Kendelse af 07-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 12-10-2023

Journalnr. 22-0086760

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms med 20.501 kr. for perioden 1. april 2019 til 31. december 2020, jf. momslovens § 37.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse

Faktiske oplysninger

Virksomheden [person1] med cvr-nr. [...1] blev startet den 16. april 2019 af [person1] (klageren) og er registreret under branchekoden 711210 ”Rådgivende ingeniørvirksomhed”.

Klageren har efter det oplyste været ansat som senior projektleder ved [virksomhed1] A/S i 18 år indtil han blev opsagt grundet omstruktureringer i 2019. Klageren har oplyst, at den kunde, som han arbejdede for hos [virksomhed2] A/S ønskede, at han fortsatte på deres projekt, hvorfor han startede som selvstændig konsulent via [virksomhed3] ApS.

Der er fremlagt flere aftaler benævnt ”intern konsulent” indgået mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] A/S samt samarbejdsaftale indgået mellem klageren og [virksomhed3] ApS.

Virksomheden har angivet følgende købsmoms for perioden:

2019	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	I alt
Købsmoms	-	77 kr.	5.795 kr.	3.233 kr.	9.105 kr.
2020	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	I alt
Købsmoms	5.367 kr.	3.064 kr.	1.064 kr.	1.901 kr.	11.396 kr.
					20.501 kr.

Virksomhedens omsætning i de påklagede indkomstår 2019 og 2020 vedrører arbejde udført for [virksomhed3] ApS, [adresse1], [by1]. Ifølge det af Skattestyrelsen oplyste vedrører alle de modtagne salgsfakturaer projekter ved [virksomhed2]. Fakturering er sket efter medgået tid til en timesats på 850 kr. Fra den faste timeløn fratrækkes en ”fee” på 7,5 % Der er i relation til 3 fakturaer fra 2019 tillagt yderligere mindre beløb (Expenses) før tillæg af moms. Beløbene er samtidigt fratrukket som variable omkostninger.

Der er fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem klageren og [virksomhed3] ApS. Af samarbejdsaftalen fremgår blandt andet følgende:

”III. Honorarer og fakturering

PARTNEREN fakturerer [virksomhed3] senest 1. hverdag efter afsluttet faktureringsperiode iht. kontrakten med SLUTKUNDEN. Faktura fremsendes per e-mail som pdf-fil. Fakturaen skal indeholde en detaljeret specifikation, der som minimum inkluder en nedbrydning på enkelte dage samt separat line om hver omkostning.

Ved fakturering fra PARTNEREN til [virksomhed3] skal der fratrækkes 7,5 % fra de timepriser, der er aftalt mellem [virksomhed3] og SLUTKUNDEN. Eventuelle omkostninger faktureres 1: 1 fra PARTNEREN til [virksomhed3].

(...)

IV. Indgåelse af kontrakter

(...)

PARTNEREN er således forpligtet til ikke at udføre andre opgaver for SLUTKUNDEN end beskrevet i kontrakten med mindre andet er skriftligt aftalt med [virksomhed3] og SLUTKUNDEN.

(...)

VI. Øvrige forpligtelser

PARTNEREN forpligtiger sig til ikke udføre arbejde for SLUTKUNDEN på vegne af andre samarbejdspartnere end [virksomhed3].

(...)

PARTNEREN forpligtiger sig til at levere de i kontrakten aftalte ydelser i det aftalte tidsrum. Hvis PARTNEREN ikke har mulighed for at overholde de kontraktuelle forpligtigelser, skal PARTNEREN straks informere [virksomhed3] herom. En sådan situation betragtes som misligholdelse af nærværende samarbejdsaftale.

PARTNEREN er forpligtiget til at deltage og tage aktiv del i SLUTKUNDENS evalueringer, spørgeskemaer, rapporteringer, møder med videre hvis der er behov for dette.

(...)”

Klageren har fremlagt konsulentaftaler indgået mellem [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS. Aftalerne vedrører forskellige projekter.

Der fremgår blandt andet følgende af aftalen med ikrafttrædelse den 15. november 2019 vedrørende ”Engineering Management”:

“(...)

1.4 CONSULTANT’s Allocated Employee(s) will perform the Services under this

Agreement under the instructions and managerial responsibility of, and according

to the Quality Management System (QMS) of [virksomhed2].

(...)”

Det fremgår af Appendix A (bilag til konsulentaftalen, jf. oven for), at [virksomhed2] stiller kontorfaciliteter og frokostordning til rådighed for klageren. Det fremgår ligeledes, at [virksomhed2] vil stille materiale og pc til rådighed, hvis det er relevant. Det fremgår endvidere, at aftalen om ”intern konsulent” løber fra den 15. november 2019 til den 1. februar 2021. Klageren har anført, at han selv har afholdt udgifter til telefon, internet og bil.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren ifølge indberetninger til E-indkomst har været lønansat ved [virksomhed1] A/S indtil den 31. oktober 2019. Klageren har oplyst, at hans opsigelsesvarsel ved [virksomhed1] A/S gik frem til 30. september 2019 og han modtog sin sidste løn den 30. april 2019.

Klageren har anført, at han igen startede som lønansat hos [virksomhed1] A/S ([virksomhed1]) den 1. maj 2021. [virksomhed1] A/S er 100 % ejet af [virksomhed2] A/S.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedens købsmoms med i alt 20.501 kr.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”3. moms

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Efter Momslovens § 3, stk. 1 er det kun juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig (økonomisk) virksomhed, der er afgiftspligtige. Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at virksomheden udøves for egen regning og risiko og momspligten omfatter således ikke lønmodtagere. En lønmodtager er kendetegnet ved at udføre personligt arbejde i et tjenesteforhold, det vil sige efter arbejdsgiverens instruktioner og for dennes regning.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt den, der udfører arbejdet, er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, må afgørelsen ske på grundlag af en samlet vurdering af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, der lader det udføre. Denne vurdering er foretaget i foranstående punkt 2.

Der ses ikke at være modstrid mellem kriterierne efter personskattecirkulæret og kriterierne i momssystemdirektivet artikel 10.

Afledt af at det er Skattestyrelsens opfattelse, at du har udført lønmodtagerarbejde for [virksomhed3] ApS (der henvises til pkt. 2), og dermed ikke anses at have drevet selvstændig økonomisk virksomhed ifølge momslovens § 3, stk. 1 vedrørende arbejdet, som er udført for [virksomhed3] ApS, tilbageføres den angivne købsmoms for perioden 2019-2020. Tilbageførsel af angivet salgsmoms for samme periode kan dog først ske når og såfremt der indsendes dokumentation for at der er udstedt og sendt kreditnota til [virksomhed3] ApS vedrørende salgsmomsen. Uretmæssigt opkrævet moms skal ifølge momslovens § 52a, stk. 7 indbetales.

Da vi ifølge punkt 2 efter modtagelse af bemærkninger stadig anser dig for ikke at drive selvstændig virksomhed giver de modtagne bemærkninger til dette punkt ikke anledning til ændringer i forhold til det fremsendt forslag af 13. juni 2022.

Herefter foretages følgende ændringer vedrørende moms:

Perioden 01.04.2019-30.06.2019

Ikke godkendt fradrag for købsmoms. 77 kr.

I alt til indbetaling for perioden. 77 kr.

Perioden 01.07.2019-30.09.2019

Ikke godkendt fradrag for købsmoms. 5.795 kr.

I alt til indbetaling for perioden. 5.795 kr.

Perioden 01.09.2019-31.12.2019

Ikke godkendt fradrag for købsmoms. 3.233 kr.

I alt til indbetaling for perioden. 3.233 kr.

Perioden 01.01.2020-31.03.2020

Ikke godkendt fradrag for købsmoms. 5.367 kr.

I alt til indbetaling for perioden. 5.367 kr.

Perioden 01.03.2020-30.06.2020

Ikke godkendt fradrag for købsmoms. 3.064 kr.

I alt til indbetaling for perioden. 3.064 kr.

Perioden 01.07.2020-30.09.2020

Ikke godkendt fradrag for købsmoms. 1.064 kr.

I alt til indbetaling for perioden. 1.064 kr.

Perioden 01.09.2020-31.12.2020

Ikke godkendt fradrag for købsmoms. 1.901 kr.

I alt til indbetaling for perioden. 1.901 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at virksomheden har ret til fradrag for købsmoms på i alt 20.501 kr. for perioden.

”(...)

Punkt 2: Overskud af egen virksomhed

I 2019 opstarter jeg egen konsulentvirksomhed som rådgivende ingeniør.

Til min første opgave bliver jeg bedt om stille med egen erhvervsansvarsforsikring, egen telefon, internet samt bil i nødvendigt omfang. Dertil kommer et nødvendigt behov for etablering af egen firmakontorplads (i hjemmet) til fakturering, regnskaber og øvrig erhvervskorrespondance. Dvs. pc, printer m.v..
Corona skabte sidenhen et yderligere behov for en decideret hjemmearbejdsplads med skærm, bord og stol.

Jeg fik øjeblikkeligt oprettet CVR-nummer, Nem-ID og bestilt 3 specifikke bankkonti i CVR-nummeret, herunder kreditkort, således at firma økonomi var totalt adskilt fra privat økonomi.

Min første kunde, [virksomhed1] forlanger, at jeg skal fakturere månedligt igennem en eksisterende samarbejdspartner, [virksomhed3], som de har godkendt til fakturering af konsulentydelser. Dvs., [virksomhed2] har outsourcet fakturering af konsulentydelser til et meget begrænset antal leverandører, som så sikrer, at al fakturering foregår elektronisk og fejlfrit. Det er reelt deres eneste opgave. Det får de så en lille andel af min omsætning i honorar for dette.

Min første opgave for [virksomhed1] var afgrænset i tid og budget uden noget løfte om flere opgaver. Parallelt hermed afsøgte jeg muligheder for samarbejde med andre kunder for at sikre opgaver i fremtiden.
Min tilstedeværelse hos [virksomhed1] generer forespørgsler på andre lignende opgaver hos dem i deres division men i forskellige projekter. Nogle af dem takkede jeg ja til. Logistisk er det en del lettere, hvis kunder er placeret i umiddelbar nærhed af hinanden. Konsekvensen bliver, at jeg ender med at takke nej til andre kunder udenfor [virksomhed2] i en periode.

SKAT anerkender ikke, at jeg har drevet egen virksomhed, og at jeg i øvrigt ikke er berettiget til nogen form for fradrag mine udgifter. Det er udgifter jeg bliver pålagt inden jeg overhovedet kan fakturere den første krone. Disse er en forudsætning for, at jeg i det hele taget har en indtægt. Havde jeg været lønmodtager havde arbejdsgiveren dækket disse udgifter. Som selvstændig modregnes den slags udgifter i regnskabet.

Jeg er lodret uenig i SKATs afgørelse af ovenstående.

Jeg er fuldt på det rene med, at der er nogle udgifter, som er direkte nødvendige for driften af virksomheden, mens andre mere har karakter af personalegoder.

Min tilgang har været at fratrække udgifter til personalegoder i samme omfang, som jeg var vant til at min tidligere arbejdsgiver gjorde. Det er vel samme lovgivning der ligger bag.

SKAT er besiddelse af alle udgift bilag, der dokumenter ovennævnte udgifter.

(...)”

Retsmøde

Klageren fastholdt påstanden om, at han er selvstændig erhvervsdrivende og han gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler, hvorvidt klageren er en afgiftspligtig person med ret til fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 i relation til erhvervsgiveren [virksomhed3] ApS.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momssystemdirektivet art. 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Af momssystemdirektivet art. 10, fremgår følgende:

”Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.”

Efter ovennævnte bestemmelser er det kun juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig (økonomisk) virksomhed, der er afgiftspligtige.

Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at virksomheden udøves for egen regning og risiko.

Momspligten omfatter således ikke lønmodtagere. En lønmodtager er kendetegnet ved at udføre personligt arbejde i et tjenesteforhold, det vil sige efter arbejdsgiverens instruktioner og for dennes regning. Betaling for det udførte arbejde sker oftest i form af løn, provision, akkordbetaling og lign.

Ved afgørelsen af, om der er tale om selvstændig virksomhed eller personligt arbejde i momslovens forstand, lægges der i praksis afgørende vægt på, om det udbetalte vederlag anses for A-indkomst (tjenesteforhold) eller B-indkomst (selvstændig virksomhed) efter kildeskatteloven.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt den, der udfører arbejdet, er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, må afgørelsen ske på grundlag af en samlet vurdering af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, der lader det udføre.

Til yderligere belysning af sondringen kan henvises til cirkulære om personskatteloven nr. 129 af 4. juli 1994 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende på skattelovgivningens område afsnit 3.1.1. - 3.1.1.3.

Der ses ikke at være modstrid mellem kriterierne efter personskattecirkulæret og kriterierne i momssystemdirektivet art. 10.

Klageren har ikke arbejdet for andre end [virksomhed3] ApS i perioden og han har modtaget fast timeløn med fradrag af et fast ”fee” på 7,5 % til [virksomhed3] ApS. Derudover fremgår det af den fremlagte samarbejdsaftale, at klageren skal fremsende dokumentation for eventuelle udgifter, der faktureres 1:1 af [virksomhed3] ApS, hvilket har karakter af udlæg.

Klageren må, jf. den fremlagte samarbejdsaftale mellem klageren og [virksomhed3] ApS ikke udføre arbejde for slutkunden gennem andre end [virksomhed3] ApS. Klageren har ikke haft væsentlige udgifter forbundet med indtægtserhvervelsen. Klageren udøver således ikke virksomheden for egen regning og risiko.

Klageren ses på baggrund af den fremlagte samarbejdsaftale at være underlagt slutkundens tilsyn og det fremgår endvidere af aftalen indgået mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed2], at konsulenten (klageren) er underlagt [virksomhed2] instruktionsbeføjelser. Det fremgår af aftalen, at [virksomhed2] stiller kontorfaciliteter og materialer til rådighed for klageren.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at klageren er lønmodtager i relation til [virksomhed3] ApS.

Klageren kan som lønmodtager ikke foretage fradrag for købsmoms, hvorfor det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms på 20.501 kr. for perioden.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.