Kendelse af 10-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-02-2024

Journalnr. 23-0079913

Klagen skyldes at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 154.187 kr. for 2. halvår 2019 og afgiftsperioderne i 2021, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til tre underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS Klagerens navn (i det følgende benævnt selskabet) blev ifølge CVR stiftet den 24. februar 2017. Selskabet er for nærværende ejet af [virksomhed2] ApS med 35 % og [virksomhed3] ApS med 65 %. De reelle ejere er hhv. [person1], herefter [person1] og [person2], herefter [person2]. [person2] købte sig ind i selskabet fra 1. januar 2020, og har været direktør for selskabet siden 31. december 2021. I den påklagede periode har [person3] været direktør frem til 1. januar 2020, hvorefter [person1] blev indsat som direktør frem til 31. december 2021. Selskabet er registreret under branchekoden 681000 ”Køb og salg af egen fast ejendom”. Selskabets formål er at ”drive virksomhed med køb, salg, udlejning, administration og investering i fast ejendom samt anden dermed beslægtet virksomhed m.v.”

Ifølge CVR har selskabet ikke været registrerede med ansatte.

Selskabet blev momsregistreret fra den 1. juni 2017, og afregner moms halvårligt.

Selskabet har angivet følgende momstilsvar:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
2019	306.507 kr.	205.854 kr.	100.653 kr.
2020	321.027 kr.	247.013 kr.	74.014 kr.
2021	334.256 kr.	210.248 kr.	124.008 kr.
Samlet	961.790 kr.	663.115 kr.	298.675 kr.

Skattestyrelsen har indkaldt selskabets regnskabsmateriale, og har efterfølgende modtaget selskabets saldobalance, kontokort, fakturaer samt bankkontoudtog. Skattestyrelsen har modtaget materialet den 8. september 2022. Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 8. marts 2023.

Selskabet har bogført sine udgifter til underleverandører på konto ”3430: Vedligeholdelse/reperation” med 494.280,01 kr. ekskl. moms for afgiftsperioderne i 2019, 775.199,27 kr. ekskl. moms for afgiftsperioderne i 2020 og 211.641,27 kr. ekskl. moms for afgiftsperioderne i 2021.

Skattestyrelsen har ændret selskabets momstilsvar med i alt 154.187 kr. for 2. halvår 2019 og afgiftsperioderne i 2021. Forhøjelsen skyldes at Skattestyrelsen ikke har godkendt det af selskabet angivne fradrag for købsmoms.

Ikke godkendt fradrag for købsmoms pga. manglende opfyldelse af fakturakrav

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for følgende faktura:

Fakturadato	Faktura nr.	Underleverandør	Beskrivelse	Beløb kr. ekskl. Moms	Moms kr.	Beløb kr. inkl. moms
31.12.2019	10095	[virksomhed4] ApS	Div. arbejde Renovering af ejendom Tag mm. i forbindelse af vandskade Renovering af kloaker, oprydning af plads for gamle materialer.	240.000,00	60.000,00	300.000,00
Samlet				240.000,00	60.000,00	300.000,00

Selskabet har i relation til det ikke godkendte fradrag fremlagt en faktura og fire lønsedler udstedt af [virksomhed4] ApS til en af deres ansatte.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende underleverandøren:

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 15. februar 2008. [virksomhed4] ejes af [virksomhed3] ApS, den reelle ejer er [person2] som også er direktør for [virksomhed4]. [virksomhed4] er registreret med branchekode 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”. [virksomhed4]’s formål er at udøve konsulentvirksomhed og anden beslægtet virksomhed.

Ifølge CVR har [virksomhed4] haft ansat to årsværk i perioden for samhandlen. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] udelukkende har udbetalt løn til [person2] og [person2]’s far. Som dokumentation for [virksomhed4]’s aflønning af medarbejdere har selskabets repræsentant fremlagt fire lønsedler for perioden september 2019 til og med december 2019. I klagen angives, at de fremlagte lønsedler er til selskabets direktør, men af lønsedlerne fremgår navnet [person4]. Det fremgår af lønsedlerne at månedslønnen har udgjort 25.000 kr. pr. måned.

Selskabet har endvidere fremlagt én faktura fra [virksomhed4]. Af fakturaen fremgår en kort beskrivelse af arbejdet, som vedrører renovering af en ejendom i forbindelse med vandskade. Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, adresse, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført ”1,00” under antal.

Ikke godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til to underleverandører:

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for følgende fakturaer:

Fakturadato	Faktura nr.	Underleverandør	Beskrivelse	Beløb kr. ekskl. Moms	Moms kr.	Beløb kr. inkl. moms
17.02.2021	762	[virksomhed5]	Fast pris	42.000,00	10.500,00	52.500,00
17.02.2021	763	[virksomhed5]	Fast pris	40.000,00	10.000,00	50.000,00
12.11.2021	258	[virksomhed6]	ETABLERING AF NYT DRÆN. SÆTNING AF BRØNDE PÅ PLADS – ACU DRÆN. REGULERING AF TERRÆN. ETABLERING AF NY VED ISKEL. FLYTNING AF OLIETANK. BORTKØRSEL FORURENET JORD.	215.000,00	53.750,00	268.750,00
07.12.2021	323	[virksomhed6]	UDLÅN AF MANDSKAB I PERIODEN 1-30. 11. 21	79.750,00	19.937,50	99.687,50
Samlet				376.750,00	94.187,50	470.937,50

Selskabet har i relation til det ikke godkendte fradrag fremlagt fire fakturaer, tilbud fra underleverandørerne [virksomhed5] og [virksomhed6] samt en timeseddel fra [virksomhed6].

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed5], CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 21. september 2020. [virksomhed5] er registreret med branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og bibranchekode 412000 ”Opførelse af bygninger”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] har været registreret som arbejdsgiver i perioden fra 1. januar 2021 til 9. marts 2021. [virksomhed5] har indberettet løn med 4.874.367 kr. for 79 ansatte for denne periode.

Ifølge CVR har [virksomhed5] været registreret med følgende årsværk:

December 2020 3 årsværk

Januar 2021 39 årsværk

Februar 2021 33 årsværk

Marts 2021 38 årsværk

April 2021 3 årsværk

Maj 2021 1,43 årsværk

Juni 2021 1,08 årsværk

Selskabet har fremlagt to fakturaer fra [virksomhed5], som selskabet har betalt den 17. februar 2021, hvilket er sammenfaldende med fakturadatoen. Fakturaerne er bogført hhv. den 31. januar 2021 og den 17. februar 2021. Af fakturaerne fremgår en kort beskrivelse af arbejdet, som vedrører renovering. Fakturaerne er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført ”1,00” under antal.

Til hver af fakturaerne har selskabet fremlagt et tilbud, hvor arbejdet er specificeret nærmere, og hvor der fremgår en opgørelse af timeantal pr. opgave. Det fremgår, at der er afsat et beløb til materialer. På begge tilbud fremgår, at arbejdet skal udføres på selskabets adresse [adresse1], [by1]. Tilbud nr. 588 er udstedt fredag den 12. februar 2021 og fakturaen er udstedt onsdag den 17. februar med fakturanr. 762, og betalt af selskabet samme dag. Af tilbuddet fremgår et estimeret timeforbrug på 68 timer og en timepris på 425,00 kr. Der er angivet nogle samlede beløb, men beløbene er beregnet forkert. Eksempelvis er ”Udskiftning af krydsfiner samt isolering af væg” beløbsmæssigt angivet med 18.000 kr. i stedet for 18.700 kr. (44 timer x 425,00 kr.) Det samme gør sig gældende på tilbud 586.

Kontooplysningerne på fakturaerne tilhører, ifølge Skattestyrelsen, en person uden tilknytning til [virksomhed5].

Skattestyrelsen har anset, at fakturaerne fra [virksomhed5] er fiktive eller falske, og at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer.

[virksomhed6], CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 1. juni 2021 og ophørte den 13. januar 2023. [virksomhed6] var registreret med branchekode 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer” og bibranchekode 236900 ”Fremstilling af andre beton-, gips- og cementprodukter”.

Ifølge CVR har [virksomhed6] været registreret som arbejdsgiver, men har ikke angivet A-skat og AM-bidrag. [virksomhed6] har været momsregistret, men har ikke angivet moms for 2021, hvor arbejdet for selskabet er udført.

Selskabet har fremlagt to fakturaer fra [virksomhed6]. Den ene faktura, fakturanr. 258, vedrører etablering af dræn og brønde, mens den anden faktura, fakturanr. 323, vedrører leje af mandskab. Af fakturanr. 258 fremgår en kort beskrivelse af arbejdet. Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført ”1,00” under antal. Til fakturaen er vedlagt et tilbud med en kort beskrivelse af arbejdet, og oplysning om, at arbejdet udføres i uge 39 til 44, og at der skal anvendes 247 timer. Endvidere fremgår en pris for materialer og bortkørsel af jord. Af fakturanr. 323 fremgår et timeantal som stemmer overens med timerne, jf. den vedlagte timeseddel. Af timesedlen fremgår, at arbejdet er udført i perioden 1. november til 29. november 2021. Af fakturaen fremgår perioden 1. november – 30. november 2021.

Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed6] benyttet et andet selskabs adgang til [virksomhed7] A/S og udstedt fakturaerne derigennem. Kontooplysningerne på fakturaerne vedrører et tredje selskab.

Skattestyrelsen har oplyst, at de anser fakturaerne for fiktive, og anser at [virksomhed6]’s formål har været at give andre virksomheder et uretmæssigt momsfradrag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 154.187 kr. for 2. halvår 2019 og afgiftsperioderne i 2021. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til tre underleverandører.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har indkaldt selskabets regnskabsmateriale for indkomstårene 2019 - 2022 og har modtaget regnskab med tilhørende kontospecifikationer samt bankkontooplysninger vedrørende konto [...92].

Skattestyrelsen har ved gennemgang af virksomhedens regnskabsgrundlag kontrolleret de udgifter, som virksomheden har fratrukket.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af hver enkelt bilag fra konto 3430 Vedligeholdelse/ reparation, og kan konstatere nedenstående faktiske forhold vedrørende de underleverandører, som der ikke kan godkendes fradrag for:

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...1].

[virksomhed1] ApS har fratrukket følgende faktura fra [virksomhed4] ApS:

...

Det fremgår af ovennævnte opgørelse, at udgifterne til [virksomhed4] ApS udgør 240.000 kr. ekskl. moms og momsen udgør 60.000 kr., som der ikke kan imødekommes fradrag for.

[virksomhed1] ApS har indsendt ovennævnte faktura. Fakturaen er ikke udspecificeret i forhold til hvor mange timer, der er udført arbejde for.

Fakturaen lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke se af fakturaen, hvem der har foretaget arbejdet, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

Ejer af [virksomhed4] ejer [virksomhed3] som ejer en del af [virksomhed1] ApS

[virksomhed4] ApS er registreret under hovedbranche 702200 - ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”.

[virksomhed4] ApS har været registreret som indeholdelsespligtig arbejdsgiver med 2 ansatte i 2019, men det bemærkes, at de eneste, der har fået løn i indkomståret 2019 er direktør og hovedanpartshaver [person2] samt hans far. I 2019 har den samlede lønudgift i selskabet udgjort

600.511 kr.

Konklusion : [virksomhed1] ApS skal ikke have momsfradrag for udgifter til [virksomhed4] ApS på

60.000 kr. i 2019.

[virksomhed5], CVR-nr. [...2]

[virksomhed1] ApS har fratrukket følgende fakturaer fra [virksomhed5]:

...

Det fremgår af ovennævnte opgørelse, at udgifterne til [virksomhed5] udgør 82.000 kr. ekskl. moms, og momsen udgør 20.500 kr., som der ikke kan imødekommes fradrag for.

[virksomhed1] ApS har indsendt ovennævnte fakturaer. Begge fakturaer er udstedt den 17. februar 2021 med teksten ”fast pris”. [virksomhed1] ApS har betalt begge fakturaer samme dag, som de er udstedt.

Ifølge begge fakturaer skal betalingen ske til bankkonto [...64]. Denne bankkonto tilhører [person5], som ikke ses at have nogen tilknytning til [virksomhed5]. Det er bemærkelsesværdigt, at [virksomhed1] ApS har betalt fakturaerne til en person som ikke har relation til [virksomhed5].

[virksomhed5] er registreret 14. december 2016 og er registreret under hovedbranche 811000 - ”Kombinerede serviceydelser”, og bibranche 412000 – ”Opførelse af bygninger”.

[virksomhed5]´s indehaver er [person6].

[virksomhed5] har kun været registreret som arbejdsgiver fra 1. januar 2021 til 9. marts 2021. I denne periode er der indberettet løn for 4.874.367 kr. fordelt på 79 ansatte.

Virksomheden er blevet momsregistreret den 21. september 2020, men den har ikke angivet moms i hverken 2020 og 2021.

Selskabet har fremsendt kopi af tilbud, hvoraf det fremgår hvor og hvad, der gives tilbud på. Der er ingen oplysninger om, hvornår arbejdet er udført. Det ene tilbud er givet 12. februar 2021 med angivelse af arbejder, som angives til at tage i alt 68 timer at udføre. Fakturaen er udstedt den 17.2. og betalt den 17. februar 2021. Det andet tilbud er udstedt den 8. januar 2021, faktura er ud- stedt og betalt den 17. februar 2021. I begge tilbud er der regnefejl.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at [virksomhed5] ikke har foretaget levering af de på de udstedte fakturaer anførte ydelser, og Skattestyrelsen anser virksomheden for at være en fiktiv virksomhed, som udelukkende har udstedt fakturaer med henblik på at give andre virksomheder et uretmæssigt momsfradrag samt at sløre betalingsforløbet.

Skattestyrelsen begrunder sin opfattelse af, at [virksomhed5] er fiktiv og uden realitet med følgende betragtninger:

•	at virksomheden ikke har angivet moms.
•	at betaling ifølge fakturaerne skal ske til et kontonummer, som tilhører en person, som ikke ses at have tilknytning til virksomheden.
•	De af [virksomhed5] udstedte fakturaer opfylder ikke kravene jf. momsbekendtgørelsens § 58. Der er ikke oplyst leveringssted for ydelserne. Det er ikke angivet dato for udførelse af arbejdet. Ligesom fakturering af beløbet alene er angivet med enheden ”1 stk.”.
•	Selskabet har fremsendt kopi af tilbud, hvoraf det fremgår hvor og hvad, der gives tilbud på. Der er ingen oplysninger om, hvornår arbejdet er udført. Det ene tilbud er givet 12. februar 2021 med angivelse af arbejder, som angives til at tage i alt 68 timer at udføre. Fakturaen er udstedt den 17. februar 2021 og betalt den 17. februar 2021. Det andet tilbud er udstedt den 8. januar 2021, faktura er udstedt og betalt den 17. februar 2021. I begge tilbud er der regnefejl. Det anses ikke som sandsynliggjort, at [virksomhed5] har udført arbejdet an- givet på tilbuddene.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne fra [virksomhed5] er fiktive eller falske, og at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer.

Konklusion: [virksomhed1] ApS skal ikke have momsfradrag for udgifter til [virksomhed5] på

20.500 kr. i 2021. Endvidere har [virksomhed1] ApS ikke skattemæssigt fradrag for udgiften på 82.000 kr.

[virksomhed6], CVR-nr. [...3]

[virksomhed1] ApS har fratrukket følgende fakturaer fra [virksomhed6]:

...

Det fremgår af ovennævnte opgørelse, at udgifterne til [virksomhed6] udgør 294.750 kr. ekskl. moms og momsen udgør 73.687 kr., som der ikke kan imødekommes fradrag for.

[virksomhed1] har den 11. maj. indsendt timeseddel og tilbud vedrørende. fakturaer fra [virksomhed6]. Tilbuddet er ikke underskrevet eller dokumenteret accepteret.

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed6], og efter Skattestyrelsens opfattelse er selskabet et stråmandselskab uden reelle aktiviteter, som alene er anvendt til udstedelse af fiktive fakturaer

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at [virksomhed6] ikke har foretaget levering af de på de udstedte fakturaer anførte ydelser, og anser virksomheden for at være en fiktiv virksomhed, som udelukkende har udstedt fakturaer med henblik på at give andre virksomheder et uretmæssigt momsfradrag samt at sløre betalingsforløbet.

Skattestyrelsen begrunder sin opfattelse af, at [virksomhed6] er fiktiv og uden realitet med følgende betragtninger:

•	Virksomheden har ikke angivet moms for 2021, uagtet at der er indbetalinger på virksomhedens bankkonti, som indikerer, at der har været indsættelser indeholdende betalingspligtig moms.
•	Virksomheden er registreret som arbejdsgiver men har på intet tidspunkt i registreringsperioden angivet A-skat og am-bidrag.
•	Fakturaerne udstedt gennem [virksomhed7] A/S er generelt meget mangelfulde i specifikationen. Fakturaerne har væsentlige mangler i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12, hvilket gør det umuligt for Skattestyrelsen at afgøre, hvad der ifølge fakturaerne er leveret, hvor det skulle være leveret og hvornår det angiveligt er leveret samt i hvilket omfang.
•	De foreliggende kontroloplysninger (fakturaer) er udstedt ved [virksomhed7] A/S, så er fakturaerne udstedt igennem [virksomhed8] ApS’ adgang hos [virksomhed7] A/S. Skattestyrelsen kender ikke årsagen til, at virksomheden har anvendt denne adgang til fakturering i [virksomhed6].
•	På foreliggende fakturaer, som er udstedt i virksomheden navn og CVR-nr., er der påført betalingsbetingelser til [virksomhed9] ApS, CVR [...4], hvorfor momsen af disse indbetalinger ikke er til rådighed for dig. Skattestyrelsen kender ikke årsagen til at [virksomhed9] ApS’ konto anvendes som betalingsbetingelse for fakturaer udstedt i din virksomheds navn og CVR-nr. Vi har ikke oplysninger som understøtter om der er sket betaling til ovennævnte konto.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne fra [virksomhed6] er fiktive eller falske, og at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer.

Konklusion: Efter en konkret vurdering af ovenstående, er det Skattestyrelsen vurdering at [virksomhed1] ApS ikke skal have momsfradrag for udgifter til [virksomhed6] på 73.687 kr. i 2021. Endvidere har [virksomhed1] ApS ikke skattemæssigt fradrag for udgiften på 294.750 kr.

Samlet konklusion

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan der rejses berettiget tvivl om realiteten i de modtagne fakturaer fra [virksomhed5] og [virksomhed6] i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser fra de pågældende underleverandører.

Derudover er det Skattestyrelsens opfattelse at fakturakravene ikke er opfyldt på den modtagne faktura fra [virksomhed4] Total ApS.

Skattestyrelsen har, i henhold til ovenstående, oplistet konstaterbare faktiske forhold vedrørende de underleverandører, som [virksomhed1] ApS har fremlagt faktuarer for.

Som tilfredsstillende dokumentationsgrundlag efter momslovens § 37 i virksomheder med udlejning af arbejdskraft, ses i praksis ofte timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere, der indeholder antal arbejdede timer, hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde. Endvidere er entydig og klar identifikation på hver enkelt person, der har udført arbejdet, særligt relevant specielt når der afregnes på fast pris / tilbudsarbejde, uden timefakturering.

Dokumentationsgrundlaget til fakturaer må godt fremgå som særskilt dokumentation og ikke nødvendigvis som en del af fakturaens indhold, f.eks. e-mails, der supplerer og forklarer indhold af en faktura. Virksomheden skal opbevare denne dokumentation på lige fod med fakturaerne.

Dokumentationsgrundlaget i henhold til momslovens § 37 skal bruges til at vurdere, om de fakturerede og tilkøbte arbejdsydelser også stemmer overens med de ydelser, virksomheden sælger videre, og dermed om der er fradragsret i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

Selskabet har ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at de omhandlende tjenesteydelser rent faktisk er leveret til selskabet.

Det, at fakturaerne er betalt via bankoverførsler, kan ikke alene udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til selskabet.

Endeligt er fakturaerne i sig selv tillige ikke nok til at kunne danne grundlag for fradrag, idet der henvises til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6, hvor det fremgår, at en faktura skal indeholde specifikke krav om mængden og arten af de leverede ydelser samt oplysning om leveringsperiode /slutdato. Der skal kunne redegøres for art og omfang af leverance, hvilket i praksis typisk vil sige timesedler, når der er tale om arbejdsydelser.

De modtagne fakturaer lever således ikke op til krav i henhold til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6.

Dokumentationsgrundlaget i denne sag er ikke fyldestgørende ifølge Skattestyrelsens opfattelse. På baggrund af den fremlagte dokumentation, anser Skattestyrelsen derfor, at der er tvivl om fakturaernes realitet. Selskabets bevisbyrde for, at fakturaer dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf i henhold til SKM2009.325.ØLR.

Selskabet skal således løfte den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet i henhold til SKM 2009.325.ØLR. Det skal dokumenteres, at de underleverandører, der er anført som fakturaudstedere reelt har leveret fradragsberettigede ydelser til virksomheden. Det er Skattestyrelsens opfattelse at selskabet ikke har opfyldt dette.

Som følge heraf godkender vi ikke fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer/den bogførte udgift, fra ovennævnte virksomheder.

Samlet kan der ikke godkendes fradrag for købsmoms med i alt 60.000 kr. i 2019 og 94.187 kr. i 2021.”

Skattestyrelsen har den 29. september 2023 endvidere bemærket følgende:

”...

Vedrørende faktura udstedt af [virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...1]

Klagers advokat gør opmærksom på, 1) at der ikke kan nægtes fradrag udelukkende på baggrund af mangler i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1. 2) Derudover henviser advokaten til, at arten af det udførte arbejde er specificeret på fakturaen. 3) Dernæst henviser advokaten til, at det ikke kan ses, hvorfor de samlede lønudgifter vedrørende [virksomhed4] Total ApS er oplyst i afgørelsen. 4) På baggrund af de 3 forudgående punkter er det advokatens opfattelse, at arbejdet er udført, at den manglende angivelse af personer og timetal ikke i sig selv er nok til at afvise fradragsretten. Til sidst henviser advokaten 5) til momsens neutralitet og 6) momslovens § 46, stk. 7 ikke kan anvendes over for klager, da klager er køber af den omtalte faktura.

Vi har følgende kommentarer til advokatens bemærkninger i klagen:

1+2) Det følger af momsbekendtgørelsens § 81(daværende §82) sammenholdt med momslovens § 37, stk. 1, at virksomheden skal fremlægge fakturaer og afregningsbilag, som opfylder momsbekendtgørelsens kapitel 12, for at være berettiget til et fradrag efter momslovens § 37, stk. 1. Hvis fakturaerne ikke opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 57, stk.

1(daværende § 58), er betingelserne for momsfradrag derfor ligeledes ikke opfyldt. Vi skal i den henseende henvise til SKM2017.461.ØLR og SKM.2019.332.ØLR, hvoraf det fremgår, at fradragsnægtelsen var berettiget, da fakturaerne ikke indeholdt oplysninger om ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster, samt at der ikke forelå kontrakter eller anden dokumentation til at opgøre ydelsens omfang. Vi mener, at disse forhold er ligeledes gør sig gældende i nærværende sag, hvor Skattestyrelsen ikke har haft hvem, hvor, hvad og hvornår til at efterprøve fakturaen.

3) Der er oplyst om løn for [virksomhed4] ApS, da det efter vores opfattelse understøtter usikkerheden om fakturaens realitet. [virksomhed4] ApS har i det regnskab, som er indleveret til cvr-registreret, angivet gager og lønninger for 359.933 kr. for 2019. Dette stemmer ikke overens med den angivelse, som er sendt ind i vores systemer. Derudover kan resultat ikke helt af- stemmes fra regnskabet og over til selskabets oplysningsskema. Dernæst kan vi konstatere, at [person2] er medejer af [virksomhed1] ApS med 65 % af stemmeandelen samtidig med, at [person2] ejer [virksomhed4] ApS med 100 %. Dermed har [person2] bestemmende indflydelse efter ligningslovens § 2. Skattestyrelsen kan derfor konstatere, at [person2] dermed selv fakturerer mellem 2 selskaber, som han er bestemmende ejer for, for arbejde, som han selv skulle have udført ifølge fakturaen og de lønangivelser, som [virksomhed4] Total ApS har. Dette er ligeledes et forhold, som vi vurderer skaber usikkerhed omkring fakturaens realitet.

4) Som følge af ovenstående kommentarer og afgørelsen i øvrigt, er det vores opfattelse, at der er usikkerhed omkring fakturaens realitet, hvorfor det følger af SKM2009.325.ØLR sammenholdt med SKM2019.332.ØLR, at selskabets bevisbyrde for momsfradraget skærpes. Det er vores opfattelse med henvisning til ovenstående, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde, hvorfor vi har nægtet fradrag af faktura 10095 fra [virksomhed4] ApS.

5) Advokaten henviser til momsens neutralitet. Vi henviser i den henseende til C-342/87 Genius Holding BV, at fradrags retten ikke omfatter moms der alene skyldes, at den er anført på en faktura. Vi skal ligeledes henvise til SKM2009.325.ØLR og SKM2019.332.ØLR, se ovenstående under punkt 4.

6) Vi skal gøre opmærksomme på, at vi ikke har behandlet fakturaer i nærværende sag efter momslovens § 46, stk. 7, hvorfor vi ikke ser relevans for dette punkt. Vi kommenterer derfor ikke yderligere på dette.

Det er således vores opfattelse med henvisning til ovenstående, at vi med rette har nægtet fradrag for faktura 10095 fra [virksomhed4] ApS.

Vedrørende fakturaer udstedt af [virksomhed5], cvr-nr. [...2]

Klagers advokat er af den opfattelse, at der er sket levering af det fakturerede arbejde. Det påpeges, at det ifølge advokaten ikke var muligt for selskabet at føre kontrol med bankoplysningerne, som fremgår af fakturaen, grundet bankens tavshedspligt. Det er derfor advokatens opfattelse, at det ikke kan lægge klager til last, da denne ikke har kunnet få yderligere oplysninger for kontonummeret, samt alle andre oplysninger på fakturaen stemmer med de offentligt tilgængelige oplysninger. Advokaten mener ikke, at vi kan lægge vægt på manglende dato for udførslen af arbejdet i tilbuddet, da der er tale om et tilbud. Advokaten oplyser, at det står klager uklart, hvad Skattestyrelsen vil med anførslen af, at tilbuddet tager 68 timer at udføre. Der henvises i øvrigt til at Skattestyrelsen har anført oplysninger om 79 ansatte hos [virksomhed5], hvorfor advokaten mener, at det er sandsynliggjort, at [virksomhed5] har leveret den fakturerede ydelse. Det er advokatens opfattelse, at der er tale om ubetydelige regnefejl i sammentællingen af beløbene på begge fakturaer i forhold til tilbuddene, som er givet. Det er ligeledes advokatens opfattelse, at forhold der alene kan tilskrives [virksomhed5], ikke kan lægges til last for klager.

Vi har følgende kommentarer til advokatens bemærkninger i klagen:

Det er vores opfattelse, at der er tvivl om fakturaens realitet grundet de punkter, som vi har påpeget i afgørelsens punkt 1.4, hvilket er:

•	[virksomhed5] ikke har angivet moms.
•	Betalingerne sker til et bankkontonummer, som ikke ses at have tilknytning til [virksomhed5], men en tredjemand i form af [person5].
•	Fakturaerne fra [virksomhed5] opfylder ikke fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 57 (daværende § 58), da der ikke er oplysninger ydelsens art, omfang, tid, enhedspris eller takster. [virksomhed1] ApS har fremsendt tilbud for de 2 fakturaer, men disse er behæftet med fejl i sammentælling og der er ikke indsendt noget accept af tilbuddene.

Da der er tvivl om fakturaernes realitet følger det af SKM2009.325.ØLR og SKM2019.332.ØLR, er der en skærpet bevisbyrde for selskabet. Det er vores opfattelse, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for dokumentationen af, at den fakturerede ydelse er leveret af [virksomhed5]. Vi har konstateret, at [virksomhed5] ikke har angivet moms samt der ikke er fremlagt timesedler eller andet, som kan dokumentere, at arbejdet er blevet leveret. Derudover er der ikke sammenhæng i tilbuddene, da der sammentællingerne her giver afvigelser i forhold til totalerne på henholdsvis 2.312,50 kr. inklusive moms for faktura 762 og 2.625 kr. inklusive moms for faktura 763. Det er vores opfattelse, at dette er medvirkende til at skabe yderligere tvivl om fakturaens realitet, da beløbene i tilbuddet ikke er regnet efter og dermed ikke fremstår rigtigt i tilbud og faktura.

Det er vores opfattelse, at der er yderligere usikkerhed omkring virksomhedens [virksomhed5] levering af momspligtige ydelser, da de har 79 ansatte i perioden 1. januar 2021 til 9. marts 2021 med løn på 4.874.367 kr. og er registreret med bibranche for ”opførsel af bygninger”, men ikke angiver moms. Der er ikke sammenhæng med den angivne løn, driften i virksomheden og de fremsendte fakturaer. Da vi ikke har modtaget timesedler eller oplysninger omkring, hvem og hvor mange der har udført arbejdet, er det ligeledes ikke muligt at kontrollere, at der er blevet leveret 68 timer i perioden 12. februar 2021 til 17. februar 2021.

Det følger af SKM2017.461.ØLR, at vi med rette har nægtet fradrag for faktura 762 og 763, da fakturakravene ikke er opfyldt, moms ikke er angivet af underleverandøren og der ikke findes anden dokumentation til at dokumentere leveringen af det fakturerede, det er således vores opfattelse, at der er tale om falske eller fiktive fakturaer. Advokatens opfattelse, at forhold der alene kan tilskrives [virksomhed5], ikke kan lægges til last for klager, er efter vores opfattelse ikke korrekt. I den henseende henviser vi til dommene C-712/17, EN.SA Srl, hvoraf det fremgår i præmis 20 til 25, at det ligger i momsens natur, at en fiktiv transaktion ikke kan give ret til momsfradrag samt SKM2019.231.HR, hvoraf det fremgår, at købers god tro er uden betydning med hensyn til leverancens eksistens.

Vedrørende fakturaer udstedt af [virksomhed6], cvr-nr. [...3]

Det er advokatens opfattelse, at der er tale om nye forhold, når Skattestyrelsen anfører, at der ikke er fremsendt et underskrevet tilbud eller anden dokumentation af accept af tilbuddet. Derudover er det advokatens opfattelse, at der er lagt vægt på usaglige hensyn, når Skattestyrelsen begrunder nægtelse af fradrag på forhold, som vedrører [virksomhed6], herunder at bankkontoen på fakturaerne tilhører en anden virksomhed og at [virksomhed6] fakturerer gennem en adgang til [virksomhed7] A/S, som er tilhørerende en anden virksomhed. Advokaten er ligeledes af den opfattelse, at der er sket levering af [virksomhed6], hvorfor de mener, at klager er berettiget til fradrag.

Vi har følgende kommentarer til advokatens bemærkninger i klagen:

Det er vores opfattelse, at den manglende dokumentation for accept af tilbud er af lille betydning henset til de resterende faktiske forhold angående [virksomhed6]. Derudover, så burde klager og advokat vær klar over, at der ikke er sendt dokumentation for accepten af tilbuddet idet det er disse, som har indsendt tilbuddene til Skattestyrelsen efter forslaget. Da tilbuddene ikke ændrer vores vurdering af fradragsnægtelsen for de fremsendte fakturaer, er det vores opfattelse, at vi har fremsendt en retvisende afgørelse.

I forhold til de usaglige hensyn, som advokaten referer til, så skal vi endnu engang henvise til SKM2009.325.ØLR, SKM2019.332.ØLR, samt SKM2019.231.HR. Vi har konstateret flere forhold ved [virksomhed6] ved vores kontrol af virksomheden, som gør, at vi vurderer fakturaer udstedt af [virksomhed6], som værende falske eller fiktive fakturaer, da det er vores opfattelse, at [virksomhed6] ikke har de tekniske, menneskelige og økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Vi begrunder den vurdering på følgende, som ligeledes står i vores afgørelse:

•	[virksomhed6] har ikke angivet moms for 2021.
•	Virksomheden har været registreret som arbejdsgiver, men har på intet tidspunkt i registreringsperioden angivet A-skat og am-bidrag.
•	Fakturaer udstedt af [virksomhed6] er generelt mangelfulde i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsens kapital 12. Hvilket gør det umuligt for Skattestyrelsen at bestemme hvad der er leveret, hvornår det er leveret, hvor det er leveret og i hvilket omfang.
•	De modtagne fakturaer i kontrolsagen for [virksomhed6] er udstedt igennem [virksomhed8] ApS’ adgang hos [virksomhed7] A/S. Skattestyrelsen kender ikke årsagen hertil.
•	I kontrolsagen for [virksomhed6] er de modtagne fakturaer udstedt med betalingsbetingelser til [virksomhed9] ApS, cvr-nr. [...4], hvorfor betalingerne for disse ikke er til rådighed for [virksomhed6]. Skattestyrelsen kender ikke årsagen til, at [virksomhed9] ApS’ bankkonto er påført fakturaer udstedt af [virksomhed6].

Af de modtagne fakturaer fra [virksomhed1] ApS kan vi konstatere, at betalingsoplysningerne tilhører en [person7], som er ejer af [virksomhed10], cvr. [...5]. Skattestyrelsen kender ikke årsagen til, at fakturaen er udstedt med betalingsoplysninger tilhørende en anden virksomhed end [virksomhed6].

På baggrund af ovenstående forhold vedrørende virksomheden [virksomhed6] er det vores opfattelse, at Skattestyrelsen med rette har nægtet fradrag for fakturaer udstedt af [virksomhed6]. Det er ligeledes vores opfattelse, at den bogførte skattemæssige værdi af fakturaerne ikke er anvendt til fremmedarbejde men til sort arbejdskraft, da [virksomhed6] efter vores vurdering ikke har været i stand til at levere det fakturerede arbejde. Arbejdet må derfor være udført af andre, men da vi ikke kender de ansatte, hæfter [virksomhed1] ApS for betaling af A-skat og am-bidrag i henhold til kildeskattelovens § 69. Vi henviser til SKM2019.332.ØLR samt SKM2016.9.BR.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at forhøjelsen af selskabets momstilsvar skal nedsættes til det angivne for 2. halvår 2019 og afgiftsperioderne i 2021.

Selskabets repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”...

Min klient er ikke enig i dette, idet de anser sig som berettiget til fradrag for udgifter til underleverandører i 2019 og 2021, samt at min klient bestrider, at fakturaerne, som anført af Skattestyrelsen, skulle dække over sorte lønninger, hvorfor den af Skattestyrelsen skønsmæssige fastsættelse af A-skat og AM-bidrag ikke anses som værende korrekt, hvorfor nærværende klage er nødvendiggjort.

Af afgørelsen kan det umiddelbart udledes, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, er der ikke kan godkendes fradrag for fakturaer udstedt af [virksomhed4] Total ApS, [virksomhed5] og [virksomhed6], hvorfor dette er adresseret nærmere nedenfor, og derfor er de punkter der klages over.

Vedrørende faktura udstedt af [virksomhed4] ApS:

Skattestyrelsen har i deres afgørelse af 7. juni 2023, på s. 5, anført at ”Det medgives af selskabet, at fakturaen ikke lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1., hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at der ikke godkendes fradrag for faktura 10095”.

Indledningsvist gøres det gældende, at det ikke i sig selv er tilstrækkelig grund til at afvise fradraget for fakturaen, at denne ikke opfylder bekendtgørelsens § 57, stk. 1., såfremt der kan fremlægges yderligere dokumentation, der kan opveje de mangler, som fakturaen eventuelt måtte have.

Skattestyrelsen har i den forbindelse, blandt andet gjort gældende, at arten af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det fremgår af faktura nr. 10095 af 31.12.2019 at denne vedrører

” Renovering af ejendom

Tag mm. i forbindelse af vandskade

Renovering af kloaker, oprydning af plads for gamle materialer”.

Arten af det udførte arbejde er dermed nærmere udspecificeret, således at det fremgår, hvilke arter af arbejde der er udført, nemlig:

•	renovering af tag mm. i forbindelse med en vandskade
•	renovering af kloaker, samt
•	oprydning af plads for gamle materialer

Det står mig uklart, hvad det er, som Skattestyrelsens henvisning til [virksomhed4] ApS’ samlede lønudgift skal anvendes til i nærværende sag. Skattestyrelsen oplyser, at selskabet er registreret som indeholdelsespligtig arbejdsgiver med 2 ansatte, men det bemærkes, at de eneste, der har fået løn er direktøren og dennes far. For god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at direktøren og dennes far netop udgør 2 personer, som det er anført.

I den forbindelse gøres det gældende, at der er fremlagt kopi af direktør [person2]s lønsedler for perioden september – december 2019, der tillige dokumenterer, at dennes løn er fastsat til kr. 25.000,00 pr. måned før SKAT og AM-bidrag. Dette svarer således alene til halvdelen af samlede lønudgift selskabet havde i 2019.

Det fastholdes derfor, at arbejderne faktuelt er udført, at den manglende angivelse af hvilke personer, der har udført arbejdet, samt angivelse af timeantallet, ikke i sig selv er nok til at afvise fradragsretten i forhold til faktura nr. 10095 af 31.12.2019.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har forholdt sig til, hvorvidt [virksomhed4] ApS, har betalt den anførte moms.

Det gøres i den forbindelse gældende, og med henvisning til princippet om afgiftsneutralitet, at såfremt [virksomhed4] ApS, er blevet opkrævet momsen, da er min klient berettiget til at modtage fradrag for selv samme moms.

For god ordens skyld gøres det gældende, at det er min klient, der har modtaget fakturaen, hvorfor momslovens § 46, stk. 7, ikke kan anvendes direkte over for min klient.

Det fastholdes derfor, at [virksomhed1] er berettiget til momsfradrag for udgiften til [virksomhed4] ApS.

Vedrørende fakturaer udstedt af [virksomhed5]:

Indledningsvist fastholdes det, at [virksomhed5] har udført de arbejder, der er udstedt faktura for, hvorfor min klient er fradragsberettiget i forhold til de udstedte fakturaer.

Skattestyrelsen har gjort gældende, at [virksomhed1] har betalt fakturaerne til en person, som ikke har relation til [virksomhed5].

Det fastholdes, at [virksomhed1] har foretaget betaling til det på fakturaen anførte reg.nr. og kontonummer. [virksomhed1], har dermed ikke været vidende om, at kontoen tilhørte [person5]. Som tidligere anført, stemmer samtlige oplysninger på fakturaen overens med CVR-registeret.

Hertil kommer, at det i forbindelse med selve betalingen af fakturaen, ikke bliver oplyst, hvem bankkontoen tilhører.

Det bemærkes i den forbindelse, at selv hvis min klient havde kontaktet banken, måtte banken ikke oplyse, hvem ejeren af bankkontoen var, hvorfor min klient heller ikke på denne måde, kunne få oplyst, at kontoen tilhørte [person5].

Da det således ikke fremgår af fakturaen, at kontoen tilhører [person5], samt at alle øvrige oplysninger stemmer overens med de offentlig tilgængelige oplysninger vedrørende [virksomhed5], kan det ikke lægges min klient til last, at bankkontoen tilhører en anden.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse tillige lagt vægt på, at det ikke fremgår af de fremsendte tilbud, hvornår arbejderne er udført.

Det gøres i den forbindelse gældende, at i og med, at der er tale om et tilbud, var arbejderne de facto ikke udført på tidspunktet for fremsendelsen af tilbuddet, hvorfor det ikke er muligt at angive en dato for udførelsen af arbejderne.

Skattestyrelsen har videre anført at tilbuddet den 12. februar 2021 angiver at arbejderne, der skal udføres, vil tage i alt 68 timer at udføre.

Hvad Skattestyrelsen vil med anførelsen af dette, står mig uklart, men jeg tillader mig at antage, at Skattestyrelsen har vurderet, at det ikke er muligt at udføre 68 timers arbejde i perioden fra den 12. februar til den 17. februar 2021, hvor fakturaen er udstedt.

Jeg har i den forbindelse anmodet Skattestyrelsen om at oplyse, hvorvidt dette er tilfældet, men dette har de desværre ikke ønsket at oplyse.

Såfremt Skattestyrelsen vurderer, at det ikke er muligt at udføre 68 timers arbejde i ovenstående periode, gøres det gældende, at dette er et nyt forhold, der ikke tidligere har været gjort gældende overfor min klient.

I den forbindelse tillader jeg mig at henvise til Skattestyrelsens egen oplysning om, at der har været tilknyttet intet mindre end 79 ansatte til [virksomhed5] i den periode, hvor tilbud og fakturaer er fremsendt. Det er derfor mere end sandsynliggjort, at det var muligt for [virksomhed5] at levere mandskabet til opgaven. Dette også henset til, at det fastholdes, at arbejderne faktuelt er udført af [virksomhed5].

I forhold til det af Skattestyrelsen anførte vedrørende regnefejl, bemærkes det, at tilbuddet fremsendt den 8. januar 2021, rettelig skulle være pålydende kr. 37.900,00 ekskl. moms, svarende til kr. 47.375,00 inkl. moms.

Der er således alene tale om en ubetydelig difference mellem tilbuddet og den fremsendte faktura pålydende 2.625,00 kr. inkl. moms.

Hertil kommer, at det af fakturaen fremgår, at der er tale om en fast pris, hvorfor det også har formodningen for sig, at der mundtligt er aftalt yderligere under arbejdernes udførsel, der har medført fremsendelsen af en faktura pålydende kr. 50.000,00 inkl. moms.

I forhold til det af Skattestyrelsen anførte vedrørende regnefejl, bemærkes det, at tilbuddet fremsendt den 12. februar 2021, rettelig skulle være pålydende kr. 40.150,00 ekskl. moms, svarende til kr. 50.187,50 inkl. moms.

Der er således alene tale om en ubetydelig difference mellem tilbuddet og den fremsendte faktura pålydende 2.312,50 kr. inkl. moms.

Hertil kommer, at det af fakturaen fremgår at der er tale om en fast pris, hvorfor det også har formodningen for sig, at der mundtligt er aftalt yderligere under arbejdernes udførsel, der har medført fremsendelsen af en faktura pålydende kr. 52.500,00 inkl. moms.

Som tidligere nævnt, kan de forhold, der alene kan tilskrives [virksomhed5]ikke lægges min klient til last, hvorfor [virksomhed5]s manglende angivelse af moms i 2020 og 2021, er min klient uvedkommende.

Det gøres i den forbindelse gældende, og med henvisning til princippet om afgiftsneutralitet, at såfremt [virksomhed5], er blevet opkrævet momsen, da er min klient berettiget til at modtage fradrag for selv samme moms.

For god ordens skyld gøres det gældende, at det er min klient, der har modtaget fakturaen, hvorfor momslovens § 46, stk. 7, ikke kan anvendes direkte over for min klient.

Det fastholdes derfor at [virksomhed1] er berettiget til momsfradrag for udgifterne til [virksomhed5], ligesom det gøres gældende, at [virksomhed1] har et skattemæssigt fradrag for udgiften på 82.000,00 kr.

Vedrørende fakturaer udstedt af [virksomhed6]:

Indledningsvist gøres det gældende, at det af Skattestyrelsen anførte om at der ikke er fremsendt et underskrevet tilbud, eller at der ikke er dokumenteret en accept af tilbuddet, er endnu et nyt forhold, som min klient ikke er blevet forholdt tidligere.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der er fremsendt dokumentation for det fremsendte tilbud, der er dateret den 10.10.21, jf. bilag 5 til skrivelse fra mit kontor af 11. maj 2023.

Det savner mening, når Skattestyrelsen anfører, at der ikke er fremsendt accept af tilbuddet, allerede fordi de fremsendte fakturaer er betalt, og dermed accepteret.

Hertil kommer, at det gentagne gange er gjort gældende, at arbejdet faktuelt er udført af [virksomhed6], hvilket i sig selv også er en anerkendelse af, at det fremsendte tilbud blev accepteret.

Det kan derudover undre, at Skattestyrelsen begrunder afslaget alene med forhold, der er min klient særdeles uvedkommende, og som min klient ikke har nogen reel indflydelse på.

Det savner derfor mening, når Skattestyrelsen, i deres afslag til min klient anfører begrundelserne, der er oplistet på afgørelsens s. 12.

Det står mig uklart, hvad der menes, når Skattestyrelsen anfører: ”På foreliggende fakturaer, som er udstedt i virksomheden navn og CVR-nr., er der påført betalingsbetingelser til [virksomhed9] ApS, CVR [...4], hvorfor momsen af disse indbetalinger ikke er til rådighed for dig. Skattestyrelsen kender ikke årsagen til at [virksomhed9] ApS’ konto anvendes som betalingsbetingelse for fakturaer udstedt i din virksomheds navn og CVR-nr. Vi har ikke oplysninger som understøtter om der er sket betaling til ovennævnte konto”.

I bedste fald, menes der, at kontoen, hvortil betalingen i henhold til de fremsendte fakturaer skulle ske, tilhører [virksomhed9] ApS. Såfremt det er det der menes, må jeg henvise til ovenstående vedrørende betaling af faktura udstedt af [virksomhed5].

Min klient har også i dette tilfælde foretaget indbetaling på den konto, der er angivet på fakturaen, og min klient har ingen muligheder for at få oplyst, hvem der er ejer af kontoen.

I værste tilfælde, betyder ovenstående begrundelse, og i øvrigt også de øvrige begrundelser, der er indsat på afgørelsens s. 12., at der er sket en sammenblanding af sager hos Skattestyrelsen, således at de indsatte begrundelser faktuelt er i en anden sag, eventuelt mod [virksomhed6], og allerede af den årsag, er min klient uvedkommende.

At der er sket en sammenblanding af sagerne, og derved lagt vægt på usaglige hensyn i denne sag, understøttes af, at det eksplicit fremgår af ordlyden ”indbetalinger ikke til rådighed for dig” samt ”... betalingsbetingelse for fakturaer udstedt i din virksomheds navn...”

Henset til, at det er min klient, der har modtaget fakturaen, er fakturaerne ikke udstedt i dennes navn.

Det bestrides, som værende udokumenteret, at fakturaerne fra [virksomhed6], er udstedt igennem [virksomhed8] ApS’ adgang hos [virksomhed7] A/S. Hertil kommer, at dette er et forhold, der er min klient særdeles uvedkommende, allerede fordi det er [virksomhed6], der har udstedt og fremsendt fakturaen til min klient.

Det fastholdes derfor at [virksomhed1] er berettiget til momsfradrag for udgifterne til [virksomhed6], ligesom det gøres gældende, at [virksomhed1] har et skattemæssigt fradrag for udgiften på 294.750,00 kr.

...

Opsummering:

På baggrund af ovenstående, gøres det gældende, at der de facto er tale om udgifter til underleverandører, hvorfor det gøres gældende, at min klient er berettiget til fradrag for disse.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms til selskabets udgifter til tre underleverandører med i alt 154.187 kr. for 2. halvår 2019 og afgiftsperioderne i 2021.

Retsgrundlag

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”§ 37.Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:

”§ 82.Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:

”§ 58.Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240.

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

Af opkrævningslovens § 5, stk. 1, fremgår følgende:

”Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. [...]”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR. I begge domme fandt Landsretten, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der bl.a. ikke i fakturaerne var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen offentliggjort som SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort som SKM2009.325.ØLR, og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort som SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabet har for 2. halvår 2019 og afgiftsperioderne i 2021 angivet købsmoms på 154.187 kr. i forbindelse med fakturerede ydelser fra underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6].

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med underleverandørerne fremlagt en faktura fra [virksomhed4] og to fakturaer fra hhv. [virksomhed5] og [virksomhed6]. Som specifikation af fakturaerne har selskabets repræsentant fremlagt fire lønsedler til én af [virksomhed4]’s to ansatte, tilbud vedrørende det fakturerede arbejde fra [virksomhed5] samt den ene faktura fra [virksomhed6]. Endvidere har selskabet fremlagt en timeseddel som underbilag til den sidste faktura fra [virksomhed6].

For så vidt angår fakturaen fra underleverandør [virksomhed4], hvor købsmomsen kan opgøres til 60.000 kr., finder Landsskatteretten at fakturaen og det øvrige fremlagte materiale ikke opfylder momsbekendtgørelsens § 58. Retten har retten lagt vægt på, at fakturaen ikke indeholder en til strækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om, hvem der har udført arbejdet og konkrete oplysninger om hvornår arbejdet er udført. Endvidere er antallet af timer ikke oplyst, idet fakturaen er opgjort med ”1” under antal og en samlet pris.

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer og det øvrige fremlagte materiale, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser fra en afgiftspligtig person fra underleverandørerne [virksomhed5] og [virksomhed6].

Retten har lagt vægt på, at de fire fakturaer fra [virksomhed5] og [virksomhed6] med en samlet købsmoms på 94.187,50 kr., ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om, hvem der har udført arbejdet og konkrete oplysninger om hvornår arbejdet er udført. Endvidere er antallet af timer ikke oplyst på tre ud af fire fakturaer. Det øvrige materiale der er fremlagt, indeholder ligeledes ikke tilstrækkelige oplysninger herom.

Hertil kommer at der er atypiske forhold omkring fakturering, bogføring og betaling af fakturaerne fra [virksomhed5], da fakturaerne er bogført og betalt på eller før datoen for fakturaernes udstedelse. Der er endvidere konstateret sammentællingsfejl i de to tilbud fra [virksomhed5].

Retten har endvidere lagt vægt på, at der vedrørende den ene faktura fra [virksomhed6] er givet tilbud på 247 arbejdstimer, mens den anden faktura er faktureret med 319 timer, uanset at [virksomhed6] ikke har været registreret med ansatte.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til fakturaerne fra [virksomhed5] og [virksomhed6]. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne fra [virksomhed5] og [virksomhed6] ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Formalitet

Retsgrundlaget

Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, fremgår følgende:

”§ 31.Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

(...)

§ 32.Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

I 2019, 2020 og 2021 skulle selskabet angive og afregne moms halvårligt. For afgiftsperioden 2. halvår 2019 skulle selskabet ifølge momslovens § 57, stk. 4, indberette moms senest den 1. marts 2020. For afgiftsperioderne i 2020 skulle selskabet indberette moms senest den 1. oktober 2020 og 1. marts 2021. For afgiftsperioderne i 2021 skulle selskabet, jf. momslovens § 57, stk. 4, indberette moms senest den 1. oktober 2021 og 1. marts 2022.

Fristen for at varsle en ændring af momstilsvaret for 2. halvår 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 31, udløb således 1. marts 2023.

Skattestyrelsen har ved forslag til afgørelse af 8. marts 2023 og den påklagede afgørelse af 7. juni 2023 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med stk. 2, genoptaget selskabets momstilsvar for momsperioden 2. halvår 2019 uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, hvorfor spørgsmålet om genoptagelse skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3.

Momsperioderne 1. halvår 2020 til og med 2. halvår 2021 er således genoptaget indenfor de ordinære frister, da fristerne for at genoptage disse perioder ligger senere end den 8. marts 2023, hvor Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse til selskabet.

Landsskatteretten finder, at selskabets angivelse af uberettigede fradrag for købsmoms vedrørende betalinger til underleverandører, som ikke er anset at dække over reelle leverancer, kan tilregnes selskabet som mindst groft uagtsomt.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er dermed opfyldt.

Retten finder, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at Skattestyrelsen har modtaget selskabets saldobalance, kontokort, fakturaer samt bankkontoudtog fra selskabet den 8. september 2022, og mindre end 6 måneder herefter har fremsendt forslag til afgørelse. Skattestyrelsen har fremsendt den påklagede afgørelse den 7. juni 2023, hvorfor 3 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen har genoptaget selskabets momstilsvar for 2. halvår 2019.