Kendelse af 07-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 29-06-2023

Journalnr. 22-0054051

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 359.059 kr. i 2019 og 275.593 kr. i 2020 for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter virksomheden, blev stiftet den 1. juni 2013 af [person1], der også driver virksomheden. Virksomheden er registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. Virksomheden er den 31. december 2021 ophørt.

Virksomheden blev momsregistreret fra den 1. juni 2013 og har i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020 angivet moms halvårligt.

Virksomheden har i 1.-3. kvartal 2019 været registreret med 2-4 ansatte fordelt på 1 årsværk, hvorefter virksomheden skiftende har været registreret med 0-3 ansatte i perioden fra oktober 2019 til og med januar 2021.

Skattestyrelsen har i forbindelse med virksomhedens indberetninger af perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2020 fundet anledning til at se nærmere på virksomhedens momstilsvar. Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens købsmoms med i alt 634.652 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2020. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af de angivne fakturaer for udgifter til nedenstående underleverandører.

Underleverandør

Beløb ekskl. moms

Moms

2019

2020

[virksomhed2] ApS

120.450 kr.

30.112 kr.

X

[virksomhed3] ApS

96.250 kr.

24.062 kr.

X

[virksomhed4] ApS

304.888 kr.

76.222 kr.

X

[virksomhed5]

328.749 kr.

82.187 kr.

X

[virksomhed6] ApS

118.232 kr.

29.558 kr.

X

[virksomhed7] ApS

115.710 kr.

28.927 kr.

X

[virksomhed8] ApS

231.616 kr.

57.904 kr.

X

[virksomhed9] ApS

120.350 kr.

30.087 kr.

X

[virksomhed10] ApS

259.021 kr.

64.755 kr.

X

[virksomhed11] ApS

275.971 kr.

68.992 kr.

X

[virksomhed12] IVS

109.488 kr.

27.372 kr.

X

[virksomhed13] IVS

392.848 kr.

98.212 kr.

X

[virksomhed14]

65.050 kr.

16.262 kr.

X

I alt

2.538.623 kr.

634.652 kr.

[virksomhed2], CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 21. februar 2018. [virksomhed2] er registreret med branchekoden 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”, samt bibrancherne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”. [virksomhed2] har til formål at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil. [virksomhed2] er den 21. november 2022 opløst efter konkurs.

[virksomhed2] har været registreret med 5-9 ansatte i 1.-3. kvartal 2019 og 1-7 ansatte fra oktober 2019 til august 2020.

Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed2] i 2019:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

31.05.2019

758*

Udført arbejde

Arbejdet udført i maj måned

220,00 Timer

275,00 Stk. pris

60.500 kr.

15.125 kr.

75.625 kr.

På fakturaen er der anført ”OBS!! Det er VIGTIGT at I ved overførsel indtaster jeres kundenummer i reference; EV[...]”

30.06.2019

759**

Udført arbejde

Arbejdet udført i juni måned

218,00 Timer

275,00 Stk. pris

59.950 kr.

14.987,50 kr.

74.937,50 kr.

På fakturaen er der anført ”OBS!! Det er VIGTIGT at I ved overførsel indtaster jeres kundenummer i reference ; EV[...]”

I alt

120.450 kr.

30.112,50 kr.

150.562,50 kr.

* På fakturaen er der anført ”223” med kuglepen.

** På fakturaen er der anført ”263” med kuglepen.

Fakturaerne er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 28. september 2019 med teksten ”Bgs [virksomhed2]”.

Skattestyrelsen har oplyst, at betalingen af fakturaerne er sket til en konto i [finans1], hvorefter pengene er videreoverført til en konto hos [finans2] i Litauen og herefter til andre konti i udlandet.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed2], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 17. oktober 2016. [virksomhed3] er registreret med branchekoden [...2] ”Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder”, samt bibrancherne 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment” og 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed3] har til formål at udøve rådgivning indenfor bygge- og håndværkerbranchen. [virksomhed3] er den 28. juni 2021 opløst efter konkurs.

[virksomhed3] har i den angivne periode været registreret med 2-4 ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed3] i 2019:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

30.07.2019

170*

Udlejning af personale til diverse opgaver.

Udført arbejde Jf aftale

350,00 Timer

Stk. pris 275,00

96.250 kr.

24.062,50 kr.

120.312,50 kr.

Fakturadato er overstreget med kuglepen over datoen ”30/07” med ”28/02” og forfaldsdato er overstreget med ”2” ovenover ”08”.

I alt

96.250 kr.

24.062,50 kr.

120.312,50 kr.

* På fakturaen er der anført ”101” med kuglepen.

Fakturaen er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 5. september 2019 med teksten ”Bgs kørsel”.

Skattestyrelsen har oplyst, at det af fakturaen fremgår, at betaling skal ske til en konto i [finans3] med ukendt ejerskab. Endvidere, at [virksomhed3] tidligere har videreoverført penge til en konto hos [virksomhed15] Ltd i England og videre til andre konti i udlandet.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed3], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

[virksomhed4] ApS ([virksomhed16] ApS), CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 3. februar 2016 af [person2]. [virksomhed4] er registreret med branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed4] har til formål at udøve kombinerede serviceydelser omfattende transport, rengøring m.v., samt hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed4] er den 28. april 2020 opløst efter konkurs.

[virksomhed4] har i den angivne periode ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed4] i 2019:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

01.02.2019

407

VIKARMEDARBEJDER AFSENDT TIL DIVERSE AFTALTE OPGAVER

jan-19

Antal 749,4

Timepris 200

149.880 kr.

37.470 kr.

187.350 kr.

På fakturaen er der anført ”151” med kuglepen.

31.10.2019

362

VIKARMEDARBEJDER AFSENDT TIL DIVERSE AFTALTE OPGAVER I OKTOBER 2018

Antal 775,04

Timepris 200

Betales senest 15/11/2018

155.008 kr.

38.752 kr.

193.760 kr.

På fakturaen er der anført ”531” med kuglepen.

I alt

304.888 kr.

76.222 kr.

381.110 kr.

Fakturaerne er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 5. april 2019 og den 20. februar 2019 med teksten ”Bgs Aconto”.

Skattestyrelsen har oplyst, at det på fakturaerne fremgår, at betaling skal ske til konti, der er tilhørende [person2] og [person3].

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed4], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed5], CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 1. juli 2018 af [person4]. [virksomhed5] er registreret med branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”.

[virksomhed5] har i den angivne periode ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende 10 fakturaer fra [virksomhed5] i 2019:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

31.01.2019

4

natkørsel-januar

1,00 Stk.

40.000 kr.

10.000 kr.

50.000 kr.

På fakturaen er der anført ”60” med kuglepen.

28.02.2019

5

natkørsel-februar

1,00 Stk.

40.000 kr.

10.000 kr.

50.000 kr.

På fakturaen er der anført ”102” med kuglepen.

31.03.2019

6

natkørsel-Marts

1,00 Stk.

40.000 kr.

10.000 kr.

50.000 kr.

På fakturaen er der anført ”143” med kuglepen.

30.04.2019

7

natkørsel-April

1,00 Stk.

20.000 kr.

5.000 kr.

25.000 kr.

På fakturaen er der anført ”190”med kuglepen.

30.04.2019

8

natkørsel-April

1,00 Stk.

19.874 kr.

4.968,50 kr.

24.842,50 kr.

På fakturaen er der anført ”189” med kuglepen.

31.05.2019

9

natkørsel-Maj

1,00 Stk.

69.788,50 kr.

17.447,13 kr.

87.235,63 kr.

På fakturaen er der anført ”224” med kuglepen.

30.06.2019

10

kørsel-juni

1,00 Stk.

67.024 kr.

16.756 kr.

83.780 kr.

På fakturaen er der anført ”262” med kuglepen og der er tegnet en pil ud foran [virksomhed1] med ”debitorer”.

31.07.2019

11

Kørsel-juli

150 Timer

Stk. pris 250,00

Biludlejning 1,00 Stk.

-12.000,00 Stk. pris

25.500 kr.

6.375 kr.

31.875 kr.

På fakturaen er der anført ”331” med kuglepen.

31.08.2019

12

Kørsel-august

55,00 Timer

Stk. pris 250,00

Biludlejning 1,00 Stk. -12.000,00 Stk. pris

1.750 kr.

437,50 kr.

2.187,50 kr.

På fakturaen er der anført ”332” med kuglepen.

31.08.2019

13

Kørsel-august

19,25 Timer

Stk. pris 250,00

4.812,50 kr.

1.203,13 kr.

6.015,63 kr.

På fakturaen er der anført ”333” med kuglepen.

I alt 2019

328.749 kr.

82.187 kr.

410.936 kr.

Fakturanr. 4, 5, 6, 7 og 8 er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 2. januar 2019, den 4. februar 2019, den 11. marts 2019, den 1. maj 2019 og den 27. maj 2019 med teksten ”Bgs afregningsgrundlag”. Fakturanr. 11, 12 og 13 er betalt den 26. september 2019, den 9. september 2019 og den 23. september 2019 med teksten ”Bgs [virksomhed5]”.

Betalingsmetoden for fakturanr. 9 og 10 fremgår ikke af de fremlagte kontoudskrifter.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed5], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed6] ApS ([virksomhed17] ApS), CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 30. september 2019 af [person5]. I perioden fra den 30. september 2019 til og med den 28. juni 2020 havde [virksomhed6] virksomhedsnavnet ”[virksomhed17] ApS”. [virksomhed6] er registreret med branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, samt bibrancherne 412000 ”Opførelse af bygninger og 773900 ”Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n.”. [virksomhed6] har til formål at udføre tømrerarbejde og opførsel af ejendomme og ethvert arbejde ledelsen finder beslægtet hertil. [virksomhed6] er den 28. oktober 2022 opløst efter konkurs.

[virksomhed6] har ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed6] i 2019:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

30.11.2019

1235266

Udført arbejde

1,00 Stk.

118.232 kr.

29.558 kr.

147.790 kr.

På fakturaen er der anført ”498” med kuglepen.

I alt

118.232 kr.

29.558 kr.

147.790 kr.

Fakturaen er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 13. januar 2020 med teksten ”Bgs Fakturanr. 1235266”.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed6], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

[virksomhed7] ApS , CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 19. august 2019. [virksomhed7] er registreret med branchekoden 561010 ”Restauranter” og har til formål at drive restaurations- og cafe herunder gennem holdingvirksomhed og hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed7] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 1. oktober 2021.

[virksomhed7] har i den angivne periode været registreret med 2-3 ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed7] i 2019:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

12.12.2019

10*

Udført arbejde

399,00 Timer

Stk. pris 290,00

Medarbejder for okt. Måned. Kørsel assistance.

115.710 kr.

28.927,50 kr.

144.637,50 kr.

Fakturaen fremgår med navnet ”flexibel”.

I alt

115.710 kr.

28.927,50 kr.

144.637,50 kr.

* På fakturaen er der anført ”483” med kuglepen.

Fakturaen er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 12. december 2019 med teksten ”Bgs Fakturanr. 10”.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed7], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed18] ApS ([virksomhed8] ApS), CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed18], blev stiftet den 13. marts 2018. I perioden fra den 16. oktober 2019 2019 til og med den 4. november 2020 havde [virksomhed18] virksomhedsnavnet ”[virksomhed8] ApS”. [virksomhed18] er registreret med branchekoden 463890 ”Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.”, samt bibrancherne 812290 ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”, 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed18] har til formål at drive virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. [virksomhed18] er den 4. februar 2022 opløst efter konkurs.

[virksomhed18] har i perioden fra oktober-december 2019 været registreret med 2-4 ansatte. Herefter har [virksomhed18] ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed18] i 2019:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

30.08.2019

72

Mandskabudlejning

Udførte arbejder af August2019

116.544 kr.

29.136 kr.

145.680 kr.

På fakturaen er der anført ”350” med kuglepen.

01.11.2019

93

Mandskabudlejning

Udførte arbejder af Juli 2019

115.072 kr.

28.768 kr.

143.840 kr.

På fakturaen er der anført ”426” med kuglepen.

I alt

231.616 kr.

57.904 kr.

289.520 kr.

Fakturaerne er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 24. oktober 2019 og den 8. november 2019 med teksten ”Bgs Kørsel”.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed18], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed9], CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed9], blev stiftet den 6. januar 2017. [virksomhed9] er registreret med branchekoden 782000 ”Vikarbureauer” og har til formål at udøve mandskabsudlejning med speciale i cafe og restaurationsbranchen. [virksomhed9] er den 8. februar 2022 opløst efter konkurs.

[virksomhed9] har i den angivne periode ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed9] i 2019:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

31.03.2019

25

Kørsel

Kørsel assistance

200,00 Stk. Stk. pris 290,00

58.000 kr.

14.500 kr.

72.500 kr.

På fakturaen er der anført ”144” med kuglepen.

30.04.2019

34

Kørsel

Kørsel assistance

215,00 Stk. Stk. pris 290,00

62.350 kr.

15.587,50 kr.

77.937,50 kr.

På fakturaen er der anført ”188” med kuglepen.

I alt

120.350 kr.

30.087 kr.

150.438 kr.

Fakturaerne er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 12. august 2019 med teksten ”Bgs [virksomhed9]”.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed9], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed10], blev stiftet den 5. juni 2013. [person6] har været direktør i [virksomhed10] fra den 2. marts 2020 til den 1. juli 2021. [virksomhed10] er registreret med branchekoden 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder”, samt bibrancherne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed10] har til formål at drive virksomhed ved at yde forretningsservice og administration af søster- og datterselskaber. [virksomhed10] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 21. september 2021.

[virksomhed10] har ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed10] i 2020:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

30.09.2020

1223

FOR SEPTEMBER: UGE36, UGE37

747,5 TIMER 215,00 PR. TIME SUBTOTAL

DKK 160.712,50 MOMS {25 %) DKK 40.178,13 TOTAL DKK 200.890,63

160.712,50 kr.

40.178,13 kr.

200.890,63 kr.

På fakturaen er der anført ”365” med kuglepen.

23.11.2020

1534

SEPTEMBER UGE 38

457,25 X 215 KR PR TIME

98.308,75 kr.

24.577,19 kr.

122.885,94 kr.

På fakturaen er der anført ”384” med kuglepen.

I alt

259.021 kr.

64.755 kr.

323.777 kr.

Fakturanr. 1223 er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 11. november 2020 med tekst ”Bgs FAKTURA 1223”.

Betalingsmetoden for fakturanr. 1534 fremgår ikke af de fremlagte kontoudskrifter.

Skattestyrelsen har oplyst, at betalingen af fakturaerne er sket til forskellige bankkonti i forskellige pengeinstitutter tilhørende forskellige lønmodtagere og virksomheder, som ikke er registreret tilknyttet til [virksomhed10].

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed10], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...10], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 19. marts 2020. [virksomhed11] er registreret med branchekoden 282200 ”Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr”, samt bibranchen 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed11] har til formål at drive virksomhed ved formidling af salg af håndteringsudstyr til tunge løft i såvel indland som udland samt hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed. [virksomhed11] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 15. juli 2021.

[virksomhed11] har ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed11] i 2020:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

25.09.2020

10868

Nr. 4000

Transport Juli

678,4 timer

Stk. pris 210,00

142.464 kr.

35.616 kr.

178.080 kr.

På fakturaen er der anført ”316” med kuglepen.

09.10.2020

10966

Nr. 4000

Transportkørsel iht. aftale samt vedhæftede bilag

635,75 timer

Stk. pris 210,00

133.507,50 kr.

33.376,88 kr.

166.884,38 kr.

På fakturaen er der anført ”335” med kuglepen.

I alt

275.971,50 kr.

68.992 kr.

344.964 kr.

Fakturaerne er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 8. oktober 2020 og den 16. oktober 2020 med teksterne ”Bgs Fakturanr. 10868” og ”Bgs Fakturanr. 10966”.

Skattestyrelsen har oplyst, fem personer i juni 2021 i [by1] og [by2] byretter er idømt straf for hvidvaskning, idet de har overført [virksomhed11] ApS’ midler videre til udlandet.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed11], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed12] IVS, CVR-nr. [...11], herefter [virksomhed12], blev stiftet den 18. december 2018. [virksomhed12] er registreret med branchekoden 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”. [virksomhed12] har til formål at udøve konsulentvirksomhed, vikarbureau, og efter direktionens skøn dermed beslægtet virksomhed. [virksomhed12] er den 15. december 2021 opløst efter konkurs.

[virksomhed12] har ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed12] i 2020:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

30.05.2020

3574

Maj månede kørsel

Antal 1,00 stk.

109.488 kr.

27.372 kr.

136.860 kr.

På fakturaen er der anført ”256” med kuglepen.

I alt

109.488 kr.

27.372 kr.

136.860 kr.

Fakturaen er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 17. juni 2020 med teksten ”Bgs faktura 3574”.

Skattestyrelsen har oplyst, at der på fakturanr. 3574 fremgår, at betaling skal ske til en konto, der tilhører [virksomhed19] ApS, CVR-nr. [...12].

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed12], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

[virksomhed13] IVS, CVR-nr. [...13], herefter [virksomhed13], blev stiftet den 18. juni 2017. [virksomhed13] er registreret med branchekoden 620100 ”Computerprogrammering”, samt bibranchen 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed13] har til formål at drive virksomhed med udvikling, produktion, rådgivning og support af it-løsninger, websider og online markedsføring samt anden hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed13] er den 8. november 2021 opløst efter konkurs.

[virksomhed13] har ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende 3 fakturaer fra [virksomhed13] i 2020:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

02.03.2020

3350

Kørsel Januar måned

110.096 kr.

27.524 kr.

137.620 kr.

På fakturaen er der anført ”138” med kuglepen.

06.04.2020

1997

Transport kørsel februar

174.880 kr.

43.720 kr.

218.600 kr.

På fakturaen er der anført ”180” med kuglepen.

15.04.2020

3468

Kørsel-marts

107.872 kr.

26.968 kr.

134.840 kr.

På fakturaen er der anført ”229” med kuglepen.

I alt

392.848 kr.

98.212 kr.

491.060 kr.

Fakturaerne er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 24. marts 2020, den 17. april 2020 og den 28. maj 2020 med teksterne ”Bgs FAKTURANUMMER 3350”, ”Bgs FAKTURANUMMER 1997” og ”Bgs 3468”.

Af fakturaerne fremgår, at betaling skal ske til tre forskellige konti i tre forskellige banker.

Skattestyrelsen har oplyst, at det på fakturaerne fremgår, at betaling skal ske til en konto i [finans4], men at denne kontos retlige ejer er [finans5] i [by3]. Skattestyrelsen oplyser videre, at kontoens ejer er ukendt.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed13], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed14], CVR-nr. [...14], herefter [virksomhed14], blev stiftet den 15. september 2018. [virksomhed14] er registreret med branchekoden 812290 ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”, samt bibrancherne 494200 ”Flytteforretninger” og 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel”. [virksomhed14] er den 25. november 2022 ophørt.

[virksomhed14] har været registreret med 1-4 ansatte i perioden fra april 2020 til april 2022.

Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed14] i 2020:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

12.12.2020

82

Kørsel for Dem, på anviste ruter.

Uge 41 antal 5,00 kr. stk.time 3.120,00

Uge 42 antal 5,00 kr. stk.time 3.120,00

Uge 43 antal 5,00 kr. stk.time 3.120,00

Uge 44 antal 5,00 kr. stk.time 3.650,00

65.050 kr.

16.262,50 kr.

81.312,50 kr.

På fakturaen er der anført ”388” med kuglepen.

I alt

65.050 kr.

16.262,50 kr.

81.312,50 kr.

Fakturaen er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 30. december 2020 med tekst ”Bgs [virksomhed14]”.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed14], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 634.652 kr. og nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører i 2019 og 2020, herunder perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2020.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

1.3 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har fremsendt underliggende regnskabsbilag, men du har ikke fremsendt bogføring /kontospecifikationer til brug for kontrol af din virksomhed [virksomhed1].

Du har angivet købsmoms i 2018 med 756.936 kr., i 2019 med 629.705 kr. og i 2020 med 558.551

kr., i alt 1.945.192 kr.

Skattestyrelsen ændrer ikke på virksomhedens salgsmoms, idet vi lægger til grund, at der har været en omsætning, der modsvarer den angivne salgsmoms. Efter momslovens § 56, stk. 2, skal du betale den salgsmoms, du har angivet. Skattestyrelsen ændrer derfor ikke på den angivne salgsmoms for perioden 2018-2020.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af virksomhedens regnskabsgrundlag kontrolleret de udgifter, som virksomheden efter Skattestyrelsen opfattelse har fratrukket til underleverandører.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af hver enkelt underleverandør, og kan konstatere nedenstående faktiske forhold vedrørende de underleverandører, som der ikke kan godkendes fradrag for:

[virksomhed2], CVR-nr. [...1]

Du har modtaget følgende fakturaer fra [virksomhed2] ApS:

2019:

Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

31-05-2019

758

Udført arbejde

60.500,00

15.125,00

75.625,00

30-06-2019

759

Udført arbejde

59.950,00

14.987,50

150.652,50

I alt

120.450,00

30.112,50

150.562,50

Ifølge fakturaerne er der solgt ”udført arbejde”. Der er faktureret henholdsvis 220 og 218 timer til en timepris a´275,00 kr. Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har udført arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

Skattestyrelsen har indkaldt [virksomhed2] ApS ApS’ regnskabsmateriale. Brevet er kommet retur

til Skattestyrelsen med bemærkningen ”ubekendt på adressen”.

På fakturaerne fremgår det, at betaling af fakturaerne skal ske til en konto i [finans1], hvorfra penge videre overføres til selskabets konto hos [finans2] i Litauen og her videre til andre konti i udlandet. Ved betaling skal man oplyse et reference nr. som starter med EV[...].

[virksomhed2] har ingen umiddelbare tegn på betaling af driftsomkostninger der knytter sig til de fakturaer der er betalt til [finans2], ligesom selskabet ikke har haft lønudgifter eller udgifter til underleverandører der gør det muligt at levere de fakturerede ydelser.

Der er ikke fremlagt supplerende oplysninger om samhandlen med [virksomhed2] ApS, så som kontrakt/samarbejdsaftale, timesedler/arbejdssedler, kontaktoplysninger eller korrespondance.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke er leveret nogen momspligtige ydelser fra [virksomhed2] ApS vedrørende mandskabsudlejning. Skattestyrelsen samlede vurdering er, at selskabet ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne. Selskabet har udelukkende været en fakturafabrik, er har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget momsfradrag og dække over sort løn hos modtagerne af fakturaerne.

[virksomhed2] ApS er under konkurs den 12. marts 2021.

Konklusion: Du kan ikke få momsfradrag for udgifter til [virksomhed2] på 30.112 kr. i 2019. Endvidere har du ikke skattemæssigt fradrag for udgiften på 120.450 kr. Beløbene er nedrundet.

[virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...9]

Du har modtaget følgende fakturaer fra [virksomhed10] ApS:

2020:

Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

30-09-2020

1223

Timer

160.712,50

40.178,13

200.890,63

23-11-2020

1534

Timer

98.308,75

24.577,19

122.885,94

I alt

259.021,25

64.755,32

323.776,57

Ifølge fakturaerne er der solgt ”timer”. Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

Der er ved kontrol af [virksomhed10] ApS konstateret, at hovedparten af pengene sendes til udlandet.

Der anvendes i [virksomhed10] ApS 11-12 forskellige bankkonti i forskellige pengeinstitutter tilhørende forskellige lønmodtagere og virksomheder som ikke er registreret tilknyttet [virksomhed10] ApS. Direktør i [virksomhed10] ApS er [person6] og Skattestyrelsen vurderer ham som stråmand. Han er også involveret i andre selskaber.

På en række af de bankkonti der er anvendt i [virksomhed10] ApS til betaling af salgsfakturaer er politiet gået ind i sagerne og har beslaglagt et betydeligt million beløb med mistanke om overtrædelse af straffelovens bestemmelser om hvidvask.

Der faktureres i [virksomhed10] ApS til meget forskellige brancher, som skrot, vagter, flytning, transport, rengøring etc. Der er intet bogholderi og ingen tegn på driftsomkostninger der kunne antyde normal virksomhedsdrift.

[virksomhed10] ApS angiver ikke moms eller A-skat og lønninger og svarer ikke på Skattestyrelsens henvendelser.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke er leveret nogen momspligtige ydelser fra [virksomhed10] ApS vedrørende det udførte arbejde. Skattestyrelsen samlede vurdering er, at selskabet ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne. Selskabet har udelukkende været en fakturafabrik, er har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget momsfradrag og dække over sort løn hos modtagerne af fakturaerne.

Konklusion: Du kan ikke få momsfradrag for udgifter til [virksomhed10] ApS på 64.755 kr. i 2020. Endvidere har du ikke skattemæssigt fradrag for udgiften på 259.021 kr. Beløbene er nedrundet.

[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...15]

Du har modtaget følgende fakturaer fra [virksomhed11] ApS:

2020:

Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

25-09-2020

10868

Transport

142.464,00

35.616,00

178.080,00

09-10-2020

10966

Transportkørsel

133.507,50

33.376,88

166.884,38

I alt

275.971,50

68.992,88

344.964,38

Ifølge fakturaerne er der solgt ”transportkørsel i henhold til aftale” og ”transport juli”. Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

[virksomhed11] ApS blev stiftet den 19. marts 2020 af [person7], der også har været direktør og reel indehaver i selskabet i perioden 19. marts 2020 til 15. juli 2021.

Selskabet har været registreret med branchekoden ”282200 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr”

Selskabet har været registreret for selskabsskat pr. den 9. marts 2020 og moms pr. den 8. juni 2020.

Selskabet har ikke haft nogen ansatte, og er ikke registreret med pligterne A-skat og Am-bidrag.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er leveret nogen momspligtige ydelser fra [virksomhed11] ApS' vedrørende mandskabsudlejning. Skattestyrelsens samlede vurdering er, at selskabet ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne. Selskabet har udelukkende været en fakturafabrik, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget momsfradrag og dække over sort løn hos modtagerne af fakturaerne.

Fem personer er i juni 2021 dømt i [by1] Byret og en person er i juni 2021 dømt i [by2] Byret for overtrædelse af straffelovens § 290 a ved, under særligt skærpende omstændigheder at have overført [virksomhed11] ApS’ midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse (hvidvask).

Det fremgår af dommene, at personer, selskaber og virksomheder via betaling af fiktive fakturaer fik overført penge igennem [virksomhed11] ApS’ konti [...95] og [...48] og videre til udenlandske konti og at overførslerne skete for, at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

To af de dømte har forklaret, at de har bestilt fiktive fakturaer hos hovedmanden.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed11] ApS ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.

Konklusion: Du kan ikke få momsfradrag for udgifter til [virksomhed11] ApS på 68.992 kr. i 2019. Endvidere har du ikke skattemæssigt fradrag for udgiften på 275.971 kr. Beløbene er nedrundet.

[virksomhed20] IVS, CVR-nr. [...2]

Du har modtaget følgende faktura fra [virksomhed20] IVS:

2019:

Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

28-02-2019

170

Udlejning af personale til diverse opgaver

96.250,00

24.062,50

120.312,50

I alt

96.250,00

24.062,50

120.312,50,38

Ifølge fakturaen er der solgt ”udlejning af personale”. Fakturaen lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaen se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

Det fremgår af fakturaen, at betaling skal ske til en konto i [finans3], konto [...80], og det vides ikke hvem kontoen tilhører, men Skattestyrelsen har tidligere konstateret, at fakturaindbetalinger skal ske til konto [...29] og [...14], hvorfra penge videre overføres til selskabets konto hos [virksomhed15] Ltd i England og her videre til andre konti i udlandet.

Ved betaling skal man oplyse et reference nr. som starter med [...].

Selskabet er registreret for moms og selskabsskat den 21. december 2016, og som indeholdelsespligtig (A-skat og am-bidrag) den 1. marts 2017.

Selskabet er registreret med branche 711210 – Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder.

[virksomhed3] er under konkurs den 28. juni 2021

Det er Skattestyrelsens vurdering, at [virksomhed3] ApS ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser der er faktureret.

Det er således Skattestyrelsens vurdering, at denne faktura er fiktiv og alene er udstedt med henblik på at give fakturamodtagerne et uberettiget momsfradrag samt mulighed for at dække over sort løn.

Konklusion: Du kan ikke få momsfradrag for udgifter til [virksomhed3] ApS på 24.062 kr. i 2019. Endvidere har du ikke skattemæssigt fradrag for udgiften på 96.250 kr. Beløbene er nedrundet.

[virksomhed12] IVS, CVR-nr. [...11]

Du har modtaget følgende faktura fra [virksomhed12] IVS:

2020:

Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

30-05-2020

3574

Maj måneds kørsel

109.488,00

27.372,00

136.860,00

I alt

109.488,00

27.372,00

136.860,00

Ifølge fakturaen er der solgt ”kørsel”. Fakturaen lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaen se, hvem der har foretaget arbejdet/kørslen, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

[virksomhed12] IVS blev stiftet den 31. december 2018 af [person8]. [virksomhed12] IVS er opløst efter konkurs den 15. december 2021.

[virksomhed12] IVS har været registreret for moms og som indeholdelsespligtig, men har ikke angivet løn, A-skat og am-bidrag.

Det fremgår af fakturaen at betaling skal ske til konto [...83]. Kontoen tilhører ikke [virksomhed12] IVS men selskabet [virksomhed19] ApS, cvr. [...12].

Selskabets formål er at udøve konsulentvirksomhed, vikarbureau, og efter direktionens skøn dermed beslægtet virksomhed.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at [virksomhed12] IVS ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser der er faktureret.

Det er således Skattestyrelsens vurdering, at denne faktura er fiktiv og alene er udstedt med henblik på at give fakturamodtagerne et uberettiget momsfradrag samt mulighed for at dække over sort løn.

Konklusion: Du kan ikke få momsfradrag for udgifter til [virksomhed12] IVS på 27.372 kr. i 2020. Endvidere har du ikke skattemæssigt fradrag for udgiften 109.488 kr.

[virksomhed13] IVS, CVR-nr. [...13]

Du har modtaget følgende fakturaer fra [virksomhed13] IVS:

2020:

Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

02-03-2020

3350

Kørsel januar måned

110.096,00

27.524,00

137.620,00

06-04-2020

1997

Transportkørsel februar

174.880,00

43.720,00

218.600,00

15-04-2020

3468

Kørsel marts

107.872,00

26.968,00

134.840,00

I alt

392.848,00

98.212,00

491.060,00

Ifølge fakturaerne er der solgt ”kørsel”. Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

[virksomhed13] IVS er stiftet den 18. juni 2017 af [person9]. [virksomhed13] IVS er opløst efter konkurs den 18. november 2021. Selskabets direktør var [person10] i 2020.

[virksomhed13] IVS har været registreret for moms og som indeholdelsespligtig, men har ikke angivet hverken moms eller løn, A-skat og am-bidrag i 2020 hvor fakturaerne er udstedt.

Det fremgår af fakturaerne at betaling skal ske til konto [...77]. Ifølge fakturaen skulle reg. nr. tilhøre [finans4], men det tilhører rettelig [finans5] i [by3]. Det vides ikke hvem kontoen tilhører, men umiddelbart er kontoen ikke registreret som tilhørende [virksomhed13] IVS.

Selskabets formål er at udøve computerprogrammering.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at [virksomhed13] IVS ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser der er faktureret.

Det er således Skattestyrelsens vurdering, at disse fakturaer er fiktive og alene er udstedt med henblik på at give fakturamodtagerne et uberettiget momsfradrag samt mulighed for at dække over sort løn.

Konklusion: Du kan ikke få momsfradrag for udgifter til [virksomhed13] IVS på 98.212 kr. i 2020. Endvidere har du ikke skattemæssigt fradrag for udgiften 392.848 kr.

...

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3] (nu [virksomhed16] ApS)

Du har modtaget følgende fakturaer fra [virksomhed4] ApS:

2018:

Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

30-07-2018

359

Vikarmedarbejder

132.312,48

165.390,00

31-08-2018

360

Vikarmedarbejder

135.560,80

169.450,80

30-09-2018

361

Vikarmedarbejder

143.536,72

179.420,89

01-12-2018

369

Vikarmedarbejder

52.200,00

62.250,00

01-12-2018

368

Vikarmedarbejder

51.200,00

64.000,00

01-12-2018

370

Vikarmedarbejder

57.136,00

71.420,00

31-12-2018

379

Vikarmedarbejder

146.944,00

183.680,00

I alt

718.890,00

895.611,69

Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

01-02-2019

407

Vikarmedarbejder

149.880,00

37.470,00

187.350,00

31-10-2019

362

Vikarmedarbejder

155.008,00

38.752,00

193.760,00

I alt

304.888,00

76.222,00

381.110,00

Moms vedrørende 2018 er forældet, hvorfor der ikke vil ske regulering af moms for 2018.

Ifølge fakturaerne er der solgt ”vikarmedarbejder”. Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

Det fremgår af fakturaerne, at betaling skal ske til konto [...84], tilhørende [person2] og konto [...02], tilhørende [person3].

Selskabet er stiftet den 3. februar 2016 af [person2].

[virksomhed4] ApS har ikke haft ansatte registreret i 2018 og 2019.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at [virksomhed4] ApS ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser som er faktureret.

Det er således Skattestyrelsens vurdering, at disse fakturaer er fiktive og alene er udstedt med henblik på at give fakturamodtagerne et uberettiget momsfradrag samt mulighed for at dække over sort løn.

[virksomhed4] ApS er opløst den 28. april 2020.

Konklusion: Du kan ikke få momsfradrag for udgifter til [virksomhed4] ApS på 76.222 kr. i 2019.

Endvidere har du ikke skattemæssigt fradrag for udgiften 718.890 kr. i 2018 og 304.888 kr. i 2019.

...

[virksomhed5], CVR-nr. [...4]

Du har modtaget følgende fakturaer fra [virksomhed5]:

2018:

Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

31-10-2018

01

Natkørsel-oktober

40.000,00

50.000,00

31-11-2018

2

Natkørsel-november

40.000,00

50.000,00

30-12-2018

3

Natkørsel-december

40.000,00

50.000,00

I alt

120.000,00

150.000,00


Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

31-01-2019

4

Natkørsel-januar

40.000,00

10.000,00

50.000,00

28-02-2019

5

Natkørsel-februar

40.000,00

10.000,00

50.000,00

31-03-2019

6

Natkørsel-marts

40.000,00

10.000,00

50.000,00

30-04-2019

7

Natkørsel-april

20.000,00

5.000,00

25.000,00

30-04-2019

8

Natkørsel-april

19.874,00

4.968,50

24.842,50

31-05-2019

9

Natkørsel-maj

69.788,50

17.447,13

87.235,63

30-06-2019

10

Natkørsel-juni

67.024,00

16.756,00

83.780,00

31-07-2019

11

Natkørsel-juli

25.500,00

6.375,00

31.875,00

31-08-2019

12

Natkørsel- august

1.750,00

437,50

2.187,50

31-08-2019

13

Natkørsel-august

4.812,50

1.203,13

6.015,63

I alt

328.749,00

82.187,26

410.936,26

Moms vedrørende 2018 er forældet, hvorfor der ikke vil ske regulering af moms for 2018.

Ifølge fakturaerne er der solgt ”Kørsel”. Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde / kørsel ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

Det fremgår af fakturaerne, at betaling skal ske til konto [...50], som er en konto som ikke eksisterer, konto [...34] og konto [...56], tilhørende [person4].

Virksomheden som er en enkeltmandsvirksomhed er blevet registreret den 1. juli 2018 af [person4].

[virksomhed5] har ikke haft ansatte registreret i 2018 og 2019.

Konklusion: Du kan ikke få momsfradrag for udgifter til [virksomhed5] på 82.187 kr. i 2019. Endvidere har du ikke skattemæssigt fradrag for udgiften 120.000 kr. i 2018 og 328.749 kr. i 2019. Beløbene er nedrundet.

[virksomhed17] ApS, ([virksomhed6] ApS) CVR-nr. [...5]

Du har modtaget følgende faktura fra [virksomhed17] ApS:

Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

30-11-2019

1235266

Arbejde udført

118.232,00

29.558,00

147.790,00

I alt

118.232,00

29.558,00

147.790,00

Ifølge fakturaen er der solgt ”vikarmedarbejder”. Fakturaen lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaen se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

Det fremgår af fakturaen, at betaling skal ske til konto [...73] tilhørende [virksomhed6] ApS.

Selskabet er stiftet den 30. september 2019 af [person5], og ejes af [person11].

[virksomhed17] ApS har ikke haft nogle ansatte registreret.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at [virksomhed17] ApS ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser som er faktureret.

Det er således Skattestyrelsens vurdering, at denne faktura er fiktiv og alene er udstedt med henblik på at give fakturamodtagerne et uberettiget momsfradrag samt mulighed ofr at dække over sort løn.

[virksomhed17] ApS er under konkurs den 16. november 2021.

Konklusion: Du kan ikke få momsfradrag for udgifter til [virksomhed17] ApS på 29.558 kr. i 2019. Endvidere har du ikke skattemæssigt fradrag for udgiften og 118.232 kr. i 2019.

[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...6]

Du har modtaget følgende faktura fra [virksomhed7] ApS ([virksomhed7]):

Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

10-12-2019

10

Arbejde udført

115.710,00

28.927,50

144.637.50

I alt

115.710,00

28.927,50

144.637,50

Ifølge fakturaen er der solgt ”Udført arbejde”. Fakturaen lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaen se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

Det fremgår af fakturaen, at betaling skal ske til konto [...37], tilhørende [virksomhed7] ApS.

Selskabet er stiftet den 19. august 2019 af [virksomhed21] ApS, og selskabet ejes af [person12] i perioden 19. august 2019 til 1. marts 2020.

[virksomhed7] ApS er under konkurs den 1. oktober 2021.

Konklusion: Du kan ikke få momsfradrag for udgifter til [virksomhed7] på 28.927 kr. i 2019. Endvidere har du ikke skattemæssigt fradrag for udgiften og 115.710 kr. i 2019. Beløbene er nedrundet.

[virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...7]

Du har modtaget følgende fakturaer fra [virksomhed8] ApS:

Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

30-08-2019

72

Mandskabsudlejning

116.544,00

29.136,00

145.680,00

01-11-2019

93

Mandskabsudlejning

115.072,00

28.904,00

143.840,00

I alt

231.616,00

57.904,00

289.520,00

Ifølge fakturaerne er der solgt ”Mandskabsudlejning”. Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

Det fremgår af fakturaerne, at betaling skal ske til konto [...69], tilhørende [virksomhed8] ApS.

Selskabet er stiftet den 13. marts 2018 af [person13], og selskabets direktør er [person14].

[virksomhed8] ApS er under konkurs den 25. januar 2021.

Konklusion: Du kan ikke få momsfradrag for udgifter til [virksomhed8] ApS på 57.904 kr. i 2019.

Endvidere har du ikke skattemæssigt fradrag for udgiften og 231.616 kr. i 2019.

[virksomhed14], CVR-nr. [...14]

Du har modtaget følgende faktura fra [virksomhed14]:

Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

12-12-2020

82

Kørsel

65.050,00

16.262,50

81.312,50

I alt

65.050,00

16.262,50

81.312,50

Ifølge fakturaen er der solgt ”kørsel”. Fakturaen lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaen se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

[virksomhed14] som er en enkeltmandsvirksomhed er registreret den 15. september 2018 af [person15].

Det fremgår af fakturaerne, at betaling skal ske til konto [...85] tilhørende [person15].

Konklusion: Du kan ikke få momsfradrag for udgifter til [virksomhed14] på 16.262 kr. i 2020. Endvidere har du ikke skattemæssigt fradrag for udgiften og 65.050 kr. i 2020. Beløbene er nedrundet.

[virksomhed9], CVR-nr. [...8]

Du har modtaget følgende fakturaer fra [virksomhed9]:

Dato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Moms

I alt

31-03-2019

25

Kørsel

58.000,00

14.500,00

72.500,00

30-04-2019

34

Kørsel

62.350,00

15.587,50

77.937,50

I alt

120.350,00

30.087,50

150.437,50

Ifølge fakturaerne er der solgt ”kørsel”. Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

[virksomhed9] er stiftet den 6. juli 2017 af [person16] og [person12]. Selskabets direktør og ejer er [person12].

[virksomhed9] er opløst efter konkurs den 8. februar 2022.

Det fremgår af fakturaerne, at betaling skal ske til konto [...28] tilhørende [virksomhed9].

Konklusion: Du kan ikke få momsfradrag for udgifter til [virksomhed9] på 30.087 kr. i 2019.

Endvidere har du ikke skattemæssigt fradrag for udgiften og 120.350 kr. i 2019. Beløbene er nedrundet.

Skattestyrelsens konklusion

Skattestyrelsen anser fakturaer fra virksomhederne [virksomhed2], [virksomhed10] ApS, [virksomhed11] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed12] IVS, [virksomhed13] IVS, [virksomhed22] ApS, [virksomhed23] IVS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed24] ApS og [virksomhed17] ApS som værende uden reelt indhold og ikke udtryk for faktisk leverede ydelser. Der er tale om flytning af penge og ikke betaling for leverede varer og ydelser.

Herudover opfylder [virksomhed5], [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed14] v/[person15] og [virksomhed9] ApS ikke fakturakravene.

Samtlige ovenstående selskaber opfylder ikke fakturakravene og/eller selskaberne anses for værende fiktive, og der godkendes derfor ikke fradrag for købsmoms.

Som følge heraf godkender vi ikke fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer/den bogførte udgift, fra ovennævnte virksomheder. Samlet kan der ikke godkendes fradrag for købsmoms på underleverandører med i alt 634.652 kr.

Der er henset til, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende ydelser.

Der er ved fradragsnægtelsen, lagt vægt på følgende forhold:

Flere af virksomhederne har ikke angivet korrekt moms.
Flere af virksomhederne har ikke lønangivet på trods af, at de tilsyneladende har solgt mandskab.
Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejd ikke er nærmere specificeret.
Flere virksomheder anvender samme faktura skabelon og deres fakturaer er nærmest identiske.
I flere tilfælde skal pengene overføres til en betalingsplatform, hvorved alle pengene overføres til udlandet.
I flere tilfælde skal pengene overføres til en konto der ikke tilhører virksomheden, som har udstedt fakturaerne og angiveligt udført arbejdet.
Flere af virksomhederne er enten under konkurs eller gået konkurs.
Skattestyrelsen har i flere tilfælde i forbindelse med kontrol vurderet, at underleverandørvirksomheden er et stråmandsselskab, der helt eller delvist udsteder falske eller fiktive fakturaer.
Hovedparten af virksomhederne kan ikke fremsøges via google.
Der er i ét tilfælde faldet dom i sagen, hvor en underleverandør har erkendt at have udstedt falske eller fiktive fakturaer.

Ovennævnte forhold hos flere af underleverandørvirksomhederne skaber ifølge Skattestyrelsens opfattelse en formodning for, at der ikke er udført noget arbejde.

På baggrund af den fremlagte dokumentation, anser Skattestyrelsen derfor, at der er tvivl om fakturaernes realitet. Selskabets bevisbyrde for, at fakturaer dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf i henhold til SKM2009.325.ØLR.

Det gøres på baggrund af anførte sammenfattende omstændigheder gældende, at du ikke har løftet din skærpede bevisbyrde for, at købsfakturaerne fra underleverandør-virksomhederne dækker over reelle leverancer af timer vedrørende leje af mandskab fra disse underleverandør-virksomheder.

Oversigt over moms:

CVR-nr.

Selskab

2019

2020

Opfylder ikke momsbek. § 58

Anses for
fiktive fakturer

[...1]

[virksomhed2]

30.112

X

x

[...9]

[virksomhed10] ApS

64.755

X

x

[...10]

[virksomhed11] ApS

68.992

X

X

[...2]

[virksomhed3]

24.062

X

X

[...11]

[virksomhed12] IVS

27.372

X

X

[...13]

[virksomhed13] IVS

98.212

X

X

34804788

[virksomhed22] ApS

X

X

36734450

[virksomhed23] IVS

X

X

[...3]

[virksomhed4] ApS

76.222

X

X

38576062

[virksomhed24] ApS

X

X

40873373

[virksomhed17] ApS

29.558

X

X

[...6]

[virksomhed7] ApS

28.927

X

[...4]

[virksomhed5]

82,187

X

[...7]

[virksomhed8]

57.904

X

[...14]

[virksomhed14] V/[person15]

16.262

X

[...8]

[virksomhed9] ApS

30.087

I alt

359.059

275.593

Skattestyrelsen nægter dig fradrag for købsmoms for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 med i alt 634.652 kr. (359.059 kr. + 275.593 kr.) i henhold til ovenstående opgørelse.

Skattestyrelsen godkender ikke fradrag for fiktive fakturaer eller til udgifter der ikke opfylder Momsbekendtgørelsens § 57 stk. 1 eller Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, hvor der ikke er oplyst mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

Beløbene specificeres nedenfor:

Navn

2018

2019

2020

[virksomhed2]

120.450

[virksomhed10] ApS

259.021

[virksomhed11] ApS

275.971

[virksomhed20] IVS

96.250

[virksomhed12] IVS

109.488

[virksomhed13] IVS

392.848

[virksomhed25] ApS

250.825

[virksomhed23] IVS

90.173

[virksomhed4] ApS

718.890

304.888

[virksomhed24] ApS

217.884

[virksomhed17] ApS

118.232

[virksomhed5]

120.000

328.749

[virksomhed7] ApS

115.710

[virksomhed8] ApS

231.616

[virksomhed14]

62.050

[virksomhed9] ApS

120.350

I alt

1.397.772

1.436.245

1.099.378

...”

Skattestyrelsen har i høringssvar til Skatteankestyrelsen den 12. april 2023 anført følgende (uddrag):

”...

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsen afgørelse af den 19. maj 2022.

Skattestyrelsen finder således fortsat, at klager ikke har løftet den skærpet bevisbyrde for, at de i sagen omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager. Der er således ikke grundlag for at indrømme fradrag for købsmoms af de fremlagte fakturakopier, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.

Fradrag for købsmoms

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifter til de omhandlede underleverandører. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager. Det følger af EU-domstolens praksis samt Højesterets dom SKM2019.231HR, at fradrag for købsmoms af leverancer efter momslovens § 37, stk. 1., er betinget af, at leverancerne faktisk er blevet leveret.

Henset til de usædvanlige forhold i sagen vedrørende forholdende omkring de pågældende underleverandører, finder Skattestyrelsen, at der foreligger en væsentlig tvivl forbundet med realiteten af de omhandlede fakturaer.

Der er i vurderingen blandt andet lagt vægt på underleverandørernes forhold, herunder at flere af underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte i perioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til klager. Videre ses der ikke at være afholdt sædvanlige driftsudgifter. Underleverandørerne har således ikke at have haft de nødvendige ressourcer til at udfører de på fakturakopierne angivet ydelser.

Der henses yderligere til, at der i flere tilfælde ikke er sammenhæng mellem underleverandørernes branchekoder, og de arbejdsopgaver, der er påført fakturakopierne. Ydermere har flere af underleverandørerne har haft korte levetider, hvorefter de er gået konkurs, blevet opløst, eller er under konkurs.

Det er herved Skattestyrelsens opfattelse, at der af ovenstående årsager tilfalder klager en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er sket levering af de fakturerede ydelser til klager, jf. SKM 2019.332.ØLR, SKM2009.325.ØLR og SKM2017.40.BR.

Klager har gjort gældende, at der er realitet bag samhandlen med underleverandørerne, og har til støtte for sin fradragsret fremlagt en række fakturakopier og kontoudtog.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager ved fremlæggelse af fakturaer har løftet den skærpet bevisbyrde. Der henses til, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført og hvem der har udført arbejdet. Fakturaerne opfylder således ikke kravene i den dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.

Hertil bemærkes, at der ikke er blevet fremlagt timesedler eller andre underbilag, der kan støtte fakturaernes realitet. Der er ikke fremlagt samarbejdskontrakter, mails eller anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler stedet for, omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandøren ifølge fakturakopierne skulle have udført.

Skattestyrelsen finder således, at klager ved fremlæggelsen af fakturakopier og kontoudtog, ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager, hvorfor der fortsat ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat. Der henvises til SKM2021.395.BR.

Skattestyrelsen fastholder derved nægtelsen af fradrag for købsmoms for de pågældende underleverandører med samlet 634.652 kr. for den påklagede periode.

...”

Skattestyrelsen har i en udtalelse af 12. april 2023 i forbindelse med klagesagen anført følgende (uddrag):

”...

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsen afgørelse af den 19. maj 2022.

Skattestyrelsen finder således fortsat, at klager ikke har løftet den skærpet bevisbyrde for, at de i sagen omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager. Der er således ikke grundlag for at indrømme fradrag for købs-moms af de fremlagte fakturakopier, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.

Fradrag for købsmoms

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifter til de omhandlede underleverandører. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager. Det følger af EU-domstolens praksis samt Højesterets dom SKM2019.231HR, at fradrag for købsmoms af leverancer efter momslovens § 37, stk. 1., er betinget af, at leverancerne faktisk er blevet leveret.

Henset til de usædvanlige forhold i sagen vedrørende forholdende omkring de pågældende underleverandører, finder Skattestyrelsen, at der foreligger en væsentlig tvivl forbundet med realiteten af de omhandlede fakturaer.

Der er i vurderingen blandt andet lagt vægt på underleverandørernes forhold, herunder at flere af underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte i perioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til klager. Videre ses der ikke at være afholdt sædvanlige driftsudgifter. Underleverandørerne har således ikke at have haft de nødvendige ressourcer til at udfører de på fakturakopierne angivet ydelser.

Der henses yderligere til, at der i flere tilfælde ikke er sammenhæng mellem underleverandørernes branchekoder, og de arbejdsopgaver, der er påført fakturakopierne. Ydermere har flere af underleverandørerne har haft korte levetider, hvorefter de er gået konkurs, blevet opløst, eller er under konkurs.

Det er herved Skattestyrelsens opfattelse, at der af ovenstående årsager tilfalder klager en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er sket levering af de fakturerede ydelser til klager, jf. SKM 2019.332.ØLR, SKM2009.325.ØLR og SKM2017.40.BR.

Klager har gjort gældende, at der er realitet bag samhandlen med underleverandørerne, og har til støtte for sin fradragsret fremlagt en række fakturakopier og kontoudtog.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager ved fremlæggelse af fakturaer har løftet den skærpet bevisbyrde. Der henses til, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført og hvem der har udført arbejdet. Fakturaerne opfylder således ikke kravene i den dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.

Hertil bemærkes, at der ikke er blevet fremlagt timesedler eller andre underbilag, der kan støtte fakturaernes realitet. Der er ikke fremlagt samarbejdskontrakter, mails eller anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler stedet for, omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandøren ifølge fakturakopierne skulle have udført.

Skattestyrelsen finder således, at klager ved fremlæggelsen af fakturakopier og kontoudtog, ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager, hvorfor der fortsat ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat. Der henvises til SKM2021.395.BR.

Skattestyrelsen fastholder derved nægtelsen af fradrag for købsmoms for de pågældende underleverandører med samlet 634.652 kr. for den påklagede periode.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens momstilsvar på i alt 634.652 kr. ved nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandører i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2020 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor har virksomhedens repræsentant den 27. juni 2022 anført følgende (uddrag):

”...

På vegne af [virksomhed1] v/[person1] (”Skatteyder”), CVR-nr. [...16] påklages den af

Skattestyrelsen afsagte afgørelse af 19. maj 2022. Afgørelsen vedlægges som bilag 1.

Skattestyrelsen har forhøjet Skatteyders momsansættelse med kr. 634.652, 236.392 i am-bidrag og 1.495.190. Skatteyders indkomst ændres herefter i 2018 til 288.649 kr., i 2019 til 919.330 og i 2020 til 690.194.

Skattestyrelsens afgørelse af 19. maj 2022 påklages i sin helhed.

Vi kan oplyse, at sagen ønskes behandlet af Landsskatteretten.

1. Sagens problemstilling

Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt Selskabets moms, am-bidrag og skat for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 skal forhøjes skønsmæssigt som antaget af Skattestyrelsen. Selskabet har ikke indsendt dokumentation for selskabets fradragsberettiget udgifter, hvilket betyder, at Skattestyrelsens afgørelse er ikke retvisende. Denne dokumentation er Skatteyder ved at indhente. Dokumentationen vil blive fremlagt for Skatteankestyrelsen.

2. Faktum

Der henvises i første omgang til sagsfremstilling i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1.

Faktum vil blive suppleret i det næste indlæg i sagen – herunder vil der blive fremlagt dokumentation for Skatteyders fradragsberettigede udgifter.

3. Processuelle meddelelser

Det bemærkes i den forbindelse, at der begæres møde i sagen med Skatteankestyrelsen forud for Skatteankestyrelsens udarbejdelse af forslag til afgørelse.

...”

Virksomhedens repræsentant har den 25. september 2022 fremsendt yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsen og anført følgende (uddrag):

”...

2. Påstand

Der nedlægges principal påstand om, at:

Selskabets momstilsvar for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 nedsættes med kr. 634.652.
Selskabets A-skat for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 nedsættes med kr. 1.495.190.
Selskabets ansættelse af arbejdsmarkedsbidrag indkomstårene 2018, 2019 og 2020 nedsættesmed kr. 236.392.

Der nedlægges subsidiær påstand om at ansættelsen af Selskabets moms. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

3. Sagens tema

Nærværende sag drejer sig overordnet om hvorvidt skattemyndighederne har grundlag for at nægte Selskabet fradrag for købsmoms for brug af en række underleverandører samt anse udgifterne til Selskabets underleverandører for at dække over sorte lønninger i Selskabet.

Tvistepunktet i nærværende sag er spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at opnå fradrag for afholdte udgifter ved anvendelsen af underleverandører konkret i nærværende sag er opfyldt, samt om der er grundlag for at anse udgifterne til Selskabets underleverandører for at dække over sorte lønninger i Selskabet.

Det er Selskabets opfattelse, at Selskabet opfylder betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for brug af underleverandørerne og ikke har været indeholdelsespligtig af hverken arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat. Selskabet er således af den opfattelse, at det er sandsynliggjort, at Selskabet har fået leveret de pågældende ydelser fra underleverandørerne, idet Selskabet ubestridt er blevet honoreret for arbejdet af dets kunder, ligesom kan sandsynliggøres ved f.eks. fremlæggelsen af diverse fakturaer, samarbejdsaftaler og betalingsoverførsler via banken.

4. Nærmere for [virksomhed1]

[person1] blev registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] blev den 1. juni 2013. Oplysninger indhentet fra Erhvervsstyrelsens CVR-register fremlægges som bilag 2. Selskabet var i den pågældende periode registreret under branchekode 494100 ”Vejgodstransport”.

Selskabet anvender egne medarbejdere såvel som underleverandører til udførelse af arbejdsopgaverne.

Selskabet er momsregistreret og Selskabet har i overensstemmelse hermed i den for sagen omhandlende periode indberettet og afregnet moms.

Selskabet har i den omtvistede indkomstår samarbejdet med en flerhed af underleverandører. Selskabets brug af underleverandører vil blive uddybet i afsnit 6nedenfor.

5. Anbringender

Det gøres overordnede gældende, at der ikke er grundlag for forhøjelse af selskabet moms, som påstået af Skattestyrelsen. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at for så vidt angår selskabets moms, har Selskabet anvendt underleverandører til at udføre arbejderne.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 19. maj 2022 angivet, at der ikke kan godkendes fradrag for momsudstedt til Selskabet af:

• [virksomhed2], CVR-nr. [...1]

• [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...9]

• [virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...10]

• [virksomhed20] IVS, CVR-nr. [...2]

• [virksomhed12] IVS, CVR-nr. [...11]

• [virksomhed13] IVS CVR-nr. [...13]

• [virksomhed22] ApS, CVR-nr. [...17]

• [virksomhed23] IVS, CVR-nr. [...18]

• [virksomhed4] ApS ([virksomhed16] ApS), CVR-nr. [...3]

• [virksomhed24] ApS, CVR-nr. [...19]

• [virksomhed5], CVR-nr. [...4]

• [virksomhed17] ApS ([virksomhed6] ApS), CVR-nr. [...5]

• [virksomhed7] ([virksomhed7] ApS), CVR-nr. [...6]

• [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...7]

• [virksomhed14] v/[person15], CVR-nr. [...14]

• [virksomhed9], CVR-nr. [...8]

Det er helt afgørende i denne sag at understrege, at samtlige ovennævnte selskaber har leveret de fakturerede ydelser til selskabet. Det bemærkes, at Skattestyrelsen for visse at ovennævnte leverandører har godkendt nogle af de udstedte fakturaer og nægtede godkendelse af andre.

Skattestyrelsen har nægtet selskabet momsmæssigt fradrag for disse udgifter, med henvisning til, at der enten ikke har været leveret ydelser i overensstemmelse med fakturaerne eller, at der kan rejses berettiget tvivl om realiteten af fakturaerne. Selskabet har oplyst, at man stiller sig ganske uforstående over for, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af de ydelser, der er faktureret for. Skattestyrelsen har på baggrund af ovennævnte ikke godkendt momsfradrag for udgifter til underleverandør for indkomstårene 2018, 2019 og 2020.

6. Nærmere om anvendelse af underleverandører

Foruden Selskabets egne medarbejdere benyttede [virksomhed1]sig arbejdskraft fra underleverandører. Årsagen til denne forretningsmodel skyldtes den varierende arbejdsbyrde i Selskabet, hvor Selskabet kunne have færre ordrer fra sine kunder en periode, hvilket kunne varetaget af Selskabets egne medarbejdere, og i andre perioder kunne Selskabet have for travlt, hvor det var nødvendigt med ekstra arbejdskraft.

I perioden 2018, 2019 og 2020, anvendte Selskabets bl.a. følgende virksomheder som underleverandører:

• [virksomhed2], CVR-nr. [...1]

• [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...9]

• [virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...10]

• [virksomhed20] IVS, CVR-nr. [...2]

• [virksomhed12] IVS, CVR-nr. [...11]

• [virksomhed13] IVS CVR-nr. [...13]

• [virksomhed22] ApS, CVR-nr. [...17]

• [virksomhed23] IVS, CVR-nr. [...18]

• [virksomhed4] ApS ([virksomhed16] ApS), CVR-nr. [...3]

• [virksomhed24] ApS, CVR-nr.[...19]

• [virksomhed5], CVR-nr. [...4]

• [virksomhed17] ApS ([virksomhed6] ApS), CVR-nr. [...5]

• [virksomhed7] ([virksomhed7] ApS), CVR-nr. [...6]

• [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...7]

• [virksomhed14] v/[person15], CVR-nr. [...14]

• [virksomhed9], CVR-nr. [...8]

Underleverandørerne blev hovedsageligt anvendt til at udføre virksomhedsrelaterede arbejde på lige fod med Selskabets egne medarbejdere, som blev udlejet som arbejdskraft til Selskabets kunder.

I den forbindelse skal det bemærkes, at anvendelse af underleverandører/underentreprenør indenfor transportbranchen er ganske almindeligt forekommende, idet mængden af arbejdsopgaver kan være særdeles varierende indenfor transportbranchen.

7. Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår forhøjelsen af [virksomhed1]s momstilsvar overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1]fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører i årene2018, 2019 og 2020, da de fakturerede ydelser reelt er leveret til selskabet.

Følgelig er der ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms i medfør af momslovens § 37 under henvisning til momsbekendtgørelsens § 57, ligesom der ikke i øvrigt er grundlag for at rejse tvivl om fakturaernes realitet. Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringende:

8. Fradrag for købsmoms

Nærværende sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen har grundlag for at nægte [virksomhed1] fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 for udgifter til underleverandørerne:

• [virksomhed2], CVR-nr. [...1]

• [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...9]

• [virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...10]

• [virksomhed20] IVS, CVR-nr. [...2]

• [virksomhed12] IVS, CVR-nr. [...11]

• [virksomhed13] IVS CVR-nr. [...13]

• [virksomhed22] ApS, CVR-nr. [...17]

• [virksomhed23] IVS, CVR-nr. [...18]

• [virksomhed4] ApS ([virksomhed16] ApS), CVR-nr. [...3]

• [virksomhed24] ApS, CVR-nr.[...19]

• [virksomhed5], CVR-nr. [...4]

• [virksomhed17] ApS ([virksomhed6] ApS), CVR-nr. [...5]

• [virksomhed7] ([virksomhed7] ApS), CVR-nr. [...6]

• [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...7]

• [virksomhed14] v/[person15], CVR-nr. [...14]

• [virksomhed9], CVR-nr. [...8]

9. Retsgrundlaget

Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemsdirektivet. På momsområdet er der en harmonisering mellem nationallovgivning og EU-lovgivning. Momsloven er således en harmonisering af momssystemsdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer – udgående afgift. Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed – indgående afgift.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2;

...

Momslovens § 37 opstiller dermed alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret.

Det er efter fast praksis fra EU-domstolen en betingelse, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning til momspligtige transaktioner og generalomkostninger for at opnå fradrag. Begrebet ”direkte og umiddelbar tilknytning” er ikke nærmere konkretiseret af EU-domstolen, men er i stedet overladt til udfyldning ved de nationale domstole.

I momsbekendtgørelsen er der udstedt helt særlige regler, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige til momsfradrag.

Kravene til dokumentation for retten til at fradrage af købsmoms følger udførligt af momsbekendtgørelsen. Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 82:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag eller enhedsdokumentets eksemplar med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer”

Skattestyrelsen har ligeledes præciseret dette I Den juridiske vejledning 2018-1 D.A.11.1.7, hvoraf det fremgår:

”Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomhedens er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturerer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet af momsen. Se momsbekendtgørelsens § 82.”

Som uddybning af dokumentationskravene for fradragsretten efter momslovens § 37 henvises til momsbekendtgørelsens § 57. Af denne fremgår det, at:

...

Der stilles således en række formelle krav til en faktura, der udstedes, førend der kan opnås fradrag for moms.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning 2018-1, afsnit D.A.11.1.7, fremgår følgende:

”Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, Bogyslaw Juliusz Dankowski” (min fremhævning)

I sag C-438/09Boguslaw Juliusz Dankowski tager EF-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms.

Sagen omhandler levering af et antal afgiftspligtige marketingsydelser. Virksomheden, der leverede denne ydelse, havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registeret for afgifter på goder og tjenesteydelser og havde ikke afregnet moms, uanset at han havde udstedt fakturaer for de af ham leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, som skulle betales.

Sagen vedrører således den afgiftspligtige aftagers ret til fradrag af moms for disse tjenesteydelser.

Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura;

”Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3”

Til spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms og ikke er momsregistreret, udtaler EF-Domstolen i sagens præmis 35 og 36 følgende:

”Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, Uszodaépítö, Sml. I, s. 8791, præmis 40). En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. 2 for aftageren af tjenesteydelserne”

Det fremgår således klart af EF-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig personfradrag, med den begrundelse at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sine pligt til at svare moms – dette, endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomheden.

EF-Domstolen udtaler videre i præmis 37 angående medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer:

”Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaternes kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til at fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18.12.1997, forenede sager C-286/94, C-340/95, C-401/95 og CIntern 47/96, Molenheide m.fl., sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrise m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen. Præmis 65 og 66)”

Indeholder national ret bestemmelser, der fraviger momssystemdirektivet, må disse bestemmelser derfor ikke anvendes sådan, at retten til fradrag af moms systematisk anfægtes.

Herefter gik EU-Domstolen videre til i præmis 38 at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 har EU-Domstolen anført følgende:

”Det følger af disse betragtninger, at sjette direktivet artikel 18, stk. 1, litra a) og artikel 22, stk. 3, litra b) skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til at fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, således fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b, navnlig de oplysninger, som er nødvendige fro at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser” (min fremhævning)

Det må lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.

På baggrund heraf kan det konkluderes, at opfylder en faktura ikke fakturakravene, men er de oplysninger, der mangler, mindre væsentlige for at sikre, at der er sket en levering mod vederlag, kan fradrag for købsmoms ikke nægtes.

Dette fremgår f.eks. også af afgørelsen i C-368 Pannon Gép Centrum kft. Af den 15. juli 2010.

I denne sag skulle EU-Domstolen tage stilling til, om en bestemmelse i nationalret, hvorefter en fejlangivelse i fakturaen blev sanktioneret, ved retten til fradrag af mistedes, var uforenelig med EU-retten. Spørgsmålet var opstået, da de nationale yndigheder havde nægtet en skatteyder ret til fradrag for købsmoms.

Dette var for det første gjort, under henvisning til at det var forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, der fremgik af de oprindeligt udstedte fakturaer.

For det andet var det gjort, under henvisning til at de efterfølgende berigtigede fakturaer ikke blev anset for at sikre en konstant nummerering, der var fortløbende.

I sin stillingtagen til dette spørgsmål udtalte EU-Domstolen, jf. præmis 45, at:

”Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgiftspligtige person – inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse – har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura.”

I denne dom kom EU-domstolen således frem til, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest.

Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C-438 af den 22. december 2010 dermed, at en faktura opfylder beviskravet om, at der er sket levering. Fakturakravene kan således – afhængigt af omstændighederne – have en underordnet betydning.

Det kan således sandsynliggøres, at der er sket levering.

I forhold til fakturaerne fra underleverandørerne til [virksomhed1] må det derfor undersøges, hvilke fakturakrav, der ikke er opfyldt, samt om det på anden måde kan sandsynliggøres, at der er sket levering af de fakturerede ydelser, idet at Skattestyrelsen ikke har modtaget en samarbejdskontrakt, ikke kan identificere personerne der blev sendt af virksomheder til [virksomhed1], at visse af ovennævnte selskaber ikke har udleveret deres regnskabs- og bogføringsmateriale til Skattestyrelse, at visse af underleverandørerne ikke har indberettet oplysninger om ansatte, at visse underleverandører er blevet nægtet registrering for moms og som arbejdsgiver er [virksomhed1] uvedkommende.

10. Den konkrete sag

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for udgifter til nedenstående underleverandører, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for Selskabet.

[virksomhed2], CVR-nr. [...1]
[virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...9]
[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...10]
[virksomhed20] IVS, CVR-nr. [...2]
[virksomhed12] IVS, CVR-nr. [...11]
[virksomhed13] IVS CVR-nr. [...13]
[virksomhed22] ApS, CVR-nr. [...17]
[virksomhed23] IVS, CVR-nr. [...18]
[virksomhed4] ApS ([virksomhed16] ApS), CVR-nr. [...3]
[virksomhed24] ApS, CVR-nr. [...19]
[virksomhed5], CVR-nr. [...4]
[virksomhed17] ApS ([virksomhed6] ApS), CVR-nr. [...5]
[virksomhed7] ([virksomhed7] ApS), CVR-nr. [...6]
[virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...7]
[virksomhed14] v/[person15], CVR-nr. [...14]
[virksomhed9], CVR-nr. [...8]

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag. [virksomhed1] er en registreret virksomhed og opfylder derfor kravet i momslovens § 37.

At visse af underleverandørerne angiveligt ikke angiver og afregner moms, er således uvedkommende for [virksomhed1] fradragsret, idet underleverandørerne er uafhængige skattesubjekter, hvorfor moms bør inddrives fra disse.

Skatteankestyrelsen opfordres til at få indhentet en redegørelse fra Skattestyrelsen om, hvorvidt [virksomhed1] underleverandører er blevet opkrævet moms, af beløb der hidrører fra de fakturaer, som nærværende sag omhandler. Såfremt dette ikke er tilfældet, opfordres Skatteankestyrelsen videre til at indhente en redegørelse fra Skattestyrelsen for baggrunden for, at de pågældende underleverandører ikke er blevet opkrævet moms.

Hvis momsen allerede er er betalt af disse underleverandører i separate sager, indebærer denne sag således en dobbeltbeskatning.

Som gennemgået ovenfor i EF-Domstolens sag C-438/09, kan en afgiftsmyndighed ikke nægte fradrag til en afgiftspligtig person, med begrundelsen at en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms.

Dette gælder særligt henset til det faktum, at alle underleverandører, igennem hele den periode de udførte arbejder for Selskabet var alle momsregistreret.

Som beskrevet ovenfor gælder der dog en række yderligere dokumentationskrav for at opnå fradrag for købsmoms. Disse dokumentationskrav er opstillet for at sikre, at der reelt sker en levering mod vederlag.

Det følger af momsbekendtgørelses § 57, at en faktura skal indeholde både udstedelsesdato, fortløbende nummerering og omfanget og arten af de leverede ydelser m.v. Det gøres gældende, at de fremlagte fakturaer opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57.

Såfremt Skattestyrelsen måtte gøre gældende, at fakturakravene ikke fuldt ud opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, henvises til praksis fra EU-Domstolen, hvoraf det fremgår, at de enkelte fakturakrav vægter forskelligt. Det er således muligt løfte bevisbyrden for fradrag for købsmoms, såfremt det er de mindre vægtige fakturakrav, der ikke er opfyldt.

De særligt vægtige krav er kravet om identifikation af ”den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser”, jf. eksempelvis præmis 38 i sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski. Det er således disse krav, der er bedst egnet til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.

I nærværende sag fremgår det klart af fakturaerne, at de er udstedt af underleverandørerne til Selskabet. Dette er udtrykkeligt anført i samtlige af fakturaerne udstedt af de pågældende underleverandører.

Af fakturaerne fremgår det ligeledes, tydeligt, hvad selskaberne har leveret til Selskabet.

De to vægtigste krav ifølge EU-Domstolen er således opfyldt. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at oplysninger i de omtvistede fakturaer i f.eks. byretssagen i SKM2016.509 også var angivet meget sparsomt, men alligevel formåede sagsøger bl.a. igennem vidneforklaringer at løftede bevisbyrden for, at der var leveret en afgiftspligtig ydelse i henhold til fakturaerne.

Det er ved vurderingen af nærværende sag væsentligt at se på hensynet bag momsbekendtgørelsens § 57. Betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57 er således alene formelle krav, der er opstillet for at sikre, at der reelt er sket en levering af en ydelse mod betaling for ydelsen.

Kravene skal således ikke opfyldes for kravenes skyld, men fordi det skaber en større sandsynlighed for, at man kan være sikker på, at leveringerne bliver ydet, og der sker betaling for leveringen.

I nærværende sag er det således ubestridt, at de i sagen omtalte underleverandører har modtaget betaling fra Selskabet, hvilket også understøttes af Selskabets bankkontoudskrifter. Denne faktiske betaling må anses som en indikation af, at der er realitet bag fakturaerne med underleverandørerne.

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det sammenfattende gældende, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at nægte fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, idet det er godtgjort, at [virksomhed1] har fået leveret ydelserne, idet omfang det fremgår af fakturaerne.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for virksomhedens udgifter til købsmoms for underleverandører med i alt 634.652 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2020.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v.

af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

...”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

...”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgifts-periode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i [by4] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har som dokumentation fremlagt 30 fakturaer fra underleverandørerne og kontoudskrifter for den angivne periode fra [finans6].

Landsskatteretten finder ud fra det oplyste, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Virksomheden har ikke sammen med de fremlagte fakturaer dokumenteret samhandel med støttebilag i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet.

Betalingsmetoden for fakturanr. 9 og 10 fra [virksomhed5] og fakturanr. 1534 fra [virksomhed10] er ukendt.

Underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12] og [virksomhed13] har ikke været registreret med ansatte i de perioder, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til virksomheden. [virksomhed2], [virksomhed7], [virksomhed18] og [virksomhed14] har i den angivne periode for fakturaerne været registreret med få ansatte. Derudover har de fleste af underleverandørerne været registreret indenfor andre branchekoder end virksomheden og dennes aktiviteter, samt underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed18], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13] og [virksomhed14] enten er opløst efter konkurs, er ophørt eller er under konkurs.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne fra samtlige underleverandører ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Derudover er der lagt vægt på, at flere af betalingerne af fakturaerne til underleverandørerne er betalt efter forfaldsdato, uden at der er pålagt rykkergebyr fra underleverandørerne. Endvidere, at der er sket betaling før fakturadatoerne af fakturanr. 362 fra [virksomhed4] og fakturanr. 4, 5 og 6 fra [virksomhed5].

På fakturaerne fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed6], [virksomhed7] og [virksomhed18] er der anført sparsomme informationer i form af ”Udført arbejde” uden yderligere specifikationer af ydelserne. Af fakturaerne fra [virksomhed5], [virksomhed9], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13] og [virksomhed14] fremgår der ”kørsel” uden yderligere specifikationer af hvor, hvornår og af hvem. Fakturaerne fra [virksomhed4] og [virksomhed10] indeholder sparsomme informationer i form af måned og timer. Endvidere indeholder fakturaerne ikke specifikationer af arbejderne, og på baggrund heraf opfylder fakturaerne ikke momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.