Kendelse af 13-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 30-06-2023

Journalnr. 23-0023337

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om korrektion af private pensionsindbetalinger på arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning i indkomstårene 2019, 2020 og 2021 til en privat ratepension oprettet den 24. marts 2022 uden betaling af afgift.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har indbetalt private midler på en arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning med nr. [...89] i indkomstårene 2019, 2020 og 2021. Følgende er indbetalt af klagerens private midler:

Indkomstår 2019	20.000 kr.
Indkomstår 2020	21.600 kr.
Indkomstår 2021	55.000 kr.
I alt	96.600 kr.

Den 24. marts 2022 har klageren oprettet en privat ratepension i [finans1] med nr. [...40].

[finans1] har anmodet Skattestyrelsen om tilladelse til at flytte klagerens private indbetalinger i indkomstårene 2019, 2020 og 2021 fra den arbejdsgiveradministrerede ratepension til klagerens private ratepension i [finans1] uden betaling af afgift.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

”Vi kan ikke give tilladelse til, at dine private pensionsindbetalinger for 2019, 2020 og 2021 på i alt 96.600 kr. bliver flyttet til din nyoprettede private ratepension, uden at betale afgift.

Det skyldes, at hverken du eller [finans1] har dokumenteret, at der er tale om en åbenbar fejl. En åbenbar fejl kan eksempelvis være, at en bank forveksler kontonumre. Derimod er det ikke en åbenbar fejl, hvis reglerne misforstås eller indbetalingerne fortrydes.

Da der ikke eksisterede en privat pensionsordning på indbetalingstidspunktet, kunne indbetalingen ikke være foretaget korrekt og man kan ikke lave en aftale med tilbagevirkende kraft jævnfør pensionsbeskatningslovens § 18 stk. 1.

Da du ikke har en privat ratepension for indbetalingsperioden, skal [finans1] tilbageføre indbetalingerne i 2019, 2020 og 2021 til afsenderkonto.

[finans1] skal, efter tilbageførslen af indbetalingerne, indberette ændringerne til CPS-systemet senest den 31. januar 2023.

Faktiske forhold

[finans1] har oplyst, at du i 2019, 2020 og 2021 har indbetalt af private midler på din arbejdsgiver- administrerede ratepension nr. [...89]. Der er indbetalt følgende:

Indkomståret 2019	20.000 kr. indbetalt af private midler
Indkomståret 2020	21.600 kr. indbetalt af private midler
Indkomståret 2021	55.000 kr. indbetalt af private midler

[finans1] oplyser at der på indbetalingstidspunkterne ikke var en privat ratepension i [finans1], hvor

indbetalingerne kunne være foretaget til. Der er den 24. marts 2022 underskrevet en aftale om privat ratepension.

Derfor beder [finans1] Skattestyrelsen om tilladelse til at flytte dine private indbetalinger fra din ordning med reg.nr. [...] og konto-nr. [...89] til en privat ratepension, uden at betale afgift.

Bemærkninger

Skattestyrelsen har ikke modtaget bemærkninger, der ændrer ved vores forslag til afgørelse. Afgørelsen svarer således til det forslag, vi sendte til dig den 29. november 2022.

Love og regler

Reglerne om, at vi i konkrete tilfælde kan give tilladelse til korrektion af fejl, står i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.2.7.2 Korrektioner af pensionsaftaler. Det skal være dokumenteret, at der er tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl. Vi kan derimod ikke give tilladelse i tilfælde, hvor fejlen skyldes misforståelse af reglerne. Vi kan derfor heller ikke give tilladelse til korrektion, hvis en indbetaling fortrydes.

Du kan finde pensionsbeskatningsloven på skat.dk/skattelove og Den juridiske vejledning på skat.dk/juridiskvejledning.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til at flytte private indbetalinger i indkomstårene 2019, 2020 og 2021 på den arbejdsgiveradministrerede ratepension til en privat ratepension uden betaling af afgift.

Til støtte for påstanden er følgende anført:

”Vi har modtaget kopi af Skattestyrelsens afgørelsen vedr. sags-id 420694559, hvor [finans1] på vegne af vores kunde forespørger på tilladelse til at rette private indbetalinger på en arbejdsgiver administreret ratepension.

I afgørelsen lægges der vægt på, at der ikke er sket en åbenbar fejl, da der på indbetalingstidspunktet ikke fandtes en privat ratepension, som kunne være brugt til indbetalingerne.

Dette mener vi er i strid med tidligere tolkning og beskrivelser i den Juridiske vejledning.

I afsnittet ”Indbetaling på en forkert konto” beskrives netop denne mulighed, hvor betingelsen er, at indbetalingen er sket rettidigt. Der er ikke nævnt krav om, at kunden skulle have haft en privat ordning på dette tidspunkt. Se bilag punkt 1.

I afsnit C.A.10.2.7.2 henvises der til TfS 1998, 682 TSS og her står der følgende:

”Det er imidlertid styrelsens opfattelse, at fradrag ikke kan nægtes personer under henvisning til, at sådanne ordensbestemmelser ikke er overholdt.”

Dermed må det menes, at kunden er berettiget til fradrag uanset, at der på indbetalingstidspunktet ikke er anvendt en korrekt privat ratepension. Se bilag punkt 2.

Vi har desuden modtaget svar på lignende forespørgsler, hvor der var indbetalt private midler på en arbejdsgiver ordning og hvor der blev givet tilladelse til at rette indbetalingerne, så kunden kunne opnå fradrag på korrekt vis. Se eksempel i bilag punkt 3.

Denne type åbenbare fejl er nu muligt at få rettet med anvendelse af reglerne i PBL §22F gældende fra 1. januar 2022. Men det giver ikke mening, at hændelser sket før denne dato, ikke kan rettes jf. ovenstående argumentation.

Lovændringen er jo netop sket på baggrund af tidligere tolkning og afgørelser.

Vi beder derfor Skatteankestyrelsen om at vurdere sagen igen og håber at afgørelsen kan ændres, så kunden får sit fradrag.”

Klagerens repræsentant har fremsendt bemærkninger til sagsfremstillingen, hvoraf følgende fremgår:

”I tilknytning til det nuværende sagsgrundlag vil vi gerne benytte os af muligheden for at fremsende vores bemærkninger.

Bemærkninger:

•

Vores kunde ønsker naturligvis fradrag for sine private indbetalinger på ratepension, selvom der blev overført til en arbejdsgiver ordning. Kunden er bekendt med fradragsreglerne og opdager på årsopgørelsen, at hendes indbetaling ikke har givet fradrag, hvorefter hun kontakter banken. Den åbenbare fejl og fejldisposition består i, at hun på overførselstidspunktet ikke tænker over, at ratepension, som hun kan se i netbank, ikke er en privat ordning.

•

I Den juridiske vejledning i punkt A.C.10.2.7.2 beskrives eksempler på åbenbare fejl, hvor der netop er beskrevet fejlsituationen, hvor der indsættes private midler på en arbejdsgiver ordning. Afsnittet "Indbetaling på forkert ordning" bekræfter at en indbetaling på en forkert ordning, ikke er ”misforståelse af regler”, da det hører under afsnittet ”Åbenbare fejldispositioner”.

•	At kunden ikke havde en privat ratepension på indbetalingstidspunktet, burde ikke hindre accept af rettelsen.

Andre steder i skattelovgivningen accepteres oprettelse af pensionsordninger med tilbagevirkende kraft.

-Princippet finder anvendelse i lovregler for PBL §21A, §25A, §22F

-Eksempelvis afsnit fra blanketten vedr. 21A

--overførsel fra ratepension til livrente har skattemæssig virkning for det indkomstår, hvor dine indbetalinger til ratepension eller ophørende alderspension oprindeligt blev foretaget. Det gælder selvom overførslen sker i et senere indkomstår, og den livsvarige alderspension (livrenten) først oprettes ved overførslen.

-Afsnit fra lovforslag L75 2021 vedr. PBL §22F

--Det er ikke en betingelse, at den pensionsordning, der sker overførsel til, eksisterede på tidspunktet for den fejlagtige pensionsindbetaling. Den pensionsordning, der sker overførsel til, kan således godt oprettes i forbindelse med overførslen, idet den i givet fald skattemæssigt anses for oprettet på tidspunktet for den fejlagtige pensionsindbetaling.

Bemærkningerne til lovforslaget L75, 2021 beskriver baggrunden for lovændringen

?	Der blev redegjort for, at lovændringen var for at imødekomme unødig ressource-anvendelse og lange ekspeditionstider på sager, hvor der var sket åbenbare fejl.
?	Med ændringen i PBL blev en allerede eksisterende praksis derfor lovfæstet.
?	Der ønskes en mere smidig adgang til at foretage korrektioner af fejlagtige pensionsindbetalinger uden krav om forudgående indhentelse af konkret individuel tilladelse fra Skatteforvaltningen.
?	PBL §22F er dog kun gældende for hændelser sket efter 1/1-2022, og derfor må tid- ligere hændelser kunne blive afgjort udfra praksis, hvor denne type sager tidligere blev accepteret og kunne rettes med tilbagevirkende kraft med en individuel tilladelse fra Skatteforvaltningen.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om der kan foretages korrektion fra klagerens private pensionsindbetalinger på arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning i indkomstårene 2019, 2020 og 2021 til en privat ratepension oprettet den 24. marts 2022 uden betaling af afgift.

Som udgangspunkt skal der være konkret hjemmel til korrektion af en pensionsordning. Foretagne indbetalinger skal derfor anses for indbetalt på den konkrete pensionsordning og kan derfor kun udbetales til ejeren af ordningen mod betaling af afgift eller overføres til en anden pensionsordning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41.

Ved førtidige udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 % af det udbetalte beløb. Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 1. pkt.

I pensionsbeskatningsloven er der generelt ikke hjemmel til at tillade korrektioner af foretagne indbetalinger til eller udbetalinger fra en pensionsordning. Enhver form for udbetaling eller disposition over en pensionsordning i utide betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Til sådanne udbetalinger hører normalt også korrektion af ”fejlagtige” indbetalinger ved tilbageførsel.

Efter praksis kan der gives tilladelse til afgiftsfri udbetaling/korrektion i tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejldisposition, og hvor den påberåbte fejl ikke beror på ejerens misforståelse af reglerne. Korrektionsmulighederne er som udgangspunkt forbeholdt tilfælde, hvor ordningen er oprettet i ansættelsesforhold, idet den ansatte i denne situation ofte er uden indflydelse på den opståede fejl. Fejlen skal have været så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl, jf. TfS 1999, 738 og SKM2017.735.LSR.

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.A.10.2.7.2:

” Indbetaling på en forkert ordning

Indsætter ejeren ved en fejl et beløb på en arbejdsgiveradministreret ordning i stedet for på en privat ordning, eller indbetaler arbejdsgiveren ved en fejl på en privat kapitalpensionsordning, i stedet for på en arbejdsgiveradministreret ordning, kan fradrag og bortseelsesret gennemføres, selv om ordensbestemmelserne i bekendtgørelser og cirkulærer under pensionsbeskatningsloven ikke er overholdt.

Betingelsen er dog, at indbetalingen er sket efter pensionsbeskatningsloven. Det indebærer, at der er tale om en ordning, der opfylder lovens krav, og at indbetalingen er sket rettidigt. For pensionsordninger, hvor der gælder et indbetalingsmaksimum for, hvor store indbetalinger, der kan foretages, er det yderligere et krav, at indbetalingsmaksimum ikke er overskredet.

Det kan i sådanne tilfælde tillades, at indbetalingen flyttes til den relevante ordning med virkning fra tidspunktet for indbetaling til den forkerte pensionsordning. Denne praksis gælder imidlertid kun ordninger af samme type, hvorved forstås flytninger fra en arbejdsgiveradministreret ratepension til privat ratepension eller omvendt. Det samme gælder med hensyn til aldersforsikringer, aldersopsparinger samt ordninger med løbende udbetalinger.

Det gælder derimod ikke flytning af midler fra en type pensionsordning til en anden, eksempelvis flytning mellem arbejdsgiveradministreret kapitalpension og arbejdsgiveradministreret ratepension. Se TfS 1998, 682 TSS.”

Klageren har i indkomstårene 2019 til 2021 indbetalt i alt 96.600 kr. af private midler til arbejdsgiveradministreret ratepension. Klagerens bank har den 14. april 2022 anmodet Skattestyrelsen om tilladelse til at foretage korrektion og flytte indbetalingerne til en privat ratepension oprettet af klageren den 24. marts 2022 uden betaling af afgift.

Landsskatteretten lægger herefter til grund, at korrektion fra arbejdsgiveradministreret ratepension til klagerens private ratepension alene kan ske ved tilbagebetaling til afsenderkonto, da der ikke forelå en privat ratepension på tidspunktet for indbetalingerne i indkomstårene 2019, 2020 eller 2021. Der foreligger således ikke sådan et tilfælde, hvor indbetalingerne kan flyttes til en relevant ordning med virkning fra tidspunktet for indbetalingerne til den forkerte pensionsordning.

Landsskatteretten finder, at der ikke er tale om sådan en åbenbar fejl, at der efter praksis kan ske korrektion af klagerens pensionsindbetalinger ved tilbagebetaling til klageren uden betaling af afgift. Der er lagt vægt på, at klageren har foretaget indbetalingerne til den arbejdsgiveradministrerede ratepension i indkomstårene 2019, 2020 og 2021, og at der ikke var oprettet en privat ratepension på indbetalingstidspunkterne. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har indbetalt på en forkert ordning på indbetalingstidspunkterne, og at det ikke er klagerens arbejdsgiver, som har foretaget indbetalinger på en forkert ratepension.

Nugældende § 22 F i pensionsbeskatningsloven kan ikke medføre et andet resultat. Der henvises til, at pensionsbeskatningslovens § 22 F har virkning for tilbagebetalinger og overførsler fra og med den 1. januar 2022 af indbetalinger af beløb, der fejlagtigt er sket fra og med den 1. januar 2022.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.