Kendelse af 21-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-07-2023

Journalnr. 22-0050216

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har svaret ”nej” til følgende spørgsmål:

”Kan Skattestyrelsen bekræfte, at salgsprisen for salget af ejendommen beliggende på adressen [adresse1], [by1], ikke er momspligtig?”

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens svar til ”ja”.

Faktiske oplysninger

Under punktet ”Faktiske forhold” i det bindende svar fremgår blandt andet følgende:

”(...)

I har i ansøgningen om bindende svar oplyst følgende:

Baggrund for anmodningen

Denne anmodning om bindende svar vedrører ejendommen matr.nr. [...1] [by2] By, [by2], beliggende på adressen [adresse1], [by1] (herefter benævnt ”Ejendommen”). Ejendommen har indtil overtagelsesdatoen den 01.06.2021, været ejet af [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1] (herefter benævnt Selskabet). Ejendommen er netop blevet solgt til [person1].

Fakta om Selskabet

Selskabet er stiftet i 1975. Selskabet har drevet murervirksomhed indtil 2014, hvor murerforretningen blev solgt fra. Herefter har der kun eksisteret en mindre aktivitet med kloak- og entreprenørarbejde i Selskabet.

Selskabets formål er at drive murermesterforretning, handel og investering. Selskabets legale ejer er [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], og Selskabets reelle ejer er [person2]. CVR-udskrift for Selskabet er vedlagt som bilag 1.

Fakta om Ejendommen

Selskabet erhvervede Ejendommen med henblik på udvikling, men denne aktivitet blev aldrig effektueret. Selskabet erhvervede Ejendommen den 11. august 2008.

På Ejendommen er beliggende en bygning, der er kvalificeret som et fritliggende enfamilieshus. Som bilag 2 er vedlagt BBR-meddelelse for Ejendommen. Det samlede boligareal på Ejendommen er 65 m2, og Ejendommen har et samlet areal på 950 m2. Af BBR-meddelelsen fremgår, at vandforsyningen på Ejendommen sker gennem et privat vandforsyningsanlæg.

Som bilag 3 er tingbogsattest for Ejendommen vedlagt. Heraf fremgår bl.a. at Ejendommens offentlige ejendomsvurdering er 2.100.000 kr., og heraf er grundværdien 1.407.700 kr.

Ejendommen er i Selskabets årsregnskaber medtaget som varebeholdning og benævnt ”Aktiver bestemt for salg”. Som bilag 4 vedlægges Selskabets seneste offentliggjorte årsrapport (2019).

Ejendommen blev erhvervet af Selskabet den 11. august 2008. Formålet med erhvervelsen af Ejendommen var på købstidspunktet, at Selskabet skulle udvikle Ejendommen, enten i form af ombygning eller renovering af bygningerne på Ejendommen. Det blev også overvejet, om bygningerne på Ejendommen skulle nedrives for at gøre plads til helt nye bygninger. Arbejdet på Ejendommen skulle sikre, at Selskabet havde arbejde i de perioder, hvor der ikke var efterspørgsmål på murerarbejde.

Kort tid efter erhvervelsen af Ejendommen kom finanskrisen, og projektet på Ejendommen blev aldrig en realitet. Ejendommen har siden købet i 2008 stået tom, og der er ikke udført arbejde på Ejendommen. Siden Selskabet solgte murerforretningen fra i 2014, har det ikke været relevant at renovere Ejendommen i Selskabet.

Ejendommen har før været sat til salg hos [virksomhed3] i [by1], uden at det medførte et salg af Ejendommen. Ejendommen har været til salg for 2.495.000 kr.

Ejendommen er nu blevet solgt. Der er indgået en betinget købsaftale, hvorved Ejendommen overdrages fra Selskabet til [person1] (herefter ”Købsaftalen”). Vedlagt som bilag 5 er Købsaftale underskrevet af køber, og vedlagt som bilag 6 er Købsaftale underskrevet af Sælger.

Af Købsaftalen fremgår, at Ejendommen overdrages til en kontantpris på 2.395.000 kr. På side 4 i Købsaftalen fremgår, at Ejendommen sælges med bygninger til nedrivning, og at Ejendommen sælges som en nedrivningsejendom. Sælger skal ikke medvirke til nedrivning af Ejendommens bygninger.

I har sammen med ansøgningen om bindende svar sendt: Bilag 1 CVR-udskrift

Bilag 2 BBR-meddelelse

Bilag 3 Tingbogsattest

Bilag 4 Årsrapport 2019

Bilag 5 Købsaftale underskrevet af Køber

Bilag 6 Købsaftale underskrevet af Sælger

Det fremgår af bilag 2 dateret 27. maj 2021, at der på matriklen er beliggende et fritliggende enfamiliehus opført i 1935. Dette stemmer til BBR-meddelelsen på ois.dk primo februar 2022. Der fremgår videre af BBR-meddelelsen primo februar 2022, at der ikke er anført oplysning om byggesager, herunder tilladelse til nedrivning, at området er beliggende i byzone, og at der ikke er lokalplan for adressen.

Ifølge Plandata.dk ligger er matriklen beliggende i byzone. Det fremgår videre af vurderingsmeddelelsen fra 2011, som er den seneste vurdering og som løbende er fremskrevet, at der er 1 byggeret på matriklen.

Det fremgår af bilag 3, at skøde er tinglyst den 26. maj 2021 med dato for overtagelse den 1. juni 2021. Dette stemmer med oplysningerne på tinglysning.dk primo februar 2022.

Det fremgår af bilag 5, punkt 11. Individuelle vilkår aftalt mellem køber og sælger, herunder evt. ændringer til standardvilkår:

”Sælges til nedrivning:

Parterne er enige om, at de på grunden værende bygninger ikke repræsenterer nogen selvstændig værdi, og at handelsprisen svarer til grundens værdi. Det forudsættes, at køber nedriver de på ejendommen værende bygninger, da ejendommen sælges som en nedrivningsejendom. Ejendommen sælges derfor som den er og forefindes, og som beset af køber med de på grunden værende bygninger, ledninger, installationer, varmeanlæg, hegn, træer, beplantninger m.m. I det omfang det findes på ejendommen, medfølger markiser, flagstang, legehus, drivhus. Haveskulpturer/-udsmykning medfølger ikke. Omkostninger til nedrivning af de på grunden værende bygninger er sælger uvedkommende.”

Det fremgår af Skattestyrelsens systemer, at selskabet frem til og med 2020 har angivet moms.

(...)”

Selskabets repræsentant har, i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen, fremlagt fire billeder af ejendommen, hvoraf det fremgår, at ejendommen er bebygget med et hus i to etager.

Skattestyrelens afgørelse

Skattestyrelsen har i sit bindende svar af 16. marts 2022 svaret ”nej” til, at salget af ejendommen er fritaget for moms.

Af Skattestyrelsens begrundelse fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse for svaret

Spørgsmål 1

I har bedt Skattestyrelsen bekræfte, at salgsprisen for salget af ejendommen beliggende på adressen [adresse1], [by1], ikke er momspligtig.

Skattestyrelsen kan ikke bekræfte, at spørgers salg er momsfrit. Det er vores opfattelse, at den omhandlede grund skal anses som en byggegrund, og at salget ikke sker som led i passiv kapitalanbringelse. Salget er derfor momspligtigt efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Begrundelse

Ifølge momslovens § 4, jf. § 3 skal der betales moms af varer og ydelser, der mod vederlag leveres af en afgiftspligtig person her i landet.

Undtaget herfra er blandt andet levering af fast ejendom, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Dog er levering af blandt andet byggegrunde ikke momsfritaget, jf. § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 55, stk. 1, at ved en byggegrund i lovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 53 i denne bekendtgørelse.

Det fremgår af SKM2013.659.SR, at afgrænsningen af ”byggegrunde” følger EU- retten. Dermed definerer den enkelte medlemsstat som udgangspunkt selv, hvad der skal forstås ved "byggegrunde", jf. momssystemdirektivet art. 12, stk. 3.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit D.A.5.9.5 Momspligt ved levering af byggegrunde:

”Tilfælde hvor en levering ikke anses for en momspligtig levering af en byggegrund

Illustrative eksempler på hvad der ikke anses som byggegrunde:

...

•	Grunde med funktionsdygtige bygninger bestemt til nedrivning.

...

Grunde med bygninger bestemt til nedrivning

Levering af en grund, hvorpå der er opført en bygning på leveringstidspunktet, vil som udgangspunkt være omfattet af momsfritagelsen for fast ejendom og skal ikke anses som en momspligtig levering af en byggegrund. Se ML § 13, stk. 1, nr. 9, og C-71/18, KPC Herning.

Momshåndteringen skal foretages på baggrund af objektive kriterier og ikke parternes hensigt. Derfor gælder momsfritagelsen for grunde med bygninger på leveringstidspunktet, uanset at parternes hensigt er, at bygningen på grunden helt eller delvist skal rives ned for at gøre plads til en ny bygning.

Det er dog en forudsætning for momsfritagelse, at der ikke er tale om en ny bygning. Se ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra a. Ligeledes skal bygningen være fuldt funktionsdygtig. Se C-71/18, KPC Herning.

Levering af en grund med bygning til nedrivning kan dog efter omstændighederne anses for momspligtig levering af en byggegrund, hvis leveringen af den faste ejendom er så nært forbundet med sælgers levering af andre ydelser, eksempelvis nedrivning, hvormed de sammensatte leverancer udgør én enkelt transaktion. Se C-461/08, Don Bosco.

Funktionsdygtig bygning

Det er en forudsætning for momsfri levering af gamle bygninger, at bygningen på leveringstidspunktet er fuldt funktionsdygtig og reelt kan anvendes som bygning. Se C-71/18, KPC Herning. Der lægges herved vægt på bygningens anvendelse op til leveringstidspunktet og ikke, om køber har planlagt at rive bygningen ned.

Det beror på en konkret vurdering, om bygningen er funktionsdygtig og denne vurdering tager udgangspunkt i, om bygningen rent faktisk kan anvendes som bygning. En bygning kan anses for fuldt funktionsdygtig, selvom den ikke anvendes til det formål, bygningen oprindeligt var bestemt til, så længe den kan anvendes til andre formål.

I SKM2020.171.SRfandt Skatterådet, at en bygning, der blev anvendt helt indtil overdragelsen, og hvor der i forbindelse med overdragelsen meddeltes forsyningsselskaberne sædvanligt ejerskifte med henblik på refusionsopgørelse, skulle anses som en fuldt funktionsdygtig bygning.

Selvom en bygning har været ubenyttet umiddelbart inden levering, anses bygningen fortsat for funktionsdygtig, hvis den lovligt kan anvendes som bygning. Se hertil SKM2020.275.SR, hvor en bygning, der blev anvendt sporadisk inden overdragelsen, blev anset for fuldt funktionsdygtig.

Visse mangler ved en bygning kan være så omfattende, at bygningen ikke kan anvendes som bygning, hvorfor bygningen ikke er funktionsdygtig, f.eks.:

•	Påbud om nedrivning eller kondemnering
•	Skader efter brand eller storm
•	Større hærværk
•	Total vandskade
•	Udskiftning af væsentlige bygningsbestanddele er nødvendigt
•	Bygningen er væsentligt misvedligeholdt

Bygninger, der kan tages i brug efter småreparationer, kan dog fortsat anses for funktionsdygtige.

Foretager Skattestyrelsen vurderingen af bygningens funktionsdygtighed efter leveringen af bygningen, og kan sælger godtgøre, at køber umiddelbart efter leveringen, vedvarende og på lovlig vis rent faktisk har anvendt bygningen, skal sælger ikke yderligere sandsynliggøre bygningens funktionsdygtighed.

Sandsynliggørelsen kan dog også ske på baggrund af andre elementer, herunder eksempelvis ved en overdragelseskontrakt mellem uafhængige parter eller en rapport fra en uvildig sagkyndig, hvor det fremgår, at bygningen kan anvendes som bygning.”

Det fremgår af bilag 2, at der på matriklen [...1] [by2] By, [by2], beliggende på adressen [adresse1], [by1] ligger et fritliggende enfamiliehus opført i 1935.

I har oplyst, at ejendommen siden købet i 2008 har stået tom, og der er ikke udført arbejde på Ejendommen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ejendommen, som efter det oplyste ikke er vedligeholdt og har stået ubenyttet hen siden 2008, ikke længere kan anses for at være en funktionsdygtig bygning.

Det er derfor vores opfattelse, at [...1] [by2] By, [by2], er en byggegrund efter momslovens definitioner.

Ved vurderingen af om spørgers salg af ejendommen er momspligtigt, skal der tages stilling til, om salget skal betragtes som led i spørgers økonomiske virksomhed i medfør af momslovens § 3, stk. 1, eller om der er tale om passiv kapitalanbringelse og dermed ikke økonomisk virksomhed i momslovens forstand, jf. momslovens § 3, stk. 1, modsætningsvist.

Selskabet er stiftet i 1975. Selskabets har drevet murervirksomhed indtil 2014, hvor murerforretningen blev solgt fra. Herefter har der kun eksisteret en mindre aktivitet med kloak- og entreprenørarbejde i Selskabet. Skattestyrelsen har derfor lagt til grund, at spørger på tidspunktet for anskaffelsen af ejendommen drev økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1.

Formålet med erhvervelsen af Ejendommen var på købstidspunktet, at Selskabet skulle udvikle Ejendommen, enten i form af ombygning eller renovering af bygningerne på Ejendommen. Det blev også overvejet, om bygningerne på Ejendommen skulle nedrives for at gøre plads til helt nye bygninger. Arbejdet på Ejendommen skulle sikre, at Selskabet havde arbejde i de perioder, hvor der ikke var efterspørgsmål på murerarbejde. Vi lægger dermed til grund, at spørgers anskaffelse af ejendommen skete med henblik på økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1.

Det er ikke afgørende for momspligten, om den pågældende momspligtige person har køb og salg af fast ejendom som sin væsentligste aktivitet. Også enkeltstående transaktioner er omfattet af momspligten, når salget foretages af en momspligtig person i den egenskab. Se SKM2012.297.SKAT.

Rene køb og salg af byggegrunde vil være omfattet af momspligten, uanset at der ikke foretages eksempelvis byggemodning forinden et salg, dvs., uanset at der ikke udøves en aktivitet, hvorefter der foretages andre skridt til at udnytte de faste ejendommes økonomiske værdi, end de skridt - typisk annoncering - der sædvanligvis er forbundet med gennemførelsen af sådanne salg. Se SKATs afgørelse i SKM2015.571.LSR, som stadfæstes af Landsskatteretten.

Vi tillægger det således ingen betydning, at selskabet ikke foretager en nedrivning eller byggemodning inden, eller i forbindelse med leveringen, allerede fordi spørger i forbindelse med salget af ejendommen agerer som en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, da ejendommen er anskaffet med henblik på økonomisk virksomhed.

Videre tillægger vi det ikke betydning, at ejendommen har henligget ubenyttet i selskabets ejertid. Vi henviser her til SKM2008.129.ØLR, hvor Landsretten ikke fandt, at den omstændighed, at busserne i den pågældende sag havde stået ubenyttet hen, indtil salget blev gennemført, var ensbetydende med, at busserne kunne anses for udtaget.

Det er jeres opfattelse, at ejendommen forinden salget er overgået til at være en passiv kapitalanbringelse, at selskabet ved køb og besiddelse af ejendommen ikke har drevet virksomhed med køb og salg af fast ejendom for egen regning, og at salget derved ikke kan udgøre en økonomisk virksomhed efter momslovens § 3. I har henvist til SKM2010.445.SKAT.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit D.A.3.1.4.2.4 Finansiel virksomhed, at (uddrag):

”Passiv kapitalanbringelse - fast ejendom

Et holdingselskabs (koncern) køb og besiddelse af byggegrunde kan under visse omstændigheder anses som passiv kapitalanbringelse, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. De betingelser, der er oplistet i SKM2010.445.SKAT, og gælder for finansielle aktiviteter/ investeringsaktiviteter, finder ligeledes anvendelse ved vurderingen om momspligt. Se SKM2014.72.SR.”

Det fremgår af SKM2010.445.SKAT (uddrag):

”Det følger af EF-Domstolens dom i sag C-306/94, Régie Dauphinoise-Cabi- net A. Forest SARL, at når investeringsaktiviteten ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af virksomhedens momspligtige eller momsfrie aktiviteter, skal investeringsaktiviteten tillige anses for økonomisk virksomhed.

Tilsvarende gælder, hvis de pågældende investeringsaktiviteter udøves i overensstemmelse med et driftsformål eller med kommerciel målsætning, der navnlig karakteriseres ved et ønske om rentabilisering af den investerede kapital, jf. EF-Domstolens dom i sag C-142/99, Floridienne SA og Berginvest SA.

...

Det er en forudsætning, at investeringsaktiviteten blot består i at forvalte "en investeringsportefølje på samme måde som en privat investor", jf. EF-Domstolens dom i sag nr. C-155/94 (Welcome Trust).”

I har oplyst, at ejendommen inden frasalget af murerforretningen var erhvervet med henblik på at iværksætte en modernisering af ejendommen, hvis Selskabets daværende ansatte murer løb tør for arbejde. I har videre oplyst, at sådanne arbejder ikke blev påbegyndt i Selskabets ejertid.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at aktiviteten med købet af ejendommen lå i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af virksomhedens momspligtige aktiviteter, idet der ved køb af ejendommen kunne udnyttes ledig tid hos de(n) ansatte murer(er), og at købet skete i overensstemmelse med et driftsformål eller med kommerciel målsætning, der navnlig kan karakteriseres ved et ønske om rentabilisering af den investerede kapital, idet ejendommen i regnskabet er anført under varebeholdninger som ”projektejendom” eller ”aktiver bestemt for salg”. Vi henviser til EF-Domstolens dom i sag C-306/94, A. Forest SARL og EF-Domstolens dom i sag C-142/99, Floridienne SA og Berginvest SA.

Vi henviser videre til SKM2008.129.ØLR, hvor Landsretten ikke fandt, at den omstændighed, at busserne i den pågældende sag havde stået ubenyttet hen, indtil salget blev gennemført, var ensbetydende med, at busserne kunne anses for udtaget.

Det er herefter vores opfattelse, at købet af ejendommen ikke kan anses for at være passiv kapitalanbringelse med henvisning til SKM2010.445.SKAT.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at ejendommen forinden salget ikke er overgået til at være en passiv kapitalanbringelse i Selskabet. Ejendommen er derimod solgt af en afgiftspligtig person, der handler i egenskab heraf, og overdragelsen falder derfor ikke uden for momslovens anvendelsesområde, jf. ML § 3, stk. 1.

Salget af byggegrunden matr.nr. [...1] [by2] By, [by2], beliggende på adressen [adresse1], [by1] er dermed omfattet af momspligt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Svaret på spørgsmål 1 er derfor ”Nej”.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at det påklagede bindende svar ændres til ”ja”, således at salget af den faste ejendom er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Subsidiært har selskabet nedlagt påstand om, at salget af den faste ejendom falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Til støtte herfor har selskabet blandt andet anført følgende:

”(...)

3.1Levering af en byggegrund

Ifølge momslovens § 4, jf. § 3 skal der betales moms af varer og ydelser, der mod vederlag leveres af en afgiftspligtig person her i landet. Undtaget herfra er blandt andet levering af fast ejendom, idet levering af fast ejendom er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Levering af en byggegrund er dog omfattet af momspligten, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Ved en byggegrund forstås efter momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, et ubebygget areal, som efter planloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit D.A.5.9.5, at levering af en grund, hvorpå der er opført en bygning på leveringstidspunktet, som udgangspunkt vil være omfattet af momsfritagelsen for fast ejendom, og derfor ikke skal anses som en momspligtig levering af en byggegrund.

Derudover fremgår det af den juridiske vejledning, at vurderingen af, hvorvidt der er tale om en byggegrund, skal foretages på baggrund af objektive kriterier og ikke parternes hensigt. Derfor gælder momsfritagelsen for grunde med bygninger på leveringstidspunktet, uanset at parternes hensigt er, at bygningen på grunden helt eller delvist skal rives ned for at gøre plads til en ny bygning.

Idet kun ejendomme med bygninger er momsfritaget, er det relevant at undersøge, hvad der skal til, før en grundfast konstruktion kan anses som en bygning i momsmæssig henseende.

I det bindende svar af 16. marts 2022 gør Skattestyrelsen gældende, med henvisning til Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit D.A.5.9.5, at det er en forudsætning for momsfri levering af en ejendom med gamle bygninger, at bygningen på ejendommen er fuldt funktionsdygtig på leveringstidspunktet, og reelt kan anvendes som bygning. Det er i den forbindelse Skattestyrelsens opfattelse, at Ejendommen ikke længere kan anses for at være en funktionsdygtig bygning. Eftersom Skattestyrelsens ikke anser Ejendommen for værende funktionsdygtig, er det Skattestyrelsens vurdering, at Ejendommen er en byggegrund efter momslovens definitioner.

Det gøres gældende, at der ikke kan stilles krav om, at en bygning skal være ”funktionsdygtig” for at kunne blive kvalificeret som en bygning i overensstemmelse med bestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b og momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

Landsskatteretten har for nyligt truffet to afgørelser, som taler for, at der ikke kan indfortolkes et krav om, at en bygning skal være funktionsdygtig. Landsskatteretten har den 28. januar 2022 i sagen SKM2022.118.LSR truffet afgørelse om, hvorvidt salg af en ejendom kunne ske momsfrit. Landsskatteretten udtalte i afgørelsen følgende:

”Landsskatteretten bemærker, at det afgørende for kvalifikationen af den påtænkte transaktion som overdragelse af enten en bebygget fast ejendom eller en byggegrund bliver, hvorvidt der på overdragelsestidspunktet objektivt kan konstateres, at der på den omhandlede faste ejendom er grundfaste konstruktioner, idet den faste ejendom i så fald er bebygget i momsretlig henseende, og transaktionen er dermed fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, jf. momsbekendtgørelsens § 54, stk. 1, samt momssystemdirektivets artikel 135, litra j), jf. artikel 12, stk. 2.

[...]

For så vidt angår det af Skatterådet anførte om, at kvalifikationen af en bygning forudsætter, at det overdragne skal være funktionsdygtigt og i øvrigt opfylde formålet, som grunden er udlagt til i henhold til lokalplanen på overdragelsestidspunktet, bemærker Landsskatteretten, at en sådan fortolkning ikke synes at være i overensstemmelse med det EU-retlige bygningsbegreb, jf. artikel 12, stk. 2, første afsnit.”

Landsskatteretten afviser således, at kvalifikationen af en bebygget fast ejendom forudsætter, at bygningen på ejendommen skal være ”funktionsdygtig”, idet Landsskatteretten finder, at et sådant krav ikke er i overensstemmelse med det EU-retlige bygningsbegreb. Det afgørende for kvalifikationen er derimod, om der på overdragelsestidspunktet objektivt kan konstateres, at der på den omhandlede faste ejendom er grundfaste konstruktioner.

Landsskatteretten har derudover den 3. februar 2022 truffet en lignende afgørelse i sagen SKM2022.113.LSR, som ligeledes vedrørte, hvorvidt salget af en ejendom kan ske momsfrit.

I sagen afviser Landsskatteretten, at der er tale om levering af en byggegrund. Landsskatteretten udtaler i den forbindelse, at:

”De forhold, at bygningerne ikke blev anvendt i perioden efter 2010, at interessentskabet har beskrevet bygningerne som “gamle nedrivningsmodne bygninger”, at der i køberetsaftalen ikke er ansat en værdi af bygningerne, og at køber ikke kan gøre ansvar gældende over for sælger for bygningernes fysiske tilstand eller beskaffenhed, kan ikke føre til et andet resultat.

[...]

Interessentskabet skal ikke være involveret i nedrivning af bygningerne. Den omstændighed, at køberen efter overdragelsen skal nedrive bygningerne med henblik på opførelse af nyt boligbyggeri kan derfor heller ikke føre til, at overdragelsen skal anses som et momspligtigt salg af en byggegrund, jf. EU-domstolens dom i sag C-71/18 (KPC Herning), præmis 63.”

Landsskatteretten foretager dermed ikke en vurdering af, hvorvidt bygningerne skal anses for at være ”funktionsdygtige”. Derimod udtaler Landsskatteretten, at de forhold at bygningerne beskrives som ”nedrivningsmode”, at bygningerne ikke er tillagt en værdi i købsaftalen, og at Køber ikke kan gøre et ansvar gældende overfor sælger, ikke har betydning for vurderingen af, hvorvidt der er tale om en byggegrund.

Landsskatteretten lægger vægt på, at der på tidspunktet for overdragelsen forefindes bygninger på ejendommen, og finder herefter, at den påtænkte overdragelse ikke er levering af en byggegrund.

*****

Landsskatterettens afgørelser SKM2022.118.LSR og SKM2022.113.LSR er i overensstemmelse med EU-praksis for, hvornår der er tale om en ejendom med gamle bygninger og hvornår der er tale om en byggegrund.

EU-domstolens praksis vedrørende vurderingen af, hvornår der er tale om en ”bygning” er meget lempelig. Begrebet ”bygning” er defineret i artikel 12, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2006/112, og omfatter ”enhver grundfast konstruktion”.

EU-domstolen har i sag C-71/18, KPC Herning udtalt sig om vurderingen af, hvornår der er tale om en byggegrund, og hvornår der er tale om en grund med en bygning. EU-domstolen udtaler i sagens præmis 54, at:

”... medlemsstaternes skønsmargen med hensyn til definitionen af begrebet ”byggegrund” er ligeledes begrænset af rækkevidden af begrebet ”bygning”, som EU-lovgiver har defineret meget bredt i artikel 12, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2006/112 som omfattende ”enhver grundfast konstruktion”.”

EU-domstolen udtaler således, at begrebet ”bygning” er formuleret meget bredt, og at denne meget brede formulering af begrebet ”bygning” begrænser, hvornår en ejendom kan karakteriseres som en ”byggegrund”.

EU-domstolen udtaler desuden følgende i sag C-71/18, KPC Herning, præmis 63, vedrørende fortolkningen af fritagelsesbestemmelserne for fast ejendom:

”Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at det forelagte spørgsmål skal besvares med, at artikel 12, stk. 1, litra a) og b), og artikel 12, stk. 2 og 3, samt artikel 135, stk. 1, litra j) og k), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at en transaktion i form af levering af en grund, hvorpå der på leveringstidspunktet er opført en bygning, ikke kan kvalificeres som levering af en ”byggegrund”, når denne transaktion er økonomisk uafhængig af de øvrige ydelser og ikke sammen med disse udgør én enkelt transaktion, selv om det er parternes hensigt, at bygningen skal rives helt eller delvist ned for at gøre plads til en ny bygning.”

Det fremgår således af præmisserne i sag C-71/18, KPC Herning, at levering af en grund, hvorpå der på leveringstidspunktet er opført en bygning, ikke kan kvalificeres som levering af en "byggegrund". Det fremgår ikke af præmis 54 eller præmis 63, at den på grunden opførte bygning skal være funktionsdygtig. Der skal blot være opført en ”grundfast konstruktion”, idet enhver grundfast konstruktion er omfattet af begrebet ”bygning”, jf. artikel 12, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2006/112 og præmis 54, sag C-71/18, KPC Herning.

At EU-domstolen beskriver den omhandlede bygning i sag C-71/18, KPC Herning som ”funktionsdygtig” i præmis 62, medfører ikke, at der generelt kan stilles krav om, at en bygning er funktionsdygtig, førend momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b ikke finder anvendelse. Der kan altså ikke indfortolkes et krav om ”funktionsdygtighed” ved vurderingen af, om der er tale om en bebygget grund.

*****

På Ejendommen findes der på tidspunktet for overdragelsen en grundfast konstruktion, som er færdiggjort til det formål, den er bestemt til, og som dermed kan karakteriseres som en bygning. Dette fremgår både af billederne af bygningen på Ejendommen (bilag 4) og af BBR-meddelelsen (bilag 5).

Som i afgørelsen SKM2022.113.LSR kan det ikke tillægges vægt, at Ejendommen har stået ubenyttet hen og ikke er blevet vedligeholdt siden 2008. Det kan heller ikke tillægges vægt, at det fremgår af købsaftalen, 1) at bygningerne ikke har nogen selvstændig værdi, eller 2) at Ejendommen sælges som der er og forefindes. Hertil bemærkes, at bygninger er tillagt selvstændig værdi i den offentlige ejendomsvurdering.

De på Ejendommen på tidspunktet for overdragelsen eksisterende bygninger er dermed omfattet af definitionen af en ”bygning” i momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b). Som udtalt af Landsskatteretten i SKM2022.118.LSR kan Skattestyrelsen ikke stille krav om, at de på Ejendommen eksisterende bygninger skal kunne karakteriseres som ”funktionsdygtige”. Eftersom der er tale om en levering af en grund, hvorpå der er opført en bygning på leveringstidspunktet, er overdragelsen omfattet af momsfritagelsen for fast ejendom, og skal ikke anses for momspligtig levering af en byggegrund.

Klageren skal ikke være involveret i nedrivning af bygningerne. At køber efter overdragelsen skal nedrive bygningerne har ikke betydning for, hvorvidt den påtænkte overdragelse skal karakteriseres som levering af en byggegrund, jf. Landsskatterettens udtalelse i sagen SKM2022.113.LSR.

På baggrund af ovenstående gøres det for det første gældende, at overdragelsen af Ejendommen ikke er levering af en byggegrund, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), og momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

*****

På baggrund af ovenstående anbringender gøres det således gældende, at overdragelsen af Ejendommen er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, hvorfor Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmålet skal ændres fra “Nej” til “Ja”.

3.2Passiv kapitalanbringelse

Der skal betales moms af levering af varer og ydelser, der mod vederlag leveres af en afgiftspligtig person her i landet, jf. momsloven § 4, jf. § 3.

Det gøres for det andet gældende, at Ejendommen forinden salget er overgået til at være passiv kapitalanbringelse for Klageren. Ejendommen er derfor ikke solgt af en afgiftspligtig person, der handler i egenskab heraf, hvorfor overdragelsen falder uden for momslovens anvendelsesområde, jf. ML § 3, stk. 1 modsætningsvist.

Klageren erhvervede Ejendommen momsfrit i 2008. Klageren har ikke haft nogen aktiviteter på Ejendommen siden erhvervelsen, og Klageren har ikke på noget tidspunkt i ejertiden taget momsfradrag på udgifter, der kan henføres til Ejendommen.

Et selskabs køb og besiddelse af fast ejendom kan under visse omstændigheder anses som passiv kapitalanbringelse, der falder uden for momslovens anvendelsesområde, når ejendommen siden erhvervelsen er overgået til at være et passivt investeringsobjekt på linje med beholdningen af aktier, obligationer og lignende.

Styresignalet, SKM2010.445.SKAT, beskriver bl.a. reglerne for, hvilke finansielle aktiviteter/investeringsaktiviteter, der ikke anses for at udgøre økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand. Disse betingelser kan anvendes på fast ejendom, der anses som passiv kapitalanbringelse, jf. DJV D.A.3.1.4.2.4.

Klagerens virksomhed har udelukkende bestået i udførelse af arbejde på fast ejendom for fremmed regning. Klageren har ikke drevet virksomhed med køb og salg af fast ejendom for egen regning.

Ejendommen er købt ind til brug for murervirksomhedsaktiviteten i Klageren. Denne aktivitet er frasolgt i 2014. Siden frasalget af mureraktiviteten i virksomheden, er Ejendommen ikke indgået i Klagerens grundlæggende kommercielle aktiviteter. Ejendommen har blot ligget hen som en passiv kapitalanbringelse for Klageren.

Inden frasalget af murerforretningen var Ejendommen erhvervet med henblik på at iværksætte en modernisering af Ejendommen, hvis Klagerens daværende ansatte murer løb tør for arbejde. Iværksættelse af modernisering af Ejendommen blev imidlertid ikke påbegyndt i Klagerens ejertid.

I Klagerens offentliggjorte årsrapporter har Ejendommen været rubriceret individuelt som henholdsvis ”projektejendom” eller ”aktiver bestemt for salg”. Den regnskabsmæssige værdi af Ejendommen har således altid kunne identificeres.

For at kunne handle som en afgiftspligtig person, og i egenskab heraf ved salget, skal Klageren drive økonomisk virksomhed ved salget, jf. C-180/10 og C-181/10, Slaby og Kuc. Det er en betingelse herfor, at sælgeren med henblik på salget af Ejendommen, aktivt har påbegyndt at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af den faste ejendom gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder. Da Klageren ikke i sin ejertid har haft nogen form for aktivitet på Ejendommen, udover det blotte momsfrie køb af Ejendommen i 2008, driver Klageren ikke økonomisk virksomhed med køb og salg af fast ejendom på tidspunktet for salget af Ejendommen.

Ejerskabet af Ejendommen har derfor ikke været en del af udøvelsen af Klagerens virksomhed, og ejerskabet af Ejendommen kan ikke anses for at ligge i direkte forlængelse af Klagerens øvrige virksomhed.

Det gøres på denne baggrund for det andet gældende, at der ikke skal betales moms af overdragelsessummen for Ejendommen, da salget falder uden for momslovens anvendelsesområde. Ejendommen var således en del af Klagerens passive kapitalanbringelse.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har svaret ”nej” til følgende spørgsmål:

”Kan Skattestyrelsen bekræfte, at salgsprisen for salget af ejendommen beliggende på adressen [adresse1], [by1], ikke er momspligtig?”

Der skal således tages stilling til, hvorvidt selskabets overdragelse af ejendommen er fritaget for afgift i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 (eksisterende bygning med tilhørende jord), som anført af selskabet, eller om overdragelsen er momspligtig i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), idet det overdragne udgør en byggegrund i henhold til momsbekendtgørelsens § 55, som anført af Skattestyrelsen.

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, som leveres mod vederlag her i landet.

Videre fremgår det af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, at levering af fast ejendom er fritaget for afgift. Fritagelsen omfatter dog ikke:

a)	Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.
b)	Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.

Endvidere fremgår det af momslovens § 13, stk. 3, at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af fast ejendom i henhold til § 13, stk. 1, nr. 9. Bemyndigelsen er udnyttet i momsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021) §§ 53-55.

Ifølge momsbekendtgørelsens § 53, stk. 1, defineres begrebet ”bygning” på følgende måde:

”Ved begrebet bygning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, forstås grundfaste konstruktioner, som er færdiggjorte til det formål, de er bestemt til. Levering af dele af en sådan bygning anses ligeledes for at være levering af en bygning”.

Ifølge momsbekendtgørelsens § 55, stk. 1, defineres begrebet ”byggegrund” på følgende måde:

”Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 54 i denne bekendtgørelse”.

Fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, gennemfører momssystemdirektivets artikel 135, litra j og k, der fritager følgende transaktioner:

"j) levering af bygninger eller dele heraf med tilhørende jord bortset fra levering omhandlet artikel 12, stk. 1, litra a)

k) levering af ubebygget fast ejendom bortset fra de i artikel 12, stk. 1, litra b), nævnte byggegrunde."

Følgende fremgår af momssystemdirektivets artikel 12:

”1. Medlemsstaterne kan som afgiftspligtig person anse enhver, der lejlighedsvis udfører en transaktion henhørende under de i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, omhandlede former for virksomhed og især en enkelt af følgende transaktioner:

a) levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende jord inden første indflytning

b) levering af en byggegrund

2. Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), forstås ved ”bygning” enhver grundfast konstruktion.

Medlemsstaterne kan fastlægge de nærmere betingelser for anvendelsen af det i stk. 1, litra a), anførte kriterium på ombygninger og definere begrebet ”tilhørende jord”.

Medlemsstaterne kan anvende andre kriterier end første indflytning, som f.eks. perioden mellem dagen for bygningens færdiggørelse og dagen for første levering, eller perioden mellem dagen for første indflytning og dagen for senere levering, såfremt disse perioder ikke overstiger henholdsvis fem og to år.

3. Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), forstås ved ”byggegrunde” grunde, hvad enten de er byggemodnet eller ikke, når de af medlemsstaterne betragtes som sådanne”.

Begrebet ”bygning” er defineret i momssystemdirektivets artikel 12, stk. 2, som enhver grundfast konstruktion. EU-Domstolen har for eksempel i sag C-71/18 (KPC Herning) udtalt, at begrebet ”bygning” er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes bredt, jf. præmis 54.

Bestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a), og momsbekendtgørelsens § 53, stk. 1, skal inden for deres ordlyd fortolkes i overensstemmelse hermed.

Omvendt er begrebet ”byggegrund” ikke defineret i momssystemdirektivet, idet beføjelsen til at foretage en nærmere afgrænsning af dette begreb er overladt til den enkelte medlemsstat, jf. momssystemdirektivets artikel 12, stk. 3.

EU-Domstolen har for eksempel i sag C-71/18 (KPC Herning) udtalt, at medlemsstaternes skønsmargen med hensyn til definitionen af begrebet ”byggegrund” er begrænset af rækkevidden af begrebet ”bygning”, som EU-lovgiver har defineret meget bredt i artikel 12, stk. 2, første afsnit, som omfattende ”enhver grundfast konstruktion”, jf. præmis 54.

Bestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), og momsbekendtgørelsens § 55, stk. 1, skal inden for deres ordlyd fortolkes i overensstemmelse hermed.

Landsskatteretten bemærker, at det afgørende for kvalifikationen af den gennemførte transaktion som overdragelse af enten en bebygget fast ejendom eller en byggegrund bliver, hvorvidt det objektivt kan konstateres, at der på overdragelsestidspunktet var grundfaste konstruktioner på den omhandlede faste ejendom, idet den faste ejendom i så fald er bebygget i momsretlig henseende, og transaktionen er dermed fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, jf. momsbekendtgørelsens § 53, stk. 1, samt momssystemdirektivets artikel 135, litra j), jf. artikel 12, stk. 2.

Selskabet har i perioden 1975 til 2014 drevet murervirksomhed. Som led heri erhvervede selskabet den 11. august 2008 ejendommen med henblik på udvikling og salg heraf. Ejendommen var bogført som ”aktiver bestemt for salg” i selskabets årsrapport for 2019.

Landsskatteretten finder på baggrund af en samlet konkret vurdering, at selskabet var en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, der ved salget af ejendommen handlede i egenskab heraf, jf. momslovens § 4, stk. 1. Der er herved henset til, at ejendommen blev erhvervet af selskabet i dets egenskab af afgiftspligtig person og med henblik på udvikling og efterfølgende salg som led heri.

Det forhold, at ejendommen har stået ubenyttet hen siden 2008, at selskabet frasolgte murervirksomheden i 2014, og at der ikke i selskabets ejertid er blevet udført byggearbejde på ejendommen, ændrer ikke herved.

Ejendommen er ved købsaftale af 12. maj 2021 solgt til køberen for en samlet købesum på 2.395.000 kr. med overtagelse den 1. juni 2021. I henhold til købsaftalens punkt 11 blev ejendommen solgt som den var og som beset af køberen med de på grunden værende bygninger, hegn, ledninger, varmeanlæg, m.m. Videre fremgår det, at købesummen udgjorde grundens værdi, og at ejendommen blev solgt som en nedrivningsejendom. Selskabet skulle ikke medvirke til køberens nedrivning af bygningen.

På overdragelsestidspunktet bestod ejendommen af et grundareal på 950 m², der var bebygget med et fritliggende enfamilieshus fra 1935 med et samlet boligareal på 65 m².

Transaktionen mellem selskabet og køberen bestod dermed i levering af en fast ejendom, som på leveringstidspunktet var bebygget med en grundfast konstruktion i form af et fritliggende familiehus. Overdragelsen af ejendommen var som sagen foreligger oplyst ikke nært forbundet med selskabets levering af andre ydelser til køberen såsom nedrivning.

Henset hertil finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at kvalificere transaktionen som levering af en byggegrund, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), jf. momsbekendtgørelsens § 55, stk. 1, og EU-Domstolens konklusion i sag C-71/18 (KPC Herning), præmis 63.

Det forhold, at bygningen har stået ubenyttet hen siden 2008, at ejendommen blev solgt som en nedrivningsejendom, og at der ikke i købsaftalen er ansat en særskilt værdi af bygningen, ændrer ikke herved. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 3. februar 2022, offentliggjort som SKM2022.113.LSR.

For så vidt angår det af Skattestyrelsen anførte om, at kvalifikationen af transaktionen som en bebygget fast ejendom forudsætter, at den overdragne bygning skal være funktionsdygtig, bemærker Landsskatteretten, at en sådan fortolkning ikke synes at have støtte i lovens ordlyd, forarbejderne eller bekendtgørelsen.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at transaktionen skal kvalificeres som overdragelsen af en bebygget fast ejendom, hvilken er momsfritaget jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Det er således med urette, at Skattestyrelsen har svaret ”nej” til det stillede spørgsmål.

Dermed ændres Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmålet fra ”nej” til ”ja”.