Kendelse af 17-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2024

Journalnr. 22-0074066

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at sagens køretøj er omfattet af privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftslovens §§ 2 a og 4 og har opkrævet klageren 7.604,17 kr. i privatbenyttelsesafgift under henvisning til, at køretøjet er blevet anvendt til privat kørsel.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagen vedrører, om der skal opkræves privatbenyttelsesafgift for sagens køretøj, der er en registreret varebil, Mercedes Benz GLE 350 d SUV, stelnummer [...].

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at varebilen er indregistreret første gang den 29. oktober 2018 og har en totalvægt på 2950 kg. Varebilen er registreret med anvendelsen godstransport erhverv.

Varebilen blev bragt til standsning den 17. december 2020 ved grænseovergangen ved [by1] af Toldstyrelsen.

[virksomhed1] A/S er registreret som primær ejer, og [virksomhed2] v/[person1], CVR-nr. [...1], er registreret bruger af varebilen.

Varebilen bliver anvendt i klagerens personlige virksomhed, [virksomhed2] v/[person1]. Virksomheden er registreret under branchekode 024000 ”Serviceydelser til skovbrug” og bibranchen 021000 ”Dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter”.

Føreren af varebilen på kontroltidspunktet var klageren, og som passager var [person2], der ikke er ansat i klagerens virksomhed. De oplyste til Toldstyrelsen, at de havde været i Tyskland for at besøge en person i forbindelse med juletræsforretningen. Klageren oplyste videre, at de havde været på jagt i Tyskland og forklarede efterfølgende, at jagten var blevet aflyst.

Ved kontrollen blev der fundet kufferter, tøj, kamuflagetøj og tasker til sikker opbevaring af våben i varebilen.

På kontroltidspunktet var varebilen ikke påført navn eller logo samt CVR-nr. vedrørende klagerens personlige virksomhed, [virksomhed2] v/[person1].

Det er over for Skatteankestyrelsen forklaret, at klageren hvert år bliver indkaldt til et møde og jagt hos Hr. [person3], og det er et krav at deltage i mødet og på jagten, hvis man vil handle med [virksomhed3]. Til understøttelse heraf er der fremlagt faktura af 10. december 2020 udstedt til [virksomhed3] KG på i alt 41.402,25 euro vedrørende salg af forskellige træer. Videre er det forklaret, at klageren har et køretøj til privat kørsel, magen til sagens køretøj, som ikke bliver brugt til disse erhvervsture hos Hr. [person3].

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har opkrævet klageren 7.604,17 kr. i privatbenyttelsesafgift under henvisning til, at varebilen anvendes til godstransport privat og erhverv, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

Toldstyrelsen har den 17. december 2020 kl. 17:30 foretaget en kontrol af nedenstående køretøj, som I er registreret som bruger af. Kontrollen er foretaget ved [by1] grænseovergang.

Mærke Mercedes-Benz

Model GLE 350 d SUV

Registreringsnummer [reg.nr.1]

Stelnummer [...]

Kilometerstand 82145

Vi har taget stilling til, om køretøjet fortsat opfylder betingelserne for indregistreringen som varevogn med anvendelsen ”godstransport erhverv”.

Vi har nu afgjort jeres sag.

Resultatet er:

•	I skal betale 7.604,17 kr. i privatbenyttelsesafgift.
•	I skal omregistrere køretøjet til ”godstransport privat/erhverv”

I modtager et indbetalingskort fra Skattestyrelsen på beløbet. På indbetalingskortet kan I se den sidste rettidige indbetalingsdato.

Nederst i dette brev kan I se, hvordan vi har beregnet privatbenyttelsesafgiften. Nedenfor kan I læse vores begrundelse for, hvorfor I skal betale privatbenyttelsesafgift.

Jeres køretøj skal omregistreres til varebil med anvendelsen ”godstransport privat/erhverv” I kan læse mere om proceduren nederst i dette brev.

Hvis køretøjet ikke bliver omregistreret om senest tre uger, afmelder vi jeres køretøj fra Motorregistret og beder politiet om at inddrage nummerpladerne.

[...]

Begrundelse

Vores vurdering

Vi vurderer, at jeres køretøj har været anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets registrering som varebil med anvendelsen ”godstransport erhverv.”

Vi vurderer, at køretøjet er registreringspligtigt som en varebil, der bliver anvendt til blandet privat og erhvervsmæssig kørsel. Køretøjet skulle derfor have været anmeldt til omregistrering, inden det blev taget i brug til andet end erhvervsmæssige formål. Ved omregistreringen skulle der også have været betalt privatbenyttelsesafgift.

Sagens oplysninger

I har ved kontrollen den 17/12/2020 forklaret Toldstyrelsen, at I havde været nede ved en person I kender i forbindelse med juletræsforretning. Herudover fortalte I, at I havde været på jagt i Tyskland, men efterfølgende ændrede I forklaring til at jagten ikke blev til noget.

Vi har herudover konstateret følgende:

•	Køretøjet var på kontroltidspunktet indregistreret som varebil med anvendelsen godstransport erhverv.
•	Køretøjet blev på kontroltidspunktet ført af [person1]v
•	Køretøjets registrerede bruger er [virksomhed2] v/[person1] CVR-nr. [...1]

Da jeres køretøj blev kontrolleret af Toldstyrelsen, kunne de konstatere, at der var kufferter, tøj, kamuflagetøj i køretøjet og tasker til sikker opbevaring af våben. Herudover var der [person2], der ikke er ansat ved [virksomhed2] v/[person1]

Hvad har vi lagt vægt på?

Vi har lagt til grund, at køretøjet på kontroltidspunktet blev anvendt til private formål.

Vi har også lagt vægt på, at køretøjet blev anvendt til jagtrejse til Tyskland. Dette er uagtet om I reelt set var på jagt.

Vi har også lagt vægt på, at der var gods og personer i køretøjet, der er uvedkommende for virksomheden.

Anvendelsen fandt sted i forbindelse med private formål, som er uvedkommende for virksomheden.

Vi har også lagt vægt på, at der på kontroltidspunktet ikke var købt dagsbevis til den pågældende private kørsel.

Endelig har vi lagt vægt på, at I har været registreret som bruger siden den 25/02/2020

Jeres bemærkninger til sagen

Den 25. maj 2022 har I modtaget forslag til afgørelse, hvor I kunne komme med bemærkninger til.

Vi har ikke modtaget bemærkninger fra jer.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke skal betales privatbenyttelsesafgift, idet køretøjet ikke har været anvendt til privat kørsel.

Klageren har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

Jeg vil klage over samtlige punkter. Bilen er 100 % erhvervsbil der KUN bruges i firma regi. Jeg har vedhæftet invitation fra min tyske kunde. Han kan kontaktes på kontaktoplysninger i skrivelsen.

[...]

Havde det været i privat regi, havde vi benyttet min privatbil Mercedes GLE 400 [reg.nr.2]

[...]

Motorstyrelsens høringssvar

Motorstyrelsen har sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”[...]

Den 20. juni 2022 har vi truffet afgørelse om privatbenyttelsesafgift på køretøj med registreringsnummer [reg.nr.1].

Det er vores vurdering, at køretøjet er anvendt privat på kontroltidspunktet da køre- tøjet blev anvendt i forbindelse med jagt i Tyskland samt et besøg hos en person, som både [person1] og passager [person2] kender i forbindelse med deres juletræsforretning. Der blev transporteret passageren [person2] samt gods, der var uvedkommende for virksomheden [virksomhed2] v/[person1].

Klageren har indsendt faktura for køb hos den kunde de havde besøgt i Tyskland. Denne er faktureret den 10. december 2020. Køretøjet er stoppet ved indrejse kontrol den 17. december 2020. Der er ifølge fakturaen tale om samlet 3596 forskellige typer grantræer. Det vil sige formålet med kørslen har ikke været transport af disse. Samtidig gør klageren det gældende, at fakturaen er for hele år 2020.

Klageren har supplerende gjort gældende, at de i forbindelse med deres virksomhed er ”indkaldt til møde OG JAGT hos Hr [person3]”. Det er et krav, at man deltager i disse møder/jagt. De understreger, at hvis man ønsker at handle med [virksomhed3], så er det en nødvendighed, at man deltager.

Selv hvis kørslen til møde med [virksomhed3] anses for at være erhvervsmæssigt er der stadig foretaget privatkørsel i og med, at [person2] var passager i køretøjet. Af Skatteforvaltningens lønoversigtssystem Detail-COR fremgår det, at han ikke var ansat ved [virksomhed2] v/[person1] i året 2020. Han har her fået udbetalt løn fra [virksomhed4] A/S.

Motorstyrelsen finder ikke, at der er kommet nye oplysninger i klagen og henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse af 20. juni 2022, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse, argumentation mm. nærmere fremgår.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af privatbenyttelsesafgift på 7.604,17 kr. og pligt til omregistrering af køretøj.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 20. juni 2022 stadfæstes.

[...]”

Klagerens bemærkninger

Klageren har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”[...]

Min mand er hvert år indkaldt til møde OG JAGT hos Hr [person3], og har som en selvfølge taget erhvervsbilen alle årene. Tolderen mente, at alle jo gerne vil køre i så god en bil privat også?? Vi har en "kopi" af erhvervsbilen blot nyere som vi bruger til privat [reg.nr.2]. Denne bil bliver ikke brugt på disse erhvervsture. Vores tyske kunder FORLANGER man kommer til disse møder/jagt, som er for deres kunder og leverandører. Skat er velkommen til at ringe til Hr [person3] +49 [...24]. Jeg har vedhæftet faktura for 2020 på godt 40000 € - hvis man som virksomhed vil handle med [virksomhed3], er det nødvendig med disse møder

[...]”

Klagerens bemærkninger

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse har været i høring hos klageren, der ikke har sendt bemærkninger hertil.

Motorstyrelsens udtalelse

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse har været i høring hos Motorstyrelsen, der har sendt følgende bemærkninger hertil (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Det følger af vægtafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 1107 af 2. juni 2021 lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.), at der svares vægtafgifts for samtlige afgiftspligtige køretøjer, jf. § 2, stk. 1.

For motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregistrering som nye sker efter den 2. juni 1998, betales tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1. Motorstyrelsen er enig i, at sagens køretøj er omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, jf. 2 a, stk. 1, idet køretøjet er indregistreret som nyt første gang den 17. december 2020.

Vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 2 og 3 indeholder bestemmelser om, hvornår en anvendelse anses for privat samt hvornår anvendelsen anses for værende blandet privat og erhvervsmæssig. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”Stk. 2 Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når den registrerede ejer eller bruger ikke anvender køretøjet i forbindelse med udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 3. Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer eller bruger er:

1) en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller

2) en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til formålet er nødvendigt, at kørslen udføres med en varebil.”

Af bemærkningerne til lovforslag LFF nr. 89 af 2. juni 1998, om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug af visse personbiler (Tillægsafgift for privat anvendelse af varebiler og forhøjelse af vægtafgift for varebiler), fremgår bl.a. at ”hvis den registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet til udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende køretøjet til udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold, er anvendelsen privat.” Derudover følger der af bemærkningerne flere eksempler på, hvornår en anvendelse er blandet privat og erhvervsmæssig.

Motorstyrelsen er enig i, at fastlæggelsen af køretøjets afgiftsmæssige status skal ske på grundlag af klagers anvendelse, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 4

Motorstyrelsen er ligeledes enig i, at virksomheden som udgangspunkt skal betale tillæg for privat anvendelse af sagens køretøj, jf. vægtafgiftslovens § 2, stk. 1. Klager må derfor godtgøre, at køretøjet udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Køretøjet var registreret med anvendelsen godstransport erhverv på kontroltids-punktet, hvorfor køretøjet alene må anvendes til erhvervsmæssig godstransport, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 2, nr. 1.

Motorstyrelsen er enig i, at klagerens deltagelse i jagten, transport af kufferter, tøj, kamuflagetøj og tasker til sikker opbevaring af våben, herunder transporten af passageren [person2], som ikke er ansat i klagerens virksomhed, er virksomheden uvedkommende, hvorfor der er tale om privat anvendelse. Køretøjet er således ikke udelukkende anvendt til erhvervsmæssig godstransport. Motorstyrelsen er ligeledes enig i, at det ikke ændrer på at anvendelsen må anses som privat, at Hr. [person3] måtte forlange, at klageren deltager i jagten som en betingelse for at handle med klagerens virksomhed. Hertil tillægges det ligeledes betydning, at klager har transporteret [person2], som ikke er ansat i klagers virksomhed, i sagens køretøj.

Motorstyrelsen er derfor enig i, at der skal betales privatbenyttelsesafgift for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 3, nr. 1, jf. § 2 a, stk. 1.

Afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret. Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften begge, jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 1.

Motorstyrelsen er enig i, at klageren, som bruger, hæfter for privatbenyttelsesafgiften, jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 1.

Motorstyrelsen indstiller således, at afgørelsen fastholdes.

[...]”

Klagerens yderligere bemærkninger

Motorstyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse har været i høring hos klageren, der ikke har sendt bemærkninger hertil.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren skal opkræves privatbenyttelsesafgift for varebilen, jf. vægtafgiftslovens §§ 2 a og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1107 af 2. juni 2021 af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

Retsgrundlaget

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2, stk. 1, at for samtlige afgiftspligtige køretøjer svares der vægtafgift.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1, at for motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregistrering som nye sker efter den 2. juni 1998, betales tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 2 og 3, hvad der anses for privat og blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”Stk. 2

Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når den registrerede ejer eller bruger ikke anvender køretøjet i forbindelse med udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 3.

Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer eller bruger er

1)	en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller

2)

en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til formålet er nødvendigt, at kørslen udføres med en varebil.”

Af bemærkningerne til lovforslag LFF nr. 89 af 2. juni 1998 om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug af visse personbiler (Tillægsafgift for privat anvendelse af varebiler og forhøjelse af vægtafgift for varebiler) fremgår bl.a. følgende bemærkninger:

“Udgangspunktet er, at hvis den registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet til udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende køretøjet til udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold, er anvendelsen privat.

Blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse kan forekomme i forskellige situationer. I den ene hovedtype af tilfælde er køretøjet registreret ved en ejer (bruger), der udøver virksomhed under en eller anden form i privat eller offentligt regi og anvender køretøjet i denne forbindelse, dvs. erhvervsmæssigt. Hvis køretøjet herudover anvendes af indehaveren eller ansatte til formål, som er virksomheden uvedkommende, er der tale om blandet anvendelse. Som eksempler på anvendelser, der anses for virksomheden uvedkommende, kan nævnes fritidskørsel og - som udgangspunkt - kørsel mellem hjem og arbejdsplads, uanset om kørslen kunne være omfattet af ligningslovens § 9B, stk. 1 a) (60-dages reglen). I tilfælde, hvor kørsel mellem hjem og arbejdsplads udføres i virksomhedens interesse eksempelvis som et led i den momspligtige virksomhed, anses den dog også efter nærværende lov for erhvervsmæssig.

Der er ikke krav om noget bestemt forhold mellem de forskellige typer af anvendelse, men som beskrevet neden for vil der kunne forekomme situationer, hvor den erhvervsmæssige anvendelse vil være af så underordnet karakter, at den ikke kan anerkendes. Det rent formelle aspekt - eksempelvis at køretøjet figurerer i virksomhedens regnskab - er heller ikke i sig selv afgørende. Anvendes køretøjet eksempelvis udelukkende af virksomhedsindehaverens familiemedlemmer til rent private formål, vil der være tale om privat anvendelse. Denne type problemstilling er imidlertid ikke specifik for tillægsafgiften, men kan ligeledes opstå f.eks. i forbindelse med moms. Her er der fuldt fradrag for såvel købs- som driftsmoms, når køretøjet udelukkende anvendes i forbindelse med den momspligtige virksomhed. Anvendes køretøjet både til momspligtig virksomhed og til andet, er der kun fradrag for driftsmoms. Anvendes køretøjet slet ikke i den momspligtige virksomhed er der hverken fradrag for købs- eller driftsmoms. Denne type sager er i praksis ofte meget bevisafhængige.

[...]”

Det følger af vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 4, at hvis køretøjets registrerede bruger er forskellig fra ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens anvendelse.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Sagens varebil er første gang indregistreret som ny den 17. december 2020. Varebilen er således omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, jf. § 2 a, stk. 1.

[virksomhed1] A/S er registreret som primær ejer af varebilen, og klagerens virksomhed [virksomhed2] v/[person1] er registreret bruger af varebilen.

Varebilens afgiftsmæssige status skal hermed fastlægges på baggrund af klagerens anvendelse af varebilen, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 4.

Udgangspunktet efter vægtafgiftslovens § 2, stk. 1, er, at klagerens virksomhed skal betale tillæg for privat anvendelse af varebilen. Det påhviler derfor klageren at godtgøre, at varebilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Varebilen var på kontroltidspunktet registreret med anvendelsen godstransport erhverv og må hermed alene anvendes til erhvervsmæssig godstransport, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 2, nr. 1.

Ved kontrollen den 17. december 2020 har klageren, der var fører af varebilen, forklaret, at han og passageren, [person2], der ikke er ansat i klagerens virksomhed, var på vej hjem fra Tyskland, hvor de havde besøgt Hr. [person3] med henblik på at deltage i et forretningsmøde med efterfølgende jagt. Ved kontrollen blev der fundet kufferter, tøj, kamuflagetøj og tasker til sikker opbevaring af våben i varebilen.

Landsskatteretten finder, at klagerens deltagelse i jagten, transport af kufferter, tøj, kamuflagetøj og tasker til sikker opbevaring af våben, herunder transporten af [person2], der ikke er ansat i klagerens virksomhed, er virksomheden uvedkommende. Henset til, at varebilen dermed er anvendt til privat kørsel, finder Landsskatteretten, at køretøjet er blevet anvendt til formål, der er virksomheden uvedkommende, og dermed ikke udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig godstransport. Det forhold, at Hr. [person3] måtte forlange, at klageren deltager i jagten som betingelse for at handle med klagerens virksomhed, ændrer ikke herpå, herunder særligt henset til, at klageren også har transporteret [person2], der ikke er ansat i klagerens virksomhed.

Idet varebilen er anvendt til både erhvervsmæssig og privat godstransport, finder Landsskatteretten, at der skal betales privatbenyttelsesafgift for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 3, nr. 1, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 10, stk. 1, at afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Klageren er registreret bruger af varebilen, hvorfor klageren hæfter for den private benyttelsesafgift, jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.