Kendelse af 13-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 29-01-2023

Journalnr. 22-0073030

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar med i alt 214.837 kr. i perioden 1. januar 2019 til 31 december 2021, idet der ikke er godkendt fradrag for den angivne købsmoms.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1], herefter virksomheden, er en personligt drevet enkeltmandsvirksomhed, der er registreret under branchekoden 465220 ”Engroshandel med telekommunikationsudstyr”.

Virksomhedens indehaver, [person1], er tillige hovedanpartshaver og direktør i selskaberne [virksomhed2] ApS med cvr-nr. [...1] og [virksomhed3] ApS med cvr-nr. [...2]. Begge selskaber er registreret med samme branchekode som virksomheden.

Aktiviteten med varesalg på markeder og messer samt varesalg fra hjemmeside er efter det af klageren oplyste sket fra [virksomhed4] ApS. Klageren har oplyst, at han efter afhændelse af varelager i slutningen af 2021 har ændret hjemmesiden til en informationsside. Klageren har på møde forklaret, at der har været begrænset aktivitet med salg af kommunikationsudstyr siden varelageret blev afhændet. Klageren har i 2022 købt mindre partier af eksempelvis svømmeveste og gummicovers.

Virksomheden er momsregistreret og afregner moms halvårligt. Der er foretaget følgende momsangivelser for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021:

	1. halvår 2019	2. halvår 2019	1. halvår 2020	2. halvår 2020	1. halvår 2021	2. halvår 2021
Salgsmoms	26.640	13.541	12.521	5.537	2.627	164.024
EU-vare	12.976	9.204	6.734	489	624	129
Købsmoms	87.935	15.435	11.679	53.617	2.729	110.867
Momstilsvar	-48.319	7.310	7.576	-47.591	522	53.286
Rubrik A	51.904	36.814	26.936	1.956	2.494	515

Der er fremlagt udskrift af momskonti for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021. Heraf ses det, at en del af den angivne købsmoms knytter sig til nedenstående 3 bilag:

	Dato	Tekst	Beløb ekskl. moms	Momsbeløb
Bilag 1401	30. juni 2019	Honorar [virksomhed3] - 143	250.000,00 kr.	62.500,00 kr.
Bilag 1533	30. december 2020	[virksomhed3] ApS	189.350,00 kr.	47.337,50 kr.
Bilag 1581	31. december 2021	Honorar - [virksomhed3] ApS	420.000,00 kr.	105.000,00 kr.
			859.350,00 kr.	214.837,50 kr.

Bilag 1404, 1533 og 1581 er ikke fremlagt.

Der er fremlagt saldobalancer, hvoraf der blandt andet fremgår følgende:

	2019		2020	2021
Varesalg	160.726		72.234	666.603
Vareforbrug	-153.382		-64.890	-666.603
Dækningsbidrag	7.344		-7.344	0
Rådgivning / honorar	-250.000		-189.350	-420.000
Div. adm. omkostninger	-656		-455	-416
Erhvervsforsikring	-10.097		-5.769	-3.210
Værksted og service		-4.732		-976
Vægtafgift	-7.520		-7.540	-7.540
Forsikring auto			-5.757	-5.856
Resultat før afskriv. og renter	-265.661		-216.215	-437.998

Udgifter til rådgivning/honorar på henholdsvis 420.000 kr. i 2021, 189.350 kr. i 2020 og 250.000 kr. i 2019 knytter sig efter det oplyste til 3 fakturaer udstedt af indehaverens selskab [virksomhed3] ApS. Indehaveren er eneanpartshaver i selskabet [virksomhed3] ApS, og selskabet er ikke registreret med ansatte. Indehaveren har på møde forklaret, at selskabet har udøvet rådgivning for hans personlige virksomhed i form af salgsbestræbelser på afhændelse af varelager.

Af de fremlagte saldobalancer ses følgende værdi af varelager i virksomheden i perioden 2019-2021:

	2019	2020	2021
Alm. Varekøb	64.664 kr.	35.997 kr.	663.594 kr.
EU-varekøb	88.718 kr.	28.893 kr.	3.009 kr.
Varekøb i alt	153.382 kr.	64.890 kr.	666.603 kr.

Lagerafgang	153.382 kr.	64.890 kr.	666.603 kr.
Værdi af varelager	0 kr.	0 kr.	0 kr.

Der ses at være bogført følgende ”Tilgodehavender fra salg” i virksomheden:

	2019	2020	2021
Diverse tilgodehavender	223.953 kr.	194.155 kr.	305.406 kr.
Samlekonto debitorer	0 kr.	-56.771 kr.	56.771 kr.
Tilgodehavender i alt	223.953 kr.	137.384 kr.	362.177 kr.

Ifølge årsregnskaber har [virksomhed3] ApS haft en omsætning på 250.000 kr. i 2019, 189.350 kr. i 2020 og 0 kr. i 2021. Omsætningen i 2019 og 2020 svarer til udgifterne til honorar i den personligt drevne virksomhed. Der har været udgifter på 0 kr. i alle årene 2019-2021.

Ifølge årsregnskaber har [virksomhed2] ApS haft en omsætning på 293.427 kr. i 2019, 286.047 kr. i 2020 og 0 kr. i 2021. Resultat (før skat) er ifølge regnskaberne opgjort til 2.841 kr. i 2019, 379 kr. i 2020 og -1.538.666 kr. i 2021.

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse ikke godkendt skattemæssigt fradrag for virksomhedens underskud. Dette punkt behandles i særskilt sag ved Landsskatteretten.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på i alt 214.837 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

”2. Moms

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Den 24. maj 2022 er der modtaget bemærkninger til Skattestyrelsens forslag, hvoraf det fremgår,

at du ikke er enig i forslaget, som angivet under punkt 1.2.

Den indsendte bemærkning giver anledning til følgende kommentarer:

Der er i bemærkningen givet en forklaring omkring honorarer og en forklaring om, at det er

”...forsøg på afhændelse af varelageret i mine firmaer.”

Som nævnt i forslaget er udgiften vedrørende honorar i din enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] en årlig faktura fra dit selskab [virksomhed3] ApS. Du har bestemmende indflydelse i selskabet, idet du som anpartshaver ejer 100 %.

Det kan konstateres, at der ikke er ansatte i hverken [virksomhed1] eller [virksomhed3] ApS.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at der ikke er fremkommet dokumentation eller nye oplysninger, der giver anledning til at ændre vores opfattelse, og vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget fra den 12. maj 2022.

OPLYSNINGER FRA FORSLAGET:

Af de indsendte momsposteringer ses, at der i din virksomhed er udgift vedrørende honorar fra dit selskab [virksomhed3] ApS:

For 2021 drejer det sig om bilag 1581 dateret 31. december 2021: Honorar – [virksomhed3] ApS på 420.000 kr. ekskl. moms. Heraf udgør moms 105.000 kr.

For 2020 drejer det sig om bilag 1533 dateret den 30. december 2020: Honorar – [virksomhed3] ApS på 189.350 kr. ekskl. moms. Heraf udgør moms 47.337,50 kr.

For 2019 drejer det sig om bilag 1401 dateret den 30. juni 2019: Honorar – [virksomhed3] ApS på 250.000 kr. ekskl. moms. Heraf udgør moms 62.500 kr.

Af regnskabet for [virksomhed3] ApS fremgår: ”Selskabets direktørkontrakt er igen blevet misligholdt afselskabet.”

På det foreliggende grundlag er det vores vurdering, at de årlige afregninger fra [virksomhed3] ApS til din enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] vedrørende honorar er løn til dig.

Betingelsen for at der kan godkendes fradrag for lønudgifter er, at der er tale om løn til ansatte i virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der kan ikke godkendes fradrag for lønudgift til dig selv, da udgiften ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Vi har jævnfør punkt 1 ikke anset din virksomhed for at være en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

På baggrund heraf kan vi ikke godkende fradrag for købsmomsen af de nævnte afregninger, jf. momslovens § 37:

1. halvår 2019: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 62.500 kr.

2. halvår 2020: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 47.337 kr.

2. halvår 2021: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 105.000 kr.

Samlet momsændring for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2021 214.837 kr.

Rettelserne vil blive foretaget med efterangivelser for de angivne perioder.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at der er ret til fradrag for købsmoms for perioden som angivet.

Der er som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Hobby virksomhed eller erhvervsmæssig virksomhed?

Det er vores påstand, at hvert enkelt firma ikke kan anses at være et enkeltstående foretagende. Alle tre firmaer udfører virksomhed, der påvirker de andre virksomheder. Et firma kan således generelt ikke stå alene, idet dets aktiviteter typisk ikke kan udføres uden at de to andre firmaer involveres på én eller anden måde, de bør derfor betragtes under et.

Sagsbehandleren har kun taget [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS med i sine antagelser. Vestre Landsret har afsagt domme i sager, hvor de har afgjort om flere firmaer skal ses i en sammenhæng eller ej for så vidt angår betragtningen om hobbyvirksomhed eller som erhvervsmæssig virksomhed.

[virksomhed2] ApS har betalt 123.368 kr. i moms for 2. halvår 2021, hvilket beviser at der har været en skattepligtig indkomst. Det var netop salgsbestræbelserne i [virksomhed3] ApS, der resulterede i at varelageret blev solgt i slutningen af 2021. I samme periode har [virksomhed3] ApS betalt 105.000 kr. i moms.

Mine firmaer har været professionelt anlagt, både hvad angår udstyr, driftsform og indehaverens uddannelse.

Virksomhederne har været drevet fra lejede eksterne lokaler, med kontorudstyr, inventar, varelager, sikkerhedsudstyr, server, lagerinventar, webside, varebil på gule plader osv.

(...)

Vores ankepunkter, men henvisning til de ovenfor anførte punkt numre

Ad 1) at virksomheden ikke drives erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende

Det er tilsyneladende et bilag for hvert af årene 2019 – 2021, der er afgørende for sagsbehandlerens holdninger. Hun ignorerer fuldstændigt, at de 3 fakturaer – i henhold til de 3 bilag - har været for salgsbestræbelser, der endelig i slutningen af 2021 medførte at varelageret blev solgt, og at dette medførte en indtægt for [virksomhed2] ApS

Ad 2) at vi ikke har indsendt budgetter for 2022 – 2024

Det er korrekt at vi ikke har indsendt budgetter for 2022 – 2024 til sagsbehandleren. Men vi skrev også hvorfor vi ikke indsendte budgetter til hende. Også disse argumenter ignorer hun fuldstændig.

Det vil være ”varm luft” at udarbejde budgetter, når det historiske varelager er solgt, og som følge deraf er webshoppen lukket. Ligeledes grundet min kroniske sygdom, hvor jeg ikke kender min arbejdsevne, vil det være ”varm luft” at udarbejde budgetter. Jeg ved ikke hvilke produkter jeg MÅSKE kommer til at sælge, og omfanget af dem.

Ad 3) at jeg har hospitalsindlagt pga. en sjælden sygdom, som vil betyde at virksomhedsaktiviteterne fremadrettet vil blive påvirket af, hvor meget jeg kan holde til helbredsmæssigt

Det er utilstedeligt at sagsbehandleren bruger argumentet om min kroniske sygdom, til at afgøre at jeg ikke driver erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Det ville være usandt, hvis jeg påstod at salget og arbejdsindsatsen ville kunne øges, efter at jeg er blevet kronisk syg. Hvordan kan hun tillade sig at bruge dette som argument for hendes holdninger?

Ad 4) at der på forskudsopgørelsen for 2022 er overskud af virksomhed angivet til 0 kr.

Forskudsangivelser udskrives automatisk fra SKAT. Vi har aldrig tillagt disse værdi, da et løbende salg uden faste kontrakter vil være meget svært at budgettere med / forskudsangive.

Det er igen et luftigt argument, som sagsbehandleren anvender for at fremme sin sag.

Ad 5) at salget (oplyst af os) foregår på markeder og messer.

Ja, en del af salget sker på markeder og messer, der som bekendt har været omfattes at covid 19 forsamlingsforbuddet (vistnok fra 11/3 2020 til 1/9 2021). Derfor kan det ikke undre nogen, at salget har været dårligt i både 2020 og 2021. I begge år har der også været et løbende salg, men dette har også været negativt påvirket af covid 19.

Ad 6) at der også tidligere har været salg via webshop, men at denne er blevet lukket ned

Korrekt at vi har oplyst at webshoppen er lukket ned. Men sagsbehandleren ignorer fuldstændigt at begrundelsen for at webshoppen er lukket net, nemlig at varelageret er solgt i slutningen af 2021.

Det er latterligt, og er uden relevans for sagen om historiske salg, idet en lukning af webshoppen alene vil påvirke fremtidige salg. Det er logisk at vi ikke kan bevare en webshop, der sælgere varer, når varerne fra varelageret er solgt. Webshoppen vil kunne genaktiveres med andre varer, hvis det bliver relevant.

Ad 7) at det kun har været muligt at videreføre virksomheden som følge af anden lønindtægt, via dels vikararbejde, og fastansættelser der udelukkende er sket på baggrund af forudgående vikarjob hos de pågældende to virksomheder

USANDT. Jeg ved ikke hvorfra at sagsbehandleren har disse oplysninger, det er sagsbehandlerens gætterier, og denne information er IKKE oplyst af os.

Videreførelse af mine virksomheder har INTET med mine vikarjobs at gøre. Det er mig selv privat der har været ansat som lønmodtager, mine virksomheder har ikke modtaget ydelser /løn / honorarer fra de steder jeg har været vikar og/eller fastansat.

Igen er det et luftigt argument, som sagsbehandleren bruger for at fremme sin sag.

Ad 8) at der i årene 2019-2020 er omsætningen lig med resultat før skat for mit 100 % ejede ApS – [virksomhed3] ApS – cvr. [...2]. Det er endvidere angivet at en lukning af dette ([virksomhed3] ApS) ikke kan udelukkes.

Disse oplysninger henter sagsbehandleren tilsyneladende fra de indberettede årsrapporter til Erhvervsstyrelsen. Vi har skrevet til sagsbehandleren at bemærkningen om en mulig lukning af selskabet alene skyldes, at en kreditor fra dag til dag vil kunne indsende en konkursbegæring.

Denne oplysning ignoreres fuldstændig af sagsbehandleren.

Ad 9) at det er sagsbehandlerens opfattelse, at der for årene 2019 og 2020 har været en sammenblanding mellem min enkeltmandsvirksomhed (cvr. [...3]) og de to selskaber som jeg ejer 100 %, [virksomhed2] ApS, (cvr. [...1]) og [virksomhed3] ApS, (cvr. [...2])

Sagsbehandleren konkluderer at der har været en sammenblanding mellem min enkeltmandsvirksomhed og de to ApS jeg ejer 100 %.

Ja, det er for så vidt korrekt, idet de tre virksomheder udfører forskellige aktiviteter, der ofte kan påvirke de andre firmaer.

[virksomhed1] – cvr. [...3] – enkeltmandsvirksomhed. Forestår indkøb af varer generelt, idet dette firma pga. oprettelsestidspunktet har opnået fordelagtige indkøbsvilkår, som de andre to virksomheder ikke vil kunne opnå. Varelageret har ligget i [virksomhed1], eller er delvist solgt til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, via en gæld til [virksomhed1]

[virksomhed3] ApS – cvr. [...2] – ApS. Som følge af, at en kreditor kan begære firmaet konkurs, og selskabets manglende betalingsevne, er aktiviteterne i dette firma begrænset til aktiviteter, der ikke kan påføre firmaet gæld. Det er primært salgsbestræbelser for varelageret hos, der har været aktiviteten i [virksomhed3] ApS. Der har i årene 2019 – 2021 været udført mange salgsbestræbelser, med potentielle udenlandske aftagere, herunder flere i Afrika. I slutningen af 2021 lykkedes det at indgå en aftale om salg af varelageret.

[virksomhed2] ApS – cvr. [...1]. Dette firma har forestået generelt løbende salg af varer, og en del af varelageret lå i dette firma, med en gæld til [virksomhed1] for varekøbene.

Så ja, det er korrekt at der er sket en ”sammenblanding” af aktiviteterne. Firmaernes forskellige aktiviteter gør, at der automatisk vil ske en ”sammenblanding”.

Hobby virksomhed eller erhvervsmæssig virksomhed

Ad 10) at der i årene 2019 – 2021 har været store udgifter til rådgivning/honorar i mit enkeltmandsfirma, og at disse fakturaer er udstedt af [virksomhed3] ApS (cvr. [...2]), og at sagsbehandleren konkluderer at der ikke kan gives skattemæssig fradrag for disse udgifter til enkeltmandvirksomheden [virksomhed1] (cvr. [...3]). Tilsvarende gælder for det momsfradrag der er beregnet som følge af disse fakturaer.

Sagsbehandleren ignorerer fuldstændig vores begrundelse for de udstedte fakturaer. Men hun har dog accepteret at momsen er betalt af [virksomhed3] ApS - det faktura udstedende firma. Dette synes at være dobbeltmoralsk af sagsbehandleren. Hvordan kan hun nægte fradrag i skattemæssig henseende og i momshenseende, når hun ikke anfægter at tilsvarende beløb for både indtægt og moms er indregnet hos det fakturaudstedende firma. Når hun nægter skattefradrag og momsfradrag i [virksomhed1], må det være fordi sagsbehandleren betragter de udstedte faktura som værende fiktive, men hun betragter dem ikke som værende fiktive i [virksomhed3] ApS. Kan nogen forklare dette ???????

Ad 11) Sagsbehandleren skriver at direktørkontrakten i [virksomhed3] ApS igen er blevet misligholdt.

Dette er et latterligt argument, der ikke har nogen som helst relevans for sagen. Det er et argument der blot skal tjene til at understøtte sagsbehandlerens forudindtagethed. Det er som følge af den manglende lønudbetaling til direktøren iht. direktørkontrakten, at direktørkontrakten er blevet misligholdt.

Ad 12) Sagsbehandleren skriver at de udstedte fakturaer fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] er løn til mig selv.

Dette er ikke korrekt. Hvordan kan en løn være negativ ????? Dette undlader sagsbehandleren meget behændigt at svare på.

Jeg har aldrig hørt om, at der kan udbetales negativ løn, og det kunne være relevant at sagsbehandleren udførligt beskrev hvordan hun kunne komme til den konklusion. Kan hun ikke det, viser det blot, at det er endnu et luftigt argument for at fremme hendes forudindtagethed.

Sagsbehandleren skriver: Der kan ikke godkendes fradrag for lønudgift til dig selv, da udgiften ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jævnfør statsskattelovens §6, stk. 1 litra a.”

For det første er det ikke løn der er udbetalt, dernæst er det forkert at udgiften ikke er for at erhverve en indkomst.

Flere års salgsbetræbelser bar netop frugt i slutningen af 2021, da varelageret blev solgt, at dette har medført en indkomst i [virksomhed2] ApS. Men dette undlader sagsbehandleren at beskæftige sig med, idet hun udelukkende fokuserer på [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS. [virksomhed2] ApS har betalt 123.368 kr. i moms for 2. halvår 2021, hvilket beviser at der har været en skattepligtig indkomst.

Sagsbehandlerens argument om, at der ikke er ansatte i [virksomhed3] ApS er forkert, idet der skal være ansat en direktør i et ApS – ellers vil selskabet blive tvangsopløst af Erhvervsstyrelsen.

Opsummering

Det er væsentlige argumenter for sagsbehandlerens afgørelse om hobby virksomhed / erhvervsmæssig virksomhed:

- at vi ikke har udarbejdet budgetter for 2022 – 2024,

- at jeg er blevet kronisk syg

- at webshoppen er lukket

Disse forhold påvirker udelukkende fremtidige forhold.

MEN sagsbehandleren bruger argumenterne til at påstå, at det også skal påvirke historiske forhold for 2019 – 2021. Dette er komplet uforståeligt.

Salget af varelageret i slutningen af 2021 har medført en skattepligtig indtægt for [virksomhed2] ApS, dette forhold har sagsbehandleren på intet tidspunkt omtalt. [virksomhed2] ApS har betalt 123.368 kr. i moms for 2. halvår 2021. I samme periode har [virksomhed3] ApS betalt 105.000 kr. i moms.

Da aktiviteterne i især [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] automatisk vil blive påvirket af hinandens aktiviteter, kan afgørelsen om hobbyvirksomhed ikke træffes, uden at medregne det der sker hos [virksomhed2] ApS. Alle tre firmaer bør betragtes under et, når en så vidtgående afgørelse skal træffes.

Sagsbehandleren har generelt kun beskæftiget sig med forhold i [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS.

At vi har valgt at indbetale den påståede ekstra momsbetaling og - indtil videre – noget af den ekstra skattebetaling betyder på ingen måde at vi er enige i SKAT´s afgørelse. Det er udelukkende for at undgå yderligere rentebetalinger.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for virksomhedens købsmoms relateret til bilag 1401, 1533 og 1581 på i alt 214.837 kr.

Det lægges ubestridt til grund, at virksomheden er en afgiftspligtig person i angivelsesperioden, jf. momslovens § 3, stk. 1.

For at der kan imødekommes fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37, stk. 1, er det en betingelse, at der er sket levering mod vederlag efter momslovens § 4.

Virksomhedens indehaver har oplyst, at bilag 1401, 1533 og 1581 vedrører honorar for rådgivning, som selskabet [virksomhed3] ApS har udført for virksomheden. Der er ikke fremlagt fakturaer, men indehaveren har oplyst, at arbejdet/rådgivningen er udført af ham selv, og at det vedrører salgsbestræbelser i relation til afhændelse af varelager i virksomheden. Indehaveren er eneanpartshaver i selskabet [virksomhed3] ApS, hvor der ikke er registreret ansatte. Det fakturerede arbejde kan kun være udført af indehaveren selv, hvilket ikke bestrides.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at der er sket levering mod vederlag, jf. momslovens § 4. Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på, at for at der kan ske levering mod vederlag skal der være et retsforhold mellem en tjenesteyder og en aftager, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser. I nærværende sag har indehaveren leveret rådgivning til sig selv, hvilket ikke berettiger til momsfradrag, idet der ikke er sket levering af en ydelse fra en afgiftspligtig person til en anden.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund heraf Skattestyrelsens afgørelse.