Kendelse af 11-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 29-04-2023

Journalnr. 22-0098640

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010	55.839 kr.	Nedsættelse	55.839 kr.

Faktiske oplysninger

Klagen skyldes, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har foretage en forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010. Forhøjelsen skyldes, at SKAT har nægtet virksomheden fradrag for driftsudgifter vedrørende fakturaer fra én underleverandører.

SKAT har i samme afgørelse forhøjet indehaverens skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2010. Denne del af SKATs afgørelse er også påklaget, og behandles i en særskilt, men sammenholdt sag med sagsnr.: [sag1]. Det bemærkes, at SKAT – begrundet i forældelse – ikke har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009.

Virksomhedens indehaver har ifølge oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) i perioden 1. august 2008 til 31. oktober 2011 drevet virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR.NR. [...1]. Virksomheden var registreret under branchekode ”532000 Andre post- og kurertjenester”.

Virksomheden har i den omhandlede periode forestået pakkekørsel for [virksomhed2] A/S. I den forbindelse har virksomheden blandt andre anvendt [virksomhed3] v/[person2], CVR.NR. [...2], som underleverandør.

For indkomståret 2010 har virksomheden ifølge det fremlagte regnskabsmateriale bogført fremmed arbejde med 6.056.978 kr. ekskl. moms svarende til 7.571.223 kr. inkl. moms.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at virksomheden i det væsentligste har betalt underleverandører via bankoverførsler, men at fakturaerne til [virksomhed3] blev betalt kontant.

Ifølge virksomhedens kontospecifikation for indkomståret 2010 er fakturaerne til [virksomhed3] bogført som debiteret på konto 1100 fremmed arbejder og krediteret på konto 1805 skyldige omkostninger, mens momsbeløbene er debiteret på konto 1851 indgående moms.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter har indehaveren fremlagt fakturaer fra [virksomhed3]. Af fakturaerne fremgår, at der er tale om betaling for kørsel, ligesom der er anført en timepris samt medgået tid.

I indkomståret 2010 har SKAT nægtet virksomheden fradrag for følgende fakturaer udstedt af [virksomhed3]:

Dato	Fak. Nr.	Tekst	Beløb m/moms	Moms	Beløb u/moms
31-08-2010	29	[virksomhed3]	140.906,25	28.181,25	112.725,00
30-09-2010	34	[virksomhed3]	138.290,63	27.658,13	110.632,50
Total			279.196,88	55.839,38	223.357,50

[by1] Byret har den 18. april 2018 afsagt dom i en straffesag mod virksomhedens indehaver. I straffesagen blev indehaveren dømt for moms- og skatteunddragelse vedrørende de i denne sag omhandlede fakturaer.

Byretten har i afgørelsen anført følgende begrundelse:

”(...)

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, lægges til grund, at han siden 2003 har drevet transportfirmaet [virksomhed1], og at firmaet benyttede sig af underleverandører, der alle, bortset fra [virksomhed4] og [virksomhed3], blev betalt via bankoverførsler.

Retten finder, at tiltaltes forklaring om, at fakturaerne fra [virksomhed4] og [virksomhed3] blev afleveret personligt under møder med en person fra de pågældende firmaer på en cafe, en parkeringsplads eller på tiltaltes bopæl, hvorefter der skete kontantbetaling, ofte afdragsvis, må tilsidesættes som utroværdig, og at fakturaerne således ikke dækker over noget reelt mellemværende med de pågældende virksomheder. Retten har herved særligt lagt vægt på, at tiltalte ikke har kunnet fremlægge kvitteringer eller anden dokumentation for betalingerne, at fakturaerne fra [virksomhed4] for februar 2009 har højere fakturanumre end fakturaen dateret den 15. marts 2009, og at fakturaerne fra [virksomhed4] og [virksomhed3] er opgjort på baggrund af en fast timepris, mens der ubestridt hos de øvrige underleverandører er opgjort indkørt omsætning, reduceret med udgifter i forbindelse med udlæg opgjort af [virksomhed2]. Herefter, og idet hverken [virksomhed4] eller [virksomhed3] har indsendt momsangivelser, finder retten det udenfor enhver rimelig tvivl bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

(...)”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms på 55.839 kr. for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 for udgifter til [virksomhed3].

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

For 2010 nægter SKAT fradrag for udgifter vedrørende [virksomhed3], idet SKAT anser

fakturaerne for at være uden reelt indhold. SKAT har ud fra det således foreliggende lagt vægt på følgende:

1. Fakturaernes pålydende er opgjort på baggrund i en fast timepris ganget med et antal timer, hvorimod der hos de andre underleverandører er opgjort indkørt omsætning, reduceret med udgifter i forbindelse med udlæg opgjort af [virksomhed2]
2. Udgifterne til underleverandører ses at overstige omsætningen for august og september måned, hvor der er bogført fakturaer fra [virksomhed3]
3. [virksomhed3] ses ikke at have indsendt momsangivelser
4. [virksomhed3]ses ikke at være registreret på nogen ruter hos [virksomhed2]
5. Fakturaerne er ikke betalt via bankoverførsel ligesom de øvrige underleverandører

(...)

SKAT nægter fradrag for fakturaerne skattemæssigt jf. statsskattelovens § 6, litra a, idet SKAT anser fakturaerne for at være uden reelt indhold alene udstedt for at mindske moms og skattebetalinger. Ligeledes nægtes der fradrag for den indgående afgift jf. momslovens § 37, der skal angives for hver momsperiode jf. momslovens § 56.

(...)

1.3. Retsregler og praksis

Statsskattelovens§ 6, litra a

Skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32, stk. 2

Momslovens §§ 37 og 56

(...)

1.5. Afgørelse

SKAT har ikke hørt fra dig. SKAT træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag af 25. april 2013.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har i klagen anført følgende:

”(...)

Jeg vil klager over skattevæsnet afgørelse om forhøjelse af min indkomst for 2009 og 2010, dvs. skat, ambidrag og momsen, idet jeg har dokumentationer nok til at bevise at min indkomst for 2009 og 2010 var mindre end skattevæsnet har bergnet.

Dokumentation, regnskab, kan fremsendes.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 4 fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelse, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

(...)”

Af momslovens § 37 fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden

(...)”

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandører.

Virksomheden har for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 fratrukket købsmoms af udgifter til fremmed arbejde udført af [virksomhed3] v/[person2] på 55.839 kr. svarende til afholdte udgifter på 279.197 kr. inkl. moms.

Som dokumentation har indehaveren fremlagt fakturaer, der efter det oplyste er betalt kontant. Der er imidlertid ikke fremlagt betalingskvitteringer, underleverandørkontrakter, arbejds- eller timesedler eller lignende, der kan henføres til de konkrete fakturaer.

Landsskatteretten har i afgørelsen af den sammenholdte indkomstskattesag (sagsnr.: [sag1]) fundet, at SKAT har været berettiget til at nægte fradrag for udgifterne til fremmed arbejde, idet de fremlagte fakturaer ikke anses for reelle jf. byrettens dom af 18. april 2018.

På denne baggrund finder retten, at SKAT har været berettiget til at nægte fradrag for købsmoms på 55.839 kr. for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.