Kendelse af 01-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 05-01-2024

Journalnr. 23-0018562

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af en række udgifter oplistet i bilag 6 på i alt 138.053 kr. og ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til brændstof på 20.869 kr. for perioden 3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1], herefter selskabet, blev stiftet den 24. maj 2019, og er registreret med branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed”. Selskabets formål er at drive entreprenørvirksomhed.

Selskabet er ejet af direktør og hovedanpartshaver [person1].

Forud for selskabets stiftelse var aktiviteterne drevet fra hovedanpartshaverens samlever, [person2]s enkeltmandsvirksomhed. [person2] var i 2008 ude for en skiulykke, og blev herefter arbejdsinvalid, hvorfor enkeltmandsvirksomheden blev overdraget til selskabet. Da der ikke var likviditet i selskabet til at betale for aktiverne, som blev overdraget, blev der ydet et lån fra [person2] til selskabet på 481.328 kr., som blev optaget som en mellemregning i selskabet bogføring.

Lejemålet på [adresse1], [by1] blev overdraget ved mundtlig aftale mellem parterne.

Enkeltmandsvirksomheden ophørte den 19. september 2019.

Ifølge de fremlagte omsætningsbilag for den omhandlende periode stammer selskabets omsætning primært fra arbejdet udført som underentreprenør for [virksomhed2] A/S i form af saltning, snerydning, udlejning af maskiner smat vedligeholdelse af grønne områder.

Selskabets indkomstår 2020 løber fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020.

Bilag 6

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms af de i bilag 6 oplistede udgifter på 138.053 kr., idet udgifterne ifølge Skattestyrelsen ikke opfylder kravene til fradrag.

Selskabet har under sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen fremlagt bilag 3. Opgørelsen er navngivet ”poster som vi er enige med er private”. Posterne udgør et samlet beløb på 173.251,68 kr. Der er medtaget udgifter, som er afholdt efter 30. juni 2020.

De resterende udgifter på bilag 6 til Skattestyrelsens afgørelse er enten udgifter, hvor der ikke er fremlagt bilag, hvor posteringen er foretaget efter et kontoudtog fra leverandøren eller ud fra overførsler ifølge bankkontoudtog, hvor fakturaen er udstedt til [person2] eller med ham eller [person3] som reference eller hvor udgifterne af er privat karakter.

Der er tale om udgifter i relation til ejendommen på [adresse1], [by1], byggeudgifter til materiel, som er leveret til hovedanpartshaverens privatadresse, udgifter til biler, der ikke ejes af selskabet, hækplanter, tvangsblander, LECA-blokke, værktøj og planter m.v.

Ejendommen beliggende [adresse1] er hovedanpartshaverens og [person2]s privatadresse, og er ejet af dem i lige sameje. Selskabet har oplyst, at de anvender 360 m² af bygningsarealet og 200 m² udearealer plus tilkøringsvej.

Der er ikke fremlagt lejekontrakt for perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020. Selskabet har i det omhandlede indkomstår ikke haft udgifter til leje af bygninger.

Selskabet har pr. 1. januar 2021 indgået en erhvervslejekontrakt med hovedanpartshaveren og [person2] om leje af en del af [adresse1].

Brændstof

Selskabet har fratrukket udgifter til brændstof og bogført disse på konto 3110. Der er posteret brændstofudgifter med i alt 93.546 kr. og købsmoms heraf udgør 23.386 kr. i perioden 20. juni 2019 til 30. juni 2020. Der er posteret brændstofudgifter med i alt 103.145 kr. og købsmoms heraf udgør 25.786 kr. i perioden 1. juli 2020 til 30. december 2020.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 ikke godkendt fradrag for købsmoms relateret til udgifter til brændstof på i alt 20.869 kr.

Der er fremlagt følgende udgiftsbilag vedrørende brændstof:

Dato	Bilag	Tekst	Bemærkninger	Beløb inkl. moms	Ikke godkendt skattemæssigt	Ikke godkendt købsmoms
12.07.19	122	[virksomhed2]	Ikke udstedt til selskabet	2.995,48 kr.	2.396,30 kr.	599,10 kr.
10.08.19	106	[virksomhed2]	Ikke udstedt til selskabet	325,45 kr.	260,36 kr.	65,09 kr.
20.09.19	255	[virksomhed3]	Ikke udstedt til selskabet	3.900,21 kr.	3.120,17 kr.	780,04 kr.
28.11.19	146	[virksomhed4]	Udstedt til selskabet 753,42 kr. inkl. moms knytter sig til tankkort tilhørende [person2]	5.033,90 kr.	602,74 kr.	150,68 kr.
03.12.19	149	[virksomhed4]	Mad og drikke	127,00 kr.	101,60 kr.	25,40 kr.
03.01.20	176	[virksomhed4]	Rykker. Indgår i bilag 206	7.760,78 kr.	6.208,63 kr.	1.552,16 kr.
06.01.20	1	[virksomhed4]	Mangler underbilag	392,94 kr.	314,35 kr.	78,59 kr.
13.01.20	181	[virksomhed4]	Udstedt til selskabet 3.103,08 kr. inkl. moms knytter sig til tankkort tilhørende [person2]	5.399,93 kr.	2.482,47 kr.	620,61 kr.
26.02.20	198	[virksomhed4]	Udstedt til selskabet 2.386,08 kr. inkl. moms knytter sig til tankkort tilhørende [person2]	4.605,01 kr.	1.908,87 kr.	477,21 kr.
05.03.20	206	[virksomhed4]	Udstedt til selskabet 4.306,48 kr. inkl. moms knytter sig til tankkort tilhørende [person2]	11.143,15 kr.	3.445,18 kr.	861,30 kr.
14.04.20	208	[virksomhed4]	Udstedt til selskabet 2.171,15 kr. inkl. moms knytter sig til tankkort tilhørende [person2]	15.894,12 kr.	1.736,92 kr.	434,23 kr.
01.05.20	336	[virksomhed3]	Identisk med bilag 317 (dobbelt)	1.484,96 kr.	1.187,97 kr.	296,99 kr.
11.05.20	324	[virksomhed4]	Udstedt til selskabet 1.763,68 kr. inkl. moms knytter sig til tankkort tilhørende [person2]	16.537,97 kr.	1.410,95 kr.	352,73 kr.
10.06.20	298	[virksomhed4]	Udstedt til selskabet 1.211,50 kr. inkl. moms knytter sig til tankkort tilhørende [person2]	8.393,12 kr.	969,20 kr.	242,30 kr.
30.06.20	1/200	KREDITORER 30.6.2020	Udstedt til selskabet 1.839,40 kr. inkl. moms knytter sig til tankkort tilhørende [person2]	4.655,33 kr.	1.471,52 kr.	367,88 kr.
Regulering i alt					27.617,23 kr.	6.904,31 kr.

Selskabet har anerkendt, at der ikke kan godkendes udgifter til mad og drikke samt udgifter til benzin, idet selskabet ikke ejer biler, der bruger benzin. Selskabet anfører, at der bør godkendes fradrag for alle udgifter til diesel, da disse relaterer sig til selskabets biler.

Udgifterne der er trukket på [person2]s tankkort, dækker ifølge de fremlagte specifikationer både over udgifter til brændstof (benzin og diesel) og mad/drikke.

[person2] er ikke ansat i selskabet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på 138.053 kr. vedrørende udgifter på bilag 6.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på 20.869 kr. vedrørende brændstof.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

”1. Udgifter, der ikke opfylder kravene til fradrag

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af momslovens § 37, at virksomheder kan fradrage købsmoms for de indkøb, som direkte kan henføres til virksomhedens momspligtige omsætning.

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 82, stk. 1 (nugældende § 81), at registrerede virksomheder, som dokumentation for den indgående afgift, skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag. Det påhviler den virksomhed, der foretager et momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Dokumentationen skal gøre det muligt, at fastslå om betingelserne for momsfradrag er opfyldt, herunder at der er sket en momspligtig leverance, at virksomheden er rette omkostningsbærer, at indkøbet vedrører den momspligtige virksomhed (arten og mængden af det indkøbte), at købet er korrekt belagt med dansk moms og hvilken momsperiode købet vedrører. Videre skal dokumentationen også gøre det muligt at fastlægge leverandørens identitet, da det er en betingelse for fradrag, at leverandøren er en afgiftspligtig person. Der henvises til momsbekendtgørelsens § 58 (nugældende § 57).

Posteringer efter bankkontoudtog er derfor ikke tilstrækkeligt som dokumentation for, at der er momsfradrag for en udgift, heller ikke selv om leverandørens identitet kan fastlægges.

(...)

Vi har gennemgået selskabets konto for købsmoms, konto 6903. Vi har sammenholdt de indsendte bilag med bogføringen.

På medsendte bilag 1 er opliste udgifter, hvor underbilagene ikke opfylder kravene til fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 samt til fradrag i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Begrundelsen fremgår af bilaget, og består af:

Posteringer foretaget efter et kontoudtog fra leverandøren. Et kontoudtog opfylder ikke dokumentationskravene efter momsbekendtgørelsens § 82, stk. 1, idet der af et kontoudtog ikke fremgår en beskrivelse af købet. Det er således ikke muligt at fastslå, at udgiften er erhvervsmæssig og at selskabet er rette omkostningsbære.

Posteringer foretaget ud fra overførsler ifølge bankkontoudtog opfylder ligeledes ikke dokumentationskravene efter momsbekendtgørelsens § 82, stk. 1. En overførsel fra bankkontoudtog viser ikke, at der er tale om en momspligtig leverance, herunder hvilken momsperiode købet vedrører, samt at udgiften er afholdt af rette omkostningsbærer.

Der er flere posteringer, hvor fakturaen er stilet til [person2] eller [virksomhed1]. [person2] er ikke ansat i selskabet, og [virksomhed1] er en privat virksomhed frem til d. 19. september 2019. Selskabet er ikke rette omkostningsbærer af udgifter stilet hertil.

Udgifter til [virksomhed5] og [virksomhed6] er udgifter på ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen er anpartshavers private ejendom og bebos af anpartshaver. Selskabet har ligeledes adresse på ejendommen. Der foreligger ikke en lejeaftale på leje af bygninger mellem selskabet og anpartshaver. Selskabet er derfor ikke rette omkostningsbærer på udgifter tilknyttet ejendommen.

Det gælder også udgifter, der er aktiveret på konto 5112: Indretning. Selskabet er ikke rette omkostningsbærer på bygninger det ikke ejer eller lejer. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for moms og af disse udgifter, ligesom udgifterne ikke er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

Byggeudgifter, leveret til privatadressen samt indkøb af privat karakter anses ikke for at vedrøre selskabet, hvor købene ikke kan sammenholdes med en omsætningsfaktura. Selskabet anses ikke for rette omkostningsbærer.

Selskabet er ligeledes ikke rette omkostningsbærer på udgifter på biler, der ikke ejes af selskabet.

Der er enkelte dobbeltposteringer, der reguleres efter momslovens § 37 og statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Med ovenstående begrundelser og med henvisning til opgørelsen i medsendte bilag 1 reguleres købsmomsen med i alt 199.820 kr. for perioden 3. kvartal 2019 – 4. kvartal 2020.

Beløbet fordeler sig på kvartaler således:

3. Kvartal 2019	14.359 kr.
4. Kvartal 2019	32.246 kr.
1. Kvartal 2020	32.927 kr.
2. Kvartal 2020	32.701 kr.
3. Kvartal 2020	33.292 kr.
4. Kvartal 2020	54.295 kr.
Regulering i alt	199.820 kr.

(...)

1.5. Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse til modtaget bemærkninger

Vi har gennemgået jeres bemærkninger og indsendte nye bilag med bilagsnr. 500 – 703 og har udarbejdet medsendte bilag 5 og bilag 6. Bilag 5 indeholder de udgifter, som indgår i vores tidligere fremsendte bilag 1, tilføjet revisors bemærkninger. Bilag 6 er vores endelige opgørelse af de udgifter fra bilag 1, hvor der ikke godkendes fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 og fradrag i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

I bilag 6 indgår udgifter, som revisor har angivet er private udgifter. Disse udgifter er der derfor ikke fradrag for efter momslovens § 37 og statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Der er ligeledes ikke fradrag for de udgifter, hvor der af revisor er anført, at bilag ikke findes. En overførsel ud fra bankkontoudtog dokumenterer ikke, at der er tale om en momspligtig udgift og om udgifter tilhører selskabet. Der er derfor ikke fradrag for udgifterne efter momslovens § 37 og statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Udgifter, som revisor anfører vedrører ejendommen [adresse1], [by1] kan ikke fratrækkes i selskabet. Det er oplyst, at selskabet må anvende 360 m2 bygningsareal og ca. 200 m2 udendørs areal og 80 m2 tilkøringsvej på ejendommen [adresse1], som ejes 50 % af selskabet ejer [person1] og 50 % af hendes samlever [person2].

Da der ikke foreligger en kontrakt på at selskabet lejer en del af ejendommen, er udgifter på ejendommen selskabet uvedkommende. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for byggeudgifter eller andre udgifter, der er anvendt på ejendommen [adresse1], [by1] efter momslovens § 37 og statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Ved gennemgang af de nye indsendte bilag med bilagsnumre 500 – 703 er der bilag, hvor udgifterne kan godkendes som selskabets udgifter. Der er fortsat fundet udgifter, som ikke opfylder betingelserne for fradrag. Vores bemærkninger fremgår af bilag 6. Som uddybelse hertil kan det oplyses:

•

Der er flere udgifter, hvor fakturaen er stilet til [person2] eller til [virksomhed1] v/[person2], CVR-nr. [...2] og ikke til selskabet. [virksomhed1] v/[person2] er ophørt d. 19. september 2019. Udgifter stilet til [person2] eller til [virksomhed1] i perioden frem til 19. september 2019 må derfor antages at vedrører [virksomhed1], idet udgifterne ikke direkte kan ses at vedrører selskabet.

•	Der er fakturaer, hvor referencen er [person2] og/eller [person3] i en periode før [person3] er ansat i selskabet. [person2] er ikke ansat i selskabet. Disse udgifter kan derfor ikke vedrører selskabet.

•

Der er udgifter til el-arbejde, VVS-arbejde og byggeudgifter, som ikke kan henføres til en omsætning. Udgifterne anses derfor ikke at vedrøre selskabet, herunder: Boligtavle, regnvandsfaskine til Løngangen 5, tvangsblander, LECA blokke, el-artikler, stål-elementer, vandhane og glødepærer, murværk, mørtel, regnvandskassetter og rør m.v.

•	Der er udgifter, der er købt til ejendommen [adresse1] i [by1], eller som af teksten må anses at være selskabet uvedkommende. Bl.a.: Ladcykel med hynder, værktøj, hækplanter, T-stål til kantning af p-pladsen, planter til privat ejendom, beton til vaskeplads og vinduer.

•	Der er udgifter på biler, der i perioden ikke ejes af selskabet. Moms af nyt bilagsnr. 521 godkendes. Moms af bilag 330, nyt bilagsnr. 553, kan fortsat ikke godkendes, da købet er fra en ikke momsregistreret sælger. Anskaffelsesprisen/afskrivningsgrundlaget forhøjes herefter med 20.000 kr.

Med ovenstående begrundelser og med henvisning til opgørelsen i medsendte bilag 6 reguleres købsmomsen med i alt 138.053 kr. for perioden 3. kvartal 2019 – 4. kvartal 2020.

Beløbet fordeler sig på kvartaler således:

3. Kvartal 2019	14.359 kr.
4. Kvartal 2019	14.537 kr.
1. Kvartal 2020	31.544 kr.
2. Kvartal 2020	15.910 kr.
3. Kvartal 2020	26.615 kr.
4. Kvartal 2020	35.088 kr.
Regulering i alt	138.053 kr.

(...)

2. Regulering af udgifter til brændstof

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af momslovens § 37, at virksomheder kan fradrage købsmoms for de indkøb, som direkte kan henføres til virksomhedens momspligtige omsætning.

(...)

I selskabets brændstofudgifter er der i nogle posteringer også udgifter til mad og drikke. Udgifter til køb af mad og drikkevarer er ikke en virksomhedsomkostning efter momslovens § 37 og statsskattelovens § 6, stk. 1 a. Det begrundes med, at udgifter til mad og drikke er sædvanlige forekommende udgifter for de fleste personer uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst.

Det fremgår af fakturaerne til [virksomhed4], at de indeholder udgifter fra brændstofkort til [person2]. Da [person2] ikke er ansat i selskabet, er udgifter hertil selskabet uvedkommende. Der er derfor ikke fradrag for moms af udgifterne efter momslovens § 37 og fradrag i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Efterpostering af kreditorer/gæld pr. 30. juni 2020 og 30. december 2020 er ikke dokumenteret. Posteringerne er derfor ikke dokumenteret at vedrøre selskabet og dermed fradragsberettiget efter momslovens § 37 og statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Med henvisning til opgørelsen i medsendte bilag 2 reguleres købsmoms af udgifter til brændstof med i alt 28.260 kr. for 3. kvartal 2019 – 4. kvartal 2020. Beløbet fordeler sig på kvartaler således:

3. Kvartal 2019	1.444 kr.
4. Kvartal 2019	176 kr.
1. Kvartal 2020	3.590 kr.
2. Kvartal 2020	2.431 kr.
3. Kvartal 2020	6.532 kr.
4. Kvartal 2020	14.087 kr.
Regulering i alt	28.260 kr.

(...)

2.5. Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse til modtaget bemærkninger

Vi har gennemgået jeres bemærkninger og indsendte nye bilag. På medsendte bilag 7 er udarbejdet en ny opgørelse over udgifter, hvor der ikke godkendes fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 og fradrag i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

I bilag 7 reguleres for udgifter til mad og drikke samt udgifter vedrørende brændstofkort/køb til [person2], der jf. begrundelserne i punkt 2.4 ikke kan fratrækkes efter momslovens § 37 og statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Dobbeltposteringer og posteringer uden underbilag opfylder ligeledes ikke kravene til fradrag efter momslovens § 37 og statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Den 31. december 202020 er der ved nye bilagsnr. 207 og 208 posteret gæld vedr. udgifter til Havdrup Maskinforretning. Udgifterne vedrøre reparationer på John Deere 4410 kompakttraktor. Ifølge selskabets anlægskartotek pr. 30. juni 2021 samt opgørelse over leasingkontrakter indgår der ikke en John Deere 4410 i selskabets driftsmateriel. Udgifterne ved nye bilagsnr. 207 og 208 anses derfor ikke at være selskabets udgifter. Der kan herefter ikke godkendes fradrag for købsmoms af bilag 207 og 208 og der kan ligeledes ikke godkendes fradrag i den skattepligtige indkomst af bilagene efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Udgifter til benzin til Toyota kan ligeledes ikke godkendes efter momslovens § 37 og statsskattelovens § 6, stk. 1 a, idet det ikke fremgår, at selskabet er ejer af en Toyota.

Med henvisning til opgørelsen i medsendte bilag 7 reguleres købsmoms af udgifter til brændstof med i alt 20.869 kr. for 3. kvartal 2019 – 4. kvartal 2020. Beløbet fordeler sig på kvartaler således:

3. Kvartal 2019	1.444 kr.
4. Kvartal 2019	176 kr.
1. Kvartal 2020	3.590 kr.
2. Kvartal 2020	1.694 kr.
3. Kvartal 2020	2.594 kr.
4. Kvartal 2020	11.371 kr.
Regulering i alt	20.869 kr.

(...)”

Af Skattestyrelsens udtalelse til klagen fremgår følgende:

”...

1. Manglende vejledning

I klagen anføres det, at Skattestyrelsen ikke har overholdt oplysningspligten i retsplejelovens § 10, nr. 3 ved ikke at have oplyst selskabet om, at de ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelse af den formodede lovovertrædelse/selvinkriminering. Der henvises til Skattestyrelsens 3. materialeindkaldelse af 12. november 2021.

Skattestyrelsen har som myndighed ansvaret for, at en sag oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse – officialprincippet.

Sagen er opstået som en momskontrolsag på baggrund af en kontroloplysning vedrørende omsætning i selskabet.

I materialeindkaldelse af 31. maj 2021 indkaldes selskabets kontospecifikationer, saldobalance og kontoudtog fra selskabets bankkonti.

Det herefter modtagne materiale har medført en usikkerhed i opgørelsen af selskabets momstilsvar og oplyst skattepligtig indkomst, hvorfor alle underbilag og leasingkontrakter indkaldes i brev af 15. oktober 2021. Skattestyrelsen har derfor på dette tidspunkt ikke mulighed for at lave en opgørelse af selskabets momstilsvar, da sagen ikke er belyst, hvorfor Skattestyrelsen heller ikke har en konkret mistanke om strafbare forhold.

Det ønskede materiale modtages, på nær omsætningsbilagene. Omsætningsbilagene indkaldes på ny i materialeindkaldelse af 12. november 2021, hvori der yderligere spørges ind til, hvem der driver selskabet.

Skattestyrelsen har heller ikke på daværende tidspunkt en konkret mistanke om strafbare forhold, da bilagsgennemgangen, herunder afstemning af det kontrolbilag, som sagen er startet ved, ikke kan foretages uden at være i besiddelse af omsætningsbilagene.

Skattestyrelsen har ikke, i den periode hvor sagen er ønsket belyst, haft en konkret mistanke om, at selskabet har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Skattestyrelsen har derfor ikke overtrådt retsplejelovens § 10, nr. 3.

2. De faktiske forhold

Det er anført, at [person1] og [person2] er gift. Det fremgår ikke af CPR. De har begge adresse på [adresse1], [by1], som er en ejendom de ejer i fællesskab.

[virksomhed1] ApS er stiftet d. 24. maj 2019. Efterfølgende er aktiviteterne i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2] overgået til selskabet. [virksomhed1] v/[person2] er opløst d. 19. september 2019.

Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af en virksomhedsoverdragelsesaftale. Det fremgår af bilagsmaterialet, at der er udstedt fakturaer på overdragelse af aktiver fra enkeltmandsvirksomheden til selskabet med forskellige fakturadatoer i perioden maj til oktober 2019.

3. Bemærkninger til Skattestyrelsens forslag

3.1 Udgifter der ikke opfylder kravene til fradrag

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms og fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter fordelt på:

Udgifter uden bilag, idet posteringerne er foretaget efter bankkontoudtogene (Hertil er der i klagen ingen bemærkninger)
Underbilag der ikke er udstedt til selskabet
Udgifter, der ifølge underbilag ikke ses at vedrøre selskabets aktivitet
Posteringer foretaget ud fra leverandør-kontoudtog

Klagers repræsentant udleder ud fra momsbekendtgørelsens § 57, der omhandler krav til fakturaens indhold, at et kontoudtog fra en underleverandør opfylder kravene til fradrag for moms.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter posteret efter et kontoudtog fra en underleverandør, idet der af kontoudtogene ikke fremgår oplysninger om mængden og arten af de leverede varer og ydelser samt pris og afgiftsgrundlag. Det er således ikke muligt at kontrollere, momsgrundlaget og om udgifterne er erhvervsmæssige udgifter, der tilhører selskabet. Skattestyrelsen finder ikke at henvisningerne til dommene C-516/14, Barlis og C-80/20Wilo Salmson France SAS er relevante.

Som det fremgår af afgørelsens bilag 5 og 6 har Skattestyrelsen foretaget en individuel vurdering af hver bilag der ikke er godkendt.

Udgiftsbilag, der ikke er udskrevet til selskabet, samt øvrige udgiftsbilag er vurderet på:

•	Om udgiften er udstedt til enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] i perioden frem til enkeltmandsvirksomhedens ophør.
•	Om udgifterne vedrører selskabets aktivitet
•	Om udgifterne kan henføres til en omsætnings faktura
•	Om udgifterne vedrører ombygning, renovering eller vedligeholdelse af selskabsejers private ejendom
•	Om udgifterne har karakter af private udgifter

Selskabet har i 2020 haft 5 brændstofkort hos [virksomhed4] og 2-3 brændstofkort hos [virksomhed3]. Brændstofkortene hos [virksomhed4] har navnene [person2], [person1], [person3], [person4] og Værksted. [person1], [person3] og [person4] er alle 3 lønansatte i selskabet. I 2020 er der udbetalt løn til 6 personer, hvoraf 1 person kun har været ansat i 1 måned.

Brændstofkortet med navnet [person2] har Skattestyrelsen anset for at blive benyttet af selskabsejers samlever [person2]. Dette kort er blevet anvendt til køb af benzin, diesel, mad og drikkevare. [person2] er ikke ansat i selskabet. Der er derfor ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørende dette kort.

Der er for 2019 og 2020 ingen lejekontrakt på, at selskabet lejer bygninger af selskabsejer og hendes samlever. Der er ligeledes ingen udgifter på leje af bygninger. Af den grund, er der ikke godkendt fradrag for udgifter afholdt på ejendommen, herunder udgifter til [virksomhed5] (el-udgift) og [virksomhed6] (alarmer)

Skattestyrelsen har opgjort udgifter til biler ud fra Skattestyrelsens oplysninger om ejerskab på biler if. Motorregistret. Da vi ikke har modtaget en skriftlig virksomhedsoverdragelse, fastholder vi, at vi må anvende registreringerne fra Motorregistret.

I klagen anføres, at Skattestyrelsen ikke har opfyldt officialprincippet ved ikke fuldt ud at have tilvejebragt de faktiske oplysninger.

Ifølge Officialprincippet har Skattestyrelsen som myndighed ansvaret for, at sagen oplyses. Det betyder ikke nødvendigvis i praksis, at vi som myndighed altid selv skal fremskaffe de nødvendige oplysninger. Det kan være overladt til parten i sagen.

Skattestyrelsen har i materialeindkaldelse til selskabet af 15. oktober 2021 indkaldt alle selskabets bilag, og har modtaget selskabets bilag. På baggrund heraf har vi udarbejdet et forslag til ændring af selskabets moms og skattepligtige indkomst. Hertil har selskabet haft mulighed for at gøre indsigelse og komme med nye oplysninger, der kan belyse de misforståelser, som der er opstået. Selskabets revisor har sendt nye oplysninger, som er anvendt i Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har derved overholdt officialprincippet/undersøgelsesprincippet

Maskeret udlodning

Udgifter afholdt i et selskab, som ikke vedrører selskabets drift, beskattes som hovedregel som maskeret udlodning til selskabets anpartsejer efter reglerne i Ligningslovens § 16 A.

Da selskabsejer ikke er gift med [person2] har skattestyrelsen godkendt, at de udgifter, der er fundet ikke at vedrører selskabet, og som er betalt af [person2], bliver modregnet på Selskabets mellemregning med [person2].

Skattestyrelsens samlede vurdering af selskabet klage.

Skattestyrelsen finder ikke, at der ved selskabets klage er kommet oplysninger, der giver grundlag for at ændre vores stillingtagen, som anført i vores afgørelse til selskabet af 23. november 2023.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

...”

Skattestyrelsen har anført følgende i udtalelse af 13. september 2023:

”...

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse fra 23. november 2022 i sin helhed.

Skattestyrelsen fastholder at klager ikke har ret til fradrag af udgifter, som ikke ved- rører klagers momspligtige aktiviteter, hvor klager ikke er rette omkostningsbærer, eller hvor udgiften ikke kan dokumenteres med et forskriftsmæssig bilag, jf. moms- lovens § 37, stk. 1.

Ugyldighed

Skattestyrelsen finder, at der i Skattestyrelsens sagsbehandling ikke er sket en tilsidesættelse af retssikkerhedsloven, hvorfor afgørelsen ikke kan anses for ugyldig som følge heraf.

Den gennemførte momskontrol fra perioden maj og frem er blevet gennemført med henblik på at afklare de skatte- og momsmæssige forhold hos klager. Herunder med hensyntagen til blandt andet momslovens § 37.

Skattestyrelsen fastholder, at der hverken på tidspunktet for Skattestyrelsens indkaldelse af materiale eller på et senere tidspunkt forud for afgørelsen, var en konkret mistanke om, at klager havde begået en strafbar lovovertrædelse efter de strafferet- lige regler, eller at klager med rimelig grund var mistænkt for at have begået en strafbar lovovertrædelse.

Det bemærkes, at sagsbehandlingen er foretaget uden for strafferetsplejen, og at der på afgørelsestidspunktet den 23. november 2022 ikke var taget strafferetlige skridt, og at Skattestyrelsen alene har anmodet klageren om at fremsende regnskabsmateriale til brug for opgørelsen af det omhandlede momsstilsvar.

Skattestyrelsen fastholder derved, at der ikke er sket en tilsidesættelse af retssikkerhedslovens beskyttelse af mistænkte i forbindelse med den gennemførte kontrol.

Købsmoms

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms, som fastholdes, for udgifter for- delt på:

Udgifter uden bilag, idet posteringerne er foretaget efter bankkontoudtogene
Underbilag der ikke er udstedt til klager
Udgifter, der ifølge underbilag ikke ses at vedrøre klagers momspligtige aktivitet, og
Posteringer foretaget ud fra leverandør-kontoudtog.

Det påhviler således den momspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette, jf. momslovens § 37.

Skattestyrelsen bemærker indledningsvis at klager anerkender den manglende fradragsret for udgifter hvor bogføringen er sket efter bankkontoudtog, udgifter vedrørende byggeudgifter angående den private ejendom, benzin, mad og drikke samt telefonudgifter.

Det er en grundlæggende betingelse for momsfradragsret, at udgiften er afholdt af en momspligtig person, der har optrådt i denne egenskab ved købet, jf. § 37, stk. 1 og momssystemdirektivets artikel 168.

Supplerende er det en betingelse, at varen eller ydelsen er leveret til virksomheden, jf. § 37, stk. 2, nr. 1.

Der er altså kun fradragsret for moms af varer og ydelser, der kan anses for leveret til den momspligtige person, som har momsfradragsret.

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at varen eller ydelsen kan anses for at være "leveret til virksomheden", at den momspligtige person er i besiddelse af en forskriftsmæssig faktura, som er udstedt til den købende virksomhed.

Skattestyrelsen finder fortsat, at klager ikke har fremlagt objektive beviser for, at der er afholdt momsbelagte udgifter, der er fradragsberettiget, jf. § 37, stk. 1.

Den momspligtige person er således forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf. Dette skal ske ved fremlæggelse af forskriftsmæssige fakturaer eller dokumenter, som indeholder samme oplysninger som en faktura.

Skattestyrelsen finder, at klager ikke kan indrømmes momsfradrag for udgifter, da der ikke er fremlagt objektiv dokumentation, så som fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation for, at der har været afholdt udgifter med moms, der vedrører klagers momspligtige leverancer, jf. § 37, stk. 1, jf. momsbekendtgørelsen § 82.

Skattestyrelsen henviser bl.a. til SKM2021.456.LSR og SKM2021.629.LSR.

Skattestyrelsen fastholder videre, at for de udgifter hvor grundbilaget ikke er ud- skrevet til klager, eller ikke ses at vedrører den momspligtige aktivitet, har klager ikke ret til momsfradrag.

Skattestyrelsen henviser til at størstedelen af de fremlagte fakturaer/udgiftsbilag er udstedt til [person2] eller hans ophørte enkeltmandsvirksomhed. [person2], som er førtidspensionist, er ikke ansat hos klager i perioden.

Brændstof

Skattestyrelsen fastholder punktet i sin helhed, og har ikke yderligere bemærkninger, i det klager anerkender at udgifter til benzin, mad og drikke er klagers momsangivelse uvedkommende.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at momsforhøjelsen frafaldes.

Som begrundelse herfor har selskabets repræsentant anført følgende:

”...

1. Manglende vejledning

Skattestyrelsen har, efter modtaget kontrolbilag vedr. [virksomhed7], fremsendt materialeindkaldelse af 31. maj 2021. Det skete en gang mere d. 15. oktober 2022, hvor Skattestyrelsen besluttede sig for at udvide ansættelsen. Endelig, fremsendte Skattestyrelsen en rykker for yderligere materiale 12. november 2022, hvor man skrev: ”Vi ønsker samtidig at få oplyst, hvem der driver selskabet, idet en del af udgiftsbilagene ikke er udstedet til nærværende selskab.” Det forekommer helt usandsynligt, at sagsbehandleren ikke kunne forudse, at de efterspurgte oplysninger pr. definition ville være selvinkriminerende. Endelig har Skattestyrelsen ikke sandsynliggjort i afgørelsen, under hvilke forhold [virksomhed1] ApS/[person1] ville kunne levere de efterspurgte oplysninger uden at inkriminere sig selv.

Det forekommer åbenbart sandsynligt, at Skattestyrelsen ved at efterlyse leasingkontrakter og udgiftsbilag, har været klar over, at [virksomhed1] ApS / [person1], ved at indsende de efterspurgte oplysninger, i konsekvens, ville kunne bebrejdes for at have handlet ansvarspådragende. Den skatteansættende myndighed burde være bevidst om, at de oplysninger de efterspurgte, under påskud af moms-/skatteansættelsen for 2019 og 2020 kunne får strafferetlige konsekvenser under henvisning til Skattekontrolloven § 1 stk. 1 jf. Skatteforvaltningsloven § 27 stk. 1 nr. 5.

Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 83, stk. 1, at:

”En skattepligtig, der modtager en årsopgørelse uden at have afgivet de til skatteansættelsen pligtige oplysninger, jf. § 2, skal inden 4 uger efter udløb af fristen for afgivelse af sådanne oplysninger, jf. § 10, underrette told- og skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav.”

Strafsanktionen af manglende overholdelse af Skatteforvaltningslovens § 83, stk. 1, er, jf. Skatteforvaltningslovens § 83, stk. 4 og 5:

”Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat overtræder stk. 1-3, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.”

”Begås overtrædelsen groft uagtsomt, er straffen bøde.”

Skattestyrelsen havde derfor kendskab til, at [virksomhed1] ApS / [person1] ikke havde oplyst leverandørerne omkring virksomhedsoverdragelsen og at dette kunne medføre et straffeansvar, jf. Skattekontrollovens § 83, stk. 4 og 5.

Der gælder et forbud mod selvinkriminering, jf. Retssikkerhedslovens § 10, hvor det i stk. 3 endvidere fremgår, at:

”En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.”

Ved at Skattestyrelsen i materialeindkaldelsen af 12. november 2021 efterlyste ydereligere materiale for perioden indkomstårene 2019 – 2020, var Skattestyrelsen derfor bekendt med, at såfremt [virksomhed1] ApS / [person1] efterkom anmodningen, ville paterne inkriminere sig selv i henhold til Skattekontrollovens § 83, stk. 1. Selvom Skattestyrelsen havde kendskab til dette, vejledte Skattestyrelsen ikke om dette forhold.

Skattestyrelsen har ved materialeindkaldelserne af 31. maj, 15. oktober og 12. november 2021 ikke overholdt deres vejledningspligt og derfor overtrådt Retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.

2. De faktiske forhold

Eneanpartshaver [person1] er gift med [person2], som i 2006 stiftede enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2], CVR-nummer [...2]. Virksomhedens formål var at udføre anlægsgartneri og maskinudlejning. I 2008 var [person2] imidlertid genstand for en alvorlig skiulykke, som forårsagede permanente skader på hans rygsøjle. Efter adskillige år med læge- og kiropraktorbesøg, måtte han sande, at han ikke kunne opretholde sin arbejdsdygtighed og blev derfor erklæret arbejdsinvalid i [DATO].

Parrets daværende revisor bistod dem herefter med at stifte selskabet [virksomhed1] ApS 24. maj 2019. Herefter blev der lavet en virksomhedsoverdragelse, hvorved hvor ved den funktionelle enhed overførtes fra [virksomhed1] v/[person2] (sælger) til [virksomhed1] ApS, som aktivoverdragelse. Der er tale om et obligationsretligt køb. Der var tale om en flerhed af aktiver og passiver, som tilsammen udgjorde overdragelsens genstand, direkte eller indirekte. Da der på tidspunktet for overdragelsen, endnu ikke var likviditet til at betale for aktiverne, aftaltes betalingen herfor og ydet som lånefinansiering. Lånet fra [person2], stort [481.328], blev herefter optaget som mellemregning i selskabets bogføring. Lejemålet, hvor alle enkeltmandsvirksomhedens maskiner stod opmagasineret, blev samtidig overdraget til selskabet, baseret på en mundtlig aftale mellem parterne. Aftaleforholdet blev senere bekræftet i indgået Erhvervslejeaftale (BILAG X). [virksomhed1] v/[person2], CVR-nummer [...2], ophørte d. 19. september 2019. Det vides ikke, hvor mange leverandører, der fik tilrettet leverandørnavnet, men formålet var tydeligt efter aktivoverdragelsen til [virksomhed1] ApS og qua ophøret af [virksomhed1] v/[person2], CVR-nummer [...2], leverandørens accept af selskabets indtræden.

3. Bemærkninger til Skattestyrelsen forslag

2.1 Udgifter der ikke opfylder kravene til fradrag

Skattestyrelsen har i afgørelsen forklaret, at man ved gennemgang af købsmoms, selskabets bogføringskonto 6903, har fundet, at der for en række posteringer:

•	Ikke foreligger bilag, idet posteringerne er foretaget efter bankkontoudtogene
•	Ikke er udstedt underbilag til selskabet
•	Udgifter ifølge bilag, ikke ses at vedrører selskabets aktivitet
•	Er lavet ud fra leverandør-kontoudtog

Skatteyder kan indledende tage bekræftende til genmæle vedrørende posteringer, som alene er foretaget ud fra bankkontoudskrifter og hvor der ikke findes informationer om den underliggende transaktion. Sådanne er ikke fradragsberettigede efter momslovens § 37 jf. § 81.

Af momsbekendtgørelsens § 57 stk. nr. 5 og 6 og stk. 2 fremgår følgende (min understregning):

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

[...]

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

[...]

Stk. 2.

Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura.

[...]

Af det understregede ”omfanget og arten af de leverede ydelser” kan udledes, at det kun er nødvendigt at beskrive, typen og omfanget af den momspligtige ydelse, idet omfang, at ydelsestypen kræver det. Her til forstås, at angivelsen af mængden og arten, skal angives, når det fordres. Eksempelvis fremgår det af kontoudtoget fra Helsinge Maskinforretning, at selskabet d. 31. august 2019 modtog 2 stk. reservedelsfakturaer. Af det understregede ”Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes” kan udledes, at den relevante regnskabsperiode skal kunne identificeres. Af stk. 2 at der ved ændringen af en oprindelig faktura kan udledes at ”Ethvert dokument” kan tjene som bilag til at lade sig ligestille med en faktura. Det følger således af bestemmelsen, at hvis bare Skattestyrelsen selv, ved sammenstilling af den fremlagte dokumentation, kan udelade tilsvarende oplysinger, som opregnet stk. 1., så efterlever den indsendte dokumentation, de er i momsloven, fastlagte hensyn. Det gøres på denne baggrund gældende, at der er tale om den nødvendige dokumentation som skal danne grundlag for en momsberegning. Hertil kommer, at hensynene bag officialmaksimen, tilskriver, at Skattestyrelsen, navnlig i de tilfælde, hvor de indhenter assistance fra daværende revisor, har en pligt til at undersøge, om de informationer, som fremgår af en faktura jf. § 81 stk. 1, tilsvarende, ville kunne tilvejebringes, ved sammenstilling af den fremsendte dokumentation fra den daværende revisor. Dette ses ikke at være tilfældet. Skattestyrelsen har i fortolkningen af § 81 alene tillagt det betydning, at formkravene, ikke er efterlevet, uden samtidig at undersøge, at den tilsvarende information, ville kunne tilvejebringes med en sammenstilling. Jeg vurderer til at være tilfældet.

Af dommen i sag C-516/14, Barlis følger det at Skattemyndighederne kan ikke nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), i momssystemdirektivet, hvis de er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt.

Af Den Juridiske Vejledning D.A.11.1.7 fremgår desuden følgende: Det er kun, hvis et dokument er behæftet med mangler af en sådan art, at de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at kunne efterprøve de materielle betingelser for fradragsret eller godtgørelse, at det kan lægges til grund, at et sådant dokument ikke udgør en "faktura" som omhandlet i momssystemdirektivet. Se dommen i sag C-80/20, Wilo Salmson France SAS.

Vedrørende afregningsbilag foreskriver vejledningen at afregningsbilag kan anvendes som dokumentation for den betalte købsmoms, hvis de særlige betingelser for at udstede afregningsbilag i momsbekendtgørelsens § 68 er opfyldt. Vedrørende Erhvervelser, fremgår det, at Som dokumentation for erhvervelsesmoms, skal der fremlægges fakturaer for erhvervelsen, hvorpå sælgerens og køberens registreringsnummer er anført. Vedrørende betalingsoversigter hedder det, at de betalingsoversigter, som udstedes af [finans1] A/S, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder alle tilsvarende oplysninger, som til en hver tid kræves for en faktura, herunder fakturadato. Det er desuden en betingelse for at godkende betalingsoversigten som en faktura, at hver fakturering/transaktion i oversigten indeholder en særskilt fakturadato. Se TfS1999, 834TSS.

Det forekommer på den baggrund, som en sagsbehandlingsfejl, når Skattestyrelsen kategorisk afviser, at vurderer dokumentationen ud fra ovenstående metode.

Der forefindes en række bilag, som er udstedt til selskabet, men hvilke bærer navnet ”[virksomhed1]”, ”[person2]” eller som [virksomhed8] skriver ”[person2]”. Dansk rets pragmatiske tilgang til formalistiske formkrav, fordrer imidlertid, at det må være den bagvedliggende intention fra afsender, som er den afgørende i sådan et tilfælde. For det første, kan det ikke udelukkes at der på de mange fakturaer der anfører ”[virksomhed1]” er tale om selve selskabet – [virksomhed1] ApS - og ikke enkeltmandsvirksomheden. Det fremgår dog af selskabsregisteret, at [virksomhed1] v/[person2], CVR-nummer [...2] blev opløst d. 19. september 2019. Dette taler i sig selv for, at fakturaen ikke er udstedt til ovennævnte virksomhed. Endelig, så har [person2] siden [DATO] være førtidspensionist, da han grundet en skiulykke har været arbejdsinvalid siden [DATO]. De udførligt omtalte arbejdsmaterialer, kan således ikke have været til [person2].

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for betalte omkostninger vedrørende selskabets strømforbrug ([virksomhed5]) relaterende til de elmålere, som registrerer el-forbruget i lagerbygningen, hvor selskabet har maskiner og værksted. Tilsvarende, gør det sig gældende, at de opsatte alarmer på lagerbygningen og som er abonnementsforbundet med [virksomhed6], er blevet betragtet som omkostninger, som relaterer sig til [person2]. For begge forhold, gør det sig gældende, at de blev overdraget i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen. [virksomhed5] respektive [virksomhed6], har ikke tilrettet navnet på policerne, uagtet at de er blevet overdraget. Det gør sig tilsvarende, at de er 100 % erhvervsmæssigt betonede og at hverken [person1] eller [person2], er blevet beriget, som følge af elforsyning og alarmsikring af erhvervslejemålet. Det er foranstaltninger, som kun vedrører og bruges af virksomheden. En nægtelse af fradrag for omkostninger som er fuldt ud relaterede og nødvendige for selskabet, skal også bæres af selskabet, hvilket er overensstemmende dansk skatterets substansformål.

Skattestyrelsen har begrundet der afgørelse med, at de fremsendte fakturaer ikke efterlever kravene i momsbekendtgørelsens § 82 stk. 1. Skattestyrelsen mener forventeligt daværende § 82 stk. 1 og nuværende § 81 stk. 1. Heraf fremgår det (min understregning):

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller behørig dokumentation for indførsel med eventuelle ændringer m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.

Angivelsen ”behørig dokumentation” må forstås som foreslået i ovenstående fortolkningsbidrag i den juridiske vejledning. Det forekommer derfor som en klar sagsbehandlingsfejl når Skattestyrelsen afviser, at vurderer anden dokumentation end fakturaer. Det forekommer ej heller i overensstemmelse med bekendtgørelsen, når Skattestyrelsen ikke sammenstiller oplysninger vedrørende bankkontoudtog, kontoudtog fra leverandører og underliggende bilag.

Særligt om brændstofregninger foreskriver vejledning desuden, at det ved salg af brændstof til brug i vare- og lastvogne er tilstrækkeligt, at der i stedet for købers navn og adresse er anført det pågældende køretøjs registreringsnummer. Særligt om Storebæltsbroen og Øresundsbroen kvitteringer fra passage af Storebæltsbroen og Øresundsbroen kan anvendes som dokumentation for købsmomsen, selv om købers navn og adresse ikke er påført. Se TfS1999, 431TSS og TfS2000, 548. Endelig fremgår det af dommen i de forenede sager C-374/16 og C-375/16, Geissel m.fl., at det ikke er en betingelse for fradragsretten, at leverandørens erhvervsvirksomhed udøves på den adresse, der er anført på den af ham udstedte faktura.

Skattestyrelsen begrundelse om, at betalingsbilagene ikke kan godkendes fordi, at der står [person2] eller [virksomhed1], hvilke for så vidt begge er ophørte virksomheder, forekommer ikke foreneligt med førnævnte praksis. Den bagvedliggende erhvervsmæssige brug af de leverede produkter hos modtager/køber må og bør være det altovervejende hensyn, når det i dette tilfælde, er utvivlsomt, hvem der er køber og hvem der er sælger. Angivelsen af navnet eller rettelsen heraf, bør være særdeles irrelevant henset til at enkeltmandsvirksomheden var ophørt/overdraget og [person2], som arbejdsinvalid juridisk individ, ikke kan og ikke har nogen gavn af de omfattende produkter.

Skattestyrelsen har desuden lagt til grund, at der ikke foreligger nogen lejeaftale, hvilket dog tilbagevist i vedlagte erhvervslejeaftale, som nævnt ovenfor (BILAG X). Vedrørende byggeudgifter, tager skatteyder bekræftende til genmæle og anerkender, at byggeudgifterne tilhører parret, da erhvervsarealet, ikke udgør mere end 25 % af ejendommens værdi. Ejendommen har derved ikke erhvervsmæssig status. Sådanne omkostninger, er imidlertid sædvanlig vedligeholdelse af erhvervslejemålet, hvilket er fradragsberettiget i parrets huslejeindkomst. For så vidt byggeomkostningerne der tildeles [person2], så skal disse være at betragte som tilbagebetaling af lån og mellemregningen nedbringes tilsvarende.

Endelig nævner Skattestyrelsen, at der er udgifter til:

Skattestyrelsen konkluderer, uden at have undersøgt nærmere, at ovenstående omkostninger, ikke relaterer sig til selskabet. Dette synspunkt, har Skattestyrelsen ikke dokumenteret yderligere, hvilket må anses for værende i strid med officialmaksimen. Derudover skriver Skattestyrelsen at der er udgifter på biler, der i perioden ikke ejes af selskabet. Dette er ganske enkelt ikke rigtigt. Alle biler, på nær, VW Touran, er arbejdskøretøjer og overdraget i virksomhedsoverdragelsen. Skattestyrelsen tillægger det betydning, at registreringen i motorregistret af ejerforholdene af køretøjerne, først blev foretaget senere, men dette har alene betydning i relation til vægtafgift. Overgangen af ejerskabet af køretøjerne, er alene obligationsretligt betinget og således, uafhængigt, at offentligretlige registreringer. Eftersom det er civilretten der styrer skatteretten/momsretten, har det således den tilsvarende betydning ifht. fradragsretten for moms – altså den civilretlige ejer kan fradrage momsen, som relaterer sig til omkostninger til at drifte køretøjerne.

Vedrørende omkostninger til brændstof, så har parret kun en VW Touran og udgør den eneste bil, som bruger benzin. Der tages bekræftende til genmæle for så angår omkostninger til benzin. Alle andre omkostninger til brændstof (diesel) relaterer sig til de arbejdskøretøjer der blev overdraget til selskabet og som bruges arbejdsmæssigt. Skattestyrelsen har desuden tillagt det betydning, at benzinkortene bærer forskellige navne. Navneangivelserne på kortene er alene af kommerciel karakter og har ingen relation til omstændighederne, som kortene bruges under.

Vedrørende udgifter til mad og drikke tages bekræftende til genmæle. Omkostningerne bør således fratrækkes den mellemregning som selskabet har med [person2]. Tilsvarende gør sig gældende vedr. telefonudgifter.

Vedrørende omkostninger til vægtafgift, så er omkostningerne til køretøjerne brugt på at drifte køretøjerne i perioden. Såfremt Skattestyrelsen ikke anerkender den civilretlige overgang af køretøjerne, vil omkostningerne til vægtafgift, være at sidestille med leveomkostninger/driftsomkostninger for køretøjerne.

Vedrørende bevisbyrdens placering, er udgangspunktet i skattesager, at man anvender almindelige bevisbetragtninger, herunder tager afsæt i grundprincipperne om fri bevisbedømmelse og fri bevisførelse, jf. eksempelvis SKM 2014.190.BR. Skattestyrelsen ses ikke at løfte den ligefremme bevisbyrde i de forhold, hvor skatteyder, ikke tager bekræftende til genmæle.

2.2. Maskeret udlodning

Skattestyrelsen har vurderet, at der er foretaget maskeret udlodning med følgende begrundelser:

Posteringer er foretaget efter et kontoudtog fra leverandøren. Af kontoudtog fremgår ikke en beskrivelse af købet. Det er derfor ikke muligt at fastslå, om udgiften er erhvervsmæssig og at selskabet er rette omkostningsbære.

Som det allerede er etableret ovenfor, herunder anerkendt af Skattestyrelsen, så har selskabet afholdt omkostninger til materiale, som åbenbart benyttes erhvervsmæssigt. Skattestyrelsen har i nogle tilfælde hævdet, at sådanne omkostninger tilhører [person2]. Uagtet, at der ikke er enighed omkring modtagelsen af ovenstående varer, så er det med stor undren, at Skattestyrelsen nu foreslår, at [person1] er modtager.

Skattestyrelsen har ikke dokumenteret, at [person1] er modtager af begunstigelsen. Heri ligger, at der tillige skal være tale om at skatteyder, skal være blevet beriget. Materiel, som åbenlyst er egnet til at indgå i selskabets drift, kan næppe siges at udgøre en berigelse for [person1].

Skattestyrelsen lader til at overse den mulighed, at det alene er selskabet fradrag i moms og omkostninger, der reduceres.

Der henvises i den henseende til ”Bevis for faktum i skattesager med fokus på bevisbyrdens placering.”, offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 5 · 2015.

...”

Retsmøde

Selskabets repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og gennemgik sin anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af manglende vejledning og dernæst hvorvidt købsmoms af en række udgifter, som Skattestyrelsen har anset for selskabet uvedkommende eller udokumenteret, er fradragsberettiget for selskabet i perioden 3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020.

Ugyldighed

Det følger af art. 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at en person, som er mistænkt for et strafbart forhold, ikke har pligt til at udtale sig om den påståede lovovertrædelse og ikke kan tvinges til at medvirke til opklaringen af det påståede strafbare forhold.

Princippet er videreført i retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, hvoraf det fremgår, at hvis der er en konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser om oplysningspligt til myndigheden ikke, medmindre det kan udelukkes, at oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, at en myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Skattestyrelsen har ikke indhentet oplysninger fra selskabet på et tidspunkt, hvor der har været konkret mistanke om et strafbart forhold. Skattestyrelsens henvendelse til selskabet er derimod sket for at kunne opgøre selskabets skattepligtige indkomst korrekt. Vejledningspligten i retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, fandt derfor ikke anvendelse.

Allerede af denne grund er Skattestyrelsens afgørelse ikke ugyldig.

Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt officialprincippet ved ikke fuldt ud at have tilvejebragt faktiske oplysninger.

Det følger af officialprincippet, som er en ulovhjemlet retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndighederne selv at fremskaffe de fornødne oplysninger eller foranledige at eksempelvis parterne medvirker til sagsoplysningen.

Inden for skatteprocessen er der fastsat en række særlige regler, der får indflydelse på sagsoplysningen og dermed bevisbedømmelsen. Eksempelvis vil bevisbyrden for ret til skattemæssigt fradrag som udgangspunkt påhvile den skattepligtige, idet den skattepligtige som oftest er nærmest til at løfte denne bevisbyrde.

Den foreliggende afgørelse er truffet på baggrund af de oplysninger, der har været tilgængelige for Skattestyrelsen på det pågældende tidspunkt. Skattestyrelsen har ved skrivelse af 15. oktober 2021 indkaldt al selskabets materiale/bilag. Skattestyrelsen har udsendt forslag, hvorefter selskabet kunne komme med indsigelser. Herefter ar Skattestyrelsen truffet endelig afgørelse, hvor de bilag, som selskabets revisor har indsendt i forbindelse med forslaget, er indarbejdet.

Der ses på denne baggrund ikke at været grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse som ugyldig på grundlag af tilsidesættelse af officialprincippet.

Købsmoms

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Det påhviler den momspligtige at dokumentere, at indkøb m.v. er anvendt til formål, der vedrører den momspligtige virksomhed.

Bilag 6

Selskabet har i perioden 3. kvartal 2019 – 4. kvartal 2020 angivet købsmoms af en række udgifter. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms af de udgifter, som er oplistet i bilag 6. Købsmomsen heraf udgør 138.053 kr.

Det er ubestridt mellem parterne, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms vedrørende udgifter, der alene er dokumenteret ved bankkontoudskrifter og hvor der ikke findes informationer om den underliggende transaktion.

Tilstedeværelsen af et interessefællesskab mellem selskabets hovedanpartshaver og [person2], som samlevende, medfører en skærpet bevisbedømmelse.

Størstedelen af de fremlagte fakturaer/udgiftsbilag er ikke udstedt til selskabet, men er udstedt til [person2] eller hans ophørte enkeltmandsvirksomhed. [person2] er ikke ansat i selskabet i perioden. Selskabet har afholdt udgifter til hækplanter, værktøj m.v. som ikke ses at have den fornødne sammenhæng med selskabets momspligtige aktiviteter.

Selskabet har afholdt udgifter til biler, som selskabet ikke er registreret som ejer af på det tidspunkt, hvor udgiften afholdes.

Retten finder, at selskabet ikke har godtgjort, at den angivne købsmoms af udgifterne i bilag 6 er fradragsberettiget for selskabet, jf. momslovens § 37.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Brændstof

Selskabet har angivet købsmoms af udgifter til brændstof og mad/drikke på i alt 20.869 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms af de beløb, som er trukket på hovedanpartshavers samlever, [person2]s tankkort. [person2] er ikke ansat i selskabet.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at det ikke er dokumenteret, at købsmomsen relaterer sig til selskabets momspligtige aktiviteter.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.