Kendelse af 22-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 16-09-2022

Journalnr. 22-0051999

Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af afgiftstilsvaret vedrørende ølafgift for perioden 1. marts 2017 til 30. april 2017.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] (CVR-nr. [...1]) i perioden 1. september 2016 til 5. april 2017. Virksomheden havde branchekoden 463890 Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.

Virksomheden var registreret som varemodtager efter øl- og vinafgiftsloven i perioden 6. oktober 2016 til 5. april 2017.

Klageren angav ikke ølafgift for perioden 1. marts 2017 til 30. april 2017, hvorfor SKAT ved afgørelser af 28. april 2017 og 30. maj 2017 fastsatte afgiften skønsmæssigt til 2.000 kr. for hver måned.

Den 26. oktober 2021 anmodede klageren om genoptagelse af den skønsmæssigt fastsatte ølafgift for marts og april 2017. I e-mail af 25. februar 2022 anførte klageren som begrundelse for anmodningen om genoptagelse bl.a., at han havde haft nogle psykiske problemer.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagebehandling har klageren indsendt dokumentation for sit sygdomsforløb. Dokumentationen består af pensionsudvalgets afgørelse af 28. januar 2021, hvorefter klageren tildeles ret til førtidspension pga. psykisk sygdom (paranoid psykose og periodisk depression), samt af klagerens sundhedsjournal for perioden 24. maj 2016 til 15. marts 2022. Af sundhedsjournalen fremgår det bl.a., at klageren har haft periodisk depression igennem mange år, har udført flere selvmordsforsøg samt har været indlagt flere gange med paranoid psykose.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af afgiftstilsvaret.

Som begrundelse herfor fremgår følgende af Skattestyrelsens afgørelse:

”Du har fortalt os, at du ikke har haft nogen aktivitet i dette CVR-nr. Hverken indkøb eller salg, hvorfor alle perioder burde være sat til 0 kr. Du mener at have indberettet en afgift på 0 kr., og at det skyldes en teknisk fejl ved Skattestyrelsen, at vi ikke har modtaget indberetningen. Du har videre oplyst, at du kontaktede Skattestyrelsen telefonisk, da du opdagede fejlen, for at få den rettet, hvilket du undrer dig over ikke er sket.

Videre har du fortalt os, at du har haft psykiske problemer, og i slutningen af 2021 fik stillet en diagnose. Du mener i øvrigt, at det er uacceptabelt og uanstændigt, at du skal vente lang tid på et forslag til afgørelse, hvorimod du får en frist på 14 dage til at indsende dine bemærkninger. På ovenstående grundlag ønsker du nyt forslag til afgørelse da det fremsendte ikke kan accepteres af dig.

(...)

Vi kan ikke ændre afgiften, fordi du har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor du skulle angive den, og fordi betingelserne for at fravige 3-årsfristen ikke er opfyldt. Der er hverken tale om underkendelse af praksis eller om konsekvensændringer, og du har ikke oplyst os om særlige omstændigheder, der opfylder kravene for, at vi kan ændre momsen, selv om fristen er udløbet.

Vi har lagt vægt på, at vi ingen indikationer har på, at der skulle have været sket en teknisk fejl hos os. Videre har vi lagt vægt på, at der umiddelbart efter en indberetning på 0 kr. bliver genereret en kvittering i Tastselv, som dokumentation for indberetningen, og at du ikke har fremlagt denne eller anden dokumentation på, at du har indberettet en punktafgift på 0 kr.

Vi har i øvrigt lagt vægt på, at du ikke har dokumenteret din sygdom, eller at den har betydet, at du ikke har haft mulighed for at angive korrekt.

Du har derfor ikke oplyst os om særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelsen af perioden, og du opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret afgiften.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at ølafgiftstilsvaret for marts og april 2017 skal genoptages og nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor har klageren gjort følgende gældende:

”I min virksomhed som aldrig har haft aktivitet, er jeg ved en fejl blevet fastsat til kr. 2.000,- i ølafgift, dette til trods for at jeg har indberettet 0,00 kr., hvilket også iler tilfældet for vinafgift og moms. Tilsyneladende er der sket en registreringsfejl, men det som jeg ikke kan se sammenhængende i er, at min moms er indberettet til 0,00 kr. hvilket illustrerer at jeg ingen aktiviteter har haft i min virksomhed. Så hvis skat mener jeg skal have en ølafgift, hvad så med indgående moms. Dette burde skat vide alt om, at der en sammenhæng mellem dette, hvilket jo også skulle være der, når der er en ølafgift. Jeg har telefonisk rettet henvendelse til skat, da jeg opdager denne fejl, men intet er sket. Da jeg har haft et sygdomsforløb i perioden, har jeg ikke kunnet fokusere på dette tema for mig i den efterfølgende periode. Derudover har ingen fra skat på noget tidspunkt orienteret mig om, at der er en forældelsesfrist for at klage på 3 år, hvilket jeg først finder ud af ved ovenstående afgørelse, hvilket jeg mener at skat burde have gjort, da jeg som almindelig borger ikke har en chance for at vide dette.”

Skattestyrelsens udtalelse

I forbindelse med klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen udtalt følgende:

”Klager har anført at have indberettet moms til 0,00 kr., hvilket ifølge klager illustrerer, at der ingen aktiviteter var i virksomheden og at Skattestyrelsen derfor burde have vidst, at der heller ikke skulle være nogen afgift på øl. Hertil kan Skattestyrelsen oplyse, at vi foretager foreløbige fastsættelser rent maskinelt. De foreløbigt fastsatte moms og punktafgifter bliver ikke gennemgået individuelt, men bliver fastsat uafhængigt af hinanden af vores systemer. Derfor kan der være en usammenhæng mellem moms og punktafgifter. Vi kan yderligere oplyse, at det altid er klagers ansvar at sikre sig dokumentation på, at indberetningerne er foretaget.

I øvrigt har klager anført, at Skattestyrelsen ikke har orienteret klager om, at der er en ”forældelsesfrist for at klage på 3 år”, hvilket klager ikke mener, at en almindelig borger kan vide. Skattestyrelsen formoder, at klager med dette mener angivelsesfristen for afgifter, som er på 3 år. Skattestyrelsen bemærker hertil, at den relevante bestemmelse, § 31, stk. 2, fremgår af lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, samt at bekendtgjorte love er gældende for alle landets borgere. Videre bemærker vi, at erhvervsdrivende har et særligt ansvar for at gøre sig bekendt med gældende lovgivning for det område, man udøver erhverv på.

Endeligt har klager indirekte anført, at klager ikke har modtaget andet fra Skattestyrelsen, end en afgørelse. Hertil kan vi oplyse, at vi har sendt klager en oplysningsanmodning den 25. februar 2022, hvortil klager har indsendt bemærkninger. Herefter har klager den 24. maj 2022 modtaget et forslag til afgørelse, hvortil klager ligeledes har indsendt bemærkninger. Først herefter, den 9. juni 2022 har klager modtaget afgørelsen. De relevante bilag fra vores forsendelsessystem er medsendt, dette er filerne med ”SmartPost (SKTST):” i titlen.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Egentlig kommer der ikke noget nyt frem i udtalelsen fra Skattestyrelsen, udover det fastslåes, at ølafgiften et fastlagt maskinelt, hvortil jeg kun kan kommentere, at inddrivelsen og min telefoniske kontakt har været manuelt, så der har været rig mulighed for en kvalitativ og logisk vurdering af min sag, hvor jeg i forløbet ikke har haft det fornødne psykiske overskud til at gå videre med min sag, før det tidspunkt jeg har gjort dette på, hvilket min sundhedsjournal til fulde kan dokumentere, men at Skattestyrelsen ønsker at udnytte min sygdomsperioden til at fastholde en meget forkert maskinel fastlæggelse af en ølafgift, som jeg stadig vil påstå jeg har indberettet korrekt.

Derudover må Skattestyrelse også kunne forstå, at når man ikke har nogen som helst form for aktivitet i sin virksomhed, er der heller intet incitament eller nødvendighed i at sætte sig ind i en virksomheds kompleksitet overtil myndighederne, da dette jo ikke er nødvendigt, udover at indberette 0 kr. i alle felter som moms, vinafgift og ølafgift, hvilket jeg så også mener at have gjort korrekt i virksomhedens meget korte levetid.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til skatteforvaltningsloven, er dette en henvisning til lov nr. 427 af 6. juni 2005 om Skatteforvaltning med de lovændringer, der var gældende på tidspunktet for fremsættelsen af genoptagelsesanmodningen den 26. oktober 2021.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest tre år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31 kan et afgiftstilsvar ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige, hvis denne opfylder en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, og har iagttaget fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1. Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.

2. Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode.

3. Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

4. Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Klageren indsendte den 26. oktober 2021 en genoptagelsesanmodning vedrørende ølafgift for perioden 1. marts 2017 til 30. april 2017. I perioden var klagerens virksomhed registreret som varemodtager efter øl- og vinafgiftsloven, hvorfor klageren månedligt skulle opgøre den afgiftspligtige mængde af øl, som var tilført virksomheden i den pågældende måned. Angivelsen skulle senest indgives til told- og skatteforvaltningen den 15. i den efterfølgende måned. Ølafgiften for april 2017 skulle således angives senest den 15. maj 2017. Dette følger af øl- og vinafgiftsloven samt opkrævningsloven.

Fristen for at foretage ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, var således udløbet på det tidspunkt, hvor klageren indsendte genoptagelsesanmodningen.

Genoptagelse kan derfor kun ske, hvis klageren opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 32.

Klageren har fremlagt nye oplysninger (nova) vedrørende sit sygdomsforløb, som ikke har indgået i Skattestyrelsens afgørelse. Landsskatteretten bemærker, at der ikke er en lovfæstet pligt til at hjemvise sagen ved nova, og derfor foretager Landsskatteretten en vurdering af, hvorvidt oplysningerne kan føre til ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32.

For både ordinær og ekstraordinær genoptagelse er det en grundlæggende betingelse, at den afgiftspligtige fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at genoptagelse vil medføre en ændring af afgiftstilsvaret.

Ifølge det af klageren oplyste har der aldrig været nogen aktivitet i virksomheden [virksomhed1], hvorfor ovenstående betingelse er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse, som imidlertid ikke er relevante i denne sag.

Spørgsmålet om genoptagelse kan herefter alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, hvorefter der kan ske genoptagelse, hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvor der er begået fejl af Skattestyrelsen – både, hvor disse fejl kan anses ansvarspådragende, men også tilfælde, hvor fejlene ikke kan anses for ansvarspådragende, dvs. når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil f.eks. finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige, herunder alvorlig sygdom. Den afgiftspligtige skal dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne er opfyldt.

Klageren henviser til, at der aldrig har været nogen aktivitet i virksomheden [virksomhed1], hvorfor det vil være åbenbart urimeligt at opretholde SKATs skønsmæssige fastsættelser af ølafgiften. Som dokumentation herfor henviser klageren til, at klageren indberettede 0 kr. i vinafgift og moms i genoptagelsesperioden. Hertil bemærker retten, at klagerens indberetninger ikke i sig selv dokumenterer, at virksomheden ikke har været aktiv i den periode, som genoptagelsessagen vedrører. Der lægges i denne forbindelse vægt på, at klageren drev en enkeltmandsvirksomhed i den pågældende periode, samt at virksomheden var registreret som varemodtager efter øl- og vinafgiftsloven.

I forhold til klagerens sygdomsforløb finder retten efter en konkret vurdering på baggrund af sagens oplysninger, at sygdomsforløbet ikke udgør særlige omstændigheder i skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4,’s forstand. Det er således rettens opfattelse, at klagerens sygdomsforløb ikke har forhindret klageren i søge afgiften ændret inden for den ordinære genoptagelsesperiode, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Det forhold, at klageren ikke har haft fuldt kendskab til skatteforvaltningslovens regler, kan heller ikke anses for særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Endelig bemærker retten, at klagerens anbringender om korrekt indberetning af ølafgiften samt den telefoniske kontakt til Skattestyrelsen herom ikke er dokumenteret, hvorfor disse anbringender ikke kan tillægges betydning ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, herunder at Skattestyrelsen skulle have begået fejl i forbindelse hermed.

Retten finder således efter en konkret og samlet vurdering, at der ikke forelægger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Videre bemærker retten, at reaktionsfristen på 6 måneder ikke er iagttaget, da klageren først den 26. oktober 2021 anmodede om genoptagelse af afgiftstilsvaret, hvorfor ekstraordinær genoptagelse allerede af den grund ikke kan foretages, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. Der er herved lagt vægt på, at klageren må anses at være kommet til kundskab om SKATs skønsmæssige fastsættelser af ølafgiften i forbindelse med, at klageren modtog SKATs afgørelser herom. Det lægges her til grund, at klageren allerede i april og maj 2017 modtog SKATs afgørelser vedrørende ølafgiften for månederne marts 2017 og april 2017.

Retten finder det ikke på baggrund af oplysningerne om klagerens sygdomsforløb godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., for overskridelsen af fristen.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse om afslag på genoptagelse.