2000, 58.

Det skal desuden bemærkes, at det ikke er dokumenteret, at klageren var ejer af en bil i en del af den pågældende periode. For biler ejet af andre personer vil man i visse tilfælde kunne opfylde betingelsen om kørsel i ”egen bil”. Det må dog kræve, at man selv afholder de reelle faktiske udgifter – både faste og variable omkostninger – der svarer til de udgifter, man ville have haft, hvis man ejede bilen – det vil sige afskrivninger, vedligeholdelse, benzin, forsikring m.v. Der henvises til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 21. november 2000, offentliggjort i TfS 2000, 1020. Der henvises også til, at Skatterådets satser for skattefri befordringsgodtgørelse tilsigter at dække ordinære erhvervsmæssige driftsudgifter for en bil, som f.eks. udgifter til benzin, vedligeholdelse, parkering, vægtafgift, forsikring og værditab. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2006 om Skatterådets satser for 2007 for udbetaling af skattefri godtgørelse.

Det er udokumenteret, at klageren har afholdt nogen form for udgifter på en påstået lånt bil, herunder også afskrivninger/værditab på bilen. Dermed har klageren heller ikke godtgjort, at betingelsen om kørsel i ”egen bil” er opfyldt.

Det fremlagte kørselsregnskab opfylder endvidere ikke kravene til dokumentation for de kørte kilometer.

Den udbetalte befordringsgodtgørelse er dermed skattepligtig for klageren efter statsskattelovens § 4, ligningslovens dagældende § 9, stk. 5, og § 2, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Klageren har gjort gældende, at hvis kørselsgodtgørelsen er skattepligtig, så må han have ret til at fratrække de direkte benzinudgifter.

Det er uklart om klageren her henviser til udgifter, som er afholdt af ham selv eller af selskabet.

Såfremt der er tale om udgifter, der er afholdt af klageren selv, bemærker Landsskatteretten, at det kun er selvstændigt erhvervsdrivende, der har mulighed for at fratrække faktiske udgifter til kørsel, der er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9B. Lønmodtagere og andre personer, der ikke modtager vederlag for udført arbejde, kan ikke fratrække faktiske kørselsudgifter. Dermed har klageren ikke ret til fradrag for benzinudgifter.

Såfremt der er tale om udgifter, der er afholdt af selskabet, kan de ikke fradrages i klagerens indkomst.