Kendelse af 06-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

Ydelser fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS

Faktiske oplysninger

SKAT har i forbindelse med en undersøgelse af [virksomhed1] ApS under konkurs (opløst ved konkurs den 6. december 2012) og [virksomhed3] ApS under konkurs (opløst ved konkurs den 17. januar 2013), begge selskaber kontrolleret af [person1], konstateret, at der i de to selskaber er foretaget dispositioner, som efter SKATs opfattelse har haft indflydelse på klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Undersøgelsen er i samarbejde med politiet startet med en ransagning, hvor diverse regnskabsmateriale blev beslaglagt. Undersøgelsen rettede sig primært mod [virksomhed4] som bygherre og [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS som leverandør. Klageren var projektleder hos [virksomhed4] og havde indflydelse på, hvem der skulle udføre byggeopgaver hos [virksomhed4].

Klageren har ifølge SKAT misbrugt sin stilling hos [virksomhed4] ved at godkende fiktive fakturaer fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS for arbejde udført hos [virksomhed4], som efterfølgende er betalt af [virksomhed4].

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse således:

Af dom af 25. april 2014 fra Retten i [by1] fremgår, at der var rejst tiltale mod klageren (tidligere [person2]), [person1], [person3], [person4], [person5] og [person6].

Det fremgår bl.a. af udskrift fra dombogen, hvilke punkter klageren er tiltalt for:

”[person2] og [person1]

1.

bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, ved i perioden fra den 12. februar 2007 til den 26. marts 2009 i forening og efter forudgående aftale at have fremkaldt den vildfarelse ved [virksomhed4]s personale, at [virksomhed4] skyldte penge til selskabet [virksomhed3] ApS, idet de tiltalte udstedte fakturaer til [virksomhed4], [adresse1] i [by2] for et samlet beløb på 2.471.883,45 kr. for ydelser, der ikke var udført eller leveret til [virksomhed4], hvorved de formåede [virksomhed4] til uretmæssigt at udbetale sig et tilsvarende beløb, alt som nedenfor beskrevet:

...

2.

bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, ved i perioden fra den 11. april 2007 til den 3. juli 2009 i forening og efter forudgående aftale at have fremkaldt den vildfarelse ved [virksomhed4]s personale, at [virksomhed4] skyldte penge til selskabet [virksomhed1] ApS, idet de tiltalte udstedte fakturaer til [virksomhed4], [adresse1] i [by2] for et samlet beløb på 1.606.981,25 kr. for ydelser, der ikke var udført eller leveret til [virksomhed4], hvorved de formåede [virksomhed4] til uretmæssigt at udbetale sig et tilsvarende beløb, alt som nedenfor beskrevet:

...

[person2] og [person3]

3.

Bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, ved i perioden fra den 1. februar 2008 til den 3. juli 2009 i forening og efter forudgående aftale at have fremkaldt den vildfarelse ved [virksomhed4]s personale, at [virksomhed4] skyldte penge til selskabet [virksomhed5], idet de tiltalte udstedte nedennævnte fakturaer til [virksomhed4], [adresse1] i [by2] for et samlet beløb på 1.242.596,25 kr. svarende til ca. 2.627 arbejdstimer, selvom der reelt kun var leveret 424 arbejdstimer til [virksomhed4], hvorved de formåede [virksomhed4] til uretmæssigt at udbetale sig 953.418,75 kr., alt som nedenfor beskrevet:

...

[person2] og [person4]

4.

bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, ved i perioden fra den 7. december 2007 til den 29. juni 2009 i forening og efter forudgående aftale at have fremkaldt den vildfarelse ved [virksomhed4]s personale, at [virksomhed4] skyldte penge til selskabet [virksomhed6], idet de tiltalte udstedte fakturaer til [virksomhed4], [adresse1] i [by2] for et samlet beløb på 505.765,00 kr. for ydelser, der ikke var udført eller leveret til [virksomhed4], hvorved de formåede [virksomhed4] til uretmæssigt at udbetale sig et tilsvarende beløb, alt som nedenfor beskrevet:

...

[person2], [person1] og [person5]

5.

bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, ved i perioden fra den 4. november 2008 til den 5. juli 2009 i forening og efter forudgående aftale at have fremkaldt den vildfarelse ved [virksomhed4]s personale, at [virksomhed4] skyldte penge til selskabet [virksomhed7] ApS, idet de tiltalte udstedte fakturaer til [virksomhed4], [adresse1] i [by2] for et samlet beløb på 140.852,50 kr. for ydelser, der ikke var udført eller leveret til [virksomhed4], hvorved de formåede [virksomhed4] til uretmæssigt at udbetale sig et tilsvarende beløb, alt som nedenfor beskrevet:

...

[person2]

6.

Bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, ved efter den 6. november 2008 at have fremkaldt den vildfarelse ved [virksomhed4]s personale, at [virksomhed4] skyldte 12.558,88 kr. til selskabet [virksomhed8] A/S, idet tiltalte ved [virksomhed8] A/S foretog privat indkøb af en samletank, hvorefter han formåede [virksomhed8] til at udstede fakturaen til [virksomhed4], [adresse1] i [by2], hvorefter [virksomhed4] betalte den omhandlede faktura, hvorved [virksomhed4] led et tilsvarende formuetab, alt som nedenfor beskrevet:

...

Sagen anmeldes af [virksomhed4], [by2] den 09. oktober 2009 da [virksomhed4] mistænkte en hos dem ansat projektleder ved navn [person2] for at være bagmand til bedrageri overfor [virksomhed4]. Bedrageriet var sket ved at 5 navngivne firmaer over en længere periode havde tilsendt [virksomhed4] en række fiktive fakturaer for arbejde udført hos [virksomhed4], uagtet at dette jf. [virksomhed4] ikke var blevet udført af de 5 firmaer. Fakturaerne/arbejdet var bestilt/godkendt af den nævnte projektleder.

[virksomhed4] blev opmærksomme på bedrageriet efter at man havde konstateret, at den pgl. projektleder havde opstartet et firma ved siden af ansættelsen i [virksomhed4], uagtet man havde frarådet ham dette tidligere. Man havde derfor indkaldt pgl. til samtale den 05. juni 2009 vedrørende dette, men pgl. sygemeldte sig den pgl. dag. Efter pgl.s sygemelding indløb der fakturaer, som man ikke kunne stedfæste til noget projekt, ligesom man ved overdragelse af et af [person2]s projekter til anden projektleder konstaterede, at der ikke var så mange penge tilbage i projektet som forventet. Man lavede derefter en gennemgang af fakturaer og konstaterede derunder, at der til [virksomhed4] var tilgået fakturaer fra 5 firmaer, som ikke var godkendt til at arbejde hos [virksomhed4]. Da der til enhver arbejdsopgave på den relevante del af [virksomhed4] - [...]-fabrikkerne - altid skal og altid bliver udfærdiget en arbejdstilladelse til firmaet/personen for at udføre det nævnte arbejde, gennemgik [virksomhed4] samtlige arbejdstilladelser i de to [...]-fabrikker ([...] 2 og [...] 4), hvor langt størstedelen af arbejde var udført. Herunder konstateredes, at der aldrig var udstedt arbejdstilladelse til 4 af de 5 firmaer, mens der til det sidste firma ([virksomhed5]) kun var udstedt arbejdstilladelser til en lille del af de arbejdstimer, der rent faktisk var faktureret for. [virksomhed4] er på baggrund af de manglende arbejdstilladelser sikker på, at det nævnte arbejde ikke er udført.

[virksomhed4] har på baggrund af faktureringer i 2008 og 2009 konstateret,

at de nævnte firmaer uberettiget har faktureret [virksomhed4] for ikke udført arbejde for følgende beløb:

Ved strafudmålingen har retten anset det som en skærpende omstændighed, at bedragerierne er foregået systematisk over en meget lang periode. Herudover er det anset som særdeles skærpende for de tiltalte [person2] og [person6], at forholdene er begået under deres ansættelse, hvorved de groft har krænket det tillidsforhold, der har været mellem arbejdsgiver og ansatte. Det er endvidere skærpende, at det i flere af forholdene drejer sig om meget store beløb.

Forholdene blev begået i 2007 til 2009 og under hensyn til den lange tid, der er forløbet, er der sket en nedsættelse af de forskyldte straffe.

For så vidt angår de tiltalte [person1], [person2] og [person6] findes det under hensyn til forholdenes karakter at være udelukket at gøre straffene hverken helt eller delvist betingede på trods af gode personlige forhold.

...

Straffen fastsættes for tiltalte, [person2],til fængsel i 2 år 6 måneder, jf. straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279.”

Dommen blev bl.a. af klageren anket til Østre Landsret.

Østre Landsret afsagde dom den 20. marts 2015, hvoraf bl.a. fremgår:

”Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1 og 2:

Landsretten lægger efter det oplyste fra [virksomhed4] sammenholdt med forklaringerne fra [person7] og [person8] til grund, at grundlaget for [virksomhed4]s politianmeldelse af 9. oktober 2009 var en gennemgang af fakturaer, hvorved [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS, der alene blev benyttet som leverandører af [person2], havde afregnet arbejde, uden at man efterfølgende kunne finde arbejdstilladelser for de pågældende arbejder eller konstatere, at arbejderne var udført af de pågældende selskaber.

Vedrørende spørgsmålet om arbejdstilladelser lægges det efter bevisførelsen til grund, at der i henhold til reglerne skulle udstedes en arbejdstilladelse som beskrevet af byretten, men at det må anses for usikkert, om disse regler har været fulgt helt stringent på [virksomhed4], herunder om der blev udstedt arbejdstilladelser til alt udendørs arbejde, og om alle udstedte arbejdstilladelser blev gemt. Det forhold, at der ikke foreligger en arbejdstilladelse for et bestemt stykke arbejde, kan derfor ikke i sig selv anses som bevis for, at arbejdet ikke er udført. Imidlertid foreligger der ikke en eneste arbejdstilladelse for det af tiltalen omfattede arbejde, der skulle være udført af [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS i perioden fra den 11. april 2007 ti I den 3. juli 2009, og som er faktureret med mere end 4 mio. kr., selvom der i henhold til fakturaerne er tale om arbejde, som må have krævet et betydeligt antal personers arbejdskraft over mange dage.

[person2]s forklaring om, at det efter hans opfattelse kun var ”varmt arbejde", der krævede en arbejdstilladelse, må efter bevisførelsen tilsidesættes som utroværdig. Landsretten har herunder lagt vægt på, at forklaringen strider mod [virksomhed4]s dagældende regler om arbejdstilladelser, som [person2] henset til sin stilling som projektleder og dermed rekvirent af arbejde fra eksterne leverandører var bekendt med. Han skriver da også i sin mail af 30. januar 2007, at de er gået over til almindelig procedure for arbejdere på [...]­ fabrikkerne, og at dette indebærer, at "der i hvert tilfælde skal indhentes arbejdstilladelser". Hertil kommer, at der til andre firmaer er udstedt arbejdstilladelser til arbejde, som [person2] ikke selv definerer som "varmt arbejde".

Der er heller ikke andre oplysninger i sagen, der dokumenterer, at der på [virksomhed4] i [by2] efter kantinebyggeriet i 2006/2007 blev udført arbejde af polske arbejdere. Ingen af [virksomhed4]s medarbejdere har således observeret polske arbejdere i den periode, som tiltalen omhandler, og der er i bilagene fra [virksomhed4] intet skriftligt materiale vedrørende de pågældende entrepriser bortset fra de udstedte fakturaer. Forklaringen fra [person2] om, at alt kontraktmaterialet fandtes i projektmapper, som ikke er inddraget under sagen, må tilsidesættes som utroværdig, herunder fordi materialet heller ikke er fundet i selskabernes besiddelse. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at der i de timeopgørelser, som er udarbejdet af [person9] og [person10], ikke ses anvendt polsk arbejdskraft på [virksomhed4] i den periode, som tiltalen vedrører, hvilket er bekræftet ved de pågældendes vidneforklaringer. De vidneforklaringer, der er afgivet af polske arbejdere, giver heller ikke grundlag for at fastslå, at det fakturerede arbejde rent faktisk blev udført.

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 27. juni 2005 med [person1] som registreret direktør. [person2] var registreret som direktør i [virksomhed3] ApS fra den 18. september 2007 til den 21. januar 2008 og erhvervede i 2007 med virkning fra den 1. januar 2008 halvdelen af anparterne i selskabet fra [virksomhed1] ApS. De tiltalte samarbejdede endvidere om flere projekter, herunder et hotelprojekt i Grækenland, og deres samarbejde havde ikke en normal forretningsmæssig karakter, hvilket er illustreret blandt andet ved den i dommens præmisser citerede oversigt over "Samarbejdet mellem [x1] og [x2]". Det er ubestridt, at "[x1]" er identisk med [person2], og at "[x2]" er identisk med [person1].

[person2] havde på [virksomhed4] en betroet stilling som projektleder, der gav ham bemyndigelse til på egen hånd at udvælge og indgå aftaler med eksterne leverandører. Han udarbejdede som led i sin ansættelse oplæg til budgetter for de enkelte projekter og havde dermed stor indflydelse på omfanget af de midler, der blev afsat til projekterne. Han var tillige den person, der i forhold til projektet skulle sikre, at det fakturerede arbejde var blevet udført. Hans deltagelse i leverandørvirksomheder og øvrige samarbejde med [person1] gav ham derved en dobbeltrolle, som gav både en begrundelse og en mulighed for ud­ stedelse og honorering af fiktive fakturaer.

[person1] har om sin egen rolle forklaret, at han ikke havde kendskab til arbejdspladsen på [virksomhed4] eller det arbejde og de maskiner, der skulle leveres, men at han desuagtet rekvirerede polsk arbejdskraft, herunder ingeniører og teknikere, til udførelse af ikke blot forefaldende rengørings- og oprydningsopgavcr, men også til arbejdsopgaver af kompliceret teknisk karakter. Instruktionen af de polske arbejdere skulle være sket gennem [person2] eller tømreren [person5], men ingen af dem taler polsk. Indholdet af de fakturaer, han fremsendte til [virksomhed4], var meddelt ham af [person2], herunder beskrivelsen af de udførte arbejder og prisen herfor. Landsretten finder det herefter bevist, at der ikke har været anvendt polsk arbejdskraft til udførelsen af det arbejde, der er faktureret og afregnet ved de i tiltalen omfattede fakturaer.

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der om de enkelte fakturaer er anført i dommen, findes de tiltalte også efter bevisførelsen i landsretten skyldige i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1 og 2.

Det tiltrædes, at der i de opgjorte beløb ikke er foretaget fradrag for moms.

Ad forhold 3:

[person3] har i den periode, som tiltalen omfatter, udført diverse arbejdsopgaver med arbejdstilladelse på [virksomhed4]. Imidlertid er der faktureret for væsentligt flere timer end dem, der fremgår af arbejdstilladelserne, og landsretten er enig med byretten i, at det på fakturaerne anførte timetal i perioder er urealistisk højt. [person3]s forklaring for landsretten om, at han også før den 1. november 2008 fik hjælp af [person11] eller andre, støttes ikke af de i sagen foreliggende arbejdstilladelser, og det virker ikke sandsynligt, at en person med fysiske problemer på arbejdsprøvning skulle have bidraget væsentligt til det fakturerede arbejde.

På denne baggrund og henset til den af [person12] for landsretten afgivne forklaring og i øvrigt af de grunde, der er nævnt af byretten, tiltrædes det, at [person2] og [person3] er fundet skyldige i bedrageri ved udstedelse af fakturaer for fiktive ydelser og overfakturering af udført arbejde i det ved dommen fastslåede omfang.

Ad forhold 4:

[person4] har heller ikke for landsretten kunnet forklare nærmere om det arbejde, han skulle have udført på [virksomhed4]. Det forhold, at netop [person2] skulle hjælpe ham med at udskrive fakturaer, findes yderligere at understøtte, at fakturaerne ikke dækker over udført arbejde.

Vidnet [person12] har for landsretten forklaret, at der er opsat påkørselsstolper på [virksomhed4]s område, at dette arbejde har krævet arbejdstilladelse, og at hun ikke mener at have talt med [person4] i den anledning.

På denne baggrund findes de tiltalte [person2] og [person4] af de grunde, der er anført af byretten, skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 6:

Af de grunde, der er anført af byretten, findes [person2] skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 7:

Det fremgår af tiltalen, at [virksomhed1] ApS over for [virksomhed9]har faktureret arbejde for et samlet beløb på 5.993.436,25 kr. svarende til 11.248 arbejdstimer, hvilket ikke er bestridt af [person1]. Det er endvidere ved byrettens afgørelse lagt til grund, at der ikke er præsteret over 6.408 arbejdstimer i 2007 samt et mindre antal arbejdstimer i 2008.

[person1] har forklaret, at han ikke udførte kontrol med udforeisen af arbejdet eller med hvor mange arbejdstimer, der blev præsteret, idet opgørelsen af timerne skulle foretages af hovedentreprenørens tilsynsførende på pladsen og videregives til [person1] af [person6] eller en af ingeniørerne på byggepladsen.

Efter forklaringerne fra [person6], [person13] og [person14] er der ingen af de ansatte i [virksomhed9],der har optalt og indberettet timer for [virksomhed1] ApS' polske arbejdere på pladsen. Der findes timeopgørelser udarbejdet af [person10] og [person9] vedrørende [person15], men der er ingen sammenhæng mellem disse timeopgørelser og de fakturerede beløb, og der foreligger heller ikke i øvrigt oplysninger, der antagelig gør, at [virksomhed1] ApS på denne byggeplads har erlagt flere arbejdstimer, end byretten har lagt til grund ved sin afgørelse.

[person6]s bemærkning i mailen af 28. april 2008 "griner og så kan der ikke tvinges mer ud af den plads", var ikke relateret til byggeriet hos [person15], og det regnskab over parternes mellemværende med omtale af byggeriet på [person15], der er gengivet i byrettens præmisser, ses ikke vedhæftet af [person6], men derimod af [person1], da han videresendte mailen til sig selv. [person6] har imidlertid løbende fremsendt tilsvarende regnskaber vedrørende [person15] til [person1], og det fremgår heraf, at der ikke var tale om et reelt samarbejdsforhold mellem [person1] og [person6], idet såvel en overskudsandel på 15 % til [person1] og betalinger af private udgifter for [person6] indgår i regnskabet.

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er nævnt af byretten, findes [person1] skyldig i dette forhold i det ved dommen fastslåede omfang.

Strafudmåling:

Straffen for de tiltalte [person2] og [person1], der fastsættes som en tillægsstraf i medfør af straffelovens § 89, forhøjes til fængsel i 3 år.

Der findes efter forholdenes grove karakter ikke grundlag for at gøre straffene helt eller delvist betingede, ej heller med vilkår om samfundstjeneste.

...”.

SKATs afgørelse

SKAT har den 25. juli 2011 forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 således:

2007:

Modtagne ydelser fra [virksomhed1] ApS i form af afholdte udgifter og polsk arbejdskraft 301.040 kr.

Beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4.

2008:

Modtagne ydelser fra [virksomhed1] ApS i form af afholdte udgifter, polsk arbejdskraft samt anparter i [virksomhed3] ApS 559.550 kr.

Modtagne ydelser fra [virksomhed3] ApS i form af afholdte udgifter, investering i [...] samt fri bil til rådighed er anset for løn fra [virksomhed3] ApS 1.090.674 kr.

Beløbene er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.

2009:

Modtagne ydelser fra [virksomhed3] ApS i form af afholdte udgifter samt fri bil til rådighed er anset for løn fra [virksomhed3] ApS 174.236 kr.

Beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har påklaget SKATs afgørelse.

Repræsentanten har vedrørende indkomstårene 2007, 2008 og 2009 gjort gældende, at SKAT ikke har oplyst eller sandsynliggjort, hvorfor klageren er forhøjet som anført i SKATs afgørelse.

De væsentligste enkeltposter i afgørelsen vedrører levering af et stort antal arbejdstimer fra [virksomhed1] ApS til klageren.

For 2007 opgøres dette antal arbejdstimer til 2.457 timer, og for 2008 opgøres antallet til 3.515 timer. I alt skulle der således være leveret arbejdskraft for 5.972 timer til klageren.

SKAT har ikke oplyst eller sandsynliggjort, hvorfor [virksomhed1] ApS skulle have leveret en sådan mængde arbejdskraft uden krav om betaling, ligesom SKAT ikke har formodninger om, hvordan klageren skulle have gjort brug af et sådant antal leverede arbejdstimer. Tværtimod ligger det i sagen fast, at klageren ikke har fået udført håndværksarbejde på sin bopæl eller bedrevet nogen virksomhed, som kunne foranledige et sådant brug af arbejdskraft.

SKATs tese bygger på en antagelse om, at [person1], som ejer af [virksomhed1] ApS, har leveret disse ydelser vederlagsfrit ”uden at Skat er bekendt med de præcise bevæggrunde, men ud fra den antagelse, at den manglende fakturering til klager tjener privatøkonomiske interesser”.

Når det samtidig lægges til grund, at SKAT ikke har nogen teori om, hvad denne ”leverede” arbejdskraft er brugt til, frembyder sagen en nærmest juridisk absurditet.

Forholdet er det, at der nærmest lægges op til, at klageren skal bevise, at han ikke har fået leveret næsten 6.000 arbejdstimer uden beregning.

Som det fremgår af klagerens tidligere oplysninger, har han fået udført et meget begrænset stykke håndværksarbejde på sin ejendom (mindre gulvstøbning og flisearbejde).

Besigtigelse på klagerens ejendom – som ved ransagningen – har fastslået, at der ikke er udført betydelige håndværksarbejder på denne.

SKATs tese bygger på et notat udarbejdet af [person1] om opgørelse af et samarbejde mellem ”[x1]” og ”[x2]”.

Denne opgørelse står for [person1]s egen regning og kan ikke på nogen måde anerkendes af klageren.

Klageren og [person1] har haft et samarbejde, hvor klageren bl.a. har anvendt [person1]s entreprenørselskab som leverandør af håndværksmæssige ydelser på lagerens arbejdsplads [virksomhed4]. Dele af dette samarbejde er angiveligt under politimæssig efterforskning. Klageren er ikke sigtet, og [person1]s egenhændigt udarbejdede bilag og dokument må stå helt for hans egen regning.

SKAT synes at ville trække en skattemæssig konsekvens af en endnu ikke færdigbehandlet politisag. Det er aldeles uholdbart i denne situation for så vidt angår et krav om beskatning af ”fiktivt” opgjorte arbejdstimer.

Klageren afviser, at han på nogen måde har modtaget arbejdsydelser i 2007 og 2008 for op mod 6.000 timer. Kravet er underbygget, på ingen måde sandsynliggjort og tilsyneladende alene bygget på en fiktion produceret af [person1].

Man kan kun gætte på baggrunden for [person1]s formål hermed, men dette hører under spekulationer og relaterer sig til, hvordan han måske har ønsket at ”bogføre” sig til betydelige udgifter i egne selskaber med disses fallit til følge.

Klageren har ingen andel heri.

Klageren kan følgelig ikke pålignes en forhøjet indtægt i 2007 for arbejdskraft på 2.457 time opgjort til 171.990 kr. og det samme for 2008 med 3.515 timer opgjort til 246.050 kr.

Indkomståret 2007 i øvrigt

Afholdte udgifter 129.050 kr. Ligesom det er gældende for de ”bogførte” arbejdstimer til gavn for klageren er forholdet her, at SKAT alene henholder sig til bogføringen foretaget af [person1] i [virksomhed1] ApS’ bogholderi.

Igen kan man kun gisne om, hvorfor der er bogført, som det er sket, men igen tyder det på, at der i [virksomhed1] ApS’s bogholderi skulle bogføres udgifter for at formindske selskabets resultat af andre årsager.

Af de bogførte udgifter kan klageren alene anerkende at have fået leveret 2 mahognidøre til 20.506,25 kr., hvilke døre kan beses på klagerens ejendom.

For så vidt angår reparation af bil gør klageren gældende, at bilen skulle repareres efter, at en af [virksomhed1] ApS’s medarbejdere havde lånt denne og ødelagt den. Da lån til brug er underlagt objektivt ansvar, er det naturligt, at [virksomhed1] ApS betaler reparation, men uden at [virksomhed1] ApS bogfører dette som en ydelse til klageren. Kravet om beskatning afvises derfor.

For så vidt angår rejseudgifter afvises det, at klageren skal beskattes at værdi af rejser betalt af [virksomhed1] ApS for klagerens kollegaer hos [virksomhed4]. De omhandlede personer havde selvstændig forretningsforbindelse med [virksomhed1] ApS, og det må antages, at rejseudgifterne er afholdt som følge heraf.

For så vidt angår omkostninger til rejser for klageren må dette opfattes som leverandørmarkedsføring af [virksomhed1] ApS for en kunderepræsentant.

Øvrige omkostninger bogført af [person1] i [virksomhed1] ApS’s bogholderi for 2007 og relateret til klageren er ubekendte for klageren og kan ikke føre til beskatning hos ham.

Afholdte udgifter i indkomståret 2008

Ligesom i de øvrige forhold gælder, at SKAT alene baserer kravet på [person1]s bogføring, og at klageren alene kan forholde sig til følgende forhold, da alt øvrigt er ham ubekendt:

Vedrørende ydelser fra [virksomhed3] ApS

Det afvises, at klageren har modtaget ydelser som anført – dette bortset fra en levering af brænde, som var tiltænkt [person1] men blev leveret til klageren. Klageren bruger ikke brænde med paller som fyringsmiddel.

Det omhandlede Gaggenau-køkken er ikke kommet klageren til gode på nogen måde og er aldrig leveret til ham. Køkkenet var til [virksomhed4] og er efter klagerens opfattelse leveret hertil.

Anparter i [virksomhed3] ApS

Klageren erkender, at det oprindelig blev aftalt, at han skulle erhverve 50 % af anparterne i selskabet.

Handlen blev imidlertid opgivet og annulleret efter aftale.

Klageren er derfor aldrig blevet materielt ejer af anparterne. SKAT har i øvrigt ikke fremlagt kopi af ejerbogen.

Klageren har således aldrig modtaget en værdi og skal følgelig ikke beskattes af værdien heraf.

Indkomståret 2009

Det afvises, at klageren har modtaget 71.000 kr. kontant. Det anførte kontoudtog er posteringsark fra [virksomhed3] ApS’s bogholderi – dette er som det fremgår ovenfor alene styret af [person1], og klageren ha ingen indflydelse haft på påtegningen på posteringsarket.

Fri bil

Det afvises, at klageren skal beskattes af fri bil som opgjort af SKAT. Bilen har i overvejende grad været brugt af andre end klageren, som selv i perioden ejede 2-3 biler og ikke havde behov for yderligere.

Bilen har mest været henstillet hos [person1] og andre personer.

Bilen har højst kørt 3.000-4.000 km, medens den har været hos klageren.

I øvrigt gøres det gældende, at værdi af fri bil højst kan andrage skat af en værdi på 160.000 kr., som må anses for markedsprisen, da bilen handles medio 2009.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Klageren er skattepligtig af indkomst i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 som anført i SKATs afgørelse. Der er herved lagt vægt på, at klageren er kendt skyldig i overensstemmelse med tiltalen i de forhold, der vedrører ham, jf. Østre Landsrets dom af 20. marts 2015.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Manglende omsætning i [virksomhed2]

Faktiske oplysninger

I forbindelse med en revisionsmæssig gennemgang af [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS har SKAT udtaget kontrolmateriale i form af salgsfakturaer fra [virksomhed2], der er ejet af klageren, for ydelser leveret til de to selskaber.

Kontrolmaterialet er efterfølgende sammenholdt med [virksomhed2]s bogføring og årsregnskaber for indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

SKAT har i den forbindelse konstateret følgende manglende indtægtsføring af udført arbejde:

*Fakturaen er bogført i [virksomhed1] ApS den 30.10.2007 med en kontant betaling på 30.000 kr.

**Fakturaerne 2157, 2158 og 2234 er fundet i [virksomhed3] ApS’ regnskabsmateriale.

SKATs afgørelse

SKAT har i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, anset den manglende omsætning vedrørende [virksomhed2] for skattepligtig indkomst for klageren.

Klagerens skatteansættelse er derfor forhøjet i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 med henholdsvis 25.000 kr., 16.000 kr. og 73.284 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har påklaget SKATs afgørelse.

Repræsentanten har vedrørende faktura 2192 anført, at klageren på grund af manglende betaling har krediteret beløbet i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab for 2007. Fakturaen er betalt, og den skulle derfor ikke have været krediteret men indtægtsført.

For så vidt angår 2008 har klageren ikke faktureret [virksomhed3] ApS noget beløb, og klageren har ikke modtaget det omhandlede kontantbeløb.

For så vidt angår 2009 har klageren ikke udstedt de 3 omhandlede fakturaer.

De anvendte fakturanumre 2157 og 2158 passer ikke i klagerens bogholderi for 2009, idet disse numre er anvendt i tidligere år.

Det er således uklart, hvorledes fakturaer med det konkrete indhold og med de angivne numre kan forefindes i [virksomhed3] ApS’ bogholderi for 2009.

Man kan kun gisne, men det falder i tråd med den udviste kreative bogføring i [virksomhed3] ApS.

Fakturanr. 2234 er bogført korrekt hos klageren i 2009 og er således indgået i klagerens regnskab. Klageren har dog alene modtaget 30.000 kr. som betaling og må afskrive 5.000 kr.

SKATs udtalelse

SKAT har udtalt, at repræsentanten nu må anses for at være enig i, at fakturanr. 2192 på 25.000 kr. + moms på 6.250 kr. ikke er indtægtsført.

Vedrørende 2008 har udtalt, at der om manglende omsætning på 20.000 kr. kan anføres følgende kendsgerninger:

Ovenstående er efter SKATs opfattelse fuldt ud dokumentation for, at der har været en samhandel mellem klageren/[virksomhed2] og [virksomhed3] ApS.

SKAT indstiller derfor ansættelse fastholdt.

Vedrørende 2009 har SKAT udtalt, at fakturaerne med nr. 2157, 2158 og 2234 er fundet i [virksomhed3] ApS’ regnskabsmateriale.

Repræsentanten har i klagen anført, at klageren ikke har udstedt de 3 fakturaer og henviser til, at fakturanr. 2157 og 2158 ikke passer i klagerens bogholderi for 2009, idet disse numre er anvendt i tidligere år.

Repræsentanten har henvist til, at fakturanr. 2157 og 2158 er anvendt i 2007 til to fakturaer til henholdsvis [virksomhed10] og [virksomhed11], hvorfor det er uklart, hvorledes fakturaer med konkrete indhold og de angivne numre kan forefindes i [virksomhed3] ApS’ bogholderi.

Repræsentanten har oplyst, at fakturanr. 2234 er bogført korrekt hos klageren i 2009 og er indgået i klagerens regnskab. Dog har klageren kun modtaget 30.000 kr. og har afskrevet 5.000 kr.

SKAT har yderligere anført:

”SKAT skal bemærke, at det indledningsvis af [person16] oplyses, at klager ikke har udstedt de 3 omhandlede fakturaer i 2009. Samtidig oplyses det senere under dette klagepunkt, at faktura nr. 2234 er bogført korrekt hos klager i 2009.

Det virker lidt forvirrende. Hvis faktura 2234 hævdes at være bogført korrekt hos [person2], må det stærkt formodes, at [virksomhed2] v/[person2] også har udstedt den. Det kan derfor ikke være korrekt, når det anføres at ingen af de 3 fakturaer er udstedt af [person2].

Ved møde allerede den 24. maj 2011 med [person2], blev det aftalt, at han skulle undersøge de omhandlede fakturaer nærmer, herunder hvordan de indgår i bogføringen for [virksomhed2].

Ved udarbejdelse af endelig afgørelse den 25. juli 2011 havde SKAT ikke modtaget oplysninger om de 3 fakturaer, hvorfor indkomsten blev forhøjet med fakturabeløbene, da det ikke umiddelbart kunne konstateres, at beløbene var bogført i [virksomhed2].

Nu oplyses det, at faktura 2234 er indtægtsført i bogholderiet for [virksomhed2].

Der vedlægges dog ikke nogen udskrifter af bogføringen der dokumenterer denne oplysning.

SKAT kan ikke umiddelbart finde posteringen i kontospecifikationer for 2009. der henvises til vedlagte kontospecifikation 8401 10, som omhandler moms af salg. Der mangler faktura 2234.

Med hensyn til faktura 2157 og 2158, så kan det ikke udledes af klagens indhold, at der gives udtryk for, at det må være en anden der har udskrevet udskrevet fakturaerne uden [person2]s vidende.

I så fald vil der være tale om dokumentfalsk, og SKAT kan da undre sig over, at dokumentfalskforholdet ikke er anmeldt til politiet, idet det i klagen indirekte anføres, at det er [person1] der skulle have placeret fakturaerne i regnskabet for [virksomhed3] ApS.

Det er dog SKATs opfattelse, at det er nogle fakturaer, som [person2] har lavet.

Opmærksomheden skal henledes på, at de to fakturaer der fremgår af bilagsmaterialet for [virksomhed3] ApS indeholder følgende tal:

Faktura nr. 215720.098,56 kr.

Faktura nr. 215836.506,25 kr.

Det er nøjagtig de samme beløb der fremgår af de to fakturaer med samme numre, der er udstedt i 2007 fra [virksomhed2] til henholdsvis [virksomhed10] og [virksomhed11].

Det må derfor kunne udledes, at der er anvendt to fakturaer fra 2007, hvor der rettes i dato, modtager og teksten for varebetegnelse, hvorefter de to omhandlede fakturaer for 2009 fremkommer.

Det må nødvendigvis også betyde, at det er en der har adgang til [virksomhed2]s fakturaer for 2007 der har udarbejdet de to fakturaer for 2009 med samme nr. og nøjagtig samme beløb.

Det kan derfor kun være [person2] der har udarbejdet fakturaerne, og med det formål at trække penge ud af [virksomhed3] ApS.

Der er ingen andre der kan have udarbejdet fakturaerne. [person1] kan ikke have haft kendskab til fakturaerne, da de oprindelig er udstedt i 2007 til henholdsvis [virksomhed10] og [virksomhed11].”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten har anført, at det anerkendes, at den ene faktura nr. 2234 er udstedt af klageren i 2009. Forvirringen beklages.

Det fastholdes også, at fakturaen er indtægtsført hos klageren i 2009. Dokumentation herfor vil blive fremsendt, når klagerens revisor er hjemkommet fra ferie.

For så vidt angår fakturaerne nr. 2157 og 2158 fastholdes det, at disse er udstedt i 2007.

Det er rigtigt, at der i givet fald er tale om et strafbart forhold. Hvorvidt klageren har anmeldt dette til politiet eller ej, er sagen aldeles uvedkommende.

Klageren er af den opfattelse, at han til et møde hos [virksomhed3] ApS i forbindelse med nogle ubetalte regninger har medtaget et edb-stik med sit bogholderi, således at han på stedet kunne dokumentere kontoudtog og fakturaer. Det er klagerens opfattelse, at filen fra edb-stikket er blevet anvendt af uvedkommende til at producere fakturaerne.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren er skattepligtig i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 med henholdsvis 25.000 kr., 16.000 kr. og 73.284 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Der er herved lagt vægt på, at det er [virksomhed2], der i 2007 og 2009 har udstedt fakturaer til [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS, og at [virksomhed3] ApS den 6. november 2008 har overført 20.000 kr. til klageren, jf. kontoudskrift af 10. november 2008.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.