|
|
Kendelse af 02-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 01-02-2024
Journalnr. 23-0072776
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
2015 | |||
Momsfradrag ved køb af forbrugsgifter til arbejdsværelse i hjemmet | 875 kr. | 2.505 kr. | 0 kr. |
2016 | |||
Momsfradrag ved køb af forbrugsgifter til arbejdsværelse i hjemmet | 875 kr. | 3.570 kr. | 0 kr. |
2017 | |||
Momsfradrag ved køb af forbrugsgifter til arbejdsværelse i hjemmet | 875 kr. | 2.904 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Klagerens virksomhed
Klageren har i de påklagede indkomstår drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], cvr-nr. [...1], fra sin private adresse [adresse1], [by1].
Ifølge virksomhedens regnskaber for 2015-2017 har omsætningen bestået af polering, rengøring og haveservice. Resultatet før renter er i 2015-2017 opgjort til henholdsvis 369.103 kr., 342.067 kr. og 349.506 kr.
Klageren har ved virksomhedens indkomstopgørelse fratrukket forbrugsudgifter (el, vand og varme) på 10.020 kr. i 2015, 14.278 kr. i 2016 og 11.617 kr. i 2017, som ifølge klageren udgør den erhvervsmæssig del af forbruget ekskl. moms.
Moms
Klagerens virksomhed skal angive halvårlig moms.
Klageren har den 11. januar 2019 udleveret momsregnskaber m.v. til Skattestyrelsen, hvor følgende fremgår:
2015 (1. halvår) | ||
Debet (kr.) | Kredit (kr.) | |
Salgsmoms (udgående moms) | 71.095,25 | |
Moms af varekøb m.v. i udlandet | 0 | |
Købsmoms (indgående moms) | 23.922,19 | |
Elafgift | 0 | |
Afgiftsbeløb i alt | 47.173,06 | |
2015 (2. halvår) | ||
Debet (kr.) | Kredit (kr.) | |
Salgsmoms (udgående moms) | 79.823,84 | |
Moms af varekøb m.v. i udlandet | 0 | |
Købsmoms (indgående moms) | 26.823,40 | |
Elafgift | 0 | |
Afgiftsbeløb i alt | 53.000,36 | |
2016 (1. halvår) | ||
Debet (kr.) | Kredit (kr.) | |
Salgsmoms (udgående moms) | 75.846,26 | |
Moms af varekøb m.v. i udlandet | 0 | |
Købsmoms (indgående moms) | 24.764,18 | |
Elafgift | 0 | |
Afgiftsbeløb i alt | 51.082,08 | |
2016 (2. halvår) | ||
Debet (kr.) | Kredit (kr.) | |
Salgsmoms (udgående moms) | 88.409,89 | |
Moms af varekøb m.v. i udlandet | 0 | |
Købsmoms (indgående moms) | 38.769,65 | |
Elafgift | 0 | |
Afgiftsbeløb i alt | 49.640,24 | |
2017 (1. halvår) | ||
Debet (kr.) | Kredit (kr.) | |
Salgsmoms (udgående moms) | 96.002,71 | |
Moms af varekøb m.v. i udlandet | 0 | |
Købsmoms (indgående moms) | 36.075,04 | |
Elafgift | 0 | |
Afgiftsbeløb i alt | 59.927,67 | |
2017 (2. halvår) | ||
Debet (kr.) | Kredit (kr.) | |
Salgsmoms (udgående moms) | 75.546,29 | |
Moms af varekøb m.v. i udlandet | 0 | |
Købsmoms (indgående moms) | 33.824,25 | |
Elafgift | 0 | |
Afgiftsbeløb i alt | 41.722,04 | |
Skattestyrelsen har oplyst, at klageren den 1. januar 2019 selvangav et momstilsvar for 2. halvår 2015 på 54.000 kr. Klageren har ikke bestridt, at der i det selvangivne momstilsvar var udeladt omsætning (salgsmoms).
Ifølge klageren indgår moms af de fratrukne forbrugsudgifter på 10.020 kr. i 2015, 14.278 kr. i 2016 og 11.617 kr. i 2017 i købsmomsen. Klageren har som dokumentation fremsendt kontospecifikationer og bankkontoudtog. Momsbeløb fremgår ikke af bankkontoudtogene eller kontospecifikationerne.
Sagsbehandling i Skattestyrelsen
Klageren har ikke under Skattestyrelsens behandling af sagen fremlagt de bilag m.v., som ligger til grund for regnskaberne og det selvangivne.
Skattestyrelsen har afsendt forslag til afgørelse den 15. april 2019 og truffet afgørelse i sagen den 28. maj 2019.
Sagsbehandling i Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten
Skatteankestyrelsens sagsbehandler har anmodet om at få tilsendt det bilagsmateriale (fakturaer m.v.), som ligger til grund for regnskaberne, kontospecifikationerne og de selvangivne fradrag for forbrugsudgifter. Klageren har ikke besvaret henvendelsen.
Landsskatteretten har i afgørelse af [dato] givet klageren skønsmæssigt skattefradrag for el- og vandudgifter til arbejdsværelse i hjemmet for 5.749 kr. i 2015, 8.534 kr. i 2016 og 5.744 kr. i 2017.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har nægtet klageren købsmomsfradrag ved køb af el, vand og varme med 2.505 kr. i 2015, 3.570 i 2016 og 2.904 kr. i 2017 som følge af, at Skattestyrelsen ikke har anerkendt skattefradrag for selvangivne udgifter til el, vand og varme til arbejdsværelse i hjemmet på 10.020 kr. i 2015, 14.278 kr. i 2016 og 11.617 kr. i 2017.
Skattestyrelsen har dog anerkendt, at klageren har haft nogle fradragsberettigede driftsomkostninger til el og vand til arbejdsværelset. Skattestyrelsen har derfor givet skønsmæssigt skattefradrag for el- og vandudgifter til arbejdsværelse i hjemmet på årligt 3.500 kr. i 2015-2017, og har på denne baggrund også skønsmæssigt givet momsfradrag på 875 kr. årligt i 2015-2017.
Skattestyrelsen har genoptaget 2. halvår 2015 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse. Hele momsfradraget for køb af forbrugsudgifter i 2015 er anset for at vedrøre 2. halvår 2015.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført følgende:
”Skattestyrelsen har gennemgået de angivne momstilsvar for perioden 01. januar 2015 til 30. juni
2018 med de indsendte momsangivelser i regnskaberne. Du har angivet sammen med regnskabstallene til Skattestyrelsen en momsgæld for 2015 på 283.000 kr., 400.000 kr. for 2016 og et tilgodehavende på 400.000 for 2017. Disse tal kunne din ægtefælle [person2] ikke redegøre for den 25. januar 2019, hvor vi talte sammen. Tallene stemmer ikke overens med regnskaberne.
Ordinær genoptagelsesfrist af moms er 3 år fra angivelsestidspunktet, hvorfor der er sket ekstraordinær genoptagelse af momsangivelserne for perioden 01. januar 2015 til 30. september 2015.
Vi anser reglerne for ekstraordinær i henhold til Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. for opfyldt, idet der er angivet ukorrekt oplysninger i salgsmoms og købsmoms.
Skattestyrelsen har modtaget materialet for 01. januar 2015 til 30. november 2018, den 11. januar 2019, hvorfor det er vores opfattelse at 6 måneders fristen løber fra denne dato, hvorfor fristen således er den 11. juli 2019.
Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet med henvisning til momsloven § 4, stk. 1. Når virksomheder anfører udgående afgifter på sine fakturaer, skal den betale den opkrævende udgående afgift med henvisning til momslovens § 46, stk. 1 og 7.
Momsregistrerede virksomheder har mulighed for at fradrage indgående afgift af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverandør med henvisning til momslovens § 37, stk. 1.
Der er alene fradrag for indgående moms for varer og ydelser der er leveret til virksomheden og virksomheden skal som dokumentation for den indgående moms kunne fremlægge faktura, hvilket fremgår af momsbekendtgørelsen § 61.
Virksomheden skal for hvert halvår opgøre den udgående og den indgående moms. Forskellen udgør virksomhedens momstilsvar med henvisning til momslovens § 56, stk. 1, 2 og 3.
Endvidere skal registrerede virksomheder, efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af virksomhedens udgående – og indgående moms med henvisning til momslovens § 57, stk. 1.
Købsmoms:
Det er en generel betingelse for at kunne opnå fradrag for købsmoms, at der som dokumentation kan fremlægges forskriftsmæssig faktura, med henvisning til momsloven § 37 og momsbekendtgørelsen § 82.
Virksomheden er registreret for halvårsmoms, og da Skattestyrelsen ikke har modtaget bilag for fradragene, har vi på baggrund af dette, vurderet at reguleringerne ændres til 2. halvår for 2015, 2016 og 2017.
(...)
Lokaleomkostninger:
Der er foretaget fradrag for husleje, vand og varme i alle tre år. Derudover er der foretaget nedslag i ejendomsværdiskatten i 2017 med 34 % i 360 dage. Der er taget fradrag for kontorinventar i 2015 på 1.066 kr. og reparation og vedligeholdelse i 2016 på 5.375 kr.
Fradrag for arbejdsværelse i selvstændig erhvervsvirksomhed, se juridisk vejledning C.C.2.2.1.13.
Retspraksis er meget tilbageholdende med at give fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, men erhvervsdrivende m.fl. får i særlige tilfælde lov til at fratrække deres udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som driftsudgift efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Praksis lægger vægt på: Værelsets indretning.
Et værelse bliver anset for et særskilt arbejdsværelse, hvis det har skiftet karakter på grund af særlige møbler, udstyr samt særlige adgangsforhold, f.eks. egen indgang direkte udefra, så det ikke hører til boligens almindelige opholdsrum.
Ifølge BBR oplysninger er [adresse1], [by1] registreret med 103 m2 heraf 41 m2 udnyttet tagetage, 50 m2 garage og 12 m2 udhus. Husstanden består af 2 voksne og 2 børn.
Ifølge BBR systemet er der ikke installeret varme i garagen og udhuset, derfor kan der ikke godkendes fradrag for denne udgift.
Der godkendes et skønnet fradrag for el udgift på 3.750 kr. pr. år, heraf moms 750 kr., da der ikke er indsendt dokumentation for aflæst bi måler over forbruget af el i udhus og garagen.
Der godkendes et skønnet fradrag for vandudgift på 625 kr. pr. år heraf moms 125 kr., da der ikke er indsendt dokumentation for aflæst bi måler over forbruget af vand i virksomheden.
Der er ikke indsendt dokumentation over vedligeholdelse kontorinventar i 2015 og 2016, derfor kan der ikke godkendes fradrag for disse udgifter.”
Skattestyrelsen har supplerende anført følgende:
”[person3] har på afgørelsestidspunktet den 28. maj 2019 forhøjet momstilsvaret for 2015 med i alt 17.071 kr. i forhold til det angivne. Forhøjelsen består af en yderligere salgsmoms på 13.823 kr. og en mindre købsmoms på 3.248 kr.
Klager var oprindelig foreløbig fastsat for 1. halvår 2015 til 8.000. Den. 14. december 2015 angiver han et tilsvar på 44.192 kr., hvorefter den foreløbige fastsættelse bortfalder.
Denne periode er ikke rettet ved [person3]s afgørelse af 28. maj 2019.
Klager var foreløbig fastsat for 2. halvår 2015 til 54.000 kr. Den 1. januar 2019 efterangiver han et tilsvar på 53.000 kr., hvorefter den foreløbige fastsættelse bortfalder. Denne periode er forhøjet med 17.071 kr. ved [person3]s afgørelse af 28. maj 2019.
De oplysninger som [person3] anfører, bl.a. om skyldig moms på 283.000 kr. er ikke angivne momsoplysninger, men en oplysning på selvangivelsen for 2015 vedrørende felt 638 - skyldig moms. Som jeg læser sagen, indgår oplysningerne ikke yderligere i hendes sagsbehandling, men er af en eller anden grund medtaget som en oplysning i afgørelsen.
[person3] har i afgørelsen henvist til SFL § 32, stk. 1 nr. 3 for perioden 1. januar 2015 til 30. september 2015. Dette er naturligvis en fejl, muligvis en skrivefejl. Perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015 er ikke rettet, og perioden 1. juli 2015 til 31. december 2015 er rettet efter reglerne for ekstraordinær genoptagelse, da 2015 er omfattet af de ekstraordinære frister, på tidspunktet for fremsendelse af forslag nr. 2.
Jeg skal fremføre følgende faktuelle oplysninger til sagen:
Hun har henvist til SFL § 32, stk. 1 nr. 3 i afgørelsen.
Hun henviser i afgørelsen i punkt 1.2. af forholdet har været forhandlet med revisor, og efter gennemgang af hendes bilag til 2015, er der enighed om en udeholdt omsætning for 2015 på 69.117 kr., hvoraf salgsmoms udgør 13.823 kr. (tilregnelsesgraden må være minimum groft uagtsomt)
Hun skriver endvidere nederst på side 11, at ændringerne er vurderet til at vedrøre 2. halvår 2015. Denne betragtning har hun også anvendt på omsætningen, uden det klart fremgår.
I henhold til Den Juridiske Vejledning A.A.8.2.2.1 er der henvist til flere afgørelser, der tager udgangspunkt i det forhold, at en manglende, eller ikke korrekt anført henvisning til § 32, stk. 1. nr. 3 ikke alene medfører ugyldighed, såfremt modtager ikke var i tvivl om at der er tale om en ekstraordinær genoptagelse, samt at der er anført en begrundelse for genoptagelsen.
Jeg overlader det til retten at vurdere, om disse krav/betingelser er overholdt i denne sag.
Jeg vil gerne anføre over for retten, at såfremt vurderingen bliver, at den afsagte kendelse opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af perioden 1. juli 2015 til 31. december 2015, så bør ændringen for dette år ansættes til 13.823 kr. og ikke 17.071 kr. som det fremgår af kendelsen. Ændringen (nedsættelse af fradrag for købsmoms) på 3.248 kr. kan ikke blive omfattet af reglerne for genoptagelse, da betingelsen minimum groft uagtsomt ikke er opfyldt for dette forhold.”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om købsmomsfradrag på 2.505 kr. i 2015, 3.570 i 2016 og 2.904 kr. i 2017, svarende til moms af selvangivne fradrag for forbrugsudgifter (el vand og varme) til arbejdsværelse i hjemmet på 10.200 kr. i 2015, 14.278 kr. i 2016 og 11.617 kr. i 2017.
Som begrundelse har klageren anført følgende:
”Baggrund
Vi har assisteret [person1] ([person1]) med at udarbejde nedenstående klage til Skatteankestyrelsen, på grundlag af vedlagte afgørelse fra SKAT, modtaget den 29. maj 2019.
Det er ikke hele afgørelsen fra SKAT der påklages men alene den del der vedrører forholdsmæssigt fradrag for ejendomsudgifter vedrørende ejendommen [adresse1], [by1], som er specielt indrettet til virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1].
SKAT har givet [person1] medhold i skønsmæssigt fradrag for udgifter relaterende til ejendommen, men har ikke anerkendt fradrag for 34 % af udgifterne i henhold til den beskrevne arealfordeling for erhverv/privat bolig som er grundlaget for virksomhedens daglige drift og som er beskrevet nedenfor.
[person1] ønsker derfor at påklage den skønsmæssige ansættelse og påberåbe sig den arealmæssige fordeling med 33 %, både for perioden 2015-2017 samt fremover.
Der er ingen uoverensstemmelser omkring udgifternes størrelse, det er alene den procentvise fordeling i forhold til SKATs skøn.
Gennemgang af årene 2015-2017
Virksomheden har foretaget et procentuelt fast fradrag (33 %) for udgifter til den erhvervsmæssige del af ejendommen i perioden, dette er opgjort på baggrund af husets indretning, jf. nedenstående tegninger, idet en stor del af huset anvendes til maskiner og værktøj til virksomheden.
Den erhvervsmæssige benyttede del af huset er adskilt med egne indgange, så det opfylder SKAT’s normale betingelser for fradrag af en ideel andel af de relaterede udgifter, samt fradrag for direkte vedligehold af inventar i den erhvervsmæssige del af bygningen.
Nedenfor er vist bygningen ovenfra, hvor den røde del er indrettet til garage og kontor, om indrettet som vist på plantegningen længere nede.
Som det også fremgår af BBR og SKAT’s skrivelse så udgør den erhvervsmæssige del 50 m2, indrettet i garagen med kontor og garagedel til udstyr og materialer, plus udhuset på 12 m2.
Der er såvel vand, varme og lys i erhvervsdelen jf. også billede nedenfor fra kontoret, samt billeder fra garagen der tydeligt viser at der drives erhverv i hele denne del af huset.
Boligen udgør 103 m2 og dermed er den erhvervsmæssige andel beregnet til 33 %.
(...).
Momsen skal ændres i overensstemmelse med de ændringer, som de erhvervsmæssige udgifter medfører.”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen handler om i hvilket omfang klageren kan opnå fradrag for købsmoms ved køb af el, vand og varme til arbejdsværelse i hjemmet.
Landsskatteretten har ved afgørelse af [dato] skønsmæssigt forhøjet det af Skattestyrelsen fastsatte fradrag for el- og vandudgifter til klagerens virksomhed til 5.749 kr. i 2015, 8.534 kr. i 2016, og 5.744 kr. i 2017, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a).
Købsmomsfradrag
Af momslovens § 37, fremgår der følgende:
“Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden
(...)”.
Af momslovens § 38, stk. 2, fremgår der følgende:
”For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”
Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:
”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”.
Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.
På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.
Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:
”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.
...”.
Klageren har ikke fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til klageren, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af klageren. De fremlagte regnskaber, kontospecifikationer og kontoudtog kan ikke anses som objektive beviser for betalt moms.
På den baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for at give virksomheden et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke er opfyldt, jf. momslovens §§ 37 og 38, stk. 2.
Det af Skattestyrelsen fastsatte købsmomsfradrag på 875 kr. årligt i 2015-2017 for køb af el og vand til virksomheden nedsættes til 0 kr.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.
Ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for 2. halvår 2015
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt.
For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Det fremgår af momslovens § 57, stk. 4.
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, kan et afgiftstilsvar ændres af told- og skatteforvaltningen, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
En ændring af afgiftstilsvaret kan kun foretages efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31. En ændring af afgiftstilsvar skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.
Klageren har selvangivet afgiftstilsvar på 54.000 kr. for 2. halvår 2015, hvori bl.a. indgår købsmoms ved køb af el, vand og varme til klagerens virksomhed. Det er ubestridt, at der i selvangivelsen er udeladt salgsmoms. Klageren har hverken under Skattestyrelsens eller Skatteankestyrelsens og Landsskatterettens behandling af sagen fremlagt bilag som dokumenterer betaling af købsmoms. Landsskatteretten finder herefter, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at både købs- og salgsmoms er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag i 2. halvår 2015.
Skattestyrelsen blev bekendt med virksomhedens regnskabsmateriale den 11. januar 2019. Skattestyrelsen har afsendt forslag om ændring af afgiftstilsvaret den 15. april 2019 og truffet afgørelse i sagen den 28. maj 2019.
Landsskatteretten finder herefter, at betingelserne for genoptagelse af 2. halvår 2015 er opfyldt.