Kendelse af 22-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Klagepunkt

Indkomståret 2007

SKATs afgørelse

Selskabets opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for udgift til vin, inventar m.v.

0 kr.

155.346 kr.

0 kr.

Fradrag for rejseudgifter

0 kr.

32.390 kr.

0 kr.

Fradrag for kantineudgifter

0 kr.

56.881 kr.

5.000 kr.

Udgifter anset for repræsentation, hvoraf der godkendes fradrag for 25 %

20.000 kr.

213.819 kr.

50.000 kr.

Generelle oplysninger

ApS [virksomhed1], herefter benævnt selskabet, driver i henhold til selskabets årsrapport aktivitet i form af investering i pantebreve, gældsbreve og ejendomme. Herudover besidder selskabet aktier og obligationer. Disse aktiviteter finansieres delvist i fremmed valuta. Der er investeret i et datterselskab, hvis formål er handel med biler.

Selskabet har omkring det historie oplyst, at selskabet blev grundlag i 1984 af [person1] – far til [person2] og [person3]s ægtefælle.

Bestyrelsen bestod ved selskabets stiftelse af [person1], [person3] og [person4]. I 1987 udtrådte [person3] af bestyrelsen. [person2] overtog den daglige ledelse af selskabet i oktober 1995 og overtog samtidig aktiemajoriteten. I oktober 1995 indtrådte [person3] i bestyrelsen.

Den 1. december 2009 indtrådte [person5], som tidligere har været direktør i [virksomhed2] og [finans1] samt formand for [finans2] bestyrelse, i bestyrelsen. Denne bestyrelse sad uændret indtil maj 2011, hvor selskabet omdannet til et anpartsselskab, og bestyrelsen i den forbindelse fratrådte.

I indkomståret 2007 havde selskabet 3 heltidsansatte samt yderligere 2 ansatte, som har modtaget løn i en kortere periode.


SKAT har i forbindelse med en gennemgang af selskabets regnskabsmateriale fået udleveret bilagsmateriale men ikke bogføring i form af kontospecifikationer og bogføringsjournal.

Omkostninger til vin, indbo m.v.

Sagens oplysninger

Selskabet har afholdt en række omkostninger til vin samt køb af indbo. Efter gennemgang af bilagsmaterialet har SKAT ikke anset følgende poster for fradragsberettiget:

Bilag

Artikel

Beløb

321

24 fl. Los Vascos

1.440 kr.

[virksomhed3] A/S

1.975 kr.

411

[virksomhed3] A/S

3.375 kr.

560

Køb af indbo [adresse1], 2. sal

140.000 kr.

684

[virksomhed3] A/S

4.459 kr.

698

[virksomhed3] A/S – div. Vin og spiritus

4.097 kr.

I alt

155.346 kr.

Det fremgår ikke af bilagsmaterialet, i hvilken anledning vin, spiritus m.v. er indkøbt.

Som dokumentation for udgiften på 140.000 kr. er fremlagt en e-mail af den 28. juli 2007, hvoraf det fremgår, at [person2] kan købe et kæmpe skab, en vestindisk himmelseng med specialfremstillet Dux-madras og et fransk skab. Emnet er i e-mailen angivet som ” Inventar [adresse1], 2 sal”. Der er desuden fremlagt en e-mail af den 3. august 2007, hvoraf det fremgår, at inventaret kan overtages for 140.000 kr.

Selskabet har i 2007 købt selskabet ApS [virksomhed4], som ejer lejligheden [adresse1], 2. sal. Selskabets direktør [person2] har efterfølgende købt lejligheden af ApS [virksomhed4].

Der er fremlagt kopi af e-mailkorrespondance fra perioden den 1. juni 2011 til den 11. juni 2011 mellem [person2] og [person6], hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Hej [person6]

Eftersom du tidligere har været ubehjælpsom med opbevaring af 3 antikke effekter, vil jeg bede dig om at kontakte mig, da jeg gene vil have dem tilbage – leveret på selskabets adresse. Kontakt mig venligst så vi kan aftale det praktiske.

Mvh. [person2]

...

Hej [person2]

jeg må desværre meddele dig om at de er forsvundet fra vores lager på [adresse2] har prøvet at efterlyse deres effekter hos dem der har havde adgang til lokalerne men uden held

som du ved er vi gået konkurs så jeg har ikke kunde komme det nærmer. beklager dette meget... vi var ikke forsikret på [adresse2] så erstatning kan der ikke værre tale om du kan prøve kurator !!!! men men ...

mv h. [person6]

(...)”

Der er fremlagt brev dateret den 16. november 2011 fra [person2] vedrørende anmeldelse af tyveri af antikke møbler. Følgende fremgår af anmeldelsen:

”(...)

Anmeldelse af tyveri af antikke møbler.

Jfr. vedhæftede bilag 1 erhvervede A/S [virksomhed1] i 2007, i forbindelse med samtidig erhvervelse af et datterselskab besiddende flere lejligheder i ejendommen beliggende [adresse1], [by1]., de omhandlede antikke møbler, der af sælgers revisor [virksomhed5], v/[person7] jf. bilag I beskrives således:


-Kæmpe skab

- Vestindisk himmelseng med specialfremstillet Dux madras

- Fransk skab


Købesummen var kr. 140.000,-, der blev betalt i august 2007.

Møblerne blev primo 2008 flyttet fra 2. sals-lejligheden ned i kælderen.

Efterfølgende blev kælder-lejligheden videresolgt til ny ejer [person8].

De omhandlede møbler var ikke en del af denne handel, men det blev aftalt med ny ejer at møblerne kunne blive stående i kælder-lejligheden indtil videre.

Da ny ejer i 2010 stod for at skulle istandsætte kælder-lejligheden, kunne møblerne ikke længere blive stående i kælderen.

Det blev derfor aftalt med firmaet der skulle forestå istandsættelsen, [virksomhed6] ApS, at denne ville opbevare de antikke møbler på vegne af A/S [virksomhed1], jf. bilag 2.


Den 1. juni 2011 anmodede A/S [virksomhed1] om at modtage møblerne retur, jf. bilag 3.


Den 10. juni 2011 får vi meddelelse fra [person6] om at møblerne er forsvundet, jf. bilag 4. Iflg. meddelelsen fra [person6] er møblerne forsvundet fra selskabets adresse på [adresse2], [by2], hvorfor vi formoder at tyveriet er foregået fra denne adresse.


Vi anmoder venligst om Politiets efterforskning af tyveriet.

Med venlig hilsen

ApS [virksomhed1]

(...)”

Der er fremlagt anmeldelseskvittering af den 20. november 2011 fra [by1] Politi, hvoraf det fremgår, at politiet den 20. november 2011 har modtaget en anmeldelse om tyveri fra kælderen [adresse1], [by1], og at [person2] er forurettede i sagen.

Der er fremlagt kopi af brev af den 6. januar 2012 fra selskabet til kurator i konkursboet efter [virksomhed6] ApS, hvori selskabet anmelder krav i boet på 140.000 kr. som følge af tyveri af antikke møbler.

Der er videre fremlagt kopi af brev af den 11. januar 2012 fra advokatfirmaet [virksomhed7], hvoraf det fremgår, at selskabet har anmeldt et krav i konkursboet efter [virksomhed6] på 140.000 kr.

Desuden er der fremlagt kopi af regning fra [person9], dateret den 20. april 2008 udstedt til selskabet, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Vedr. [adresse1]

Demontering af 2 skaber og himmelseng samt flytning til kælder

(...)”

Bilaget er stemplet ”godkendt til betaling” og påført datoen 31. juli 2008.

SKATs afgørelse

Der godkendes ikke fradrag for 155.346 kr. afholdt som omkostninger til køb af vin og privat indbo, da udgiften ikke anses for at være medgået til at sikre selskabets indkomst.

SKAT har ikke nægtet selskabet fradrag for alle omkostninger til vin m.v. men har i de konkrete tilfælde vurderet, at udgifterne ikke er brugt i selskabet men privat. Endvidere er der i to tilfælde ikke fremlagt dokumentation for udgifterne men alene et kontoudtog fra vinhandleren.

Selskabet har ikke dokumenteret køb af indbo med faktura men alene med en e-mail. Der foreligger således ikke dokumentation for aktivernes eksistens, og selskabet har efterfølgende solgt lejligheden i [adresse1]. Selskabet har således ikke dokumenteret, at aktiverne fortsat er i selskabets besiddelse. Endvidere vurderes de pågældende aktiver ikke at være medgået til at sikre selskabets indkomst.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 155.346 kr., og beløbet anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaverne med hjemmel i ligningslovens § 16A, stk. 1.

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten har SKAT anført følgende:

Selskabet har ikke fremsendt kopi af selskabets bogføring i form af kontospecifikationer, balance, resultatopgørelse samt efterposteringer. Selskabet har alene fremsendt bilagsmateriale til SKAT, og SKAT har således ikke haft mulighed for at efterkontrollere, hvordan de enkelte bilag er konteret og behandlet skattemæssigt.

Det har ikke været muligt at finde samtlige bilag, der er fratrukket, og da der ikke er fremsendt bogføring, har det ikke været muligt at efterprøve bilag med det i specifikationshæftet opgjorte tal. Der er ikke godkendt fradrag for differencen mellem de faktiske fundne bilag og det, der er anført i specifikationshæftet, da der ikke kan godkendes fradrag for ikke-dokumenterede udgifter.

Der er taget stilling til de forskellige omkostninger, og selskaber har fået fradrag for udgifter til vin m.v., såfremt disse er vurderet til at være medgået til at sikre selskabets indkomst. SKAT har således ikke nægtet fradrag uden at taget stilling til de enkelte bilag.

SKAT har ikke vendt bevisbyrden, og sagen har ikke taget en ny drejning, som påstået af selskabet. Selskabet har været fuldt bekendt med, hvad formålet med SKATs gennemgang af selskabets indkomst har været, og der henvises til SKATs brev af 21. februar 2011, hvori årsagen til materialeindkaldelsen er angivet.

Selskabet har fremlagt kopi af mailkorrespondance med [person6]. Det kan udledes af e-mailen, at selskabet, til trods for at møblerne repræsenterer en samlet værdi på 140.000 kr., ikke har politianmeldt tyveri eller anmeldt bortkomsten til forsikringsselskabet samt anmeldt krav om erstatning mod selskabet, der opbevarede møblerne, eller [person6].

Kurator for [virksomhed6] ApS og [virksomhed8] ApS, som begge havde [person6] i direktionen og havde adresse på [adresse2], har oplyst, at de ikke havde kendskab til, at der på denne adresse var blevet opbevaret møbler, og at de ikke havde modtaget erstatningskrav for de tabte møbler. Det er således SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at møblerne er bortkommet eller overhovedet har været i [person6]/ hans selskabers besiddelse.

SKAT fastholder, at de erhvervede møbler ikke har relation til selskabets drift og må anses for maskeret udlodning til selskabets anpartshavere. Uanset hvordan møblerne har været opbevaret, kan dette forhold ikke ændre vurderingen af, at møblerne ikke anses for anskaffet som led i selskabets indkomsterhvervelse.

Selskabets opfattelse

Der skal godkendes fradrag for 15.346 kr. for køb til vin m.v. og for 140.000 kr. for køb til inventar.

Fundamentet for selskabets erhvervsmæssige indkomst er personlige relationer mellem selskabets ansatte og kunder og samarbejdspartnere. Selskabet er baseret på det omdømme og den personlige kontakt, som selskabets ansatte har med sine kunder og samarbejdspartnere.

Det er normalt for selskabet, at møder med kunder og samarbejdspartnere foregår i uformelle rammer over et måltid mad f.eks. frokost eller et glas vin m.v.


SKAT indledte i slutningen af 2010 og begyndelsen af 2011 en dialog med selskabet vedrørende en række skattemæssige forhold. Ingen af undersøgelserne angik dog det, som reelt mundede ud i en forhøjelse.

Selskabet redegjorde for en lang række forhold, og SKAT kvitterede langt senere med agterskrivelse af 14. april 2011 vedrørende forhold, der ikke tidligere havde været bragt op i forbindelse med dialogen med SKAT - nu i form af nægtede omkostninger m.v.

SKAT har nægtet fradrag for selskabets omkostninger uden en egentlig stillingtagen til de enkelte bilag, men har skåret alle over én kam og nægtet fradrag samtidig med, at omkostningerne anses for maskeret udlodning eller ekstra løn til hovedanpartshaverne alene af den grund, at der er nægtet fradrag.

Der er dog intet bevismæssig belæg for SKATs opfattelse, hvis man anlægger en objektiv og ligefrem bevisbyrde. Som sagsprocessen er gennemført, har SKAT vendt bevisbyrden om, således at det nu er selskabet, der skal modbevise SKATs konklusioner.

SKAT har ikke begrundet, hvorfor netop de pågældende udgifter til indkøb af vin og spiritus ikke er erhvervsrelateret.

Der kan være mange grunde til, at et selskab vælger at afholde omkostninger til vin eller lignende.


I det foreliggende tilfælde er der tale om vin m.v. indkøbt og anvendt som en del af personalepleje og til møder på selskabets adresse, enten som mindre personaleplejegaver eller som nydt på arbejdspladsen, f.eks. har de ansatte nydt et glas vin på fredage inden den følgende weekend, ligesom vin er brugt til arrangement med deltagelse af personale.

Selskabet har frihed til at vælge sine omkostninger efter art og omfang set i relation til driften, og har således frihed til at vælge at byde sine ansatte et glas vin, en øl eller spiritus en fredag eftermiddag.


Den mængde vin m.v., som SKAT har nægtet fradrag for, er ikke en mængde, der set over et indkomstår kan betragtes som ekstravagante eller ekstraordinære udgifter.

SKAT har nægtet selskabet fradrag for indkøb af 24 flasker i alt. Hvis denne mængde alene blev konsumeret af selskabets egne ansatte, ville det svare til, at personalet i gennemsnit delte en flaske hver anden fredag.

Der henvises til TfS 2001.145 LSR, hvor man indrømmede fuldt fradrag for revisionsfirmas udgifter til cigaretter m.v., som blev indtaget på arbejdspladsen.

Inventaret er erhvervet af selskabet og er dennes suveræne ejendom og har intet med selskabets ejerkreds at gøre.

Selskabets hovedanpartshaver har oplyst følgende omkring omstændighederne ved købet af inventaret:

”(...)

I 2007 erhvervede A/S [...] sig en række ejerlejligheder, gennem købet af [virksomhed9] ApS.
I forbindelse med forhandlingerne, var sælger ikke tilfreds med vilkårene for handlen, og vi stod rimeligt fast på den samlede pris vi ville betale for ejendommen.


I forbindelse med gennemgangen af ejendom stod der tre antikke møbler, som passede til lejligheden og som var besværlige at flytte. Vi blev spurgt om vi var interesserede i at købe møblerne. Det var vi hvis det var det der skulle til for at få handlen til at falde på plads. Selskabet betalte en efter min vurdering for høj pris for møblerne, men et eller andet var de jo værd. Og handlen faldt på plads.


Da lejligheden hvor møblerne stod, blev udlejet til et selskab, var den nye lejer ikke interesseret i at disse blev stående. Vi tilkaldte et flyttefirma, der var specialiseret i at flytte kunst og antikke møbler. De skilte møblerne ad og flyttede dem ned i kælderen, hvor de var opmagasinerede i en periode.
Kælderlejligheden blev solgt, og den nye ejer og jeg indgik en aftale om at møblerne kunne blive stående indtil han skulle renovere kælderen. I forbindelse med at de skulle renovere kælderen tilbød den byggemand, der skulle stå for ombygningen, at byggefirmaet midlertidigt kunne opbevare møblerne.


Da Skat skrev til mig vedr. møblerne, henvendte jeg mig til byggefirmaet for at få udleveret møblerne. Direktøren meddelte mig at møblerne var stjålet. Jeg bad firmaet om at få dækket tabet gennem deres forsikring. De dækkede ikke tyveriet. Byggeselskabet gik konkurs, og således var udsigten til kompensation beskeden.


For god ordens skyld blev sagen meldt til politiet.

Konklusionen er at følgende har konstateret møblernes eksistens: sælger af ejendommen, dennes advokat og revisor, ejendomsmælger, flyttefolk, lejere af lejligheden, ny ejer af kælderen og byggefolk.

(...)”

Der er således uomtvisteligt tale om inventar, der blev erhvervet af selskabet, og hovedanpartshaveren har på intet tidspunkt haft rådighed over møblerne.

Hvis SKAT mener, at inventaret ikke har eksisteret og ikke har været i selskabets varetægt, kan det undre, hvad SKAT mener udgiften så vedrører, og på hvilket grundlag den konkrete forhøjelse er foretaget.

Der er fremlagt dokumentation for politianmeldelse af tyveriet af effekterne, samt anmeldelse af kravet i boet efter [virksomhed6] ApS.

Desuden er der fremagt dokumentation for flytningen af effekterne fra lejligheden ned i kælderen i form af regning fra det flyttefirma, der forestod flytningen.

Det må ud fra dette anses for dokumenteret, at selskabet har ejet effekterne, og at disse er bortkommet som følge af tyveri.

Landsskatterettens afgørelse

Et selskab kan fratrække sine dokumenterede udgifter, i det omfang det er godtgjort eller sandsynliggjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en anlægs-, etablerings- eller privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, sidste led.

Bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt selskabet, og bevisbyrden skærpes bl.a. i det tilfælde, hvor udgifterne har privat karakter.

For så vidt angår selskabets udgifter til indkøb af vin, spiritus m.v. anses det ikke for godtgjort, at udgifterne er en fradragsberettiget driftsudgift i selskabet. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke på bilagene er anført, i hvilket forbindelse indkøbene er foretaget, og det ikke er herefter muligt at henføre indkøbene til selskabets aktivitet.

På baggrund heraf anses det for berettiget, at SKAT ikke har godkendt fradrag for udgiften, og afgørelsen stadfæstes derfor på dette punkt.

Ligeledes anses udgiften til køb af et skab, en himmelseng og en specialfremstillet madras ikke for at kunne henføres til selskabets indkomstskabende aktivitet. Der er lagt vægt på, at disse effekter må anses for at have karakter af privat indbo, og at selskabets aktivitet består i investering i pantebreve, gældsbreve og ejendomme. Der ses således ikke at være en sammenhæng mellem erhvervelsen af effekterne og selskabets aktivitetsområde, og der godkendes derfor ikke fradrag for udgiften i selskabet.

Afgørelsen stadfæstes derfor på dette punkt.

Rejseomkostninger

Sagens oplysninger

Selskabet har i indkomståret afholdt følgende omkostninger til rejser:

Bilag

Artikel

Beløb

389

[hotel] – påsken 2007

17.302 kr.

[hotel]

9.078 kr.

407

[...] – weekendophold

6.010 kr.

I alt

114.890 kr.

Rejsen til [udl-by1] blev foretaget af selskabets 2 hoveanpartshavere. Opholdet på [...] var et weekendophold for 2 personer på [ø1].

Der er fremlagt kopi af årsregnskab for [virksomhed10] for perioden 15. maj -31. december 2006, uddrag af købsaftale vedrørende ejendom i Tyskland, samt brev fra [virksomhed11] vedrørende problemer omkring køb af den pågældende ejendom.

Det fremgår af regningen for ophold på [...], at udgiften er afholdt til 2 dobbeltværelser med terrasse til henholdsvis 2 og 3 personer.

SKATs afgørelse

Der godkendes ikke fradrag for udgifter til rejser, men udgiften godkendes som yderligere løn til hovedanpartshaverne.


Selskabet har ikke fremsendt dokumentation for en eventuel erhvervsmæssig aktivitet i Tyskland. Det fremgår endvidere ikke af regnskabet, at der er indkomst fra dette land.

Der er desuden lagt vægt på, at rejserne til de 3 destinationer er foretaget til feriedestinationer, samt at rejserne er foretaget i typiske ferieperioder som påske og weekender.

Selskabets påstand og argumenter

Der skal godkendes fradrag for rejseudgifter med 32.390 kr. for rejser til [udl-by1] og [ø1].

I løbet af indkomstårene 2006-2007 besluttede selskabet, at det ville være rettidig omhu at sprede sine investeringer ud over landets grænser og sikre sig et godt beslutningsgrundlag for den videre udvikling af selskabet og dets aktiviteter.

Dette skal ses i lyset at et naturligt ønske om risikospredning, men også fordi der på de markeder, som selskabet valgte at undersøge nærmere og investere i, i denne periode var gode muligheder for vækst.

Rejsen til [udl-by1] blev foretaget i forbindelse med forhandlinger om køb af ejendomme. I 2006-2007 blev selskabets ledelse opmærksom på, at ejendomsmarkedet kunne være overophedet, og i samarbejde med bestyrelsen blev det besluttet at vurdere, om der var udenlandske ejendomsmarkeder, hvor der var mere vækstpotentiale. Dette medførte etablering af et tysk datterselskab. Stiftelsen af datterselskabet skete med bistand fra advokatfirmaet [virksomhed11], og der er fremlagt dokumentation herfor.

Den 24. august 2006 indgik det nystiftede datterselskab aftale om køb af en ejendom beliggende [adresse3]. Der opstod i forbindelse med købet en del problemer, hvilket er dokumenteret ved brev fra advokatfirmaet.

Herudover har der løbende været afholdt møde med selskabets administrator. Ejendommen blev købt med henblik på udvikling, idet ejendommen var i dårlig stand. Der blev taget kontakt til en lokal arkitekt, der udarbejdede skitse for en fremtidig istandsættelse af ejendommen. Arbejdet med løbende at besigtige investeringsejendomme fortsatte men med en kritisk indstilling set i lyst af de problemer, der var i forbindelse med købet af den første ejendom.

Rejsen til [udl-by1] er erhvervsmæssigt betinget, dels til driftsplanlægning dels til efterfølgende stiftelse af datterselskabet.

På samme måde blev ejendomsmarkederne i Dubai og [USA] afsøgt for potentielle investeringsejendomme. Grundet de større geografiske, kultureelle og samfundsmæssige forskelligheder i forhold til Danmark, krævede det en velovervejet beslutningsproces. Og disse markeder blev derfor besigtiget med henblik på at foretage en afvejning af, om der skulle investeres eller ej.

Forinden selskabet havde mulighed for at foretage investeringer på ejendomsmarkederne i Dubai og [USA], satte finanskrisen et hurtigt og effektivt stop for alle investeringsplaner.

Selskabet blev kastet ud i en hård overlevelseskamp, hvor dets primære bankforbindelse fra en ene dag til den anden gik fra at være positiv og villig indstillet til at være negativ og kræve, at selskabets kreditlinje/gæld blev indfriet hurtigst muligt.

Selskabet overtog i 2006 en fritidsejendom på [ø1]. Ideen var at rive huset ned og bygge et nyt.

Ejendommen var i dårlig stand, og der blev lagt planer for en omfattende renovering af denne. [ø1]s Kommune ville imidlertid ikke give de fornødne tilladelser, og ejendommen blev derfor solgt i 2009.

Der blev herefter udarbejdet forskellige projektforslag, men da grunden lå inden for strandbeskyttelse, var byggemulighederne begrænset.

Samtidig blev der fældet træet og fjernet gamle belægninger samt et affaldsdepot. Løbende har der været behov for aflæsning af varme- og elforbrug.

SKAT har tidligere i 2008 skrevet til selskabet, idet man ville sikre sig, at ejendommen ikke var til rådighed for hovedanpartshaveren, og i den forbindelse accepterede SKAT at køb af ejendommen var en erhvervsmæssig investering for selskabet.

Ejendommen er ikke beboelig, og selskabets anpartshavere har aldrig boet i ejendommen.

Landsskatterettens afgørelse

Der henvises det til oven for anførte omkring statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Dette fremgår af ligningslovens § 8, stk. 1.

Der ses ikke at være dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de afholdte rejser er foretaget som led i selskabets indkomstskabende aktivitet. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der i alt fald for så vidt angår rejsen til [ø1] har været flere deltagere end selskabets direktør, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, hvilke konkrete forhold, der har givet anledning til rejserne. Der er desuden lagt vægt på, at flere af rejserne er foregået i ferier og weekends, hvilket indikerer, at formålet med rejserne har været af privat karakter.

Under henvisning hertil godkendes der ikke fradrag for de afholdte udgifter som rejseudgifter i selskabet, men udgifterne anses for at være yderligere løn til hovedanpartshaverne, og afgørelsen stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til kantine

Sagens oplysninger

Selskabet har i indkomståret afholdt følgende omkostninger til kantinedrift.

Bilag

Artikel

Beløb

350

Diverse bilag fra caféer m.v.

7.486 kr.

378

Diverse bilag - [...], [...]

5.673 kr.

520

Diverse bilag – [...] m.fl.

4.203 kr.

686

Diverse bilag – [...], [...]

13.527 kr.

508

Diverse bilag – [...] – [...]

20.203 kr.

711

Diverse bilag – [...], [...] m.fl.

5.789 kr.

I alt

56.881 kr.

SKAT har konstateret, at hver postering består af en række forskellige bilag fra diverse københavnske restauranter og cafeer. Ved gennemgang af disse er det konstateret, at der er afholdt omkostninger om aftenen.

I opgørelsen af den skattepligtige indkomst har selskabet opgjort omkostninger til kantine til kr. 42.154. Selskabet har ikke fremsendt bogføringsmaterialet til SKAT, og derfor har SKAT ikke kunnet kontrollere og afstemme bilag med bogføringen samt kontrollere, hvorledes differencen mellem de fundne bilag og det skattepligtige regnskab er fremkommet.

SKAT har konstateret, at det ikke fremgår af det fremsendte materiale, at selskabet har en kantineordning, hvortil de ansatte betaler et månedligt beløb til selskabet, ligesom der ikke er fundet dokumentation i bilagsmaterialet for, at selskabet har en egentlig kantine på selskabets adresse.

Selskabet har i den skattepligtige opgørelse angivet repræsentationsomkostninger til 213.819 kr. Foruden kantineomkostninger på 42.154 kr. har selskabet angivet omkostninger til restauration med 179.282 kr. Samlet giver dette udgifter til bespisning på 221.436 kr.

SKATs afgørelse

Der godkendes ikke fradrag for 56.881 kr. fratrukket som kantinedrift.

Selskabet har ikke fremsendt dokumentation for, at der i selskabet er en kantineordning, der omfatter alle ansatte i selskabet, og at medarbejderne indbetaler et beløb til selskabet for en kantineordning.

Ved gennemgang af de bilag, som selskabet har anset som værende afholdt til kantine, kan det konstateres, at omkostningerne er afholdt på alle tidspunkter af døgnet samt til restaurationer i nærheden af hovedaktionærens bolig samt selskabets adresse.

Det er derfor SKATs opfattelse, at de afholdte omkostninger må anses for private.

SKAT har vurderet, at de forskellige restaurationsbesøg er afholdt af selskabet i hovedanpartshaverens interesse, da omkostningerne ikke er afholdt i selskabet til alle de ansatte men kun til hovedanpartshaveren.


Omkostninger afholdt til f.eks. [...] om aftenen nær hovedanpartshaverens bolig må anses at være afholdt i hovedanpartshaverens interesse og anses for sparet privat forbrug.

Der godkendes derfor ikke fradrag for udgifterne i selskabet, og udgifterne anses for at være maskeret udlodning for hoveanpartshaverne.

Selskabets påstand og argumenter

Der skal godkendes fradrag for udgifterne til kantinedrift.

Selskabets hovedanpartshaver har udarbejdet en redegørelse omkring selskabets udgiftsafholdelse til blandt andet repræsentation og kantine, og denne er fremlagt i sagen.

I 2007 og 2008 var der lønudgifter i selskabet på henholdsvis ca. 1,1 mio. kr. og 1,5 mio.kr., og da hovedanpartshaverens årlige løn lå på ca. 722.000 kr., har der således været andre ansatte i selskabet, der har haft adgang til selskabet kantineordning og bespisning ved weekend- og overarbejde.

Der er ikke faciliteter på selskabets adresse til kantinedrift, hvorfor måltiderne blev indkøbt udefra og enten spist på eller udenfor selskabets adresse. Dette har dog ikke indflydelse på fradragsretten til kantineomkostninger, som er fuldt fradragsberettigede, idet disse er afholdt over for selskabets ansatte.

Det er normalt, at et selskab afholder omkostninger til bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde eller lignende. Det kan derfor heller ikke anses for usædvanligt, at der er sene måltider med i denne post.

Det skal bemærkes, at selskabets fradragsret er ikke afhængig af, om medarbejderne betaler til kantinen.

Landsskatterettens afgørelse

Der henvises til det ovenstående anførte omkring statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og forudsætningerne for fradrag som driftsudgift.

Personaleudgifter, som er afholdt over for ansatte i en virksomhed og som knytter sig til velfærdsforanstaltninger er fuldt fradragsberettiget i forbindelse med indkomstopgørelsen.

Selskabet har ikke ud fra det fremlagte bilagsmateriale dokumenteret, at de afholdte udgifter har været afholdt som personaleudgifter, der kan berettige til fuldt fradrag i selskabet. Der er herved lagt vægt på, at der alene er fremlagt kvitteringer fra restauranter, cafeer, kiosker m.v., hvorpå der er anført kantine, men ikke angivet i hvilken anledning, udgifterne er afholdt.

Uanset dette, anses det for sandsynliggjort, at selskabet i et vist omfang har afholdt udgifter til personalebespisning. Der er i den forbindelse henset til, at det er oplyst, at selskabet i 2007 havde 5 ansatte, at det forekommer sandsynligt, at der i årets løb har været indkøb til bespisning af disse ansatte, og at der ikke ses i øvrigt at være foretaget fradrag for personaleudgifter i selskabet.

Ud fra dette godkendes der et skønsmæssigt fradrag på 5.000 kr., og den af SKAT foretagne forhøjelse af indkomsten nedsættes således til 51.881 kr.


Repræsentation - restauration

Sagens faktiske forhold

Selskabet har afholdt udgifter 213.819 kr. som er henført til repræsentation.

Selskabet har fremlagt bilagsmateriale for følgende udgifter:

Bilag

Artikel

Beløb

322

Diverse Restaurationsbilag

32.811 kr.

351

Diverse Restaurationsbilag

8.034 kr.

377

Diverse Restaurationsbilag

11.650 kr.

396

[...] - manglende faktura samt angivelse af deltagere og formål

2.990 kr.

403

Diverse Restaurationsbilag

16.141 kr.

711

Diverse Restaurationsbilag

72.856 kr.

I alt

144.482 kr.

Ved kontrol af bilagene har SKAT konstateret, at der er afholdt omkostninger til en lang række forskellige restauranter. På bagsiden er der anført tekst som “pant [person10]”, ”Ejendom”, ”Football” m.v. På bilagene er ofte anført fornavne på deltagerne.

For regning fra [...] lørdag den 1. december 2007 er der anført 8 navne på bagsiden af regningen samt teksten ”julefrokost”. Der er blandt andet bestilt 20 stenkulla a 45 kr., 22 flasker åben vin, 14 foie gras-terrin, 10 stegte rådtunge, 5 grill tournedos m.v. Selskabet har i indkomståret indberettet løn for 5 personer. Den samlede regning lyder på 20.103 kr.

For regning fra restaurant [...] tirsdag den 29. august 2007 er der på bagsiden af regningen anført ”10 års jubilæum Venture”, men der er ikke anført deltagere. Den samlede regning lyder på 26.486 kr.

På regning fra natklubben [...] på 7.305 kr. er der bestilt 2 flasker Magnum Möet & Chadon samt diverse spiritus. Der er anført 4 navne på bagsiden men ikke anledning til omkostningens afholdelse.

SKAT har ikke kunnet kontrollere, hvorledes de afholdte omkostninger er bogført og behandlet i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige indkomst, men SKAT har antaget, at de afholdte omkostninger til restauration er fratrukket med 25 % i den skattepligtige indkomst.

SKATs afgørelse

Der er ikke fremlagt bilagsdokumentation for repræsentationsomkostninger 69.337 kr. SKAT har indkaldt bogføringsmateriale fra selskabet, herunder kontospecifikationer. Der kan således ikke godkendes fradrag for dette beløb, som udgør differencen mellem det i regnskabet anførte beløb og det beløb, der er dokumenteret.

Den skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 17.334 kr., og beløbet på 69.337 kr. anses for maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshavere med hjemmel i ligningslovens § 16A, stk. 1.


For de øvrige afholdte omkostninger på 144.482 kr. er udgifterne dokumenteret ved bilag.

Selskabet har ikke opfyldt kravene til behørig dokumentation af bilagene, idet det skal være anført på bilaget, hvem der har deltaget i sammenkomsten samt årsagen til denne. Der er kun påført tekst som eksempelvis “pant [person10]” på bilagene. Det er således ikke muligt, at henføre bilaget til en eller flere personer samt den konkrete forretningsanledning.

Selskabet har således ikke dokumenteret de afholdt omkostninger og deres sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse.


Selskabet driver ejendoms- og finansieringsvirksomhed, og der ses ikke at være et naturligt forhold mellem omfanget af repræsentationsomkostninger til f.eks. [...] og [...] natklubber og selskabets aktivitet.


For omkostningerne afholdt med 144.482 kr. nægtes selskabet fradrag i den skattepligtige indkomst med hjemmel i statsskatteloven § 6, stk.1, litra a, og ligningslovens § 8, stk. 4, da selskabet ikke har dokumenteret deltagere og anledning, eller at de pågældende omkostninger er medgået til at sikre selskabets indkomst.


SKAT anerkender dog et skønsmæssigt fradrag til repræsentation på 20.000 kr. henset til selskabets forretning og antallet af ansatte.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 30.620 kr.

Selskabets påstand og argumenter

Der skal godkendes fradrag for de samlede udgifter til repræsentation.

SKATs taloplysninger stemmer ikke.

For så forstå selskabets brug af repræsentation er det nødvendigt at have et indblik i og en forståelse for selskabet, deres forretningsområde, forretningsmetoder og interaktion med deres kunder/samarbejdspartnere.

Selskabets aktiviteter/ balance voksede fra 104 mio. kr. i 2001 til det tredobbelt i 2007/2008. Egenkapitalen var på 39 mio. kr. i 2004 og balancen voksede til 385 mio. kr. i 2007 og udgjorde 301 mio. kr. i 2008, hvoraf egenkapitalen udgjorde 115 mio. kr.

Selskabet havde gennem perioden 2000-2008 en forøget kontakt med pantebrevsforhandlere, bankfolk, ejendomsmæglere, arkitekter, advokater, investorer, lejere og debitorer m.v.

Selskabets repræsentation bør forstås i lyset af den voksende forretning og behovet for at samarbejde med en bred kreds af relevante personer, der fortsat kunne bidrage med køb og salg af ejendommene, herunder renovering og udlejning. Endelig investerede selskabet væsentligt i valuta og aktier m.v.

Selskabet har afholdt betydelige udgifter til rådgivere, der i nogle år er blevet honoreret med større beløb, end hvad selskabet har udbetalt i lønninger. I 2007 var omkostningen til lønninger og til eksterne rådgivere hhv. 1.159.000 kr. og 1.168.000 kr. I 2008 var omkostningen til løn 1.532.000 kr., og udgiften til rådgivning udgjorde 1.432.000 kr.

Selskabets repræsentationsudgifter faldt til et betydeligt lavere niveau i 2009, idet finanskrisen medførte et investeringsstop som følge af den begrænsede adgang til finansiering.

Selskabets virksomhed er således baseret på selskabets gode omdømme, og den kontakt det har med sine kunder m.v. Denne gode kontakt og det heraf følgende gode omdømme skabes hovedsaglige ved en nær personlig relation, som opnås og plejes ved personlig kontakt, hvilket oftest sker ved repræsentation. Det kan være ved et møde i forbindelse med en god frokost eller middag – eventuelt efterfulgt af en tur i byen - eller et glas godt vin på selskabets adresse.

Gode relationer med kunder/samarbejdspartnere kan herefter knyttes til efterfølgende omsætning i selskabet.

De afholdte udgifter til repræsentation er således af afgørende betydning for selskabet og er alle erhvervsmæssige omkostninger afholdt for at sikre selskabet indkomst.

SKAT har nægtet fradrag til selskabets julefrokost den 1. december 2007 med blandt andet den begrundelse, at der har været 22 deltagere og alene 5 ansatte i året.

Det er almindeligt, at der er ledsagere med ved en julefrokost, og efter fast praksis påvirker dette ikke muligheden for fradrag i selskabet.

Der er således intet belæg for at nægte selskabet fradrag i den skattepligtige indkomst for disse udgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for repræsentationsudgifter kan opnås efter ligningslovens § 8, stk. 4. Fradrag efter denne regel forudsætter, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter. Efter bestemmelsens forarbejder, jf. pkt. 14.3.1. i cirkulære til ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996, er fradrag betinget af, at udgifterne er afholdt over for andre end virksomhedens medarbejdere for at afslutte forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser. Repræsentation har således karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Personaleudgifter, som er afholdt over for ansatte i en virksomhed, og som knytter sig til velfærdsforanstaltninger er fuldt fradragsberettiget i forbindelse med indkomstopgørelsen.

Det er et krav for fradrag, at det dokumenteres, at udgiften er afholdt, og at der har været den fornødne forbindelse til indkomsterhvervelsen. Dette forudsætter, at udgiften ikke kan anses for at være en privat udgift, der er afholdt af selskabet i hovedanpartshaverens interesse.

Der godkendes ikke fradrag for udgiften opgjort til 69.337 kr., da denne udgift ikke er dokumenteret ved bilag, og det ikke er godtgjort, at udgiften har den for fradrag fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen.

Det anses for godtgjort, at selskabet har haft udgifter til repræsentation i indkomståret 2007. Der er herved lagt vægt på det oplyste omkring selskabets aktivitet, herunder at det anses for godtgjort, at en del af selskabets indkomstskabende aktivitet forudsætter kundeopsøgende og -plejende adfærd.

Under hensyntagen til ovenstående anses de udgifter, der kan henføres til repræsentation, skønsmæssigt at kunne fastsættes til 50.000 kr., hvoraf der godkendes fradrag for 25 %, svarende til 12.500 kr.