|
|
Kendelse af 16-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2024
Journalnr. 23-0007671
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for indgående afgift (købsmoms) med 385.864 kr. for 2. halvår 2021 som følge af manglende indsendt materiale.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[person1] drev enkeltmandsvirksomheden med navn [virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet 18. februar 2014. Virksomheden er ophørt igen 22. september 2022. Virksomheden har været registreret under branchekoden 472300 ”Fiskeforretninger”.
Virksomheden har angivet moms halvårligt. Følgende moms er angivet for 2. halvår 2021:
1. juli til 31. december 2021 | Indberettet |
Salgsmoms | 416.125 kr. |
Købsmoms | 385.864 kr. |
Tilsvar | 30.261 kr. |
Skattestyrelsen udtog virksomheden til kontrol for perioden 1. juli til 31. december 2021. Ved skrivelse af 2. maj 2022 anmodede Skattestyrelsen om materiale for 2. halvår 2021 i form af bl.a. oplysninger om virksomhedens aktiviteter, kontospecifikationer, momsafstemninger og kontoudskrifter. Skattestyrelsen rykkede den 25. maj 2022 for materialet, men modtog intet svar.
Skattestyrelsen indhentede herefter virksomhedsindehaverens bankoplysninger fra [finans1]. Indehaveren har 11 bankkonti, hvor Skattestyrelsen har vurderet, at bankkontoen med IBAN-nr. DK[...69] har fungeret som erhvervskonto i relation til indehaverens virksomhed.
Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 19. september 2022. Ved forslag til afgørelse nægtede Skattestyrelsen virksomheden fradrag for købsmoms med samlet 385.864 kr., som virksomheden har angivet i den relevante periode. Skattestyrelsen ændrede ikke virksomhedens angivne salgsmoms for perioden. Skattestyrelsen traf den 24. oktober 2022 afgørelse i overensstemmelse med forslaget.
Skatteankestyrelsen anmodede den 27. november 2023 virksomhedens indehaver om dokumentation for virksomhedens momsangivelse for 2. halvår 2021, herunder fakturaer, der ligger til grund for momsangivelsen. Virksomhedens revisor indsendte den 12. december 2023 bogføringsbilag og saldobalance for kalenderåret 2021.
Af saldobalancen fremgår, at virksomheden har haft en omsætning på 2.763.647,68 kr. ekskl. moms og varekøb på i alt 1.937.759,96 kr. ekskl. moms.
Af bogføringskonto 6902 ”Indgående moms” fremgår, at primo saldo pr. 1. januar 2021 udgjorde 78.767.93 kr. Af samme konto kan posteringerne opgøres til 313.642 kr. for 2. halvår 2021.
Skatteankestyrelsen anmodede den 14. december 2023 på ny virksomhedens indehaver om at fremsende fakturaer, der ligger til grund for momsangivelsen for 2. halvår 2021. Skatteankestyrelsen modtog den 19. december 2023 svar fra klagerens revisor, som oplyste følgende:
”...
Vi er ikke i stand til at fremsende købsbilag for perioden 1. juli – 31. december 2021 som Skatteankestyrelsen beder om i Deres brev, idet vi ikke ligger inde med disse.
Vi er af den overbevisning, at bilagene tidligere er fremsendt pr. post til SKAT i forbindelse med gennemgang/kontrol af momsperioden. Vi beder derfor skatteankerstyrelsen om at kontakte SKAT, i håb om at bilagene derved fremsendes til Skatteankestyrelsen.
...”
Skatteankestyrelsens sagsbehandler har været i telefonisk kontakt med Skattestyrelsens sagsbehandler den 21. december 2023, som har oplyst, at Skattestyrelsen ikke på noget tidspunkt har modtaget regnskabsmateriale eller øvrige bilag fra indehaveren.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli til 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes ikke godkendt fradrag for købsmoms af udgifter på 385.864 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”...
Som omtalt i pkt. 1.1. har Skattestyrelsen ikke modtaget dit regnskab. Du har pligt til at indsende regnskabsmateriale til Skattestyrelsen efter anmodning, dette følger af momslovens § 74, stk. 1 og stk. 4.
Efter momslovens § 55 skal virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse.
Det gælder i forhold til momslovens § 56, stk. 1, at virksomheder for hver afgiftsperiode skal opgøre og ifølge momslovens § 57, stk.1 angive den udgående og indgående moms. Forskellen mellem den udgående og den indgående moms er virksomhedens afgiftstilsvar for perioden i henhold til § 56, stk. 1.
Den udgående moms er afgiften af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande og indførsel af varer fra steder uden for EU m.v. jævnfør momslovens § 56, stk. 2.
Den indgående afgift, købsmomsen, i en afgiftsperiode er afgiften på virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v. jævnfør momslovens § 56, stk. 3.
Du har ikke indsendt Skattestyrelsen din virksomheds regnskabsmateriale, hvorfor Skattestyrelsen har indhentet bankoplysninger på dine konti hos [finans1] bank.
Vi har gennemgået bankkontiene og har opgjort din købs –og salgsmoms for perioden 1. juli til 31. december 2021
...
Købsmoms
Virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, ifølge momslovens § 37, stk. 1.
Fradragsretten kan udøves, når du er i besiddelse af en faktura, og kan dokumentere dette over for Skattestyrelsen, jævnfør momsbekendtgørelsens § 82 (nu § 81).
I forhold til de modtagne bankoplysninger, har Skattestyrelsen ikke kunne identificere, at der har været udgifter som vedrører din virksomheds købsmoms, nedsætter skattestyrelsen din købsmoms til 0 kr.
Dette følger også af afgørelsen SKM2021.456.LSR, hvor landsskatteretten nedsætter købsmomsen til 0 kr. på en virksomhed, hvor virksomheden ikke havde indsendt regnskabsmateriale efter anmodning fra Skattestyrelsen. Der er herved henset til, at virksomheden ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, jævnfør momslovens § 37, stk. 1 og momsbekendtgørelsens § 82 (nu § 81).
Ligeledes blev du i vores brev den 2. maj 2022 orienteret om, at det er et krav, at du kan dokumentere dine udgifter for at kunne få fradrag for købsmoms.
...”
Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse af 7. februar 2023 til klagen:
”...
Sagsresume - tidslinje:
29. april 2022 er der foretaget opkald til telefonnummeret [tlf.nr.1], som virksomheden [virksomhed1] står registreret med. Opkaldet blev ikke besvaret. Opkaldet vedrørte at [virksomhed1] med cvr-nummeret [...1], var udtaget til en momsgennemgang.
2. maj 2022 er der sendt en materialeindkaldelse for virksomhedens momsregnskab for perioden 2. halvår 2021 til virksomheden. Der var frist for indsendelse af momsregnskabet dem 18. maj 2022. Materialeindkaldelsen blev ikke besvaret.
24. maj 2022 er der sendt en rykkerskrivelse til virksomheden på baggrund af manglende indsendelse af anmodet momsregnskab i henhold til materialeindkaldelsen sendt den 2. maj 2022. Momsregnskabet var ikke modtaget ved fristens udløb.
24. juni 2022 er [finans1] blevet anmodet om bankudskrifter vedrørende [virksomhed1] samt [person1].
11. juli 2022 har [finans1] tilsendt kontoudskrifter samt en engagementsoversigt vedrørende [virksomhed1] og [person1] på følgende konti:
- DK[...49]
- DK[...76]
- DK[...36]
- DK[...74]
- DK[...94]
- DK[...46]
- DK[...17]
- DK[...31]
- DK[...64]
- DK[...69]
- DK[...40]
19. september 2022 er der sendt forslag til afgørelse til virksomheden. Frist for bemærkninger var den 4. oktober 2022.
24. oktober 2022 er der sendt afgørelse til virksomheden.
Begrundelse for afgørelse:
Virksomheden, [virksomhed1], har ikke indsendt Skattestyrelsen dets regnskab i henhold til momslovens § 74, stk. 1. Skattestyrelsen har derfor indhentet bankudskrifter hos [finans1] på virksomhedens ejer, [person1], til vurdering af virksomhedens momspligtig aktivitet jf. momslovens § 75, stk. 3.
Skattestyrelsen har vurderet at kontoen DK[...69] fungerer som erhvervskonto. Skattestyrelsen har ikke kunne opgøre den angivne salgsmoms, hvorfor den angivne salgsmoms er blevet fastholdt.
Virksomheden har ikke dokumenteret dets køb i henhold til udøvelse af fradragsretten for købs-moms jf. momsbekendtgørelsens § 82. (nu 81) Begrundelsen for at nægte fradraget for købsmoms ved virksomheders manglende indsendelse af regnskab følger ligeledes af SKM2021.456.LSR. Den angivne købsmoms nedsættes derfor fra 385.854 kr. til 0 kr. i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.
...”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at den foretagne ændring af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli – 31. december 2021 skal tilbageføres til det angivne.
Påstanden relaterer sig til Skattestyrelsens manglende stillingtagen til købsmoms:
”Jeg ønsker at fremsende en klage over manglende stillingtagen til indberettet indgående moms for 2. halvår 2021 for min virksomhed, jævnfør vedhæftede afgørelse fra SKAT.”
Til klagen er vedhæftet følgende begrundelse for klagen:
”...
Min virksomhed, [virksomhed1], CVR-NR. [...1] indberettede moms for 2. halvår 2021 med angivelse af salgsmoms kr. 416.125 og købsmoms kr. 385.864, netto til betaling kr. 30.261. Momsbeløb er fremkommet fra virksomhedens regnskabsprogram, hvor der selvfølgelig findes en specifikation af den indgående moms.
SKAT anmod efterfølgende om, at virksomheden fremsendte dokumentation på den indgående moms, i form af bilagsmateriale. Ud fra brevet fra SKAT kan ses at SKAT har forsøgt at kontakte mig på telefon [tlf.nr.1].
Mit telefonnr. er [tlf.nr.2] !
Efterfølgende har SKAT fremsendt rykkerskrivelser til virksomheden, som jeg ikke har reageret på, hvorfor SKAT har ansat min købsmoms for perioden til kr. 0,00 imod det angivne beløb kr. 385.864.
Jeg ønsker at fremsende klage over den afgørelse, og ønsker at kunne fremlægge dokumentation for de udgifter der berettiger til den angivne indgående moms på kr. 385.864.
Virksomheden beskæftiger sig med salg af fisk og skaldyr m.v. fra kørende fiskebil. Salget foregår til slut forbrugeren og indkøb foretages fra diverse leverandører inden for branchen. For mig at se er det oplagt, at virksomheden ikke sælger for et beløb der udløser en salgsmoms på kr. 416.125 uden at der har været et indkøb af råvarer m.v.
Min fejl består i ikke at have reageret på SKAT’s skrivelser, hvilket jeg kan forklare med, at jeg i en længere periode har været indlagt på sygehus med problemer henførende til min sukkersyge. Jeg har blandt andet problemer med væske i begge mine øjne som jeg hver måned er i behandling for samt åbne sår på hænder, fingre og fødder som ikke vil hele. Dette har medført, at jeg i længere periode i år 2022 har været indlagt på sygehus og ikke har haft opmærksomheden på virksomheden. Jeg har ganske enkelt ikke været i stand til at passe virksomheden, og resultatet er desværre blevet, at virksomheden i dag er lukket.
Jeg ønsker nu blot at få lejligheden til at fremsende min dokumentation på virksomhedens indkøb i 2 halvår 2021 og dermed på korrigeret den indgående moms, fastsat af SKAT til kr. 0,00, til et andet realistisk beløb medtaget på baggrund af min dokumentation i form af bilag fra leverandører m.v. og bogføringen for perioden. Jeg har et komplet ajourført regnskab med tilhørende balance og kontokort for hele regnskabsåret som SKAT kan anvende til kontrol af den indgående moms.
Bilagsmaterialet består af ca. 150 bilag hvorfor disse ikke er vedhæftet denne klage, men fremsendes gerne på forlangende.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms af udgifter med 385.864 kr. for perioden fra 1. juli til den 31. december 2021 som følge af, at der ikke har været fremlagt regnskabsmateriale og fakturaer for indkøbene.
Retsgrundlag
I henhold til momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Af momslovens § 37 fremgår følgende:
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”
Momslovens § 37 har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168, hvorfor den skal fortolkes i overensstemmelse hermed.
Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 1 - Fradragsrettens indtræden og omfang, fremgår der bl.a.:
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person
...”
Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 4 - Betingelser for udøvelse af fradragsretten, fremgår der bl.a.:
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
| a) | for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag – for så vidt angår levering af varer og ydelser – være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240 |
...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
...”
Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019).
Af bogføringslovens § 7, at:
“Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.
Stk. 2.Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.
Stk. 3.Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.
...”
Af § 82 i bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 og § 81 i bekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 om merværdiafgift fremgår følgende:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”
Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår der følgende:
”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.
I henhold til EU-Domstolens praksis udgør fradragsretten i henhold til momssystemdirektivets artikel 168, litra a, en integreret del af momsordningen, hvorfor den som udgangspunkt ikke kan begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled, jf. for eksempel sag C-29/08 (SKF), præmis 55. Fradragssystemet tilsigter således, at den afgiftspligtige aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer således, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at virksomheden i princippet i sig selv er momspligtig, jf. for eksempel sag C-118/11 (Eon Aset Menidjmunt), præmis 43.
I henhold til momssystemdirektivets artikel 167 indtræder fradragsretten samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. De materielle betingelser for fradragsrettens indtræden fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra a). For at kunne udøve denne ret er det således for det første en forudsætning, at den berørte er en afgiftspligtig person i direktivets forstand, og for det andet, at de varer eller ydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, bliver anvendt i et efterfølgende led af den afgiftspligtige person i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at disse varer eller ydelser er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led, jf. for eksempel sag C-518/14 (Senatex), præmis 28.
For så vidt angår de formelle betingelser for fradragsretten fremgår det af momssystemdirektivets artikel 178, litra a), at udøvelsen heraf er undergivet et krav om besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 226, jf. for eksempel C-518/14 (Senatex), præmis 29.
EU-Domstolen har i sag C-516/14 (Barlis) fastslået, at en streng anvendelse af det formelle krav om fremlæggelse af fakturaer er i strid med princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet, eftersom det på en uforholdsmæssig måde forhindrer, at en afgiftspligtig person indrømmes afgiftsmæssig neutralitet i forbindelse med sine transaktioner.
I sagen havde den afgiftspligtige udnyttet sin ret til fradrag af den moms, der var anført på fire fakturaer udstedt til denne fra et advokatselskab. Afgiftsmyndighederne konstaterede, at den afgiftspligtige ikke havde haft ret til at fradrage momsen for de omhandlede juridiske tjenesteydelser, idet de beskrivelser, der fremgik af de omhandlede fakturaer, var utilstrækkelige. Den afgiftspligtige fremlagde herefter bilagsdokumenter, som indeholdt en mere detaljeret fremstilling af de omhandlede juridiske tjenesteydelser. Afgiftsmyndighederne fastholdt de foreslåede berigtigelser, idet den manglende opfyldelse af retlige formkrav ikke kan afhjælpes ved tilvejebringelse af bilag, som godtgør de udeladte elementer.
EU-Domstolen fastslog, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Det følger heraf, at afgiftsmyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af momssystemdirektivets artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt, jf. præmisserne 42 og 43.
Domstolen udtalte således, at det tilkommer den forelæggende ret at tage hensyn til alle de oplysninger, der er indeholdt i de omhandlede fakturaer og i de bilagsdokumenter, som den afgiftspligtige havde fremlagt, for at efterprøve, om de materielle betingelser for selskabets ret til momsfradrag var opfyldt, jf. præmis 44.
Det påhviler således den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette jf. præmis 46.
Den afgiftspligtige person er således forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.
I sag C-664/16 (Vadan) var den afgiftspligtige ikke i stand til at fremlægge fakturaer, men alene kvitteringer, der var ulæselige, hvorfor den forelæggende ret ønskede svar på, hvorvidt der kunne indrømmes ret til momsfradrag alene på baggrund af et skøn, der fremgik af en sagkyndig erklæring, som en national ret havde anordnet.
For så vidt angår den afgiftspligtiges forpligtelse til at fremlægge objektive beviser, udtalte EU-Domstolen, at disse beviser bl.a. kan omfatte dokumenter, som befinder sig hos leverandører eller tjenesteydere, som den afgiftspligtige person har købt varer eller tjenesteydelser af, og af hvilke den afgiftspligtige person har betalt moms, jf. præmis 45.
Hvad angår et bevis i form af en retsligt anordnet sagkyndig erklæring, havde den forelæggende ret anført, at den sagkyndige havde til opgave at skønne, hvilket momsbeløb der kunne fradrages på baggrund af omfanget af de arbejder, der var udført, eller antallet af medarbejdere som den nævnte afgiftspligtige person nødvendigvis måtte have beskæftiget for at kunne opføre de bygninger, som han havde solgt. Hertil bemærkede Domstolen, at en sådan sagkyndig erklæring ikke kan godtgøre, at den afgiftspligtige faktisk har betalt afgiften af de indgående transaktioner, der er gennemført med henblik på opførelsen af disse bygninger, jf. præmis 47.
Den konkrete sag
Virksomheden har for perioden 1. juli til den 31. december 2021 angivet 385.864 kr. i købsmoms.
I forbindelse med klagesagens behandling har virksomhedens revisor fremlagt bogføringsmateriale og saldobalance. Af bogføringskontoen 6902 ”Indgående moms” er oplistet en række posteringer. Der er ikke fremlagt fakturaer som dokumentation for disse udgifter.
Det følger af momsbekendtgørelsens § 82, at der skal fremlægges fakturaer, herunder forenklede fakturaer eller afregningsbilag som dokumentation for købsmoms.
Landsskatteretten finder på baggrund af de af Skattestyrelsen indhentede bankkontoudtog og det fremlagte regnskabsmateriale, at virksomheden ikke har dokumenteret, at virksomheden har afholdt udgifter, som var pålagt moms af en anden afgiftspligtig person, og som er anvendt i virksomhedens momspligtige aktivitet, jf. momslovens § 37, stk. 1. Retten kan derfor ikke på det grundlag imødekomme det angivne momsfradrag.
Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37, momsbekendtgørelsens § 82 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt, da virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for de indkøbte varer og ydelser.
Der er heller ikke grundlag for at imødekomme et skønsmæssigt momsfradrag efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning. Fradragsretten er betinget af dokumentation for levering og betalt moms, som virksomheden ikke har fremlagt. Dette følger af SKM2021.456.LSR, hvor Landsskatteretten ikke imødekom et skønsmæssigt momsfradrag under henvisning til, at det følger af momssystemdirektivet og EU-domstolens praksis, at den afgiftspligtige person er forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varer og tjenesteydelser faktisk er leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.
Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse.