Kendelse af 14-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 29-04-2023

Journalnr. 22-0091475

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens børne- og ungeydelse til dækning af gæld vedrørende daginstitution samt tilhørende inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har gæld til [by1] Kommune vedrørende daginstitution samt tilhørende inddrivelsesrenter.

Gælden, der blev dækket ved modregningen, er opgjort til 3.681 kr.

Kravene vedrørende daginstitution blev af [by1] Kommune overdraget til inddrivelse henholdsvis 28. december 2021, 30. marts 2022 og 29. maj 2022, og inddrivelsesrenterne er tilskrevet fra henholdsvis 1. januar 2022, 1. april 2022 og 1. juni 2022.

Klagerens børne- og ungeydelse udgjorde 3.681 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens børne- og ungeydelse med 3.681 kr. til dækning af gæld vedrørende daginstitution samt tilhørende inddrivelsesrenter.

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

5.Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse

Gældsstyrelsen fastholder afgørelse om modregning af 14. oktober 2022. Modregning er sket i overensstemmelse med dansk rets almindelige modregningsregler, der hviler på retspraksis og sædvane.

Modregning i Børne- og ungeydelse sker med hjemmel i § 11, stk. 2 i Børne- og ungeydelsesloven. Heri kan der foretages modregning med 100 % i restancer vedrørende dag- og klubtilbud efter dagstilbudsloven.

Det fremgår af SKM2006.406.LSR at modregningen i Børne- og ungeydelse kan ske uden en forudgående vurdering af skyldners økonomiske forhold.

Institution til [by1] Kommune vedrører perioderne oktober 2021, januar og marts 2022 med forfald henholdsvis 1. november 2021, 1. februar 2022 og 1. april 2022. Kravene er modtaget til inddrivelse 28. december 2021, 30 marts og 29. maj 2022 og er omfattet af en 3-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Forældelsen regnes jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, fra det tidligste tidspunkt fordringshaver kan kræve fordringen opfyldt. Den ældste fordring vil således tidligst have ordinær forældelse 1. november 2024.

For fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2021, jf. gældsinddrivelses-lovens § 18 a, stk. 1.

Fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes med en årlig rente svarende til renten i henhold til § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling. Renten udgør pt. 7,55 % pro anno. Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1.

Gældsstyrelsen finder, at modregningen er foretaget med rette.

(...)”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at modregningen skal ophæves og beløbet udbetales.

Som begrundelse herfor har klageren anført følgende:

”(...)

Hej jeg er uenig om afgørelse som er truffet.

Hver 3 mdr i tage min søns værne penge og i bruger dem til gæld, jeg er ikke i arbejder, og jeg er enlig far, min søn har ingen mor i dk, og vi har alt for sværte i forvejen, hver gange jeg skal køb tøj og ting Til ham vi venter den 20 for 3 mdr men i sidste 3 gange i har tage hans penge.håber k kigger på sagen.vi er presset i forvejen og tingene er dyret i forvejen og vi har ikke råd til det.min søn skal ikke betal min gæld.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration af kravet, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven.

Klageren har anført, at han er uden arbejde og enlig far, hvorfor han ikke har råd til, at gælden modregnes ydelser, som skulle være gået til hans søn.

§ 11 i lov om en børne- og ungeydelse (lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022) har følgende ordlyd:

”§ 11.Krav på børne- og ungeydelsen kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 2. I hele den ydelse, som den enkelte er berettiget til at få udbetalt, jf. § 4, kan modregnes den enkelte berettigedes restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og de tidligere gældende §§ 29 og 35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, og skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen. Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav, bortset fra eventuel skyldig børne- og ungeydelse, efter denne lov.”

Der kan efter loven således foretages modregning i krav på børne- og ungeydelse til dækning af gæld vedrørende daginstitution samt tilhørende inddrivelsesrenter.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 9 a, stk. 1, at modregning, der gennemføres af restanceinddrivelsesmyndigheden eller af told- og skatteforvaltningen som fordringshaver, kan ske uden forudgående vurdering af skyldnerens økonomiske forhold. Det forhold, at der ikke forud for afgørelsen om modregning er sket en vurdering af klagerens økonomiske forhold, er således ikke til hinder for gennemførelse af modregning.

Adgangen til modregning i hele børne- og ungeydelsen – mod tidligere i en tredjedel og senere i halvdelen af børne- og ungeydelsen – blev indført ved lov nr. 252 af 30. marts 2011, og der er hverken i loven eller i forarbejderne hertil grundlag for at antage, at modregning er betinget af hverken en forudgående eller en efterfølgende vurdering af skyldnerens eller skyldnerens husstands økonomiske forhold.

De almindelige modregningsbetingelser, hvorefter fordringerne skal være udjævnelige, retskraftige og afviklingsmodne, og der skal foreligge gensidighed, ses ligeledes at være opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster herefter Gældsstyrelsens afgørelse.