|
|
Kendelse af 04-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 02-02-2024
Journalnr. 22-0103350
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 44.000 i 2017, 116.392 kr. i 2018 og 21.312 kr. i 2019, i alt 181.704 kr., for perioden fra den 1. oktober 2017 til den 30. juni 2019. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til underleverandører.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 15. november 2015 af [person1], der også driver selskabet. Selskabet er registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og bibranchen 522990 ”Andre tjenesteydelser i forbindelse med transport”. Selskabet har til formål at drive virksomhed med vejgodstransport ydelser og tjenesteydelser i forbindelse af transport.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har selskabet i den påklagede afgiftsperiode været registreret med følgende antal ansatte:
Periode | Antal ansatte | Årsværk |
4. kvartal 2017 | 5-9 | 2-4 |
1. kvartal 2018 | 10-19 | 5-9 |
2. kvartal 2018 | 5-9 | 5-9 |
3. kvartal 2018 | 10-19 | 5-9 |
4. kvartal 2018 | 5-9 | 2-4 |
1. kvartal 2019 | 5-9 | 5-9 |
2. kvartal 2019 | 5-9 | 2-4 |
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er selskabet momsregistreret, og har indberettet moms kvartalsvis i 2017 og halvårsvis i 2018 og 2019.
Selskaber har haft en omsætning på i alt 995.873,77 kr. i 2017, 4.045.735,93 kr. i 2018 og 3.026.626,77 kr. i 2019.
Skattestyrelsen har den 6. august 2021 anmodet om selskabets regnskabsmateriale og kontoudskrifter, som selskabet har fremsendt til Skattestyrelsen den 27. og 28 september 2021. Den 11. marts 2022 har Skattestyrelsen efter gennemgang af selskabets regnskabsmateriale anmodet selskabet om yderligere bilag til bogføringskonto 1310 ”Direkte omkostninger”. Selskabet indsendte den 9. maj 2022 bilag til bogføringskonto 1310 ”Direkte omkostninger”.
Skattestyrelsen har som følge af selskabet materiale fremsendt forslag til afgørelse af 14. juli 2022 og afgørelse af 2. september 2022 hvor af selskabets momstilsvar er forhøjet med i alt 181.704 kr. for perioden 1. oktober 2017 til 30. juni 2019.
Skattestyrelsens forhøjelse skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for bogførte fakturaer udstedt af nedenstående underleverandører samt bogføringer af ukendte underleverandører:
Underleverandører | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms | 2017 | 2018 | 2019 |
[virksomhed2] | 466.400 kr. | 116.600 kr. | 583.000 kr. | X | X | |
[virksomhed3] | 126.170 kr. | 31.542 kr. | 157.712 kr. | X | X | |
Ukendte underleverandører | 134.250 kr. | 33.562 kr. | 167.812 kr. | X | ||
I alt | 726.820 kr. | 181.704 kr. | 908.524 kr. |
[virksomhed2], CVR-nr. [...1], blev stiftet den 1. februar 2013 af [person1], som også ejer selskabet. [virksomhed2] er registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”.
I 4. kvartal 2017 til og med 2. kvartal 2018 var [virksomhed2] registreret med 2-4 ansatte og har derefter ikke været registreret med ansatte.
For 2017 har selskabet har fremlagt fakturanr. 2017-002 udstedt den 24. november 2017, 2017-003 udstedt den 21. november 2017, 2017-004 udstedt den 21. november 2017 og 2017-008 udstedt den 20. december 2017 fra [virksomhed2], som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaerne fremgår med beskrivelserne ”assistance” og ”assistance efter aftale”. Endvidere fremgår pris for fakturanr. 2017-002, 2017-003 og 2017-004 herunder 40.000 eksklusive moms, moms udgør 10.000 kr., i alt 50.000 kr. Fakturanr. 2017-008 fremgår med pris 56.000 kr. eksklusive moms, moms udgør 14.000 kr., i alt 70.000 kr. Samlet udgør fakturaerne inklusive moms i alt 220.000 kr., moms udgør 44.000 kr.
Overstående fakturaer er bogført på konto 1310 ”Direkte omkostning m/moms”. Bogføring af fakturanr. 2017-002, 2017-003, 2017-004 og 2017-008 er efter angivet beløb på fakturaerne.
På fakturanr. 2017-002, 2017-003, 2017-004 og 2017-008 er der anført tekst med kuglepen ”28”, ”27”, ”26” og ”101”.
Selskaber har ligeledes fremlagt fakturanr. 2018-002 udstedt den 21. februar 2018, 2018-003 udstedt den 21. marts 2018, 2018-004 udstedt den 23. april 2018, 2018-005 udstedt den 23. maj 2018, 2018-006 udstedt den 24. maj 2018, 2018-007 udstedt den 31. maj 2018 og 2018-008 udstedt den 25. september 2018 for 2018 fra [virksomhed2]. Fakturaerne fremgår med beskrivelsen ”assistance” og ”assistance efter aftale”. Fakturaerne er angivet med beløbene 32.000 kr., 44.000 kr., 40.000 kr., 36.000 kr., 18.400 kr., 30.400 kr. og 17.600 kr. eksklusive moms. Moms er angivet med henholdsvis 8.000 kr., 11.000 kr., 10.000 kr., 9.000 kr., 4.600 kr., 7.600 kr. og 4.400 kr. Samlet udgør fakturaerne inklusive moms i alt 273.000 kr., moms udgør 54.600 kr.
Overstående fakturaer er bogført på konto 1310 ”Direkte omkostning m/moms”. Fakturanr. 2018-002 og 2018-003 er bogført sammen med anført tekst ”fakturaer [virksomhed2] jan-marts 18” med beløbene 148.000 kr. eksklusive moms, moms udgør 37.000 kr., i alt 185.000 kr. Ligeledes er fakturanr. 2018-004, 2018-005, 2018-006 og 2018-007 bogført sammen med anført tekst ”fak fra [virksomhed2] – see bilag 475+472+473+474” med beløbene 124.800 kr. eksklusive moms, moms udgør 31.200 kr., i alt 156.000 kr. Fakturanr. 2018-008 er bogført ud fra angivet beløb på fakturaen. Samlet udgør bogført moms 72.600 kr.
På fakturanr. 2018-002, 2018-003, 2018-004, 2018-005, 2018-006, 2018-007 og 2018-008 er der anført tekst med kuglepen ”309”, ”309”, ”475”, ”472”, ”474”, ”473” og ”714”.
Fakturanr. 2017-002, 2017-003, 2017-008, 2018-002, 2018-003, 2018-004, 2018-005, 2018-006, 2018-007 og 2018-008 fremgår betalt via selskabets bankkonto i [finans1]. Tekst for betaling fremgår med fakturaernes udstedte dato.
Fakturaerne fra [virksomhed2] fremgår uden oplyst antal timer, enhed, timepris samt betalingsinformationer.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed2], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.
[virksomhed3], CVR-nr. [...2], blev stiftet den 1. september 2012. Indehaveren af [virksomhed3] var [person2]. [virksomhed3] var registreret under branchekoden 960900 ”Andre personlige serviceydelser i.a.n.” samt bibranchen 471110 ”Købmænd og døgnkiosker” og 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.” [virksomhed3] ophørte den 30. august 2019.
[virksomhed3] har i den angivne periode ikke været registreret med ansatte.
Selskabet har fremlagt fakturanr. 2018-01 for 2018 fra [virksomhed3], som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaen fremgår uden fakturadato. På fakturaen er der påført, at der i perioden 01-11-2018-30-11-2018 er udført arbejde i form af ”Express kørsel” af pris 30.396 kr., ”udførelse af div. Kørselsopgaver” af pris 5.501 kr. og ”Sorteringsarbejde” af pris 5.023 kr., herunder 40.920 kr. eksklusive moms, moms udgør 10.230 kr., i alt 50.150 kr. inklusive moms. Fakturaen har forfaldsdato den 20. december 2018. Af fakturaen fremgår endvidere, at der i alt skal betales 51.150 kr.
Selskabet har endvidere fremlagt fakturanr. 2019-02 udstedt den 24. januar 2019 og 2019-04 udstedt den 30. april 2019 for 2019 fra [virksomhed3], som Skattestyrelsen også har nægtet fradrag for. På fakturaerne er der påført tekst i form af ”Kurer kørsel” og ”Udførelse af div. Ad hoq opgaver”. Det er anført på fakturaerne, at arbejdet er udført i perioden 01-01-2019 - 20-01-2019 på fakturanr. 2019-02 og perioden 21-03-2019 – 15-04-2019 på fakturanr. 2019-04. Af beskrivelse på fakturanr. 2019-02 fremgår pris, herunder 36.500 kr. og 4.700 kr. eksklusive moms, moms udgør 10.300 kr., i alt 51.500 kr. og af fakturanr. 2019-04 fremgår pris, herunder 39.250 kr. og 4.800 kr. eksklusive moms, moms udgør 11.012,50 kr., i alt 55.062,50 kr. Samlet udgør fakturaerne eksklusive moms i alt 85.250 kr., moms udgør 21.312 kr., i alt 106.562 kr. inklusive moms.
Fakturaerne fra [virksomhed3] fremstår uden oplyst antal timer, enhed og timepris.
Overstående fakturaer er bogført på konto 1310 ”Direkte omkostning m/moms”.
Fakturanr. 2018-01, 2019-02 og 2019-04 fremgår betalt via selskabets bankkonto i [finans1].
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ikke har tilkendegivet at have momspligtig omsætning i perioden, hvor fakturaerne er udstedt, at der ikke er aflagt regnskab og, at der ikke har været registreret A-skat og arbejdsmarkedsbidrag siden 28. juni 2017.
Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at indehaveren af [virksomhed3] til Skattestyrelsen har udtalt, at virksomheden er lukket, at indehaveren ikke husker noget om selskabet, og at der ikke er gemt regnskabsmateriale.
Der er ikke fremlagt en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed3], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.
Ukendte underleverandører
Selskabet har ikke fremsendt bilag for bogføringerne med bilagsnr. ”684”, ”932” og ”933” hvoraf bogføringerne fremgår med tekst i form af ”Kørsel faktura [virksomhed4]” med bogføringsdato den 30. juli 2018, ”[virksomhed5] ApS” med bogføringsdato den 25. september 2018 og ”Aconto retur [virksomhed5]” med bogføringsdato den 28. december 2018.
Af bilagsnr. 684 er der bogført 82.250 kr. eksklusive moms, bilagsnr. 932 er bogført med 40.000 kr. eksklusive moms og bilagsnr. 933 er bogført 12.000 kr. eksklusive moms. Moms af beløbene udgør henholdsvis 20.562,50 kr. (25 % af 82.250 kr.), 10.000 kr. (25 % af 40.000 kr.) og 3.000 kr. (25 % af 12.000 kr.). Samlet kan moms for de bogførte beløb opgøres til 33.562,50 kr.
Af selskabets kontoudskrift fremgår bilagsnr. 684 med tekst ”Faktura 130 [virksomhed4]”, bilagsnr. 932 fremgår med tekst ”[virksomhed5] ApS” og bilagsnr. 933 fremgår med tekst ”Aconto retur [virksomhed5]”.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 181.704 kr. i perioden fra den 1. oktober 2017 til den 30. juni 2019. Forhøjelsen skyldes, at selskabet er nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører.
Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):
”...
| 1.4. | Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse |
Vi forhøjer selskabets momstilsvar med i alt 181.704 kr. for perioden 1. oktober 2017 til 30. juni 2019 efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 1.
Vores samlet opfattelse er, at vi ikke finder at selskabet alene ved fremlæggelsen af nogle af fakturaerne som vi har bedt om, har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til selskabet, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.
[virksomhed3] og ukendt underleverandør
Fakturaerne fra [virksomhed3] ses ikke at overholde momslovens fakturakrav jævnfør momsbekendtgørelse §57, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret.
Der er vedrørende fakturaerne fra [virksomhed3] endvidere lagt vægt på, at virksomheden ikke har angivet eller betalt moms, A-skat og am-bidrag. Virksomhedsindehaveren [person2] nægter at kende [virksomhed1] ApS. [virksomhed6] ApS og [virksomhed1] ApS har benyttet samme fakturaer numre med samme periode og lignende tekst fra [virksomhed3]. Disse forhold indikerer samlet, at der ikke er leveret en momspligtig ydelse.
Der er vedrørende de resterne bilag (bilag nr. 684, 932 og 933 i indkomståret 2018) lagt vægt på, at selskabet ikke har fremlagt fakturaer, der kan bevise, hvad og hvornår den pågældende ydelse skulle være udført, eller er et udtryk for et fradragsberettiget køb jævnfør momsloven § 37.
Der er herved lagt vægt på, at der ikke vedrørende nogen af underleverandørerne er fremlagt arbejdssedler eller ført anden bevis for, at ydelserne er udført, eller hvor arbejdet konkret er udført henne.
Det er Skattestyrelsens samlede opfattelse, at fakturaerne udstedt af underleverandøren [virksomhed3] i indkomstårene 2018 og 2019, og fakturaerne med bilag nr. 684, 932 og 933 i indkomståret 2018 udstedt af de ukendte underleverandører er fiktive og proforma oprettet, eller i øvrigt er et udtryk for en fradragsberettiget køb. Det er efter vores opfattelse kun oprettet med henblik på at kunne give [virksomhed1] ApS et momsmæssige fradrag, og er ikke oprettet fordi der er leveret en momspligtig ydelse til [virksomhed1] ApS.
[virksomhed2]
Der er vedrørende fakturaerne fra [virksomhed2] lagt vægt på, at fakturaerne indeholder samme beskrivelse ”assistance” og ikke indeholder antal timer, enhed, timer pris samt nærmere beskrivelse om ydelse. Fakturaerne overholder ikke momslovens fakturakrav jævnfør momsbekendtgørelsens § 57, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret.
Hovedaktionæren har oplyst, at der ikke findes samarbejdsaftaler og underbilag til fakturaerne, da han ejer begge to virksomheder. Den omstændighed, hovedaktionæren ejer 100 % enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] og [virksomhed1] ApS, ændrer ikke momslovens fakturakrav gengivet i momsbekendtgørelsen om de indholdsmæssige oplysninger. Underleverandøren [virksomhed2] har indsendt fakturaer fra [virksomhed7] A/S og årsopgørelse fra Danløn, men har ikke fremlagt skriftlige aftaler, korrespondance, arbejdssedler eller lignende objektiv konstaterbar dokumentation for, at der rent faktisk blev leveret de fakturerede ydelser.
Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Se bl.a. EU-dom, C342/87, EU-domC-664/16, SKM 2016.9.BR og SKM2018.542.LSR.
Vi vil derfor ikke godkende følgende momsfradrag og vores opgørelse kan ses i bilag 1.
Bilag nr. | Faktura nr. | Pris u. moms | Købsmoms |
26 | 2017-004 | 40.000 | 10.000 |
27 | 2017-003 | 40.000 | 10.000 |
28 | 2017-002 | 40.000 | 10.000 |
101 | 2017-008 | 56.000 | 14.000 |
4. kvt. 2017 | 176.000 | 44.000 |
Bilag nr. | Faktura nr. | Pris u. moms | Købsmoms |
309 | 2018-002,003 | 148.000 | 37.000 |
471 | 2018-004,005,006 | 124.800 | 31.200 |
1. halvår 2018 | 272.800 | 68.200 |
Bilag nr. | Faktura nr./Bogføringstekst | Pris u. moms | Købsmoms |
707 | 2018-01 | 40.920 | 10.230 |
714 | 2018-008 | 17.600 | 4.400 |
684 | Kørsel faktura [virksomhed4] | 82.250 | 20.562 |
932 | [virksomhed5] ApS | 40.000 | 10.000 |
933 | Aconto retur [virksomhed5] | 12.000 | 3.000 |
2. halvår 2018 | 192.770 | 48.191 |
Bilag nr. | Faktura nr. | Pris u. moms | Købsmoms |
1154 | 2019-02 | 41.200 | 10.300 |
1155 | 2019-04 | 44.050 | 11.012 |
1. halvår 2019 | 85.250 | 21.312 |
| 1.5. | Endelig konklusion |
Vi har ikke modtaget bemærkninger fra jer, hvorfor vores afgørelse er i overensstemmelse med vores fremsendte forslag af 14. juli 2022. Begrundelse henvises til punkt 1.4.
...”
Skattestyrelsen har i høringssvar til Skatteankestyrelsen den 15. november 2023 anført følgende (uddrag):
”...
Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og begrundelsen heri, der indstiller den påklagede forhøjelse af klagers momstilsvar, i alt 181.704 kr., stadfæstet.
Klager har ikke fremlagt ny dokumentation under klagesagen, der giver anledning til en ændret vurdering af klagers fradragsret for moms af de omtvistede udgifter til underleverandører.
Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har momsfradrag for udgifter til de omhandlede underleverandører. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager.
Det følger af Højesterets dom SKM2019.231HR, at fradrag for købs-moms af leverancer efter momslovens § 37, stk. 1, er betinget af, at leverancerne faktisk er blevet leveret.
For udgifter til underleverandører, hvor der har været fremlagt fakturaer, fastholdes i lighed med redegørelsen i den påklagede afgørelse, at klager ikke har dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til fakturaerne, hvorfor betingelserne for at opnå momsfradrag efter momslovens § 37 ikke er opfyldt.
For udgifter til underleverandører, hvor der ikke har været fremlagt fakturaer, fastholdes, at klager ikke opfylder betingelserne for at opnå momsfradrag efter momslovens § 37 sammenholdt med momsbekendtgørelsens § 82.
Som anført af Skatteankestyrelsen var betingelserne for at genoptage en del af perioden efter fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 opfyldt.
...”
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar på i alt 181.704 kr. ved nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandører i perioden fra den 1. oktober 2017 til den 30. juni 2019 skal nedsættes til 0 kr.
Til støtte herfor har selskabets repræsentant den 1. december 2022 anført følgende (uddrag):
”...
3. ANBRINGENDER
3.2. MOMS
3.2.1. BEVISBYRDEN FOR DE OMHANDLEDE MOMSFRADRAG ER [virksomhed6] APS’, OG DENNE BEVISBYRDE ER LØFTET
Det fremgår af EU-domstolen i dom af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal, præmis 46, hvilken dom vedrører fortolkning af bl.a. momssystemdirektivets art. 168 og dermed momslovens § 37, at:
”...
I denne sammenhæng skal det for det første fremhæves, at det påhviler den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette (jf. i denne retning dom af 18.7.2013, Evita-K, C-78/12, EU:C:2013:486, præmis 37). Skattemyndighederne kan følgelig af den afgiftspligtige person selv kræve de beviser, som de finder nødvendige for at kunne afgøre, om det
krævede fradrag skal indrømmes (jf. i denne retning dom af 27.9.2007, Twoh International, C-184/05, EU:C:2007:550, præmis 35).
...”
[virksomhed1] ApS har løftet denne bevisbyrde under faktum vedrørende de omhandlede momsfradrag,
herunder i sammenhæng med officialmaksimen under hvilken officialmaksime i overensstemmelse med EU-retspraksis Skattestyrelsen selv kan anmode om supplerende oplysninger, jf. afsnit 3.2.3. nedenfor.
3.2.2. BEVISBYRDEN FOR, AT LEVERING MOD VEDERLAG IKKE
FORELIGGER, PÅHVILER SKATTESTYRELSEN, OG DENNE BEVISBYRDE
ER IKKE LØFTET
Det fremgår af EU-domstolen i dom af 27. juni 2018, SGI og Valériane vs. Frankrig, præmis 46, hvilken dom vedrører fortolkning af bl.a. momssystemdirektivets art. 168 og dermed momslovens § 37, at:
”...
Henset til de ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at
sjette direktivs artikel 17 skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en
afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen
angivne moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør,at de transaktioner, som
denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført.
...”
Retsspørgsmålet om levering mod vederlag under momslovens § 4, stk. 1, jf. momssystemdirektivets art. 14, jf. momslovens § 37, er således under Skattestyrelsens bevisbyrde.
Denne bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet.
Den principale påstand skal allerede derfor tages til følge.
3.2.3. MOMSFRADRAG
[virksomhed1] ApS har tilstrækkeligt godtgjort sine momsfradrag i medfør af momslovens § 37, stk. 1.
Den principale påstand skal også derfor og i sig selv tages til følge.
...”
Selskabets repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at der klages over Skattestyrelsens forhøjelser af momstilsvaret og selskabets skattepligtige indkomst.
Selskabets repræsentant har den 20. november 2023 fremsendt yderligere bemærkninger til Skatte-ankestyrelsens indstilling og anført følgende (uddrag):
”...
Jeg skal hermed fremkomme med bemærkninger til alle 4 sammenholdte sager for henholdsvis [virksomhed6] ApS og [virksomhed1] ApS med Skatteankestyrelsens sagsnr.: [sag1], [sag2], 22- 0103350 og [sag3].
Samtlige påstande og anbringender fastholdes sammen med begæringen om retsmøde i samtlige omhandlede sager.
I den forbindelse er begge de omhandlede selskabets ejer klar over, at han meget gerne snarest skal fremkomme med dokumentation m.v. til i første række sin advokat, således at - der som tidligere oplyst over for Skatteankestyrelsen - kan fremkommes med supplerende anbringender og supplerende dokumentation.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for underleverandører med i alt 181.704 kr. for perioden fra den 1. oktober 2017 til og med den 30. juni 2019. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets fakturaer fra underleverandører for at være fiktive, samt at der ikke er fremlagt fakturaer for nogle af selskabets bogførte udgifter.
Retsregler
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”
Af § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, fremgår følgende:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
Bestemmelsernes indhold er identisk med nugældende momsbekendtgørelse nr. 2246 af den 30. november 2021, § 57, stk. 1 og § 81, gældende fra den 1. januar 2022.
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf det bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
...”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
...”
Retspraksis
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
EU-Domstolen sondrede i sag C-516/14 (Barlis) mellem formelle og materielle krav til fakturaen. Således udtalte EU-Domstolen, at de nationale skattemyndigheder ikke kan afslå at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 226, nr. 6) og 7) i direktiv 2006/112, når myndighederne råder over alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser for at udøve fradragsretten er opfyldt, jf. præmis 43.
I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.
Der henvises endvidere til Retten i [by1] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.
Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.
Landsskatterettens begrundelse
Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed2]
Selskabet har som dokumentation fremlagt 14 fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed2], kontoudskrifter og bogføring.
Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.
Retten har henset til, at fakturaerne fra [virksomhed2] fremgår med sparsomme informationer i form af ” assistance” og ” assistance efter aftale” uden yderligere specifikationer af hvor, hvornår og af hvem. Endvidere indeholder fakturaerne ikke betalingsinformation og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at [virksomhed2] har været registreret med få ansatte i perioden for fakturaerne og der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed2].
Fakturaerne fra [virksomhed3] er anført med sparsomme informationer i form ”Express kørsel”, ” ”udførelse af div. Kørselsopgaver”, ” Kurer kørsel” og ” Udførelse af div. Ad hoq opgaver” uden yderligere specifikationer af hvor, hvornår og af hvem. Ydermere indeholder fakturaerne ikke oplysninger om antal timer, enhed, timepris. Retten har desuden lagt vægt på at [virksomhed3] er ophørt, har været registreret under anden branchekode end selskabet, at der ikke har været registreret ansatte i perioden for fakturaerne, og at [virksomhed3] ikke har angivet og betalt moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Som følge heraf ses fakturaerne ikke at opfylde kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6. Fakturaerne indeholder ikke en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.
Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.
Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.
Repræsentantens henvisning til EU-domstolens sag C-516/14Barlis kan ikke føre til et andet resultat. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt understøttende dokumentation til de mangelfulde fakturaer.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Ukendte underleverandører
Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 82, at virksomheden som dokumentation for den indgående afgift skal være i besiddelse af en faktura.
Selskabet har ikke fremlagt fakturaer for bogføring ”684”, ”932” og ”933” med bogføringstekst ” Kørsel faktura [virksomhed4]” med bogføringsdato den 30. juli 2018, ”[virksomhed5] ApS” med bogføringsdato den 25. september 2018 og ”Aconto retur [virksomhed5]” med bogføringsdato den 28. december 2018.
Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter til bogføringerne ”684”, ”932” og ”933”.
Landsskatteretten stadfæster ligeledes Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Frist efter skatteforvaltningsloven
Skattestyrelsen har ændret selskabet momstilsvar for afgiftsperioden fra den 1. oktober 2017 til den 30. juni 2019 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.
Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1. nr. 3 og stk. 2, fremgår følgende:
”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
(...)
3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
(...)
Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”
Skattestyrelsen har ved afgørelsen fundet, at selskabet har handlet mindst groft uagtsomt ved at have anvendt fiktive fakturaer for at opnå momsfradrag i perioden fra den 1. oktober 2017 til og med den 30. juni 2019.
Henset til at de afviste fakturaer fremgår med sparsomme informationer, at fakturaerne udstedt fra [virksomhed2] fremgår uden betalingsinformation og at fakturaerne udstedt af [virksomhed3] ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskriver af arbejdsopgaver, tiltræder Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt grundlag. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er dermed opfyldt.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er der en frist på 6 måneder for varsling af en ekstraordinær genoptagelse. Det er i retspraksis fastslået, at 6-måneders fristen påbegynder, når Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse.
Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR, der dog vedrører skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Skattestyrelsen modtog den 9. maj 2022 bilag fra selskabet, efter Skattestyrelsens anmodning om yderligere oplysninger, herunder om dokumentation i form af samarbejdsaftaler, timesedler, underbilag m.v., som kunne dokumentere at fakturaerne dækkede over afgiftspligtige leverancer. Selskabet har den 19. juni 2022 oplyst Skattestyrelsen, at der ikke findes samarbejdskontrakt og underbilag, da indehaveren ejer begge virksomheder.
Det er rettens opfattelse, at Skattestyrelsen tidligst den 9. maj 2022 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der lå grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Derfor er det tidsligst fra dette tidspunkt, at fristen på seks måneder løber.
Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 14. juli 2022 og dermed inden der er gået seks måneder fra de er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger. Ansættelsen er dateret den 2. september 2022.
Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen ved varsel af 14. juli 2022 og efterfølgende afgørelse den 2. september 2022.har handlet inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.