Kendelse af 17-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2024

Journalnr. 23-0010453

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperiode 1. januar - 30. juni 2020
Forhøjelse af salgsmoms	33.106 kr.	0 kr.	33.106 kr.
Afgiftsperiode 1. juli - 31. december 2020
Forhøjelse af salgsmoms	8.691 kr.	0 kr.	8.691 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2020 ikke registreret med virksomhedsdrift ved et CVR-nr.

Klageren var i indkomståret 2020 i et kommunalt ressourceforløb. Den oplyste indkomst herfra udgjorde for indkomståret 2020 137.508 kr.

Af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) fremgår det, at klagerens samlever driver selskabet [virksomhed1] ApS, CVR nr. [...1]. Selskabets branchekode er 477110 Tøjforretning og formålet er at drive tøjbutik samt aktiviteter tilknyttet hertil.

Skattestyrelsen har på baggrund af projektet "Nye betalingsformer" modtaget oplysninger fra [finans1] A/S for indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har på baggrund af oplysningerne fra [finans1] A/S anmodet klageren henholdsvis den 19. maj 2022 og 22. september 2022 om at fremsende forklaring og dokumentation for indsætningerne via [finans1], som fremgår af et fremsendt bilag samt bankkontoudtog for følgende bankkonti: [finans2] konto med kontonummer [...47] og [finans3] bankkonti med følgende kontonumre: [...43], 2343 8983393803 og 2343 8983672737. Endeligt anmoder Skattestyrelsen klageren om at indsende relevant regnskabsmateriale samt specifikation af klagerens privatforbrug.

Klageren har ikke fremlagt den anmodede dokumentation samt forklaring, hvorfor Skattestyrelsen har anmodet henholdsvis [finans2] og [finans3] bank om de tidligere anførte kontoudtog.

Af Skattestyrelsens sagsnotat fremgår, at Skattestyrelsen henholdsvis den 14. juli 2022 og 18. juli 2022 har modtaget klagerens kontoudtog fra henholdsvis [finans2] og [finans3].

Af oplysningerne fra [finans1] A/S fremgår det, at der i indkomståret 2020 har været 505 indsætninger på klagerens bankkonto med kontonummer [...43]. De konkrete indsætninger udgjorde i alt 213.985 kr.

Af klagerens bankkontoudtog fremgår det, at klageren den 25. februar 2020 har overført 5.000 kr. til sin far via [finans1]. Klagerens far har den 26. marts 2020 tilbageført 5.000 kr. til klageren via [finans1].

Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse vedrørende moms og skat den 19. oktober 2022.

Skattestyrelsen udsendte den 8. november 2022 afgørelse vedrørende moms og skat. Skattestyrelsen har anset indsætningerne via [finans1] for at udgøre omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed, på nær indsætningen den 26. marts 2020 på 5.000 kr. fra klagerens far.

Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, at klageren den 15. november 2022 har kontaktet Skattestyrelsen pr. telefon og oplyst, at hun ikke er enig i den fremsendte afgørelse.

Skattestyrelsen har samlet forhøjet klagerens momstilsvar som følgende:

	1. halvår 2020	2. halvår 2020
Salgsmoms	33.106 kr.	8.691 kr.
Købsmoms	0 kr.	0 kr.
Skønnet moms til betaling	33.106 kr.	8.691 kr.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt en række kvitteringer fra diverse butikker, herunder [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15], [virksomhed16], [virksomhed17], [virksomhed18] og [virksomhed19]. Kvitteringerne vedrører indkomstårene 2018, 2019, 2020 og 2021.

Af de fremsendte kvitteringer fra [virksomhed2] fremgår det, at der på 3 kvitteringer er modtaget personalerabat, 1 kvittering benyttet [virksomhed2] Club Kort og de resterende 10 fra [virksomhed2] er uden fordele. Klageren har desuden modtaget personalerabat på én kvittering fra [virksomhed9] den 28. juli 2019.

Af de indsendte kvitteringer fremgår det endvidere, at størstedelen af disse er betalt kontant.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har fastsat klagerens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar - 30. juni og 1. juli - 31. december 2020 til henholdsvis 33.106 kr. og 8.691 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"...

2. Moms

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I forbindelse med en kontrol af din økonomiske aktivitet via [finans1] har vi bedt dig redegøre for indsættelser som er modtaget via [finans1]. Du har modtaget 213.985 kr. Listen over indsættelserne var medsendt sammen med materialeindkaldelsen fra den 19. maj 2022, bilag 1.

Vi har endvidere bedt dig indsende kontoudtog fra dine konti i [finans2] og [finans3].

Da vi ikke har modtaget kontoudtog eller redegørelse fra dig, har vi indhentet dine kontoudtog hos [finans2] og [finans3].

Vi har bedt dig indsende det skattemæssigt regnskab, momsregnskab, kontospecifikationer for samtlige konti, samtlige indtægtsbilag, samtlige udgiftsbilag, kasseafstemning og dokumentation for, at de [finans1] indbetalinger, der vedrører din virksomhed, er medregnet i din virksomhedsomsætning. Da vi har formodning for, at du driver uregistreret erhvervsvirksomhed, har du pligt til at efterkomme vores anmodning. Vi har ikke modtaget det udbedte materiale.

Hvis vi beder om det, skal regnskabsmaterialet afleveres til os. Se momsloven § 74, stk. 1 og 4.

Ved vurderingen af, at du driver uregistreret virksomhed, har vi lagt vægt på, at indsættelserne via [finans1] ligner indsættelserne for året 2019 i antal og usædvanlige beløb pr. salg.

Vi har foretaget en gennemgang af dine oplysninger fra året 2019. For året 2019 vurderede vi, at du drev uregistreret virksomhed, idet du ikke bevidste eller sandsynliggjorde at der var tale om salg af privat tøj. Her henså vi til omfanget/ antallet af salg, beløbenes størrelse, det at beløbende ikke var runde samt bar præg af at være salg af nyt tøj, idet beløbene lignede butikspriser.

Da du ikke har indsendt de udbedte oplysninger for året 2020, har vi henset til vores gennemgang af året 2019.

Vi har derfor vurderet, at beløbene indsat via [finans1] ikke stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Se bilag 1.

Vi har set bort fra indsættelser, fra din far, [person1] på 5.000 kr.

Vi mener ikke, at du har givet os oplysninger som nævnt i skattekontrollovens § 2, som er tilstrækkelige til at kunne danne grundlag for en korrekt årsopgørelse. Vi vil derfor opgøre grundlaget for din skat efter et skøn.

Da du har drevet selvstændig økonomisk virksomhed med salg af tøj, hvor du har leveret ydelser her i landet, er disse leveringer omfattet af momslovens regler. Se momslovens § 1.

Da du i form af virksomhed med salg af tøj driver selvstændig økonomisk virksomhed, er du momspligtig. Som momspligtig person betragtes ikke alene registrerede virksomheder, men også ikke registrerede virksomheder. Se momslovens § 3.

Der skal betales moms af varer og ydelser, der bliver leveret mod vederlag her i landet. Se momslovens § 4, stk. 1.

Det påhviler dig, som selvstændig erhvervsdrivende, at betale momsen, da du har foretaget momspligtige leveringer her i landet. Se momslovens § 46, stk. 1.

For uregistrerede virksomheder har vi hjemmel til at skønne over både momsen, der skal betales, og perioden, herunder både momsperiodens længde, men også hvilken momsperiode en post hører.

Da situationen er den, at der slet ikke er indberettet momstilsvar, kan vi foretage en skønsmæssig ansættelse af dette tilsvar. Skønnet foretages på baggrund af den oplysninger, som vi har adgang til. Afhængig af den korrekte sag, kan disse oplysning være mere eller mindre fyldestgørende.

På dette grundlag vil vi skønne momsen, du skal betale efter et skøn. Se opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Selvom du har drevet uregistreret virksomhed, gælder opkrævningslovens regler også for dig, da du skulle have været registeret hos Skatteforvaltningen. Se opkrævningslovens § 1, stk. 1.

Ved skønnet af momsperiodens længde har vi benyttet halvåret som momsperiode. Det fremgår af momslovens § 57, stk. 4 at afgiftsperioderne for virksomheder, der har en omsætning under 5 mio. kr. er den første og den anden halvdel af kalenderåret. På denne baggrund skønnes afgiftsperioderne for din virksomhed til at være den første og anden halvdel af kalenderåret.

Ved skønnet af den moms, som du skal betale, har vi taget udgangspunkt i indsættelserne på din bankkonto som du har benyttet til [finans1]. De posteringer, som vi mener at have en erhvervsmæssig karakter udgør i alt 208.985. Beløbet er nærmere specificeret i bilag 2. Her er beløbet også fordelt på de enkelte momsperioder.

På din bankkonto ses der ikke at være hævninger som dokumenterer eller sandsynliggøre, at der er udgifter der vedrører din virksomhed. Købsmoms er skønnet til 0 kr.

Skønnet moms til indberetning og betaling kan da opgøres således efter opkrævningslovens § 5, stk. 2:

	1. halvår	2. halvår
Salgsmoms	33.106 kr.	8.691 kr.
Købsmoms	0 kr.	0 kr.
Skønnet moms til betaling	33.106 kr.	8.691 kr.

Normalt skal momsen beregnes efter faktureringstidspunktet og ikke betalingstidspunktet.

Da vi ikke kender faktureringstidspunktet, beregner vi, i dette tilfælde, momsen efter betalingstidspunktet

3. Ansættelsesfrister

...

Moms

Når vi vil ændre eller fastsætte den moms du skal betale, skal vi som hovedregel sende et forslag om dette senest 3 år efter angivelsesfristens udløb. Se skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Da vi i sagsfremstillings afsnit 2 om moms har skønnet dine momsperioder til halvårsvis, vil angivelsesfristen for 1. halvår og 2. halvår være 1. marts 2021.

Dette betyder, at vi kan sende et forslag om din moms for 1. halvår og 2. halvår inden den 1. marts 2024.

..."

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

"Klageren henviser flere gange til afgørelsen for 2019.

Klage og udtalelse over 2019 er sendt til klagebehandling i Skatteankestyrelsen den 9. maj 2022.

·	Klageren skriver at hun gentagne har forsøgt at få fat på sagsbehandleren både før og efter hun modtog afgørelsen.

Kommentar

Af sags notatet fremgår det, at klageren har ringet 1 gang, vedrørende indkomståret 2020, efter hun modtog afgørelsen. Her oplyste hun, at hun ikke var enig i sagen. Hun blev oplyst om at hun havde klagefrist til den 8. februar 2023.

·	Klageren oplyser at hun ikke har mulighed for at fremskaffe kvitteringer på privat tøj og ting som er solgt i 2019, for, da hun ikke gemme kvitteringer for alt hvad hun køber og størstedelen er mere end 3 til 5 år gammelt.

Kommentar

I telefonsamtale med klageren den 24. november 2021, vedrørende indkomståret 2019, oplyste klageren, at hun havde kvitteringer på køb af tøj. Hun blev bedt om at indsende kvitteringerne, men vi har ikke modtaget dem.

Det er nye oplysninger i klagen at tøjet er 3 til 5 år gammelt.

Tøjkøbet er dog ikke dokumenteret eller sandsynliggjort.

·	Klageren anfører, at hun ikke har været i [Spanien] og [Spanien].

Kommentar

Dette punkt vedrører udelukkende indkomståret 2019, da der intet står om det i afgørelsen for indkomståret 2020. Punktet er kommenteret således i udtalelsen for indkomståret 2019:

"Det fremgår af bankkontoudtog, at klageren har været i Dubai minimum fra den 26. februar 2019 til den 1. marts 2019. Det er hævet penge disse dage i Dubai. Det er uvist om klageren har været der i længere tid.

Klageren har hævet penge i udlandet i perioden 15. juli 2019 til 24. juli 2019. Den 24. juli 2019 har der været hævet penge i Tyrkiet. Det er uvist, om hun har været i Tyrkiet i hele perioden, eller om hun har været i udlandet i længere tid.

Der er den 9. juli 2019 hævet valuta for 14.968,85 kr.

Skatteforvaltningen har fejlopfattet betalinger til hjemmesider fra [Spanien] og [Spanien]. Der skal derfor ses bort fra oplysninger om, at klageren har været i disse lande."

·	Klageren oplyser, at grunden til at hun har ting til beløb der ligner butikspriser, er fordi det lyder og ser mindre ud i købernes øjne, når hun sælger noget til 299 kr. i stedet for 300 kr.

Kommentar:

I telefonsamtale med klageren den 24. november 2021, vedrørende indkomståret 2019, oplyse klageren at begrundelse for at beløbene ser mærkelige ud, er fordi der er lagt 39 kr. i fragt på.

Hun blev bedt om at indsende dokumentation for køb af frimærker eller anden dokumentation på fragtomkostninger.

Dette materiale er ikke modtaget.

·	Klageren oplyser at samlever ikke har noget med hendes salg af tøj at gøre.

Hun oplyser, at vi ikke har nogen indsigt i [person2]s virksomhed. Hun oplyser at Virksomhederne [virksomhed1] ApS skylder [person2] penge, derfor fremgår det, at virksomheden har en negativ årsopgørelse.

Kommentar

Skattestyrelsen har ikke gennemgået selskabets regnskab, men blot konstateret at bruttoavancen er negativ. Regnskabet er ikke gennemgået, da det ikke er selskabet der har modtaget indbetalingerne fra [finans1].

Da det ikke er sandsynliggjort eller dokumenteret at det solgte tøj er købt privat, kun det derfor ikke udelukkes at tøjet oprindeligt er købt af denne virksomhed.

Der er ikke nye oplysninger der begrunder en ændring af afgørelsen, derfor mener vi at afgørelsen for 2020 skal fastholdes."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens afgiftstilsvar for 2020 er uberettiget, da klageren ikke er en afgiftspligtig person, og at hun ikke har drevet momspligtig virksomhed.

Klageren har anført følgende:

"...

Jeg [person3] sender hermed en klage som jeg også har sendt jer tideligere for en anden Afgørelse/sag.

Klagen er skrevet med hjælp fra samlever.

·

En vigtig bemærkning: Jeg lider af skinzofreni, og perioden som begge sager drejer sig om, har jeg været meget syg og var under behandling hos psykiatriet. Jeg har på ingen måder haft hensigt om at drive forretning og heller ikke været i stand til det. Det som jeg har solgt, har været diverse ting fra tøj,sko,møbler og andet fra hjemmet. Jeg har blandt andet i sommer perioden begge år sammen med min søskende haft en stand i lobbemarkedet i [by1] Midtbycenter (parkeringsplads). Jeg fandt ro i at sælge mine ting, og det har været hoved årsagen til min store salgsadfærd.

·	Jeg har tideligere prøvet gentagende gange at komme i kontakt med sagsbehandleren, både før og efter jeg modtog afgørelsen.

·

Sagsbehandlerene afgøre sagen på baggrund af jeg ikke har haft mulighed for at fremskaffe kvitteringer på privat tøj og ting som er solgt i 2019, hvilket jeg gentagende gange har givet udtryk for jeg ikke kan fremskaffe da jeg ikke gemmer kvitteringer for alt hvad jeg køber, og største delen af det jeg har solgt er mere end 3-5 år gammelt fra den dato jeg har solgt det. Derfor mener jeg det er urimeligt at skulle bede mig om at fremskaffe kvitteringer på ting der realt set er købt for længere end 5 år siden nu.

·

Sagsbehandleren skiver også ``Desuden bærer beløbene præg af at være salg af nyt tøj, idet beløbene ligner butikspriser.`` årsgagen til jeg har solgt ting med disse priser, er fordi det lyder og ser mindre ud i køberens øjne når jeg sælger noget til 299 i stedet for 300, derfor har jeg efterlignet hvordan butikker prissætter, netop fordi dette har samme virkning på mig når jeg køber noget, at det lyder billigere når der står 299 i stedet for 300.

·

"Henset til omfanget/antallet af salg, beløbenes størrelse, det at beløbene ikke er runde samt størrelsen af dit køb af tøj for 3.772,43 kr., er det vores samlede konklusion, at du driveruregistreret erhvervsmæssig virksomhed" - Jeg kan på ingen måder se forstå hvorfor sagsbehandleren kommer frem til denne konklusion på baggrund af hendes forklaring. Mit svar for dette er allerede beskrevet i punkt 2.

·

"Din samlever, [person2], driver en virksomhed med salg af tøj. Ifølge offentlig tilgængelige oplysninger, fremgår det at virksomheden har en negativ bruttofortjeneste i 2019.Det kan derfor ikke udelukkes at tøjet oprindeligt er købt af denne virksomhed" - [person2] har som jeg gentagende gange intet med mit salg af mine brugte ting at gøre, bortset fra de møbler og hvidevare som vi har eget sammen. [person2] har læst dette punkt, og han forklare at dette er et meget svagt argument for afgørelsen, da sagsbehandleren ikke har noget indsigt i [person2]s virksomhed, hvilket hun nemt kunne få enten ved at kontakte Ham og/eller få kontakt til hans revisor, som selvfølgelig har dokumentation på hvorfor der er en negativ bruttofortjeneste i virksomheden. Forklaringen kort til dette er, at virksomheden [virksomhed1] ApS skylder [person2] penge, derfor fremgår det at virksomheden har en negativ årsopgørelse. Dette kan dokumenteres bedre hvis sagsbehandleren kontakter [person2] eller hans revisor.

·

"Vi kan se, at du har hævet penge eller afholdt udgifter i Dubai, [Spanien], [Tyrkiet], [UK] lufthavn og [Spanien]. Denne skønsmæssige forhøjelse af skattepligtig indkomst hæver privatforbruget, det er dog stadig meget lavt. Det lave privatforbrug levner ikke plads til, at du har købt så meget tøj, som du har solgt" Jeg har aldrig været i [Spanien] eller [Spanien] i mit liv, og kan ikke se hvad disse steder har med mit private salg at gøre. Sagsbehandleren har heller ikke forhørt mig til denne tideliger, så jeg har ikke haft mulighed for at fortælle at jeg ikke har været disse lande eller fortaget køb der.

·

Afsluttende vil jeg sige at jeg overall er uenig med hele afgørelsen og de resterende argumentationer som sagsbehandleren har skrevet. Der er flere steder i dokumentet hvor hun fejlagtigt antager ting som i virkeligheden ikke har sin sandhed, og kan ikke se hvorfor hun er kommet frem til disse påstande på baggrund af de svage argumenter.

..."

Klagerens har den 13. marts 2023 indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"Svar på kommentar 1: Jeg heldigvis fundet frem til diverse kvitteringer som jeg har fundet i en mappe, de er derfor vedlagt.

Svar på kommentar 2: I svare ikke på min kommentar vedr. dette punkt, Som nævnt igen, er det tøj og diverse ting som er mere end 5 år gammelt, og dette er også blevet nævnt i telefonsamtalen. Jeg fastholder stadig at det er urimeligt at skulle fremskaffe alle kvitteringer. Desuden forsvinder teksten på de fleste kvitteringer allerede efter 2 år. Der bliver stadig ikke kommenteret på hvorvidt det er rimeligt at jeg har skal finde kvitteringer frem der er mere end 5 år gammelt.

Svar på kommentar 4: Der bliver ikke svaret på min klage vedr. dette punkt. Jeg prøver igen. Jeg har nævnt det samme i telefonsamtalen, at grunden til at jeg har ting til beløb der ligner butikspriser, er fordi det lyder og ser mindre ud i købernes øjne. det er også rigtigt at jeg har også har sendt ting hvor prisen for fragten også har haft en betydning for priserne. Jeg har først nu opdaget at jeg muligvis kan fremskaffe kvitteringer på fragten som er købt i sin tid på [virksomhed20]. hvis det stadig ønskes kan jeg kontakte [virksomhed20] og bede dem om at fremskaffe det de har gemt.

svar på kommentar 5: i nævner selv, at Skattestyrelsen ikke har gennemgået selskabets regnskab, men blot konstateret at bruttoavancen er negativ. Det er derfor ikke et argument for jeres påstand, men blot et gæt. det er derfor ikke er holdbaret at bruge dette som et argument for jeres afgørelse. I beviser ikke at tøjets oprindelse er fra virksomheden, men blot gætter.

Min kommentar til jeres brev, er at i ikke har svaret på alle punkter og bemærkninger som jeg har nævnt i klagen. jeg kræver derfor en grundigere fordybning i mine forklaringer og svar."

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klageren er afgiftspligtig af omsætning fra salg af tøj i perioden 2020.

Retsgrundlaget

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4.

Ifølge momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

I medfør af momslovens § 37, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret få fuld fradragsret for indgående moms, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momsbelagte aktiviteter.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:

"Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt".

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

"... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

..."

Det fremgår af momslovens § 48, stk. 1, 1. pkt., at afgiftspligtige personer etableret her i landet, uanset § 47, stk. 1, ikke skal registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt.

Pligten til at lade sig momsregistrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på 50.000 kr., jf. momslovens § 47, stk. 1 og § 48, stk. 1 modsætningsvis.

Landsskatterettens bemærkninger

Det er ubestridt, at klageren har oppebåret indkomst i perioden 2020 fra salg af tøj.

Landsskatteretten har ved afgørelse i sagsnr. 23-0010453 fundet, at den oppebårne indkomst hidrører fra klagerens næringsvirksomhed, og at omsætningen i virksomheden i afgiftsperioden 2020 udgør 213.985 kr. Under henvisning hertil anses virksomheden for at have haft momspligtig omsætning på mere end 50.000 kr., hvorfor virksomheden skal afregne moms herefter i henhold til momslovens § 47, stk. 1.

Denne afgørelse skal danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for afgiftsperioden 2020.

Klageren har ikke angivet moms.

Skattestyrelsen har på baggrund af virksomhedens momspligtige omsætning med udgangspunkt i bankindsætninger på klagerens bankkonti fastsat virksomhedens salgsmoms i afgiftsperioderne 1. januar - 30. juni 2020 og 1. juli. - 31. december 2020 skønsmæssigt.

På baggrund af ovenstående finder retten, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte virksomhedens salgsmoms skønsmæssigt.

Salgsmoms

Indsætningerne anses at indeholde moms, hvorfor salgsmomsen skal beregnes med 20 % af beløbet. Klagerens salgsmoms for afgiftsperioderne 1. januar - 30. juni 2020 og 1. juli - 31. december 2020 udgør herefter henholdsvis 33.106 kr. og 8.691 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende salgsmoms.

Købsmoms

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms.

Klageren har fremlagt en række kvitteringer fra diverse tøjforretninger, hvoraf flere vedrører andre afgiftsperioder end den påklagede.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at udgifterne udelukkende har været anvendt til brug for klagerens momspligtige leverancer. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det ikke direkte kan udledes af klagerens kontoudtog at klageren har afholdt udgifterne herfor idet der er sket kontant betaling samt at der på nogle kvitteringer er modtaget personalerabatter i diverse forretninger uden at klageren har godtgjort at arbejde der.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at give klageren et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden et skønsmæssig fastsat momsfradrag. Som konsekvens heraf stadfæster retten Skattestyrelsens fastsættelse af klagerens købsmoms til 0 kr. i de påklagede afgiftsperioder.