|
|
Kendelse af 16-08-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-09-2023
Journalnr. 22-0088054
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 921.995 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører og udgifter, hvortil der ikke er fremlagt dokumentation for udgiften.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, blev stiftet den 7. september 2017 af [virksomhed2] IVS, CVR-nr. [...1].
[person1] var direktør fra stiftelsesdatoen frem til den 4. januar 2018, hvorefter [person2] tiltrådte direktionen. Selskabet er registreret under branchekoden 532000 "Andre post- og kurertjenester", hvor formålet er at drive virksomhed med kurer- og pakkekørsel samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.
Selskabets legale ejer er [virksomhed3] ApS og den reelle ejer er [person2].
I perioden fra 1. kvartal 2019 til 4. kvartal 2019, var selskabet registreret med 5-10 medarbejdere, fordelt på 5-11 årsværk.
Ifølge den af selskabet fremlagte resultatopgørelse for 2019, omsatte selskabet i 2019 for 11.411.645,42 kr. ekskl. moms, hvoraf selskabet havde direkte omkostninger for 5.839.892,08 kr. ekskl. moms. Selskabets udgifter til underleverandører er bogført på konto 1310 "Direkte omkostninger".
Selskabet har været registreret for moms siden den 1. december 2017 og afregner moms kvartalsvis. Der er angivet følgende momstilsvar for kontrolperioden:
2019
1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | I alt | |
Salgsmoms | 556.830 kr. | 617.230 kr. | 796.046 kr. | 882.805 kr. | 2.852.911 kr. |
Købsmoms | 333.934 kr. | 460.171 kr. | 428.693 kr. | 594.807 kr. | 1.817.605 kr. |
Momstilsvar | 222.896 kr. | 157.059 kr. | 367.353 kr. | 287.998 kr. | 1.035.306 kr. |
Selskabet har aktiviteter med kurerkørsel og lejer i forbindelse hermed biler fra udlejningsfirmaer. Der er bogført udgifter til udlejningsselskaberne [virksomhed4] og [virksomhed5] på konto 3670 "leje/leasing af driftsmidler".
Selskabet har anvendt underleverandører til kurertjenester og har i kontrolperioden bogført udgifter til underleverandørerne [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] [virksomhed9] ApS, [virksomhed10] og [virksomhed11]. Afregning med underleverandørerne sker enten ved betaling af fakturaer eller udstedelse af kreditnotaer.
Kreditnotaerne til underleverandørerne er anført et skyldigt beløb, hvorfra der fratrækkes udgifter til billeje, forsikringer, selvrisiko, brændstofforbrug, fartbøder og administrationsgebyrer.
Skattestyrelsen traf den 22. november 2021 afgørelse om at forhøje selskabets momstilsvar med 1.817.603 kr. Forhøjelsen skyldtes, at Skattestyrelsen havde nægtet selskabet fradrag for bogført købsmoms af udgifter til fremmed arbejde og andre leverandører, idet selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for udgifterne.
Skattestyrelsen modtog den 12. april 2022 en genoptagelsesanmodning fra selskabet. Ved genoptagelsesanmodningen var der vedlagt dele af det manglende regnskabs- og bogføringsmateriale, herunder fakturaer og kreditnotaer fra underleverandørerne.
På baggrund af genoptagelsesanmodningen traf Skattestyrelsen en ny afgørelse den 10. oktober 2022, hvor selskabets momstilsvar blev nedsat med 985.605 kr. Skattestyrelsen fastholdt ændringerne fra afgørelsen af 22. november 2021 vedrørende udgifter til underleverandører og udgifter, hvor der fortsat ikke var blevet fremlagt dokumentation for udgifterne. Skattestyrelsen anså de fremlagte fakturaer og kreditnotaer til underleverandørerne for at være fiktive.
Skattestyrelsen har samlet nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter til fremmed arbejde og andre udgifter, der ikke har været dokumenteret med bilag for i alt 921.995 kr.
Underleverandørudgifter
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for den bogførte købsmoms af udgifter til underleverandørerne i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019.
Ændringerne for underleverandører er fordelt således:
[virksomhed6] | 281.989 kr. |
[virksomhed7] | 243.853 kr. |
[virksomhed8] | 46.121 kr. |
[virksomhed9] | 47.953 kr. |
[virksomhed10] | 59.369 kr. |
[virksomhed11] | 146.565 kr. |
I alt | 825.848 kr. |
Følgende forhold er gældende for underleverandørerne:
[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...2], herefter benævnt [virksomhed6], blev stiftet den 3. september 2014 og blev den 23. september 2019 taget under konkursbehandling. Konkursdekretet blev afsagt den 23. september 2019. [virksomhed6] er registreret under branchekoden 532000 "Andre post- og kurertjenester" og bibrancherne 433200 "tømrer- og bygningssnedkervirksomhed", 811000 "kombinerede serviceydelser" og 467310 "engroshandel med træ, trælast og byggematerialer". Formålet med [virksomhed6] er at drive virksomhed inden for post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.
[person3] var direktør i [virksomhed6] i perioden fra den 9. januar 2018 til den 23. september 2019.
[virksomhed6] har i kontrolperioden ikke været registreret med ansatte.
Skattestyrelsen har for perioden fra 1. kvartal 2019 til og med 2. kvartal 2019 nægtet selskabet fradrag for købsmoms til [virksomhed6] for samlet 281.989 kr.
Der er fremlagt fem fakturaer fra [virksomhed6], der er anført med teksten "Uge XX - YYY timer", hvor XX er et ugenummer og YYY er et givent antal timer. Samtlige fakturaer er anført med en timepris på 290 kr.
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for udgifter til [virksomhed6] for følgende fakturaer
Fakturadato | Fakturanr. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
03-01-2019 | 39030 | 188.210 kr. | 47.053 kr. | 235.263 kr. |
04-02-2019 | 39190 | 235.335 kr. | 58.834 kr. | 294.169 kr. |
04-03-2019 | 39479 | 237.800 kr. | 59.450 kr. | 297.250 kr. |
01-04-2019 | 47682 | 235.335 kr. | 58.834 kr. | 294.169 kr. |
03-05-2019 | 40087 | 231.275 kr. | 57.819 kr. | 289.094 kr. |
I alt | 1.127.955 kr. | 281.989 kr. | 1.409.944 kr. |
Fakturaerne er bogført på konto 1310 "Direkte omkostninger" og konto 6903 "Indgående moms".
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed6] været momsregistreret, men har ikke angivet moms i 2019. [virksomhed6] er desuden blevet nægtet registrering som arbejdsgiver og har ikke indsendt regnskab for 2019. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger tilhører betalingsreferencen på fakturaerne en bankkonto, der ikke tilhører [virksomhed6]. Bankkontoen tilhører betalingsformidleren [virksomhed12] A/S, hvorfra pengene videreføres til udenlandske selskaber.
[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...3], herefter benævnt [virksomhed7], blev stiftet den 8. september 2015 og blev opløst efter konkurs den 18. juli 2022. Konkursdekretet blev afsagt den 19. januar 2021. [virksomhed7] var registreret under branchekoden 821100 "kombinerede administrationsserviceydelser" og bibrancherne 811000 "kombinerede serviceydelser", samt 466300 "engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed".
[virksomhed7]'s direktør var i kontrolperioden [person4], der tiltrådte direktionen den 31. januar 2019.
[virksomhed7] har i kontrolperioden ikke været registreret med medarbejdere.
Skattestyrelsen har for perioden fra 3. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2019 nægtet selskabet fradrag for købsmoms til [virksomhed7] for følgende overførsler:
Bogføringsdato | Bilagsnr. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
30-07-2019 | 544 | 271.150 kr. | 67.788 kr. | 338.938 kr. |
23-09-2019 | 615 | 213.875 kr. | 53.469 kr. | 267.344 kr. |
24-10-2019 | 656 | 266.945 kr. | 66.736 kr. | 333.681 kr. |
19-12-2019 | 707 | 223.445 kr. | 55.861 kr. | 279.306 kr. |
I alt | 975.415 kr. | 243.854 kr. | 1.219.269 kr. | |
*˜ 243.853 kr. |
* af Skattestyrelsen opgjort til 243.853 kr.
Selskabet har bogført udgifter for fire fakturaer til [virksomhed7] på konto 1310 "Direkte omkostninger" og på konto 6903 "Indgående moms".
Selskabet har ikke fremlagt fakturaer for de bogførte udgifter fra [virksomhed7]. Skattestyrelsen har opgjort selskabets samhandel med [virksomhed7] på baggrund af posteringstekster på selskabets bankkonto.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed7] været momsregistreret, men har kun angivet mindre momsbeløb. [virksomhed7] har derudover været registreret som arbejdsgiver, men har angivet A-skat eller AM-bidrag for samlet 0 kr.
To personer er ved separate domme afsagt henholdsvis den 4. juni 2020 og den 3. juli 2020 af [by1] byret, blevet dømt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, ved i perioden fra den 19. juni 2020 til den 20. december 2019 at have hvidvasket penge gennem [virksomhed7].
[virksomhed8], CVR-nr. [...4], herefter benævnt [virksomhed8], blev startet den 1. april 2016 af [person5], som også er virksomhedens fuldt ansvarlige deltager. [virksomhed8] er registreret under branchekoden 432000 "andre post- og kurertjenester" og bibrancherne 439910 "murere", 463890 "specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n." og 433410 "malerforretninger".
[virksomhed8] har ikke været registreret med ansatte i kontrolperioden.
Skattestyrelsen har for perioden fra 1. kvartal 2019 til og med 2. kvartal 2019 nægtet selskabet fradrag for købsmoms til [virksomhed8] for samlet 46.121 kr.
Selskabet har bogført udgifter af fem kreditnotaer på konto 1310 "Direkte omkostninger"og på konto 6903 "Indgående moms".
Selskabet har fremlagt fire kreditnotaer udstedt til [virksomhed8]. Kreditnotaerne til [virksomhed8] indeholder et skyldigt beløb for den kurerservice [virksomhed8] ifølge selskabet har leveret. På visse kreditnotaer, herunder nr. 25 og 30, er der anført modregning for udgifter til erstatning og tøj.
Ifølge Skattestyrelens oplysninger har [virksomhed8] ikke haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at kunne levere ydelserne til selskabet.
[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...5], herefter benævnt [virksomhed9], blev stiftet den 7. januar 2019 af [virksomhed13] ApS, hvor [person6] er direktør og [virksomhed9]'s reelle ejer. [virksomhed9] er registreret under branchekoden 702200 "virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse", hvor formålet er at levere konsulentydelser og hermed beslægtet virksomhed.
[virksomhed9] har ikke været registreret med medarbejdere i kontrolperioden.
Skattestyrelsen har for perioden fra 1. kvartal 2019 til og med 3. kvartal 2019 nægtet selskabet fradrag for købsmoms til [virksomhed9] for i alt 47.953 kr.
Selskabet har bogført udgifter til otte kreditnotaer på konto 1310 "Direkte omkostninger" og konto 6903 "Indgående moms".
Selskabet har fremlagt syv kreditnotaer i tilknytning til [virksomhed9], hvor kreditnotaen til bogføringen med bilags nr. 297 af 24. januar 2019 mangler. Kreditnotaerne til [virksomhed9] indeholder et skyldigt beløb for de ydelser [virksomhed9] ifølge selskabet har leveret. Der er sket modregning af udgifter til forsikring, selvrisiko, brændstofforbrug, fartbøde og administrationsgebyr.
Der er konstateret differencer mellem de beløb, der fremgår af kreditnotaerne og de respektive bogføringer. Differencerne for momsen er opgjort til 11.060 kr.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, har [virksomhed9] ikke haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at kunne levere ydelserne til selskabet.
Kreditnotaen, der er anført som faktura nr. 42 er anført med pålydende momsbeløb på 8.990 kr., men selskabet har bogført 7.778 kr. i købsmoms herfor. Kreditnotaen er udstedt til en enkeltmandsvirksomhed ved navn [virksomhed9], CVR-nr. [...6]. Skattestyrelsen har behandlet den sammen med de øvrige kreditnotaer til [virksomhed9].
Forhold vedrørende underleverandøren [virksomhed9], CVR-nr. [...6] er ikke behandlet yderligere af Skattestyrelsen.
[virksomhed10], CVR-nr. [...7], herefter benævnt [virksomhed10], blev startet en 1. oktober 2015 med [person7] som den fuldt ansvarlige deltager. [virksomhed10] ophørte den 7. oktober 2020 og var registreret under branchekoden 532000 "andre post- og kurertjenester".
[virksomhed10] har ikke været registreret med ansatte i kontrolperioden.
Skattestyrelsen har for perioden fra 1. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2019 nægtet selskabet fradrag for købsmoms til [virksomhed10] for samlet 59.369 kr.
Selskabet har bogført udgifterne til [virksomhed10] på konto 1310 "Direkte omkostninger" og 6903 "Indgående moms".
Selskabet har i tilknytning til bogføringen fremlagt 9 kreditnotaer samt én faktura. På kreditnotaerne fremgår der et skyldigt beløb for den kurerservice [virksomhed10] ifølge selskabet har leveret. Det skyldige beløb er modregnet udgifter til billeje, forsikringer og brændstofforbrug.
Der er konstateret differencer mellem de beløb, der fremgår af kreditnotaerne og de respektive bogføringer. Differencerne for momsen er opgjort til 13.473 kr. Skattestyrelsens ændringer er foretaget på baggrund af bogføringen.
Ifølge Skattestyrelens oplysninger, har [virksomhed10] ikke haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at kunne levere ydelserne til selskabet.
[virksomhed11], CVR-nr. [...8], herefter benævnt [virksomhed11] blev startet den 1. januar 2019 som en enkeltmandsvirksomhed og ophørte den 8. marts 2022. Den fuldt ansvarlige deltager var [person8]. [virksomhed11] var registreret under branchekoden 31890968 "andre post- og kurertjenester".
I december 2019 var [virksomhed11] registreret med 1 medarbejder, fordelt på 0,3 årsværk.
Skattestyrelsen har for perioden fra 1. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2019 nægtet selskabet fradrag for købsmoms til [virksomhed11] for i alt 146.565 kr.
Selskabet har bogført udgifter til [virksomhed11] på konto 1310 "Direkte omkostninger" og 6903 "Indgående moms".
Selskabet har fremlagt 21 kreditnotaer til [virksomhed11]. På kreditnotaerne er det skyldige beløb blevet modregnet med forskellige udgifter, herunder til billeje, forsikringer og brændstofforbrug.
Der er konstateret differencer mellem de beløb, der fremgår af kreditnotaerne og de respektive bogføringer. Differencerne for momsen er opgjort til 30.960 kr. Skattestyrelsens ændringer er foretaget på baggrund af bogføringen.
Datoerne der fremgår af selskabets kreditnotaer til underleverandørerne, er forskudt en måned i forhold til selskabets bogføring. Eksempelvis sker bogføringen i flere tilfælde en måned før den dato, der fremgår af kreditnotaerne. Bogføringerne henviser til de specifikke fakturaer og kreditnotaer, og bogføringsteksten i selskabets bogføring er anført som "[virksomhed9] KN 21", "[virksomhed7] fak 10304" og "[virksomhed8] kn 25".
Der er ikke fremlagt støttebilag i form af samarbejdskontrakter, timesedler, erklæringer, korrespondance eller anden underliggende dokumentation mellem selskabet og underleverandørerne.
Øvrige udgifter
Skattestyrelsen har desuden nægtet selskabet fradrag for købsmoms af følgende udgifter, hvor selskabet ikke har fremlagt dokumentation:
Bogføringsdato | Bilagsnr. | Tekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
04-01-2019 | 282 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 263,48 kr. | 65,87 kr. | 329,35 kr. |
11-01-2019 | 287 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 255,92 kr. | 63,98 kr. | 319,90 kr. |
18-01-2019 | 293 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 239,76 kr. | 59,94 kr. | 299,70 kr. |
22-01-2019 | 294 | Aftale [...90]123 | 28,00 kr. | 7,00 kr. | 35,00 kr. |
25-01-2019 | 299 | Kortpostering [virksomhed14] [by2] 1669 1225 | 221,60 kr. | 55,40 kr. | 277,00 kr. |
01-02-2019 | 311 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 260,76 kr. | 65,19 kr. | 325,95 kr. |
07-02-2019 | 320 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 340,64 kr. | 85,16 kr. | 425,80 kr. |
06-02-2019 | 322 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 318,28 kr. | 79,57 kr. | 397,85 kr. |
21-02-2019 | 329 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 349,08 kr. | 87,27 kr. | 436,35 kr. |
07-03-2019 | 346 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 283,44 kr. | 70,86 kr. | 354,30 kr. |
21-03-2019 | 356 | Debetkort [virksomhed15] | 191,40 kr. | 47,85 kr. | 239,25 kr. |
21-03-2019 | 357 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 450,04 kr. | 112,51 kr. | 562,55 kr. |
31-03-2019 | 507 | af 2019 | 360.000,00 kr. | 90.000,00 kr. | 450.000,00 kr. |
03-04-2019 | 379 | Kortpostering [virksomhed15] | 160,71 kr. | 40,18 kr. | 200,89 kr. |
04-04-2019 | 380 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 381,44 kr. | 95,36 kr. | 476,80 kr. |
11-04-2019 | 383 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 354,64 kr. | 88,66 kr. | 443,30 kr. |
15-04-2019 | 384 | Debetkort [virksomhed15] | 191,40 kr. | 47,85 kr. | 239,25 kr. |
16-04-2019 | 385 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 318,40 kr. | 79,60 kr. | 398,00 kr. |
17-04-2019 | 387 | Debetkort [virksomhed16] B 068 | 576,00 kr. | 144,00 kr. | 720,00 kr. |
23-04-2019 | 390 | Debetkort [adresse1] | 960,00 kr. | 240,00 kr. | 1.200,00 kr. |
23-04-2019 | 391 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 372,12 kr. | 93,03 kr. | 465,15 kr. |
01-05-2019 | 419 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 325,84 kr. | 81,46 kr. | 407,30 kr. |
09-05-2019 | 433 | Debetkort [virksomhed14] [by3] | 159,20 kr. | 39,80 kr. | 199,00 kr. |
09-05-2019 | 434 | Debetkort [virksomhed14] [by2] 1669 | 205,48 kr. | 51,37 kr. | 256,85 kr. |
01-11-2019 | 665 | Udgifter | 2.337,95 kr. | 584,49 kr. | 2.922,44 kr. |
06-11-2019 | 669 | [virksomhed17] | 14.304,40 kr. | 3.576,10 kr. | 17.880,50 kr. |
06-11-2019 | 670 | Bilglas | 256,00 kr. | 64,00 kr. | 320,00 kr. |
14-11-2019 | 680 | [virksomhed14] | 480,78 kr. | 120,20 kr. | 600,98 kr. |
I alt | 384.586,76 kr. | 96.146,69 kr. | 480.733,45 kr. | ||
˜ 384.587 kr. | ˜ 96.147 kr. | ˜ 480.733 kr. |
Udgifterne er bogført på konto 1310 "Direkte omkostninger" og konto 6903 "Indgående moms".
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 10. oktober 2022 fastholdt dele af ændringerne foretaget i Skattestyrelsens tidligere afgørelse af 22. november 2021, hvoraf selskabets momstilsvar er blevet forhøjet med 921.995 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører, samt udgifter, der ikke er fremlagt dokumentation for.
Skattestyrelsen har i afgørelsen anført følgende:
"(...)
I har for 2019 bogført en samlet købsmoms på 1.817.606 kr.
Ifølge bekendtgørelsens § 82 skal I til dokumentation af virksomhedens købsmoms kunne fremlægge fakturaer og afregningsbilag der opfylder kravene i bekendtgørelsens kapitel 12. I har ikke indsendt kopi af fakturaer der er udstedt af [virksomhed6] A/S og [virksomhed7] ApS. Fakturaerne fra de pågældende underleverandører har i større eller mindre grad mangler i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen kapitel 12, hvilket i sig selv gør det umuligt for Skattestyrelsen at afgøre, hvem der er angivet som leverandører, hvad der ifølge fakturaerne er leveret, hvor det skulle være leveret og hvornår det angiveligt er leveret samt i hvilket omfang.
I skal efter momslovens § 74 stk. 4. udlevere regnskabsmateriale til Skattestyrelsen, når Skattestyrelsen anmoder herom. Selskabet har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, idet I ikke har indsendt fakturaer, samarbejdsaftaler, korrespondance, timesedler og lign., der dokumenterer, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra de virksomheder, der er anført som fakturaudstedere og i givet fald hvilke leverancer der er tale om og om de fakturerede ydelser er leveret til virksomheden.
I har ikke indsendt samarbejdsaftaler, timesedler eller andet som understøtter ydelserne, der fremgår på fakturaerne som er udstedt af [virksomhed6] A/S. Der henvises til EU-domstolens dom C- 438/09 Boguslaw J. Dankowski, hvoraf det af præmis 38 fremgår, at en faktura, der indeholder de formelle krav, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer og ydelser er leveret. Samtidig kan det sluttes, at en faktura, der ikke lever op til fakturakravene, ikke er fradragsberettiget. Der henvises også til SKM2009.325.ØLR, hvor der blev nægtet fradrag for den indgående afgift vedrørende indkøb af fremmed arbejdskraft, samt SKM2016.9.BR, hvor byretten fandt, at der var rejst tvivl om fakturaernes realitet, idet der ikke kunne fremvises samarbejdsaftaler, korrespondance, timesedler og lign., hvorved fradrag for moms vedrørende underleverandører blev nægtet.
Efter Skattestyrelsens opfattelse, kan der rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne fra disse underleverandører i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser fra de pågældende underleverandører.
Skattestyrelsen har tidligere undersøgt underleverandørvirksomhederne, [virksomhed6] A/S og [virksomhed7] ApS. Vi har i vores tidligere undersøgelse konstateret, at de er tomme stråmandsselskaber, der, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke har haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Vi anser [virksomhed6] A/S og [virksomhed7] ApS som stråmandselskaber på baggrund af følgende:
| · | [virksomhed6] ApS, CVR nr. [...2] |
Ikke godkendt fradrag for fakturaer med i alt 1.409.943,75 kr. Heraf udgør momsen 281.988 kr.
[virksomhed6] ApS har været momsregistreret, men har ikke angivet moms i 2019.
[virksomhed6] ApS er blevet nægtet registrering som arbejdsgiver.
[virksomhed6] ApS har ikke indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen.
[virksomhed6] ApS er registreret med branchekoderne "Anden post- og kurértjeneste", "Kombinerede serviceydelser", "Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer" og "Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed".
[virksomhed6] ApS er under konkurs.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed6] ApS.
På fakturaerne udstedt til [virksomhed1] ApS er anført en bankkonto som betalingsreference, der ikke tilhører [virksomhed6] ApS. Bankkontoen tilhører betalingsformidleren [virksomhed12] A/S. Fra [virksomhed12] A/S videreoverføres betalingen til udenlandske selskaber, bl.a. i Polen. [virksomhed6] ApS har ikke købt arbejdskraft i udlandet, ligesom [virksomhed6] ApS ikke har afholdt almindelige driftsudgifter.
Fakturaerne udstedt af [virksomhed6] ApS lever ikke op til fakturakravene i momsbekendtgørelsen.
Konklusionen er således, at [virksomhed6] ApS ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.
| · | [virksomhed7] ApS, CVR nr. [...3] |
Ikke godkendt fradrag for fakturaer med i alt 1.219.268,75 kr. Heraf udgør momsen 243.853 kr.
[virksomhed7] ApS har været momsregistreret, men har kun angivet mindre momsbeløb.
[virksomhed7] ApS har været registreret som arbejdsgiver, men har angivet A-skat og am-bidrag med 0 kr.
[virksomhed7] ApS har ikke indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen.
[virksomhed7] ApS er registreret med branchekoderne " Kombinerede administrationsserviceydelser",
"Kombinerede serviceydelser" og "Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed".
Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene i momsbekendtgørelsen.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed7] ApS.
Konklusionen er således, at [virksomhed7] ApS ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.
Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at uanset om de almindelige betingelser for momsfradrag er opfyldt, påhviler det de nationale myndigheder og domstole at nægte en virksomhed fradrag for købs-momsen, hvis det på grundlag af objektive momenter godtgøres, at virksomheden vidste eller burde have vidst, at den transaktion, som fradraget støttes på, var led i momssvig begået af virksomhedens leverandør, jf. eksempelvis Domstolens domme i de forenede sager C- 439/04 og C440/04, Axel Kittel m.fl. (præmis 56-59)
Der henvises også til EU dommen - C-268/83 Rompelmann, hvoraf det fremgår, at bevisbyrden for at opnå fradrag påhviler køberen, hvilket i nærværende sag vil sige [virksomhed1] ApS.
Ifølge bekendtgørelse om momsloven § 79, stk. 1, skal virksomhedens regnskab over indkøb og momsen heraf føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og kreditnotaer.
Vi har således ikke godkendt fradrag for købsfakturaer som er udstedet af [virksomhed8] (cvr [...4]), [virksomhed11] (cvr [...8]), [virksomhed9] ApS (cvr [...5]). Ved gennemgang af underleverandørvirksomhedernes angivelsesoplysninger eksempelvis oplyst salg, moms angivelse, lønindberetninger, ejerskab af biler og så videre konstaterer vi at underleverandørerne ikke har haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.
Ifølge bekendtgørelsens § 82 skal I til dokumentation af virksomhedens købsmoms kunne fremlægge fakturaer og afregningsbilag der opfylder kravene i bekendtgørelsens kapitel 12. Men I har ikke fremsendt underliggende bilag for nogle af de bogførte udgifter, der kan begrunde og dokumentere eventuelle erhvervsmæssige momsbelagte udgifter der kan fratrækkes efter momslovens § 37.
Den detaljerede opgørelse af ikke-godkendt købsmoms efter momslovens § 37 og opkrævningslovens § 5, stk. 1kan findes i bilag 1.
(...)
I har anmodet om at få nedsat selskabets købsmoms og dermed momstilsvar med i alt 1.817.604
kr. Efter modtagelse og gennemgang af det indsendte materiale foreslår vi at nedsætte momstilsvaret med i alt 895.608 kr., fordi vi godkender fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1 vedrørende udgifter som I nu har dokumenteret og som relaterer sig til transaktioner der ikke er fritagne efter momslovens § 13.
(...)"
Skattestyrelsen i afgørelse af 22. november 2021 anført følgende om de udokumenterede udgifter:
"(...)
I har for 2019 angivet en samlet købsmoms på 1.817.603 kr. Heraf udgør ikke godkendte fradrag for moms af fakturaer som er udstedt af [virksomhed6] A/S og [virksomhed7] ApS 525.842 kr. Vi har heller ikke modtaget fakturaer og underliggende bilag som dokumenterer resten af beløb på 1.291.761 kr. som I har angivet som købsmoms.
I skal kunne dokumentere købsmomsen med underliggende bilag i henhold til momsbekendtgørelsen § 82. Da I ikke har fremsendt regnskabet og de underliggende bilag for 2019, der kan begrunde og dokumentere eventuelle erhvervsmæssige momsbelagte udgifter der kan fratrækkes efter momslovens § 37, ansætter vi derfor købsmoms til 0 kr. i 2019.
Selskabets samlede momstilsvar forhøjes med i alt 1.817.603 kr. Beløbene er opgjort skønsmæssigt under henvisning til momslovens § 37 samt opkrævningslovens § 5, stk. 1.
(...)"
Selskabets opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 nedsættes med 921.998 kr.
Selskabets repræsentant har i klagen anført følgende bemærkninger:
"(...)
6. Anbringender
Selskabet er ikke enig i de betragtninger Skattestyrelsen har fremført og det er Selskabets opfattelse, at en lang række forhold, som Skattestyrelsen har lagt til grund, ikke kan komme Selskabet til last.
Skatteankestyrelsen anmodes derfor om at ændre Skattestyrelsens afgørelse, idet Selskabet ikke kan drages til ansvar for forhold som alene kan tilskrives andre selskaber. Det bemærkes allerede indledningsvist, at de indvendinger og betænkeligheder Skattestyrelsen har til underleverandørerne, herunder til det udførte arbejde er foretaget på et meget spinkelt grundlag og har resulteret i en meget skærpet afgørelse fra Skattestyrelsen. Skattestyrelsens afgørelse vidner derudover om, at Skattestyrelsen ikke har det fornødne kendskab til branchen, herunder de sædvaner der gælder indenfor udlejning af arbejder.
Skattestyrelsen har f.eks. lagt vagt på, at fakturaerne fra bl.a. [virksomhed6] ApS har været mangelfulde, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Tillige, lægger Skattestyrelsen vægt på, at [virksomhed6] ApS´ regnskab ikke giver anledning til at bekræfte det påstået arbejde, som er blevet faktureret for. Skattestyrelsen lægger endvidere vægt på, at fakturaerne ikke lever op til fakturakravene, da arten af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret.
Hertil skal bemærkes at Skattestyrelsens opfattelse bestrides. Dels fordi, at det ikke synes rimeligt at selskabet skal lide af, at Selskabets underleverandører har handlet svigagtig og dels fordi at oplysningerne fra de respektive underleverandører, som Skattestyrelsen har lagt vagt på i nærværende afgørelse, såsom mangel af menneskelig- og økonomisk kapacitet til at udføre det arbejde som er blevet faktureret for, ikke er offentlig tilgængelig og derfor har selskabet ingen reel mulighed for at kunne gardere sig derimod, hvorfor at afgørelse synes at være særlig byrdefuld og kritisabel.
Selskabet gør yderligere det gældende, at selskabet har overholdt sin undersøgelsespligt, der går længere end hvad kan man forvente af private virksomheder. Det bemærkes i den forbindelse, at Selskabets agtpågivende forretningsførelse i forbindelse med undersøgelsespligten opfylder SKATs anbefalinger til hvordan virksomheder bedst muligt kan forebygge kædesvig.
Det gøres yderligere gældende, at underleverandører ikke er forpligtet til at dokumentere forhold, der vedrører selskabernes interne forhold og som alene kan kræves af offentlige myndigheder. I kraft af, at Selskabet ikke er en offentlig myndighed, har Selskabet derfor ikke haft mulighed for at agere pa anden vis, og det skal særligt bemærkes at skattemyndighederne ikke har kunne pege på øvrige forhold som sagsøger burde have iagttaget. Ydermere understreges endnu engang, at Skattestyrelsens afgørelse vidner om Skattestyrelsens manglende kendskab til branchen og dens sædvane.
Det vil være en urimelig stor arbejdsbyrde, såfremt undersøgelsespligten rakte til at undersøge underleverandørens interne forhold. I øvrigt er selskabet hverken berettiget eller forpligtet, i henhold til lov, til at få udleveret de slags oplysninger, som Skattestyrelsen lægger til grund i afgørelsen. Når Skattestyrelsen ikke kan redegøre for hvilke forpligtelser selskabet i øvrigt er underlagt, gør selskabet gældende, at dette ikke kan komme selskabet til last. Der henvises i den forbindelse til EU-Domstolens sag i C-156/21, hvor EU-Domstolen i præmis 223 udtaler:
"Det følger af Domstolens faste praksis, at retssikkerhedsprincippet kraver, dels at retsreglerne er klare og præcise, dels at deres anvendelse er forudsigelig for borgerne, især når de kan have bebyrdende virkninger. Nævnte princip kræver bl.a., at en lovgivning giver de berørte mulighed for at få et nøjagtigt kendskab til omfanget af de forpligtelser, der derved
pålægges dem, og at disse sidstnævnte ikke skal være i tvivl om deres rettigheder og pligter, således at de kan handle derefter (dom af 29.4.2021, Banco de Portugal m.fl., C-504/19, EU:C:2021:335, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis)." [min understregning]
Af præmis 225 fremgår det:
"Følgelig er den omstændighed, at en lov giver de myndigheder, der er ansvarlige for dens gennemførelse, en skønsmargen, ikke i sig selv i strid med kravet om forudsigelighed, forudsat at rækkevidden og fremgangsmåden i forbindelse med en sådan beføjelse er defineret tilstrækkeligt tydeligt, henset til det pågældende lovlige formål, til at give borgeren en hensigtsmæssig beskyttelse mod vilkårlighed (jf. i denne retning dom af 17.6.2010, Lafarge mod Kommissionen, C-413/08 P, EU:C:2010:346, præmis 94, og af 18.7.2013, Schindler Holding m.fl. mod Kommissionen, C-501/11 P, EU:C:2013:522, præmis 57)." [min understregning]
Det fremgår nemlig af den dagældende momslovs § 46, stk. 5 (senere stk. 6 og nu stk. 7), som gennemfører momssystemdirektivets artikel 203, at betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Endvidere følger det momslovens § 52 a, stk. 7, 1. pkt., jf. stk. 6, at afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, men som på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen.
Det følger endvidere af EU-Domstolens dom i sag C-642/11, Stroy Trans, præmis 38 og 42, at moms, som en person har anført på en faktura, påhviler denne person uafhængigt af, om der faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted. Henset til, at Skatteministeriet tillægger andre selskabers forhold, herunder andre selskabers drøftelser med SKAT betydning for sagsøger, er det af betydning for sagen, at det oplyses hvorvidt underleverandørerne er blevet opkrævet moms af SKAT i forbindelse med SKATs kontrol. Skatteministeriet ses at være enig heri.
Af nyere praksis fra Østre landsret, navnlig SKM2022.18 ØLR, som i sine præmisser henviser til EU-domstolens afgørelse i sag C-281/20, Ferimet, pr. 52. hvoraf fremgår, at førend et Selskab kan nægtes fradragsretten, skal Selskabet vide eller burde vide at det forudgående, eller efterfølgende led i distributionskæden vil begå momssvig.
Det kan hertil anføres, at Selskabet i nærværende sag hverken vidste eller i forlængelse af en eventuel uagtsom adfærd i forbindelse med indgåelse aftalen med de i sagen omhandlet underleverandører, har gjort sig skyldig i sin uvidenhed herom.
Det kan hertil bemærkes, at som et eksempel på selskabets agtsomme forretningsførelse, at Selskabet indhentede oplysninger om underleverandørerne fra Erhvervsstyrelsens CVR-register - som Selskabet i øvrigt ikke i henhold til oven var forpligtet til.
Selskabet kan derfor i nærværende sag ikke kritiseres for, at ikke har tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger om underleverandørerne.
Det følger af EU-domstolen faste praksis, at medlemsstaterne kan krave, at en erhvervsdrivende træffer enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kraves af ham, for at sikre sig, at hans transaktioner ikke fører til deltagelse i momssvig, såfremt der foreligger indicier, der giver anledning til mistanke om uregelmæssigheder eller svig. En påpasselig erhvervsdrivende kan efter en konkret vurdering af omstændighederne i det konkrete tilfalde se sig nødsaget til at indhente oplysninger om en anden erhvervsdrivende, hos hvem han overvejer at købe goder eller tjenesteydelser, med henblik på at sikre sig, at denne er pålidelig, jf. bl.a. dom af 21. juni 2012 i de forenede sager C-80/11 og C-142/11, Mahageben og David, pr. 54 og 60. Det kan bemærkes, at der under forløbet med indgåelsen af aftalerne med de respektive underleverandører ikke har foreligget mistænkelige forhold, og derfor ingen indicier eller andre indikationer pa mistænkelig adfærd, som har givet Selskabet anledning til en nærmere undersøgelse af sine underleverandører.
Desuden, er det som bekendt ikke i den danske momslovgivning indført et objektivt kædeansvar for leverandørers afregning af moms, som er betalt til leverandøren. Selskabet har hele tiden varet opmærksom på det subjektive kædeansvar, hvorefter et selskab ikke kan løfte moms, såfremt selskabet vidste eller burde vide, at underleverandøren ikke vil afregne den af selskabet til underleverandøren, betalte moms.
Dette har Selskabet da også været bevidst om i samhandelen med sine underleverandører, og Selskabet har derfor foretaget kontrol af, at de pågældende underleverandører var momsregistrerede og havde en forretningsgang, der var sædvanlig for branchen. Det kan desuden bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsen har bevisbyrden for, at Selskabet har ageret pa en ansvarspådragende måde jf. herved ovenfor under afsnittet om bevisbyrden. Denne bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet.
Det er ligeledes vigtigt at fremhæve atter igen, at de oplysninger Skattestyrelsen har lagt vægt ikke er offentlig kendte og at Selskabet derfor ikke har været i besiddelse af disse oplysninger.
Ydermere kan det anføres, at der i SKM2022.18 OLR, som ligeledes henviser til EU praksis i sine præmisser, navnlig sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH), jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Selskabet holder fast i at der er sket levering for alle varer som Selskabet har betalt for. Dermed er de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) opfyldt.
7. Moms fra underleverandørerne
Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for udgifter til nedenstående underleverandører, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for Selskabet.
Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag. Selskabet er en registreret virksomhed og opfylder derfor kravet i momslovens § 37.
At visse af underleverandørerne angiveligt ikke angiver og afregner moms, er således uvedkommende for Selskabets fradragsret, idet underleverandørerne er uafhængige skattesubjekter, hvorfor moms bør inddrives fra disse.
Skatteankestyrelsen opfordres til at få indhentet en redegørelse fra Skattestyrelsen om, hvorvidt Selskabets underleverandører er blevet opkrævet moms, af beløb der hidrører fra de fakturaer, som nærværende sag omhandler.
Såfremt dette ikke er tilfældet, opfordres Skatteankestyrelsen videre til at indhente en redegørelse fra Skattestyrelsen for baggrunden for, at de pågældende underleverandører ikke er blevet opkrævet moms.
Hvis momsen allerede er er betalt af disse underleverandører i separate sager, indebærer denne sag således en dobbeltbeskatning.
Som gennemgået ovenfor i EF-Domstolens sag C-438/09, kan en afgiftsmyndighed ikke nægte fradrag til en afgiftspligtig person, med begrundelsen at en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms.
Dette gælder særligt henset til det faktum, at alle underleverandører, igennem hele den periode de udførte arbejder for Selskabet var alle momsregistreret.
Som beskrevet ovenfor gælder der dog en række yderligere dokumentationskrav for at opnå fradrag for købsmoms.
Disse dokumentationskrav er opstillet for at sikre, at der reelt sker en levering mod vederlag.
Det følger af momsbekendtgørelses § 57, at en faktura skal indeholde både udstedelsesdato, fortløbende nummerering og omfanget og arten af de leverede ydelser m.v. Det gøres gældende, at de fremlagte fakturaer opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57.
Såfremt Skattestyrelsen måtte gøre, at fakturakravene ikke fuldt ud opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, henvises til praksis fra EU-Domstolen, hvoraf det fremgår, at de enkelte fakturakrav vægter forskelligt. Det er således muligt løfte bevisbyrden for fradrag for købsmoms, såfremt det er de mindre vægtige fakturakrav, der ikke er opfyldt.
De særligt vægtige krav er kravet om identifikation af "den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser", jf. eksempelvis præmis 38 i sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski. Det er således disse krav, der er bedst egnet til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.
I nærværende sag fremgår det klart af fakturaerne, at de er udstedt af underleverandørerne til Selskabet. Dette er udtrykkeligt anført i samtlige af fakturaerne udstedt af de pågældende underleverandører.
Af fakturaerne fremgår det ligeledes, tydeligt, hvad selskaberne har leveret til Selskabet.
De to vægtigste krav ifølge EU-Domstolen er således opfyldt. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at oplysninger i de omtvistede fakturaer i f.eks. byretssagen i SKM2016.509 også var angivet meget sparsomt, men alligevel formåede sagsøger bl.a. igennem vidneforklaringer at løftede bevisbyrden for, at der var leveret en afgiftspligtig ydelse i henhold til fakturaerne.
Det er ved vurderingen af nærværende sag væsentligt at se på hensynet bag momsbekendtgørelsens § 57. Betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57 er således alene formelle krav, der er opstillet for at sikre, at der reelt er sket en levering af en ydelse mod betaling for ydelsen.
Kravene skal således ikke opfyldes for kravenes skyld, men fordi det skaber en større sandsynlighed for, at man kan være sikker på, at leveringerne bliver ydet, og der sker betaling for leveringen.
I nærværende sag er det således ubestridt, at de i sagen omtalte underleverandører har modtaget betaling fra Selskabet, hvilket også understøttes af Selskabets bankkontoudskrifter. Denne faktiske betaling må anses som en indikation af, at der er realitet bag fakturaerne med underleverandørerne.
Pa baggrund af det ovenfor anførte gøres det sammenfattende gældende, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at nægte fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, idet det er godtgjort, at Selskabet har fået leveret ydelserne, idet omfang det fremgår af fakturaerne.
(...)"
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 med 921.995 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019, da Skattestyrelsen har anset fakturaerne og kreditnotaerne til underleverandørerne for fiktive, samt for købsmoms af udgifter, hvortil der ikke er fremlagt dokumentation.
Retsgrundlag
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
..."
Af § 82 i dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, fremgår følgende (uddrag):
"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. "
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):
"Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
| a) | den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person. |
..."
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
"Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
| a) | for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240 |
...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
..."
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR. I begge domme fandt Landsretten, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der bl.a. ikke i fakturaerne var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.
Der henvises endvidere til Retten i [by4] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.
Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og [by1] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Det følger af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse fra myndighederne skal være begrundet, medmindre der fuldt ud gives medhold i sagen.
Det følger videre af forvaltningslovens § 24, stk. 2, at begrundelsen endvidere om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelse.
Begrundelsesmangler anses for garantiforskrifter og kan efter omstændighederne medføre, at afgørelsen er ugyldig, medmindre det efter en konkret væsentlighedsvurdering kan fastslås, at manglen ikke har haft betydning for den konkrete afgørelse.
Underleverandørudgifter
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører for samlet 825.848 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019.
Selskabet har som dokumentation for samhandel med de pågældende underleverandører fremlagt fem fakturaer fra [virksomhed6], fire fakturaer fra [virksomhed7], fire kreditnotaer til [virksomhed8], syv kreditnotaer til [virksomhed9], én faktura og 9 kreditnotaer til [virksomhed10] og 21 kreditnotaer til [virksomhed11].
Landsskatteretten finder på baggrund af det fremlagte materiale, at der ikke kan anses for at være sket levering mod vederlag fra afgiftspligtige personer.
Retten har lagt vægt på en række usædvanlige forhold vedrørende underleverandørerne. To personer er ved [by1] Byret er dømt for at have anvendt [virksomhed7] til hvidvaskning i den påklagede periode. Videre følger det af Skattestyrelsens oplysninger, at overførslerne til [virksomhed6] videreføres til udenlandske bankkonti, der ikke tilhører underleverandøren. Underleverandørerne har i nogle tilfælde enten ikke angivet eller kun i et begrænset omfang angivet moms af fakturaerne. [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed11] har ikke været registreret med ansatte, der har kunnet udføre de ydelser, der fremgår af kreditnotaerne.
Retten har endvidere lagt vægt på, at selskabet i flere tilfælde har bogført udgiften til underleverandører op til en måned, før de udstedte kreditnotaer er dateret.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen ved opgørelsen af udgifter, der ikke kan godkendes fradrag for, har medtaget kreditnota nr. 42, der er udstedt til enkeltmandsvirksomheden [virksomhed9]. Ifølge kreditnotaen udgør momsen 8.990 kr. Selskabet har bogført momsudgiften med 7.778 kr. Skattestyrelsen har i afgørelserne af 21. november 2021 og 10. oktober 2022 ikke redegjort for underleverandøren [virksomhed9], men har tilsyneladende anset udgiften til [virksomhed9] som en udgift afholdt til underleverandøren [virksomhed9]. Retten finder dog, at det må kunne udelukkes, at manglen har haft betydning for afgørelsen, og manglen kan således ikke føre til afgørelsens ugyldighed.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Øvrige udgifter
Skattestyrelsen har derudover nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter, som selskabet ikke har dokumenteret med bilag.
Selskabet har bogført købsmoms for 96.147 kr. af udgifter til diverse leverandører, herunder [virksomhed14], [virksomhed15], [virksomhed16] m.fl.
Det er en betingelse for momsfradrag, at det kan dokumenteres, at selskabet har afholdt udgifter til moms af indkøb m.v. jf. momslovens § 37, stk. 1. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, jf. momslovens § 82.
Idet der ikke er fremlagt fakturaer for de bogførte udgifter, har selskabet ikke dokumenteret, at de har afholdt udgifter til moms. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for de bogførte udgifter. Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt stadfæstes derfor.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.