|
|
Kendelse af 18-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2023
Journalnr. 22-0091120
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt momsfradrag på 172.263 kr. vedrørende fakturaer fra seks underleverandører for perioden 1. juli 2019 – 31. december 2021.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at virksomhedens indehaver (i det følgende benævnt ”indehaveren”) siden den 11. juli 2018 har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med branchekoden 433410 Malerforretninger.
Virksomheden blev registreret for moms den 11. juli 2018 og var registreret frem til ophør og var kvartalsafregnende frem til 1. januar 2021, hvorefter virksomheden har været halvårsafregnende.
Virksomheden har for de omhandlede afregningsperioder angivet følgende i moms:
Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar |
3. kvartal 2019 | 71.100 kr. | 82.167 kr. | -11.067 kr. |
4. kvartal 2019 | 180.028 kr. | 113.781 kr. | 66.247 kr. |
I alt | 251.128 kr. | 195.948 kr. | 55.180 kr. |
1. kvartal 2020 | 45.585 kr. | 35.568 kr. | 10.017 kr. |
2. kvartal 2020 | 90.537 kr. | 77.634 kr. | 12.093 kr. |
3. kvartal 2020 | 127.532 kr. | 106.160 kr. | 21.372 kr. |
4. kvartal 2020 | 136.600 kr. | 110.148 kr. | 26.452 kr. |
I alt | 400.254 kr. | 329.510 kr. | 70.744 kr. |
1. halvår 2021 | 200.847 kr. | 147.078 kr. | 53.769 kr. |
2. halvår 2021 | 265.492 kr. | 162.047 kr. | 103.445 kr. |
I alt | 466.339 kr. | 309.125 kr. | 157.214 kr. |
Skattestyrelsen har på baggrund af, at virksomhedens samhandel med seks underleverandører foretaget en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale og bankkontoudtog fra [finans1].
Skattestyrelsen har foretaget en forhøjelse af virksomhedens momstilsvar på 197.572 kr. for perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2022, da Skattestyrelsen har ikke har godkendt købsmomsfradrag på 172.263 kr. vedrørende ti fakturaer fra seks underleverandører i afgiftsperioderne i 2019, 2020 og 2021. Endvidere har Skattestyrelsen nedsat købsmomsen yderligere med 25.309 kr. dels pga. af en difference mellem den bogførte købsmoms og den angivne købsmoms i afgiftsperioderne 2020 samt dels pga. manglende dokumentation for udgifter til repræsentation i perioden 1. juli 2019 til 31. marts 2022. Indehaveren har påklaget nedsættelsen af købsmomsen på 172.263 kr. vedrørende underleverandørfakturaerne.
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedens købsmoms for følgende fakturaer til underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7]:
Dato | Fakturanr. | Underleverandør | Tekst | Beløb i kr. inkl. moms | Beløb i kr. ekskl. moms | Moms i kr. |
28.08.2019 | 10605 | [virksomhed2] ApS | Leje af mandskab [adresse1] – Maling af vinduer | 162.500 | 130.000 | 32.500 |
27.09.2019 | 10974 | [virksomhed2] ApS | Pris ifølge aftale Maling af facade [adresse2] | 50.000 | 40.000 | 10.000 |
28.10.2019 | 11310 | [virksomhed2] ApS | Pris ifølge aftale Maling af P-kælder [adresse2] | 125.000 | 100.000 | 25.000 |
31.10.2019 | 151 | [virksomhed3] | [adresse3] Fremsender hermed faktura for udført maler arbejde i henhold til aftale. 1 pris if. aftale | 26.250 | 21.000 | 5.250 |
31.10.2019 | 152 | [virksomhed3] | [adresse3] Fremsender hermed faktura for udført maler arbejde i henhold til aftale. Aconto begæring 2 af entreprisesum 79.400 1 Aconto 2 | 23.750 | 19.000 | 4.750 |
17.12.2019 | 812166 | [virksomhed4] | [adresse3] Leje af mandskab Maling af træværk 2300 m2 | 150.000 | 120.000 | 30.000 |
2019 | 537.500 | 430.000 | 107.500 | |||
04.03.2020 | [...] | [virksomhed5] ApS | Malerarbejde udført på [adresse3] | 75.000 | 60.000 | 15.000 |
30.04.2020 | 1765 | [virksomhed6] ApS | Udført arbejde | 125.000 | 100.000 | 25.000 |
2020 | 200.000 | 160.000 | 40.000 | |||
22.09.2021 | 501 | [virksomhed7] | Maling af vinduer på [adresse4] | 62.038 | 49.630 | 12.408 |
502 | [virksomhed7] | Maling af vinduer på [adresse4] | 61.774 | 49.419 | 12.355 | |
2021 | 123.812 | 99.049 | 24.763 | |||
I alt 2019-2021 | 861.312 | 689.049 | 172.263 |
Virksomheden har bogført udgifterne til underleverandører på konto 1315, ”Fremmedarbejde”.
Virksomhedens indehaver har fremlagt 10 fakturaer vedrørende udgifterne til de ovennævnte seks underleverandører.
I relation til transaktionsspor vedrørende betaling af de fremlagte fakturaer fremgår det af kontoudtog fra [finans1] og [finans2], at betaling af fakturaerne, bortset fra fakturanr. 151 og 152 fra [virksomhed3], er sket ved kontooverførsel.
Virksomheden har ikke fremlagt underbilag til fakturaerne eller samarbejdsaftaler indgået mellem virksomheden og underleverandørerne.
Følgende oplysninger foreligger vedrørende de seks underleverandører:
[virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 8. september 2015 og er opløst efter konkurs den 18. juli 2022. [virksomhed2] var registreret med branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” samt 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”. [virksomhed2]s formål var at drive administrationsvirksomhed.
[virksomhed2] var ikke registeret med ansatte i den påklagede periode.
Virksomheden har fremlagt tre fakturaer vedrørende virksomhedens samhandel med [virksomhed2]. Af fakturaerne fremgår under antal ”1,00” og en samlet pris. Det fremgår ikke hvem der har udført arbejdet.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] var registreret for moms og som arbejdsgiver, men har kun angivet et mindre momstilsvar og har angivet AM-bidrag og A-skat med 0 kr. [virksomhed2] har på trods af opfordring hertil ikke fremsendt regnskabsmateriale til Skattestyrelsen.
Den bankkonto som fremgår af de ovennævnte fakturaer, tilhører ifølge Skattestyrelsen ikke [virksomhed2], men [virksomhed8] A/S, som har overført betalingen til udenlandske selskaber i bl.a. Polen. [virksomhed2] har ikke afholdt almindelige driftsudgifter, og har ikke købt arbejdskraft i udlandet.
Skattestyrelsen har oplyst, at der er afsagt dom over de ansvarlige i selskabet for at medvirke til hvidvask. De dømte har forklaret, at [virksomhed2] var et stråmandsselskab, som ikke havde leveret arbejdskraft, men blot havde udstedt fiktive fakturaer til brug for svig, samt at [virksomhed2]’s eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.
[virksomhed3] med CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 1. september 2018 og er ophørt den 17. marts 2019. [virksomhed3] var registreret med branchekode 433410 ”Malerforretninger”.
[virksomhed3] var ikke registeret med ansatte i den påklagede periode.
Virksomheden har fremlagt to fakturaer vedrørende virksomhedens samhandel med [virksomhed3]. Af fakturaerne fremgår under antal ”1” og en samlet pris. Det fremgår ikke hvem der har udført arbejdet.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] var registreret for moms fra 1. september 2018 til [virksomhed3] fik frataget sin momsregistrering den 18. marts 2019. [virksomhed3] var ikke registreret som arbejdsgiver. [virksomhed3] har på trods af opfordring hertil ikke fremsendt regnskabsmateriale til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har i forbindelse med en kontrol, konstateret, at [virksomhed3]’s ikke var registreret med en adresse, eller havde en NEM-konto, ligesom [virksomhed3]’s ikke var registreret med en bil.
[virksomhed4] med CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 27. september 2019 og er ophørt den 17. februar 2021. [virksomhed3] var registreret med branchekode 783000 ”Anden personaleformidling”.
[virksomhed4] var ikke registeret med ansatte i den påklagede periode.
Virksomheden har fremlagt en faktura vedrørende virksomhedens samhandel med [virksomhed4]. Af fakturaen fremgår under antal ”1” og en samlet pris. Det fremgår ikke hvem der har udført arbejdet.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] var registreret for moms fra 27. september 2019 til [virksomhed4] fik frataget sin momsregistrering den 18. februar 2021. [virksomhed4] ikke var registreret som arbejdsgiver. [virksomhed4] har på trods af opfordring hertil ikke fremsendt regnskabsmateriale til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har i forbindelse med en kontrol, konstateret, at [virksomhed4] har udstedt fakturaer med et beløb svarende til 12.553.087 kr. ekskl. moms i en periode på tre måneder uden at have haft personale til rådighed. Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at de kontonumre som [virksomhed4] har anført på fakturaerne ikke tilhører [virksomhed4]. [virksomhed3]’s ejer [person1], har ifølge Skattestyrelsen, været udsat for identitetstyveri, og der er oprettet flere virksomheder i hans navn.
[virksomhed5] ApS med CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 1. oktober 2019 og er opløst efter konkurs den 16. juli 2021. [virksomhed5] var registreret med branchekode 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelser” og bibranchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed5]’ formål var at drive konsulentvirksomhed, personalerekruttering, servicevirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed.
[virksomhed5] var ikke registeret med ansatte i den påklagede periode.
Virksomheden har fremlagt en faktura vedrørende virksomhedens samhandel med [virksomhed5]. Af fakturaen fremgår blot en samlet pris. Det fremgår ikke hvem der har udført arbejdet.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] var registreret for moms og som arbejdsgiver, men har ikke angivet hverken moms eller AM-bidrag og A-skat. Skattestyrelsen har forgæves forsøgt at komme i kontakt med [virksomhed5].
Den bankkonto som fremgår af de ovennævnte fakturaer, tilhører ifølge Skattestyrelsen ikke [virksomhed5], men [virksomhed8] A/S, som har overført betalingen til udenlandske selskaber i bl.a. Rumænien.
Skattestyrelsen har oplyst, at [by1] Byret i sommeren 2020 har dømt tre personer for at medvirke til hvidvask. Den ene af de dømte har forklaret, at [virksomhed5] var et stråmandsselskab, som udstedte fiktive fakturaer og at [virksomhed5]’ eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.
[virksomhed6] ApS med CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 21. februar 2018 og er opløst efter konkurs den 21. november 2022. [virksomhed6] var registreret med branchekode 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse” og bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment.” [virksomhed6]s formål var at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil.
[virksomhed6] var registeret med fem ansatte i perioden for udskrivelsen af fakturaen.
Virksomheden har fremlagt en faktura vedrørende virksomhedens samhandel med [virksomhed6]. Af fakturaen fremgår under antal ”1,00” og en samlet pris. Det fremgår ikke hvem der har udført arbejdet.
Af fakturaen fremgår, at fakturabeløbet skal betales til en konto i [finans3]. Skattestyrelsen har konstateret, at der sker videreoverførsel herfra til en konto hos [virksomhed9] og igen videreoverførsel til andre konti i Danmark og udlandet. [virksomhed6] har ifølge Skattestyrelsens undersøgelser ikke afholdt udgifter til løn eller underleverandører vedrørende indtægter indgået på ovennævnte konti.
Skattestyrelsen har forgæves forsøgt at komme i kontakt med [virksomhed6], da Skattestyrelsens breve til [virksomhed6] er komme retur med ”ubekendt på adresse”.
[virksomhed7] CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 10. juli 2020. [virksomhed7] er registreret med branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og bibranchekoden 467200 ”Engroshandel med metaller og metalmalme”.
[virksomhed7] var ikke registeret med ansatte i den påklagede periode.
Virksomheden har fremlagt to fakturaer vedrørende virksomhedens samhandel med [virksomhed7]. Af fakturaen fremgår under antal ”1,00” og en samlet pris. Begge fakturaer er udstedt den 22. september 2021. Det fremgår ikke hvem der har udført arbejdet.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] blev momsregistreret den 10. juli 2020 og at [virksomhed7] var registreret som arbejdsgiver fra den 1. januar 2021 til den 12. juli 2021. I 3. kvartal 2021 har virksomheden angivet 0 kr. i moms. Bankkontoen som fremgår af fakturaerne tilhører, ifølge Skattestyrelsen, ikke [virksomhed7] men en person, som ikke ses at have noget med [virksomhed7] at gøre.
Virksomhedens fakturering til kunder
Virksomhedens indehaver har til nærværende klagesag fremlagt et udpluk af fakturaer udstedt af virksomheden i 2019, 2020 og 2021 til diverse kunder.
Af de fremlagte fakturaer fremgår, at virksomheden har udført arbejde på [adresse3]28, [adresse2], [adresse1] og [adresse4] i [by1]. Det udførte arbejde omfatter bl.a. maler- og gipsarbejde samt udleje af lifte m.v.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2021 med 172.263 kr., da Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for virksomhedens købsmoms vedrørende fakturaer fra seks underleverandører.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
(...)
Købsmoms
(...)
Dokumentationen skal gøre det muligt at fastslå om betingelserne for momsfradrag er opfyldt, herunder at der er sket en momspligtig leverance, at virksomheden er rette omkostningsbærer, at ind købet vedrører den momspligtig virksomhed (arten og mængden af det indkøbte), at købet er korrekt belagt med dansk moms, og hvilken momsperiode købet vedrører. Videre skal dokumentationen også gøre det muligt at fastlægge leverandørens identitet, da det er en betingelse for fradrag, at leverandøren er en afgiftspligtig person, jf. momssystemdirektivets artikel 168, litra a og sag C- 664/16, Vadan, præmis 44.
Udgiftsposteringer på et bankkontoudtog er derfor ikke tilstrækkelig som dokumentation for, at der er momsfradrag for en udgift, heller ikke selv om leverandørens identitet kan fastlægges.
Skattestyrelsen kan konstatere, at virksomheden har betalt og bogført fakturaer fra [virksomhed2] ApS, [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7], bilag 2.
Skattestyrelsen har på baggrund af kontrolsager på alle ovenstående selskaber/virksomheder kunne konstatere, at der er tale om en fakturafabrikker eller fiktive virksomheder, se beskrivelse i bilag 3 af de enkelte selskaber/virksomheder.
Skattestyrelsen kan på baggrund af dine bemærkninger konstatere, at du har kontrolleret, at dine underleverandører har haft et gyldigt cvr-nr. og har været momsregistreret. Skattestyrelsen stiller ikke spørgsmålstegn ved, om arbejdet er udført, men anfægter, at fakturaerne ikke indeholder de krævede oplysninger om, hvem, som har udført arbejdet, samt på hvilke dage arbejdet er udført.
Vi gør derfor opmærksom på, at din kontrol af dine underleverandører ikke har været tilstrække- lig, jf. vores 10 råd. Du burde også have fået oplyst, hvilket personer, som dine underleverandører havde sendt ud for at udføre arbejdet.
Da der er rejst tvivl om ovenstående selskaber/virksomheder er reelle, er der pålagt køber en skærpet bevisbyrde for at den ydelse, der er betalt for, rent faktisk er leveret, jævnfør SKM 2009.325.ØLR.
Skattestyrelsen finder ikke, at du har løftet den skærpet bevisbyrde, da du ikke har arbejds-/timesedler fra ovenstående underleverandører, som kan dokumenterer, hvem der har udført arbejdet, samt hvilke dage arbejdet er udført.”
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens indehaver har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens nedsættelse af virksomhedens købsmoms med 172.263 kr. vedrørende fakturaer fra seks underleverandører skal bortfalde.
Indehaveren har som begrundelse for sin påstand anført følgende:
”Min klage drejer sig om den kæmpe regning jeg har modtaget pga manglende oplysninger på fakturaer.
Jeg har vedhæftet samtlige fakturaer som beviser at arbejdet reelt er udført. De fleste af disse fakturaer er udført for [virksomhed10] AS og arbejdstilsynet som man hurtigt kan finde ud af faktuelt er sket. Mange af disse fakturaer er fra starten af mit firmas oprettelse og har muligvis et par mangler. Jeg beder om mulighed for at få specificeret hvilke detaljer der mangler. Jeg har betalt alt den moms jeg skal i forbindelse med disse sager, og bliver nu bedt om at betale dobbelt. Der er bl.a et tilfælde hvor arbejde udført hos arbejdstilsynet på [adresse2], på den ene faktura har leveringsadressen fanøgade da arbejdstilsynet ligger på begge veje. En dum fejl, ja. Men en så dyr fejl? Jeg ved ikke hvad disse firmaer har af urent mel i posen, men jeg ved at jeg har tjekket deres cvr nr. og om de er momsregistreret altid hvilket er det eneste jeg nogensinde er blevet påbudt.”
Landsskatterettens afgørelse
Retten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for virksomhedens udgifter til købsmoms på 172.263 kr. for underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] for perioden fra den 1. juli 2019 til og med den 31. december 2021.
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
(...)”
Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:
”§ 82. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:
”§ 58. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
(...)”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240.
(...)
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
(...)”
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at levering havde fundet sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret.
Der henvises endvidere til Retten i [by2] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.
Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort som SKM2009.325.ØLR, og [by1] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort som SKM2017.40.BR.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Virksomheden har for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2021 angivet købsmoms på 172.263 kr. i forbindelse med fakturerede ydelser fra underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7]. Som dokumentation herfor har virksomheden fremlagt tre fakturaer fra [virksomhed2], to fakturaer fra [virksomhed3] og [virksomhed7] samt én faktura fra [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6].
Landsskatten finder, at der ikke er fremlagt fakturaer eller underliggende bilag, der opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58 vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til, jf. nedenstående.
Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer.
Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om, hvem der har udført arbejdet og konkrete oplysninger om, hvilket arbejdet, der er udført samt konkret hvornår arbejdet er udført. Endvidere er antallet af timer på alle fakturaer oplyst til 1 eller 1,00. Virksomheden har i øvrigt ikke fremlagt underliggende bilag til dokumentation for leverancerne. Der er ikke fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser er leveret af underleverandørerne. Hertil kommer alle underleverandører, bortset fra en, er ophørt eller opløst efter konkurs. Derudover er flere af underleverandørerne registreret med branchekoder og formål, som ikke er relevante for de ydelser, som de skulle have leveret ifølge de fremlagte fakturaer.
Det tillægges også betydning, at virksomheden ikke har fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem virksomheden og de enkelte underleverandører.
Det forhold, at alle fakturaer, bortset fra to, ifølge kontoudtog fra [finans1] og [finans2] er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.
De af virksomheden fremlagte fakturaer til virksomhedens kunder, hvoraf det fremgår, at virksomheden har udført arbejde på konkrete adresser, hvor de pågældende adresser er angivet på fakturaer fra underleverandørerne, kan heller ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer fra påklagede virksomhed til kunderne med angivelse af konkrete adresser ikke dokumenterer, eller på anden måde godtgør, at der er sket levering af de ydelser, som underleverandørfakturaerne henviser til. I relation hertil bemærker retten, at det lægges til grund som ubestridt, at virksomheden i den berørte afgiftsperiode har leveret ydelser til virksomhedens kunder.
Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er sket momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Sammenfattende finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder bag de fremlagte fakturaer sammenholdt med oplysningerne fra Skattestyrelsen, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle.
Indehaverens oplysning om, at han har påset, at underleverandørerne var momsregistrerede, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.