|
|
Kendelse af 13-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2024
Journalnr. 23-0001103
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt selskabets fradrag for købsmoms på i alt 410.854 kr. for perioden 3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020 for udgifter til underleverandører.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og forhøjer Skattestyrelsens afgørelse med 5.085 kr. Det ikke godkendte fradrag for købsmoms udgør herefter 415.939 kr.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, CVR-nr. [...1] blev stiftet den 13. marts 2017. Selskabet er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og har til formål at drive bygge- og anlægsvirksomhed. Selskabet er stiftet og ejet af [person1].
For den påklagede periode har selskabet haft mellem 0 til 3 ansatte fordelt på 0 til 3 årsværk.
Selskabet har angivet moms kvartalsvis og har angivet følgende i moms i perioden 1. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020:
Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar |
1. kvartal 2019 | 58.302 kr. | 89.190 kr. | -30.888 kr. |
2. kvartal 2019 | 59.980 kr. | 68.697 kr. | -8.717 kr. |
3. kvartal 2019 | 104.600 kr. | 88.509 kr. | 16.091 kr. |
4. kvartal 2019 | 218.742 kr. | 217.641 kr. | 1.101 kr. |
I alt 2019 | 441.624 kr. | 464.037 kr. | -22.413 kr. |
1. kvartal 2020 | 196.593 kr. | 194.254 kr. | 2.339 kr. |
2. kvartal 2020 | 404.138 kr. | 416.211 kr. | -12.073 kr. |
3. kvartal 2020 | 493.676 kr. | 479.157 kr. | 14.519 kr. |
4. kvartal 2020 | 691.210 kr. | 665.414 kr. | 25.796 kr. |
I alt 2020 | 1.785.617 kr. | 1.755.036 kr. | 30.581 kr. |
Skattestyrelsen har bedt om selskabets regnskabsmateriale og gennemgået den moms, som selskabet har angivet for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020. I forbindelse hermed har Skattestyrelsen ikke godkendt selskabets fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører for samlet 410.854 kr. for perioden 3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020.
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for udgifter, som er afholdt til følgende underleverandører:
[virksomhed2] ApS , CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 3. februar 2016 under branchekoden 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. [virksomhed2] har til formål at drive virksomhed med entreprenørvirksomhed inden for byggebranchen samt handel og dermed beslægtede aktiviteter efter ledelsens skøn.
[virksomhed2] blev stiftet af [person2], som også er direktør i [virksomhed2]. På stiftelsestidspunktet havde [person2] adresse i [by1], Litauen.
[virksomhed2] har ikke været registeret med ansatte i den påklagede periode.
Selskabet har fremlagt følgende fakturaer udstedt af [virksomhed2]:
Dato | Fakturanummer | Beløb eks. moms | Moms i kr. | Beløb inkl. moms | Bogført som bilag |
12.09.2019 | 1612 | 21.600,00 | 5.400,00 | 27.000,00 | 387 |
22.10.2019 | 1618 | 43.560,00 | 10.890,00 | 54.450,00 | 440 |
16.12.2019 | 1623 | 15.480,00 | 3.870,00 | 19.350,00 | 483 |
16.12.2019 | 1624 | 13.500,00 | 3.375,00 | 16.875,00 | 477 |
I alt | 94.140,00 | 23.535,00 | 117.675,00 |
Fakturateksten på alle fakturaerne består af forskellige bogstaver, som er uforståelige.
Fakturabeløbene eksklusive moms er bogført på konto 1311 ”Fremmed arbejde”. Momsen er bogført på konto 6903 ”Indgående (køb) moms”. Fakturabeløbene inklusive moms er betalt via selskabets erhvervskonto i [finans1], kontonummer [...28].
I forbindelse med klagesagen har selskabet fremlagt fem timesedler, som ikke tidligere har været fremlagt.
Af timesedlerne fremgår dato for det udførte arbejde, der er angivet en adresse, arbejdstiden, antallet af mænd, som har udført arbejdet og et samlet timeantal.
Som eksempel er fremlagt en timeseddel, hvoraf det fremgår, at [virksomhed2] er firmaet og adressen er [adresse1], [by2]. Skemaet er udfyldt med kuglepen:
Dag | Dato | Normal arbejdstid | Antal medarbejder | 1 | 2 | I alt |
Mandag | 02-09-19 | 8 timer | 3 | 24 timer | ||
Tirsdag | 03-09-19 | 8 timer | 3 | 24 timer | ||
Onsdag | 04-09-19 | 8 timer | 3 | 24 timer | ||
Torsdag | 05-09-19 | 8 timer | 3 | 24 timer | ||
Fredag | 06-09-19 | 8 timer | 3 | 24 timer | ||
Samlet antal timer | 120 timer | |||||
Det fremgår ikke hvilke personer, der har udført arbejdet.
Der er ikke fremlagt samarbejdskontrakter eller anden øvrig korrespondance med [virksomhed2].
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed2] ikke selvangivet resultat og indberettet moms for 2019, ligesom [virksomhed2] ikke har været arbejdsgiverregistreret i 2019.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke er registreret med egen bankkonto, og at kontonummeret [...59], som fremgår af de udstedte fakturaer, tilhører [virksomhed2]’s direktør, [person2].
[virksomhed3] ApS (nu [virksomhed4] ApS), CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 20. maj 2016 og er nu taget under konkursbehandling. Konkursdekretet blev afsagt den 4. maj 2021. [virksomhed3] er registeret under branchekoden 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer” og bibranchen 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. [virksomhed3]’s formål er at drive virksomhed med byggeri, byggeprojekter og handelsvirksomhed med byggematerialer samt enhver hermed beslægtet virksomhed.
[virksomhed3] er også registreret med binavnene ”[virksomhed5] ApS”, ”[virksomhed6] ApS”, ”[virksomhed7] ApS”, ”[virksomhed8] ApS” og ”[virksomhed9] ApS ApS”.
Følgende personer har været registreret som direktører i [virksomhed3]:
Person | Tiltrådt | Fratrådt |
[person3] (stifter af [virksomhed3]) | 20. maj 2016 | 2. oktober 2019 |
[person4] | 2. oktober 2019 | 1. december 2019 |
[person5] | 1. december 2019 | 9. juni 2020 |
[person6] | 9. juni 2020 | 8. april 2021 |
I perioden 20. maj 2016 til 25. september 2019 var [virksomhed3] registreret med adresse på [adresse2], [by3]. Fra den 26. september 2019 til den 5. januar 2020 var [virksomhed3] registreret med adresse på [adresse3], [by4].
Fra 1. kvartal 2019 til 3. kvartal 2019 har [virksomhed3] været registreret med 1 til 4 ansatte fordelt på 1 til 4 årsværk. [virksomhed3] har været registreret med 2 ansatte i perioden oktober 2019 til december 2019.
[virksomhed3] har udstedt følgende fakturaer til selskabet:
Dato | Fakturanummer | Beløb eks. moms | Moms i kr. | Beløb inkl. moms | Bogført som bilag |
23.11.2019 | 290 | 20.340,00 | 5.085,00 | 25.425,00 | 454 |
03.12.2019 | 307 | 19.080,00 | 4.770,00 | 23.850,00 | 461 |
03.12.2019 | 308 | 17.370,00 | 4.342,50 | 21.712,50 | 462 |
03.12.2019 | 309 | 9.540,00 | 2.385,00 | 11.925,00 | 463 |
11.12.2019 | 321 | 14.760,00 | 3.690,00 | 18.450,00 | 475 |
11.12.2019 | 322 | 12.420,00 | 3.105,00 | 15.525,00 | 476 |
11.12.2019 | 323 | 7.560,00 | 1.890,00 | 9.450,00 | 473 |
11.12.2019 | 324 | 20.880,00 | 5.220,00 | 26.100,00 | 474 |
I alt | 121.950,00 | 30.487,50 | 152.437,50 |
Af fakturaerne fremgår udførelse af opgaver, hvor arbejdet er udført og hvor mange timer der er faktureret for. Der er faktureret for 180 kr. pr. time.
For eksempel fremgår af fakturanummer 290, udstedt den 23. november 2019:
”Tømrerarbejde [adresse4], [by5]” og ”2 Udførelse af opgaver faktura efter aftale 113 timer a 180 kr”
Af fakturaerne fremgår, at [virksomhed3] har adresse på [adresse2], [by3]
Fakturabeløbene eksklusive moms er bogført på konto 1311 ”Fremmed arbejde”. Momsen er bogført på konto 6903 ”Indgående (køb) moms”. Fakturabeløbene inklusive moms er betalt via selskabets erhvervskonto i [finans1], kontonummer [...28].
I forbindelse med klagesagsbehandlingen har selskabet fremlagt timesedler, som ikke tidligere har været fremlagt.
Af timesedlerne fremgår adresse, samlet antal timer, hvilke datoer arbejdet er udført, i hvilket tidsrum arbejdet er udført og hvor mange, der har udført arbejdet. Der står anført mellem 1 til 3 personer, der har udført arbejdet. Det fremgår ikke hvilke personer, der har udført arbejdet.
Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftaler eller andre bilag.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ikke har selvangivet overskud og moms for 2019. [virksomhed3] har været moms- og arbejdsgiverregistreret i perioden 15. januar 2017 – 3. december 2019. Skattestyrelsen har oplyst, at de tidligere har foretaget kontrol af [virksomhed3], hvor regnskabsmaterialet ikke blev indleveret.
Skattestyrelsen har ikke godkendt selskabets fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til [virksomhed3] på i alt 25.402 kr. Skattestyrelsen har godkendt fradrag for købsmoms for fakturanummer 290.
[virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed10], blev stiftet den 9. april 2019 og opløst efter fusion den 14. januar 2021. [virksomhed10] var registreret under branchekoden 681000 ”Køb og salg af fast ejendom”, og havde til formål at købe og sælge fast ejendom, herunder udlejning og dermed beslægtet virksomhed.
[virksomhed10] blev stiftet af [person7] og [person3]. [person7] fratrådte som direktør den 13. november 2019, hvor Erhvervsstyrelsen anmodede skifteretten om, at [virksomhed10] blev opløst. Anmodningen blev senere tilbagetrukket, og [person7] tiltrådte igen som direktør den 27. november 2019.
Den 17. oktober 2019 registrerede Erhvervsstyrelsen [virksomhed10] med den midlertidige adresse: c/o Erhvervsstyrelsen, [...], [adresse5], [by6]. Dette skyldtes, at det ikke var muligt for Erhvervsstyrelsen at komme i kontakt med selskabet på den daværende registrerede adresse. Erhvervsstyrelsen overtog ikke ledelsens opgaver eller beføjelser i selskabet. Den 19. december 2019 ændrede selskabet adresse til [adresse6], [by7].
I perioden oktober 2019 til oktober 2020 har [virksomhed10] været registreret med 1 medarbejder.
[virksomhed10] har udstedt følgende fakturaer til selskabet:
Dato | Fakturanummer | Beløb eks. moms | Moms i kr. | Beløb inkl. moms | Bogført som bilag |
29.01.2020 | 96 | 25.380,00 | 6.345,00 | 31.725,00 | 1230 |
29.01.2020 | 97 | 15.300,00 | 3.825,00 | 19.125,00 | 1231 |
19.02.2020 | 104 | 9.630,00 | 2.407,50 | 12.037,50 | 1240 |
19.02.2020 | 105 | 19.800,00 | 4.950,00 | 24.750,00 | 1277 |
19.02.2020 | 106 | 8.640,00 | 2.160,00 | 10.800,00 | 1278 |
19.02.2020 | 107 | 25.650,00 | 6.412,50 | 32.062,50 | 1279 |
I alt | 104.400,00 | 26.100,00 | 130.500,00 |
Af fakturabeskrivelserne fremgår adresse, hvilken form for opgave der er udført, antal timer og en aftalt timepris.
Det fremgår af fakturaerne, at [virksomhed10] har adresse på [adresse7], [by8].
Fakturabeløbene eksklusive moms er bogført på konto 1311 ”Fremmed arbejde”. Momsen er bogført på konto 6903 ”Indgående (køb) moms”. Fakturabeløbene inklusive moms er betalt via selskabets erhvervskonto, kontonummer [...28].
I forbindelse med klagesagen har selskabet fremlagt timesedler. Timesedlerne har ikke tidligere været fremlagt.
Af timesedlerne fremgår adresse, dato for det udførte arbejde, start- og sluttidspunkt, samlet antal timer og hvor mange, som har udført arbejdet. Det fremgår ikke af timesedlerne hvem, der har udført arbejdet. Ifølge timesedlerne er der registreret fra 1 til 3 personer, som har udført arbejdet.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed10] ikke selvangivet resultater for 2019 og 2020. [virksomhed10] blev foreløbig fastsat i 1. kvartal 2020 med 8.000 kr., og indberettede efterfølgende moms.
[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 16. oktober 2014 og blev opløst efter konkurs den 21. april 2023. Konkursdekretet blev afsagt den 22. november 2021. [virksomhed11] var registreret under branchekoden 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter” og bibranchen 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. [virksomhed11] havde til formål at drive bygge-, handels- og industrivirksomhed.
[virksomhed11] har været registreret med følgende direktører:
Tiltrådt | Fratrådt | |
[person8] | 16. oktober 2014 | 10. december 2017 |
[person8] | 29. januar 2018 | 15. august 2019 |
[person9] | 15. august 2019 | 16. august 2019 |
[person3] | 16. august 2019 | 1. oktober 2021 |
Ifølge oplysninger fra CVR-registreret, har [virksomhed11] i oktober og november 2019 været registreret med 4 ansatte. Foruden disse perioder har [virksomhed11] ikke været registreret med ansatte.
Følgende fakturaer er udstedt til selskabet:
Dato | Fakturanummer | Beløb eks. moms | Moms i kr. | Beløb inkl. moms | Bogført som bilag |
03.04.2020 | 2020-102 | 39.420,00 | 9.855,00 | 49.275,00 | 1297 |
03.04.2020 | 2020-103 | 15.480,00 | 3.870,00 | 19.350,00 | 1298 |
03.04.2020 | 2020-104 | 15.660,00 | 3.915,00 | 19.575,00 | 1296 |
03.04.2020 | 2020-105 | 14.040,00 | 3.510,00 | 17.550,00 | 1295 |
03.04.2020 | 2020-106 | 23.220,00 | 5.805,00 | 29.025,00 | 1307 |
20.04.2020 | 2020-108 | 22.680,00 | 5.670,00 | 28.350,00 | 1306 |
30.04.2020 | 2020-110 | 33.120,00 | 8.280,00 | 41.400,00 | 1310 |
15.05.2020 | 2020-114 | 52.920,00 | 13.230,00 | 66.150,00 | 1321 |
26.05.2020 | 2020-117 | 65.250,00 | 16.312,50 | 81.562,50 | 1333 |
02.06.2020 | 2020-118 | 46.440,00 | 11.610,00 | 58.050,00 | 1341 |
02.06.2020 | 2020-119 | 36.990,00 | 9.247,50 | 46.237,50 | 1340 |
02.06.2020 | 2020-120 | 11.160,00 | 2.790,00 | 13.950,00 | 1350 |
02.06.2020 | 2020-121 | 19.260,00 | 4.815,00 | 24.075,00 | 1339 |
16.06.2020 | 2020-124 | 44.100,00 | 11.025,00 | 55.125,00 | 1355 |
16.06.2020 | 2020-125 | 47.970,00 | 11.992,50 | 59.962,50 | 1354 |
30.06.2020 | 2020-129 | 15.480,00 | 3.870,00 | 19.350,00 | 5506 |
30.06.2020 | 2020-130 | 32.400,00 | 8.100,00 | 40.500,00 | 5504 |
30.06.2020 | 2020-131 | 32.400,00 | 8.100,00 | 40.500,00 | 5505 |
30.06.2020 | 2020-132 | 11.880,00 | 2.970,00 | 14.850,00 | 5503 |
30.06.2020 | 2020-133 | 48.960,00 | 12.240,00 | 61.200,00 | 5502 |
15.07.2020 | 2020-135 | 36.720,00 | 9.180,00 | 45.900,00 | 10038 |
20.07.2020 | 2020-136 | 12.060,00 | 3.015,00 | 15.075,00 | 10040 |
20.07.2020 | 2020-137 | 15.120,00 | 3.780,00 | 18.900,00 | 10041 |
25.07.2020 | 2020-138 | 2.160,00 | 540,00 | 2.700,00 | 10049 |
17.09.2020 | 2020-161 | 40.140,00 | 10.035,00 | 50.175,00 | 10145 |
17.09.2020 | 2020-162 | 76.140,00 | 19.035,00 | 95.175,00 | 10132 |
17.09.2020 | 2020-163 | 27.900,00 | 6.975,00 | 34.875,00 | 10144 |
I alt | 839.070,00 | 209.767,50 | 1.048.837,50 |
Alle fakturaer er beskrevet med, at der faktureres efter aftale for timearbejde. Herefter fremgår en adresse, der angiver, hvor arbejdet er udført, samt hvor mange timer der er faktureret for. Der fremgår en timepris på 180 kr. på alle fakturaerne.
Eksempel på fakturabeskrivelser (fakturanummer 2020-108 og fakturanummer 2020-117):
”Faktureres efter aftale for timearbejder vedr. tilbygning [adresse8], [by9]
faktureres 126 timer a 180 kr.”
”Faktureres efter aftale vedr. renoverings arbejder på adressen [adresse9], [by9]
Faktureres 362,5 timer a 180kr”
Fakturabeløbene ekskl. moms er bogført på konto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms” og på konto 1311 ”Fremmed arbejde”. Momsen er bogført på konto 6903 ”Indgående (køb) moms”.
Foruden de fremlagte og bogførte fakturaer, er der på konto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms”, konto 1311 ”Fremmed arbejde” samt konto 6903 ”Indgående (køb) moms, bogført yderligere udgifter med beskrivelsen ”[virksomhed11] ApS”:
Bogføringsdato | Bilag | Beløb ekskl. moms | Moms i kr. | Beløb inkl. moms |
05.08.2020 | 10048 | 50.000,00 | 12.500,00 | 62.500,00 |
21.09.2020 | 10164 | 32.400,00 | 8.100,00 | 40.500,00 |
26.10.2020 | 10446 | 77.000,00 | 19.250,00 | 96.250,00 |
12.11.2020 | 10546 | 76.800,00 | 19.200,00 | 96.000,00 |
I alt | 236.200,00 | 59.050,00 | 295.250,00 |
Der er ikke fremlagt fakturaer for de bogførte bilag.
Med undtagelse af fakturanumre 2020-161 og 2020-163, kan udgifterne inkl. moms afstemmes med overførsler foretaget fra selskabets bankkonti, kontonummer [...76] og kontonummer [...28].
Samlet kan de bogførte udgifter fra [virksomhed11] opgøres til:
Ekskl. moms | Moms i kr. | Inkl. moms | |
Fremlagte fakturaer | 839.070,00 | 209.767,50 | 1.048.837,50 |
Øvrige bogførte udgifter | 236.200,00 | 59.050,00 | 295.250,00 |
Udgifter i alt | 1.075.270,00 | 268.817,50 | 1.344.087,50 |
I forbindelse med klagesagsbehandlingen har selskabet fremlagt timesedler og tre entrepriseaftaler mellem selskabet og [virksomhed11].
Af de fremlagte timesedler fremgår, hvor mange medarbejdere, der har arbejdet, hvornår de har arbejdet og der er angivet en adresse, hvor arbejdet er udført. Det fremgår ikke hvem, der har udført arbejdet. Ifølge timesedlerne har der været mellem 1 til 4 medarbejdere om at udføre arbejdet.
Den første entrepriseaftale dateret september 2020 vedrører byggearbejde, der udføres på adressen [adresse10], [by10]. Ifølge aftalen skal der udføres ophugning af beton, gulv, støbning af nyt gulv på 110 m2. Der er aftalt en samlet entreprisesum på 76.800 kr. ekskl. moms, som faktureres løbende i henhold til udført arbejde og eventuelle ændringer. Aftalen er underskrevet den 24. september 2020 af selskabets direktør og [virksomhed11]’s daværende direktør.
Ifølge fakturabeskrivelserne på de fremlagte fakturaer omhandler ingen af fakturaerne arbejde udført på adressen [adresse10], [by10].
Den anden entrepriseaftale er dateret september 2020 og vedrører byggearbejde udført på adressen [adresse11], [by9]. Det aftalte arbejde omhandler malerarbejde, pudsning af vægge, spartling, slibning og opsætning af filt. Der er aftalt en entreprisesum på 77.000 kr. ekskl. moms, som faktureres løbende i henhold til udført arbejde og eventuelle ændringer. Aftalen er underskrevet den 16. september 2020 af selskabets direktør og af [virksomhed11]’s daværende direktør.
Ifølge de udstedte fakturaer omhandler i alt fire fakturaer arbejde udført på [adresse11] i [by9]:
Fakturadato | Fakturanummer | Beløb ekskl. moms | Moms i kr. | Beløb inkl. moms |
02.06.2020 | 2020-119 | 36.990,00 | 9.247,50 | 46.237,50 |
16.06.2020 | 2020-125 | 47.970,00 | 11.992,50 | 59.962,50 |
30.06.2020 | 2020-130 | 32.400,00 | 8.100,00 | 40.500,00 |
17.09.2020 | 2020-162 | 76.140,00 | 19.035,00 | 95.175,00 |
193.500,00 | 48.375,00 | 241.875,00 |
Den tredje entrepriseaftale er dateret juni 2020 og vedrører badeværelsesrenovering udført på [adresse12], [by11]. Der er aftalt en entreprisesum på 63.600 kr. ekskl. moms, som faktureres løbende i henhold til udført arbejde og eventuelle ændringer. Entrepriseaftalen er underskrevet den 8. juni 2020 af både selskabet og [virksomhed11].
Fakturanummer 2020-131, udstedt den 30. juni 2020, vedrører arbejde udført på adressen [adresse12]. Af fakturabeskrivelsen fremgår:
”Faktureres efter aftale vedr. udførsel af garage udført på adressen [adresse12], [by10]”.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed11] ingen løn- og momsangivelser for 2020, og [virksomhed11] har foretaget nulindberetninger for 1. og 2. kvartal 2019, mens [virksomhed11] er blevet foreløbigt fastsat for 3. og 4. kvartal 2019 med 0 kr.
Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed11] ikke har været arbejdsgiver- og momsregistreret i perioden, hvor fakturaerne og de øvrige udgifter er bogført.
[virksomhed12] ApS , CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed12], blev stiftet den 5. juni 2013 og er nu taget under konkursbehandling. Konkursdekretet blev afsagt den 21. september 2021. [virksomhed12] er registreret under branchekoden 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” samt bibrancherne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”, og har til formål at drive virksomhed ved at yde forretningsservice og administration af søster- og datterselskaber.
[virksomhed12] blev stiftet af HOLDINGSELSKABET [virksomhed13] ApS, CVR-nr. [...7] og direktionen bestod af [person10].
Den 1. december 2019 fratrådte [person10] som direktør, og [person11] indtrådte som ny direktør. [person11] var direktør indtil den 2. marts 2020, hvor [person12] indtrådte som direktør.
I perioden 1. maj 2020 til 13. juli 2020 var [virksomhed12] registreret på adressen [adresse13], [by12]. Den 14. juli 2020 ændrede [virksomhed12] adresse til [adresse14], [by13].
[virksomhed12] har ikke været registreret med ansatte.
Der er fremlagt følgende faktura fra [virksomhed12]:
Dato | Fakturanummer | Beløb eks. moms | Moms i kr. | Beløb inkl. moms | Bogført som bilag |
22.07.2020 | 10129 | 268.000,00 | 67.000,00 | 335.000,00 | |
I alt | 268.000,00 | 67.000,00 | 335.000,00 |
Fakturaen har varebeskrivelsen:
”PROJEKT [adresse11] [by9] DATO 14-07-2020 UDFØRELSE AF OPHUGNING AF BETONGULV PÅ 570 M2 AF ISOLERING (KINGSPAN) SAMT LÆGNING AF ARMERINGSNET PÅ 570 M2 STØVNING AF BETON PÅ 570 M2”
Der er angivet 1,00 i antal og en pris på 268.000 kr. Det fremgår af fakturaen, at [virksomhed12] har adresse på [adresse13], [by12], og som reference fremgår ”[person12]”.
Ifølge fakturaen skal betaling ske til kontonummer [...48] i [finans1].
Fakturabeløbet eksklusive moms er bogført på konto 1311 ”Fremmed arbejde”. Momsen er bogført på konto 6903 ”Indgående (køb) moms”. Fakturabeløbet inklusive moms er betalt via selskabets kontonummer [...28] den 24. juli 2020.
I forbindelse med klagesagsbehandlingen er fremlagt mailkorrespondancer mellem [person12] og selskabets direktør.
Der er fremsendt følgende mailkorrespondance dateret den 20. juli 2020:
[Fra [virksomhed12] til selskabet]:
”...
Tak for samarbejdet, sender hermed faktura på det udførte arbejde
...”
[Fra selskabet til [virksomhed12]]:
”...
Fakturaen er ikke vedhæftet
...”
[Fra [virksomhed12] til selskabet]:
”Beklager jeg kom til at skrive forkert tak for samarbejde og vi afventer jeres faktura på 160.000 plus moms..”
[Fra [virksomhed12] til selskabet]:
”Beklager forkert information min ven”
Den 21. juli 2020 har selskabet og [virksomhed12] haft følgende mailkorrespondance:
[Fra [virksomhed12] til selskabet]:
”...
Tak for en behagelig afsluttende møde i dag – og endnu engang tak fordi holdte over de små fejl og mangler ved betonen overfor bygherre
...
[person12]
...”
[Fra selskabet til [virksomhed12]]:
”...
Jeg mangler dog stadig noget Ks matateriale. Kan du ikke vedhæfte billederne som vi aftale?
...”
Der er endvidere fremlagt i alt 5 billeder af et gulv. Af billederne fremgår, at der er udført arbejde på gulvet. Der er blandt andet fremlagt et billede, hvor man kan se, at der er pålagt et gitter på gulvet. Der er også fremlagt et billede af det færdiglavede gulv. Billederne er vedhæftninger til de fremlagte e-mails.
Der er ikke fremlagt timesedler, samarbejdsaftaler eller anden øvrig korrespondance mellem [virksomhed12] og selskabet.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed12] ikke er indehaver af kontonummeret [...48], som fremgår af fakturaen. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger tilhører kontonummeret selskabet [virksomhed14] A/S, CVR-nr. [...8]. Skattestyrelsen har tidligere foretaget kontrol af [virksomhed14] A/S, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed14] A/S har været anvendt som fiktiv fakturafabrik, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget momsfradrag samt at dække over uregistreret arbejdskraft hos modtagerne af fakturaerne.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed12] ikke været arbejdsgiverregistreret og har ikke indberettet moms for 3. kvartal 2020.
Samlet kan faktura- og bogføringsudgifter fra ovenstående underleverandører opgøres til:
Underleverandør | Beløb ekskl. moms | Moms i kr. | Beløb inkl. moms |
[virksomhed2] | 94.140,00 | 23.535,00 | 117.675,00 |
[virksomhed3] | 121.950,00 | 30.487,50 | 152.437,50 |
[virksomhed10] | 104.400,00 | 26.100,00 | 130.500,00 |
[virksomhed11] | 1.075.270,00 | 268.817,50 | 1.344.087,50 |
[virksomhed12] | 268.000,00 | 67.000,00 | 335.000,00 |
I alt | 1.663.760,00 | 415.940,00 | 2.079.700,00 |
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på samlet 410.854 kr. for den påklagede periode.
Differencen på 5.086 kr. mellem det af Skattestyrelsen ikke godkendte fradrag for købsmoms, og de af Skatteankestyrelsen opgjorte udgifter fra underleverandørerne skyldes, at Skattestyrelsen har godkendt fradrag for købsmoms for faktura 290 udstedt at [virksomhed3] den 23. november 2019 på i alt 5.085 kr.
Videre har Skattestyrelsen nedrundet det samlede udgiftsbeløb fra [virksomhed11] til 168.817 kr. og nedrundet det samlede beløb fra [virksomhed3] til 25.402 kr., inden Skattestyrelsen har lavet den endelige opgørelse over ikke godkendt fradrag for købsmoms. Dette giver en difference på 1 kr.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt selskabet fradrag for købsmoms på i alt 410.854 kr. for udgifter afholdt til underleverandører for perioden 3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020.
Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:
”...
| 1.4. | Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
|
Efter momslovens § 37, stk. 1 kan momsregistrerede virksomheder opnå fradrag for købsmoms af køb, der udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter. Ifølge momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er det en grundlæggende forudsætning, at varen eller ydelsen er leveret til virksomheden.
For at kunne benytte sig af fradragsretten efter momslovens § 37 er det ligeledes en grundlæggende forudsætning, at virksomheden kan dokumentere deres køb i form af fakturaer og afregningsbilag, der opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12. Det fremgår af bekendtgørelsens § 82.
En faktura skal bl.a. indeholde specifikke krav om mængden og arten af de leverede ydelser samt oplysning om leveringsperiode/slutdato, for at kunne danne grundlag for fradrag. Dette fremgår af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6.
Der skal kunne redegøres for art og omfang af leverance, hvilket i praksis typisk vil sige timesedler, når der er tale om arbejdsydelser.
EU-Domstolen har i dommen de forenede sager C-439/04 og C-440/04, Axel Kittel og Recolta, jævnfør præmis 59 anført, at det tilkommer de nationale domstole at nægte fradrag for købsmoms, hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved sin erhvervelse af et gode deltog i en transaktion, der var led i momssvindel.
Det fremgår endvidere af EU-dommen C-80/11 Mahageben præmis 54 og 55, at de nationale myndigheder med rette kan kræve, at en erhvervsdrivende træffer enhver foranstaltning som med rimelighed kan kræves af ham, for at sikre at hans transaktioner ikke fører til deltagelse i momssvig.
Det vil som minimum være at undersøge om leverandørerne er registreret for moms og om underleverandøren har de nødvendige ressourcer til at udføre opgaven. Herudover bør virksomheden også undersøge:
| • | Juridiske forhold, herunder i kontraktforhold |
| • | Regnskabsmæssige forhold, almindelige undersøgelser f.eks. via cvr.dk |
Vi har gennemgået den købsmoms, som selskabet har indberettet vedrørende underleverandører/fremmed arbejde.
Faktura fra [virksomhed2] ApS
Selskabet har i 2019 fratrukket købsmoms med i alt 23.535 kr. vedrørende 4 fakturaer modtaget fra [virksomhed2] ApS.
Ingen af de fremlagte fakturaer indeholder oplysninger om art og mængde af det udførte arbejde, dato for hvornår eller hvor ydelserne er leveret. Der foreligger heller ingen underliggende dokumentation, i form af kontrakter, timesedler, mailkorrespondancer, eller oplysninger om hvem der skulle have udført arbejdet.
Endvidere sker betalingen ikke til [virksomhed2] ApS, men til [virksomhed2] ApS’ hovedaktionær [person2].
Det bemærkes i øvrigt, at [virksomhed2] ApS ikke har indberettet løn og moms i 2019, hvor fakturaerne er udstedt til selskabet.
Selskabet har derfor ikke dokumenteret, at der foreligger en levering eller i så fald hvilken momspligtig aktivitet, leveringen kan henføres til, hvorfor der i henhold til momslovens § 37, ikke kan godkendes momsfradrag med i alt 23.535 kr.
[virksomhed3] ApS
Selskabet har i 2019 fratrukket købsmoms med i alt 30.487 kr. vedrørende 8 fakturaer modtaget fra [virksomhed3] ApS.
[virksomhed3] ApS har i perioden for udstedelsen af 7 af de 8 fakturaer ikke været momsregistreret, og har alene af den grund begået momssvig ved at udstede fakturaer med moms.
Hvis [virksomhed1] ApS havde udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforholdet, havde de konstateret, at [virksomhed3] ApS var afmeldt for moms og derfor ikke kunne levere momspligtige ydelser.
Det er derfor vores vurdering, at [virksomhed1] ApS vidste eller burde have vidst, at de ved erhvervelsen af ydelsen indgik i momssvindel, hvorfor vi ikke kan godkende momsfradrag for de 7 fakturaer, der er udstedt efter, at selskabets er afmeldt for moms. Selskabets købsmoms nedsættes med 25.402 kr.
[virksomhed10] ApS
Selskabet har i 2020 fratrukket købsmoms med i alt 26.100 kr. vedrørende 6 fakturaer modtaget fra [virksomhed10] ApS.
Fakturaerne til [virksomhed1] ApS er udstedt i perioden 29. januar 2020 til 19. februar 2020. Det fremgår af de modtagne fakturer, at [virksomhed10] ApS har udfaktureret 551,5 timer fordelt over 16 hverdage, hvilket svarer til en arbejdsdag på 34,5 time.
Da [virksomhed10] ApS i perioden kun er registreret med en ansat, finder Skattestyrelsen det ikke sandsynliggjort, at selskabet selv har kunnet udføre de udfakturerede timer. Samtidig fremgår der ikke en fyldestgørende adresse, men kun et vejnavn og nr. samt at det drejer sig om mandskab i forbindelse med f.eks. tømrer og fliser opgaver, renovering, arbejdsmandsopgaver etc.
Samtidig fremgår det af Erhvervsstyrelsens oplysninger, at selskabet ikke har været at træffe på selskabets adresse i perioden.
Vi finder det således ikke godtgjort, at der er tale om en levering af ydelser, da leveringen ikke kan henføres til en momspligtig aktivitet, hvorfor vi i henhold til momslovens § 37, ikke kan godkende momsfradraget med 26.100 kr.
[virksomhed11] ApS
Selskabet har i 2020 fratrukket købsmoms med i alt 268.817 kr. vedrørende 32 fakturaer modtaget fra [virksomhed11] ApS.
[virksomhed11] ApS har i perioden for udstedelsen af fakturaerne ikke været momsregistreret, og har alene af den grund begået momssvig ved at udstede fakturaer med moms. Hvis [virksomhed1] ApS havde udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforholdet, havde de konstateret, at [virksomhed11] ApS ikke var registreret for moms, og derfor ikke kunne levere momspligtige ydelser.
Det er derfor vores vurdering, at [virksomhed1] ApS vidste eller burde have vidst, at de ved erhvervelsen af ydelsen indgik i momssvindel, hvorfor vi ikke kan godkende momsfradrag med i alt 268.817 kr.
[virksomhed12] ApS.
Selskabet har i 2020 fratrukket købsmoms med i alt 67.000 kr. vedrørende en faktura modtaget fra [virksomhed12] ApS.
Skattestyrelsen har tidligere truffet afgørelse, om at [virksomhed12] ApS er en fiktiv virksomhed (fakturafabrik), der kun har til formål at udstede fiktive fakturaer til virksomheder, der derigennem kan opnå uberettiget skatte- og momsfradrag. [virksomhed12] ApS har ikke haft indsigelser til afgørelsen.
Der foreligger derfor ingen reel levering bag fakturaen, hvorfor vi i henhold til momslovens § 37 ikke kan godkende momsfradrag med i alt 67.000 kr.
Det skal i øvrigt bemærkes, at betalingen af fakturaen sker til [virksomhed14] A/S, der ved domstolen har tilkendegivet, at de ikke leverer ydelser, men udelukkende fungerer som fakturafabrik.
På baggrund af ovenstående nedsætter Skattestyrelsen selskabets købsmoms med 410.854 kr.
Selskab | Beløb |
[virksomhed2] ApS | 23.535 kr. |
[virksomhed3] ApS | 25.402 kr. |
[virksomhed10] ApS | 26.100 kr. |
[virksomhed12] ApS | 67.000 kr. |
[virksomhed11] APS | 268.817 kr. |
I alt | 410.854 kr. |
Fordelt således på momsperioderne
2019 | 3. kvartal | 4. kvartal | I alt |
Købsmoms | 5.400 kr. | 43.537 kr. | 48.937 kr. |
2020 | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | I alt |
Købsmoms | 26.100 kr. | 157.207 kr. | 140.160 kr. | 38.450 kr. | 361.917 kr. |
--o0o--
Vi har modtaget repræsentantens bemærkninger/indsigelser til Skattestyrelsens forslag af 2. maj 2022 og har følgende bemærkninger.
Repræsentantens punkt 2.2 – 2.9 mistænkelige objektive forhold eller indicier
Som udgangspunkt henviser vi til de objektive forhold, som fremgår under de enkelte underleverandører. Af ”mistænkelige objektive forhold eller indicier” kan anføres følgende vedrørende de enkelte underleverandører:
[virksomhed2] ApS
| • | De udstedte fakturaer overholder ikke fakturakravene |
| • | Ingen dokumentation for udført arbejde |
| • | Betaling er ikke overført til [virksomhed2] ApS |
[virksomhed3] ApS
| • | Afmeldt for momsregistrering i starten af samhandelsperioden |
[virksomhed10] ApS
| • | Ingen ansatte |
| • | De udstedte fakturaer overholder ikke fakturakravene |
| • | Ingen dokumentation for udført arbejde |
| • | Selskabet har ifølge Erhvervsstyrelsen ikke været at træffe på selskabets adresse i perioden |
[virksomhed11] ApS
| • | Selskabet ikke er momsregistreret i samhandelsperioden |
[virksomhed12] ApS
| • | Udstedelse af fiktive fakturaer |
| • | Betalingen af fakturaen er sket til [virksomhed14] A/S’ bankkonto. [virksomhed14] A/S er efterfølgende blevet dømt for hvidvask |
Vi finder ikke på baggrund af de opstillede punkter, at selskaberne [virksomhed2] ApS, [virksomhed10] ApS og [virksomhed12] ApS har leveret en ydelse til [virksomhed1] ApS.
Endvidere bemærker Skattestyrelsen, at der vedrørende de tre underleverandører [virksomhed3] ApS, [virksomhed10] ApS og [virksomhed11] ApS er tale om tre selskaber, hvor der både har været adressesammenfald og personsammenfald i form af direktør og/eller ejer [person3]. Alle tre selskaber har på et tidspunkt været registreret på adressen [adresse6], [by7], og der sker en successiv udskiftning af samhandlen mellem selskabet og disse tre underleverandører, således at samhandlen starter med [virksomhed3] ApS, derefter [virksomhed10] ApS og slutteligt med [virksomhed11] ApS. Ingen af selskaberne har angivet og afregnet det, som de skulle til Skattestyrelsen.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS har indgået i systematisk samhandel med svigsvirksomheder, og vi finder, at selskabet vidste eller burde vide, at de indgik i momssvig i forbindelse med deres samhandel med alle de ovennævnte underleverandører.
Forenede sager C-439/04 og C-440/04 Axel Kittel og Recolta
Som dokumentation for udført arbejde af selskabet [virksomhed12] ApS har repræsentanten fremsendt billede, der skal bevise det udførte arbejde, og en faktura udstedt af selskabet [virksomhed12] ApS, hvoraf det fremgår, hvor arbejdet er udført.
I forbindelse med den af [virksomhed1] ApS udleverede faktura modtaget fra [virksomhed12] ApS fremgår det derimod ikke, hvor arbejdet er udført. Vi finder således, at adressen er tilføjet efterfølgende. Samtidig finder vi ikke, at billederne dokumenterer, at det fremviste arbejde er udført på nævnte adresse.
Det skal i øvrigt bemærkes, at betaling af fakturaen sker til [virksomhed14] A/S, der ved domstolen har tilkendegivet, at de ikke leverer ydelser, men udelukkende fungerer som fakturafabrik.
Ud fra ovenstående kan vi konstatere, at der ikke er foretaget en levering, og [virksomhed1] ApS vidste eller burde vide, at der ikke lå realitet bag den udstedte faktura fra [virksomhed12] ApS.
C-80/11 Mahageben
Repræsentanten henviser endvidere til EU-dommen C-80/11 Mahageben, præmis 54 og 55, hvoraf det fremgår, at de nationale myndigheder kan kræve, at en erhvervsdrivende træffer enhver foranstaltning, der med rimelighed kan kræves for at sikre, at hans transaktioner ikke fører til deltagelse i momssvig.
Vi finder, at vi med rimelighed kan kræve, at [virksomhed1] ApS som minimum har undersøgt, at selskabets underleverandører er momsregistrerede i samhandelsperioden. Dette ses ikke at være tilfældet i forbindelse med selskabets samhandel med [virksomhed11] og [virksomhed3] ApS, hvorfor vi finder, at [virksomhed1] ApS har misligholdt sin undersøgelsespligt for disse to underleverandører.
Af andre krav, som vi med rimelighed finder, at [virksomhed1] ApS kunne have undersøgt, var antallet af ansatte hos underleverandøren [virksomhed10] ApS.
C-368-09 Pannon
I henhold til C-368-09, præmis 44 henvises der til, at de berigtigede fakturaer skal indeholde alle de oplysninger, der kræves efter direktiv 2006/112, navnlig artikel 226. Vi finder ikke, at de af selskabet fremsendte fakturaer vedr. ovennævnte underleverandører opfylder de i artikel 226 opstillede krav indarbejdet i momsbekendtgørelsens § 58.
Samlet finder vi ikke, at det er godtgjort fra selskabets side, at der er sket levering af en ydelse i forbindelse med de omtalte underleverandører, da der ikke foreligger dokumentation, der understøtter denne påstand i form af kontrakter, timesedler, mailkorrespondancer eller oplysninger om, hvem der har udført det pågældende arbejde. Vi har tidligere bedt om dokumentation på udført arbejde i form af timesedler m.v. for underleverandører og har ikke modtaget dette.
...”
Skattestyrelsen er i udtalelse af 26. januar 2023 fremkommet med følgende bemærkninger:
”...
Det fremgår af den modtagne klage, at [virksomhed1] ApS’ repræsentant ved advokat [person13] fra [virksomhed15] nedlægger påstand om
”... at Selskabets momsafregning for 2019 og 2020 forbliver uændret, og at der ikke sker forhøjelse af Selskabets skattepligtige indkomst. ”
Skattestyrelsen bemærker, at klagen ikke giver anledning til ændringer af vores afgørelse 28. september 2022, men vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
[virksomhed2] ApS
” Klageren har i forbindelse med sagen rekvireret timesedler, som viser arten og omfang, samt tidspunktet for hvornår ydelsen er leveret.”
Skattestyrelsen finder ikke, at de vedlagte timesedler nærmere beskriver arten og omfanget af det udførte arbejde. Af timesedler fremgår der en adresse, dato, normal arbejdstid og antal medarbejdere. Samtidig ses timesedlerne kun at være påført en ikke identificerbar medarbejder signatur uden datering.
Det har ligeledes ikke været muligt ud fra teksten på [virksomhed2] ApS’ fakturaer at konstatere, hvad fakturaerne dækker over.
Vi har tidligere anmodet om timesedlerne, hvilket vi ikke har modtaget før [virksomhed1] ApS’ klage til Skatteankestyrelsen. Derfor kan der drages tvivl om timesedlernes realitet. Skattestyrelsen finder fortsat, at der er tale om fiktive fakturaer.
[virksomhed3] ApS
”Som dokumentation vedlægges underliggende bilag til de udstedte fakturaer.”
Selvom repræsentanten har fremsendt timesedler til understøttelse af det udført arbejde, fastholder Skattestyrelsen sit krav om nægtelse af fradrag i forbindelse med [virksomhed1] ApS køb af ydelser fra [virksomhed3] ApS. Dette ud fra at [virksomhed3] ApS ikke var momsregistreret i faktureringsperioden.
I den forbindelse henvises der ligeledes til Skattestyrelsens afgørelse, hvoraf det fremgår at, hvis [virksomhed1] ApS havde udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforholdet i forbindelse med [virksomhed3] ApS direktørskift, havde de konstateret, at [virksomhed3] ApS pr. 3. december 2019 ikke var momsregistreret og derfor ikke kunne levere momspligtige ydelser.
Vi har tidligere anmodet om timesedlerne, hvilket vi ikke har modtaget før [virksomhed1] ApS’ klage til Skatteankestyrelsen. Derfor kan der drages tvivl om timesedlernes realitet.
[virksomhed10] ApS
Skattestyrelsen har modtaget timesedler til understøttelse af de udstedte fakturaer. Af timesedlerne fremgår der en adresse, dato, arbejdstid og antal medarbejdere. Timesedlerne er kun påført en ikke identificerbar signatur uden datering.
Vi finder ikke, at de vedlagte timesedler dokumenterer et reelt handelsforhold mellem [virksomhed10] ApS og [virksomhed1] ApS. Dette ud fra at [virksomhed10] ApS i samhandelsperioden har været registreret med adresse hos Erhvervsstyrelsen, da det ikke har været muligt at komme i kontakt med selskabet på den af selskabets registrerede adresse.
Vi har tidligere anmodet om timesedlerne, hvilket vi ikke har modtaget før [virksomhed1] ApS’ klage til Skatteankestyrelsen. Derfor kan der drages tvivl om timesedlernes realitet. Skattestyrelsen finder fortsat, at der er tale om fiktive fakturaer.
[virksomhed11] ApS
Skattestyrelsen har modtaget timesedler til understøttelse af de udstedte fakturaer. Af timesedlerne fremgår der en adresse, dato og antal medarbejdere. Timesedlerne er kun påført en ikke identificerbar signatur.
Vi finder ikke, at de vedlagte timesedler dokumenterer et reelt handelsforhold mellem [virksomhed11] ApS og [virksomhed1] ApS. Dette ud fra at [virksomhed11] ApS i samhandelsperioden ikke har været registreret for moms.
Samtidig henvises der til Skattestyrelsens afgørelse af 28. september 2022, hvoraf det fremgår, at [virksomhed11] ApS i perioden for udstedelsen af fakturaerne ikke har været momsregistreret. Såfremt [virksomhed1] ApS havde udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforholdet, havde de konstateret, at [virksomhed11] ApS ikke var registreret for moms, og derfor ikke kunne levere momspligtige ydelser. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed11] ApS ikke været momsregistreret efter 5. november 2019.
Vi har tidligere anmodet om timesedler og samarbejdskontrakter, hvilket vi ikke har modtaget før [virksomhed1] ApS’ klage til Skatteankestyrelsen. Derfor kan der drages tvivl om timesedlernes og samarbejdskontrakternes realitet.
[virksomhed12] ApS.
”Skattestyrelsen har dog ikke taget stilling til den korrespondance, hvorfor den fulde mailkorrespondance vedlægges nærværende klage.”
Vi henviser til Skattestyrelsens afgørelse af 28. september 2022, hvoraf vi ikke finder billederne vedlagt mailkorrespondancen som dokumentation for udført arbejde af selskabet [virksomhed12] ApS.
Derudover henviser vi til den af [virksomhed1] ApS udleverede faktura fra [virksomhed12] ApS til Skattestyrelsen, se bilag 1 til denne udtalelse, hvoraf det ikke fremgår, hvor arbejdet er udført. Vi finder, at adressen er tilføjet på fakturaen, som Skattestyrelsen efterfølgende har modtaget i forbindelse med repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af 2. maj 2022, se bilag 2 sendt af repræsentanten. Vi fastholder derfor, at mailkorrespondancen og fakturaen ikke dokumenterer, at det fremviste arbejde er udført på nævnte adresse.
Det skal i øvrigt bemærkes, at betaling af faktura fra [virksomhed12] ApS sker til [virksomhed14] A/S, der ved domstolen har tilkendegivet, at de ikke leverer ydelser, men udelukkende fungerer som fakturafabrik.
Samtidig henvises der til Skattestyrelsens afgørelse af 28. september 2022, hvoraf det fremgår, at Skattestyrelsen tidligere har truffet afgørelse om, at [virksomhed12] ApS er en fiktiv virksomhed (fakturafabrik), der kun har til formål at udstede fiktive fakturaer til virksomheder, der derigennem kan opnå uberettiget skatte- og momsfradrag.
Samtidig anfører repræsentanten i klagen
” Det faktum, at Leverandørselskaberne er under mistanke for, i nogle tilfælde at have udstedt proforma fakturaer og begået momssvindel, berettiger ikke til Skattestyrelsen generelle nægtelse af momsfradrag for Selskabet. Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde ift. hvilke indicier, objektive forhold, eller omstændigheder i øvrigt, som ifølge Skattestyrelsen burde have hjemlet en udvidet undersøgelsespligt hos Selskabet. ”
Det er selskabet, der har pligt til at dokumentere deres ret til fradrag. Det fremgår af EU-praksis *, at lige som en afgiftsmyndighed ikke kan overvælte sin kontrolforpligtigelse på de afgiftspligtige personer, så kan de afgiftspligtige personer ikke overvælte risikoen for deres drift af virksomhed på afgiftsmyndigheden.
Vi skal i det hele henvise til den af Skattestyrelsen trufne afgørelse, herunder den dokumentation der bilagt denne afgørelse.
[* Skattestyrelsen har ved en fodnote henvist til:
Optigen mf. (forenede sager C-345/03, C-355/03 og C-484/03)
Federation of Technological Industries mf. (sag C-384/04)
Axel Kittel mf. (forenede sager C-439/04 og C-440/04)
Schoenimport – Italmoda mf. (forenede sager C-131/13)
Mahageben Kft. mf. (forenede sager) C-277/14]
...”
Skattestyrelsen er i udtalelse af 14. september 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”...
Skattestyrelsen er overordnet enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvori indstilles, at Skattestyrelsen har været berettiget til at nægte klager momsfradrag for udgifter til en række underleverandører, hvor klager ikke har dokumenteret, at der er sket faktisk levering af ydelserne henholdsvis sket levering fra uregistrerede virksomheder, hvorfor klager ikke kan indrømmes momsfradrag jf. momslovens § 37.
Under hensyn til klagens indhold og sagens oplysninger i øvrigt, er det dog Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen beløbsmæssigt skal stadfæstet og ikke skærpes, som indstillet af Skatteankestyrelsen.
Ud fra den fremsatte påstand med supplerende sagsfremstilling vedrører klagen efter Skattestyrelsens opfattelse alene den i afgørelsen foretagne forhøjelse af klagers momstilsvar fra en række specificerede udgifter til underleverandører, i alt 410.854 kr., som ønskes ændret til 0 kr. Det af Skatteankestyrelsen refererede bilag 10830 ses ikke at indgå i de påklagede forhold.
Om den af Skatteankestyrelsen kommenterede faktura med fakturanummer 290 er det Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaen allerede indgår i den beløbsmæssige opgørelse over nægtet momsfradrag. I klagers bogføring har fakturaen det interne bilagsnummer 454, som er medtaget i opgørelsen s. 4 i den påklagede afgørelse.
Der ses i øvrigt ikke fremsendt nyt materiale, der giver anledning til helt eller delvist at ændre vurderingen af klagers momsfradragsret, hvorfor afgørelsen skal stadfæstes.
...”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets momsafregning for 2019 og 2020 forbliver uændret.
Som begrundelse for påstanden, har repræsentanten anført følgende:
”...
1.Påstand
1.1 | Selskabet nedlægger påstand om, at Selskabets momsafregning for 2019 og 2020 forbliver uændret, og at der ikke sker forhøjelse af Selskabets skattepligtige indkomst. |
2.Supplerende sagsfremstiling
2.1 | Klageren skal i det hele fastholde de anførte bemærkninger, som blev fremsendt til Skattestyrelsen af den 23. juni 2022. Dog skal bemærkningerne suppleres med følgende. |
2.2 | Skattestyrelsen har forhøjet moms for 2019 med yderligere 48.937 kr., samt moms for 2020 med 361.917 kr. Den skattepligtige indkomst er for 2019 forhøjet med 94.140 kr. og 347.020 kr. for 2020. |
2.3 | Skattestyrelsens begrundelse er, at selskabet har handlet med leverandører, som har virket som fakturafabrikker. I det følgende vil de enkelte underleverandører blive behandlet. |
[virksomhed2] ApS | |
2.4 | Skattestyrelsen har i sagen lagt følgende til grund: ”Der er ikke fremlagt supplerende oplysninger om samhandlen med [virksomhed2] ApS, så som kontrakt/samarbejdsaftale, timesedler/arbejdssedler, kontaktoplysninger eller korrespondance.” ”Arten og mængden af det udførte arbejde er ikke nærmere specificeret på fakturaerne. Man kan ikke se, hvem der har foretaget arbejdet, samt hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.” |
2.5 | Klageren har i forbindelse med sagen rekvireret timesedler, som viser arten og omfang, samt tidspunktet for hvornår ydelsen er leveret. Vedlagt som bilag 4 |
2.6 | Skattestyrelsens bemærkninger om, at [virksomhed2] ApS ikke har selvangivet resultat for 2019 eller indberettet moms for 2019 er uden relevante for, hvorvidt Klageren skal have fradrag for købsmoms. [virksomhed2] ApS har været momsregistreret i 2019. |
2.7 | Det samme forhold gør sig gældende vedr. arbejdsgiverregistrering. |
2.8 | Skattestyrelsen oplyser, at [virksomhed2] ApS anvendte [person2]s private konto til indbetalinger. Det forhold er også uden relevans for Klageren. |
2.9 | Skattestyrelsen opfordres (C) til at redegøre nærmere for, hvorvidt [person2] er blevet beskattet af de omtalte indbetalinger fra Klageren. Skattestyrelsen bedes ligeledes forholde sig til, hvorvidt [person2] er blevet pålagt at betale salgsmoms af de indbetalinger, som er modtaget fra Klageren. |
[virksomhed3] ApS | |
2.10 | Skattestyrelsen har lagt det samme forhold til grund, som vedr. [virksomhed2] ApS. Som dokumentation vedlægges underliggende bilag til de udstedte fakturaer. Vedlagt som bilag 5. |
[virksomhed10] ApS | |
2.11 | Dokumentation for det udførte arbejde, samt underliggende bilag i form af timesedler er vedlagt i sagen som bilag 6. |
2.12 | Skattestyrelsens yderligere bemærkninger om [virksomhed10] ApS og [person3] er uden relevans for sagen. |
[virksomhed11] ApS | |
2.13 | Faktura, timesedler og samarbejdsaftale er vedlagt i sagen som bilag 7. |
2.14 | Skattestyrelsen oplyser, at [virksomhed11] ApS på sine fakturaer har oplyst et kontonummer tilhørende [virksomhed16] A/S. |
[virksomhed12] ApS | |
2.15 | Klageren har tidligere fremlagt mailkorrespondance, som dokumentation for, at der reelt var bestilt arbejde. |
2.16 | Skattestyrelsen har dog ikke taget stilling til den korrespondance, hvorfor den fulde mailkorrespondance vedlægges nærværende klage. Vedlagt som bilag 8. |
Anbringender | |
2.17 | Selskabet har ud fra ovenstående løftet bevisbyrden for hvorfor der ikke med rette kan ske den i afgørelsen angivne ændring af moms samt forhøjelse af Selskabets indtægt. |
2.18 | Det faktum, at Leverandørselskaberne er under mistanke for, i nogle tilfælde at have udstedt proforma fakturaer og begået momssvindel, berettiger ikke til Skattestyrelsen generelle nægtelse af momsfradrag for Selskabet. Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde ift. hvilke indicier, objektive forhold, eller omstændigheder i øvrigt, som ifølge Skattestyrelsen burde have hjemlet en udvidet undersøgelsespligt hos Selskabet. |
2.19 | Skattestyrelsen har ej heller løftet bevisbyrden for, hvorfor Selskabet efter Skattestyrelsens opfattelse skulle have været vidende om svindel hos visse af dets leverandører, ligesom det for Selskabet fortsat er uvist, om der overhovedet er faldet dom eller afgørelse vedr. pågældende momssvindel hos Leverandørselskaberne. |
2.20 | Bilag 4-8 dokumenterer, at Klageren reelt har fået udført arbejde. Dét, at selskaberne benævnt ovenfor ikke har haft orden i deres egne registreringer og indberetninger kan ikke belaste Klageren. |
2.21 | Sidstnævnte er ikke så relevant, eftersom transaktionerne mellem Selskabet og Leverandørselskaberne har været både reelle og korrekte. Hvorvidt Leverandørselskaberne efterfølgende har afregnet moms korrekt, er ikke Selskabets ansvar. |
...”
Af bemærkninger af 23. juni 2022 til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 2. maj 2022, har repræsentanten anført:
”...
1.Påstand
1.1 | Selskabet nedlægger påstand om, at Selskabets momsafregning for 2019 og 2020 forbliver uændret, og at der ikke sker forhøjelse af Selskabets skattepligtige indkomst. |
2.Bemærkninger
2.1 | Selskabet tager indledningsvist skarpt afstand fra Skattestyrelsens antagelse om, at Selskabet skulle have været vidende om svindel, herunder bl.a. momssvindel, fra visse af dets leverandører. Dette er ikke tilfældet. |
2.2 | Ved gennemgang af sagen bemærkes det, at Forslaget overordnet set omhandler selskaberne [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2], [virksomhed3] ApS med CVR-nr. [...3], [virksomhed10] ApS med CVR-nr. [...4], [virksomhed11] ApS med CVR-nr. [...5] og [virksomhed12] ApS med CVR-nr. [...6] (Herefter ”Leverandørselskaberne”) |
2.3 | Det bemærkes endvidere, at der i Skattestyrelsens Forslag ikke forelægger én eneste form for dokumentation for Skattestyrelsens nedlagte synspunkt om, at Selskabet vidste, at der angiveligt blev bedrevet svindel fra pågældende Leverandørselskaber. |
2.4 | Skattestyrelsen ses ikke at have hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at Selskabet har været vidende om potentiel svindel, så sagen beror af samme årsag på en vurdering af hvad Selskabet med rette burde have vidst, eller undersøgt nærmere grundet mistænkelige objektive forhold eller indicier. |
2.5 | Skattestyrelsen opfordres (a) til at redegøre for hvilke mistænkelige objektive forhold eller indicier der efter Skattestyrelsens vurdering lægger til grund for påstand om, at Selskabet burde have vidst, at Leverandørselskaberne angiveligt foretog bl.a. momssvindel. Det skal bemærkes, at der ikke forelægger oplysninger om, hvorvidt pågældende selskaber er dømt for disse forhold. Allerede på den baggrund ses Skattestyrelsens Forslag ikke at være korrekt, idet Skattestyrelsen Forslag blot er en forlængelse af mistanken mod Leverandørselskaberne. |
2.6 | Det gøres gældende, at Selskabet har modtaget reelle ydelser for samtlige fakturaer udstedt til Selskabet af pågældende Leverandørselskaber. |
2.7 | Skattestyrelsen opfordres (b) derfor til at oplyse i hvor høj grad Leverandørselskabernes fakturerede ydelser anses at have været uden reelt indhold og ikke udtryk for faktisk leverede ydelser som det formuleres på side 21 i Forslaget. Skattestyrelsen kan passende komme med et %-vis estimat. Hvad angår Skattestyrelsens bemærkninger vedrørende Selskabets undersøgelsespligt, så påhviler der naturligvis ikke Selskabet, eller selskaber i øvrigt, at foretage jævnlige tjek af leverandørers til- eller afmelding for moms |
2.8 | Det er alene pågældende virksomheds pligt at sørge for korrekt registrering jf. momslovens § 47, stk. 1. Kontrol af korrekt momsregistrering er Skattestyrelsens opgave, hvilket vi vender tilbage til senere i denne skrivelse. |
2.9 | Det skal desuden bemærkes, at det er normalt inden for byggebranchen, at man benytter mange forskellige underleverandører på sine byggeprojekter. I nogle tilfælde forelægger der skriftudveksling forud for aftalerne med underleverandørerne, men i de fleste tilfælde ringer hovedentreprenøren blot til underleverandøren, som derefter sender mandskab ud til pladsen. Derefter afleverer mandskabet timesedler for det udførte arbejde, og på den baggrund sker der fakturering. Selskabet er naturligvis i besiddelse af disse timesedler, og disse kan blive eftersendt. I de sager hvor der forelægger forudgående dialog med underleverandøren, vil denne også blive eftersendt. Kontrolsporet anses derfor at være intakt. |
3.Praksis
3.1 | I det efterfølgende vil retspraksis i lignende sager bliver gennemgået. Nogle af disse har Skattestyrelsen selv refereret til i sit Forslag, andre er medtaget grundet deres relevans set ift. pågældende sag. Det er undertegnedes opfattelse, at Skattestyrelsen har anvendt retspraksis forkert, og at retstilstanden ses at være ganske anderledes end det i Forslaget fremlagte. |
3.2 | Skattestyrelsen har lagt EU-dommen C-439/04 og C-440/04 (fra 2006) og C-80/11 (fra 2012) til grund for Forslagets ift. undersøgelsespligt. Anvendelsen af dommenes præmisser ses at være forkerte i Skattestyrelsens Forslag, idet samme domme faktisk taler til Selskabets fordel. |
C-439/04 og C-440/04 Axel Kittel og Recolta (2006) | |
3.3 | Dommen vedlægges i Bilag 1. |
3.4 | Skattestyrelsen anvender dommens præmis 59 til støtte for Selskabets undersøgelsespligt. Præmissen er følgende: ... |
3.5 | Til stor forskel fra den pågældende sag, så forelægger der ifølge Forslaget ikke oplysninger om, at der skulle være afsagt dom for momssvindel mod Leverandørselskaberne endnu. Dernæst fremgår det tydeligt af præmis 59 at det er en forudsætning at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved sin erhvervelse af et gode deltog i en transaktion, der var led i momssvindel. Skattestyrelsen ses fortsat ikke at have godtgjort dette. |
3.6 | Præmis 59 understøtter således ikke Skattestyrelsens Forslag. Allerede derfor er det ikke relevant at kigge på godtgørelse af de objektive momenter, som dog ej heller ses at være opfyldt i denne sag. Dette ses at være udtryk for sagsbehandlingsfejl fra Skattestyrelsens side. |
3.7 | Ser man nærmere på sagen C-439/04 og C-440/04 Axel Kittel og Recolta, så ses det tydeligt, at der er langt mere relevant at se på dommens præmisser 45 til 47, eftersom disse beskriver EU-domstolens afvejning i forholdet mellem Selskabet og Leverandørselskaber. Præmis 45 lyder: ... |
3.8 | EU-domstolen fastlægger i præmis 45 klart og tydeligt, at blot fordi en leverandør snyder med andre transaktioner, så kan dette ikke objektivt lægges Selskabet til last, hvilket er præcis hvad Skattestyrelsen lægger op til i Forslaget. Videre i præmis 46 skriver EU-domstolen: ... |
3.9 | EU-domstolen uddybet i præmis 46, at det ikke forholder sig anderledes, hvis Selskabets transaktioner var omfattet af den svindel som blev begået. Så selvom Skattestyrelsen formår at sandsynliggøre eller bevise at Leverandørselskaberne har anvendt transaktionerne mellem Selskabet og Leverandørselskaberne til svindel, så skal Skattestyrelsen fortsat bevise eller sandsynliggøre, at Selskabet vidste eller burde have vidst dette. Dette er ikke tilfældet i Forslaget, og af samme årsag må forholdet falde tilbage på udgangspunktet. Dette udgangspunkt uddyber EU-domstolen i præmis 47: ... |
3.10 | I præmis 47 fremgår udgangspunktet hvilket er, at momsordningen ikke kan begrænses, medmindre det er bevist eller som minimum sandsynliggjort, at transaktionerne var svigagtige. Skattestyrelsen ses ikke at have løftet denne bevisbyrde. |
3.11 | Dom C-439/04 og C-440/04 Axel Kittel og Recolta (2006) understøtter dermed ikke Skattestyrelsens synspunkter. Snarere tværtimod. |
C-80/11 Mahagében (2012) | |
3.12 | Dommen vedlægges i Bilag 2. |
3.13 | Skattestyrelsen fremhæver dommens præmis 54 og 55, hvilket efter Skattestyrelsens vurdering understøtter synspunktet om, at Selskabet har en udvidet undersøgelsespligt. Præmis 54 lyder: ... |
3.14 | Der ses at være enighed om, at Præmis 54 hjemler, at der kan kræves enhver foranstaltning som med rimelighed kan kræves. Præmis 55 uddyber dette: ... |
3.15 | Præmis 55 er udtryk for retten til på nationalt plan at implementere reglerne i direktivet så de harmonerer med den nationale ret. Det skal dog være nødvendigt. Præmis 55 er meget lidt konkret, hvorfor EU-domstolen da også uddyber forholdet i dommens præmis 59 til 65, som Skattestyrelsen nok burde have medtaget i sit Forslag. Præmis 59 lyder: ... |
3.16 | Præmis 59 forklarer at pågældende foranstaltninger naturligvis bør uddybes, så der kan ske korrekt bedømmelse af, om omstændighederne i det nævnte konkrete tilfælde ses at hjemle kravet til foranstaltninger. Der lægges dermed op til, at der skal foretages en egentlig vurdering, hvilket Skattestyrelsen ikke ses at have foretaget i pågældende sag. Vedrørende denne vurdering udtaler EU-domstolen sig efterfølgende i præmis 60: ... |
3.17 | I præmis 60 fremhæver EU-domstolen indicier, som et væsentligt element, som undertegnet da også har henvist til i punkt 2.5. Der ses ikke at være de fornødne indicier, og alene derfor har Skattestyrelsen ikke foretaget korrekt vurderings- og rimelighedsbedømmelse ift. hvilke foranstaltninger Skattestyrelsen finder, at Selskabet skulle have iagttaget. |
3.18 | Det er således udtryk for fejlfortolkning, når Skattestyrelsen anvender pågældende EU-dom som retningsgivende praksis fra EU-domstolen ift. Forslagets argumentation om påkrævede foranstaltninger hos Selskabet. Dette forstærkes kun yderligere i efterfølgende præmisser 61 og 62, hvor det bliver meget tydeligt, at Skattestyrelsen ikke har begrundet Forslaget tilnærmelsesvist tilfredsstillende: ... |
3.19 | I Forslaget forelægger der ingen indicier, eller objektive momenter, der ud fra en rimelighedsbedømmelse giver Selskabet en særlig udvidet undersøgelsespligt. Det er heller ikke hverken godtgjort eller sandsynliggjort fra Skattestyrelsens side, at der skulle være svindel ift. transaktionerne mellem Selskabet og Leverandørvirksomhederne. |
3.20 | Det må derfor lægges til grund, at Forslaget vil være i direkte strid med retspraksis fra EU-domstole, hvilket naturligvis også er udtryk for sagsbehandlingsfejl fra Skattestyrelsens side. |
3.21 | EU-domstolen afslutter sine præmisser vedrørende kontrol og undersøgelsespligt i præmis 62: ... |
3.22 | EU-domstolen siger i præmis 62 klart og tydeligt, at Skattestyrelsen bærer ansvaret for at kontrollere momsuregelmæssigheder. Ikke Selskabet. |
3.23 | Skattestyrelsen har imidlertid ikke opdaget noget, så hvorfor skulle Selskabet forventes at opdage uregelmæssigheder. Det findes af samme årsag ikke rimeligt, når Skattestyrelsen nu efterfølgende forsøger at flytte eget ansvar over på Selskabet, helt uden belæg. |
3.24 | Som i dommen C-439/04 og C-440/04 Axel Kittel og Recolta ses dommen i C-80/11 Mahagében heller ikke at understøtte Skattestyrelsens synspunkter. |
C-368/09 Pannon | |
3.25 | Dommen vedlægges i Bilag 3. |
3.26 | EU-Dom C-368/09 er også interessant for den pågældende sag. Som anført i dommens præmis 38 kan den nationale lov nemlig ikke nægte momsfradrag blot fordi en faktura der er udstedt, ikke er formel korrekt. EU-domstolen henviser til formålet med momssystemdirektivet, hvor der bl.a. lægges vægt på, at såfremt de materielle krav er opfyldt, kan de formelle krav ikke føre til ugyldighed, og dermed nægtelse af fradrag. |
3.27 | Derudover anføres det i dommens præmis 37, at ... |
3.28 | Dette betyder for denne konkrete sag, at Selskabet umiddelbart har ret til at modtage momsfradrag for alle sagens fakturaer, som objektivt set ikke ses at være fejlbehæftet. |
3.29 | Det fremgår endvidere af præmis 41, at: ... |
3.30 | Præmis 41 begrænser medlemsstaterne i at pålægge yderligere faktureringsforpligtelser end hvad der er rimeligt til at sikre korrekt momsopkrævning og forhindre snyd. |
3.31 | Det fremgår eksplicit af både EU-domC-368/09 og C438/09, at der ikke er hjemmel til at nægte momsfradrag pga. formelle krav når de materielle krav er opfyldt, og at det er væsentligt at man lægger vægt på navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser. |
3.32 | Det gøres derfor gældende, at Leverandørselskabernes manglende indgivelse af moms, samt deres måde at drive forretning på i øvrigt, ikke kan komme Selskabet til skade. |
Sammenfatning | |
3.33 | Selskabet har ud fra ovenstående løftet bevisbyrden for hvorfor der ikke med rette kan ske den i Forslaget angivne ændring af moms samt forhøjelse af Selskabets indtægt. |
3.34 | Det faktum, at Leverandørselskaberne er under mistanke for, i nogle tilfælde at have udstedt proforma fakturaer og begået momssvindel, berettiger ikke til Skattestyrelsen generelle nægtelse af momsfradrag for Selskabet. Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde ift. hvilke indicier, objektive forhold, eller omstændigheder i øvrigt, som ifølge Skattestyrelsen burde have hjemlet en udvidet undersøgelsespligt hos Selskabet. |
3.35 | Skattestyrelsen har ej heller løftet bevisbyrden for, hvorfor Selskabet efter Skattestyrelsens opfattelse skulle have været vidende om svindel hos visse af dets leverandører, ligesom det for Selskabet fortsat er uvist, om der overhovedet er faldet dom eller afgørelse vedr. pågældende momssvindel hos Leverandørselskaberne. |
3.36 | Sidstnævnte er ikke så relevant, eftersom transaktionerne mellem Selskabet og Leverandørselskaberne har været både reelle og korrekte. Hvorvidt Leverandørselskaberne efterfølgende har afregnet moms korrekt, er ikke Selskabets ansvar. |
...”
Retsmøde i Landsskatteretten
Repræsentanten mødte ikke op til retsmødet.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere indlæg, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen gjorde gældende, at selskabet var pålagt en skærpet bevisbyrde på grund af usædvanlige omstændigheder ved selskabets underleverandører. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde, hvorfor der ikke kunne godkendes fradrag for udgifter til underleverandørerne.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt selskabets fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører på i alt 410.854 kr. for perioden 3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020. Det ikke godkendte fradrag for købsmoms skyldes, at Skattestyrelsen har anset fakturaerne fra underleverandørerne for at være fiktive.
Retsgrundlag
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”
Af dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, fremgår følgende:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf det bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
...”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
...”
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.
Der henvises endvidere til Retten i [by14] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.
Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Den konkrete sag
Selskabet har som dokumentation fremlagt 4 fakturaer fra [virksomhed2], 8 fakturaer fra [virksomhed3], 6 fakturaer fra [virksomhed10], 27 fakturaer fra [virksomhed11] og 1 faktura fra [virksomhed12]. Som specifikation til fakturaerne har selskabet fremlagt timesedler fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed10] og [virksomhed11], fremlagt tre entrepriseaftaler indgået med [virksomhed11] og fremlagt mailkorrespondance med [virksomhed12]. Selskabet har endvidere fremlagt bogføring og bankkontoudskrifter for 2019 og 2020.
De fremlagte fakturaer
Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses for at være sket levering mod vederlag fra afgiftspligtige personer.
Der er henset til, at fakturaerne ikke opfylder kravene i dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1. Fakturaerne er sparsomt udført, da omfanget af det udførte arbejde ikke fremgår af fakturaerne, herunder hvem der har udført det fakturerede arbejde eller i hvilken periode. Der er videre henset til, at fakturateksten på fakturaerne fra [virksomhed2] er uforståelige, at der på fakturaerne fra [virksomhed3], [virksomhed10] og [virksomhed12] er anført tidligere adresser som underleverandørerne på faktureringstidspunktet ikke var registreret med, samt at der på fakturaerne fra [virksomhed2] og [virksomhed12] er anført kontonumre, som ikke tilhører underleverandørerne.
De af selskabet fremlagte timesedler fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed10] og [virksomhed11] kan ikke føre til et andet resultat. Der er henset til, at det fremgår af timesedlerne, at der har været flere ansatte til at udføre arbejdet end underleverandørerne har været registreret med, samt at det heller ikke af timesedlerne fremgår hvem, der har udført arbejdet.
Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at selskabet har fremlagt tre entrepriseaftaler indgået med [virksomhed11] vedrørende udførelse af arbejde. Der er lagt vægt, at den ene entrepriseaftale vedrører arbejde udført på [adresse10] i [by15], men at der ikke er fremlagt fakturaer, som beskriver arbejde udført på adressen.
For entrepriseaftalen underskrevet den 16. september 2020 vedrørende arbejde udført på [adresse11] i [by9] er der henset til, at 3 ud af 4 fakturaer, som kan afstemmes til at omhandle entrepriseaftalen er udstedt i juni måned og dermed inden aftalens indgåelse. Den fjerde faktura er udstedt dagen efter entrepriseaftalen er underskrevet. Der er derudover uoverensstemmelser mellem de fire fakturabeløb og den aftalte entreprisesum, som fremgår af aftalen.
Entrepriseaftalen dateret den 8. juni 2020 vedrører badeværelsesrenovering på adressen [adresse12] i [by11]. Af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed11] er fremlagt én faktura, fakturanummer 2020-131, som vedrører udført arbejde på adressen. Ifølge fakturabeskrivelsen vedrører denne udførsel af garage. Der er således ikke overensstemmelse mellem fakturabeskrivelsen og entrepriseaftalen. Retten har derudover henset til, at postnummeret i entrepriseaftalen ikke stemmer overens med den anførte by.
Vedrørende de fremlagte mailkorrespondancer mellem [virksomhed12] og selskabet finder retten, at mailkorrespondancerne er dateret 1 til 2 dage før fakturadatoen, hvorfor korrespondancerne ikke kan anses for at vedrøre den udstedte faktura. Der er lagt vægt på, at det af korrespondancen den 20. juli 2020 fremgår, at der er vedhæftet en faktura, mens den fremlagte faktura er dateret 2 dage efter korrespondancen har fundet sted. Der er endvidere ikke fremlagt timesedler eller en samarbejdsaftale, som kan understøtte den udstedte faktura fra [virksomhed12].
Retten har derudover lagt vægt på, at der foreligger usædvanlige omstændigheder ved alle underleverandørerne, idet flere af underleverandørernes branchekoder og formål ikke stemmer overens med fakturabeskrivelserne, at flere af underleverandørerne ikke har været moms- og arbejdsgiverregistreret eller angivet moms, løn og resultat af virksomhed for den omhandlede periode. Der er endvidere personsammenfald ved [virksomhed3], [virksomhed10] og [virksomhed11], idet [person3] har været registreret som direktør i alle tre selskaber.
På baggrund af underleverandørernes usædvanlige forhold finder retten, at der påhviler selskabet en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der sket levering af ydelser mod vederlag fra afgiftspligtige personer.
Under sagens omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde og har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.
Skattestyrelsen har i opgørelsen over ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører ikke medregnet fakturanummer 290 udstedt den 23. november 2019 fra [virksomhed3]. Købsmoms på fakturaen udgør 5.085 kr. Henset til at selskabet ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde grundet usædvanlige omstændigheder hos [virksomhed3], finder retten, at der heller ikke kan godkendes fradrag for købsmoms for udgiften.
Landsskatteretten forhøjer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt med 5.085 kr.
Øvrige bogførte udgifter
Foruden de fremlagte fakturaer fra [virksomhed11], er der bogført yderligere 4 udgifter, som der ikke fremlagt dokumentation for.
Det fremgår af dagældende momsbekendtgørelses § 82, at registrerede virksomheder som dokumentation for købsmoms skal kunne fremlægge fakturaer.
Henset til, at der ikke er fremlagt fakturaer for udgifterne, finder retten, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms for udgifterne.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og forhøjer det ikke godkendte fradrag for købsmoms med yderligere 5.085 kr. Det samlede ikke godkendte fradrag for købsmoms for perioden 3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020 udgør herefter 415.939 kr.