Kendelse af 24-10-2023 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2023

Journalnr. 22-0081115

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for 1. kvartal i 2020 med 83.500 kr. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandøren [virksomhed1] ApS.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed2] A/S, herefter benævnt selskabet, blev stiftet den 1. august 1998 af [person1], [person2] og [person3]. Selskabet er registeret under branchekoden 477890 "Detailhandel med andre varer i.a.n.". Selskabets formål er at drive detailhandel med køkkener inklusiv alt tilbehør hertil samt opmåling og montage af disse.

Siden den 31. december 2015 har selskabets reelle ejere været [person2] med 60 % og [person4] med 40 %.

Selskabet var i kontrolperioden 1. kvartal 2020 registeret med 15 ansatte fordelt over 15 årsværk.

Selskabet har indberettet følgende momstilsvar:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	El-afgift	Samlet
kvartal	3.201.036 kr.	2.921.155 kr.	19.587 kr.	260.294 kr.
kvartal	3.700.692 kr.	3.308.754 kr.	17.502 kr.	374.436 kr.
kvartal	4.173.814 kr.	3.572.928 kr.	18.992 kr.	581.894 kr.
kvartal	5.297.291 kr.	4.027.799 kr.	19.910 kr.	1.249.582 kr.
I alt	16.372.833 kr.	13.830.636 kr.	75.991 kr.	2.466.206 kr.

Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger om, at selskabet har anvendt [virksomhed1] ApS som underleverandør. [person5] fra [virksomhed3] har henvendt sig til Skattestyrelsen og gjort opmærksom på, at [virksomhed1] ApS er en stråmandvirksomhed. Skattestyrelsen rettede herefter henvendelse til selskabet.

Selskabet har oplyst, at selskabet indgik en aftale med [virksomhed4] A/S om at levere og montere skabe til badekabiner til et nybyggeri i boligkvarteret [adresse1] i [by1] Kommune. Selskabet skulle montere skabsfronter af mærket "[...]".

Der blev ved en inspicering af det udførte arbejde konstateret, at der var blevet leveret og monteret de forkerte skabsfronte af mærket "[...]", hvorfor selskabet skulle afmontere de forkerte skabsfronte. Selskabet har oplyst, at selskabets tidligere underleverandør, som selskabet havde gjort brug af ved tidligere opgaver, ikke kunne løse opgaven.

Selskabet rettede derfor henvendelse til en tidligere samarbejdspartner ved navn [person6]. [person6] havde kontakt til en polsk samarbejdspartner ved navn [person7], som kunne afmontere badekabinerne. Selskabet modtog efter udførelsen af arbejdet en faktura fra selskabet [virksomhed1] ApS.

Følgende har været gældende for underleverandøren:

[virksomhed1] ApS , herefter benævnt [virksomhed1], blev stiftet den 1. oktober 2019 af [person8]. [virksomhed1] var registreret under branchekoden 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse" og bibranchen 811000 "Kombinerede serviceydelser". Formålet med [virksomhed1] var at drive konsulentvirksomhed, personalerekruttering, servicevirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed. [person9] tiltrådte den 7. november 2019 som direktør i [virksomhed1]. [virksomhed1] blev taget under konkurs ved dekret afsagt den 12. november 2020 og opløst ved konkurs den 16. juli 2021.

Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed1] fremlagt følgende faktura, hvor der er faktureret for "demontering og genmontering af låger på badskabe":

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb i kr. ekskl. Moms	Moms i kr.	Beløb i kr. inkl. moms
24-01-2020	[...28]	334.000,00 kr.	83.500,00 kr.	417.500,00 kr.
I alt		334.000,00 kr.	83.500,00 kr.	417.500,00 kr.

Fakturaen er anført "[by2]" som lokation for arbejdets udførelse.

[by3] Byret har ved dom afsagt den 4. juni 2020 dømt [person9] og andre gerningsmænd for hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a og [virksomhed1], jf. straffelovens § 306, ved i perioden fra 2. januar 2020 til 1. april 2020 at have anvendt [virksomhed1] til hvidvaskning af penge. Bagmændene har forklaret, at formålet med [virksomhed1] var at udstede fiktive fakturaer.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til underleverandører og som følge heraf forhøjet selskabets momstilsvar med 83.500 kr. for 1. kvartal 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

"...

1.1. De faktiske forhold

Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger om, at selskabet har anvendt [virksomhed1] ApS som underleverandør. Der er tale om faktura nr. [...28] af den 24. januar 2020 på 334.000 kr. ekskl. moms. Købsmoms udgør 83.500 kr.

Selskabet har for 1. kvartal 2020 angivet købsmoms med 2.921.155 kr.

Til brug for kontrol af selskabets behandling af fakturaen fra [virksomhed1] ApS, er selskabet anmodet om oplysninger.

[person5] fra [virksomhed3] har rettet henvendelse til Skattestyrelsen og er oplyst om, at [virksomhed1] ApS er en stråmandsvirksomhed, og at kontrollen alene omfatter denne faktura. Revisor indsender efterfølgende materiale til brug for kontrollen.

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som beskrevet ovenfor har Skattestyrelsen modtaget kontroloplysninger hvoraf det fremgår, at der har været udstedt en faktura fra [virksomhed1] ApS.

Fakturaen fra den pågældende underleverandør har mangler i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen kapitel 12, idet der ikke fremgår timepris og det er oplyst at der har været arbejdet på plads: [by2], selvom byggepladsen er beliggende i [by1]. Der er heller ingen arbejds-/timesedler eller lignende, hvoraf det fremgår hvem der har udført arbejdet.

Det i sig selv gør det umuligt for Skattestyrelsen, at afgøre hvad der ifølge fakturaen er leveret, hvor det skulle være leveret, og hvornår det angiveligt er leveret, samt i hvilket omfang.

Der er faldet dom for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om hvidvask i [virksomhed1] ApS.

De ansvarlige for aktiviteterne i selskabet har erkendt, at selskabet er fiktivt, og at der er udstedt fiktive fakturaer udelukkende til brug for svig.

Én af de dømte har forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskabet ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabets eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at der kan rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaen fra [virksomhed1] ApS i forhold til, om det er [virksomhed1] ApS der har leveret de fakturerede ydelser.

[virksomhed2] har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, idet selskabet ikke har dokumenteret, at fakturaen dækker over reelle leverancer fra [virksomhed1] ApS, der er anført som fakturaudsteder.

Selskabet har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for fakturaens realitet i henhold til beskrivelsen i SKM 2009.325.ØLR med flere.

Efter aftale med [virksomhed2] på møde den 21. april 2022, har Skattestyrelsen henvist til to andre domme, offentliggjort ved SKM 2021.371.BR og SKM 2021.394.BR, som er mere sammenlignelige med forholdene for [virksomhed2].

Skattestyrelsen kan med sikkerhed konkludere, at arbejdet ikke er udført af den underleverandør som selskabet har betalt til. Det kan dog ikke med sikkerhed udelukkes at arbejdet er udført med sort arbejdskraft, enten via selskabets egne ansatte eller via en, for Skattestyrelsen, ukendt personkreds, hvorved selskabet hæfter for den ikke indeholdte og afregnede A-skat/am-bidrag.

I parternes bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, henvises til Skattestyrelsens "tilbud". Dette såkaldte "tilbud" består i, at selskabet er opfordret til at dokumentere hvilke personer der reelt har udført arbejdet, og således dokumentere at arbejdet ikke er udført af hyret, via selskabet, sort arbejdskraft. Modtages denne dokumentation vil kravet om A-skat/am-bidrag automatisk bortfalde. Denne dokumentation er ikke modtaget.

Det er dog ikke relevant hvornår og hvorfor [virksomhed1] ApS er tvangsopløst. Det er ikke relevant hvornår Skattestyrelsen har været vidende om forholdet - det er også irrelevant, og dermed uden betydning, i forhold til hvornår selskabet har betalt fakturaen og hvornår dommen er afsagt, da det er konstateret, at [virksomhed1] ApS i hele sin levetid har været stråmandsvirksomhed, hvis eneste formål har været at udstede fiktive fakturaer til brug for hvidvask samt skatte- og momssvig.

Tidspunktet for hvornår en gerning er dømt ulovlig er ikke afgørende, men derimod tidspunktet for hvornår den ulovlige gerning er udført.

Det kan supplerende bemærkes, at det er korrekt at Skattestyrelsen ikke anser fejlene i fakturaen udstedt af [virksomhed1] ApS som afgørende for sagens afgørelse, men dog som en kraftig indikation for at der var noget som ikke hang sammen, i forhold til den aftale som selskabet havde indgået med [person6], hvilket burde have skærpet selskabets mistanke.

Skattestyrelsen tilkendegav at det var deres opfattelse, at [virksomhed2] ikke havde handlet i ond tro, men Skattestyrelsen tilkendegav også, at [virksomhed2] burde have indset at der var noget galt. [person4] tilkendegav også, at han anså fakturaen fra [virksomhed1] ApS som mistænkelig, hvorfor han tog kontakt til [person6]. [person6] reaktion på [person4]s henvendelse blev også anset for mærkelig. Alligevel blev fakturaen betalt.

Skattestyrelsen bestrider ikke at arbejdet er udført, men det bestrides, at det er udført af fakturaudsteder [virksomhed1] ApS og derfor kan der ikke opnås fradrag for udgiften.

Skattestyrelsen har konstateret, at underleverandørvirksomheden er et tomt stråmandsselskab, der efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke har haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere den fakturerede ydelse.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaen fra ovenstående underleverandør er fiktivt eller falsk og at der ikke er sket levering i overensstemmelse med den fremlagte faktura, hvorfor den ikke kan fradrages.

Den ikke godkendte købsmoms udgør 83.500 kr.

Selskabets repræsentant [person10], pointerede på mødet den 21. april 2022, at pålægning af skærpet bevisbyrde ikke fremgår af SKM.2009.325.ØLR, resumeret under punkt 1.3. Skattestyrelsen har vedhæftet byretsdom SKM.2008.721.BR (Bilag 5), som er stadfæstelse af SKM.2009.325.ØLR. Det fremgår under "Rettens begrundelse og afgørelse", at skatteyder pålægges en skærpet bevisbyrde."

Skattestyrelsen har den 6. oktober 2022 fremsendt følgende bemærkninger til selskabets klage:

"...

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Dog har Skattestyrelsen følgende bemærkninger til klagen:

For det første vil Skattestyrelsen gerne fastslå, at det er korrekt at der er ændringer fra teksten i forslaget i forhold til afgørelsen. Dette skyldes Skattestyrelsens nuværende koncept, hvor afgørelsen er et dynamisk dokument, hvorved forslaget ikke længere indgår i sin helhed i afgørelsen, hvis Skattestyrelsen vurdering, opfattelse eller talmæssige opgørelser ændres.

Det "tilbud", der bliver refereret til af parternes revisor, er revisors valg. Efter Skattestyrelsens opfattelse er der tale om en naturlig følge af, at det dokumenteres hvem der har udført arbejdet og dermed hvor A-skattekravet skal placeres og ikke et tilbud til parterne. Derfor har Skattestyrelsen også er valgt at skrive "tilbud" i anførselstegn.

I forhold til at selskabets selskabsskat ville blive forhøjet, såfremt parterne kunne oplyse hvem der havde udført arbejdet og kravene dermed helt naturligt ville blive lagt på pågældende personer, skal Skattestyrelsen bemærke, at der i dette tilfælde ikke ville være fradrag for lønudgifter, hvorfor selskabets skattepligtige indkomst ville blive forhøjet, med yderligere selskabsskat til følge.

A-skattekravet ville være bibeholdt på selskabet, såfremt pågældende personer der havde udført arbejdet, var ansat i selskabet. Parterne har dog fastholdt at personerne ikke var ansat i selskabet.

Der er fastlagt ved dom at der ikke kan opnås fradrag for fiktive fakturaer uanset om der er handlet i god tro. I SKM 2019.231.HR er det fastslået, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance. Det er i den forbindelse uden betydning om den der ønsker fradrag var i god tro med hensyn til leverancens eksistens.

Uanset om Skattestyrelsen anser at parterne har været i god tro i forhold til leveringen, så har parterne ikke dokumenteret, at der ikke er tale om sorte lønninger.

I klagen sættes der lighedstegn imellem [virksomhed1] ApS og [person6]. Det skal præciseres at [virksomhed1] ApS er den fiktive underleverandører som [person6] har anvendt og fakturaen til selskabet reelt burde være udstedt af [person6], som er den part selskabet har indgået en bindende aftale med.

På mødet den 21. april 2022 med parterne og deres repræsentant, beder de om at få rådgivning om hvordan de undgår samhandel med stråmandsvirksomheder. Derfor er "De 10 råd" sendt til selskabet sammen med afgørelsen. "De 10 råd" er generel udarbejdet til vejledning om dette og alene medsendt på baggrund af selskabets ønske om vejledning.

..."

Skattestyrelsen har den 9. august 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"...

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsen afgørelse af 21. juni 2022, hvori klager er nægtet momsfradrag for en faktura fra underleverandøren [virksomhed1].

Klager driver momspligtig virksomhed indenfor detailhandel med køkkener m.v.

Ved den påklagede afgørelse blev klagers momstilsvar for 1. kvartal 2020 forhøjet med 83.500 kr.

Klager gør gældende, at der skal indrømmes momsfradrag for moms af købsfakturaen dateret 24. januar 2020 fra underleverandøren [virksomhed1] ApS.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke under klagesagens behandling fremlagt ny dokumentation, der giver anledning til en ændret vurdering af klagers fradragsret for moms af ovennævnte faktura, hvorfor Skattestyrelsen er enig i det modtagne forslag til afgørelse, der indstiller det påklagede forhold stadfæstet

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har momsfradrag for udgifter til den omhandlede underleverandør. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager.

Det følger af Højesterets dom SKM2019.231.HR, at fradrag for købsmoms af leverancer efter momslovens § 37, stk. 1, er betinget af, at leverancerne faktisk er blevet leveret.

Som redegjort for i den påklagede afgørelse er det Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har dokumenteret, at der er sket en reel leverance fra [virksomhed1] ApS til klager af de fakturerede ydelser.

Der henvises til begrundelsen i den påklagede afgørelse og fremsendte udtalelse i den sammenholdte skattesag med sagsnr. [sag1].

Skattestyrelsen fastholder herefter, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at der er realitet bag de leverede ydelser, og klager kan derfor ikke indrømmes momsfradrag for den fremlagte faktura, jf. momslovens § 37, stk. 1.

..."

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar ikke skal forhøjes med 83.500 kr. for 1. kvartal 2020.

Selskabets repræsentant har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

"...

Vores bemærkninger

I og med at der ikke i momsbekendtgørelsens kapitel 12 er krav om at en faktura skal indeholde oplysninger hvor et stykke arbejde er udført, hvem der har udført arbejde og hvilke timesatser de har arbejdet til, kan den faktura Som [virksomhed2] A/S modtog fra [virksomhed1] ApS ikke siges at være mangelfuld.

Heller ikke selvom man rent faktisk har oplyst hvor arbejdet er udført.

Skattestyrelsen ses ikke i sagsforløbet at have rejst spørgsmålstegn ved eller tvivl vedrørende forståelsen af de bemærkninger jeg, som repræsentant for selskabet og selskabets revisor er fremkommet med. Heller ikke selvom jeg konsekvent - og ubevidst - har benævnt byggeprojektet "[adresse2]" hvor det rent faktisk hedder "[adresse1]". Det samme havde angiveligt være tilfældet hvis jeg havde overset, at Microsofts indbyggede stavekontrol havde rettet og ændret navnet til "[by2]".

[person4] var heller ikke i tvivl om at det vedrørte byggeprojektet "[adresse1]" i og med at man - modsætning til det der gjorde sig gældende i hovedparten af dommene som Skattestyrelsen henviser til - kun var tale om én enkeltstående opgave og én faktura som blev afregnet i det øjeblik hvor ydelsen var leveret.

Når Skattestyrelsen på mødet den 21. april 2022 entydigt udtalte, at man ikke anså det for at være af afgørende betydning

• at der på fakturaen fra [virksomhed1] ApS er lavet en stavefejl med hensyn til angivelse af leveringssted/byggeprojekt "[by2]".

• at der på fakturaen også omtales genmontering kan det kun tages som udtryk for, at der skal bortses fra disse forhold ved vurderingen af sagen og nærværende klage.

Dette indbefatter også den fejlagtige antagelse som Skattestyrelsen fremkom med i sit forslag, hvor [person4] blev taget til indtægt for en oplysning om, at genmonteringen skulle være blevet udført af [virksomhed2] A/S egne medarbejdere. Som anført ovenfor blev genmonteringen af de rigtige skabslåger foretaget af [virksomhed2] fabrikken ([virksomhed5] A/S) efter pres fra netop [person4], fordi man ikke havde egne montører eller folk som kunne forestå afmonteringen af de forkerte skabsfronter.

Som det også kom frem på mødet med Skattestyrelsen, se "Bilag 1 til afgørelse" udfører [virksomhed2] A/S egne ansatte primært salgsarbejde, kontraktforhandlinger, arbejdstilrettelæggelse og styring og selskabet havde ikke "egne" folk (ansatte) der kunne forestå arbejdet.

Skattestyrelsen har i det tidligere fremsendte forslag hævdet, at der ikke er sket levering i overensstemmelse med den fakturerede ydelse. Man afviser imidlertid ikke i afgørelsen, at der er sket levering af den aftalte ydelse og at det fakturerede beløb svarer til det, som blev aftalt forud for opgavens udførelse.

Samtidig siger man nu klart og utvetydigt at [virksomhed2] A/S anses at have handlet i god tro. Dvs. selskabet har handlet i tiltro til at [virksomhed1] ApS var rette indkomstmodtager af betalingen for den leverede ydelse.

Skattestyrelsen opstiller mere eller mindre et krav om at [virksomhed2] er forpligtet til at indeholde og hæfter for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overfor en underleverandør. Det eneste sted i lovgivningen hvor et selskab pålægges indeholdelsespligt og hæfter for en underleverandørs A-skat m.v. er hvis der er tale om arbejdsudleje. Eksempelvis hvor en dansk virksomhed som hvervgiver anvender og engagerer udenlandsk arbejdskraft via et mellemled. I den situation skal den danske virksomhed/hvervgiver indeholde A-skat og arbejdsbidrag for de udenlandske medarbejdere.

Selvom [virksomhed2] A/S var bekendt med, at der nok ville blive anvendt polsk arbejdskraft ved arbejdets udførelse, finder reglerne om arbejdsudleje imidlertid ikke anvendelse når der er tale om arbejde som den danske virksomhed har udliciteret, hvilket jf. ovenstående netop er tilfældet her.

Skattestyrelsen ses da heller ikke "at have bragt reglerne om arbejdsudleje i spil".

Derved er Skattestyrelsens eneste argumenter for at fastholde det tidligere fremsendte forslag

1. at det ikke er [virksomhed1] ApS, som udsteder af fakturaen, der har udført det fakturerede arbejde.

2. at [virksomhed1] ApS er et stråmandsselskab hvis eneste formål har været at udstede fiktive fakturaer til brug for hvidvask samt skatte- og momssvig.

1. Den fakturerede ydelse

Det er helt åbenbart og indiskutabelt, at det ikke er [virksomhed1] ApS der har udført arbejdet og det vidste [virksomhed2] A/S også allerede da man indgik aftalen.

At anvende underleverandører er helt almindeligt for [virksomhed2] A/S og den branche selskabet arbejder indenfor. Det er faktisk mere hovedreglen end undtagelsen, at selskabet - mangel af egne montører m.v. - får udført arbejdsopgaver ved brug af underleverandører til eksempelvis monteringsopgaver.

Hvorvidt at en underleverandør lader andre underleverandører udføre dele af eller hele arbejdet er [virksomhed2] A/S uvedkommende. Det afgørende er at arbejdet bliver udført, at det bliver udført tilfredsstillende indenfor de rammer der nu engang er aftalt og at betaling sker formaliseret. Dvs. ved udstedelse af faktura og efterfølgende betaling ved bankoverførsel.

At arbejdet skulle udføres tilfredsstillende og indenfor den aftalte tidsmæssige ramme var i særdeleshed tilfældet i den konkrete situation hvor man havde et akut behov for at få afmonteret de forkert leverede skabslåger, sådan at man ikke greb ind i den omfattende planlægning og logistik som ligger bag et så omfattende projekt som "[adresse1]".

Når det netværk af underleverandører som man typisk benytter sig af og har anvendt i mange år, ikke havde mulighed for at træde til, så måtte man søge nye græsgange og i dette tilfælde en person som man tidligere havde haft gode erfaringer med at bruge.

Dette, at man som underleverandør kan vælge at anvende andre underleverandører og (under/underleverandører) er en af de væsentlige ting som kendetegner. at man som underleverandør driver erhvervsmæssig virksomhed for egen regning og risiko.

Som beskrevet ovenfor er der ikke noget krav om at det af en faktura skal fremgå, hvem der har udført det arbejde der faktureres.

Der er heller ikke noget krav om, at det er den der udfører et stykke arbejde der skal fakturere slutkunden ([virksomhed2] A/S).

At det ikke er unormalt eller opsigtsvækkende at [virksomhed1] ApS fakturerer [virksomhed2] A/S for noget arbejde som selskabet ikke selv har udført, kan bl.a. illustreres af det arbejde som er udført/udføres i nærværende skatteklagesag. [virksomhed6] ApS fører sagen som underleverandør til selskabets revisor [virksomhed3] og fakturerer revisionsfirmaet.

Hvor meget [virksomhed6] ApS fakturerer revisionsfirmaet, er ene og alene et anliggende mellem [virksomhed6] ApS og revisionsfirmaet, ligesom at det er [virksomhed6] ApS uvedkommende hvor meget [virksomhed3] fakturerer [virksomhed2] A/S.

Helt på samme måde er [virksomhed2] A/S uvidende om hvor meget den underleverandør som hvervgiver (her [virksomhed1] ApS/[person6]) valgte til at udføre arbejdet, har faktureret [virksomhed1] ApS.

Hvis hvervgiver/underleverandøren skulle indgå som en integreret del af det arbejde som udføres og den planlægning der sker i [virksomhed2] A/S, ville man angiveligt have interesseret sig lidt for hvem der udførte arbejdet.

Eksempelvis ville undertegnede ville ikke kunne føre en sag som denne uden at have en direkte dialog med [person2] og [person4].

Afmonteringen af de forkert leverede skabsfronter var imidlertid ikke en integreret del af [virksomhed2] A/S arbejde eller en integreret del af projektet "[adresse1]".

Der var tale om én enkeltstående opgave som hastede og her var selskabets fokus at afmonteringsarbejdet bare skulle foretages og være færdigt til tiden som det også skete.

Helt på samme måde som når man bestiller varer hos en - uafhængig - leverandør eller som når et revisionsfirma henvender sig til [virksomhed6] ApS og eksempelvis beder om et notat vedrørende en problemstilling som en kunde har. Her er vi ofte ude for at der ikke er nogen dialog med eller kontakt til revisionsfirmaets kunde og al dialog kører igennem og med revisionsfirmaet. Det samme gør sig gældende hvis vi hyrer en ekstern momskonsulent ind til at løse/hjælpe med en opgave.

2. [virksomhed1] ApS - Stråmandsselskab og fiktive fakturaer

Som anført ovenfor er faktum, at Momsbekendtgørelsens kapitel 12 ikke indeholder nogle egentlige krav om, at det af en faktura skal fremgå hvem der har udført det arbejde som fakturaen omhandler, hvor arbejdet er udført, og til hvilken timesats. Dette har Skattestyrelsen også mere eller mindre anerkendt, ved at sige, at det blot er "en pind" i Skattestyrelsens begrundelse og at den alt afgørende grund er, at [virksomhed2] A/S har handlet med en stråmandsvirksomhed.

Man har imidlertid ikke med denne "passus" forklaret hvori disse mangler består, jf. at man jo netop har udtalt, at der ikke lægges afgørende vægt på at der er oplyst forkert navn "[by2]" vedrørende projektet og at tekstningen også omtaler "genmontering".

Derfor springer det lidt i øjnene når Skattestyrelsen - igen - i den fremsendte afgørelse anfører, at der er fejl og mangler i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12 mht. timepris og det anførte arbejdssted/projekt, desuagtet at sådanne krav ikke forefindes i bekendtgørelsen og at man i øvrigt tidligere - på mødet - entydigt har anført at det ikke er afgørende.

Skattestyrelsen har vedrørende udsagnet om hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag henvist til Kildeskattelovens § 69. Denne bestemmelse pålægger alene hæftelse for skat hvis man - som udbetaler - har undladt at opfylde sin pligt til at indeholde skat eller har indeholdt skat med for lavt et beløb.

Når Skattestyrelsen på mødet oplyste at man var indstillet på at fravige kravet om indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvis [virksomhed2] A/S kunne finde ud af og oplyste hvem der har udført arbejdet (bilag 10), er det efter vores opfattelse udtryk for, at Skattestyrelsen prøver at udvide rækkevidden af kildeskattelovens§ 69 og pålægge selskabet en videre hæftelse end der er lovmæssigt grundlag for i Kildeskattelovens regler.

I virkelighedens verden er der tale om et noget ejendommeligt "tilbud" som populært sagt går ud på, at man ville frafalde kravet om betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hvis [virksomhed2] A/S ville udføre Skattestyrelsens arbejde.

Det "skriftlige tilbud" (bilag 10) vi efterfølgende modtog på mail fra Skattestyrelsens sagsbehandler forekommer endnu mere ejendommeligt, idet der her anføres, at selskabet dermed bliver pålagt 22 % selskabsskat af "den ikke godkendte udgift" ekskl. moms.

Det er ikke vores opgave at vurdere hvad der ligger bag et sådant "tilbud" som er fremsat af Skattestyrelsen." men det kunne være interessant at Skattestyrelsen, i sin udtalelse til sagen, beskriver hvad der ligger bag denne tankegang.

Det fremgår således intetsteds i det tidligere fremsendte forslag eller den efterfølgende fremsendte afgørelse, at Skattestyrelsen skulle have nægtet fradrag for den afholdte udgift i henhold til fakturaen.

Man har ikke foretaget nogle ændringer af selskabets skattepligtige indkomst og afgørelsen omhandler slet ikke selskabets egne skattemæssige forhold.

Det samme mht. udsagnet om, at det ikke med sikkerhed kan udelukkes at arbejdet er udført med sort arbejdskraft, enten via [virksomhed2] A/S egne ansatte eller via en, for Skattestyrelsen ukendt personkreds, hvor selskabet hæfter for den ikke indeholdte og afregnede A-skat/arbejdsmarkedsbidrag, falder også i øjnene.

Skattestyrelsen er flere gange blevet orienteret om at selskabet ikke har egne montører ansat, hvilket man også kan dokumentere.

Bemærkningerne om at det ikke kan udelukkes at arbejdet er udført med sort arbejdskraft, falder lidt til jorden når Skattestyrelsen på mødet klart og entydigt udtaler, at der [virksomhed2] A/S og [person2] og [person4] har handlet i god tro og at man ikke mener at der er belæg for at rejse en ansvars- eller straffesag.

Det er vores opfattelse, at det efterfølgende skriftligt fremsatte "tilbud" og bemærkningerne i det modtagne blot bestyrker, at Skattestyrelsen - som anført ovenfor - prøver at udvide den lovfæstede hæftelse for ansattes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til også at omfatte hæftelse for underleverandørers forhold, herunder den måde de afregner ansatte m.v. på.

[virksomhed2] A/S er ikke underlagt nogen indeholdelsespligt for A-skat eller andet på ydelser der udbetales til selvstændige underleverandører som driver selvstændig erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko og hvor der i øvrigt ikke er tale om arbejdsudleje.

[virksomhed2] A/S er heller ikke underlagt indberetningspligt når betaling sker i henhold til en faktura hvor der opkræves moms og hvor det på fakturerings- og betalingstidspunktet kan konstateres at der er tale om en igangværende og momsregistreret virksomhed.

Hvis en underleverandør eller en underleverandør til denne ikke afregner moms eller indeholder Askat og arbejdsmarkedsbidrag til ansatte så er det ikke et anliggende der involverer [virksomhed2] A/S.

Det er et anliggende mellem pågældende underleverandører og Skattestyrelsen som kontrolinstans.

Hvad [virksomhed1] ApS ellers måtte have udsendt af fakturaer til andre, er også et anliggende som er [virksomhed2] A/S helt uvedkommende.

Det grundlag som Skattestyrelsens afgørelse kommer til at fremstå på, kan herved sammenfattes til kun at omhandle det ene forhold som overskriften her også signalerer:

Det eneste grundlag for Skattestyrelsens afgørelse er, at [virksomhed2] A/S burde have indset, at "[virksomhed1] ApS var et stråmandsselskab hvis eneste formål var udstede fiktive fakturaer til brug for hvidvask samt skatte- og momssvig".

Skattestyrelsen mener, at [virksomhed2] A/S, herunder [person4], burde have indset at [virksomhed1] ApS var et stråmandsselskab på et tidspunkt - i januar 2020 - hvor end ikke Skattestyrelsen selv var vidende om og klar over, at der var tale om et stråmandsselskab.

Derfor er det ikke blot relevant men også afgørende, hvornår Skattestyrelsen, Erhvervsstyrelsen og omverden i øvrigt konstaterede eller kunne konstatere, og blev vidende om, at [virksomhed1] ApS var en stråmandsvirksomhed.

Skattestyrelsen har som bilag 2 til afgørelsen vedlagt pjecen "10 råd om kædesvig" (bilag 10). Det fremgår af det fremsendte dokument, at pjecen er udarbejdet den 14. januar 2019. Man havde således fokus på problemet allerede dengang.

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 3. oktober 2019 og overdraget - som skuffeselskab - til [person9] allerede den 8.11.2019 tillige med 2 øvrige skuffeselskaber som var mere eller mindre identiske med [virksomhed1] ApS mht. navn, og formålsbestemmelse

Alligevel og selvom man havde fokus på problemet, var der ingen alarmklokker hos Skattestyrelsen eller Erhvervsstyrelsen der ringede. Det skete tidligst i april 2020, hvor selskabet blev taget under tvangsopløsning, hvad Skattestyrelsen heller ikke har afvist og i juni/juli hvor pressen begyndte at skrive om det.

Hvis Skattestyrelsen mener, at [virksomhed2] A/S, og [person4], allerede i januar 2020, burde kunne forudse at [virksomhed1] ApS ca. et halvt år efter, ville blive taget under tvangsopløsning og at selskabets ledelse efterfølgende erkendte strafansvar, så burde Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen, med den ekspertise man har på området, også kunne have gennemskuet det ultimo 2019/primo 2020 og dermed have forhindret at [virksomhed1] selskaberne m.fl. fik lov til at lave hvidvask og økonomisk kriminalitet.

Hertil bemærkes, at det ikke er [virksomhed2] A/S men [virksomhed1] ApS der har udført og er blevet dømt for en ulovlig gerning.

Afgørelsen rejser et åbentstående spørgsmål om hvad [virksomhed2] A/S, herunder [person4], burde eller kunne have gjort for at undgå dette efterspil og derfor har Skattestyrelsen vedlagt den omtalte pjece (bilag 10).

Bilaget har man kaldt "10 gode råd". Det sidste stiller vi os egentlig lidt uforstående overfor. Råd 1-4 blev alle efterlevet og opfyldt af [person4] inden betaling. Havde der været tale om en større entreprise kunne der være grund til at gennemføre egentlig due diligence m.v. af underleverandørens forhold, herunder dennes afregning af moms og skat som det anføres i pkt. 4-6.

I den konkrete situation hvor der var tale om en mindre - afgrænset - opgave, som var aftalt med en dansk hvervgiver, er det efter vores opfattelse tilstrækkeligt at punkt 1-4 er opfyldt som det er tilfældet her og det er vores opfattelse at [person4] lavede de kontrolforanstaltninger som man burde.

Det er vores opfattelse at afgørelsen, udover at pålægge [virksomhed2] A/S, et uretmæssigt krav om betaling af A-skat og moms for et selskab og en underleverandør hvis forhold de ikke har noget at gøre med, også er udtryk for en mistænkeliggørelse af selskabet og selskabets ledelse.

I den forbindelse skal det nævnes, at det først var på mødet med Skattestyrelsen den 21. april 2022, at det stod klart for Skattestyrelsens sagsbehandler (dennes overordnede), at [person2] og [person4] ikke just hører hjemme i den "kategori" af personer som normalt var deltager ved sådanne møder (det var den overordnedes egne ord). En kategori som ægteparret som omtales i Byretsdommen, SKM 2008, 721 BR angiveligt også henhører under.

Den overordnede udtalte klart og entydigt på mødet, at det stod klart, at [person4] og [person2] ikke havde handlet i ond tro og at man ikke anså at der var grundlag for rejse en ansvars- eller straffesag.

Efter vores opfattelse burde den overordnede i konsekvens heraf, have henlagt sagen med det samme og orientere selskabet om at man ikke ville foretager sig yderligere i sagen. Dette skete ikke. Man valgte alligevel at videreføre sagen og træffe en afgørelse.

Derfor har vi påklaget afgørelsen og beder Landsskatteretten om at gøre det, som den overordnede medarbejder fra Skattestyrelsen ikke ville gøre.

Det er vores opfattelse at Landsskatteretten bør træffe afgørelse i overensstemmelse med vores klage, sådan at [virksomhed2] A/S ikke kan pålægges at skulle indbetale A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms af en ydelse som man har betalt til en underleverandør der har foranlediget at den aftalte ydelse er leveret helt som aftalt.

..."

Repræsentanten har den 13. oktober 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"...

Skatteankestyrelsen har indhentet og fremsendt en udtalelse fra Skattestyrelsen vedrørende den klage vi har indsendt.

Den udtalelse som vi har fået fremsendt er afgivet og fremsendt den 5. oktober 2022. Den 6. oktober 2022, modtager vi imidlertid en ny "erstattende udtalelse" fra Skattestyrelsen som er afgivet den 6. oktober 2022. I og med at de to udtalelser, så vidt vi kan vurdere, er fuldstændig identiske stiller vi os lidt undrende over for det.

Dog hæfter vi os ved, at Skatteankestyrelsens sekretariat i følgebrevet til den senest fremsendte udtalelse alene nævner sagsnr. [sag1]. Selvom der teknisk set er tale om 2 sager - moms og skat - bør de behandles under ét, idet de omhandler den samme problemstilling.

Et af nøgleordene i sagen og i udtalelserne er begrebet "levering", herunder spørgsmålet om hvorvidt der er sket levering.

Skattestyrelsen anfører i udtalelsen, at afgørelsen er et dynamisk dokument, hvor det der er anført i det tidligere fremsatte forslag, ikke længere indgår (eller ændres), hvis Skattestyrelsens vurdering eller opfattelse ændres.

I forslaget af 17. februar 2022 argumenterer Skattestyrelsen med, "at der ikke er sket levering hvorfor det er uden betydning om selskabet har handlet i god tro" med henvisning til domspraksis.

I afgørelsen af 21. juni 2022 som klagen her omhandler, har Skattestyrelsen modificeret dette udsagn til: "at der ikke er sket levering i overensstemmelse med den fremlagte faktura".

Her er der, jf. ovenstående udtalelse fra Skattestyrelsen tale om, at man har ændret opfattelse og vurderer problemstillingen anderledes.

Derfor kommer det meget overraskende når vi nu kan konstatere at Skattestyrelsen - igen - i udtalelsen (udtalelserne) "går et skridt tilbage" og anfører "at der ikke er sket levering hvorfor det er uden betydning om selskabet har handlet i god tro".

Vi stiller os noget uforstående overfor at man herved tilsyneladende - igen - ændrer opfattelse og genfremsætter et synspunkt som netop ikke blev udeladt i afgørelsen, fordi man ændrede opfattelse, efter vi havde gjorde indsigelse over det fremsatte forslag og særligt, efter vi havde haft møde med Skattestyrelsens sagsbehandler og dennes overordnede.

Det væsentlige her er dog at fastslå, at det som vi har påklaget og som Skatteankestyrelsen (Landsskatteretten) skal forholde sig til, er den afgørelse som Skattestyrelsen har truffet, herunder nedenstående udsagn som fremgår af Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen at "der ikke er sket levering i overensstemmelse med den fremlagte faktura" uden i øvrigt at angive hvori der skulle være uoverensstemmelser.

I samme afgørelse har Skattestyrelsen rent faktisk anerkendt, at arbejdet er udført og at der er sket levering af den aftalte ydelse.

Faktum er således også, at der er sket levering i henhold til den aftale som [person4] indgik med [person6] og at den fremsendte faktura, herunder den fakturerede ydelse, er helt i overensstemmelse med det aftalte.

Den eneste uoverensstemmelse er, at der på fakturaen fejlagtigt er anført "Plads [by2]" i stedet for "Plads: [adresse1]".

I og med at Skattestyrelsen tidligere klart har udtalt at dette ikke anses at have afgørende betydning, har vi vanskeligt ved at tro, hvis man også har ændret opfattelse her, og at det er dette forhold man sigter til.

Skattestyrelsen anfører i udtalelsen at det med sikkerhed kan konkluderes, at arbejdet ikke er udført af den underleverandør som selskabet har betalt til.

Dette er helt sikkert korrekt men det er også helt normalt i forhold til den måde [virksomhed2] A/S agerer på. Der henvises her til det i klagen anførte om selskabets brug af underleverandører og underleverandører.

Som tidligere nævnt fremgår det intetsteds af momsbekendtgørelsen eller Den Juridiske Vejledning, at arbejde der faktureres skal være udført af fakturaudsteder og der kan ikke opstilles noget krav om at det er den der udfører arbejdet som skal fakturere.

Dette ses Skattestyrelsen heller ikke tidligere at have modbevist eller argumenteret imod, selvom det fra vores side er blevet fremført flere gange såvel skriftligt som på mødet med Skattestyrelsen. I og med at man heller ikke har kommenteret på det i udtalelsen, må det tages som udtryk for at - heller ikke - dette ses som at være så afgørende, som det også blev anført af Skattestyrelsen på mødet.

Dette rejser imidlertid et spørgsmål om hvad der så kan siges at have haft afgørende betydning for Skattestyrelsens vurdering af sagen og den afgørelse man har truffet.

Her peger pilen på Skattestyrelsens udsagn om at [virksomhed1] ApS var et stråmandsselskab og et fiktivt selskab.

I den nu foreliggende udtalelse fremkommer der også en oplysning om at [virksomhed1] ApS er en fiktivunderleverandør til [person6].

Denne oplysning kan kun stamme fra nogle forhold som skattemyndighederne er blevet bekendt med, i forbindelse med deres sagsbehandling af [virksomhed1] ApS og personerne bag.

Udover at det må betragtes som nye oplysninger i sagen, så er det også nye og ukendte oplysninger for os, idet denne oplysning ikke tidligere har været fremme.

[person2] kendte, som det også er anført i klagen, [person6] fra tidligere hvor han havde anvendt ham på et par enkelte opgaver.

Der var heller ikke tale om at [virksomhed2] A/S, som det anføres i afgørelsen, valgte en polsk samarbejdspartner ved navn "[person7]" eller andre bestemte samarbejdspartnere som [person6] måtte anvende, til at udføre afmonteringsopgaven.

Selskabet valgte [person6] til at forestå opgaven, fordi han sagde, at han havde kapacitet til det via sit netværk og satte sin lid til at den/de samarbejdspartnere/underleverandører han nu engang måtte vælge, ville kunne løfte opgaven, hvilket de også gjorde indenfor de aftalte rammer.

Da [person4] indgår aftalen med [person6], er han faktisk ikke klar over om denne stadig agerede på selvstændig basis eller om han repræsenterede/var ansat i en virksomhed (som eksempelvis [virksomhed1] ApS). Afgørende for ham var ene og alene at få løst den akutte situation som man stod i med projektet [adresse1].

Sagen handler kort sagt om og er et spørgsmål om retssikkerhed.

Kan man straffe en skattepligtig ud fra en betragtning om at denne, herunder [virksomhed2] A/S og [person4], burde kunne have indset at [virksomhed1] ApS var et fiktivt selskab (og et stråmandsselskab), da man foretog betalingen tilbage i januar 2020, på et tidspunkt hvor [virksomhed1] ApS var registreret som et aktivt momsregistreret selskab indenfor personalerekruttering og konsulentbistand og hvor end ikke Erhvervsstyrelsen eller Skattestyrelsen havde noget kendskab til, eller noget der lignede en ide om, at der skulle være tale om et fiktivt selskab (stråmandsselskab).

Vi imødeser den videre behandling af sagen.

..."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandøren [virksomhed1] og som følge heraf har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 83.500 kr. for 1. kvartal i 2020.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

a)	afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

..."

Af § 82 i dagældende momsbekendtgørelse (nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a)	den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

..."

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a)	for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

..."

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i [by4] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Landsskatterettens bemærkninger

Selskabets har som dokumentation fremlagt en faktura fra [virksomhed1] ApS med fakturanr. [...28] på 334.000 kr., hvoraf momsen udgør 83.500 kr.

Selskabet har ikke sammen med den fremlagte faktura dokumenteret samhandlen med [virksomhed1] ApS med støttebilag i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet.

Landsskatteretten finder på baggrund af det fremlagte materiale, at der ikke kan anses for at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Den fremlagte faktura indeholder ikke oplysninger om, hvem, hvor eller hvornår den fakturerede ydelse er leveret. Fakturaen efterlever således ikke kravene i dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1, nr. 5 og 6.

Retten har desuden lagt vægt på, at [virksomhed1] ApS er opløst efter konkurs, og at direktøren i [virksomhed1] ApS er dømt for at have anvendt [virksomhed1] ApS til hvidvaskning. Direktøren har forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at [virksomhed1] ApS ikke leverede nogen ydelser eller varer. [virksomhed1] ApS' eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til den fremlagte faktura. Selskabet har ikke løftet bevisbyrden for, at der er sket levering mod vederlag af en afgiftspligtig person. Retten finder derudover, at fakturaen ikke kan anses for at være reel.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.