Kendelse af 14-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 25-05-2014

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens forslag

Kurs på gældsbrev

80

40-50

80

Faktiske oplysninger

Klageren har den 19. juni 2007 solgt 200 anparter (20 %) i K/S [virksomhed1] 2004 til [virksomhed2] A/S. Handlen blev berigtiget ved udstedelse af gældsbreve på 4.800.000 kr. Der blev stillet sikkerhed for gældsbrevet i form af pant i de overdragne anparter samt 20 % af selskabets egen beholdning af anparter.

Klageren har selvangivet en ejendomsavance på 3.691.987 kr. Gældsbrevet er medregnet til kurs 100.

Ejendomsavancen er opgjort således:

Anskaffelsessum pr.1.1.2006, 20 % andel

800.000 kr.

Bogført egenkapital i K/S [virksomhed1] pr. 1.1.2006,

20 % af 3.129.000 kr.

-625.895 kr.

Beregnet merpris

174.105 kr.

Bogført værdi af ejendom pr. 1.1.2006,

20 % af 92.108.860 kr.

18.421.772 kr.

Kontant anskaffelsessum for ejendom

18.595.877 kr.

Bogført værdi af ejendom pr. 1.1.2007,

20 % af 105.200.000 kr.

20.840.000 kr.

Salgssum på andel

4.800.000 kr.

Andel af egenkapital pr. 1.1.2007

-3.349.636 kr.

Merpris for andel af ejendom

1.450.364 kr.

1.450.364 kr.

Salgssum for andel af ejendom

22.290.364 kr.

Anskaffelsessum for ejendom

18.595.877 kr.

Tillæg, 20 % af 10.000 kr.

2.500 kr.

-18.598.377 kr.

Ejendomsavance selvangivet

3.691.987 kr.

Gældsbrevet skulle forrentes med 4 % p.a. svarende til mindsterenten i 2007 og skulle i henhold til overdragelsesaftalen afdrages over 5 år: Afdrag på 1.800.000 kr. den 1. oktober 2007, 150.000 kr. pr. kvartal samt 4 % rente, første gang den 1. juli 2007.

[virksomhed2] er taget under konkursbehandling i 2009. Til konkursboet har klageren anmeldt et krav på 1.800.000 kr. Konkursboet har bestridt panteretten i selskabets kommanditanparter, idet klageren ikke har kunnet fremlægge underskrevne dokumenter, og endvidere fremgår det ikke, at komplementarselskabet og kommanditselskabets långivere har godkendt pantsætningen til klageren.

Baseret på gældsbrevets aftalte forrentning og løbetid, den manglende sikkerhed for gældsbrevet samt skyldnerens vurderede betalingsevne, er det klagerens vurdering, at gældsbrevet på tidspunktet for handlen kan fastsættes til kurs 50 eller 2.400.000 kr.

Klageren har anmodet om nedsættelse af ejendomsavancen med 2.400.000 kr.

SKATs afgørelse

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, at afståelsesværdien omregnes til kontantværdien på afståelsestidspunktet.

Udgangspunktet for kursfastsættelse af private pantebreve er handelsværdien. Til brug for kursfastsættelse af private pantebreve udarbejdes der et vejledende tabelmateriale, der udsendes kvartalsvis.

Ifølge SKM2007.219.SKAT for 2. kvartal 2007 udgør kursen ved 4 % rente og en restløbetid på 5 år følgende:

Inden for 94 % af handelsværdien: 90 %

Ud over 94 % af handelsværdien: 85 %.

Når der henses til, at der allerede pr. 1. oktober 2007 forfalder 1.800.000 kr. til betaling samt til den manglende underskrevne håndpantserklæring, har SKAT anset en kursværdi på 80 for at være passende.

Nedsættelse af ejendomsavancen udgør herefter: 20 % af 4.800.000 kr. = 960.000 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har anført, at baggrunden for salget af anparterne var, at [person1] havde erhvervet de fleste af anparterne i K/S [virksomhed1], og at klageren på baggrund af sit kendskab til [person1] og dennes forretningsmetoder ikke ønskede at være deltager i et kommanditselskab, hvor [person1] ejede de øvrige anparter. Klageren valgte derfor at sælge til [person1], uanset at han var klar over, at der var en ikke ubetydelig risiko for, at han aldrig ville modtage købesummen.

Det blev i forbindelse med overdragelsen aftalt, at køber skulle stille sikkerhed for det udstedte gældsbrev i form af pant i de overdragne kommanditanparter samt 20 % af [virksomhed2] A/S’ egen beholdning af kommanditanparter i K/S [virksomhed1]. Håndpantsætningserklæringen er aldrig blevet underskrevet af køber trods gentagne rykkere fra klageren. Der er ikke stillet anden sikkerhed for gældsbrevet.

Debitor overholdt i 2007 og 2008 betalingen af ydelserne på gældsbrevet i henhold til den indgåede aftale. Renter og afdrag fremgår af gældsbrevets rente- og afdragsforløb. Efter 2008 er der ikke modtaget hverken renter eller afdrag på gældsbrevet.

Klageren har anmeldt et krav på 1.800.000 kr. - svarende til restkøbesummen – i [virksomhed2] A/S under konkurs. Der er indgået en forligsmæssig løsning med boet herom.

Klageren har i 2007 selvangivet ejendomsavance på 3.691.987 kr., som indgik i skattemæssigt virksomhedsresultat på i alt 7.883.786 kr. Gældsbrevet er således medregnet til kurs 100.

Klageren er efterfølgende blevet opmærksom på, at revisor til brug for selvangivelsen for indkomståret 2007 ved opgørelsen af ejendomsavancen ved salget af klagerens andel af K/S [virksomhed1] fejlagtigt ikke har foretaget kontantomregning af salgssummen. Fordringen blev således ved en fejl ikke kursfastsat til brug for selvangivelsen for indkomståret 2007. Kursen blev blot selvangivet til kurs 100.

Begrundelsen for den manglende kursfastsættelse er, at revisor fejlagtigt var af den opfattelse, at der var tale om en ejendomsavance, og at klageren - for det tilfælde, at fordringen ikke blev betalt - derfor ville opnå fradrag for tabet i ejendomsavancen.

Da tabet blev aktuelt måtte revisor – og klageren – desværre konstatere, at revisors vurdering ikke var korrekt.

Klageren har gjort gældende, at det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, at afståelsessummen skal omregnes til kontantværdi på overdragelsestidspunktet.

Kursen på gældsbrevet skulle derfor efter fast praksis have været fastsat på udstedelsestidspunktet og baseret på den værdi, som gældsbrevet havde for klageren.

Baseret på den i gældsbrevet aftalte forrentning og løbetid, den manglende sikkerhed for gældsbrevet og det forhold, at der ikke blev lagt en udbetaling på købstidspunktet, er det klagerens vurdering, at kursværdien for gældsbrevet på tidspunktet for handlen kan fastsættes til kurs 40-50.

Selvangivet overskud af virksomhed anmodes om at blive tilsvarende nedsat.

Klageren har anført, at SKATs afgørelse hviler på en forudsætning om, at gældsbrevet er et privat pantebrev med sikkerhed, og at kursen derfor kan fastsættes ud fra retningslinjerne i SKM2007.219. SKAT.

Dette er efter klagerens opfattelse ikke korrekt, idet gældsbrevet qua den manglende underskrivelse af håndpantsætningserklæringen de facto er et gældsbrev uden sikkerhed. SKM2007.219.SKAT omfatter efter sin ordlyd alle gældsbreve, som ikke står i forbindelse med overdragelse af et formuegode. Nærværende gældsbrev er udstedt i forbindelse med overdragelse af kommanditanparter og falder således uden for anvendelsesområdet for SKM2007.219.SKAT.

Syn og skøn

Der har været afholdt syn og skøn i sagen, jf. syns- og skønserklæring af 5. juli 2013.

Syns- og skønsmanden er anmodet om at besvare følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, til hvilken kurs det i sagen omhandlede gældsbrev på 4.800.000 kr. kunne overdrages ved salg på det fri marked til en uafhængig køber pr. 19. juni 2007.

Det kan ved vurderingen lægges til grund,

• at gældsbrevet er udstedt i forbindelse med salg af 20 % af kommanditanparterne i K/S [virksomhed1]

• at køber ikke erlagde en betaling på købstidspunktet

• at håndpantsætningserklæringen aldrig blev underskrevet af køber og

• at der er tale om et gældsbrev uden sikkerhed.

Spørgsmål 2

Syns- og skønsmanden bedes besvare spørgsmål 1 med den forudsætning, at der er afdraget 1.800.000,00 kr. den 1. oktober 2007, jf. oversigt over renter og afdrag. Ved besvarelsen af spørgsmål 2 kan de øvrige forudsætninger i spørgsmål 1 fortsat lægges til grund.

Syns- og skønsmanden har besvaret spørgsmålene således:

”Efter min opfattelse eksisterer der ikke en objektiv korrekt kurs på gældsbrevet. Når et gældsbrev som dette handles mellem uafhængige parter, afhænger kursen af en række forhold som eksempelvis køberens interesse i at købe gældsbrevet, sælgerens behov for og interesse i at sælge gældsbrevet, parternes faktiske viden og parternes forventninger til fremtiden herunder ikke mindst parternes vurdering af [virksomhed2] A/S’ evne til at betale renter og afdrag på gældsbrevet.

At gældsbrevet ikke er standardiseret, og at der ikke findes et effektivt marked for omsætning af sådanne gældsbreve, bidrager også til en vis spredning i kurserne, når sådanne gældsbreve handles mellem uafhængige parter.

De nedenfor angivne kurser er derfor ikke de eneste korrekte eller mulige kurser, men på grundlag af de foreliggende oplysninger er de mit bedste skøn over gældsbrevets kurs.

Jeg har som aftalt på syns- og skønsmødet besvaret spørgsmålene ud fra de oplysninger og de forventninger, der forelå den 19. juni 2007, og jeg har set bort fra årsrapporter og andre oplysninger, der først er fremkommet efter den 19. juni 2007.

Efter min opfattelse afhænger gældsbrevet kurs især af:

1. gældsbrevets pålydende rente,
2. gældsbrevets løbetid herunder bestemmelser og ekstraordinære afdrag og førtidig indfrielse,
3. afkastet af alternative investeringsmuligheder,
4. eventuelle sikkerheder og garantier,
5. mulighederne for tvangsinddrivelse,
6. kreditrisiko,
7. mulighederne for at kreditvurdere debitor,
8. konjunkturforventningerne og
9. gældsbrevets omsættelighed.

Ad. 1. og 2. Gældsbrevets pålydende rente og løbetid

Jeg har jf. salgsaftalen (sagens akter, bilag 2) og parternes oplysninger på syns- og skønsmødet forudsat:

• at gældsbrevet skal forrentes fra den 3. maj 2007,

• at gældsbrevet afdrages med en ekstraordinær ydelse på 1.800.000 kr. den 1. oktober 2007 og med 20 kvartårlige afdrag på 150.000 kr. første gang den 1. juli 2007 og sidste gang den 1. april 2012,

• at renter tilskrives kvartalsvist efter 30/360 konventionen,

• at renter betales kvartalsvist bagud og

• at gældsbrevet forrentes med 4 % p.a.

Ad. 3. Afkastet af alternative investeringsmuligbeder

Niveauet for den effektive obligationsrente for 10-årige statsobligationer og 30-årige realkreditobligationer var den 19. juni 2007 henholdsvis ca. 4,6 % og ca. 5,6 %.

Niveauet for den effektive rente på alm. pantebreve med pant i fast ejendom var godt 7 % i 2. kvartal 2007.

Forskellen i den effektive rente i de to situationer skyldes, at risikoen for tab (kreditrisikoen) som følge af, at debitor ikke betaler ydelserne, vurderes at være højere ved investering i pantebreve, og at obligationer er lettere at sælge (mere likvide) end pantebreve, hvis investor ønsker sine midler frigjort.

Ad. 4. Sikkerheder og garantier

Jeg har som anført i syns- og skønstemaet forudsat, at håndpantsætningserklæringen aldrig blev underskrevet af køber, og at gældsbrevet derfor som anført er uden sikkerhed.

Ved besvarelsen af spørgsmål 2 har jeg dog som aftalt på syns- og skønsmødet forudsat, at der den 19. juni 2007 var fuld sikkerhed for, at afdraget på 1.800.000 kr. blev betalt den 1. oktober 2007.

Ad. 5. Mulighederne for tvangsinddrivelse

I tilfælde af manglende betaling må debitor enten foretage udlæg i [virksomhed2] A/S’ aktiver og begære tvangsauktion herover eller anmode om, at [virksomhed2] A/S erklæres konkurs.

I Årsrapporten for 2006 for [virksomhed2] A/S oplyses følgende om selskabets pantsætninger og sikkerhedsstillelser:

Til sikkerhed for oprindelig gæld til realkreditinstitutter, 94.495 tkr., er der udstedt pantebrev på i alt 94.495 tkr, der giver pant i grunde, bygninger og anlæg, driftsmateriel samt inventar, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2006 udgør 114.163.791 tkr.

Selskabet har endvidere håndpantsat effekter for i alt 22.900 tkr., der giver pant i ovenstående grunde og bygninger samt materielle anlægsaktiver, som er stillet som sikkerhed overfor selskabets pengeinstitut.

Aktiebeholdningen i [virksomhed3] A/S er lagt til sikkerhed for investeringslån.

Usikrede kreditorer som indehaveren af det omhandlede gældsbrev opnår således kun dækning i provenuet fra salg af de ikke pantsatte aktiver og fra salg af de pantsatte aktiver i det omfang provenuet overstiger de sikrede kreditorers krav. De væsentligste ikke pantsatte aktiver den 31. december 2006 er aktierne i [virksomhed4] A/S og andelene i K/S [virksomhed1].

Ad. 6. Kreditrisikoen

Ifølge årsrapporten for 2003 er [virksomhed2] A/S stiftet den 29. november 2002.

I 2006 realiserer selskabet en avance på 8,1 mio.kr. ved salg af en ejendom, der er erhvervet for 36,4 mio.kr., og selskabet erhverver kapitalandele i følgende selskaber:

Ejerandel

%

Egen-

kapital

t.kr.

Andel af

egenkapital

t.kr.

Købspris

t.kr.

[virksomhed3] A/S

20,0

27.358

5.472

[virksomhed4] A/S

27,8

11.262

3.131

Associerede virksomheder

8.603

11.534

K/S [virksomhed1]

65,0

16.748

10.886

[virksomhed5] ApS

65,0

125

81

Dattervirksomheder

10.967

19.581

De nævnte kapitalandele i andre selskaber er værdiansat til købsprisen på 31,1 mio.kr., hvilket er 11,5 mio.kr. højere end disse kapitalandeles indre værdi på 19,6 mio.kr.

[virksomhed3] A/S ejer ifølge årsrapporten for 2006 investeringsejendomme for 92,8 mio.kr., der er samme beløb som anskaffelsessummen, hvoraf 4,8 mio.kr. er omkostninger i forbindelse med anskaffelsen. Det oplyses, at ejendommenes offentlige vurdering er 79 mio.kr. den 31. december 2006. De samlede aktiver på 93,4 mio.kr. er finansieret med en egenkapital på 27,4 mio.kr., udskudt skat på 1,1 mio.kr. og gæld på 65,0 mio.kr. Ifølge beretningen er aktierne handlet i juli 2006 til kurs 198, hvilket svarer til en værdi på 7.920 t.kr. for [virksomhed2] A/S’ aktiepost.

[virksomhed4] A/S ejer ifølge årsrapporten for 2006 investeringsejendomme for 52,5 mio.kr. Ejendommene er anskaffet for 50,1 mio.kr. og opskrevet med 2,4 mio.kr. De samlede aktiver på 52,5 mio.kr. er finansieret med en egenkapital på 11,3 mio.kr., udskudt skat på 0,8 mio.kr. og gæld på 40,5 mio.kr.

K/S [virksomhed1] 2004 ejer ifølge årsrapporten for 2006 investeringsejendomme for 104,2 mio.kr., der er anskaffet for 92,1 mio.kr. og opskrevet med 12,1 mio.kr. Det oplyses, at ejendomsvurderingen for 2006 udgør 78 mio.kr. De samlede aktiver på 107,4 mio.kr. er finansieret med en egenkapital på 16,8 mio.kr. og gæld på 90,6 mio.kr.

Ifølge årsrapporten for 2006, der er den senest offentliggjorte årsrapport den 19. juni 2007, ejer [virksomhed2] A/S investeringsejendomme, der er værdiansat til en dagsværdi på 114,2 mio.kr. Ejendommenes kostpris udgør 111,2 mio.kr., og værdireguleringen i forhold til kostprisen er dermed 3,0 mio.kr. Egenkapitalen på 47,1 mio.kr. består af aktiekapitalen på 25,0 mio.kr., en reserve for opskrivning af ejendomme til dagsværdi på 2,1 mio.kr. samt overført resultat på 20,0 mio.kr. Egenkapitalen udgør ca. 32 pct. af de samlede aktiver i balancen pr. 31. december 2006. Ved vurdering af soliditeten skal der tages hensyn til, at [virksomhed2] hæfter for 65 % af K/S [virksomhed1] 2004’s bankgæld på 84,3 mio.kr.

[virksomhed2] A/S har i perioden 2003 - 2006 haft stigende overskud. Af selskabets samlede langfristede gæld skal 0,6 mio.kr. afdrages i 2007 og 9,3 mio.kr. skal afdrages i årene 2008 – 2011. De likvide midler er ubetydelige og udgør 597 kr.

Ifølge [virksomhed2] A/S’ årsrapport for 2006 er følgende aktionærer den 31. december 2006 noteret i aktionærfortegnelsen som ejende minimum 5 % af stemmerne eller minimum 5 % af aktiekapitalen:

o [virksomhed6] A/S (skulle have været [virksomhed6] A/S),

o [virksomhed7] ApS,

o [virksomhed8] ApS og

o [virksomhed9] ApS.

Der er ikke nærmere oplysninger om ejerandelen i [virksomhed2] A/S i årsrapporterne for [virksomhed6] A/S, [virksomhed8] ApS for 2005/06 eller [virksomhed9] ApS. Jeg har set bort fra årsrapporterne for [virksomhed7] ApS for 2006 og for [virksomhed8] ApS for 2006/07, da disse årsrapporter ikke forelå den 19. juni 2007.

Ved udgangen af 2006 er [person2] direktør i selskabet, og bestyrelsen består af [person1], [person3] og [person4].

[person1] fik fra slutningen af 2007 en del presseomtale i forbindelse med hans forsøg på at overtage kontrollen med det børsnoterede tankskibsrederi [virksomhed10] og senere i forbindelse med hans og hans selskabers økonomiske problemer. Disse forhold var ikke kendte den 19. juni 2007.

Selv om de ejendomme og ejendomsandele, som [virksomhed2] A/S direkte og indirekte ejede den 19. juni 2007, var belånt, er det min opfattelse, at [virksomhed2] A/S den 19. juni 2007 med de daværende konjunkturforventninger ville blive anset for et selskab med en rimelig soliditet.

Ad. 7. Mulighederne for at kreditvurdere debitor

Når en potentiel køber af gældsbrevet kun har adgang til de i øvrigt tilgængelige oplysninger om debitor, vil den potentielle køber ofte forudsætte “worst case”. Dette vil mindske køberes interesse i at købe gældsbrevet og helt afholde en del købere fra at investere i gældsbrevet.

Ved syns- og skønsforretningen oplyste parterne, at jeg ved fastsættelse af kursen skulle forudsætte, at en potentiel køber af gældsbrevet havde adgang til offentligt tilgængelige oplysninger om [virksomhed2] A/S m.v.

Ad. 8. Konjunkturforventningerne

Danmark befandt sig i juni 2007 i en højkonjunktur. Nationalbanken indleder kvartalsoversigten for 3. kvartal 2007 med følgende beskrivelse af den seneste økonomiske og monetære udvikling:

Oversigten vedrører perioden fra medio maj ti! medio september 2007

Væksten i verdensøkonomien forblev stærk trods mere moderat vækst i USA, og opsvinget har været bredt funderet på tværs at de store industri- og vækstmarkedsøkonomier. I juli blev problemerne på det amerikanske realkreditmarked i tilknytning til långivning til mindre kreditværdige boligejere, subprime lån, forstærkede. Uroen bredte sig til de globale finansielle markeder, og en lavere risikovillighed førte til markante fald i aktiekurserne og lavere renter på helt sikre papirer som statsobligationer, men stigende renter på mere risikobehæftede obligationer. I den første del af september har markederne været præget af stor uro. Konjunkturbilledet er ikke afgørende ændret i løbet af de seneste måneder, men situationen i USA synes mere usikker med en drejning nedad i vækstudsigterne.

Den stærke højkonjunktur i dansk økonomi har nu varet i fire år, og der er et stort pres på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen er høj og stigende, og ledigheden er den laveste siden begyndelsen af 1970’erne. Kapacitetsudnyttelsen ligger på et meget højt niveau, og den økonomiske vækst begrænses af mangel på arbejdskraft. Der er tegn på overophedning i form at tiltagende lønstigninger og en hastigt stigende import. Væksten i den indenlandske efterspørgsel, herunder privatforbruget, er aftag aftaget, men er fortsat robust og stærkere end væksten i produktionsmulighederne. Eksporten er steget på baggrund af voksende efterspørgsel hos vore samhandelspartnere.

Ad. 9. Gældsbrevets omsættelighed

Fordringen, som forudsættes at være et gældsbrev, må efter min opfattelse anses for vanskeligt omsættelig og dermed en ret illikvid investering.

Jeg kan herefter besvare spørgsmålene i syns- og skønstemaet således:

Spørgsmål 1

Efter min opfattelse ville en køber af gældsbrevet kræve en forrentning af sin investering, der var noget højere end renten på pantebreve med sikkerhed i fast ejendom. Dette skyldes, at kreditrisikoen efter min vurdering vil blive anset for noget højere, og at gældsbrevet endvidere må anses for vanskeligt omsætteligt (mere illikvidt) end alm. pantebreve.

Ved kursansættelsen af gældsbrevet har jeg navnlig henset til, at der er tale om en relativt lav rente, at gældsbrevet er uden pantesikkerhed, at gældsbrevet må anses for vanskeligt omsætteligt og at [virksomhed2] A/S, som er debitor, må anses at have en rimelig soliditet.

Ved sammenvejning af ovennævnte omstændigheder er det mit bedste skøn, at kursen på gældsbrevet ved salg på et frit marked til en uafhængig køber den 19. juni 2007 kan fastsættes til ca. 70.

Spørgsmål 2

Når det forudsættes, at der er fuld sikkerhed for, at det ekstraordinære afdrag på 1.800.000 kr. betales den 1. oktober 2007, er kursen på denne del af fordringen tæt på pari. Kursen er lidt lavere end pari som følge af, at renten er lavere end renten på statsobligationer og som følge af, at gældsbrevet er vanskeligt omsætteligt (illikvidt).

Med denne yderligere forudsætning fastsætter jeg efter mit bedste skøn kursen på gældsbrevet ved salg på det fri marked til en uafhængig køber den 19. juni 2007 til ca. 80.”

Der har været stillet supplerende spørgsmål til syns- og skønsmanden, der den 5. september 2013 har udtalt:

”...

Spørgsmål 3

Idet det ikke fremgår af besvarelsen, om skønsmanden har taget højde for, at den ultimative ejer og den med den ultimative bestemmende indflydelse over debitor, køber af pantebrevet, er [person1], ønskes oplyst, om dette er tillagt betydning for kursfastsættelsen og så tilfælde, hvilken betydning det har haft besvarelsen af spørgsmål 2.

Hvis det ved kursfastsættelsen ikke er tillagt betydning, at [person1] var den ultimative bestemmende person, ønskes oplyst, om dette vil påvirke kursen og i så tilfælde, hvilken kurs skønsmanden herefter vil nå frem til ved besvarelse af spørgsmål 1 og 2.

Det forudsættes i spørgsmålet:

at den ultimative ejer og den med den ultimative bestemmende indflydelse over debitor ... er [person1]

På mødet den 8. februar 2013 oplyste parterne bl.a., at jeg ved besvarelsen skulle forudsætte, at en potentiel køber af gældsbrevet den 19. juni 2007 ikke havde adgang til andre oplysninger end dem, der fremgår af årsrapporten for [virksomhed2] A/S for 2006, årsrapporterne for de selskaber, som [virksomhed2] ejer kapitalandele i og var ejet af samt andre offentligt tilgængelige oplysninger. Jeg har i min besvarelse af syns- og skønstemaet af 5, juli 2013 anført følgende:

Ifølge [virksomhed2] A/S’ årsrapport for 2006 er følgende aktionærer den 31. december 2006 noteret i aktionærfortegnelsen som ejende minimum 5 % af stemmerne eller minimum 5 % af aktiekapitalen:

• [virksomhed6] A/S (skulle have været [virksomhed6] A/S),

• [virksomhed7] ApS,

• [virksomhed8] ApS og

• [virksomhed9] ApS.

Der er ikke nærmere oplysninger om ejerandelen i [virksomhed2] A/S i årsrapporterne for [virksomhed6] A/S, [virksomhed8] ApS for 2005/06 eller [virksomhed9] ApS. Jeg har set bort fra årsrapporterne for [virksomhed7] ApS for 2006 og for [virksomhed8] ApS for 2006/07, da disse årsrapporter ikke forelå den 19. juni 2007.

Det fremgår ikke af årsrapporten for [virksomhed7] ApS for 2006, at selskabet ejer aktier i [virksomhed2] A/S og dermed heller ikke hvor stor ejerandelen er.

Som følge af ovenstående er jeg ikke sikker på, at en potentiel køber af gældsbrevet den 19. juni 2007 ville lægge til grund, at [person1] var den ultimative ejer af og havde bestemmende indflydelse over [virksomhed2] A/S.

[person1] fik i februar 2006 overrakt første præmien i [...]. Den 19. juni 2007 var han direktør i [virksomhed11] A/S (nu [virksomhed12] A/S) og bestyrelsesmedlem i datterselskabet [virksomhed13] A/S (nu [virksomhed13] A/S under konkurs). Presseomtalen af [person1]s forsøg på at overtage kontrollen med det børsnoterede selskab [virksomhed10] begyndte først i slutningen af 2007 og presseomtalen af [person1]s og hans selskabers økonomiske problemer begyndte først endnu senere.

Selv om en potentiel køber af gældsbrevet den 19. juni 2007 måtte have haft viden om, at [person1] var den ultimative ejer af og havde bestemmende indflydelse over [virksomhed2] A/S, eller forudsatte, at dette var tilfældet, ville det efter min opfattelse hverken have påvirket kursen på gældsbrevet, som [virksomhed2] A/S udstedte til [person5], positivt eller negativt.

Som følge heraf har jeg ikke ved fastsættelsen af kursen på gældsbrevet taget hensyn til, at [person1] eventuelt var den ultimative ejer af eller havde bestemmende indflydelse over [virksomhed2] A/S.”

Klageren har til syns- og skønserklæringen anført, at han ikke er enig med syns- og skønsmanden.

Klageren har herefter nedlagt påstand om, at kursen på pantebrevet skal sættes til 65 og ikke mere.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder i henhold til syns- og skønserklæringen samt supplerende erklæring, at kursen på det i sagen omhandlede gældsbrev kan fastsættes til 80. Retten har herved lagt til grund, at der er fuld sikkerhed for, at det ekstraordinære afdrag på 1.800.000 kr. betales den 1. oktober 2007, jf. spørgsmål 2 i syns- og skønserklæringen.

Da SKAT har ansat kursen til 80, stadfæstes den påklagede afgørelse derfor.

Retten beslutter, at omkostningerne ved det afholdte syn og skøn ikke godtgøres, idet der henvises til det tidligere angivne afslag herpå, samt at syns- og skønserklæringen ikke har haft betydning ved sagens afgørelse.