Kendelse af 04-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 10-02-2024

Journalnr. 22-0103351

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 101.196 i 2018 og 100.588 kr. i 2019, i alt 201.784 kr. for perioden fra den 1. juni 2018 til den 30. oktober 2019. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 7. september 2017 af [person1], der også driver selskabet. Selskabet er registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport” og har til formål at drive transportvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet er ejet med 50 % af [person1], og 50 % af [person2] i perioden 7. september 2017 til 31. december 2019.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har selskabet i den påklagede afgiftsperiode været registreret med følgende antal ansatte:

Periode

Antal ansatte

Årsværk

2. kvartal 2018

10-19

5-9

3. kvartal 2018

10-19

5-9

4. kvartal 2018

10-19

10-19

1. kvartal 2019

10-19

5-9

2. kvartal 2019

10-19

5-9

3. kvartal 2019

10-19

5-9

Oktober 2019

17

11

Selskabet er momsregistreret. Selskabet har indberettet moms månedsvis i perioden fra 1. oktober 2017 til 31. december 2019.

Selskabet har angivet følgende i købsmoms for perioden den 1. januar 2018 til den 30. oktober 2019:

Angivet købsmoms i 2018

Angivet købsmoms i 2019

Januar

17.605 kr.

84.665 kr.

Februar

39.495 kr.

80.842 kr.

Marts

23.767 kr.

80.789 kr.

April

32.362 kr.

85.755 kr.

Maj

26.390 kr.

69.525 kr.

Juni

74.015 kr.

53.310 kr.

Juli

85.159 kr.

52.870 kr.

August

80.102 kr.

56.615 kr.

September

101.400 kr.

85.433 kr.

Oktober

114.000 kr.

80.415 kr.

November

114.230 kr.

48.844 kr.

December

126.555 kr.

79.620 kr.

I alt

835.080 kr.

858.683 kr.

Selskabet har haft en omsætning på i alt 6.392.519,83 kr. for indkomståret 2018 og 7.956.839,51 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har den 6. august 2021 anmodet om selskabets regnskabsmateriale og kontoudskrifter, som selskabet har fremsendt til Skattestyrelsen den 29. september 2021. Den 11. marts 2022 har Skattestyrelsen efter gennemgang af selskabets regnskabsmateriale bedt selskabet om yderligere bilag til bogføringskonto 1310 ”Direkte omkostninger” og bogføringskonto 3617 ”mindre anskaffelse”. Selskabet fremsendte den 20. april 2022 de anmodede bilag.

Skattestyrelsen har som følge af selskabet materiale fremsendt forslag til afgørelse af 14. juli 2022 og afgørelse af 2. september 2022 hvor af selskabets momstilsvar er forhøjet med i alt 201.784 kr. for perioden 1. juni 2018 til den 30. oktober 2019.

Følgende indberetninger og ændringer foretaget af Skattestyrelsen fremgår for perioden 1. juni 2018 til den 30. oktober 2019:

2018

2019

Angivet købsmoms

835.080 kr.

858.683 kr.

Ændret købsmoms

733.884 kr.

758.095 kr.

Angivet momstilsvar

668.757 kr.

1.130.516 kr.

Angivelser efter korrektion

769.953 kr.

1.231.104 kr.

Ændret momstilsvar

-101.196 kr.

-100.588 kr.

Skattestyrelsens forhøjelse skyldes nægtelse af fradrag for udgifter for købsmoms for fakturaer udsted af nedenstående underleverandører samt bogføringer af ukendte underleverandører:

Underleverandører

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

2018

2019

[virksomhed2] ApS

85.100,00 kr.

21.275,00 kr.

106.375,00 kr.

X

[virksomhed3] ApS

40.750,00 kr.

10.187,50 kr.

50.937,50 kr.

X

[virksomhed4]

395.118,00 kr.

98.780,00 kr.

493.898,00 kr.

X

X

[virksomhed5]

101.000,00 kr.

25.250,00 kr.

125.250,00 kr.

X

Ukendte underleverandører og udokumenterede udgifter

185.166,38 kr.

46.292,10 kr.

231.458,48 kr.

X

X

I alt

807.134 kr.

201.784,60 kr.

1.007.919 kr.

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 17. marts 2016. [virksomhed2] var registreret under branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering” og havde til formål at drive entreprenørvirksomhed, rådgivning indenfor byggebranchen og dermed forbundet virksomhed. [virksomhed2] blev den 10. marts 2021 opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 25. september 2019.

[virksomhed2] har ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt fakturanr. 184 udstedt den 16. september 2018 fra [virksomhed2], som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaen fremgår med beskrivelsen ”kørsel juli”. Endvidere fremgår pris for faktura 184 herunder 85.100 kr. eksklusive moms, moms udgør 21.275 kr., i alt 106.375 kr.

Af fakturanr. 184 fremgår endvidere teksterne ”593” og ”17/9-18”, skrevet med kuglepen.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har tilkendegivet at have momspligtig omsætning i den periode, hvor fakturaen er udstedt.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at den henviste betalingsinformation fra fakturanr. 184 henviser til en konto som ejes af [virksomhed6] ApS.

Fakturanr. 184 fra [virksomhed2] fremgår uden oplyst antal timer, enhed og timepris.

Der er ikke fremlagt en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed2], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 5. februar 2018. [virksomhed3] var registreret under branchekoden 522920 ”Speditører” og bibrancher 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed3] havde til formål drive speditørvirksomhed, hvor der fragtes varer, samt aktiviteter tilknyttet hertil. [virksomhed3] blev tvangsopløst den 15. april 2020.

[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt fakturanr. 129 udstedt den 30. juli 2018 fra [virksomhed3], som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaen fremgår med beskrivelsen ”Kørsel for perioden 01.07.2018 – 30.07.2018 jf. aftale”, ”Kørsel” og ”Diverse Kørsel” og fremgår med 163 antal timer med stk. pris på 250 kr. Endvidere fremgår pris for faktura 129 herunder 40.750 kr. eksklusive moms, moms udgør 10.187,50 kr., i alt 50.937,50 kr.

Af fakturanr. 129 fremgår endvidere teksterne ”491” og ”30/7-18”, skrevet med kuglepen.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] har angivet moms i 2018, men ikke har aflagt regnskab.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at det ikke har været muligt at få kontakt med [virksomhed3]’ sidste ejer, som er udrejst fra Danmark.

Der er ikke fremlagt en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed3], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

[virksomhed4], CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 1. september 2012. Indehaveren af [virksomhed4] var [person3]. [virksomhed4] var registreret under branchekoden 960900 ”Andre personlige serviceydelser i.a.n.” samt bibranche 471110 ”Købmænd og døgnkiosker” og 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.” [virksomhed4] ophørte den 30. august 2019.

[virksomhed4] har i den angivne periode ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt følgende 6 fakturanr. 2019-01, 2019-02, 2019-03, 2019-04, 2019-05 og 2019-06 fra [virksomhed4] i 2019:

Fakturadato

Fakturanummer

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

-

2019-01

157.768,00 kr.

39.442,00 kr.

197.210,00 kr.

-

2019-02

45.200,00 kr.

11.300,00 kr.

56.500,00 kr.

-

2019-03

31.500,00 kr.

7.875,00 kr.

39.375,00 kr.

-

2019-04

52.400,00 kr.

13.100,00 kr.

65.500,00 kr.

-

2019-05

32.100,00 kr.

8.025,00 kr.

40.125,00 kr.

04.06.2019

2019-06

76.150,00 kr.

19.037,50 kr.

95.187,50 kr.

I alt

395.118,00 kr.

98.779,50 kr.

493.897,50 kr.

Fakturanr. 2019-01, 2019-02, 2019-03, 2019-04 og 2019-05 fra [virksomhed4] fremgår uden fakturadato.

Fakturanr. 2019-01, 2019-02, 2019-03 og 2019-4 fremgår med tekst i form af ”Kurer kørsel”, af fakturanr. 2019-01 og 2019-02 er der endvidere anført tekst i form af ”Udførsel af div. ad. hoq opgaver”. På fakturanr. 2019-05 og 2019-06 er der anført teksten ”[finans1] kørsel”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] ikke har tilkendegivet at have momspligtig omsætning i den periode, hvor fakturaerne er udstedt, at der ikke er aflagt regnskab og, at der ikke har været registreret A-skat og arbejdsmarkedsbidrag siden 28. juni 2017.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at indehaveren af [virksomhed4] til Skattestyrelsen har udtalt, at virksomheden er lukket, at indehaveren ikke husker noget om selskabet, og at der ikke er gemt regnskabsmateriale.

[virksomhed5], CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 15. juli 2019. Stifteren af [virksomhed5] var [person4] og [person3] har været direktør i [virksomhed5]. [virksomhed5] var registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester” samt bibranche 960900 ”Andre personlige serviceydelser i.a.n.”. [virksomhed5] havde til formål at drive kurer- og budkørsel samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed5] blev den 26. juli 2022 opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 27. oktober 2021.

[virksomhed5] har i den angivne periode ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt fakturanr. 2019-04 med forfaldsdato den 15. september 2019 fra [virksomhed5], som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaen fremgår med beskrivelsen ”Kørsel Periode 01-08-2019 – 31-08-2019” og ”Kurer kørsel”. Endvidere fremgår pris for faktura 2019-04 herunder 101.000 kr. eksklusive moms, moms udgør 25.250 kr., i alt 125.250 kr.

Af fakturanr. 2019-04 fremgår endvidere teksterne ”1799” og ”12/9-19”, skrevet med kuglepen.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] ikke har aflagt regnskab og at betalingsinformation på fakturanr. 2019-04 henviser til en bankkonto som ejes af [person3].

Fakturanr. 2019-04 fra [virksomhed5] fremgår uden oplyst antal timer, enhed og timepris.

Der er ikke fremlagt en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed5], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Ukendte underleverandører og mindre anskaffelser

Selskabet har til Skattestyrelsen fremlagt dokumentation for de af selskabets bogføringer på bogføringskonto 3617 ”Mindre anskaffelser” der fremgår med bilagsnr. ”671”,”1066”, ”1399”, ”866” og ”1071” samt bogføringer fra bogføringskonto 1310 med bilagsnr. ”403” og bogføring på bogføringskonto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms” med bilagsnr. ”1772”.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for bogføringerne, på den baggrund, at der ikke af de fremlagte bilag kan vises, hvad der er leveret og hvornår den pågældende ydelse skulle være udført eller et udtryk for et fradragsberettiget køb.

Selskabet har på konto 3617 bogført bilagsnr. 671 den 28. september 2018 med 6.570,40 kr. (˜ 6.570 kr.) ekskl. moms. Moms er bogført på konto 6903 med 1.642,60 kr. (˜ 1.643 kr.).

Selskabet har til bilagsnr. 671 fremlagt dokumentation i form af 2 IKEA-kvitteringer af 6. september 2018 og 8. september 2018, med køb for henholdsvis 410 kr. og 7.698 kr., heraf i alt 8.108 kr. Ifølge kvitteringerne er der købt ”TERJE klsrol hvid”, ”HALTG N låg”, ”ISTAD N plastpos grå”, ”SKUBB kas”, ”dyb tall” og ”skydø 2 skin”. Selskabet har ikke oplyst, hvad købene er anvendt til.

Bilagsnr. 403 fremgår med tekst i form af ”[virksomhed7] ApS”, bogført den 8. juni 2018 på konto 1310 med beløb 79.000 kr. ekskl. moms. Moms er bogført på konto 6903 og udgør 19.750 kr.

Bilagsnr. 1066 og 1071 er bogført den 5. november 2018 og 17. december 2018 på konto 3617 med beløbene 5.359,20 kr. (˜ 5.359 kr.) og 4.879,20 kr. (˜ 4.879 kr.) ekskl. moms. Moms er bogført på konto 6903 med 1.399,80 kr. (˜ 1.340 kr.) og 1.219,80 kr. (˜ 1.220 kr.). Bilagene er bogført med teksten ”[virksomhed8] – mangler bilag”.

Bilagsnr. 1399 er bogført den 8. november 2018 på konto 3617 med teksten ”Udland - [virksomhed9]. Z O.O. – mangler bilag”. Der er bogført 9.448,38 kr. (˜ 9.448 kr.) ekskl. moms. Momsen ses ikke bogført på konto 6903. Skattestyrelsen har opgjort momsen til 2.362 kr.

Bilagsnr. 866 af 3. december 2018 er anført med teksten ”[virksomhed5] – Sony TV” og er bogført med 15.910,40 kr. (˜ 15.910 kr.) ekskl. moms på konto 3617. Moms er bogført på konto 6903 med 3.977,60 kr. (˜ 3.977 kr.).

Bilagsnr. 1772 af 1. oktober 2019 er bogført med 63.999,20 kr. (˜ 63.999 kr.) ekskl. moms på konto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms”. Moms er bogført på konto 6903 ”Indgående (køb) moms” med 15.999,80 kr. (˜ 16.000 kr.). Bilaget er bogført med teksten ”fak [virksomhed5]”.

Selskabet har ikke fremlagt fakturaer for bilagsnr. 403, 1066, 1399, 866, 1071 og 1772.

Samlet udgør de bogførte, afrundede bilag 185.165 kr. ekskl. moms. Moms udgør 46.292 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 201.784 kr. og nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører for perioden fra den 1. juni 2018 til den 30. oktober 2019.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

1.1. De faktiske forhold

Skattestyrelsen kan konstatere, at selskabet har angivet moms månedsvis i perioden 01.10.2017- 31.12.2019, se bilag 1.

Selskabets aktionær [person1] har indsendt regnskabsmateriale og bankkontoudskrifter. Ved gennemgang af selskabets regnskabsmaterialer har vi anmodet nogle bilag til bogføringskonto 1310

Direkte omkostninger.

[virksomhed4]

Vi har modtaget følgende bilag, som er udstedt af underleverandør [virksomhed4].

Bilag
nr.

Faktura
nr.

Bogføringsdato

Perioden fakturaen vedrører

Beskrivelse

Pris u. moms

Købsmoms

I alt

887

2019-01

31.12.2018

01.12.2018-

31.12.2018

Kurer kørsel, udførelse af div. Ad. hoq

opgaver

157.768

39.442

197.210

1121

2019-02

24.01.2019

01.01.2019-

20.01.2019

Kurer kørsel, udførelse af

div. Ad. hoq

opgaver

45.200

11.300

56.500

1313

2019-03

05.03.2019

21.01.2019-

20.02.2019

Kurer kørsel

31.500

7.875

39.375

1425

2019-04

01.04.2019

21.02.2019-

20.03.2019

Kurer kørsel

52.400

13.100

65.500

1518

2019-05

30.04.2019

21.03.2019-

15.04.2019

[finans1] kørsel

32.100

8.025

40.125

1590

2019-06

21.05.2019

16.04.2019-

20.05.2019

[finans1] kørsel

76.150

19.037,5

95.187,5

Fakturaerne indeholder ikke antal timer, enhed og timer pris.

Virksomheden [virksomhed4] cvr nr. [...3], har ikke tilkendegivet at have momspligtig omsætning i den periode, hvor fakturaerne er udstedt. Virksomheden har ikke aflagt regnskab, og har ikke været registeret med indeholdelse af A-skat og am-bidrag siden 28. juni 2017.

Vi har under vores sagsbehandling fået kontakt med virksomhedsindehaveren [person3].

[person3] har oplyst, at virksomheden er lukket, han ikke kan huske noget om [virksomhed1] ApS og ikke har gemt regnskabsmaterialer.

Vi har i forbindelse med kontrol af [virksomhed10] ApS konstateret, at selskabet også har anvendt fakturaer nr. 2019-02 og 2019-04 fra [virksomhed4]. Fakturaen nr. 2019-02 til begge to selskaber vedrører samme periode 01.01.2019-20.01.2019 og samme tekst: Kurer kørsel, udførelse af div. Ad. Hoq opgaver, se vores vedlagte fakturaer i bilag 3.

[virksomhed2] ApS

Vi har modtaget følgende bilag, som er udstedt af underleverandør [virksomhed2] ApS.

Bilag
nr.

Faktura
nr.

Bogføringsdato

Perioden fakturaen vedrører

Antal

Beskrivelse

Pris u. moms

Købsmoms

I alt

593

184

17.09.2018

Juli

1

Kørsel juli

157.768

39.442

197.210

Fakturaen indeholder ikke antal timer, enhed og timer pris.

Selskabet [virksomhed2] ApS cvr nr. [...1], har ikke tilkendegivet at have momspligtig omsætning i den periode, hvor fakturaerne er udstedt. Selskabet har ikke aflagt regnskab siden 31. december 2017, og har ikke været registeret med indeholdelse af A-skat og am-bidrag siden 2016.

Det har under vores sagsbehandling ikke være muligt at få kontakte med selskabets sidste ejer, der er udrejst af Danmark. Virksomheden er opløst den 10. marts 2021 efter konkurs.

Skattestyrelsen har tidligere foretaget kontrol af [virksomhed2] ApS, og har i den forbindelse afgjort, at selskabet ikke har nødvendige ressourcer til at levere nogen arbejdstimer, bygge- eller transportydelser i kontrolperioden 31. august – 8. oktober 2018. Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed2] ApS ikke var registreret for arbejdsgiverpligter, ikke foretog noget køb af arbejdstimer, bygge- eller transportydelser fra underleverandører.

Fakturaen oplyser, at betalingen skal ske til bankkontonummer [...80]. Undersøgelsen af kontoen viser, at kontoen ejes af [virksomhed6] ApS, CVR nr. [...5]. Skattestyrelsen har tidligere foretaget kontrol af [virksomhed6] ApS. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed6] ApS ikke har leveret momspligtige ydelser. Ved vurderingen har Skattestyrelsen lagt vægt på følgende:

[virksomhed6] ApS ikke har været registreret for hverken moms eller arbejdsgiverforpligtelser.
Når der er store indbetalinger på selskabets bankkonto, overføres store beløb til udlandet og andre virksomheder, bl.a. med henvisning til ”Lån faktura” og ”faktura”.
Selskabet ikke er arbejdsgiverregistreret.

[virksomhed3] ApS

Vi har modtaget følgende bilag, som er udstedt af underleverandør [virksomhed3] ApS.

Bilag
nr.

Faktura
nr.

Bogføringsdato

Perioden fakturaen vedrører

Antal

Stk. pris

Beskrivelse

Pris u. moms

Købsmoms

I alt

491

129

30.07.2018

01.07.2018-30.07.2018

163

250

Kørsel Diverse kørsel

40.750

10.187,5

50.937,5

Selskabet [virksomhed3] ApS, cvr nr. [...2], har angivet moms i 2018. Selskabet har ikke aflagt regnskab, og har ikke været registeret med indeholdelse af A-skat og am-bidrag.

Det har under vores sagsbehandling ikke være muligt at få kontakte med selskabets sidste ejer, der er udrejst af Danmark. Selskabet er tvangsopløst den 15. april 2020.

[virksomhed5]

Vi har modtaget følgende bilag, som er udstedt af underleverandør [virksomhed5] ApS.

Bilag
nr.

Faktura
nr.

Bogføringsdato

Perioden fakturaen vedrører

Beskrivelse

Pris u. moms

Købsmoms

I alt

1799

2019-04

15.09.2019

01.08.2019-31.09.2019

Kurer kørsel

101.000

25.250

125.250

Selskabet [virksomhed5] ApS, cvr nr. [...4], har ikke aflagt regnskab, og har første været registeret med indeholdelse af A-skat og am-bidrag fra 1. oktober 2019, men første indberettede løn i december 2019. Selskabet er under konkurs siden den 27. oktober 2021.

Fakturaen indeholder ikke antal timer, enhed og timer pris. Fakturaen oplyser, at betalingen skal ske til bankkontonummer [...80]. Undersøgelsen af bankkontoen viser, at kontoen ikke ejes af selskabet, men ejes af [person3]. Undersøgelsen af selskabets ejer viser, at [person3] ikke ejer selskabet i 2019, men første ejer selskabet fra den 1. august 2020. Selskabet har angivet løn til [person3] i december 2019.

Kurator [person5] er bedt om samarbejdsaftaler og underbilag til fakturaen. Kuratoren har oplyst, at de ikke har modtaget regnskabsmaterialer. De fik oplyst af E-conomic, at alle materialer er blevet slettet.

Vi har også anmodet om bilag til bogføringskonto 3617 Mindre anskaffelser og modtaget følgende bilag. Beløbet på bilaget er ikke overensstemmelse med bogføringsbeløb, og tekst kan ikke aflæses, se vores vedlagte bilag 4.

Bilag
nr.

Bogføringsdato

Beskrivelse

Pris u. moms

Købsmoms

I alt

671

28.09.2018

[virksomhed11] diverse

101.000

25.250

125.250

Vi har ikke modtaget følgende bilag, som vi har anmodet om.

Bilag
nr.

Bogføringsdato

Beskrivelse

Pris u. moms

Købsmoms

I alt

403

08.06.2018

[virksomhed7] ApS

79.000

19.750

98.750

1066

05.11.2018

[virksomhed8] mangler

bilag

5.359

1.340

6.699

1399

08.11.2018

Udland-[virksomhed9] SP. Z.O.O.- mangler bilag

9.448

2.362

11.810

866

03.12.2018

[virksomhed5]-Sony TV

15.910

3.977

19.887

1071

17.12.2018

[virksomhed8] mangler

bilag

4.879

1.220

6.099

1772

01.10.2019

Fak [virksomhed5]

63.999

16.000

79.999

[virksomhed7] ApS

Bilag 403 er bogført med tekst ”[virksomhed7] ApS”. [virksomhed7] ApS, cvr nr. [...6], selskabets formål er ifølge deres registrering at gennemføre bygge projekter, samt hermed beslægtet virksomhed. Selskabet er tvangsopløst, og har ikke aflagt regnskab siden indkomståret 2017. Selskabet har ikke selv tilkendegivet at have momspligtig omsætning i den periode, hvor fakturaerne er udstedt.

Skattestyrelsen har tidligere foretaget kontrol af [virksomhed7] ApS. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed7] ApS ikke har leveret momspligtige ydelser. Ved vurderingen har Skattestyrelsen lagt vægt på følgende:

Ved gennemgang af selskabets bankkonti ses der ikke nogen tegn på drift af virksomhed i form af udgifter til husleje, telefoni, benzin, materialer m.v.
På de pågældende konti er der udelukkende indsætninger samt tømning af samme konto i form af videreførelse af beløb til andre konti eller overførsel til udlandet.
Fakturerer er anset for fiktive af Skattestyrelsen

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi forhøjer selskabets momstilsvar med i alt 201.784 kr. efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Vores samlede opfattelse er, at vi ikke finder, at selskabet alene ved fremlæggelsen af nogle af fakturaerne som vi har bedt om, har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til selskabet, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

[virksomhed4]

Fakturaerne fra [virksomhed4] ses ikke at overholde momslovens fakturakrav jævnfør bekendtgørelse § 57, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret.

Der er vedrørende fakturaerne fra [virksomhed4] endvidere lagt vægt på, at virksomheden ikke har angivet eller betalt moms, A-skat og am-bidrag, at virksomhedsindehaveren [person3] nægter at kende [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS og [virksomhed10] ApS har benyttet samme fakturaer numre med samme periode og lignende tekst fra [virksomhed4]. Disse forhold indikerer samlet, at der ikke er leveret en momspligtig ydelse.

[virksomhed2] ApS

Fakturaerne fra [virksomhed2] ApS ses ikke at overholde momslovens fakturakrav jævnfør bekendtgørelse § 57, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret.

Ved gennemgang af fakturaen er det konstateret, at betalingen skal ske til et bankkontonummer, som ejes af [virksomhed6] ApS, CVR nr. [...5]. Skattestyrelsens tidligere kontrol af [virksomhed2] ApS og [virksomhed6] ApS har afgjort, at begge to selskaber ikke har nødvendige ressourcer til at levere transportydelser.

Der er herved lagt vægt på, at [virksomhed2] ApS er opløst, og det ikke har være muligt at få kontakte med selskabets sidste ejer, der er udrejst af Danmark.

[virksomhed3] ApS

Der er vedrørende fakturaerne fra [virksomhed3] ApS lagt vægt på, at selskabet ikke har aflagt regnskab, og har ikke været registeret med indeholdelse af A-skat og am-bidrag i perioden.

Der er herved også lagt vægt på, at selskabet er opløst, og det ikke har være muligt at få kontakte med selskabets sidste ejer, der er udrejst af Danmark.

[virksomhed5]

Fakturaerne fra [virksomhed5] ses ikke at overholde momslovens fakturakrav jævnfør bekendtgørelse § 57, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Selskabet har første været registeret med indeholdelse af A-skat og am-bidrag den 1. oktober 2019 og indberettede løn for december 2019, men arbejdet vedrører august 2019.

Ved gennemgang af fakturaen er det konstateret, at betalingen skal ske til et bankkontonummer, som ikke ejes af selskabet, men ejes af [person3]. [person3] ejer ikke selskabet, men er indehaver af virksomheden [virksomhed4]. [person3] har nægtet at kende [virksomhed1] ApS. Disse forhold indikerer samlet, at der ikke er leveret en momspligtig ydelse.

Der er endvidere lagt vægt på, at kuratoren i [virksomhed5] ApS har oplyst, at de ikke har modtaget regnskabsmaterialer, og de fik oplyst af E-conomic, at alle materialer er blevet slettet.

De andre bilag

Ved gennemgang af bilag 671 er det konstateret, at bilaget ikke overholder momslovens fakturakrav jævnfør bekendtgørelse §57, idet beløb på bilaget og bogføring ikke kan afstemmes, og tekst ikke kan aflæses.

Der er vedrørende de andre bilag (bilag nr. 403, 866, 1066, 1071, 1399 i indkomståret 2018 og 1772 i indkomståret 2019) endvidere lagt vægt på, at selskabet ikke har fremlagt bilag, der kan vise, hvad, der er leveret og hvornår den pågældende ydelse skulle være udført, eller er et udtryk for et fradragsberettiget køb jævnfør momsloven § 37.

Konklusion vedrørende underleverandører

Der er herved lagt vægt på, at der ikke vedrørende nogen af ovenstående underleverandørerne er fremlagt arbejdssedler eller ført anden bevis for, at ydelserne er udført, eller hvor arbejdet konkret er udført henne. Alle ovenstående underleverandører er enten under konkurs eller opløst, og de fleste af underleverandørers ejer er rejst af Danmark. Næsten alle underleverandører har ikke angivet eller betalt moms, ikke aflagt regnskab, har ikke været registeret med indeholdelse af A-skat og am-bidrag på tidspunktet fakturaerne udstedt.

Det er Skattestyrelsens samlede opfattelse, at fakturaerne udstedt af ovennævnte underleverandørerne er fiktive og proforma oprettet. Det er efter vores opfattelse kun er anvendt med henblik på at kunne give [virksomhed1] ApS et momsmæssige fradrag, og er ikke oprettet fordi, der er leveret en momspligtig ydelse til [virksomhed1] ApS.

Det er ligeledes Skattestyrelsens samlede opfattelse, at fakturaerne der er bogført med bilag nr. 403, 671, 866, 1066, 1071, 1399 i indkomståret 2018 og 1772 i indkomståret 2019 ikke giver anledning til momsmæssige fradrag, idet vi ikke har modtaget de pågældende fakturaer.

Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Se bl.a. EU-dom, C342/87, EU-domC-664/16, SKM 2016.9.BR og SKM2018.542.LSR.

Vi vil derfor ikke godkende momsfradrag for alle nævnte bilag i punkt 1.1., se bilag 1 og vores opgørelse kan ses i bilag 2.

1.5. Endelig konklusion

Vi har ikke modtaget bemærkninger fra jer, hvorfor vores afgørelse er i overensstemmelse med vores fremsendte forslag af 14. juli 2022. Begrundelse henvises til punkt 1.4.

...”

Skattestyrelsen har i høringssvar til Skatteankestyrelsen den 15. november 2023 anført følgende (uddrag):

”...

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og begrundelsen heri, der indstiller den påklagede forhøjelse af klagers momstilsvar, i alt 201.784 kr., stadfæstet.

Klager har ikke fremlagt ny dokumentation under klagesagen, der giver anledning til en ændret vurdering af klagers fradragsret for moms af de omtvistede udgifter til underleverandører.

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har momsfradrag for udgifter til de omhandlede underleverandører. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager.

Det følger af Højesterets dom SKM2019.231HR, at fradrag for købsmoms af leverancer efter momslovens § 37, stk. 1, er betinget af, at leverancerne faktisk er blevet leveret.

For udgifter til underleverandører, hvor der har været fremlagt fakturaer, fastholdes i lighed med redegørelsen i den påklagede afgørelse, at klager ikke har dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til fakturaerne, hvorfor betingelserne for at opnå momsfradrag efter momslovens § 37 ikke er opfyldt.

For udgifter til underleverandører, hvor der ikke har været fremlagt fakturaer, fastholdes, at klager ikke opfylder betingelserne for at opnå momsfradrag efter momslovens § 37 sammenholdt med momsbekendtgørelsens § 82.

Som også redegjort for af Skatteankestyrelsen fastholdes også nægtelsen af moms-fradrag for IKEA-kvitteringer i henhold til bilagsnr. 671.

Som anført af Skatteankestyrelsen var betingelserne for at genoptage en del af perioden efter fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 opfyldt.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar på i alt 201.784 kr. ved nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandører i perioden fra den 1. juni 2018 til den 30. oktober 2019.

Til støtte herfor har selskabets repræsentant den 31. august 2022 anført følgende (uddrag):

”...

3. ANBRINGENDER

...

3.2. MOMS

3.2.1. BEVISBYRDEN FOR DE OMHANDLEDE MOMSFRADRAG ER SP TRUCKS APS’, OG DENNE BEVISBYRDE ER LØFTET

Det fremgår af EU-domstolen i dom af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal, præmis 46, hvilken dom vedrører fortolkning af bl.a. momssystemdirektivets art. 168 og dermed momslovens § 37, at:

”...

I denne sammenhæng skal det for det første fremhæves, at det påhviler den afgiftspligtigeperson, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser,der er fastsat for at opnå dette (jf. i denne retning dom af 18.7.2013, Evita-K, C-78/12, EU:C:2013:486, præmis 37). Skattemyndighederne kan følgelig af den afgiftspligtige person selv kræve de beviser, som de finder nødvendige for at kunne afgøre, om det krævede fradrag skal indrømmes (jf. i denne retning dom af 27.9.2007, Twoh International, C-184/05, EU:C:2007:550, præmis 35).

...”

[virksomhed1] ApS har løftet denne bevisbyrde under faktum vedrørende de omhandlede momsfradrag, herunder i sammenhæng med officialmaksimen under hvilken officialmaksime i overensstemmelse med EU-retspraksis Skattestyrelsen selv kan anmode om supplerende oplysninger, jf. afsnit 3.2.2. nedenfor.

3.2.2. BEVISBYRDEN FOR, AT LEVERING MOD VEDERLAG IKKE FORELIGGER, PÅHVILER SKATTESTYRELSEN, OG DENNE BEVISBYRDE ER IKKE LØFTET

Det fremgår af EU-domstolen i dom af 27. juni 2018, SGI og Valériane vs. Frankrig, præmis 46, hvilken dom vedrører fortolkning af bl.a. momssystemdirektivets art. 168 og dermed momslovens § 37, at:

”...

Henset til de ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at sjette direktivs artikel 17 skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, somdenne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført.

...”

Retsspørgsmålet om levering mod vederlag under momslovens § 4, stk. 1, jf. momssystemdirektivets art. 14, jf. momslovens § 37, er således under Skattstyrelsens bevisbyrde.

Denne bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet.

Den principale påstand skal allerede derfor tages til følge.

3.2.3. MOMSFRADRAG

[virksomhed1] har tilstrækkeligt godtgjort sine momsfradrag i medfør af momslovens § 37, stk. 1.

Den principale påstand skal også derfor og i sig selv tages til følge.

...”

Selskabets repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at der klages over Skattestyrelsens forhøjelser af momstilsvaret og selskabets skattepligtige indkomst.

Selskabets repræsentant har den 20. november 2023 fremsendt yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og anført følgende (uddrag):

”...

Jeg skal hermed fremkomme med bemærkninger til alle 4 sammenholdte sager for henholdsvis [virksomhed1] ApS og [virksomhed10] ApS med Skatteankestyrelsens sagsnr.: 22-0103351, [sag1], [sag2] og [sag3].

Samtlige påstande og anbringender fastholdes sammen med begæringen om retsmøde i samtlige omhandlede sager.

I den forbindelse er begge de omhandlede selskabets ejer klar over, at han meget gerne snarest skal fremkomme med dokumentation m.v. til i første række sin advokat, således at - der som tidligere oplyst over for Skatteankestyrelsen - kan fremkommes med supplerende anbringender og supplerende dokumentation.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for underleverandører med 201.784 kr. for perioden fra den 1. juni 2018 til den 30. oktober 2019. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets fakturaer fra underleverandører for at være fiktive, samt at der ikke er fremlagt fakturaer for nogle af selskabets bogførte udgifter.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Af § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsernes indhold er identisk med nugældende momsbekendtgørelse nr. 2246 af den 30. november 2021, § 57, stk. 1 og § 81, gældende fra den 1. januar 2022.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf det bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

...”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

...”

Retspraksis

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

EU-Domstolen sondrede i sag C-516/14 (Barlis) mellem formelle og materielle krav til fakturaen. Således udtalte EU-Domstolen, at de nationale skattemyndigheder ikke kan afslå at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 226, nr. 6) og 7) i direktiv 2006/112, når myndighederne råder over alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser for at udøve fradragsretten er opfyldt, jf. præmis 43.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i [by1] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Landsskatterettens begrundelse

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5]

Selskabet har som dokumentation fremlagt 9 fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5], kontoudskrifter og bogføring.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.


Retten har henset til, at fakturaerne fra samtlige underleverandører fremgår med sparsomme informationer i form af ”kørsel”, ”Diverse kørsel”, ”Kurer kørsel” og Udførsel af div. ad. hoq opgaver” uden yderligere specifikationer af hvor, hvornår og af hvem. Det er videre lagt vægt på, at samtlige fakturaer ikke indeholder arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, samt at fakturanr. 2019-04 fra [virksomhed5] ikke indeholder betalingsinformation.

Fakturaerne fra [virksomhed4] og [virksomhed5] fremgår identisk i fakturalayout og fremstår endvidere uden fakturadato og med samme beskrivelse i form af ”Kurer kørsel” og periode.

[virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5] har ikke været registreret med ansatte eller få ansatte i perioden for fakturaerne, og selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftaler mellem selskabet og underleverandørerne.

Retten finder ud fra det oplyste, at fakturaerne fra samtlige underleverandører ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Som følge heraf ses fakturaerne ikke at opfylde kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.

Retten har endvidere lagt vægt på, at alle underleverandører er blevet opløst efter konkurs eller opløst, at underleverandørerne er registreret under anden branchekode end selskabet og at flere af underleverandørerne ikke har angivet moms.

Retten finder, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Repræsentantens henvisning til EU-domstolens sag C-516/14Barlis kan ikke føre til et andet resultat. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt understøttende dokumentation til de mangelfulde fakturaer.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt

Ukendte underleverandører og mindre anskaffelser

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 82, at selskabet som dokumentation for den indgående afgift skal være i besiddelse af en faktura.

Landsskatteretten finder på baggrund af, at selskabet ikke har fremlagt fakturaer for bogføringerne med bilagsnr. 403, 1066, 1399, 866, 1071 og 1772, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms for de bogførte udgifter.

Selskabet har til bilagsnr. 671 fremlagt dokumentation i form af 2 [virksomhed11]-kvitteringer af 6. og 8. september 2018. Fremlæggelsen af kvitteringerne dokumenterer ikke, at selskabet er rette omkostningsbærer. Udgiften vedrører varer købt i [virksomhed11], og det ikke nærmere er oplyst hvordan varerne er anvendt i selskabet. Der er videre uoverensstemmelse mellem det bogførte beløb og de fremlagte kvitteringer. Selskabet har derfor ikke godtgjort, at udgiften vedrører selskabet, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms for udgiften.

Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter til bilagsnr. 671, 403, 1066, 1399, 866, 1071 og 1772.

Landsskatteretten stadfæster ligeledes Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Frist efter skatteforvaltningsloven

Skattestyrelsen har ændret selskabet momstilsvar for afgiftsperioden fra den 1. juni 2018 til den 30. oktober 2019 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1. nr. 3 og stk. 2, fremgår følgende:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Skattestyrelsen har ved afgørelsen fundet, at selskabet har handlet mindst groft uagtsomt ved at have anvendt fiktive fakturaer for at opnå momsfradrag i perioden fra den 1. juni 2018 til den 30. oktober 2019.

Henset til at de afviste fakturaer fremgår med sparsomme informationer, uden yderligere specifikationer af hvor, hvornår og af hvem samt at samtlige fakturaer ikke indeholder arten af de leverede yderligere, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, og at fakturanr. 2019-04 fra [virksomhed5] fremgår uden betalingsinformationer tiltræder Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt grundlag. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er dermed opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er der en frist på 6 måneder for varsling af en ekstraordinær genoptagelse. Det er i retspraksis fastslået, at 6-måneders fristen påbegynder, når Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR, der dog vedrører skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen modtog den 20. april 2022 bilag fra selskabet, efter Skattestyrelsens anmodning om yderligere oplysninger, herunder om dokumentation i form af samarbejdsaftaler, timesedler, underbilag m.v., som kunne dokumentere at fakturaerne dækkede over afgiftspligtige leverancer. Selskabet har den 19. juni 2022 oplyst Skattestyrelsen, at der ikke findes samarbejdskontrakt og underbilag, da indehaveren ejer begge virksomheder.

Det er rettens opfattelse, at Skattestyrelsen tidligst den 20. april 2022 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Derfor er det tidsligst fra dette tidspunkt, at fristen på seks måneder løber.

Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 14. juli 2022 og dermed inden der er gået seks måneder fra de er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger. Ansættelsen er dateret den 2. september 2022.

Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen ved varsel af 14. juli 2022 og efterfølgende afgørelse den 2. september 2022 har handlet inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.