Kendelse af 26-10-2023 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2023

Journalnr. 23-0017330

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 172.136 kr. for perioden 1. juli 2020 til 31. marts 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms vedrørende selskabets udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, CVR-nr. [...1], blev stiftet den 13. maj 2019 og registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. Selskabets formål er at drive transportvirksomhed og dertilhørende virksomhed. Selskabet er ejet og drevet af [person1], der er administrerende direktør i selskabet. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet i den påklagede periode været registreret med en til fem ansatte. Selskabet blev momsregistreret den 19. juni 2019, og har angivet moms kvartalsvis.

Selskabet har ifølge den fremlagte saldobalance for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 omsat for i alt 3.208.834,42 kr. inkl. moms. Selskabet har Ifølge saldobalancen for perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2021 omsat for i alt 1.852.582,02 kr. inkl. moms.

Selskabet har for perioden 1. juli 2020 til 31. marts 2021 bogført udgifterne til underleverandørerne på konto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms” på i alt 2.119.984,41 kr.

Selskabet har angivet følgende købs-og salgsmoms for perioden 1. juli 2020 til 31. marts 2021:

Salgsmoms	1.223.327 kr.
Købsmoms	1.146.938 kr.
Momstilsvar	76.389 kr.

Skattestyrelsen har ændret selskabets købs-og salgsmoms for perioden 1. juli 2020 til 31. marts 2021 med følgende:

		Ændring i forhold til det angivne af selskabet
Salgsmoms	1.265.353 kr.	42.026 kr.
Købsmoms	974.802 kr.	-172.136 kr.
Momstilsvar	290.551 kr.	214.162 kr.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 9. december 2022 truffet afgørelse om at forhøje selskabets momstilsvar med i alt 214.162 kr., som dækker dels forhøjelse af salgsmoms og dels nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører. Heraf har Selskabet ikke påklaget Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmoms på 42.026 kr.

Købsmoms

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 23.319 kr., svarende til differencen mellem det angivne og bogførte beløb. Skattestyrelsen har fordelt ændringen på følgende måde:

Købsmoms	Indberettet af selskabet	Bogført af selskabet	Ændring
3. kvartal 2020	278.525 kr.	343.556 kr.	65.031 kr.
4. kvartal 2020	414.914 kr.	291.645 kr.	-123.269 kr.
1. kvartal 2021	453.499 kr.	535.056 kr.	81.557 kr.
I alt	1.146.938 kr.	1.170.257 kr.	23.319 kr.

Skattestyrelsen har for perioden 1. juli 2020 til 31. marts 2021 desuden nægtet selskabet fradrag for købsmoms for i alt 214.162 kr., af udgifter til fremmed arbejde udført af nedenstående underleverandører:

[virksomhed2] ApS , CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 5. juni 2013 under branchekoden 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” og bibrancherne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed2]´s formål var at drive virksomhed ved at yde forretningsservice og administration af søster- og datterselskaber. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed2] ikke haft ansatte i den påklagede periode. [virksomhed2] blev taget under konkursbehandling den 21. september 2021.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt følgende fakturaer:

Fakturadato:	Faktura nr.	Underleverandør	Beløb i kr. ekskl. moms:	Moms i kr.	Beløb i kr. inkl. moms:	Tekst
06-08-2020	-	[virksomhed2] ApS	157.743,20	39.435,80	197.179,00	Kørsel for juni/juli
24-08-2020	-	[virksomhed2] ApS	61.944,00	15.486,00	77.430,00	Kørsel for juli og august måned
I alt			219.687,20	54.921,80	274.609,00

Af Skattestyrelsens kontroloplysninger fremgår, at [virksomhed2] ikke har indberettet moms, ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser og ikke har haft driftsomkostninger til at drive en reel virksomhed. Det fremgår yderligere af Skattestyrelsens kontroloplysninger, at [virksomhed2] ikke har haft tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, som fremgår af fakturaerne.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 16. august 2019 under branchekoden 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse” og bibrancherne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed3]´s formål var at drive rådgivning indenfor byggeri samt anden økonomisk rådgivning indenfor bolig- og ejendomskøb. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed3] ikke haft ansatte i perioden, hvor de har udstedt faktura til selskabet. [virksomhed3] blev taget under konkursbehandling den 29. juni 2021.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt følgende faktura:

Fakturadato:	Faktura nr.	Underleverandør	Beløb i kr. ekskl. moms:	Moms i kr.	Beløb i kr. inkl. moms:	Tekst
04-03-2021	170	[virksomhed3] ApS	103.950,00	25.987,50	129.937,50	Pakke kørsel jan/feb 297 timer a 350 kr.

* Samme fakturalayout som fakturaen fra underleverandøren [virksomhed4] IvS

Af Skattestyrelsens kontroloplysninger fremgår, at [virksomhed3] ikke har indberettet moms eller indberettet moms med 0 kr., har faktureret udleje af arbejdskraft, men ikke har haft ansatte og driftsomkostninger til at kunne drive en reel virksomhed. Det fremgår yderligere af Skattestyrelsens kontroloplysninger, at [virksomhed3] ikke har haft tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere den ydelse, som fremgår af fakturaen.

[virksomhed5] ApS , CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 4. juli 2006 under branchekoden 711210 ”Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder”. [virksomhed5]´s formål var at rådgive kunder, privat såvel som selskaber om håndtering af byggeprojekter. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed5] ikke haft ansatte i periode, hvor der er udstedt fakturaer til selskabet. [virksomhed5] blev taget under konkursbehandling den 13. december 2021, og blev opløst den 28. november 2022.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt følgende fakturaer:

Fakturadato:	Faktura nr.	Underleverandør	Beløb i kr. ekskl. moms:	Moms i kr.	Beløb i kr. inkl. moms:	Tekst
01-10-2020	2509	[virksomhed5] ApS	98.458,00	24.614,50	123.072,50	Pakkestop-stoppris Bod- skade på vare
01-10-2020	2510	[virksomhed5] ApS	26.798,00	6.699,50	33.497,50	Pakkekørsel – stoppris Bod- skade på vare
I alt			125.256,00	31.314,00	156.570,00

Det fremgår af Skattestyrelsens kontroloplysninger, at [virksomhed5] ikke har foretaget overførsler til nogen underleverandører, som kunne have leveret ydelser i det størrelsesforhold, der kan have generet [virksomhed5]´s omsætning. Det fremgår yderligere af Skattestyrelsens kontroloplysninger, at [virksomhed5] ikke har haft driftsomkostninger til at kunne drive en reel virksomhed, og ikke har haft tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, som fremgår af fakturaerne.

[virksomhed4] IvS , CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed4], blev startet den 25. februar 2019 under branchekoden 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse” og bibranche 433410 ”Malerforretninger”. [virksomhed4]´s formål var forbedringer og udbedringer af ejendomme. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed5] ikke haft ansatte i den påklagede periode. [virksomhed5] blev taget under konkursbehandling den 5. marts 2021.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af selskabets regnskabsmateriale indhentet nedenstående faktura fra [virksomhed4]:

Fakturadato:

Faktura nr.

Underleverandør

Beløb i kr. ekskl. moms:

Moms i kr.

Beløb i kr. inkl. moms:

Tekst

02-11-2020

637

[virksomhed4] IVS

53.201,76

13.300,44

66.502,20

Levering [virksomhed6] stops

Afhentning

[virksomhed6]

*Samme fakturalayout som faktura fra underleverandøren [virksomhed3]

Af Skattestyrelsens kontroloplysninger fremgår, at [virksomhed4] ikke var momsregistreret.

[virksomhed7] ApS , CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 16. juli 2019 under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed7]´s formål var at udføre byggearbejder. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed7] ikke haft ansatte i den periode, hvor der er udstedt faktura. [virksomhed7] blev tangsopløst den 13. september 2021.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af selskabets regnskabsmateriale indhentet nedenstående faktura fra [virksomhed7]:

Fakturadato:

Faktura nr.

Underleverandør

Beløb i kr. ekskl. moms:

Moms i kr.

Beløb i kr. inkl. moms:

Tekst

07-01-2021

173

[virksomhed7] ApS

79.440,00

19.860,00

99.300,00

Mandskabsleje liftbil til post periode november-december 2020

Mandskabsleje ad-hoc

[virksomhed8] A/S , CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 9. juli 2004 under branchekoden 681000 ”Køb og salg af egen fast ejendom”. [virksomhed8]´s formål er opførsel, køb og salg af fast ejendom og anden dermed forbunden virksomhed. [virksomhed8] skiftede den 12. september 2021 virksomhedsnavn til [virksomhed9] A/S. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har PB ikke haft ansatte i den påklagede periode.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af selskabets regnskabsmateriale indhentet nedenstående fakturaer fra [virksomhed8]:

Fakturadato:	Faktura nr.	Underleverandør	Beløb i kr. ekskl. moms:	Moms i kr.	Beløb i kr. inkl. moms:	Tekst
27-09-2020	21210107	[virksomhed8] A/S	98.400,00	24.600,00	123.000,00	Kørsel i august ifølge aftale
30-09-2020	21210296	[virksomhed8] A/S	101.894,00	25.473,50	127.367,50	Pakkekørsel for postnord
I alt			200.294,00	50.073,50	250.367,50

Selskabet har som dokumentation for betaling af fakturaerne fra underleverandørende fremlagt kontoudtog for perioden 31. august 2020 til 5. august 2021 vedrørende kontonummer [...87]. Fakturaerne fra underleverandørerne kan genfindes på kontoudtoget.

Selskabet har ikke til støtte for de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne fremlagt supplerende materiale i form af samarbejdskontrakter, timeplaner eller andet dokumentation mellem selskabet og underleverandørerne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 214.162 kr. i perioden 1. juli 2020 til 31. marts 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører og forhøjelse af salgsmomsen.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

2.4.1. Forhøjelse af købsmoms på baggrund af bogføring

Det fremgår af momslovens § 56, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder skal opgøre købsmomsen for hver momsperiode.

I henhold til momslovens § 57, stk. 1 skal momsregistrerede virksomheder indberette købsmomsen til Skattestyrelsen efter udløbet af hver momsperiode. Det modtagne regnskabsmateriale viser, at der er bogført 23.319 kr. mere i købsmoms, end der er indberettet for perioden 1. juli 2020 til 31. marts 2021. Vi forhøjer købsmomsen med differencen mellem det bogførte beløb og det indberettede beløb. Ændringen fordeles således på momsperioderne:

...

2.4.2. Nægtelse af fradrag for købsmoms på transportydelser

Det fremgår af momslovens § 37, at et momsregistreret selskab har ret til at fradrage købsmomsen af varer og ydelser, der er leveret til selskabet, og som udelukkende anvendes til brug for selskabets momspligtige leverancer.

Det er således en grundlæggende forudsætning for fradragsretten for købsmoms, at varer og ydelser er leveret til selskabet, og at omkostningerne er relateret til selskabets momspligtige omsætning. Når det ikke kan dokumenteres, at en underleverandør faktisk har leveret de varer eller ydelser, som er faktureret, er den på fakturaen anførte købsmoms altså ikke fradragsberettiget.

I forbindelse med gennemgangen af det modtagne materiale har vi konstateret, at selskabet har taget fradrag for købsmoms af ydelser, der er faktureret af selskaberne [virksomhed2] ApS under konkurs, cvr-nr. [...2], [virksomhed3] ApS under konkurs, cvr-nr. [...3], og [virksomhed5] ApS under konkurs, cvr-nr. [...4]. Det drejer sig om et købsmomsbeløb af i alt 112.223,30 kr. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er leveret nogen reel momspligtig ydelse fra de tre fakturaudstedere. Over for både [virksomhed2] ApS under konkurs, [virksomhed3] ApS under konkurs og [virksomhed5] ApS under konkurs har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at de ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, som fremgår af fakturaerne. Selskaberne har blot udstedt fakturaerne for at give fakturamodtager et uberettiget moms- og skattemæssigt fradrag. Da [virksomhed1] ApS ikke har ret til at fradrage købsmomsen af de omtalte fakturaer, nedsætter vi selskabets købsmoms for kontrolperioden med 112.223,30 kr.

2.4.3. Nedsættelse af købsmoms på grund af manglende dokumentation

Det er en forudsætning for udnyttelsen af retten til fradrag for købsmoms, at virksomheden fremlægger dokumentation i form af købsbilag m.v. Det står i den dagældende momsbekendtgørelses § 82 (§ 81 i BEK nr. 2246 af 30. november 2021). Bilagene skal opfylde fakturakravene ifølge den dagældende momsbekendtgørelses § 58 (§ 57 i BEK nr. 2246 af 30. november 2021).

For at få fradrag for købsmoms skal følgende betingelser være opfyldt:

- Køber skal være momsregistreret

- Købet skal vedrøre virksomhedens momspligtige leverancer

- Der skal fremgå moms af købsfakturaen

- Der skal være foretaget levering mod vederlag

Betingelserne fremgår af momslovens § 37.

I forbindelse med gennemgangen af selskabets regnskabsmateriale har vi indhentet fakturanr. 637, 173, 21210296 samt 21210107 til bilagskontrol (se bilag 6, 7, 8 og 9). Vi har konstateret, at de modtagne fakturaer ikke indeholder tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Derfor har vi anmodet om underliggende bilag, der kan dokumentere samhandlen med fakturaudstederen – eksempelvis samarbejdsaftaler, timesedler eller lignende. Underliggende bilag er ikke modtaget. Hertil skal nævnes, at den ene fakturaudsteder - [virksomhed4], cvr-nr. [...5] - hverken er moms- eller A-skat registreret på fakturadatoen.

Da fakturakravene i henhold til momsbekendtgørelsens § 82 ikke er opfyldt, godkender Skattestyrelsen ikke selskabets fradrag for købsmoms for i alt 83.233 kr.

...”.

Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 3. marts 2023 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”...

I henhold til dokumentationsgrundlaget i momslovens § 37, påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Dokumentationsgrundlaget bruges til at vurdere, om de fakturerede og tilkøbte arbejdsydelser også stemmer overens med de ydelser, som virksomheden sælger videre, og dermed om der er fradragsret i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

Som dokumentation for virksomhedens købsmoms skal der kunne fremlægges faktura og afregningsbilag. Det fremgår af den dagældende momsbekendtgørelses § 82 (nugældende § 81). Faktura og afregningsbilag skal opfylde kravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12.

Der skal kunne redegøres for art og omfang af en leverance, hvilket i praksis typisk vil sige timesedler, når der er tale om arbejdsydelser. De fremlagte fakturaer indeholder ikke en tilstrækkelig beskrivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført.

Af Østre Landsrets dom af 28. april 2009 (SKM.2009.325.ØLR) fremgår det, at bevisbyrden kan skærpes i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold ved fakturaerne og ved underleverandørerne. Selskabet har ikke sammen med de fremlagte fakturaer dokumenteret samhandlen med støttebilag i form af timesedler eller anden dokumentation. Der er heller ikke modtaget kontrakter på underleverandørerne. Det skal bemærkes, at det afgørende ikke er, hvorvidt der er indgået en skriftlig eller mundtlig samarbejdsaftale/kontrakt med underleverandørerne, men at faktura og afregningsbilag skal opfylde kravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12. Som dokumentation for virksomhedens købsmoms skal der kunne fremlægges faktura og afregningsbilag. Det fremgår af den dagældende momsbekendtgørelses § 82 (nugældende § 81). Vi anser ikke, at de omtalte fakturaer opfylder momsbekendtgørelsen og momslovens krav.

Det er fortsat vores opfattelse, at der ikke kan godkendes momsmæssigt fradrag for udgifter til transportydelser, idet selskabet ikke har sandsynliggjort, at der er sket levering af ydelser fra underleverandørerne til selskabet. Det er fortsat vores opfattelse, at fakturaerne fra de nævnte underleverandører er uden realitet med henvisning til punkt 2.4.2. i vores sagsfremstilling.

Det er således vores opfattelse, at selskabet har indgået i momssvig og systematisk har indgået i handler med svigsvirksomheder, der hverken angiver eller afregner korrekt moms. Det fremgår af EU-dommenC-80/11Mahageben, præmis 54 og 55, at de nationale myndigheder med rette kan kræve, at en erhvervsdrivende træffer enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves af ham for at sikre, at hans transaktioner ikke fører til deltagelse i momssvig. Det er vores opfattelse, at selskabet ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger. De har bl.a. indgået handler med selskaber, der ikke har været registreret for arbejdsgiverforpligtelser, og dermed ikke burde være i stand til at levere de ansatte, som de ifølge faktura har leveret.

Vores afsluttende bemærkning til klagen

Det er fortsat vores opfattelse, at der ikke kan godkendes momsfradrag for fakturaer fra de nævnte underleverandører, idet der i sagen er særlige omstændigheder, der rejser væsentlig tvivl om fakturaernes realitet. Vi anser fakturaerne som værende uden reelt indhold og ikke et udtryk for faktisk leverede ydelser. Der er tale om flytning af penge og ikke betaling for leverede varer og ydelser.

Af klagen fremgår følgende:

”Det gøres for det femte gældende, at Klager ikke har været eller burde være vidende om, at underleverandørerne angiveligt ikke har haft registreret ansatte og/eller indberettet moms m.v.”

Vi anser det for et usædvanligt forhold, når en virksomhed ved leje af mandskab/personale ikke har kendskab til personlige oplysninger såsom navne på de medarbejdere, der lejes, og at der ikke er blevet udfærdiget timesedler m.v. Endvidere henviser vi til vores afgørelse af 9. december 2022, hvor følgende fremgår:

- [virksomhed2] ApS under konkurs har ikke indberettet moms eller lønoplysninger, og har ikke været registreret for arbejdsgiverforpligtelser

- [virksomhed3] ApS under konkurs har ikke haft nogen ansatte efter den 31. december 2020, og har heller ikke indberettet moms

- [virksomhed5] ApS under konkurs har ikke været arbejdsgiverregistreret for den fakturerede periode. Samtidig har selskabet ikke foretaget overførsler til nogen underleverandører, som kan have leveret ydelser i det størrelsesforhold, der kan have genereret selskabets omsætning.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af selskabets momstilsvar skal nedsættes med 172.136 kr. for perioden 1. juli 2020 til 31. marts 2021.

Til støtte for sin påstand har selskabets repræsentant anført følgende (uddrag):

”...

Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet Klager fradrag for en række fakturaer udstedt af underleverandører til Klager. Skattestyrelsen har derfor anset Klager for uberettiget at foretaget moms- og skattemæssige fradrag i perioden 1. juli 2020 til 31. marts 2021. Skattestyrelsen har som følge heraf forhøjet Klagers skatteansættelser for indkomstårene 2020 og 2021 med henholdsvis 344.943 kr. 103.950 kr. samt pålagt Klager at betale 214.162 kr. mere i moms.

Det bemærkes indledningsvis, at det anerkendes, at salgsmomsen ved en fejl er indberettet forkert, og at forhøjelsen af salgsmoms på 42.026 kr. anerkendes.

...

[virksomhed1] ApS er ejet 100 % af [person1] under branchekode 494100 Vejgodstransport. Selskabet blev momsregistreret den 19. juni 2019 med kvartalsvis momsafregning.

Klager har foretaget pakketransport og pakkeudbringning for andre virksomheder, herunder særligt [virksomhed6]. Til brug for transport m.v. har Klager anvendt underleverandører. Disse underleverandører har udstedt fakturaer for det udført arbejde, og Klager har betalt fakturaerne ved overførsel til de af underleverandørerne anviste bankkonti.

...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Klager er berettiget til såvel skatte som momsmæssigt fradrag for udgifter til underleverandører, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og momslovens § 37. Til støtte herfor gøres det for det første gældende, at Klager har leveret de omhandlede ydelser til sine kunder.

Det gøres for det andet gældende, at Klager har anvendt underleverandører til udførelse af opgaverne. Godset kan trods alt ikke flytte sig selv. Det gøres for det tredje gældende, at Klager har modtaget fakturaer for den af underleverandørerne leverede ydelse. Det gøres for det fjerde gældende, at Klager har betalt de i sagen omhandlede fakturaer via bankoverførsler. Det gøres for det femte gældende, at Klager ikke har været eller burde være vidende om, at underleverandørerne angiveligt ikke har haft registreret ansatte og/eller indberettet moms m.v.

...

Det gøres videre sammenfattende gældende, at Klager er berettiget til yderligere momsmæssigt fradrag på 172.136 kr. i perioden 1. juli 2020 til 31. marts 2021 i medfør af bestemmelsen i momslovens § 37.

...”.

Selskabets indehaver har på mødet med Skatteankestyrelsen den 17. april 2023 oplyst, at han leverer transportydelser for [virksomhed6] ved brug af underleverandører. Selskabets indehaver oplyste, at han har en kørselsleder, som står for kontrakt til underleverandørerne på pladsen. Underleverandørerne ringer personligt ind til selskabet for at søge arbejde. Indehaveren tjekker som regel underleverandørernes CVR-numre og om de er under konkurs, inden han indgår en aftale med dem. I den forbindelse oplyste indehaveren, at han ikke selv har haft personlig kontakt til underleverandørerne.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for underleverandører med på 172.136 kr. for perioden 1. juli 2020 til 31. marts 2021. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed5] for at være fiktive, og fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed7] og [virksomhed8] for at være mangelfulde.

Retsgrundlag

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Af § 82 i dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsernes indhold er identisk med nugældende momsbekendtgørelse nr. 2246 af den 30. november 2021, §§ 57, stk. 1 og 81, gældende fra den 1. januar 2022.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf det bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

...”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

...”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i [by1] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Den konkrete sag

Selskabet har som dokumentation for samhandlen fremlagt to fakturaer fra [virksomhed2], én faktura fra [virksomhed3] og to fakturaer fra [virksomhed5].

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af selskabets regnskabsmateriale indhentet én faktura fra [virksomhed4], én faktura fra [virksomhed7] og to fakturaer fra [virksomhed8].

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5], [virksomhed4], [virksomhed7] og [virksomhed8] ikke indeholder en tilstrækkelig beskrivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser og ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed5] har ikke været registreret med ansatte på faktureringstidspunktet, ligesom det fremgår af Skattestyrelsens kontroloplysninger, at [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed5] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser, og ikke har drevet en reel virksomhed.

Selskabets repræsentant har ikke fremlagt timesedler, samarbejdskontrakter eller andet korrespondance mellem selskabet og underleverandørerne.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer fra [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed5] ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at levering af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.