Kendelse af 30-08-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-09-2018

Sagens emne

Faktiske oplysninger

Klageren var i perioden 2000-2002 direktør i selskaberne Ejendomsselskabet [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Klageren drev virksomhed fra adressen [adresse1], [by1], hvor han også boede med sin samlever og børn. Ejendommen var i 2000-2002 ejet af Ejendomsselskabet [virksomhed1] ApS. I perioden fra 1. november 2001 har selskabet [virksomhed2] ApS betalt husleje til Ejendomsselskabet [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af SKATs bilag, at der i selskabets regnskabsmateriale er anført: ”for leje af såvel privat, som erhvervsdel i ejendommen [adresse1], [by1] i alt 286 m². ... Husleje 01.11.2001-30.11.2001 30.400 kr.”

Klageren selvangav fri bolig i indkomståret 1999.

Klageren har været tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, vedrørende spørgsmålet om fri bolig. Sagen blev afvist pga. forældelse for så vidt angår indkomstårene 2000-2002. Sagen vedrørende 2004 blev efter anklagemyndighedens anmodning sluttet ved retten grundet sagens alder samt at den alene vedrørte skatteunddragelse på 37.218 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2000-2002 med henholdsvis 150.000 kr., 174.466 kr. og 264.000 kr. vedrørende fri bolig og [virksomhed2] ApS’ betaling af husleje for klagerens private bolig.

Følgende fremgår af SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2000:

Vedrørende Direktørbolig

Ejendomsselskabet [virksomhed1] ApS har stillet [adresse1] til Deres rådighed.

Ifølge [virksomhed4] (nu [virksomhed4]) er De ansat som administrerende Direktør I Ejendomsselskabet [virksomhed1] ApS.

Vi har anmodet Dem om oplysninger om boligen for beregning af den omkostningsbestemte leje. De har ikke indsendt de ønskede oplysninger, hvorfor værdien sættes efter et skøn.

Ifølge vores oplysninger er boligarealet 256 m2.

Vi kender ikke til ejendommens vedligeholdelsesstandard inde som ude.

I 1999 er De beskattet af rådighed over boligen.

De har som Direktør i Ejendomsselskabet væsentlig indflydelse på Deres aflønning.

At De har valgt ikke at modtage ydelse i form af løn men har valgt at bo gratis i boligen, gør ikke at De ikke skal beskattes af værdi af rådigheden over boligen.

[...]

Lejen er efter vores skøn sat til 12.500 for den private del.

Ved skønnet har vi lagt vægt på ejendommens beliggende, den offentlige vurdering og antal m2.”

Følgende fremgår af SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2001:

”Vi har ændret Deres skatteansættelse for indkomståret 2001 på følgende punkter:

[...]

Vedrørende Direktørbolig

Ejendomsselskabet [virksomhed1] ApS har stillet [adresse1] til Deres rådighed.

Ifølge [virksomhed4] (nu [virksomhed4]) er De ansat som Administrerende Direktør I Ejendomsselskabet [virksomhed1] ApS.

Vi har anmodet Dem om oplysninger om boligen for beregning af den omkostningsbestemte leje. De har ikke indsendt de ønskede oplysninger hvorfor værdien sættes efter et skøn.

Ifølge vores oplysninger er boligarealet 256 m2.

Vi kender ikke til ejendommens vedligeholdelsesstandard inde som ude.

I 1999 er de beskattet af rådighed over boligen.

De har som Direktør i Ejendomsselskabet væsentlig indflydelse på Deres aflønning.

At De har valgt ikke at modtage ydelse i form af løn men har valgt at bo gratis i boligen, gør ikke at De ikke skal beskattes af rådighed over boligen.

Ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 blev der med virkning fra og med 2001 indført ændringer i beskatningen af direktører eller andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform (herefter benævnt hovedaktionær m.fl.), der modtager personalegoder eller udbytte i form af bl.a. fri helårsbolig.

Lejen fastsættes ud fra den skattepligtige værdi af fri helårsbolig til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger progressionsgrænsen i ejendomsværdiskatteloven, og 8 pct. af værdien herudover

Følgende fremgår af SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2002:

”Vi har ændret Deres skatteansættelse for indkomståret 2002 på følgende punkter:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren skatteansættelser for indkomstårene 2000-2002 nedsættes med henholdsvis 150.000 kr., 174.466 kr. og 264.000 kr.

Repræsentanten har anført følgende i klagen:

” ANBRINGENDER:

2000:

[...]

Det gøres gældende at [person1] ikke er skattepligtig af rådighed over helårsbolig med kr. 150.000.

Subsidiært gøres gældende, at den gennemførte fordeling mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse ikke er korrekt foretaget.

2001:

Til støtte for påstanden om nedsættelse med kr. 194.035 gøres gældende,

at [person1] ikke er skattepligtig af rådigheden over helårsbolig med kr. 129.666, subsidiært gøres gældende, at fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat brug ikke er korrekt,

at kr. 44.800 ikke kan beskattes som løn, idet selskabet [virksomhed2] ApS ikke har afholdt [person1] private udgifter,

[...]

2002:

Til støtte for en nedsættelse i indkomståret 2002 med kr. 332.737 gøres gældende,

at selskabet [virksomhed2] ApS. ikke har betalt [person1]s private udgifter til bolig. Subsidiært gøres gældende, at den foretagne fordeling mellem privat anvendelse og erhvervsmæssig anvendelse ikke er foretaget korrekt, idet en større del anvendes til erhvervsmæssig brug end antaget af skatteforvaltningen.

[...]

Repræsentanten har anført følgende i indlæg af 27. oktober 2015:

”Jeg skal tillade mig at vende tilbage vedrørende skattesagen for indkomstårene 2000, 2001, 2002 og 2004.

Sagerne har været berostillet gennem mange år, idet sagerne afventede en straffesag rejst vedrørende samme indkomstår.

Jeg bemærker, at denne straffesag rejst vedrørende manglende værdi af fri bolig har haft et meget kaotisk forløb og at sagen er endt med, at anklagemyndigheden påstod [person1] frifundet, hvilket skete ved Retten i [by1] dom af 8. april 2015, jf. bilag 1.

Det kaotiske forløb startede da Vestre Landsret ved kendelse af 26. august 2011, jf. bilag 2, afviste straffesagen, idet anklageskriftet var formuleret så ukonkret, at Landsretten ikke fandt, at det kunne danne grundlag for en straffesag mod [person1].

Efter nogle måneder rejste anklagemyndigheden ved nyt anklageskrift straffesag vedrørende de samme år og de samme forhold. Ved kendelse af 12. april, jf. bilag 3, fastslog Retten i [by1], at forholdene efter det nye anklageskrift for alle indkomstår bortset fra 2004 var forældede.

Herefter blev der på ny indkaldt til hovedforhandling vedrørende det sidste indkomstår.

I forbindelse med denne hovedforhandling forklarede [person1], at han ikke forstod, hvorfor han var blevet beskattet af fri bolig i de pågældende indkomstår. Han forklarede, at ejendommen som han boede i og drev virksomhed fra, var ejet af et eksternt selskab og at han i de år ansættelsen drejede sig om, dels havde betalt leje for den personlige beboelse dels gennem et ham drevet erhvervsdrivende selskab havde betalt leje for den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen. [person1] forklarede endvidere i retten, at han undrede sig over den måde SKAT havde anvendt i forbindelse med sagens rejsning, idet SKAT alene havde konstateret, at det af ham drevne selskab havde betalt leje og deraf sluttet, at han ikke havde betalt husleje personligt. SKATs undersøgelser omfattede kun ”den anden lejer” og ingen oplysninger var stemt af med udlejeren. [person1] fremlagde i retten bilag vedrørende den personligt betalte leje, ligesom han havde indkaldt ejeren af det selskab, der ejede ejendommen til at afgive vidneforklaring i retten.

Umiddelbart efter [person1]s forklaring bad anklagemyndigheden om sagens udsættelse på yderligere efterforskning, idet politiet naturligvis fandt grundlag for at afprøve [person1]s synspunkter yderligere. Vidnet fra det udlejende selskab blev således ikke afhørt i retten.

Efter en rum tid meddelte anklagemyndigheden, at man ikke fandt grundlag for at fortsætte sagen mod [person1], hvorfor retten på skriftligt grundlag afsagde frifindende dom.

Jeg tillader mig i den forbindelse at fremsende dokumenter vedrørende sagsforløbet samt den dokumentation jeg fremlagde i retten til støtte for [person1]s synspunkt.

Skatteretligt gøres det gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af fri bolig, henset til at [person1] personligt har betalt husleje i perioden.

Det gøres endvidere gældende, at der henset til den af [person1] afgivne forklaring og de af ham fremlagte bilag samt det forhold, at [person1] er frifundet i byretten med henvisning til bevisets stilling på anklagemyndighedens egen foranledning, sammenholdt med det synspunkt, at forhøjelsen alene er baseret på en medlejers forhold og ikke har involveret udlejer, må medføre, at der påhviler SKAT en vis bevisbyrde for, at der har foreligget fri bolig. Denne bevisbyrde er på ingen måde løftet.

[...]”

SKATs udtalelse efter afsluttet straffesag:

SKAT har udtalt følgende:

”[...]

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse:

Repræsentanten har anført følgende:

”Jeg har modtaget kopi af SKATs fremsendelse af materiale i sagen af 23. november 2015 som jeg herved reagerer på.

[...]

Som det er Dem bekendt og som det omtales i SKATs skrivelse af 23. november 2015, har SKAT i samarbejde med politiet tidligere rejst tiltale vedrørende indkomstårene 2000, 2001, 2002 og 2004, en sag, der i rigtig mange år har været behandlet ved Retten i [by1].

Indledningsvis tilsidesatte Vestre Landsret formuleringen i det anklageskrift anklagemyndigheden havde fremlagt i sagen og som anklagemyndigheden havde kopieret direkte fra SKATs tiltalebegæring.

Herefter rejste man på ny tiltale i sagen, idet byretten i [by1] efterfølgende underkendte tiltalen vedrørende 2000, 2001 og 2002 med henvisning til forældelse. Herefter blev sagen berammet på ny vedrørende 2004, og [person1] afgav i den forbindelse forklaring i sagen. [person1] forklarede, at han stillede sig uforstående overfor, at der var rejst tiltale for skattesvig i forbindelse med, at han ikke havde opgivet værdi af fri bolig. [person1] forklarede, at efter hans opfattelse havde han ikke haft fri bolig til rådighed, idet han såvel privat som erhvervsmæssigt havde betalt husleje for beboelsen af ejendommen til ejeren af denne.

Anklagemyndigheden begærede herefter sagen udsat med henblik på nærmere undersøgelse heraf. Efterfølgende har anklagemyndigheden dog meddelt [person1] og retten, at anklagemyndigheden ønskede at lukke sagen, hvilket retten efterfølgende har gjort.

Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører, at straffesagerne er frafaldet af anklageren på grund af forældelse. Retten har fastslået, at sagerne var forældet, og anklagemyndigheden har efterfølgende frafaldet den sidste del af sagen efter, at [person1] har afgivet forklaring om, at han da har betalt husleje for den pågældende periode.

Jeg bemærker, at det er ganske svært at finde dokumentation her 16 år efter.

Jeg bemærker imidlertid tillige, at når SKAT i skrivelse af 23. november 2015 anfører ”-3 ” at det ”er uomtvisteligt, at selskaberne har stillet fri bolig til rådighed for [person1] i de pågældende indkomstår. Der er tale om helårsbolig på 264 m2 boligareal og 113 m2 kælder, hvor kun dele af kælderen blev anvendt til erhverv.”, så gøres det gældende, at det under ingen omstændigheder er uomtvisteligt.

Jeg bemærker, at ejendommen [adresse1], [by1] var ejet af selskabet [virksomhed5] ApS, c/o advokat [person2], [adresse2], [by1]. [virksomhed5] ApS var efter det oplyste ejet af selskabet [virksomhed3] ApS. Selskaberne var administreret af advokat [person2]. Jeg er ikke helt klar over ejerforholdene vedrørende selskaberne, men det er min opfatteles, at selskaberne blev ejet af [person2]s kone, der i enhver henseende må betragtes som uafhængig i forhold til [person1]. Til orientering vedlægges kopi af årsrapport 2004 vedrørende [virksomhed3] ApS, årsrapport 2003/2004 vedrørende [virksomhed5] ApS samt årsrapport 2004/2005 vedrørende [virksomhed5] ApS.

Det forekommer noget forunderligt, at SKAT ikke har været i kontakt med ejeren af ejendommen i forhold til beskatning, ligesom det ejendes selskabs regnskaber ej heller er undersøgt.

Advokat [person2] var adskillige gange indkaldt til at afgive vidneforklaring i straffesagen, men det nåede aldrig dertil.

Henset til advokat [person2]s helbred, så jeg mig i 2012 nødsaget til at bede om en nærmere redegørelse fra [person2] vedrørende lejeforholdene.

Jeg vedlægger i den anledning til Deres orientering en kopi af min skrivelse af 15. august 2012 med henblik på at sikre oplysninger fra advokat [person2] henset til sagens forløb. Jeg vedlægger endvidere en supplerende mail til advokat [person2] af 20. september 2012 samt bilagsmateriale vedrørende lejebetaling fra [person1].

Jeg kan oplyse, at advokat [person2] i relation til min mail af 20. september 2012 meddelte, at han, henset til de gentagne indkaldelser til retten for at afgive forklaring, ikke så sig i stand til at bruge tid på at fremfinde yderligere bilag, men at han ville komme i retten og afgive sin forklaring om de stillede spørgsmål.

Som ovenfor anført blev dette aldrig til noget, idet anklagemyndigheden frafaldt sagen.

I forhold til SKATs ansættelse gøres det således gældende, at der ikke har været grundlag for ansættelsen, idet der er betalt husleje. Skatteyder har i den forbindelse fremfundet den dokumentation skatteyder kan pålægges mange år efter ansættelsernes oprindelige gennemførelse. Det må tillige tillægges vægt, at SKAT ikke selv har foretaget en undersøgelse af ejerforholdene og betalingsforholdene.”

SKATs udtalelse i forbindelse med retsmøde

SKAT har udtalt følgende:

”SKAT har gennemgået sagen på ny og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Fri bolig

Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at klager skal beskattes af fri bolig, da klager ar siden 1. juli 1998 har beboet den samme adresse [adresse1] [by1], hvor klagers samlever og børn ligeledes har folkeregisteradresse. Endvidere har klager selv underskrevet en lønangivelse for 1999, hvor han har angivet fri bolig på adressen [adresse1] [by1]. Endelig er selskabets lokaleomkostninger for 2005 reduceret med 142.144 kr. der af selskabet er anset for direktørbolig (fri bolig) for indkomståret 2005.

Det er SKAT’s opfattelse, at klager ikke har dokumenteret, at han har betalt husleje for den private anvendelse af ejendommen. Der er således ikke fremlagt nogen lejekontrakt, kontoudskrifter eller andet, der dokumenterer, at der betalt husleje.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

For så vidt angår indkomståret 2000, skal værdien af fri bolig ansættes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3. Ifølge denne bestemmelse skal den skattepligtige værdi af boligen skal som udgangspunkt fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

For perioden 1. januar til 31. oktober 2001 finder ligningslovens § 16, stk. 9 anvendelse. Denne bestemmelse er indført ved L 2000-05-31 nr. 459, og har virkning fra og med indkomståret 2001.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, skal den skattepligtige værdi af fri bolig for ansatte direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fastsættes efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9. Anvendelsen af denne bestemmelse forudsætter imidlertid, at arbejdsgiveren ejer den bolig, der stilles til rådighed, jf. cirkulære 2001-01-02 nr. 1.

Det følger af cirkulæret, at i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren lejer en bolig af tredjemand og stiller den til rådig for en ansat hovedaktionær m.fl. lejer en bolig af en tredjemand og stiller den til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl., er der en markedsleje at beskatte den ansatte ud fra. Størrelsen af lejen skal svare til, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var fastsat mellem uafhængige parter, en armslængdepris for lejemålet. Er udlejer en uafhængig tredjemand, anses lejemålet som udgangspunkt at være fastsat til markedslejen. I disse tilfælde finder hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 3 anvendelse, dvs. den ansatte hovedaktionær beskattes af markedslejen.

Fra den 1. november 2001 har [virksomhed2] betalt husleje for [virksomhed1] ApS for leje af boligen. Boligen anses derfor at være stillet til rådighed for klageren af [virksomhed2] ApS i denne periode, som således ikke er ejer af ejendommen, men lejer den af selskabet [virksomhed1] ApS. Beskatning i perioden 1. november 2001 til 31. december 2002 skal derfor ske efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3.

Det er ubestridt, at klageren og hans samlever samt børn har haft privat bopæl i boligen i den omhandlede periode. Boligen har således været til rådighed for privat brug. Det må herefter pålægges klageren at dokumentere, at der er betalt husleje for den private brug. Landsskatteretten bemærker, at klageren ved sagens opstart i 2004, var den nærmeste til at fremskaffe beviser vedrørende betaling af huslejen.

Der er ikke fremlagt lejekontrakt, kontoudskrifter eller andet der dokumenterer, at klageren har betalt husleje for den private anvendelse af ejendommen i indkomstårene 2000-2002.

Der er endvidere ikke fremlagt oplysninger der giver grundlag for at fravige SKATs skøn over fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse.

SKATs afgørelse stadfæstes.