Kendelse af 15-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 16-02-2024

Journalnr. 22-0111939

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 128.541 kr. for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til en konkret underleverandør, der anses for at være fiktiv.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, blev stiftet den 1. april 2018. Selskabet er ejet og drevet af [person1], der også er direktør i selskabet. Selskabet er registreret under branchekoden 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”. Selskabets formål er at drive konsulent og rådgivningsvirksomhed.

Selskabet har ikke været registreret med ansatte i kontrolperioden.

Selskabet blev momsregistreret den 1. maj 2018.

Selskabet har angivet følgende momstilsvar:

Periode

Salgsmoms

Købsmoms

Momstilsvar

1. halvår 2020

63.901 kr.

37.987 kr.

25.914 kr.

2. halvår 2020

61.449 kr.

77.350 kr.

-14.958 kr.

1. halvår 2021

90.197 kr.

69.676 kr.

20.521 kr.

2. halvår 2021

82.432 kr.

31.605 kr.

50.958 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 128.541 kr. for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandøren [virksomhed2] ApS.

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], er stiftet den 14. juli 2011. [virksomhed2] er registreret under branchekoden 661900 ”Andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling” og bibranchen 783000 ”Anden personaleformidling”. [virksomhed2]’s formål er at drive virksomhed med finansiel rådgivning med tilhørende services og arbejde med fintech og tilhørende services. [virksomhed2] er under konkurs med dekret afsagt den 21. juni 2022.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed2] i den påklagede periode været registreret med følgende antal ansatte:

Periode

Antal ansatte

Årsværk

Januar 2021

2

2

Februar 2021

2

2

Marts 2021

2

2

April 2021

3

3

Maj 2021

2

2

Juni 2021

3

3

Juli 2021

3

3

August 2021

3

3

September 2021

3

3

Oktober 2021

3

3

November 2021

2

2

December 2021

2

2

[virksomhed2] har ikke været registreret med ansatte i 2020.

Der er fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed2] til selskabet, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for:

Fakturadato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

10.08.2020

137

14.790,00 kr.

3.697,50 kr.

18.487,50 kr.

10.08.2020

138

17.045,00 kr.

4.261,25 kr.

21.306,25 kr.

10.08.2020

139

11.030,00 kr.

2.757,50 kr.

13.787,50 kr.

10.08.2020

140

11.480,00 kr.

2.870,00 kr.

14.350,00 kr.

01.09.2020

172

11.990,00 kr.

2.997,50 kr.

14.987,50 kr.

01.09.2020

173

13.155,00 kr.

3.288,75 kr.

16.443,75 kr.

01.09.2020

174

11.930,00 kr.

2.982,50 kr.

14.912,50 kr.

22.10.2020

236

9.785,00 kr.

2.446,25 kr.

12.231,25 kr.

22.10.2020

237

11.990,00 kr.

2.997,50 kr.

14.987,50 kr.

22.10.2020

238

13.965,00 kr.

3.491,25 kr.

17.456,25 kr.

22.10.2020

239

13.795,00 kr.

3.448,75 kr.

17.243,75 kr.

09.11.2020

257

12.475,00 kr.

3.118,75 kr.

15.593,75 kr.

09.11.2020

258

11.070,00 kr.

2.767,50 kr.

13.837,50 kr.

09.11.2020

259

10.525,00 kr.

2.631,25 kr.

13.156,25 kr.

08.12.2020

267

10.145,00 kr.

2.536,25 kr.

12.681,25 kr.

08.12.2020

268

10.355,00 kr.

2.588,75 kr.

12.943,75 kr.

08.12.2020

269

11.990,00 kr.

2.997,50 kr.

14.987,50 kr.

30.12.2020

307

12.815,00 kr.

3.203,75 kr.

16.018,75 kr.

30.12.2020

308

15.710,00 kr.

3.927,50 kr.

19.637,50 kr.

30.12.2020

309

13.965,00 kr.

3.491,25 kr.

17.456,25 kr.

02.02.2021

355

10.540,00 kr.

2.635,00 kr.

13.175,00 kr.

02.02.2021

356

13.895,00 kr.

3.473,75 kr.

17.368,75 kr.

02.02.2021

357

16.275,00 kr.

4.068,75 kr.

20.343,75 kr.

02.02.2021

358

17.675,00 kr.

4.418,75 kr.

22.093,75 kr.

03.02.2021

422

12.535,00 kr.

3.133,75 kr.

15.668,75 kr.

05.04.2021

423

14.170,00 kr.

3.542,50 kr.

17.712,50 kr.

05.04.2021

424

12.620,00 kr.

3.155,00 kr.

15.775,00 kr.

05.04.2021

425

15.495,00 kr.

3.873,75 kr.

19.368,75 kr.

05.04.2021

426

14.715,00 kr.

3.678,75 kr.

18.393,75 kr.

05.04.2021

427

12.025,00 kr.

3.006,25 kr.

15.031,25 kr.

05.04.2021

428

5.580,00 kr.

1.395,00 kr.

6.975,00 kr.

05.05.2021

477

11.290,00 kr.

2.822,50 kr.

14.112,50 kr.

05.05.2021

478

14.950,00 kr.

3.737,50 kr.

18.687,50 kr.

05.05.2021

479

11.990,00 kr.

2.997,50 kr.

14.987,50 kr.

29.05.2021

507

7.155,00 kr.

1.788,75 kr.

8.943,75 kr.

29.05.2021

508

11.255,00 kr.

2.813,75 kr.

14.068,75 kr.

29.05.2021

509

13.625,00 kr.

3.406,25 kr.

17.031,25 kr.

29.05.2021

510

13.315,00 kr.

3.328,75 kr.

16.643,75 kr.

01.07.2021

565

8.175,00 kr.

2.043,75 kr.

10.218,75 kr.

01.07.2021

566

11.445,00 kr.

2.861,25 kr.

14.306,25 kr.

01.07.2021

567

8.850,00 kr.

2.212,50 kr.

11.062,50 kr.

01.07.2021

568

6.585,00 kr.

1.646,25 kr.

8.231,25 kr.

Total

514.165,00 kr.

128.541,25 kr.

642.706,25 kr.

Af fakturaerne fremgår, at de vedrører ”helhedsorienteret mentor med tolk”, ”hjælp til praktik etablering” og ”sekretærbistand”. Af fakturaerne fremgår desuden timeantal, enhedspris og dato. For ”helhedsorienteret mentor med tolk” og ”sekretærbistand” er timeprisen henholdsvis 545 kr. og 225 kr. For praktiketablering er prisen på fakturanr. 137, 138 og 173 2.800 kr. For praktiketablering er prisen i fakturanr. 238, 239, 258, 259, 267, 307 og 309 2.895 kr. For praktiketablering er prisen i fakturanr. 355, 356, 357, 358, 425, 478, 510 og 568 4.595 kr. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at det i forbindelse med kontrol er konstateret, at [virksomhed2] har udstedt fakturaer for i alt 56.000.000 kr. og har angivet 138.360 kr. i salgsmoms. Det er yderligere oplyst, at [virksomhed2] har lavet væsentlige fejlfaktureringer, der ikke er forsøgt korrigeret ved udstedelse af nye fakturaer og kreditnotaer. Samtidig er der udstedt fakturaer, der efterfølgende er krediteret ved kreditnota og samtidig er afregnet til bankkonto. Videre har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed2] har uploadet udgiftsbilag til en fiktiv underleverandør for 13.500.000 kr., der ikke er afregnet i [virksomhed2]’s bankkonto.

Skattestyrelsen har desuden oplyst, at [virksomhed2] i 2021 har indberettet A-indkomst for 662.066 til tre personer, samt at størstedelen af indbetalingerne til [virksomhed2]’s konto overføres videre til udlandet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 128.541 kr. for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandøren [virksomhed2].

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

1. Moms

[...]

1.4 Skattestyrelsens endelige afgørelse

[virksomhed1] ApS har, jf. momslovens § 55 samt momsbekendtgørelsens § 72, pligt til at føre et regnskab over leverancer til og fra selskabet og dette skal, jf. momsbekendtgørelsens § 73 føres, så det kan danne grundlag for Skatteforvaltningens kontrol med afgiftens rigtige beregning.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets bogføring kan lægges til grund for de af selskabet indberettede momsangivelser. Skattestyrelsen godkender herefter selskabets indberettede salgsmoms.

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret, kan fradrage moms for virksomhedens køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Udgifter til [virksomhed2] ApS

Ved gennemgang af selskabets bogføring er det konstateret, at selskabet har bogført udgifter og fratrukket moms vedrørende [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen anser [virksomhed2] ApS for at være en fiktiv virksomhed, der udelukkende har udstedt fiktive fakturaer til brug for uretmæssig moms- og skattefradrag for modtageren af fakturaerne.

På baggrund af forhold gennemgået i punkt 1.1.2.1 er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er rejst begrundet tvivl om, hvorvidt de pågældende fakturaer fra [virksomhed2] ApS dækker over faktisk leverede ydelser.

Der påhviler køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaerne kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, jf. SKM2009.325.ØLR og SKM2017.461.ØLR. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke har løftet denne bevisbyrde.

[virksomhed1] ApS har bogført udgifter til [virksomhed2] ApS på i alt 642.706 kr. inkl. moms. Moms heraf udgør 128.541 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed2] ApS er fiktiv og ikke har leveret de ydelser til [virksomhed1] ApS, som er anført på fakturaerne. Som følge heraf nægter Skattestyrelsen fradrag for moms på i alt 128.541 kr. med henvisning til momslovens § 37, stk. 1 samt SKM2019.231.HR, SKM2019.332.ØLR samt EU-dommene Genius Holding, EN.SA.Srl, Terra Baubedarf-Handel Gmbh samt Bonik.

Fordeling er som følger:

Halvår

Nægtet købsmoms

2020

1. halvår

0

2020

2. halvår

-62.501

2021

1. halvår

-57.276

2021

2. halvår

-8.764

I alt

-128.541

Skattestyrelsen er den 20. november 2023 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling, som indstiller den påklagede afgørelse for ændret, således at forhøjelsen af A-skat og AM-bidrag skærpes. Skattestyrelsen er ligeledes enig i, at klager ikke har løftet den skærpet bevisbyrde for, at den omhandlede underleverandør har leveret momsbelagte ydelser til klager.

Faktuelle forhold

Klager er stiftet den 1. april 2018 af selskabet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], der har [person1] som reel og ultimativ ejer, som ligeledes er registreret som direktør hos klager. [virksomhed3] ApS er fra den 25. april 2019 fusioneret med klager, hvorefter klager er det fortsættende selskab.

Klager er registreret med branchekoden: ’702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse’ og har til formål at drive konsulent og rådgivningsvirksomhed og hermed beslægtet virksomhed.

Klager har i den påklagede periode modtaget 42 fakturaer udstedt af selskabet [virksomhed2] Ap, CVR-nr. [...2] (tidligere [virksomhed4] ApS. Klager har taget fradrag for købsmomsen af de udstedte fakturaer.

Fradrag for købsmoms

Det er klager, som den der ønsker fradrag for købsmoms, der skal dokumentere at betingelserne herfor er opfyldt. Fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1, er betinget af, at der er sket en faktisk leverance af momsbelagte varer eller ydelser, og at disse anvendes til brug for momspligtige aktiviteter. Der henvises til blandt andet til SKM2019.231.HR.

Bevisbyrden skærpes, i tilfælde hvor der foreligger usædvanlige forhold, eller hvor der kan stilles tvivl om fakturaernes realitet. Se blandt andet SKM 2019.332.ØLR, SKM2009.325.ØLR og SKM2017.40.BR.

Skattestyrelsens har ved kontrol af [virksomhed2] ApS vurderet, at selskabet har haft til formål at udstedt fiktive fakturaer til brug for andre virksomheders uretmæssige skatte- og momsfradrag, med efterfølgende tilbageløb af beløbene til brug for fakturamodtagere uden korrekt indberetning til Skattestyrelsen.

Der er blandt andet henset til, at underleverandøren ikke været registreret med ansatte i 2020 og kun har haft få ansatte i 2021. Videre har underleverandøren lavet væsentlige fejlfaktureringer, der ikke er forsøgt korrigeret ved udstedelse af nye fakturaer og kreditnotaer. Samtidig er der udstedt fakturaer, der efterfølgende er krediteret ved kreditnota og samtidig er afregnet til bankkonto. Underleverandøren har ligeledes uploadet udgiftsbilag til en fiktiv underleverandør for 13.500.000 kr. der ikke er afregnet i underleverandørens bankkonto. Der henvises herudover til gennemgangen af underleverandørens forhold i den påklagede afgørelses side 4.

Da [virksomhed2] ApS vurderes at være et fiktivt selskab, er det Skattestyrelsens vurdering, at de fremlagte fakturakopier ikke dækker over reelle leverancer udført af selskabet til klager. Som følge af, at der kan stilles tvivl ved realiteten af de fremlagte fakturakopier, påhviler der klager en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at den pågældende underleverandør faktisk har leveret de på fakturakopierne anførte ydelser.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager alene ved fremlæggelse af de fremlagte fakturakopier har løftet den skærpet bevisbyrde.

Der henses til, at de fremlagte fakturaer alene indeholder sparsomme oplysninger om det anførte arbejde, der på alle fakturaerne er angivet som enten ”helhedsorienteret mentor med tolk”, ”hjælp til praktik etablering” og ”sekretærbistand”. Det er imidlertid ikke udspecificeret, hvem der har udført arbejdet, i hvilken relation ydelsen er købt eller hvor arbejdet er udført. Som følge heraf opfylder fakturaerne ikke kravene om art og omfang i dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.

Fakturaerne er heller ikke understøttet af timesedler eller anden form for støttebilag, ligesom der ikke er fremlagt nogen samarbejdskontrakt, mails eller anden korrespondance med underleverandøren, som omhandler stedet for, omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, eller eventuelle indsigelser om mangler ved arbejdet m.v., som underleverandøren ifølge fakturakopierne skulle have udført.

Henset til disse forhold, finder vi ikke, at klager har løftet den skærpet bevisbyrde for, at de omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.

Som følge heraf finder Skattestyrelsen, at klager ikke har løftet den skærpet bevisbyrde for, at de omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme fradrag for købsmoms på samlet 128.541 kr. for den påklagede periode jf. momslovens § 37, stk. 1 (modsætningsvis).”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet har ret til fradrag for købsmoms med i alt 128.541 kr. for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2021.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”Klagen vedrører punkt 1 (moms), punkt 2 (A-skat og am-bidrag). Punkt 3, 4 og 5 indklages ikke, hvorfor Klager accepterer den af Skattestyrelsen trufne afgørelse på disse punkter.

Klager vender tilbage med fyldestgørende indlæg i sagen efter at have modtaget den relevante aktindsigt. Jeg forbeholder mig retten til at præcisere og fremkomme med yderligere bemærkninger, faktum og påstande.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandøren [virksomhed2] med i alt 128.541 kr. for perioden 1. juli 2020 31. december 2021, herunder om fakturaerne udstedt af [virksomhed2] med rette er anset for at være fiktive.

Retsregler

Af momslovens § 37 fremgår:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Af § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, fremgår:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf det bl.a. fremgår:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

1. a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

...”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

1. a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

...”

Praksis

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2, (nu momssystemdirektivets artikel 168) skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit, (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat, kan anses for et tilsvarende dokument.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i [by1] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og [by2] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Landsskatterettens bemærkninger

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Selskabet har som dokumentation for retten til fradrag for købsmoms fremlagt fakturaer fra [virksomhed2]. I fakturaerne fra [virksomhed2] er der anført sparsomme informationer om det udførte arbejde. Arbejdet på fakturaerne vedrører alle ydelser som ”helhedsorienteret mentor med tolk”, ”hjælp til praktik etablering” og ”sekretærbistand”. Fakturaerne er specificeret med timeantal og enhedspris. Det er imidlertid ikke specificeret, hvem der har udført arbejdet, eller hvor arbejdet er udført. Som følge heraf opfylder fakturaerne ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 4, nr. 5 og nr. 6. Fakturaerne indeholder ikke en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om, hvor arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.

[virksomhed2] har derudover ikke været registreret med ansatte i 2020 og har kun haft få ansatte i 2021. I 2021 har [virksomhed2] indberettet A-indkomst på 662.066 kr. til tre personer. [virksomhed2] har udstedt fakturaer for 56.000.000 kr., men alene indberettet salgsmoms for 138.360 kr. [virksomhed2] har lavet væsentlige fejlfaktureringer, der ikke er forsøgt korrigeret ved udstedelse af nye fakturaer og kreditnotaer. Samtidig er der udstedt fakturaer, der efterfølgende er krediteret ved kreditnota og samtidig er afregnet til bankkonto. [virksomhed2] har uploadet udgiftsbilag til en fiktiv underleverandør for 13.500.000 kr., der ikke er afregnet i [virksomhed2]’s bankkonto. [virksomhed2] er under konkurs.

Under disse konkrete omstændigheder finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Der kan dermed ikke godkendes fradrag for købsmoms i relation til de omhandlende fakturaer.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.