Kendelse af 22-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Klagepunkt

Indkomståret 2007

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Maskeret udlodning

24.362 kr.

0 kr.

22.263 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er anpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, med en ejerandel på 6 % og ejer sammen med sin søn 100 % af anpartskapitalen.

Selskabet driver i henhold til selskabets årsrapport aktivitet i form af investering i pantebreve, gældsbreve og ejendomme. Herudover besidder selskabet aktier og obligationer. Disse aktiviteter finansieres delvist i fremmed valuta. Der er investeret i et datterselskab, hvis formål er handel med biler.

Selskabet har omkring dets historie oplyst, at selskabet blev grundlag i 1984 af [person1] – far til [person2] og [person3]s ægtefælle.

Bestyrelsen bestod ved selskabets stiftelse af [person1], [person3] og [person4]. I 1987 udtrådte klageren af bestyrelsen. [person2] overtog den daglige ledelse af selskabet i oktober 1995 og overtog samtidig anpartsmajoriteten. I oktober 1995 indtrådte klageren i bestyrelsen.

Den 1. december 2009 indtrådte [person5], som tidligere har været direktør i [finans1] og [finans2] samt formand for [finans3] bestyrelse, i bestyrelsen. Denne bestyrelse sad uændret indtil maj 2011, hvor selskabet omdannet til et anpartsselskab, og bestyrelsen i den forbindelse fratrådte.

I indkomståret 2007 havde selskabet 3 heltidsansatte samt yderligere 2 ansatte, som har modtaget løn i en kortere periode.


Selskabet har afholdt en række omkostninger til vin samt køb af indbo Efter gennemgang af bilagsmaterialet har SKAT ikke anset følgende poster for fradragsberettiget i selskabet:

Bilag

Artikel

Beløb

321

24 fl. Los Vascos

1.440 kr.

[virksomhed2] A/S

1.975 kr.

411

[virksomhed2] A/S

3.375 kr.

560

Køb af indbo [adresse1]

140.000 kr.

684

[virksomhed2] A/S

4.459 kr.

698

[virksomhed2] A/S – div. Vin og spiritus

4.097 kr.

I alt

155.346 kr.

Det fremgår ikke af bilagsmaterialet i hvilken anledning vin, spiritus m.v. er indkøbt.

Som dokumentation for udgiften på 140.000 kr. er fremlagt en e-mail af den 28. juli 2007, hvoraf det fremgår, at [person2] kan købe et kæmpe skab, en vestindisk himmelseng med specialfremstillet Dux-madras, og et fransk skab. Emnet er i e-mailen angivet som ” Inventar [adresse1]”, samt en e-mail af den 3. august 200,7 hvoraf det fremgår, at inventaret kan overtages for 140.000 kr.

Selskabet har i 2007 købt selskabet ApS [virksomhed3], som ejer den pågældende lejlighed. Selskabets direktør [person2] har efterfølgende købt lejligheden af ApS [virksomhed3].

Der er fremlagt brev dateret den 16. november 2011 fra [person2], vedrørende anmeldelse af tyveri af antikke møbler. Følgende fremgår af anmeldelsen:

”Anmeldelse af tyveri af antikke møbler.

Jfr. vedhæftede bilag 1 erhvervede A/S [virksomhed1] i 2007, i forbindelse med samtidig erhvervelse afet datterselskab besiddende flere lejligheder i ejendommen beliggende [adresse1], [by1]., de omhandlede antikke møbler, der af sælgers revisor [virksomhed4], v/[person6] jf. bilag I beskrives således:

-Kæmpe skab

- Vestindisk himmelseng med specialfremstillet Dux madras

- Fransk skab


Købesummen var kr. 140.000,-, der blev betalt i august 2007.

Møblerne blev primo 2008 flyttet fra 2. sals-lejligheden ned i kælderen.

Efterfølgende blev kælder-lejligheden videresolgt til ny ejer [person7].

De omhandlede møbler var ikke en del af denne handel, men det blev aftalt med ny ejer at møblerne kunne blive stående i kælder-lejligheden indtil videre.

Da ny ejer i 2010 stod for at skulle istandsætte kælder-lejligheden, kunne møblerne ikke længere blive stående i kælderen.

Det blev derfor aftalt med firmaet der skulle forestå istandsættelsen, [virksomhed5] ApS, at denne ville opbevare de antikke møbler på vegne af A/S[virksomhed1], jf. bilag 2.


Den 1. juni 2011 anmodede A/S[virksomhed1] om at modtage møblerne retur, jf. bilag 3.


Den 10. juni 2011 får vi meddelelse fra [person8] om at møblerne er forsvundet, jf. bilag 4. Iflg. meddelelsen fra [person8] er møblerne forsvundet fra selskabets adresse på [adresse2], [by2], hvorfor vi formoder at tyveriet er foregået fra denne adresse.


Vi anmoder venligst om Politiets efterforskning af tyveriet.

Med venlig hilsen

ApS [virksomhed1]

(...)”

Der er fremlagt anmeldelseskvittering af den 20. november 2011 fra [politiet], hvoraf det fremgår, at politiet den 20. november 2011 har modtaget en anmeldelse om tyveri fra kælderen [adresse1], [by1], og at [person2] er forurettede i sagen.

Der er fremlagt kopi af brev af den 6. januar 2012 fra selskabet til kurator i konkursboet efter [virksomhed5] ApS, hvori selskabet anmelder krav i boet på 140.000 kr. som følge af tyveri af antikke møbler.

Der er videre fremlagt kopi af brev af den 11. januar 2012 fra advokatfirmaet [virksomhed6], hvoraf det fremgår at selskabet har anmeldt et krav i konkursboet efter [virksomhed5] på 140.000 kr.

Desuden er der fremlagt kopi af regning fra [person9], dateret den 20. april 2008 udstedt til selskabet, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Vedr. [adresse1]

Demontering af 2 skaber og himmelseng samt flytning til kælder

(...)”

Bilaget er stemplet ”godkendt til betaling” og påført datoen 31. juli 2008.

Selskabet har i indkomståret afholdt følgende omkostninger til kantinedrift.

Bilag

Artikel

Beløb

350

Diverse bilag fra cafeer m.v.

7.486 kr.

378

Diverse bilag - [cafe], [...]

5.673 kr.

520

Diverse bilag – [...] m.fl.

4.203 kr.

686

Diverse bilag – [cafe], [...]

13.527 kr.

508

Diverse bilag – [cafe] – [...]

20.203 kr.

711

Diverse bilag – [...], [cafe] m.fl.

5.789 kr.

I alt

56.881 kr.

SKAT har konstateret, at hver postering består af en række forskellige bilag fra diverse københavnske restauranter og cafeer. Ved gennemgang af disse er det konstateret, at der er afholdt omkostninger om aftenen.

I opgørelsen af den skattepligtige indkomst har selskabet opgjort omkostninger til kantine til 42.154 kr. Selskabet har ikke fremsendt bogføringsmaterialet til SKAT, og derfor har SKAT ikke kunnet kontrollere og afstemme bilag med bogføringen samt kontrollere, hvorledes differencen mellem de fundne bilag og det skattepligtige regnskab er fremkommet.

SKAT har konstateret, at det ikke fremgår af det fremsendte materiale, at selskabet har en kantineordning, hvortil de ansatte betaler et månedligt beløb til selskabet, ligesom der ikke er fundet dokumentation i bilagsmaterialet for, at selskabet har en egentlig kantine på selskabets adresse.

På baggrund heraf har SKAT ikke godkendt fradrag i selskabet for 56.881 kr. til kantinedrift.

Selskabet har i den skattepligtige opgørelse angivet repræsentationsomkostninger til 213.819 kr. Foruden kantineomkostninger på 42.154 kr. har selskabet angivet omkostninger til restauration med 179.282 kr. Samlet giver dette udgifter til bespisning på 221.436 kr.

Selskabet har fremlagt bilagsmateriale for følgende udgifter:

Bilag

Artikel

Beløb

322

Diverse Restaurationsbilag

32.811 kr.

351

Diverse Restaurationsbilag

8.034 kr.

377

Diverse Restaurationsbilag

11.650 kr.

396

No. 8 - manglende faktura samt angivelse af deltagere og formål

2.990 kr.

403

Diverse Restaurationsbilag

16.141 kr.

711

Diverse Restaurationsbilag

72.856 kr.

I alt

144.482 kr.

Ved kontrol af bilagene er det konstateret, at der er afholdt omkostninger til en lang række forskellige restauranter. På bagsiden er der anført tekst som “pant [...]”, ”Ejendom”, ”Football” m.v. På bilagene er ofte anført fornavne på deltagerne.

For regning fra [cafe] lørdag den 1. december 2007 er der anført 8 navne på bagsiden af regningen samt teksten ”julefrokost”. Der er blandt andet bestilt 20 stenkulla a 45 kr., 22 flasker åben vin, 14 foie gras-terrin, 10 stegte rådtunge, 5 grill tournedos m.v. Selskabet har i indkomståret indberettet løn for 5 personer. Den samlede regning lyder på 20.103 kr.

For regning fra restaurant [...] tirsdag den 29. august 2007 er der på bagsiden af regningen anført ”10 års jubilæum Venture”, men der er ikke anført deltagere. Den samlede regning lyder på 26.486 kr.

På regning fra natklubben [...] på 7.305 kr. er der bestilt 2 flasker Magnum Möet & Chadon samt div. spiritus. Der er anført 4 navne på bagsiden men ikke anledning til omkostningens afholdelse.

Da der ikke er fremlagt dokumentation for udgifter fratrukket med 69.337 kr., og da de dokumenterede udgifter på 144.482 kr. ikke er anerkendt som driftsudgift i selskabet, har SKAT ikke godkendt fradrag disse udgifter, men har anerkendt et skønsmæssigt fradrag til repræsentation på 20.000 kr.

Den 28. april 2011 sendte SKAT et forslag til klageren om forhøjelse af aktieindkomsten med 203.023 kr., da klageren blev anset for at være skattepligtig af maskeret udlodning fra selskabet. Af forslaget fremgik, at SKAT havde lagt til grund, at klageren ejede 50 % af anpartskapitalen i selskabet, hvorfor 50 % af de udgifter, der ikke var anset for fradragsberettiget i selskabet, var henført til beskatning hos klageren.

Det fremgik videre af forslaget, at såfremt klageren var uenig i forslaget, skulle hun komme med sine bemærkninger senest den 19. maj 2011.

Klagerens repræsentant sendte den 5. maj 2011 indsigelser til forslaget.

Som følge af agterskrivelsen blev årsopgørelse nr. 2 med skattemappedato den 27. maj 2011 udskrevet.

Den 20. juni 2011 fremkom klagerens repræsentant med yderligere bemærkninger til SKATs forslag af den 26. april 2011, og den 8. juli 2011 traf SKAT afgørelse i sagen.

Det fremgår af oversigt over klagerens skattemappe, at årsopgørelsen af den 27. maj 2011 er annulleret den 11. juli 2011, og at der i stedet er udskrevet en ny årsopgørelse den 5. september 2011.

SKATs afgørelse

Formalitet

SKAT har overholdt reglerne om høring i skatteforvaltningslovens § 20

Klageren har anført, at SKAT i brev af den 26. april 2011 skulle have anført, at der var sendt en kendelse til selskabet. Dette er ikke korrekt. I brevet er anført følgende:

For indkomståret 2007 har SKAT sendt forslag til forhøjelse af dit selskabs skattepligtige indkomst. SKAT har anset en række omkostninger, som selskabet har afholdt for maskeret udlodning til selskabets hoedaktionær.

SKAT har således ikke skrevet, at der er sket en forhøjelse af selskabet skattepligtige indkomst men alene tilkendegivet, at der er sendt til forslag til selskabet.

Høringsfristen i skatteforvaltningslovens § 20, er overholdt med 15 dages høringsfrist. Der er ikke pligt til i henhold til skatteforvaltningslovens § 20, at foretage høring, inden der kan afsendes forslag til ny skattepligtig indkomst.

Materielt

SKAT har ikke godkendt fradrag i klagerens selskab med 406.046 kr.

De afholdte udgifter til køb af indbo og vin anses for at være private omkostninger afholdt af selskabet i hovedanpartshavernes interesse.

Omkostningerne til kantinedrift anses alene for at være private omkostninger. Udgifterne er afholdt både dag og aften på diverse restauranter og cafeer ved kontoret samt i [by3]. Selskabet har ikke en kantineordning, hvor de ansatte betaler til.

For så vidt angår de afholdte omkostninger til restauration opfylder bilagene ikke kravene om korrekt oplysninger om deltagere samt anledning til udgiftens afholdelse. Der har tillige været afholdt omkostninger, hvor SKAT ikke har kunnet finde bilagsdokumentation.

SKAT har imødekommet klagerens indsigelse vedrørende ejerandelene, således at det anerkendes, at klagerens ejerandel alene er 6 % og ikke 50 %, som antaget i forslaget. Da klagerens søn ejer 94 % af selskabet, anses klageren på trods af ejerandelen på 6 % for at være hoveanpartshaver, da klageren sammen med sin søn ejer 100 % af selskabet.

Det forhold, at det reelt er klagerens søn, der har modtaget hele det masekerede udbytte, kan ikke tillægges skattemæssig betydning, og klagerens indkomst forhøjes således med 24.362 kr., svarende til 6 % af de udgifter, der er anset for at være maskeret udlodning.

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende udtalelse:

SKAT fastholder, at den afsagte kendelse er lovlig og i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens §§ 20 og 26.


Klageren er blevet varslet korrekt inden den 1. maj 2011, og afgørelsen er afsagt inden den 1. august. 2011.


Årsopgørelse nr. 2, som klagerens repræsentant henviser til, er annulleret af SKAT og skal således ikke danne grundlag for vurdering i sagen. Som dokumentation vedlægges kopi af udskrift fra klagers skattemappe. Det fremgår klart og tydeligt af forsiden, at årsopgørelse nr. 2 er annulleret. Det er alene årsopgørelse nr. 3, som SKAT har lagt til grund for forhøjelse af klagerens indkomst for 2007.


Klageren er bekendt med, at den tidligere årsopgørelse er annulleret, da dette fremgår af forsiden i klagers skattemappe.


Repræsentanten har påstået, at afgørelsen skulle være ugyldig, fordi der ikke er sket en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst før forslag fremsendes til klageren.


Forslaget er sideløbende fremsendt til klageren og selskabet. Det er ikke et krav i skatteforvaltningsloven, at en ændret skatteansættelse for et selskab skal være gennemført, før hovedaktionæren må varsles med forslag om ændret skattepligtig indkomst af de direkte følgeændringer som forhøjelsen af selskabet udløser.


Klageren og hendes søn ejer tilsammen 100 % af selskabets kapital, og klageren er derfor omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, og 2, og skal betragtes som hovedanpartshaver i selskabet, jf. SKAT 2008.206 BR..


Klageren er tillige medlem af bestyrelsen og har i denne egenskab underskrevet regnskabet for 2007. Klageren har derfor været med til at godkende selskabets skattepligtige indkomst og de omkostninger, selskabet har fratrukket i den skattepligtige indkomst.


Som bestyrelsesmedlem har klageren adgang til selskabets bilagsmateriale samt er med til at bestemme selskabets forretningsgange og investeringer.

Repræsentanten har henvist til SKM.2009.415.VLD. SKAT er af den opfattelse, at denne dom ikke er relevant for denne sag. Sagen vedrørte en hovedaktionær, der i medfør af en salgsaftale var forpligtiget til at arbejde i selskabet i 3 år efter overdragelsen. Sagen har således ikke parallel til denne sag, der vedrører maskeret udlodning.


Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt sideordnet påstand om, at afgørelsen er ugyldig, og at klageren ikke skal beskattes af maskeret udlodning fra selskabet.

Formalitet

Til støtte for ugyldighedspåstanden har klagerens anført, at SKATs sagsbehandling er så fejlbehæftet, at afgørelsen er ugyldig, og at alt skal annulleres. Skatteforvaltningslovens § 20, er ikke opfyldt, og proceduren efter lovens § 26, om frister og agterskrivelse henholdsvis kendelse er heller ikke overholdt i den rækkefølge, som SKAT har foretaget.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, at der skal udsendes en agterskrivelse, og denne skal, inden den udsendes, bygge på en fyldestgørende og korrekt sagsoplysning. Agterskrivelsen skal kunne tjene til ordentlig partshøring, som også opfylder kravene efter forvaltningslovens § 19.

SKAT fremsendte ved deres forslag en langt højere ansættelsesændring på baggrund af mange fejlslutninger fra SKATs side. Til trods for indsigelser fra klagerens side, indberettede SKAT en forhøjelse af årsopgørelsen for 2007 ultimo maj måned, og efterfølgende blev der udsendt en kendelse med et ændret beløb.


Klageren er således afkrævet langt højere beløb end den efterfølgende kendelse viste - og tilmed kom årsopgørelsen til at træde i stedet for en kendelse, dvs. årsopgørelsen indeholder en selvstændig afgørelse.


Dette er et så åbenlyst brud på reglerne i skatteforvaltningsloven, at hele forløbet må anses for ugyldigt, dvs. såvel kendelse som årsopgørelse.

Årsopgørelse nr. 2 er udarbejdet efter fremsendelse af agterskrivelsen men inden indsigelsesfritens udløb, og klageren fremkom med indsigelser. En årsopgørelse kan ikke overhale en kendelse. Afgørelsen ligger efter årsopgørelsen, og dertil kommer at årsopgørelse nr. 2 er fremsendt til klageren med krav om betaling af en forkert opgjort restskat i henhold til den fremsendte agterskrivelse.

Der foreligger derfor så grove sagsbehandlingsfejl, at afgørelsen er ugyldig, da der er indgivet indsigelse, og da det foreskrives direkte i skatteforvaltningslovens § 20, at der ved indsigelse skal udstedes kendelse og først derefter årsopgørelse.

Forhøjelser for indkomståret 2007 er derfor forældet og ikke korrekt udført.

Materielt

Til støtte for den materielle påstand, har klageren anført, at klageren alene er minoritetsanpartshaver og ikke har modtaget nogen goder eller maskeret udlodning fra selskabet. Der er ikke indholdsmæssig hjemmel til at gennemføre en beskatning, som foretaget.


Klageren besidder alene en mindre anpartspost, som er kommet i hendes besiddelse ved, at hun sidder i uskiftet bo efter sin mand, der i sin tid erhvervede anparterne. Klageren har ikke modtaget nogle goder fra selskabet overhovedet, og hun har ikke har haft rådighed over selskabets midler.


Klageren har ikke været ansat i selskabet og har ikke haft nogen indflydelse på eller indsigt i selskabets daglige drift. Hun var i indkomståret 2007 medlem af bestyrelsen sammen med en række andre, herunder bl.a. formanden, advokat [person4].


For så vidt angår udgifterne til kantine skal det bemærkes, at kantineordninger er for ansatte, og klageren har ikke været ansat i selskabet, har ikke spist hverken på selskabets adresse eller modtaget forplejning betalt af selskabet uden for selskabets adresse.


SKAT har på samme tid, som man træffer afgørelse, erklæret sig enig i, at klageren på intet tidspunkt har modtaget goder fra selskabet, og at klageren dermed ikke direkte har modtaget maskeret udbytte fra selskabet.


Ifølge ligningslovens § 16 A, anses udbytte, som alt hvad der udloddes af selskabet til selskabets aktuelle aktionærer. Det er et grundlæggende krav for at kunne beskatte udbytte, herunder maskeret udlodning, efter ligningslovens § 16 A, at en aktionær har modtaget et gode på selskabets bekostning. Udbyttet skal med andre ord have været til egentlig juridisk disposition på et tidspunkt. Til sammenligning kan nævnes, at en aktionær fra et selskabsretligt synspunkt ikke privat må råde over selskabets midler, medmindre der foreligger tegningsret. Indtil udlodning sker, er selskabet den juridiske ejer af midlerne som selvstændig juridisk person.


Klageren har intet modtaget, og det skal i den forbindelse fremhæves, at SKAT har anerkendt dette i afgørelsen af 8. juli 2011.


SKAT har henvist til SKM 2008.629 BR, som siden er blevet stadfæstet af Østre Landret og offentliggjort i SKM 2008.619.Ø, men den foreliggende situation kan slet ikke sammenlignes med den pågældende dom, hvor der var tale om helt anderledes faktiske forhold.


I SKM 2008.619.Ø var der tale om to anpartshavere med hver en ejerandel på 50 %, og begge anpartshavere havde dispositions-/tegningsret over selskabets midler. Det helt særlige i den pågældende dom var, at den ene anpartshavers forklaring ikke var understøttet af nogen form for dokumentation, og at hverken han eller selskabet efterfølgende rejste krav mod den anden anpartshaver.


Østre Landsret lagde særlig vægt på, at anpartshaver A ikke kunne dokumentere, at der ikke var tilgået ham nogen del af de udholdte beløb, og at hverken A eller selskabet havde rejst krav mod anpartshaver B.


Det er i nærværende sag uimodsagt, at klageren ikke har modtaget nogen goder fra selskabet. Herudover er klageren minoritetsanpartshaver og har ingen dispositions-/tegningsret over selskabets midler eller indsigt i selskabets daglige drift. Den ovenfor nævnte afgørelse kan således ikke anvendes i nærværende sag.

Der blev i retten lagt stor vægt på, at selskabet ikke havde rejst krav mod skatteyderens partner, der havde indrømmet, at have udeholdt omsætning fra selskabet, og at skatteyderen ikke kunne løfte bevisbyrden for, at han ikke havde undtaget nogen del af den udholdte omsætning.

Dette er en væsentlig modsætning til nærværende sag, hvor det er lagt til grund, at klageren ikke har modtaget nogen del af de goder, som SKAT mener, er maskeret udbytte fra selskabet. Netop dette faktum understøttes i dommen SKM 2009.415 V, hvoraf det fremgår, at der ikke automatisk skal ske beskatning af alle aktionærer i sager om maskeret udbytte.

Da klageren alene besidder 6 % af anparterne i selskabet, er hun ikke omfattet af den praksis SKAT fremhæver.


Der skal i stedet henvises til SKM 2009.4 15 VLD, hvor SKAT ensidigt lavede forhøjelse alene på én anpartshaver, som var 75 %s anpartshaver (han var den ene ud af to hovedanpartshavere, hvor den anden havde 25 % af kapitalen) grundet selskabets afholdelse af boligudgifter. SKAT tabte sagen også for den udlodningsbeskattede anpartshaver under domstolsbehandlingen, jf. således følgende uddrag:

... blev anpartsselskabets betaling af A ‘s boligudgifter iEngland iden midlertidige periode, hvor han skulle arbejde i henhold til “earn out-klausulen “ ikke anset for maskeret udlodning til A, der var ejer af 75 % af anpartskapitalen i det sælgende selskab.


Det skal desuden bemærkes, at SKAT for indkomstårene 2008 og 2009 har anerkendt, at selskabet har fradrag for omkostninger til kantine, og at der således ikke er belæg for at beskatte klageren af maskeret udbytte vedrørende dette forhold i disse år.

Der ses ikke at være forskel i den type omkostninger, som selskabet har afholdt til kantine i indkomstårene 2007, 2008 og 2009, og der ses derfor ikke at være nogen saglig begrundelse for, at SKAT har truffet forskellige afgørelser for disse indkomstår.

Der foreligger således ikke grundlag for at beskatte klageren af maskeret udlodning i nærværende sag.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens 20, stk. 1.

Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det, at den selvangivelsespligtige m.v. samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

Såfremt der i forbindelse med sagsbehandlingen hos SKAT er sket fejl i sagsbehandlingen ville dette i visse tilfælde kunne medføre en afgørelses ugyldighed. Dette forudsætter dog, at manglen er væsentlig.

Manglende høring forud for udsendelse af en afgørelse, vil som udgangspunkt udgøre en så væsentlig mangel, at afgørelsen må anses for at være ugyldig.

I nærværende sag afsendte SKAT den 26. april 2011 agterskrivelsen til klageren, hvorved der blev varslet forhøjelse af hendes indkomst. Der blev fastsat en frist til den 19. maj 2011 til at komme med indsigelse til forslaget.

Der blev den 27. maj 2011 udskrevet årsopgørelse med udgangspunkt i det forslag, som SKAT havde udsendt den 26. april 2011, uanset at klagerens repræsentant inden for høringsfristen var fremkommet med indsigelser til forslaget.

Da SKAT således har udsendt en afgørelse i form af årsopgørelse på trods af, at der var fremkommet indsigelser, må den i den forbindelse udskrevne årsopgørelse som udgangspunkt anses for at være ugyldig. Årsopgørelsen er imidlertid blevet annulleret af SKAT, som følge af, at der blev truffet en afgørelse den 8. juli 2011, der indholdsmæssigt opfylder kravene til en afgørelse lavet efter indsigelser fra parten, og hvorved klagerens indsigelser er blevet behandlet og i et vist omfang tilsvarende godkendt, således at klagerens skatteansættelse blev væsentligt reduceret i forhold til det, der var varslet.

Ud fra disse forhold er der ikke grundlag for at anse afgørelsen af den 8. juli 2011 for at være ugyldig, da den fejlagtigt udskrevne årsopgørelse ikke anses for at have medført retstab for klageren, og fejlen dermed ikke kan anses for at være konkret væsentligt.

Som følge heraf anses SKATs afgørelse af den 8. juli 2011 ikke for at være ugyldig.

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes blandt andet alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere. Dette fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Ved afgørelse af samme dato som nærværende har Landsskatteretten truffet afgørelse om stadfæstelse af SKATs afgørelse vedrørende ikke fradragsberettigede udgifter i selskabet, dog med en nedsættelse med samlet 35.000 kr.

SKAT har henført 6 % af forhøjelsen på 406.046 kr. til beskatning som maskeret udlodning hos klageren, svarende til hendes ejerandel af anpartskapitalen i selskabet, og Landsskatteretten finder ikke anledning til at foretage en ændret fordeling af udlodningsbeskatningen. Uanset om udgifterne reelt må anses for at være afholdt af den ene af hovedanpartshaver, anses beskatningen for at skulle fordeles på hovedanpartshaverne i henholdt til deres respektive ejerandele, idet klageren som hovedanpartshaver må anses for at være ansvarlig for de dispositioner, der foretages i selskabet.

Som følge af den for selskabet gennemførte nedsættelse af de ikke-fradragsberettigede udgifter, der danner grundlag for den maskerede udlodning, henføres 22.263 kr. til beskatning som maskeret udlodning hos klageren.