Kendelse af 26-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2023

Journalnr. 22-0076365

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 62.460 kr., idet der ikke er godkendt fradrag for købsmoms i 1. halvår 2019.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 28. november 2003, og er registreret med branchekoden 465220 ”Engroshandel med telekommunikationsudstyr”.

Selskabet er ejet af eneanpartshaver [person1].

Selskabet er momsregistreret med halvårlig afregning.

Selskabet har angivet følgende i moms for 1. halvår 2019:

Salgsmoms	62.500 kr.
Købsmoms	62.460 kr.
Momstilsvar	40 kr.

Den angivne salgsmoms på 62.500 kr. knytter sig til bilag 1401, som er en faktura vedrørende honorar udstedt af selskabet til hovedanpartshaverens enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed2] med CVR-nr. [...1].

Selskabets omkostninger i 2019 udgør ifølge regnskabet 0 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms med 62.460 kr. i 1. halvår 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

”1. Moms

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Den 6. juni 2022 er der modtaget bemærkninger til Skattestyrelsens forslag, hvoraf det fremgår, at du ikke er enig i forslaget, som angivet under punkt 1.2.

Den indsendte bemærkning giver anledning til følgende kommentarer:

Du har givet udtryk for, at det ikke er rigtigt, at der kun kan fratrækkes moms af udgifter. Det fremgår dog ikke af bemærkningen, hvad den fratrukne købsmoms på 62.460 kr. vedrører, og der er heller ikke sammen med bemærkningen indsendt dokumentation herfor.

Du har også givet udtryk for, at det ikke er rigtigt, at der ikke foreligger dokumentation for den indgående afgift, men der er ikke sammen med bemærkningen indsendt dokumentation for den angivne købsmoms for perioden 1. januar 2019 – 30. juni 2019.

Da der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag for den omhandlende periode, kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag herfor. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1 og momsbekendtgørelsens § 82 er således ikke opfyldt.

Med baggrund i ovenstående er det vores opfattelse, at dine bemærkninger ikke giver anledning til ændringer, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse med forslaget fra den 30. maj 2022.

OPLYSNINGER FRA FORSLAGET:

Af regnskabet for [virksomhed1] ApS for 2019 fremgår det, at omsætningen er lig med resultatet før skat.

Skattestyrelsen kan konstatere, at selskabet har faktureret honorar i 2019 til [virksomhed2] i form af bilag 1401 dateret den 30. juni 2019 på 250.000 kr. ekskl. moms. Heraf udgør momsen 62.500 kr. svarende til den angivne salgsmoms for 1. halvår 2019.

For 1. halvår 2019 kan det konstateres, at der er angivet købsmoms på 62.460 kr. Der er ifølge regnskabet ingen udgifter, hvorfor den angivne købsmoms ikke kan godkendes.

På baggrund af ovenstående kan der ikke godkendes fradrag for den angivne købsmoms for 1. halvår 2019, jf. momslovens § 37:

1. halvår 2019: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 62.460 kr.

Rettelsen vil blive foretaget med efterangivelse for den angivne periode.

(...)”

Skattestyrelsen har i udtalelse til klagen anført følgende:

”(...)

Det skal indledningsvis bemærkes, at der er en igangværende klagesag vedrørende [person1]s enkeltmandsvirksomhed [virksomhed2]. SANST sagsnr. [sag1] (skat) og [sag2] (moms)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om følgende 3 selvstændige skattesubjekter. En enkeltmandsvirksomhed og 2 selskaber, hvori [person1] er hovedanpartshaver:

1. Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] under cvr-nr. [...1]
2. Selskabet [virksomhed1] ApS er registreret under cvr-nr. [...2]
3. Selskabet [virksomhed3] ApS / [...dk] under cvr-nr. [...3]

Der skal være adskillelse mellem selvstændige skattesubjekter. Det er dog vores opfattelse, at der har været en sammenblanding mellem enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] og de 2 selskaber [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] ApS. Adskillelse mellem selvstændige skattesubjekter betyder f.eks., at en skattepligtig indtægt skal beskattes hos det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og en fradragsberettiget udgift skal fradrages hos det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde udgiften.

Det skal præciseres, at kontrolsagen vedrørende [virksomhed1] ApS’ moms for 1. halvår 2019 er opstartet med baggrund i en kontroloplysning, som Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af.

Det drejer sig om bilag 1401 dateret den 30. juni 2019, hvor [virksomhed1] ApS har faktureret ”Honorar” til enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] på 250.000 kr. ekskl. moms. Heraf udgør moms 62.500 kr.

Det skal bemærkes, at den almindelige standardtekst i forbindelse med Skattestyrelsens forslag fra den 30. maj 2022 derfor var blevet ændret, så der indledningsvis alene stod: ”Vi har gennemgået den moms, I har indberettet for perioden 1. januar 2019 – 30. juni 2019.”

Standardteksten i forbindelse med afsendelse af afgørelsen den 16. juni 2022 blev fejlagtigt ikke ændret, så der blev indledt med: ”Vi har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har indberettet for perioden 1. januar 2019 – 30. juni 2019.”

Denne fejl har Skattestyrelsen beklaget over for selskabet i en skrivelse dateret den 20. juni 2022, hvor der samtidig blev gjort opmærksom på, at de faktiske forhold i selve afgørelsen var beskrevet korrekt, og at den upræcise indledende formulering ikke har haft betydning for afgørelsen.

Med hensyn til beskrivelsen omkring dokumentation skal det bemærkes, at der både i forslaget dateret den 30. maj 2022 og afgørelsen den 16. juni 2022 er henvist til følgende retsregler:

•	Momslovens § 37 - der kan fratrækkes købsmoms af udgifter, der relaterer sig til den momspligtige omsætning.
•	Momsbekendtgørelsens § 82 - der skal foreligge dokumentation for den indgående afgift

Der er modtaget bemærkninger til forslaget, hvor der er givet udtryk for, at det ikke er rigtigt, at der kun kan fratrækkes moms af udgifter. Der er også givet udtryk for, at det ikke er rigtigt, at der ikke foreligger dokumentation for den indgående afgift, men der er ikke sammen med bemærkningen indsendt nogen form for dokumentation for den angivne købsmoms for perioden 1. januar 2019 – 30. juni 2019.

Den 5. juli 2022 har der været telefonisk kontakt mellem [person1] og funktionsleder [person2], og senere samme dag modtog [person2] en mail.

Den 7. juli 2022 blev der sendt en bekræftelse på modtagelsen af mailen, hvor det blev tilkendegivet, at den vil blive behandlet som en anmodning om genoptagelse, og der blev samme dag sendt en materialeindkaldelse.

Med hensyn til bemærkningen i klagen vedrørende henvisningen til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 angiver, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Genoptagelsen (sagsid. [sag3]) drejer sig om moms for 1. halvår 2019. Moms for 1. halvår 2019 skulle afregnes den 2. september 2019. Anmodningen om genoptagelse blev modtaget den 5. juli 2022 altså inden fristens udløb, hvorfor betingelserne var opfyldt med hensyn til at genoptage indenfor den ordinære periode.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der kan godkendes fradrag for købsmoms på 62.460 kr. i første halvår af 2019.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Sagsbeskrivelse

Den 30/5 2022 foreslår sagsbehandleren at SKAT ikke vil acceptere et momsfradrag for 1. halvår

2019 på 62.460 kr. med begrundelsen: "Der er ifølge regnskabet ingen udgifter, hvorfor den

angivne købsmoms ikke kan godkendes."

Vores kommentar: Sagsbehandleren træffer udelukkende sit forslag til afgørelse ud fra det

regnskab der er indberettet til Erhvervsstyrelsen. Sagsbehandleren har ikke anmodet / og anmoder

stadig ikke om at få tilsendt dokumentation for momsfradraget.

Vi svarer til SKAT den 6/6 2022 bl.a. "Det er ikke sandt ifølge lovgivningen, at der kun kan

fratrækkes moms af udgifter. Andre forhold er også omfattet af reglerne for fradrag for moms."

Samt "Det er direkte usandt, at der ikke foreligger dokumentation for den indgående afgift."

Den 16/6 2022 ændrer sagsbehandleren forslaget af 30/5 2022 til en afgørelse, stadig uden at

anmode om eller have indkaldt dokumentation for momsfradraget eller noget som helst andet.

I brevet fra SKAT skrives bl.a. ” Vi har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har

gennemgået den moms, I har indberettet for perioden 1. januar 2019 - 30. juni 2019.”

Vores kommentar: Det er helt og aldeles LØGN. SKAT har ALDRIG anmodet os om, at de måtte

se selskabets regnskabsmateriale.

I brevet fra SKAT skrives bl.a. yderligere "Det fremgår dog ikke af bemærkningen, hvad den

fratrukne købsmoms på 62.460 kr. vedrører, og der er heller ikke sammen med bemærkningen

indsendt dokumentation herfor."

Samt: "Da der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der berettiger til

momsfradrag for den omhandlede periode, kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag herfor."

Samt: "Med baggrund i ovenstående er det vores opfattelse, at dine bemærkninger ikke giver

anledning til ændringer, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse med forslaget fra 30/5

2022."

Vores kommentar: Bemærk at sagsbehandleren ikke anmoder om at vi indsender dokumentation

for momsfradraget. Det skulle vi åbenbart selv gætte os til at vi skulle indsende, uden anmodning

fra SKAT herom.

Den (ca.) 17/6 2022 kontakter vi [person3] telefonisk, og spørger til hvordan vi kan klage over

hendes sagsbehandling. Hun sender et brev til os samme dag.

Senere den 17/6 2022 skriver vi som et svar på hendes brev, via et note i svaret via digital Post:

” Tak for brevet dateret 17/6 2022.

Årsagen til at vi vil gøre indsigelse over sagsbehandlingen er, at det simpelthen er løgn det det du

starter med at skrive øverst i dit brev af 16/6 2022.

Du gætter dig på forhånd til nogle konklusioner, som du ikke har undersøgt nærmere.

Det er ikke fair at vi skal udsættes for denne behandling.”

Den 20/6 2022 modtager vi et brev fra sagsbehandleren, der giver os medhold i, at formuleringen i

afgørelsen af 16/6 2022 ikke var korrekt.

Men udover det fastholdes afgørelsen, og at de faktiske forhold er korrekt beskrevet.

Herefter vil sagsbehandleren ikke foretage yderligere. Læs: på baggrund af vores hidtidige noter.

Den 21/6 2022 skriver vi som et svar på hendes brev, via et note i svaret via digital Post:

Vi har læst dit brev af 21/6 2022. (NB der skulle have stået 20/6 2022)

Du skriver at SKAT har gennemgået den moms den moms vi har indberettet for perioden 1/1 - 30/6 2019.

DETTE ER USANDT - SKAT har IKKE gennemgået momsposteringer for den nævnteperiode.

Tværtimod har du gættet på, at det kunne være moms af en udgift, og ud fra andre oplysninger

konkluderer du, at dette ikke kan være korrekt.

Dit gæt er forkert. Vi har tidligere gjort dig opmærksom på, at der kan være moms på andet end

udgifter.

(...)

Den 5/7 2022 ringer vi til [person3], og beder om at komme til at tale med hendes chef. Hun lover

at vil få chefen ([person2]) til at ringe tilbage, hvilket også sker senere samme dag.

Efter at have talt med [person2], sender vi efter aftale, samme dag det bilag der danner

grundlag for momsfradraget.

Den 7 /7 2022 modtager vi et svar fra [person3], der nu betragter vores henvendelse som en

genoptagelse af sagen (der får et nyt sags-id [sag3]).

Samtidig anmoder [person2] os om at sende bankkontoudskrifter og dokumentation for

selskabets bogføring.

Vi svarer den 8/7 2022, at [virksomhed1] ApS bogfører manuelt, og sender i stedet dokumentation for det

udstedende selskabs bogføring, der viser at fakturaen ikke bare er udstedt til lejligheden, men at den

er udstedt den 30/6 2019.

Da beløbet er bogført på en mellemregningskonto, kan vi ikke fremsende noget bankkontoudskrift,

hvilket vi også skriver til SKAT.

Den 8/8 2022 modtager vi svar fra [person3] med overskrifter: ”Vi kan ikke genoptage selskabets

Moms”

Det begrundes med at SKAT ikke har modtaget alle de nødvendige oplysninger, herunder den

tilstrækkelige dokumentation.

På side 3 skrives: ”Der er således ifølge regnskabet ikke afholdt udgifter i selskabet.”

”Selskabets køb af diverse varelager ifølge den indsendte faktura er således ikke bogført i

regnskabet som et varekøb i [virksomhed1] ApS, og det er heller ikke ifølge regnskabet optaget som et

varelager pr. 31/12 2019."

”Det er vores opfattelse, at der ikke er overensstemmelse mellem det indsendte og regnskabet.”

Samt: at SKAT har anmodet om dokumentation i form af bankkontoudskrift, men at det ikke er

modtaget.

Den 9/8 2022 skriver vi endnu et frustreret brev til SKAT.

Her redegør vi endnu engang for, at der ikke kan fremsendes bankkontoudskrift,

SAMT at der ikke er difference mellem det indsendte bilag og regnskabet. Det indkøbte varelager er

bogført i regnskabsposten: "Andre tilgodehavender", og ændringen i "Andre tilgodehavender" fra

2018 til 2019 udgør præcis det beløb der angår den omhandlede faktura ekskl. moms.

Den 1/9 2022 modtager vi så en "Afgørelse: Vi genoptager ikke selskabets moms"

Tekst fra brevet - side 1:

Skattestyrelsen har gennemgået de oplysninger, der er indsendt.

Vi kan ikke imødekomme anmodningen om genoptagelse, da vi ikke har modtaget alle de

nødvendige oplysninger, herunder den tilstrækkelige dokumentation, der kan begrunde ændring

efter skatteforvaltningslovens §31, stk. 2.

Vores kommentar : Vi har sendt alt det materiale som SKAT har bedt om, og som vi har været i besiddelse af.

I vort brev af 9/8 2022 skriver vi direkte til SKAT: "Hvad er det 100 % præcist i mangler?" Se

brevet om afgørelsen af 1/9 2022 side 2. Men det svarer sagsbehandleren ikke på i afgørelsen af 1/9

2022.

Hvad mener sagsbehandleren med henvisningen til skatteforvaltningslovens 31, stk. 2??

Er det en henvisning til, at fristen på 3 år fra 30/6 2019 er overskredet?

Hvis ja, så er det imod forældelsesfristen iht. Lov om forældelse af fordringer, idet vi først den 16/6

2022 er blevet gjort bekendt med kravet, og dette krav er opstået pba. en dybt useriøs og

forudindtaget sagsbehandling, der KUN er baseret på sagsbehandlerens gætterier fra den 30/5 2022.

Ifølge normal forældelseslovgivning løber fristen derfor først fra 16/6 2022.

Iht. skatteforvaltningslovens 31, sidste pkt. ". ... skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse

imødekommes."

Hvis SKAT skulle behandle borgere og virksomheder på en rimelig måde, burde de forinden have

gjort opmærksom på fristen,

Vi vil påberåbe os, at fristen iht. skatteforvaltningsloven 31, stk. 1 og 2 ikke kan gøres gældende

overfor os i denne sag, da Lov om forældelse af fordringer skriver noget andet omkring ukendte

fordringer, jf. §3 stk. 2. Selvom denne § er til fordel for en fordringshaver, kan forældelsesfristen

da ikke påbegyndes før at den mulige skyldner får besked om dette fra en evt. fordringshaver.

I afgørelsen af 1/9 2022, side 4, næstsidste afsnit, bekræfter sagsbehandler nu at fakturaen er

bogført i [virksomhed1] ApS, hvilket også beviser, at det var USANDT, det som sagsbehandleren

påstod i sit brev af 8/8 2022. I samme afsnit skrives der: "Det er dog ikke et udtryk for, at

aktiviteten foregår i dette selskab, da det blot er gælden, der bliver opskrevet."

Vores argument: Dette er en omskrivelse af sandheden. Varelageret var en del af posten "Andre

tilgodehavender" i regnskabet.

Hele varelaget i [virksomhed2], [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] ApS er solgt ultimo 2021. Det er også derfor at der ikke kan bestilles varer via hjemmesiden: [...dk]. Dog kan kunder rette henvendelse til os, ang. de varer der er nævnt på hjemmesiden, hvilket også er sket flere gange. Yderligere har kunder der ikke har kunnet finde bestemte varer rettet henvendelse til os, og spurgt efter varer. Nogle varer har vi skaffet til kunderne.

At sagsbehandleren påstår, at der ikke forekommer reel aktivitet i [virksomhed1] ApS, og at der ikke eksisterer en økonomisk risiko, er postulater som er usande. Uanset i hvilket af mine firmaer, som de påstående "ikke" aktiviteter var udført af, vil sagsbehandleren altid kunne finde et eller andet argument for, at aktiviteten reelt var udført af et andet firma. Der foreligger fakturaer for de udførte aktiviteter, de er blevet bogført og fremgår af regnskaberne.

Hvordan vil nogen kunne bevise hvilket firma de arbejder for, hvis de har tre firmaer? Vi har netop bevist det ved at der er udstedt faktura. Men dette er ikke tilfredsstillende nok for sagsbehandleren, da hun mener at det i stedet er løn. I givet fald at det skulle være løn skulle det være en negativ løn - hvordan kan en løn være negativ - det har sagsbehandleren stadig ikke svaret på.

Sagsbehandleren argumenterer for, at der ikke har været aktiviteter i [virksomhed1] ApS, bl.a. fordi der ikke er bogført udgifter i selskabet.

Det er korrekt at der ikke er bogført udgifter, men hvordan har udgifterne skulle beregnes?

Da alle tre firmaer bliver administreret fra den samme adresse, fra de samme lokaler, med brug af den samme pc og printer, er det spørgsmålet hvordan udgifterne skulle fordeles på de tre forskellige firmaer. Er det efter omsætningen?, efter tidsforbruget?, eller skulle vandforbruget til toiletter beregnet ud fra hvilket firma der blev arbejdet fra, når man lige skulle på toilettet?

For at bevise, at der har været udgifter, men at disse ikke er fordelt, vedlægges forsikringspolice, hvori der på side 3 klart står nævnt, at forsikringen dækker forsikringstager ([virksomhed3] ApS) og [virksomhed2] v/[person1] og [virksomhed1] ApS.

Dette beviser også at der har været aktiviteter, ellers ville der ikke have været tegnet en forsikring.

Bla. følgende udgiftsposter er betalt af [virksomhed3] ApS, men de vedrører også både [virksomhed2] (mit personlige firma) og [virksomhed1] ApS. Men omkostningerne er ikke fordelt på de to firmaer, da en korrekt fordelingsnøgle vil være svær at finde, for hvordan skal fordelingsnøglen beregnes?

Husleje, el, vand, varme, fællesudgifter, forsikringer, telefon, internet, kontorartikler, blækpatroner, papir m.v.

Hvordan skulle afskrivninger på f.eks. pc og printer fordeles skattemæssigt mellem de tre firmaer?

Jeg synes, at sagsbehandleren kæmper med næb og klør for at forsvare sine påstande og argumenter, det tyder på, at "hun nok skal finde et eller andet hun kan hænge os op på".

(...)”

Klageren har supplerende anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen gør gældende, at der skal være adskillelse mellem selvstændige skattesubjekter.

Dette er vi enige i, ellers ville vi heller ikke have udstedt fakturaer imellem firmaerne. Men SKAT

modsiger sig selv, idet vi netop har adskilt udgifterne, men det vil de så bare ikke anerkende.

Fsv. angår fradragsretten for udgifter, er der adskillige domme, der siger, at der ikke er fradragsret

hvis aktiviteterne i firmaerne er vidt forskellige. I de tre nævnte firmaer er der en stor sammenhæng

og der kan være en stor påvirkning på firmaerne pga. de enkelte firmaers aktiviteter. Deraf følger, at

der kan være fradrag for udgifter, når der er en større sammenhæng imellem firmaernes aktiviteter.

Ang. kontrolsagen

Skattestyrelsen præciserer at kontrolsagen vedrørende [virksomhed1] ApS ' moms for 1. halvår 2019 er

opstartet med baggrund i en kontroloplysning, som Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af.

Dette vil vi gerne have præciseret, således at oplysningerne herom evt. kan indgå i

Skatteankestyrelsens behandling af sagen.

Skattestyrelsen bedes besvare følgende spørgsmål:

1)	Hvem er afsender af kontroloplysningen til Skattestyrelsen?
2)	Hvornår har afsenderen af kontroloplysningen afsendt kontroloplysningen ?
3)	Hvilke oplysninger er der meddelt Skattestyrelsen ved kontroloplysningen?
4)	Er det SKAT / den/de samme medarbejdere selv, der har taget oplysninger fra en anden sag

som de samme medarbejdere har behandlet, og viderebragt som en kontroloplysning i

denne sag?

Vi har anmodet om aktindsigt, men de tilsendte bilag og oversigter bringer ikke klarhed over

ovennævnte.

Skattestyrelsen mener åbenbart, at vi af os selv skulle have indsendt bilaget, efter deres henvendelse

med forslaget af 30/5 2022. Skal vi gætte os til, hvad Skattestyrelsen vil se af bilag?? Det synes at

være normal praksis at Skattestyrelsen anmoder om bilag eller andet som de ønsker at kontrollere,

men det gjorde de ikke i denne sag inden de traf afgørelsen af 16/6 2022. HVORFOR ? Denne sag

er ikke "kørt efter bogen, fordi SKAT medarbejderen var forudindtaget.

Vi fastholder at evt. forældelse af genoptagelse af moms for 1. halvår 2019 ikke kan påbegyndes

førend at vi fik kendskab til Skattestyrelsens eventuelle krav. Herefter bør de normale

forældelsesfrister iht. Lov om forældelse af fordringer være gældende.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms på 62.460 kr. i 1. halvår 2019.

Ændringsfrist

Fristen for angivelse af moms for 1. halvår 2019 udløber den 1. september 2019, jf. momslovens § 57, stk. 4.

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, nr. 1, følger, at skattemyndighedernes frist for ændring af afgiftstilsvar udløber 3 år efter angivelsesfristens udløb, hvilket for 1. halvår 2019 er den 1. september 2022.

Skattestyrelsen har udsendt forslag den 30. maj 2022, og afgørelsen er truffet den 16. juni 2022, hvorfor ændringen af momsangivelsen for 1. halvår 2019 er rettidig.

Fradrag for købsmoms

Af momslovens § 37, fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af § 82 i dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Det påhviler selskabet at godtgøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.

Selskabet har angivet købsmoms med 62.460 kr. for 1. halvår 2019. Selskabet har ifølge regnskab for 2019 ikke haft udgifter.

Der er ikke fremlagt dokumentation for den angivne købsmoms, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag efter momslovens § 37.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.