Kendelse af 05-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-02-2024

Journalnr. 22-0068528

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 155.085 kr. for perioden fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til en underleverandør samt for udgifter, hvor der ikke er fremlagt fakturaer, og som ikke angår selskabets momspligtige aktivitet.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, blev registreret den 1. januar 2014 af [virksomhed2] ApS og direktør [person1]. Selskabet er registreret under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer” med det formål ”at drive virksomhed med andre post- og kurértjenester og som vikarbureau, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed”.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har selskabet i den påklagede afgiftsperiode været registreret med følgende antal ansatte:

Periode	Antal ansatte	Årsværk
Juli 2020	4	4
August 2020	5	5
September 2020	5	5
Oktober 2020	4	4
November 2020	4	4
December 2020	4	4
Januar 2021	5	4
Februar 2021	5	4
Marts 2021	4	4
April 2021	4	4
Maj 2021	3	3
Juni 2021	3	3

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har selskabet været momsregistreret fra den 1. januar 2014.

Skattestyrelsen har oplyst, at der tidligere er foretaget kontrol af selskabets brug af underleverandører for perioden fra den 1. juni 2018 til og med den 1. januar 2020. I den forbindelse har Skattestyrelsen konstateret, at selskabet indgik i momssvig med betaling af fiktive fakturaer.

Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger i form af fakturaer udstedt af underleverandøren, [virksomhed3] ApS. Ligeledes har Skattestyrelsen modtaget kontroloplysninger fra [virksomhed4] A/S og har i den forbindelse indkaldt dokumentation fra selskabet.

Skattestyrelsens forhøjelse skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for fakturaer udstedt af underleverandøren, [virksomhed3] ApS, og udokumenterede overførsler til [virksomhed4] A/S.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 23. september 2011 af [person2]. [virksomhed3] er registreret med branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed3] har til formål ”at sælge marketings service med samt hermed beslægtet

virksomhed”. [virksomhed3] er under konkurs, og konkursdekretet blev afsagt den 26. januar 2022.

[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte i perioden.

Selskabet har fremlagt følgende fakturaer udstedt af [virksomhed3] i 2020:

Dato	Fakturanummer	Beløb eks. moms	Moms	Beløb inkl. moms
01.10.2020	669	64.540,00 kr.	16.135,00 kr.	80.675,00 kr.
Af fakturaen fremgår: ”Arbejde” og ”Arbejde period 1 september to 15 september”. Der er angivet 1,00 i antal.
16.10.2020	670	69.550,00 kr.	17.387,50 kr.	86.937,50 kr.
Af fakturaen fremgår: ”Arbejde” og ”Period 1-10-2020 To 15-10-2020”. Der er angivet 1,00 i antal.
30.10.2020	671	67.500,00 kr.	16.875,00 kr.	84.375,00 kr.
Af fakturaen fremgår: ”Arbejde” og ”16 september to 30 september”. Der er angivet 1,00 i antal.
04.11.2020	812	73.050,00 kr.	18.262,50 kr.	91.312,50 kr.
Af fakturaen fremgår: ”Hverdag” med angivet 435 timer og ”Søndag” med angivet 110 timer samt ”16/10/2020 to 01/11/2020”.

17.11.2020	814	77.900,00 kr.	19.475,00 kr.	97.375,00 kr.
Af fakturaen fremgår: ”Hverdag” med angivet 455 timer og ”Søndag” med angivet 125 timer samt ”02/11/2020 to 15/11/2020”.
30.11.2020	815	71.000,00 kr.	17.750,00 kr.	88.750,00 kr.
Af fakturaen fremgår: ”Hverdag” med angivet 410 timer og ”Søndag” med angivet 118 timer samt ”16/11/2020 to 29/11/2020”.
I alt		423.540,00 kr.	105.885,00 kr.	529.425,00 kr.

Fakturanr. 669, 670, 671, 812, 814 og 815 er bogført på konto 6800 ”Kreditorer” med tekst i form af fakturanr. Fakturanr. 669, 670 og 671 er bogført den 21. januar 2021, fakturanr. 812 er bogført den 2. februar 2021, og fakturanr. 814 og 815 er bogført den 9. februar 2021.

Fakturanr. 669, 670 og 671 er betalt den 21. januar 2021 med teksten ”fakt.669”, ”fakt.670” og ”fakt.671”. Fakturanr. 812 er betalt den 2. februar 2021 med teksten ”fak 812”. Fakturanr. 814 og 815 er betalt den 9. februar 2021 med teksten ”fak 814” og ”fak 815” via bankoverførsel fra selskabets bankkonto i [finans1].

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] over en kort periode har faktureret en betydelig omsætning, at der er blevet afregnet til adskillige bankkonti, som [virksomhed3] ikke har råderet over, og at der ikke er indberettet moms for 2021.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [Politiet] den 27. maj 2021 har foretaget ransagning hos en række personer, der har tilknytning til [virksomhed3]. [Politiet] har ligeledes foretaget aflytning af implicerede personer, hvoraf fremgår, at der er udstedt fakturaer uden realitet.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed3], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Overførsler til [virksomhed4] A/S

Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger fra [virksomhed4] A/S, hvoraf der fremgår betalingsadvis på indbetaling af beløb fra selskabet til [virksomhed4] A/S.

[virksomhed4] A/S, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 5. oktober 1984 under branchekoden 477700 ”Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer” og har til formål ”at drive handelsvirksomhed af enhver art efter bestyrelsens nærmere bestemmelse, besidde aktier, køb og salg af fast ejendom, udlejning og dermed forbunden virksomhed”.

Skattestyresen har oplyst, at [virksomhed4]’s aktivitet er handel med eksklusive smykker og ure.

Følgende beløb fremgår overført fra selskabet til [virksomhed4]:

Dato	Tekst	Beløb eks. moms	Moms	Beløb inkl. moms
03.06.2021	fast.224	63.660,80 kr.	15.915,20 kr.	79.576,00 kr.

03.06.2021	fakt 225	65.892,00 kr.	16.473,00 kr.	82.365,00 kr.

03.06.2021	fak 226	67.247,20 kr.	16.811,80 kr.	84.059,00 kr.

I alt		199.800,00 kr.	49.200,00 kr.	246.000,00 kr.

Fakturanr. 224, 225 og 226 er bogført på konto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms” den 3. juni 2021 med teksterne ”fast.224”, ”fakt 225” og ”fak 226”.

Selskabet har ikke fremlagt fakturaer eller anden form for dokumentation til illustration af, hvad overførslerne vedrører.

Skattestyrelsen har oplyst, at det fremgår af kontroloplysninger, at overførslerne er for betaling af en faktura på et ur.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 155.085 kr. i perioden fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2021. Forhøjelsen skyldes, at selskabet er nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til en underleverandør samt for udgifter, hvor der ikke er fremlagt fakturaer, og som ikke angår selskabets momspligtige aktivitet.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge momslovens § 55, skal alle momsregistrerede virksomheder, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Dette følger ligeledes af momsbekendtgørelsens §§ 72 og 73.

Efter hver afgiftsperiode, skal virksomheden angive størrelsen af udgående og indgående afgift i perioden jf. momslovens § 57. [virksomhed1] har indberettet sit momstilsvar til Skatteforvaltningen.

Skattestyrelsen har forgæves indkaldt selskabets bogholderi.

Da Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af selskabets bogholderi, forudsætter Skattestyrelsen at hvor der er sket betaling jf. kontoudtog, er beløbet tillige indgået i selskabets momsregnskab.

Skattestyrelsen har som kontroloplysning, modtaget oplysninger om betalinger foretaget af selskabet til [virksomhed4] A/S. [virksomhed4] A/S’ aktivitet er handel med eksklusive smykker og ure. Jf. kontroloplysninger modtaget vedrørende overførslen, er der tale om betaling af en faktura på et ur. Fakturaen på uret bliver betalt af flere forskellige virksomheder, som ikke ses at have en tilknytning til fakturamodtager.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er sammenhæng mellem [virksomhed1] ApS’ momspligtige aktivitet og betalingerne til [virksomhed4] A/S. Skattestyrelsen nægter fradrag for beløb af betalinger til [virksomhed4] A/S med i alt kr. 49.200 med henvisning til momslovens § 37 stk. 1, da betalingerne ikke ses at have tilknytning til en momspligtig aktivitet. Udgiften anses for at være afholdt i hovedanpartshavers interesse.

[virksomhed1] har tillige gjort brug af underleverandører af fremmed assistance, som Skattestyrelsen har konstateret indgår i momssvig. Virksomheden [virksomhed3] ApS har udstedt fiktive fakturaer til brug for andre virksomheders uretmæssige momsfradrag. Skattestyrelsen indrømmer derfor ikke fradrag for betalinger til [virksomhed3] ApS, hvoraf købsmoms udgør i alt kr. 105.885, med henvisning til momslovens § 37 stk. 1 samt med henvisning til dansk retspraksis ved SKM2019.332.ØLR samt EU-retspraksis ved C-342/87 - Genius Holding BV, C-152/02Terra Baubedarf-Handel GmbH, C-712/17 - EN.SA Srl samt C285/11 – Bonik.

I alt udgør ændring af selskabets købsmoms følgende:

1. halvår 2021 - 49.200 kr.

2. halvår 2020 - 105.885 kr.

I alt nedsættes købsmoms - 155.085 kr.

1.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Skattestyrelsen har ikke modtaget indsigelser til forslag af den 21. april 2022 om nedsættelse af [virksomhed1] ApS’ købsmoms, hvorfor der hermed træffes afgørelse i overensstemmelse hermed jf. ovenstående.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar på i alt 155.085 kr. ved nægtelse af fradrag for udgifter i perioden fra den 1. juli til den 30. juni 2021 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor har selskabet den 11. august 2022 anført følgende (uddrag):

”...

Klagerens anbringender og begrundelser er følgende:

Sagen drejer sig for det første om, hvorvidt der er grundlag for at nægte selskabet fradrag for købsmoms af de afholdte udgifter til køb af arbejdskraft fra en række underleverandører.

Det er Skattestyrelsens overordnede opfattelse, at der kan rejses berettiget tvivl om realiteten af fakturaerne, herunder om de fakturerede ydelser reelt er leveret til [virksomhed1], og at de fremlagte fakturaer ikke lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58, hvorfor disse efter styrelsens opfattelse ikke kan godkendes som grundlag for fradrag for købsmoms.

Det er heroverfor [virksomhed1] overordnede opfattelse, at det i tilstrækkeligt omfang er dokumenteret, at de fakturerede tjenesteydelser reelt er leveret til selskabet, herunder ved de fremlagte fakturaer. Selskabet er på denne baggrund berettiget til fradrag for købsmomsen af fakturaerne i henhold til momslovens § 37.

...

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [virksomhed1] momstilsvar for perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021 nedsættes med kr. 155.085.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandøren [virksomhed3] med i alt 105.885 kr. for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 samt for udgifter til [virksomhed4] med i alt 49.200 kr. for perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset fakturaer fra underleverandøren [virksomhed3] for at være fiktive, samt at udgifterne til [virksomhed4] ikke anses at angå selskabets momspligtige aktiviteter.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Af § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsernes indhold er identisk med nugældende momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021, § 57, stk. 1, og § 81, gældende fra den 1. januar 2022.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf det bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

...”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

...”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

EU-Domstolen sondrede i sag C-516/14 (Barlis) mellem formelle og materielle krav til fakturaen. Således udtalte EU-Domstolen, at de nationale skattemyndigheder ikke kan afslå at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 226, nr. 6) og 7), i direktiv 2006/112, når myndighederne råder over alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser for at udøve fradragsretten er opfyldt, jf. præmis 43.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Underleverandøren [virksomhed3]

Selskabet har som dokumentation for retten til fradrag fremlagt 6 fakturaer fra underleverandøren [virksomhed3], balance, momsafstemning, bogføring og bankkontoudtog.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har henset til, at fakturaerne fra [virksomhed3] fremgår med sparsomme informationer i form af ”Arbejde”, ”Hverdag” og ”Søndag” uden yderligere specifikationer af hvor, hvornår og af hvem arbejdet er udført. Endvidere indeholder fakturaerne ikke arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at [virksomhed3] ikke har været registreret med ansatte i de perioder, der fremgår af fakturaerne, og at der ikke er fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed3] eller anden specifikation i tillæg til fakturaerne.

Som følge heraf ses fakturaerne ikke at opfylde kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6. Fakturaerne indeholder ikke en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.

Desuden findes der ikke at være sket levering af en ydelse mod vederlag, idet [virksomhed3] ikke anses at have haft de menneskelige ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne. [virksomhed3] har ikke haft ansatte i perioden. Det er konstateret af [Politiet], at der udstedes fiktive fakturaer uden realitet fra [virksomhed3].

Under disse konkrete omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at levering af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Udgifter til [virksomhed4]

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 82, at selskabet som dokumentation for den indgående afgift skal være i besiddelse af en faktura.

Selskabet har overført i alt 246.000 kr. fordelt på tre forskellige overførsler til [virksomhed4] den 3. juni 2021.

Selskabet har ikke fremlagt fakturaer for overførslerne med teksterne ”fast.224”, ”fakt 225” og ”fak 226” fra den 3. juni 2021.

Hertil kommer, at overførslerne kan konstateres at være gået til et selskab, der forhandler eksklusive smykker og ure. Henset til, at udgifter til eksklusive smykker og ure ikke findes at have en tilknytning til selskabets aktivitet, og at der er tale om udgifter, der må anses at være af privat karakter, finder Landsskatteretten, at udgifterne ikke vedrører selskabets momspligtige aktivitet.

Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifterne til overførslerne ”fast.224”, ”fakt 225” og ”fak 226”.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.