Kendelse af 03-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2006

Personlig indkomst nedsættes pga. regnefejl

-186

2008

Kørselsgodtgørelse

16.798

0

16.798

Faktiske oplysninger

Klageren arbejdede i de påklagede indkomstår som hovedansvarlig murerformand i byggefirmaet, [virksomhed1] A/S. Indkomsten herfra er selvangivet med henholdsvis 321.000 kr., 358.447 kr. og 337.834 kr. i 2006, 2007 og 2008.

[virksomhed1] A/S blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 18. august 2009. Selskabets kurator foretog i tilknytning til konkursen en ”spejling” (elektronisk kopiering) af de tilstedeværende computere på virksomhedens forretningsadresse.

Datakopieringen tilvejebragte blandt andet klagerens eget timeregnskab for perioden 26. december 2005 til 23. november 2006, samt januar, april og maj 2007. Fra datakopieringen er endvidere opnået kendskab til en mindre e-mail korrespondance samt oversigter over brugere af biler og benzinkort.

SKAT fik på begæring udleveret de i sagen foreliggende elektroniske oplysninger, herunder timeregnskabet, og virksomhedens lønregnskab henholdsvis den 17. december 2009 og den 5. februar 2010.

Skattemyndighederne har foretaget en gennemgang og revision af materialet, og har på grundlag heraf forhøjet klagerens selvangivne indkomst, dels i 2006 og 2007 med værdien af overarbejdstimer og optjent ferietillæg, som er overført til en bog i virksomeden, kaldet ”bogen”, dels i 2008 med udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Indkomstår

Selvangivet

Nedskrevet løn overført til bogen

Optjent ferietillæg overført til bogen

Skattefri kørselsgodtgørelse

Ansat

2006

321.132 kr.

47.203 kr.

3.000 kr.

371.335 kr.

2007

332.228 kr.

13.600 kr.

3.350 kr.

349.178 kr.

2008

352.768 kr.

16.798 kr.

369.566 kr.

Ubeskattet løn fra [virksomhed1] A/S

Klagerens repræsentant har i e-mail af 24. februar 2014 tilkendegivet, at det som klageren er dømt for i Retten, vil klageren acceptere er en skattepligtig indtægt. Klagepunktet anses derfor for frafaldet.

SKAT har tilkendegivet, at de har lavet en regnefejl i indtægten for 2006. I december måned 2006, har SKAT beskattet klageren af 2.437,50 kr. Beløbet skulle være 2.251,73 kr. Klagerens skattepligtige indkomst skal derfor nedsættes med 185,77 kr.

Kørselsgodtgørelse fra [virksomhed1] A/S

Klageren fik den 30. januar 2008 udbetalt 16.798 kr. i skattefri kørselsgodtgørelse fra [virksomhed1] A/S for kørsel foretaget i perioden fra et ukendt tidspunkt i oktober til den 17. december 2007. Beløbet blev udbetalt på check.

SKAT har foretaget en omfattende gennemgang og revision af de månedlige opgørelser. I forhold til ligningslovens betingelser for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse har SKAT konstateret følgende:

1. Der er ikke sammenhæng mellem timesedler og kørselsregnskab i relation til datoer og kørslens mål/destinationer.
Klageren bogførte i den omhandlede periode al sin tid på byggesag nr. 444 ([adresse1] i [by1]) og byggesag nr. 398 ([adresse2] i [by2]) samt på ”kontor”. Kørslen er foretaget til [by3], [by4], [by5], [by6], [by7] m.v.
Der er ifølge det foreliggende kørselsregnskab foretaget kørsel to lørdage (den 27. oktober og den 17. november 2007), hvor klageren ifølge de foreliggende timesedler havde fri.
2. Der er ikke anført dato for kørslerne i perioden 24. september til 23. oktober 2007. Der er således alene anført ”okt 07”.
3. Kørselsopgørelserne er ikke attesteret.
4. Klageren havde tilsyneladende en bil stillet til rådighed for arbejdsgiveren.
Klageren havde ifølge SKATs oplysninger en Toyota Sportsvan stillet til rådighed.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med modtaget skattefri kørselsgodtgørelse på 16.798 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår:

”SKAT gør endvidere gældende, at betingelserne i ligningslovens § 9, stk. 4, jf. § 9 B, stk. 4, for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke er opfyldt, idet der ikke er ført den fornødne kontrol med kørselsregnskabet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det heller ikke har været muligt, da der for en tredjedel af kørslen ikke er anført dato for kørslen, og der i øvrigt ikke er sammenhæng mellem timesedler og kørselsregnskab.

Det er en absolut forudsætning for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer omfattet af § 9 B. Er en sådan kontrol ikke udført, eller er den ansattes opgørelse af en sådan karakter, at arbejdsgiverens kontrol ikke har været mulig, vil betingelserne for skattefrihed, uanset om kørslen er omfattet af § 9 B, ikke være opfyldt, hvorved hele den udbetalte godtgørelse bliver skattepligtig, jf. TfS 2002.925 V, TfS 2003.648 Ø, TfS 2005.16 Ø og TfS 2007.337 H.

Den ubeskattede løn og den modtagne kørselsgodtgørelse anses for skattepligtig som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

I udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT anført følgende:

”Det er SKATs opfattelse, at [person1] havde firmabil stillet til rådighed for erhvervsmæssig kørsel.

Denne opfattelse understøttes af de foreliggende billister og den foreliggende dokumentation for arbejdsgiverbetalt diesel.

Det bemærkes desuden, at der ikke er sammenhæng mellem timesedler og kørselsregnskab (omkring datoer og kørslens mål/destinationer), og at der ikke er anført dato for kørslerne i perioden 24. september til 23. oktober 2007.

Det gøres gældende, at det under disse omstændigheder må påhvile skatteyder at godtgøre, at kørs- len er foretaget, og at kørslen i så fald er sket i egen bil. Denne bevisbyrde har [person1] ikke løftet.”

Af SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår:

”Det er SKATs opfattelse, at [person1] havde firmabil stillet til rådighed for erhvervsmæssig kørsel.

Denne opfattelse understøttes af de foreliggende billister og den foreliggende dokumentation for arbejdsgiverbetalt diesel.

Det bemærkes desuden, at der ikke er sammenhæng mellem timesedler og kørselsregnskab (omkring datoer og kørslens mål/destinationer), og at der ikke er anført dato for kørslerne i perioden 24. september til 23. oktober 2007.

Det gøres gældende, at det under disse omstændigheder må påhvile skatteyder at godtgøre, at kørslen er foretaget, og at kørslen i så fald er sket i egen bil. Denne bevisbyrde har [person1] ikke løftet.”

Klagerens opfattelse

Klagerens påstand er, at der ikke er grundlag for den foretagne forhøjelse.

Beskatning af Kørselsgodtgørelse

Klageren henviser til sine kommentarer i sit brev af 15. maj 2010, herunder følgende citat:

”Endvidere fremfører De, at jeg uberettigede skulle have modtaget skattefri kørselsgodtgørelse for perioden oktober til 17. december 2007. Dette er ligeledes ikke korrekt. I mit ansættelsesforhold hos [virksomhed1] A/S var jeg ansat som ”Hovedansvarlig murerformand”. Dette indebar også, at jeg ofte måtte ”rykke ud” og rydde op eller afslutte forskellige projekter som var løbet af sporet.

I perioden oktober til december 2007 havde vi mange afleveringer, hvorfor jeg i denne periode måtte køre ekstra meget. Kørslen foregik i min egen bil.

Det er korrekt at der ikke er nogen eksakt dato for kørslen i perioden 24-9 til 23-10-2007, men dette er ikke tilfældet for den øvrige periode.

Jeg er ikke enig i, at det ikke har været muligt at føre kontrol med mine kørte kilometer, idet der er et specificeret kørselsregnskab, hvilket også er blevet gennemgået før beløbet blev udbetalt på check til undertegnede.”

Repræsentanten har anført følgende til SKATs udtalelse:

”Min klient er fortsat uenig i den skattefri kørselsgodtgørelse.

Dette var ikke en del af straffesagen mod ham, formentlig fordi anklagemyndigheden vurderede, at det ikke kunne bevises. Hvis der ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem timesedler og kørselsregnskab (hvilket der kan være mange årsager til, og slet ikke er godtgjort af SKAT at være tilfældet), betyder det ikke, at man slet ikke har ret til skattefri godtgørelse overhovet. Det er SKAT, som skal påvise hvilke dage man mener ikke er i overensstemmelse med timesedler/kørebog, og så må disse enkelte dage fremhæves og vurderes hver for sig, f.eks. ved at min klient forklarer evt. uoverensstemmelser.”

Landsskatterettens afgørelse

Pligten til at selvangive sin indkomst følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, mens skattepligten følger af statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten bemærker, at afgørelsen anses at opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse som følger af forvaltningsloven, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1. SKAT har henvist til de anvendte retsregler, samt de faktiske forhold, som er tillagt betydning ved afgørelsen.

Fristen i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 1 er suspenderet, da klageren anses for forsætligt eller groft uagtsom at have bevirket, at klagerens skatteansættelser for 2006 og 2007 er foretaget på et forkert grundlag, jf. bekendtgørelsens § 3.

Yderligere løn

Der er sket en regnefejl i SKATs beregninger vedr. yderligere løn i indkomståret 2006.

Landsskatteretten nedsætter derfor indkomsten med 186 kr.

Kørselsgodtgørelse

Efter den dagældende ligningslovs § 9, stk. 5, (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006) skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B eller § 31, stk. 5. Det følger af samme bestemmelse, at Skatteministeren kan fastsættes nærmere regler om kontrol og administration af godtgørelsesreglerne.

Det følger af § 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Bilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde modtagerens navn og CPR.nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med angivelse af eventuelle delmål, angivelse af kørte kilometer, de anvendte satser samt beregningen af befordringsgodtgørelsen.

Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Bilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel opfylder ikke betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse efter bekendtgørelsen nr. 173 af 13. marts 2000. Der er for en del af oktober måned ikke angivet de enkelte kørselsdatoer, hvorfor det ikke har været muligt for arbejdsgiveren at foretage kontrol. Der er kørselsdatoer, som ikke kan afstemmes til timesedler. Der er angivet kørsel på lørdage, hvor der ikke fremgår arbejdstimer af timesedlerne. Arbejdssteder på timesedlerne kan ikke afstemmes til arbejdssteder anført på sedler vedr. kørselsgodtgørelse. Det har dermed ikke været muligt for arbejdsgiveren, at foretage kontrol af den erhvervsmæssige kørsel. Godtgørelsen skal derfor medregnes i indkomstopgørelsen.

Klageren har ikke godtgjort, at han har haft erhvervsmæssig kørsel i egen bil, som berettiger til skattefri godtgørelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.