Kendelse af 30-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 02-05-2020

SKAT har for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, og har for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 ansat klagerens skattepligtige indkomst til i alt henholdsvis 510.847,67 kr., 21.928.102,37 kr. og 20.389.647,41 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Personlige oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Person Register, at klageren, der er dansk statsborger, og som er født i Danmark i 1961, den 23. januar 2007 blev registreret som udrejst fra Danmark til Letland til adressen [adresse1], [Letland], med virkning fra den 1. august 2002, og at han den 10. september 2009 blev registreret som indrejst fra Letland til Danmark til adressen [adresse2], [by1].

Klageren blev den 28. juli 2004 skilt fra [person1]. Klageren betaler underholdsbidrag til sin tidligere ægtefælle. Klagerens tidligere ægtefælle har en datter, der er født i 1989.

Klageren var i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 registreret med adressen [adresse1], [Letland], Letland, sammen med sin samlever [person2].

Klageren gik personligt konkurs i 2008.

Skatteforhold

I Danmark har klageren været skønsmæssigt skatteansat siden indkomståret 1996.

Ved Skatteankenævnets afgørelse af 16. marts 2007 blev klageren anset for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2002 og 2003.

For indkomståret 2004 blev der indgivet anmeldelse om skattepligtsophør, og klageren blev alene anset for begrænset skattepligtig til Danmark af ejendomsværdiskat af et sommerhus.

Klageren har ikke for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 indgivet selvangivelse til de danske skattemyndigheder.

Klageren har ikke ved fraflytningen til Letland pr. 1. august 2002 eller i øvrigt for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 fremlagt F-54 erklæring eller på anden vis fremlagt dokumentation for fuld skattepligt til Letland eller et andet land.

På anmodning fra SKAT har de lettiske skattemyndigheder oplyst, at klageren ikke har indgivet selvangivelse til de lettiske skattemyndigheder.

Selskaber i Danmark

I perioden fra 6. februar 2003 til 20. februar 2007 stiftede, ejede eller var klageren medejer af følgende danske selskaber:

Desuden var klageren bestyrelsesformand i selskabet [virksomhed12] A/S i perioden fra 12. april 2006 til 13. november 2007.

[virksomhed1] A/S ejede følgende lettiske selskaber:

[virksomhed1] A/S havde til formål at anlægge, investere og drive feriecenter og turisme i Baltikum og Rusland samt SNG-landene. Selskabets aktivitet var projektudvikling af et større ferie- og aktivitetscenter i Letland.

De 7 selskaber, der i perioden fra 12. august 2004 til 20. oktober 2006 blev stiftet i Danmark, beskæftigede sig primært med ejendomshandel og ejendomsudvikling. Disse selskaber ejede i alt 21 ejendomme indeholdende mindst 25 beboelser i form af lejligheder og parcelhuse.

Derudover ejede [virksomhed3] ApS 6 sommerhuse.

Med undtagelse af [virksomhed1] A/S og [virksomhed9] ApS bogførte, udarbejdede og indsendte selskaberne ikke regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Selskaberne indsendte endvidere ikke selvangivelser til de danske skattemyndigheder.

Selskaber i Letland

De lettiske myndigheder har oplyst til SKAT, at klageren har været stifter og direkte eller indirekte ejer af følgende lettiske selskaber:

[virksomhed13] SIA, der er et 100 % ejet datterselskab af [virksomhed1] A/S, blev stiftet med henblik på at udvikle, etablere og drive feriecentret ”[virksomhed1]” i Letland.

Ifølge de lettiske myndigheder var selskaberne, med undtagelse af [virksomhed13] SIA, i hele ejerperioden stort set passive.

Ejendomme i Danmark

I perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2007 ejede såvel klageren som hans ejendomsselskaber en række ejendomme i Danmark.

Klageren var ejer af følgende ejendomme:

Sommerhusene [adresse5] og [adresse6], [ø1], har været udlejet gennem [virksomhed24], og sommerhuset [adresse4], [by3], har været udlejet gennem [virksomhed25]. Der har været perioder med mulighed for ejerferier.

Der er ingen oplysninger om, at sommerhuset [adresse7], [by4], eller sommerhuset [adresse3], [by2], har været udlejet.

[virksomhed7] ApS, hvori klageren var hovedanpartshaver, var ejer af følgende ejendom:

Der var ikke i ejerperioden tilmeldt personer på adressen.

Ophold i Danmark

SKAT har opgjort klagerens ophold i Danmark i 2005, 2006 og 2007 til henholdsvis 155 dage, 240 dage og 257 dage.

Ransagning

På anmodning fra SKAT foretog politiet den 28. marts 2008 ransagning på adressen [adresse8], [by1].

Retten i [by5]s dom

Retten i [by5] afsagde den 19. marts 2013 dom i straffesagen mod klageren, hvor han var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 289, stk. 1, ved for indkomstårene 2006 og 2007 med forsæt til skatteunddragelse at have undladt før henholdsvis den 1. maj 2007 og den 1. maj 2008 at reagere på, at årsopgørelserne for indkomstårene 2006 og 2007 var for lave med henholdsvis 5.936.713,18 kr. og 2.223.820,99 kr., uagtet han ejede og havde rådighed over ejendommen [adresse8], [by1], og desuden i 2006 og 2007 opholdt sig mere end 6 måneder i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og dermed var fuldt skattepligtig til Danmark, hvorved det offentlige blev unddraget skatter for indkomstårene 2006 og 2007 med henholdsvis 2.531.315 kr. og 272.005 kr., eller i alt 2.727.230 kr.

Sagen blev behandlet som en tilståelsessag.

Af sagens oplysninger i Retten i [by5]s dom af 19. marts 2013 fremgår bl.a. følgende:

”Tiltalte har forklaret, at han er dansk statsborger, og at han blev født i Danmark. Han fraflyttede officielt Danmark den 1. august 2002 efter at have sonderet forholdene i Letland det foregående år. Den 1. august 2002 fik han registreret folkeregisteradresse i Letland, og han bosatte sig på adressen [adresse1], [Letland]. Han boede herefter i Letland indtil 2008. Han havde to børn, som var bosiddende i Danmark og som ikke på noget tidspunkt boede i Letland. Da han forlod Danmark, boede han ikke længere sammen med sine børn. Det ene barn var hans eget barn, det andet barn var et adoptivbarn. Fra 2005 til 2007 var han gift med [person1], og de boede sammen i en lejlighed i [adresse9] i [by6]. Han mødte på et tidspunkt en kvinde ved navn [person3] i Letland, som han bor sammen med på adressen [adresse2] i [by7].

Anklageren foreholdt tiltalte, at han i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2007 havde haft rådighed over følgende ejendomme:

[adresse3], [by2],

[adresse4], [by3],

[adresse8], [by1],

[adresse6] og [adresse5], [ø1],

en grund på [adressen], [ø1], og

[adresse7], [by4].

Han har forklaret, at han kan erkende, at han ejede disse ejendomme, bortset fra [adresse8], som blev købt af et selskab, som han havde rådighed over. [adresse8] var en kombineret villa og kontorejendom. Han tilføjer, at han ikke længere ejer nogen af disse ejendomme.

Han har videre forklaret, at han gik personlig konkurs i 2008. Tilbage i 2002 var han begyndt at lave research med henblik på at opføre et feriecenter i Letland. Det endte med at skulle være Europas største og ligge i byen [by8] tre timers kørsel fra [Letland] og tæt ved grænsen til Litauen. Faktisk samme dag, som de skulle til at fejre, at centeret var en realitet, kom finanskrisen, og det blev derfor aldrig til noget. Skat begyndte at undersøge hans forhold, og det endte med, at han gik konkurs. I 2005 betalte han skat i Letland, mens han i 2006 og 2007 ikke betalte skat.

Han blev foreholdt, at han i 2006 skulle have opholdt sig i Danmark i 240 dage og i 2007 i 257 dage og anførte, at det skønnes at være korrekt.

Han bestrider ikke beregningen men ved ikke præcist, hvor mange dage han opholdt sig i Danmark. Han vidste, at der var en risiko for, at det danske skattevæsen ville finde, at han var skattepligtig i Danmark, og den risiko accepterede han.

Han har herefter på baggrund af en oversigt, som er udarbejdet af Skat, afgivet forklaring om de enkelte forhold i anklageskriftet.

Han blev foreholdt, at han i 2006 skulle have modtaget en løn på 1.037.483,28 kr. fra [virksomhed13] Sia.

Han har forklaret, at [virksomhed13] var et selskab, som han ejede, og som han var det, der i Letland kaldes præsident for. Han mener, at det svarer til direktør. Det omhandlede beløb var løn, som han ikke betalte skat af. Han tilføjer, at lønnen var på i alt 97.866 bat, som omregnet i danske kroner svarer til det anførte beløb. Lønnen kunne svinge hen over månederne, men samlet set passer beløbet fint.

Han blev foreholdt, at han i 2006 fik udlodninger fra [virksomhed13] Sia på 3.114.616 kr. og 816.805 kr.

Han har forklaret, at han kan erkende at have modtaget de omhandlede udlodninger. Det skete på den måde, at han købte to sommerhuse personligt, og at en del af betalingen for disse sommerhuse hidrørte fra midler i selskabet. Sælgerne af sommerhusene havde ikke noget med selskabet at gøre.

Han blev foreholdt, at han fra [virksomhed26] A/S havde forbrugt et beløb på 645.000 kr., som han ikke havde betalt skat af.

Han har hertil forklaret, at [virksomhed26] A/S var et dansk selskab, som skulle stå for salg og marketing i Danmark. Selskabet var ikke koncern forbundet med [virksomhed13], men han var på tilsvarende vis indehaver af aktierne i selskabet, ligesom han var direktør. Han havde et kreditkort, som han brugte til både private forhold og selskabets forhold.

Han har videre forklaret, at han bl.a. brugte 155.000 kr. til privat indkøb af et B & O anlæg, at han brugte 55.000 kr. til indkøb af kontorartikler til sit lettiske selskab, at han brugte 200.000 kr. ligeledes til brug for sit lettiske selskab, at han tegnede private forsikringer for et beløb 6.833,50 kr., 1.725,50 kr. og 1.540,75 kr., at han brugte 130.000 kr. til at stifte et holdingselskab, som ikke havde noget med [virksomhed26] A/S at gøre, at han betalte 41.007 kr. til en privat bådeplads, og at han foretog private indkøb for henholdsvis 33.843,75 kr. og 20.000 kr.

Han blev foreholdt, at han foretog en udlodning på 100.000 kr. fra [virksomhed26] A/S, som han ikke betalte skat af.

Han har forklaret, at han kan erkende at have modtaget beløbet, som han satte ind på sin egen konto.

Han blev foreholdt, at han foretog en udlodning på 22.808,90 kr. fra [virksomhed5] A/S og forklarede, at han kan erkende, at han modtog beløbet og brugte pengene privat. [virksomhed5] A/S var et selskab, som han havde stiftet i forbindelse med en ejendomshandel, men han husker ikke, hvor pengene i selskabet kom fra. Der lå en ejendom placeret i selskabet, men han husker ikke detaljerne.

Han blev foreholdt, at han modtog en udlodning på 200.000 kr. fra [virksomhed6] A/S, som han ikke betalte skat af og forklarede, at [virksomhed6] A/S også var et selskab, som han var medindehaver af. Selskabet havde en konto i [finans1], og beløbet overførte han til det tidligere omtalte selskab [virksomhed26] A/S. Selskaberne var ikke koncernforbundne, og han husker heller ikke længere detaljerne. Han må imidlertid erkende, at beløbet var skattepligtigt. Der blev heller ikke lavet lånedokumenter.

Han blev foreholdt, at han i 2007 modtog en udlodning på 205.958,50 kr. fra [virksomhed5] A/S, og at han ikke betalte skat af beløbet.

Han har forklaret, at han benyttede selskabets kreditkort, mens selskabet var i drift, og han kan erkende at have hævet det omhandlede beløb til privat formål. Han har i den forbindelse bl.a. forklaret, at han brugte 20.762,50 kr. til at købe en privat scooter, at han brugte 7.795 kr. til B & O udstyr, at han hævede 131.000 kr. til stiftelse af et selskab, at han brugte 21.401,03 kr. til at få lavet skulpturer til sine sommerhuse på [adresse5] og [adresse6], og at han brugte 25.000 kr. til sin datters konfirmation.

Han blev foreholdt, at han foretog en udlodning på 17.852,49 kr. fra [virksomhed6] A/S, som han ikke betalte skat af.

Han har forklaret, at han kan erkende beløbets størrelse. Han brugte 3.403,93 kr. til [virksomhed27] i forbindelse med sin hund, 826,56 kr., da hans hund skulle til dyrlæge, 400 kr. til at betalte kontingent til [klub1], 11.832 kr. på en privat bådeplads i [havn1] og 1.300 kr. til [privathospital] i forbindelse med en privat behandling.

Han blev foreholdt, at det af hans private konti fremgår, at han har modtaget en række store beløb på i alt 4.178.847,55 kr., som formodes at være løn og udlodninger fra hans private selskaber, og som han skulle have betalt skat af.

Han har forklaret, at han ikke husker detaljerne om de enkelte poster, men at han kan erkende, at han har modtaget 2.000.000 kr., som han har brugt privat, og som han skulle have betalt skat af. Kontoen var til både privat og erhvervsmæssig brug, og en stor del af de modtagne beløb var derfor til hans erhvervsmæssige forhold.

...”

Af begrundelsen og afgørelsen i Retten i [by5]s dom af 19. marts 2013 fremgår følgende:

”Det bemærkes indledningsvist, at anklagemyndigheden i tiltalen har formuleret en unddragelse for 2006 på 2.531.365 kr. og for 2007 på 272.005 kr., hvilket i følge anklagen medfører en samlet unddragelse på 2.727.203 kr. En sammentælling af de to anførte unddragne beløb medfører imidlertid en samlet unddragelse på 2.803.370 kr. Den tvivl, som herefter fremstår omkring tiltalen og tilståelsen, skal komme tiltalte til gode, sådan at sagen omhandler et unddraget beløb på 2.727.203 kr.

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens 289, stk. 1, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte har begået skattesvig af særlig grov karakter for et beløb på 2.727.230 kr. Tiltalte, som havde rådighed over flere ejendomme i Danmark, opholdt sig i 2006 i Danmark i 240 dage og i 2007 i 257 dage. Retten finder, at tiltalte, som har erkendt sig skyldig i forsætlig skattesvig, ikke kan have været i tvivl om, at han efter reglerne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og 2, var skattepligtig i Danmark. Tiltalte har derfor ikke handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, og retten lader derfor ikke det forhold indgå som en formildende omstændighed ved straffens fastsættelse, jf. herved straffelovens § 82, nr. 4.

Under hensyn til karakteren af den skattesvig, som tiltalte har begået, finder retten, at ubetinget fængselsstraf er påkrævet. Anklageren og forsvareren er enige om, at der har været perioder på samlet godt to år siden sigtelsen af tiltalte, hvori politiet reelt set ikke har foretaget sig noget i sagen. Sagen har angået efterforskning af en større økonomisk sag. Anklageren har redegjort for de såkaldt “døde” perioder, men retten skal ikke undlade at bemærke, at en del af problemet efter det oplyste opstod, da tiltalte aflyste de aftalte afhøringer i juni måned 2009 og oplyste, at han siden 2002 havde haft bopæl i Lithauen. Retten finder, at der både under hensyn til sagens efterforskningsmæssige kompleksitet og tiltaltes egen skyld ikke, uanset det anførte om sagsbehandlingstidens samlede længde og de såkaldt “døde perioder”, er fuldt tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at reglerne i menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1, er overtrådt. Trods det finder retten, at sagsbehandlingstidens længde og de samlede omstændigheder kan begrunde, at 3 måneder af straffen skal være ubetinget fængselsstraf, mens den resterende del af straffen kan gøres betinget af, at tiltalte udfører samfundstjeneste som bestemt nedenfor, jf. straffelovens § 64, jf. § 62 og § 63, jf. § 58, stk. 1.

Tiltalte idømmes endvidere en tillægsbøde på 2.700.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ved sin forbrydelse har tilsigtet at opnå økonomisk vinding. Bøden er i overensstemmelse med sædvanlig praksis fastsat på baggrund af det unddragne beløbs størrelse. Da straffen allerede er lempet finder retten ikke grundlag for at nedsætte bøden.

Sagens efterforskning har vedrørt skatteunddragelse af et langt større beløb, og der har også været rejst tiltale for unddragelse af et langt større beløb. På den baggrund finder retten, at tiltalte skal betale halvdelen af omkostningerne, mens det offentlige skal betale den anden halvdel af omkostningerne.”

SKATs afgørelse

Klageren er i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 anset for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. SKAT har betragtet sagen som en tilflytningssag.

På baggrund af det ved ransagningen beslaglagte regnskabsmateriale m.v. vedrørende klagerens virksomheder og ud fra det indhentede materiale fra de lettiske myndigheder m.v. finder SKAT det dokumenteret, at klageren i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2007 har været bosiddende i og fuldt skattepligtig til Danmark, selv om han ikke har været registreret som bosiddende i og skattepligtig til Danmark, ligesom klagerens indtægter og udgifter for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 kan opgøres med rimelig sikkerhed.

Det er SKATs opfattelse, at ejendommen [adresse8], [by1], udover at have fungeret som domicil for selskaber ejet af klageren, tillige har tjent til bolig for klageren og hans samlever. Der er lagt vægt på oplysningerne om elforbruget i perioden fra 18. juli 2006 til 31. marts 2008, oplysningerne om varmeforbruget i perioden fra 15. juli 2006 til 10. april 2008 og oplysningerne om vandforbruget i perioden fra 16. juli 2006 til 22. maj 2008. Der er endvidere bl.a. lagt vægt på, at ejendommen ved ransagningen den 28. marts 2008 bar præg af at være beboet, at der til ejendommen blev købt en meget stor mængde privat indbo, som ikke er typisk for et forretningsdomicil, men som almindeligvis anvendes i en privat bolig, at der i hele ejerperioden blev foretaget så betydelige renoveringer af ejendommen, at en ejendomsmægler vurderede, at ejendommen i perioden fra 19. april 2007 til 5. september 2007 var steget i værdi fra 25 mio. kr. til mellem 35-40 mio. kr., at klageren i adskillige korrespondancer selv har angivet ejendommen som sin bopæl, og at post enten blev sendt direkte eller som fast rutine blev videresendt fra [Letland] til ejendommens adresse.

Der er i øvrigt lagt vægt på, at klageren i kraft af sin stilling som direktør i og ejer/medejer af de danske selskaber, som ejede en række ejendomme i Danmark, havde rådighed over selskabernes ejendomme i de perioder, hvor ejendommene/boligerne ikke var udlejet.

Desuden havde klageren i kraft af sin stilling som bestyrelsesformand i selskabet [virksomhed20] of 19-07-2004 i perioden fra 12. april 2006 til 13. november 2007 en sådan indflydelse på selskabets ejendomme, at de til dels stod til rådighed for klageren i det omfang, de ikke var udlejet.

Klageren havde endvidere rådighed over sit sommerhus [adresse7], [by4], fra købstidspunktet den 28. december 2001 og over sit sommerhus [adresse3], [by2], fra købstidspunktet den 25. april 2006.

Herudover havde klageren rådighed over sommerhusene [adresse5] og [adresse6], [ø1], som måtte bebos hele året, i de perioder, hvor sommerhusene ikke var udlejet.

Klageren havde således i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2007 rådighed over en bolig i Danmark enten i form af en af selskabernes ejendomme eller i form af hans private ejendomme, herunder sommerhuse.

På baggrund af den indhentede dokumentation, herunder det ved ransagningen beslaglagte materiale, det af politiet fremskaffede materiale, kontoudskrifter fra klagerens danske og udenlandske bankkonti, oplysninger om overnatninger fra hoteller i Danmark samt oplysninger om rejseaktiviteter fra [virksomhed28], er klagerens opholdsdage i Danmark i 2005, 2006 og 2007 opgjort til henholdsvis 155 dage, 240 dage og 257 dage.

Da klageren har haft en bolig til rådighed i [Letland] i 2005, 2006 og 2007 samtidig med, at han har haft bolig til rådighed i Danmark, er han omfattet af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 10. december 1993 mellem Danmark og Letland.

Efter en samlet vurdering er det SKATs opfattelse, at Danmark i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 har været centrum for klagerens livsinteresser, og at klageren derfor har været skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4. Der er bl.a. lagt vægt på, at klagerens subjektive hensigt i hele perioden var at fastholde Danmark som bopæls- og opholdsland, at klageren ikke havde til hensigt reelt at fraflytte Danmark, og at boligen i [Letland] var af proforma karakter. Der er bl.a. henset til, at klageren indtil den 23. januar 2007 havde dansk sygesikringsbevis, at han tegnede forskellige forsikringer i Danmark, herunder ”Familiens Basisforsikring” dækkende adressen [adresse8], [by1], og flere ulykkes-forsikringer med ejendommen [adresse8], [by1], angivet som klagerens adresse, at der har været 2 fastnet telefonnumre og 5 mobiltelefonnumre hos [virksomhed29] med ejendommen [adresse8], [by1], som faktureringsadresse, at opkald i perioden hovedsageligt er foretaget fra Danmark, at klageren har haft dansk avisabonnement, at han i hele perioden har haft rådighed over en eller flere biler i Danmark enten i form af ejerskab og/eller i form af bestemmende indflydelse i de selskaber, der officielt har lejet/leaset bilerne, og at han har haft en båd i [havn1].

Da klageren og hans selskaber, med undtagelse af [virksomhed1] A/S og [virksomhed9] ApS, ikke har bogført eller udarbejdet og indsendt regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller indsendt selvangivelser til SKAT, har SKAT i de tilfælde, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation, udøvet et kvalificeret skøn over klagerens indtægter, jf. statsskattelovens § 4. Samtidig har SKAT af samme årsag ikke været i stand til at vurdere hvilke udgifter, klageren måtte have anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6.

En gennemgang af klagerens private bankkonti og af hans selskabers bankkonti har vist en massiv sammenblanding af klagerens private økonomi og hans selskabers økonomi. Klageren har haft kreditkort til alle selskabers konti og har anvendt disse kort til privat forbrug, ligesom der i stort omfang er overført beløb mellem selskabernes konti og mellem klagerens og selskabernes konti. Størstedelen af beløbene er derfor ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst medtaget som maskerede udlodninger, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

SKAT har herefter skønsmæssigt ansat klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 til i alt henholdsvis 510.847,67 kr., 21.928.102,37 kr. og 20.389.647,41 kr. Beløbene er opgjort således:

Indkomståret 2005

Indkomståret 2006

Indkomståret 2007

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har påklaget SKATs skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006 og 2007.

Til støtte for klagen har repræsentanten bl.a. anført, at sagen oprindeligt blev rejst som en skattestraffesag, hvor klageren var sigtet for skattesvig i størrelsesorden 40 mio. kr.

Klageren har ikke i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 opholdt sig mere i Danmark end tilladeligt for ikke at være undergivet skattepligt i Danmark, og han har, uanset om han måtte have opholdt sig her i landet i for lang tid indenfor givne perioder, jf. kildeskattelovens bestemmelser, ikke haft indtægter.

De indtægter, der måtte kunne konstateres fra enkelte transaktioner, har tilhørt diverse registrerede selskaber. Beløb i øvrigt, som klageren har haft rådighed over, hidrører fra lån, som han er pligtig at tilbagebetale til diverse långivere.

SKATs udtalelse i klagesagen

”Skatteankestyrelsen har til brug for behandlingen af nærværende klagesag anmodet SKAT om en begrundet udtalelse om, hvorvidt SKAT på baggrund af Retten i [by5]s dom af 19. marts 2013 ønsker at fastholde skatteansættelserne for indkomstårene 2005, 2006 og 2007, hvor SKAT ved afgørelse af 17. marts 2009 har ansat klagerens skattepligtige indkomst til henholdsvis 510.847,67 kr., 21.928.102,37 kr. og 20.389.647,41 kr.

SKAT udtaler i den forbindelse, at SKAT fastholder skatteansættelserne for indkomstårene 2005, 2006 og 2007, hvor SKAT ved afgørelse af 17. marts 2009 har ansat klagerens skattepligtige indkomst til henholdsvis 510.847,67 kr., 21.928.102,37 kr. og 20.389.647,41 kr.

Det er SKATS klare opfattelse, at de beløb byretten vælger at dømme for, ingenlunde er reelle udtryk for de beløb skatteyder i skattemæssig forstand har fået udbetalt som maskeret udbytte i indkomstårene 2005-2007 jf. vores afgørelse af 17. marts 2009. Når byretten således når frem til nogle ganske andre beløb, end den ansættelse SKAT er nået frem til, mener vi, det kan begrundes i følgende omstændigheder:

Anklagemyndigheden havde anlagt en pragmatisk tilgang til straffesagen, dels fordi sagen havde ligget meget længe hos anklagemyndigheden, og dels fordi man vurderede, at en påstand som medtog flere beløb end tilfældet var, ville medføre en uforholdsvis mere intensiv forberedelse fra anklagemyndighedens side, sammenholdt med den marginalt højere straf et større beløb potentielt ville medføre. Der var altså reelt tale om procesøkonomiske overvejelser, som isoleret set ikke er et udtryk for udlodningernes reelle størrelse.

Anklagemyndigheden medtog alene beløb man, med sikkerhed og uden yderligere efterforskning, mente at kunne bevise i straffesagen. I den sammenhæng er det essentielt, at man noterer sig den ganske betydelige forskel der findes i bevisbyrderne afhængig af, om det er SKAT der dokumenterer en anslået udlodning til brug for en skatteansættelse, hvor vi medtager et betydeligt dokumentationsgrundlag, eller om der er tale om strafferetlig vurdering, der alene baserer sig på de i retten fremlagte beviser til støtte for en nedlagt påstand. I den sammenhæng skal det pointeres, at skatteyder under retssagen, ikke blev præsenteret for anden dokumentation end de beviser der var nødvendige, til blot at underbygge påstanden om de medtagne beløb. Skatteyder blev således ikke forelagt hele SKATs dokumentation til brug for ansættelserne, og følgelig anfægtede skatteyder heller ikke hverken dokumentationens rigtighed eller beløbenes størrelse.

De beløb, anklagemyndigheden har valgt at medtage i påstanden, er navnligt beløb, hvis anvendelse kan dokumenteres med kvitteringer SKAT har indhentet fra de pågældende forretninger m.v. i forbindelse med skatteansættelsen. Langt de fleste af de beløb SKAT medtager i ansættelserne er hævninger, der er konstateret på kontoudtog foretaget i sammenhænge, der ikke umiddelbart kan kædes sammen med erhvervsmæssig anvendelse. Herunder bl.a. kontante hævninger som bl.a. heller ikke er medtaget i straffesagen, idet anklagemyndigheden vurderede, at man ikke nødvendigvis kunne dokumentere, at disse var anvendt privat. Jeg skal erindre om, at i skattemæssig sammenhæng er det imidlertid skatteyder og ikke SKAT, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at hævningerne har været erhvervsmæssig anvendt og ikke til private formål. I nærværende skatteansættelser, hvor skatteyder ikke havde nogen form for bogføring eller regnskab, og hvor intet var indberettet til SKAT, må det påhvile skatteyder i det mindste at sandsynliggøre, at SKATs skøn er behæftet med fejl, og det har skatteyder på intet tidspunkt gjort.

Byretten har bl.a. ikke taget stilling til anskaffelsen af de 7 ejendomme, som skatteyder har ejet i de pågældende indkomstår. Skatteyder har i byretten erkendt, at han ejede disse ejendomme bortset fra ejendommen [adresse8]. SKAT har dokumenteret i vores afgørelse, at alle ejendommene tilhørte skatteyder personlig herunder også ejendommen [adresse8]. Vedrørende sidstnævnte ejendom er der brugt meget store summer bl.a. på renovering, anlæggelse af park samt indkøb til privat indretning m.v. Ved ransagningen af ejendommen d. 28. marts 2008 bar ejendommen præg af især, at være anvendt til privat beboelse, hvilket vi også mener på forskellig vis, at have dokumenteret i vores afgørelse.

SKATs konklusion er herefter, at vi ikke mener der er grundlag for, at anvende straffesagens udfald som retningsgivende for den vurdering, der skal foretages i det administrative klagesystem. Skatteyder havde ikke selvangivet sin indkomst for de omhandlede indkomstår, og havde som hovedaktionær heller ikke udarbejdet regnskaber for dennes selskaber ligesom, at der heller ikke var selvangivet for disse. SKAT har baseret ansættelserne på grundlag af kontoudskrifter fra konti tilhørende skatteyder selv og dennes selskaber, som han som hovedaktionær har haft fuld rådighed over. Den private økonomi har ikke været adskilt fra selskabernes økonomi. Der har ikke været ansatte i selskaberne, hvorfor kun skatteyder har haft adgang til disse konti. I perioderne har skatteyder ikke haft anden indtægt end de indtægter han oppebar fra selskaberne.

SKATs afgørelse hviler på et endog noget forsigtigt skøn således, at der til indkomstopgørelsen alene er medtaget beløb, der ud fra SKATs opfattelse med sikkerhed kan henføres til skatteyderens privatforbrug.

Der henvises i øvrigt til SKATs afgørelse af 17. marts 2009 i sin helhed samt dertil hørende bilag.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Der er tale om en tilflytningssituation.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”. Se skd. 1972.21.139.

Ophold under 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.F.1.2.2.

Det fremgår af Det Centrale Person Register, at klageren den 23. januar 2007 blev registreret som udrejst fra Danmark til Letland til adressen [adresse1], [Letland], med virkning fra den 1. august 2002, og at han den 10. september 2009 blev registreret som indrejst fra Letland til Danmark til adressen [adresse2], [by1].

Klageren har imidlertid under straffesagen ved Retten i [by5] forklaret, at han fra 2005 til 2007 boede i en lejlighed i [adresse9] i [by6] sammen med [person1], og at han efterfølgende boede i en lejlighed på [adresse2] i [by7] sammen med [person2].

Klageren har endvidere under straffesagen forklaret, at han i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2007 ejede ejendommene [adresse3], [by2], [adresse4], [by3], [adresse5] og [adresse6], [ø1], og [adresse7], [by4], som alle var vurderet som sommerhuse, samt en grund på [adressen], [ø1], og at ejendommen [adresse8], [by1], der var en kombineret villa- og kontorejendom, var ejet af et selskab, som han havde rådighed over.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at klageren i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 ubestrideligt har haft en helårsbolig til rådighed her i landet, og at han derfor som udgangspunkt har haft bopæl i og dermed har været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

SKAT har opgjort klagerens ophold i Danmark i 2005, 2006 og 2007 til henholdsvis 155 dage, 240 dage og 257 dage, og klageren har under straffesagen ved Retten i [by5] ikke bestridt SKATs beregning af opholdsdagene i 2006 og 2007.

Det lægges herefter og på grundlag af sagens oplysninger til grund, at klageren under ophold i Danmark i 2005, 2006 og 2007 har varetaget indtægtsgivende erhverv i form af bl.a. ejendomshandel og anlæggelse af et feriecenter i Letland, og at de erhvervsrelaterede aktiviteter har haft karakter af løbende og regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.

Landsskatteretten finder herefter, at klagerens ophold i Danmark i 2005, 2006 og 2007 ikke kan karakteriseres som ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”, og at klageren derfor i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 har været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Klageren har i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 ifølge oplysninger i Det Centrale Person Register været tilmeldt adressen [adresse1], [Letland], Letland, men han har ikke i forbindelse med sagens behandling i SKAT (nu Skattestyrelsen), i Skatteankestyrelsen eller i Landsskatteretten fremlagt dokumentation for, at han har været fuldt skattepligtig til Letland eller et andet land efter reglerne for derboende personer.

Der foreligger derfor ikke en dobbeltdomicilsituation, herunder en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 10. december 1993 mellem Danmark og Letland.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Indkomstopgørelse

Som fuldt skattepligtig til Danmark er klageren med visse undtagelser skattepligtig af sine samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller fra udlandet. Det følger af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal årligt selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, 1. pkt.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen i medfør af skattekontrollovens § 5, stk. 3, foretages skønsmæssigt.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til praksis i SKM 2008.905 H, som kan findes på www.skat.dk.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedens skøn vedrørende forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005, 2006 og 2007.

Der er lagt vægt på, at klageren ikke for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 indgav selvangivelser til de danske skattemyndigheder, og at han som hovedaktionær for de danske selskaber, som han i de omhandlede indkomstår var ejer eller medejer af, bortset fra [virksomhed1] A/S og [virksomhed9] ApS, ikke bogførte, udarbejdede og indsendte regnskaber til daværende Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller indgav selvangivelser til de danske skattemyndigheder.

Der er endvidere lagt vægt på, at SKATs gennemgang af klagerens private bankkontoudskrifter og af selskabernes bankkontoudskrifter har vist, at der har været en sammenblanding af klagerens private økonomi og selskabernes økonomi, at klageren har haft kreditkort til alle selskabers konti og har anvendt disse kort til privat forbrug, og at der er overført beløb mellem selskabernes konti og mellem selskabernes og klagerens konti. Klagerens private økonomi har således ikke været adskilt fra selskabernes økonomi.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de beløb, som SKAT ved den skønsmæssige opgørelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 har medtaget som løn og maskeret udbytte fra selskaberne, ikke er udtryk for de reelle beløb, som klageren fik udbetalt som løn og maskeret udbytte fra selskaberne i de omhandlede indkomstår.

Klageren har endvidere ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene blev anvendt til erhvervsmæssige og ikke private formål, at beløbene, som klageren havde rådighed over, hidrørte fra lån, som han var pligtig til at betale tilbage til diverse långivere, eller at beløbene stammede fra midler, der allerede var beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren.

Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at SKAT har været berettiget til at anse beløbene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Henset til beløbenes størrelse, hyppigheden af hævningerne og overførslerne samt det forhold, at beløbene stammer fra selskaber, hvorover klageren har haft rådighed, er det klageren, der har bevisbyrden for, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

På denne baggrund stadfæster Landsskatteretten også på dette punkt SKATs afgørelse.