Kendelse af 30-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 24-02-2023

Journalnr. 22-0012951

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms på 1.875 kr. i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019 af udgifter til kontingenter for foreningerne [forening1] og [forening2].

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden blev startet den 1. januar 1989 og har siden den 11. september 2009 været beliggende på [adresse1], [by1], [by2]. Virksomheden er registreret med branchekode 011100 ”Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø”. Virksomheden er en landbrugsvirksomhed, der drives som heltidsbedrift med omkring 7.000 slagtesvin. Derudover driver virksomheden ca. 230 ha landbrugsjord.

Virksomheden har i 3. og 4. kvartal 2019 afholdt udgifter til kontingenter for to foreninger. Der er tale om et kontingent for [forening1] (herefter [forening1]) på 5.000 kr. ekskl. moms samt et kontingent for [forening2] (herefter [forening2]) på 2.500 kr. ekskl. moms. Momsen af kontingentudgifterne udgør 1.250 kr. i 3. kvartal 2019 og 625 kr. i 4. kvartal 2019.

Som dokumentation for kontingentudgifterne har virksomhedens indehaver fremlagt fakturaer, vedtægter for de to foreninger samt skatteregnskab for 2019 indeholdende kontospecifikationer, der henviser til kontingentudgifterne for de to foreninger. Der er desuden fremlagt bankkontoudtog fra klagerens erhvervskonto, hvoraf det fremgår, at der er sket betaling af 6.250 kr. den 20. september 2019 med angivelse af teksten [forening1] samt betaling af 3.125 kr. den 17. oktober 2019 med angivelse af teksten [forening2].

På virksomhedens regnskabskonto 4800 00 Div. udgifter, kontingent m.m., er der fratrukket i alt 16.005 kr. Af tilhørende kontospecifikation fremgår det blandt andet, at der den 20. september 2019 er bogført bilag 223 på 5.000 kr. til [forening1], og at der den 17. oktober 2019 er bogført bilag 263 på 2.500 kr. til [forening2].

Af fakturaen til regnskabets bilag 223, kontingentopkrævning fra [forening1], fremgår, at der er tale om basismedlem 151-400 HA for perioden 30. september 2019 til 29. september 2020. Beløb ekskl. moms udgør 5.000,00 kr. Beløb inkl. moms udgør 6.250,00 kr. Moms udgør dermed 1.250,00 kr. Fakturaen er dateret den 16. september 2019.

Af fakturaen til regnskabets bilag 263, kontingentopkrævning fra [forening2], fremgår, at der er tale om medlemskab for perioden 1. august 2019 til 1. august 2020. Beløb ekskl. moms udgør 2.500,00 kr.

Beløb inkl. moms udgør 3.125,00 kr. Moms udgør dermed 625,00 kr. Fakturaen er dateret den 15. oktober 2019.

Af [forening1]’s vedtægter fremgår følgende (uddrag):

”...

Formål

§2

[forening1] er en privat interesse- og medlemsorganisation for dansk landbrug. Foreningens formål er at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion i harmoni med natur og miljø. Bæredygtighed forudsætter, at der frembringes høje udbytter på produktionsarealerne, således at der fortsat kan friholdes naturarealer, hvor reel natur med stor biodiversitet kan udfolde sig.

For at fremme foreningens formål, arbejder foreningen for at forbedre rammevilkårene for dansk landbrug gennem almindelig interessevaretagelse. Foreningen vil værne om dansk landbrugs berettigelse og sikre de lovfæstede rettigheder, der er tillagt erhvervet og landmanden, herunder ved administrativ prøvelse af reguleringer og afgørelser og om nødvendigt, i eget navn eller som mandatar for foreningens medlemmer, eller for enkelte af disse, anlægge retssager, eller indtræde i allerede verserende retssager ved danske domstole, EU-domstolen eller domstole i andre EU-medlemsstater.

Foreningen ønsker;

•	at sikre en faglig og juridisk korrekt regulering af landbruget;
•	at sikre en Iigestilling af danske landmænds produktionsviIkår med de viIkår der gæIder for Iandmænd i resten af EU; og
•	at sikre ejendomsrettens ukrænkelighed og at indskrænkninger i ejendomsretten kun sker med behørig lovhjemmel og mod fuld erstatning.

Foreningen ønsker desuden at oplyse befolkningen om den reelle danske natur- og miljøtilstand, så der kan genskabes en bred respekt og anerkendelse af dansk landbrugs betydning for Danmark og den danske natur.

Medlemmer

§3

Alle, der sympatiserer med foreningens formål, kan være medlem af foreningen.

...”

På foreningens hjemmeside er der anført følgende om foreningen:

”[forening1] går forrest i arbejdet med at skabe bedre rammevilkår for landbrugsfamilierne.

[forening1] arbejder således for:

•	At fremme en bæredygtig landbrugsproduktion i harmoni med og til glæde både for produktionen og for klima, natur og miljø.
•	At det bæredygtige landbrug sikres konkurrencedygtige rammevilkår, så landbruget kan producere til glæde for landmandsfamilierne og til gavn for samfundet.
•	At sikre en faglig og juridisk korrekt regulering af landbruget.
•	At sikre en ligestilling af danske landmænds produktionsvilkår med de vilkår, der gælder for landmænd i resten af EU.
•	At sikre ejendomsrettens ukrænkelighed, og at indskrænkninger i ejendomsretten kun sker med behørig lovhjemmel og mod fuld erstatning.
•	At oplyse befolkningen om, hvad intensiveret bæredygtigt landbrug er, og om den reelle danske klima-, natur- og miljøtilstand.

[forening1] er en forening bestående af knap 4.000 konventionelle og økologiske landmænd, der tilsammen dyrker over 1 mio. ha. Foreningen blev stiftet den 1. februar 2010 med det mål at få afskaffet de økonomisk belastende dele af Grøn Vækst, sikre landbruget mod nye indgreb og få afskaffet skatter og afgifter, der belaster erhvervets økonomi i forhold til konkurrenterne i EU.

Det er [forening1]s fortjeneste:

•	At vi med Landbrugspakken igen kan give næsten alt det kvælstof, som planterne har behov for.
•	At randzonerne blev fjernet.
•	At landbruget vinder et hav af større og mindre juridiske slagsmål.
•	At butikker tilbagekalder blade med løgnagtige påstande om konventionelt landbrug.
•	At miljø-mafiaens påstande ikke længere per automatik står uimodsagt hen og tages for gode varer.

Det er [forening1] og ingen andre, der går forrest i kampen mod årtiers fejlagtige miljøregulering her til lands.”

Af [forening2]’s vedtægter fremgår følgende (uddrag):

”...

§ 2: Formål:

2.1 Foreningens formål er at arbejde for en bæredygtig og sagligt og juridisk korrekt regulering af beskyttelsen af grundvandet i Danmark.

2.2 Foreningen varetager medlemmernes interesser som grundejere over for offentligheden såvel som over for myndigheder af enhver art og på ethvert niveau.

2.3 Når det skønnes formålstjenligt, kan foreningen varetage sit formål gennem førelse af klage- og retssager på vegne af foreningen som sådan eller som mandatar for et eller flere medlemmer. Foreningen kan i den forbindelse optræde som grupperepræsentant i forbindelse med gruppesøgsmål.

§ 3: Medlemmer:

3.1 Som medlemmer kan optages enhver privat dansk grundejer, som ejer, lejer eller forpagter grundarealer, som er eller kan blive pålagt restriktioner af hensyn til grundvandet. Der kan også optages interessemedlemmer som f.eks. vandværker, som støtter foreningens sag.

...”

På foreningens hjemmeside er der anført følgende fakta om foreningen:

”[forening2] ([forening2]) er en landsdækkende forening med over 300 medlemmer som er stiftet i 2019 med det formål, at sikre at landbrugets grundvandsregulering sker på et korrekt fagligt og juridisk grundlag. Formålet udleves bl.a. gennem foredrag for medlemmerne og folkeoplysning samt foreningens betydningsfulde retssag mod staten om gyldigheden af de kommunale indsatsplaner og Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Foreningen drives udelukkende af frivillige der arbejder for rent drikkevand i Danmark ved hjælp af faglighed, fakta og videnskab.”

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har virksomhedens repræsentant fremlagt en redegørelse for, hvilke aktiviteter virksomhedens indehaver har deltaget i i relation til de to foreninger i indkomståret 2019. Af redegørelsen fremgår følgende:

”Nedenfor ses oplysninger fra [person1] vedrørende deltagelse i møder m.v.:

[person1] har efter det oplyste deltaget i følgende møder:

•	På [...] Kro den 8. oktober 2019.
•	Den 24. marts 2021 blev der holdt møde hos [person1] kl. 18:30 med de to vandværker.

•	Derudover har [person1] deltaget i mødet på [...] Kro den 28. oktober 2021.

Ved mødet den 24. marts 2021 med to vandværker fra området, deltog formand og et bestyrelsesmedlem fra hver af foreningerne. Desuden deltog formanden for [forening2] [person2] og [person1]. Dette møde blev afholdt i forlængelse af de tiltag, som grundejerne kunne imødese, og foreningen fandt det derfor naturligt at informere de berørte vandværker om rækkevidden af eventuelle indgreb, herunder risiko for reduktion af hektarstøtte.

I forlængelse af ovenstående skal det for god ordens skyld bemærkes, at det væsentligste efter vores opfattelse er, at foreningerne arbejder for [person1]s erhvervsmæssige interesser, hvilket vi har redegjort for i vores klage dateret den 8. februar 2022. Efter vores opfattelse synes det derfor ikke afgørende, hvorvidt [person1] fysisk har deltaget i møderne.

Såfremt der er yderligere spørgsmål i relation til den erhvervsmæssige relevans, står vi til rådighed.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt momsfradrag på i alt 1.875 kr. i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019 for foreningskontingenterne.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

” ...

5. Kontingent til [forening2]

5.1. De faktiske forhold

Der er på konto 4486 00 Div. udgifter, kontingent m.m. fratrukket udgifter ekskl. moms således:

Bilag 223 20.9.2019 betalt [forening2] 5.000

Bilag 263 17.10.2019 betalt [forening2] 2.500

I alt 7.500

[forening2] er [forening2].

Der bidrages til retssagen imod staten ift. lovligheden af de indsatsplaner kommunerne nu ruller ud mange steder i Danmark.

5.2. Dine bemærkninger

Din revisor har den 21.10.2021 meddelt:

Vi kan ikke godkende forslaget.

Skattestyrelsen har i forslag til ændring af skatteansættelsen nægtet fradrag for kontingent på 7.500 kr. til ”[forening2]” (herefter [forening2]). Vi kan ikke godkende denne del af forslaget.

Ved nærmere eftersyn af revisionslisten ses det på konto 4800 00 at beløbet består af 5.000 kr. til [forening1], og 2.500 kr. til [forening2].

Fradraget nægtes med den begrundelse, at omkostningen ikke er erhvervet for at sikre og vedligeholde indkomsten (SL § 6 A).

I vedtægterne er formålet for [forening2] formuleret således ”Foreningens formål er at arbejde for en bæredygtig, saglig og juridisk korrekt regulering af beskyttelsen af grundvandet i Danmark”

Foreningen søger gennem sit virke at varetage medlemmernes interesser i forhold til at opretholde retten til frit at dyrke og pleje de arealer som landmanden ejer. Dette indebærer blandt andet adgangen til at gøde og sprøjte afgrøder med de midler som er godkendt hertil og som er fuldt lovlige. Heroverfor står statens øgede regulering af hele landbrugsområdet, som blandt andet indebærer at der i udpegede områder ønskes indført yderligere begrænsninger på anvendelse af pesticider og gødning.
[forening2] er således en interesseorganisation for alle landmænd der har ejendomme som allerede er, eller kan forventes at blive omfattet af en yderligere regulering fra statens side. Den nyligt vedtagne land-brugspakke er, og vil i øget omfang være et område hvor foreningen vil varetage medlemmernes interesse, og i samarbejde med landbrugsorganisationernes andre fora vil søge indflydelse på udmøntningen af aftalen. Foreningen arbejder også med de såkaldte ”Minivådområder”, hvor landmænd frivilligt udlægger arealer til vådområder og anden natur.

Foreningen er således ikke blot en forening der fører en retssag mod staten, men en bred interesseorganisation der som sit primære område har grundvandsbeskyttelse som formål i alle de afskygninger det kan forekomme. Omkostningen til kontingentet opfylder derfor til fulde bestemmelsen i SL § 6A om driften af landbruget, og landmandens adgang til at disponere over egne arealer inden for lovens rammer.

Yderligere skal det bemærkes at [person1]s ejendom er beliggende i et vandindvindingsområde, hvor det er nødvendigt at stå sammen for at sikre og fastholde den nuværende drift, samt at udgiften ikke er af privat karakter.

5.3. Retsregler og praksis

...

Efter momslovens § 37 kan der alene fradrages indgående afgift af udgifter til indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi kan ikke godkende fradrag for udgifter til kontingent til [forening2].

Udgiften findes ikke at være omfattet faglig kontingent som det fremgår af ligningslovens § 13.

Udgiften findes ikke at have den nødvendige direkte tilknytning til erhvervelse af indkomst i virksomheden.

Udgiften kan ikke godkendes som værende afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Indkomsten forhøjes med 7.500.

...

Vi kan heller ikke godkende indgående afgift for den hertil hørende moms.

Indgående kan ikke godkendes med

3. kvartal 2019	1.250
4. kvartal 2019	625
I alt	1.875

Der henvises til momslovens § 37.

...”

Skattestyrelsen er kommet med følgende supplerende bemærkninger i forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse (uddrag):

” Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller den påklagede afgørelse stadfæstet, hvorefter klager nægtes momsfradrag for udgifter til kontingenter på 1.875 kr. for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019.

...

Nægtet momsfradrag for udgifter til kontingenter

Skattestyrelsen er efter en konkret vurdering enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller, at klager nægtes momsfradrag for udgifter til kontingenter.

Som sagen er oplyst, finder Skattestyrelsen fortsat ikke, at klager i tilstrækkelig grad har godtgjort, at udgifterne til kontingenter har en direkte og umiddelbar tilknytning til klagers momspligtige leverancer med produktion af slagtesvin og drift af agerbrug, hvorfor der ikke kan indrømmes momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Der henses til blandt andet til, at det fremgår af foreningernes vedtægter, at formålet med [forening1] og [forening2] er at arbejde for de generelle grund- og rammevilkår indenfor landbruget, blandt andet som mandatar i retssager. Skattestyrelsen finder ikke, at klager har godtgjort, at foreningernes leverancer udgør ydelser, der har en direkte og umiddelbar tilknytning til klagers momspligtige leverancer med slagtesvin og agerbrug eller i øvrigt kan anses for generalomkostninger i den momspligtige virksomhed.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at klager nægtes momsfradrag på 1.875 kr.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for købsmoms på i alt 1.875 kr. for udgifter til kontingenter for foreningerne [forening1] og [forening2].

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende (uddrag):

”...

2. Sagens faktiske forhold samt begrundelse for klagen

...

Særligt vedrørende fradrag for moms

Skattestyrelsen afviser momsfradrag efter momslovens § 37 under henvisning til, at udgiften ikke udelukkende anvendes i den momspligtige virksomhed.

Dette er vi uenig i. Klager driver en momspligtig virksomhed, og det er udelukkende til brug for den momspligtige landbrugsvirksomhed, at medlemskabet af disse foreninger er sket.

Der er således tale om en driftsudgift, der kan direkte allokeres til den momspligtige virksomhed.

Vi finder ikke, at der er argumenter, som kan danne grundlag for, at medlemskab af denne art skulle være begrundet i private interesser. Der er tale om foreninger, der som ovenfor beskrevet, er sat i verden for at understøtte landmænds interesser. Disse interesser er rettet mod den økonomiske virksomhed, de driver, i deres egenskab af at være en afgiftspligtig person. Følgelig er disse udgifter momsfradragsberettigede, da den økonomiske virksomhed er fuldt momspligtig.

Det er derfor med urette, at momsfradrag er nægtet.

...”

Virksomhedens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i den sammenholdte skattesag, der angår fradrag for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6 for de samme kontingentudgifter til de to landbrugsforeninger (uddrag):

”...

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår, at foreningernes arbejde ikke findes at have en direkte påvirkning af klagers virksomhedsindkomst, dvs. at der ikke er en tilstrækkelig sammenhæng mellem kontingentudgifterne og virksomhedens indtægter.

Vi er uforstående overfor Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, og vi mener fortsat, at udgifterne til kontingenter til foreningerne ([forening1] samt [forening2]) skal anses for fradragsberettigede udgifter.

[forening1]

Af vedtægterne fremgår det, at alle der sympatiserer med foreningens formål kan være medlem. Det er er dog kun basismedlemmer, der har stemmeret og er valgbar til bestyrelsen. For at blive basismedlem skal man være landmand med aktivt CVR-nummer og eje/drive minimum 2 hektar jord.

[person1]s virksomhed er basismedlem og medlemskab af foreningen skyldes, at foreningen varetager [person1]s erhvervsmæssige interesser.

Som nævnt i vores klage, driver [person1] en stor landbrugsvirksomhed, med produktion af ca. 7000 slagtesvin samt dyrkning af 230 hektar jord.

For at virksomheden kan afsætte sine varer, er det helt altafgørende, at rammevilkårene for danske landbrug er konkurrencedygtige.

[person1] har som enkeltperson stærkt begrænsede muligheder for at påvirke rammevilkårene for landsbrugsvirksomhederne. Derfor er et medlemskab af [forening1] vigtigt.

Vi henviser i den forbindelse til beskrivelsen i vores klage vedrørende hvilke områder foreningen arbejder for, samt hvilke resultater foreningen har opnået. Det skal dog yderligere påpeges, at foreningens formål meget tydeligt har et erhvervsmæssigt sigte, jf. formålsparagraffen om at fremme dansk landbrug ved at sikre højt udbytte af produktionsarealerne.

Vi finder derfor, at der er en direkte sammenhæng mellem foreningens arbejde og virksomheden [person1]s erhvervsmæssige interesser. Det er derfor forkert, når Skattestyrelsen anfører, at foreningen arbejde er af politisk og holdningspræget karakter.

Både formålet og resultaterne har en direkte påvirkning på driften i [person1]s virksomhed. Eksempelvis kan nævnes, at 1) fjernelse af randzoner og 2) fjernelse af kvælstofsbegrænsninger i lovgivningen (to mål, som foreningen aktivt har arbejdet for at opnå) medfører mulighed for større udbytte af afgrøder og dermed højere omsætning for [person1]. Altså en direkte effekt på muligheden for at sikre skattepligtige indtægter i virksomheden.

Vi er derfor uforstående overfor Skatteankestyrelsens argument om, at foreningens arbejde kun er af overordnet interesse og ikke har en direkte påvirkning. Vi mener derimod, at foreningens mærkesager har en direkte effekt på [person1]s erhvervsmæssige forhold.

[forening2]

I relation til [forening2] mener vi tilsvarende i vores klage at have frembragt argumenter for, at foreningen varetager landsmændenes erhvervsmæssige interesser i form af frit at kunne dyrke de arealer, som landmændene ejer.

For [person1] er dette helt afgørende for at kunne sikre virksomhedens indtjening, hvorfor det er vigtigt, at landmændenes juridiske argumenter bliver hørt. Dette sker bedst via foreningens arbejde, herunder ved bidrag til de verserende retssager mod staten.

Vi mener derfor også her, at der foreligger en direkte sammenhæng mellem foreningens arbejde og [person1]s erhvervsmæssige interesser, og at Skattestyrelsens påstand om, at foreningens arbejde primært er af politisk og holdningspræget karakter samt Skatteankestyrelsens argument om, at klageren kun har en overordnet interesse, hviler på en forkert opfattelse af foreningens arbejde og betydning.

Afslutning

Vi mener, at vi i vores klage til Landsskatteretten med tillæg af ovenstående har redegjort for, at udgiften til de to foreninger, som er afholdt af virksomheden [person1], har en direkte sammenhæng med virksomhedens erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af den skattepligtig indkomst.

Vi mener således, at kontingentbetalingerne er sammenlignelige med betalinger til en lang række andre danske erhvervsorganisation, som arbejder for at forbedre rammevilkårene for deres medlemmer, og hvor der os bekendt ikke stilles spørgsmål fra Skattestyrelsen om fradrag for kontingentet som en driftsomkostning.”

Virksomhedens repræsentant er fremkommet med supplerende bemærkninger i forlængelse af Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i den sammenholdte skattesag (uddrag):

”...

Vi fastholder, at kontingentudgifterne skal anses for fradragsberettigede, da vi mener, at der er den tilstrækkelige nære sammenhæng mellem de afholdte kontingentudgifter og virksomhedens drift.

Til støtte herfor har vi nedenfor og på baggrund af vores tidligere argumentation nævnt en række eksempler, således at vi ud fra de to foreningers hovedformål og eksempler på opnåede resultater tydeliggøre den direkte betydning for driften af landsbrugsvirksomheden. I sidste kolonne har vi endvidere anført hvorledes betydningen er dokumenteret og sandsynliggjort.

[forening1]

Foreningens hovedformål	Eksempler på opnåede resultater (ikke udtømmende)			Betydning for virksomheden [person1]	Dokumentation
At sikre det bæredygtige landbrug konkurrencedygtige rammevilkår.	Væsentlige indsats via høringer, møder, informationsudarbejdelse osv. som har påvirket lovgivningen og derved sikre et lempeligere regulering af forbruget af kvælstof. Tilsvarende ift. ophævelse af randzoneloven og regulering af randzoner.			Afgrøder kræver næringsstoffer og har behov for gødning for at sikre den bedste kvalitet med tilstrækkelige proteiner. Randzonerne har direkte betydning på de arealer der kan dyrkes.	Uddybende beskrivelse af virksomheden [person1]. Virksomheden er drevet som en heltidsbedrift med et stort areal til dyrkning af afgrøder samt stort antal dyr (7.000 slagtesvin årligt). Beskrivelse af overordnede regnskabstal (Skattestyrelsen har gennemgået regnskaber).
At sikre en faglig og juridisk korrekt regulering af landbruget.		Landbruget har, bl.a. med støtte fra foreningen vundet en række af større og mindre juridiske sager. Som eksempel kan nævnes en retssag vedrørende oprensning af vandløb, Sagen berørte den generelle retstilstand og er relevant for andre. (se https://[...dk].	Oprensning af vandløbene, sikrer mod oversvømmelser og ødelæggelser af marker m.v.		Se ovenfor.
At sikre en ligestilling af danske landmænds produktionsvilkår med de vilkår, der gælder for landmænd i resten af EU.		Henvisning til ovenstående vedr. regulering kvælstof randzoner.	Se ovenstående vedrørende kvaliteten af afgrøder. Kvaliteten er afgørende for, at afgrøder kan afsættes på de internationale markeder.		Virksomheden er en stor producent af afgrøder (korn, kartofler, m.v.).
At sikre ejendomsrettens ukrænkelighed		Foreningen har bl.a. ydet opbakning til to landmænd i, at randzoneloven var ugyldig og i strid med grundlovens § 73. De to landmænd blev herefter frifundet i den første sag om randzonelovgivning.	Randzoner medfører et forbud mod at dyrke afgrøder m.v. på disse områder. Afskaffelsen af randzoner medfører således, at [person1] har mulighed for at få større udbytte af afgrøder og dermed højere omsætning.		Se ovenfor.
At oplyse befolkningen om, hvad intensiveret bæredygtigt landbrug er, og om den reelle danske klima-, natur- og miljøtilstand		Målrettede informationskampagner, artikler, læserbreve samt retssager med det formål, at bidrage sagligt til den offentlige debat, herunder at bidrage til at undgå misforståelser, misinformation m.v.	Dansk Landbrugs omdømme i befolkningen har stort betydning for mulighederne for at afsætte varer. Derfor er det vigtigt for landmænd at have et ”talerør” i den offentlige debat.		Beskrivelsen af virksomheden, herunder størrelsen, der bevirker at virksomheden er en stor aktør inden for dansk landbrug og derfor er afhængig af det generelle omdømme i befolkningen.

[forening2]

Foreningens hovedformål	Opnåede resultater	Betydning for [person1]	Dokumentation
Sikre at landbrugets grundvandsregulering sker på et korrekt fagligt og juridisk grundlag. Foreningen søger gennem sit virke at varetage medlemmernes interesser i forhold til at opretholde retten til frit at dyrke og pleje de arealer, som landmanden ejer.	Foreningen varetager sit formål gennem førelse af klage- og retssager på vegne af foreningen som sådan eller som mandatar for et eller flere medlemmer. Via medlemskab bidrager man til retssag mod staten om lovligheden af Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) og kommunernes indsatsplaner. Foreningen udbreder faglig folkeoplysning om grundvandet	Foreningen varetager [person1]s erhvervsmæssige interesser i form af frit at kunne dyrke de arealer, som landmændene ejer. [person1]s ejendom er beliggende inden for indvindingsoplandet til to indvindingsområder. Derfor er det meget vigtigt at forholde sig til drikkevandsinteresserne på hans ejendom, herunder hvilke krav der kan forventes.	Uddybende beskrivelse af Virksomheden herunder beliggenhed inden for indvindingsoplandet til to indvindingsområder.

Opsummerende

Skattestyrelsen nævner i deres kommentarer, at ”Skattestyrelsen finder fortsat ikke, at klager har godtgjort, at udgifterne til kontingent til foreningerne har en konkret tilstrækkelig tilknytning til det driftsmæssige resultat. Det fremgår af foreningernes vedtægter, at foreningerne har til formål at arbejde for de generelle grund- og rammevilkår indenfor landbruget, og Skattestyrelsen finder ikke, at foreningernes arbejde har en direkte påvirkning af klagers virksomheds indkomst”.

Det er på baggrund af vores tidligere fremsatte argumenter i sagen samt ovenstående opsummering med eksempler, vores klare opfattelse, at formålene, den konkrete aktivitet samt de opnåede resultater i [forening1] og [forening2] har direkte indflydelse på indtjeningen i virksomheden [person1]s.

Foreningernes arbejde med at begrænse restriktioner i brug af kvælstof, regulering af randzoner eller fastsættelser området for vandboring er således tre meget konkrete eksempler, der har en direkte betydning for virksomhedens indtjeningsevne.

Kontingentbetalinger til de to foreninger bør derfor kunne fratrækkes i den Skattepligtige indkomst.

Derudover skal det anføres, at der efter vores klare opfattelse eksisterer en langvarig praksis for at bidrag til erhvervsorganisation, der generelt varetager erhvervsmæssige forhold for medlemmerne (eksempelvis i form af udarbejdelse af høringssvar til lovforslag, informationskampagner og lignende), kan fradrages i den skattepligtige indkomst, som en driftsomkostning.

...”

Retsmøde

Virksomhedens repræsentant har udtalt sig overfor Landsskatteretten på et retsmøde.

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at der skal godkendes fradrag for købsmoms for kontingentudgifterne til [forening1] og [forening2] og gennemgik anbringenderne i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten præciserede, at der er en direkte sammenhæng mellem udgifterne til kontingenterne og indtægterne i virksomheden, idet foreningerne agerer som ”talerør” for virksomheden. F.eks. medfører afskaffelse af randzonerne et større dyrkningsareal og dermed en større indtægt, ligesom arbejdet med at opnå ensartede kvoter for kvælstofforbrug med landmænd i konkurrerende lande, fører til øget konkurrenceevne og dermed til øgede indtægter.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes, idet der ikke foreligger den fornødne direkte og umiddelbare sammenhæng mellem kontingenterne og indtægterne i landbrugsvirksomheden.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for udgifter til kontingenter for foreningerne [forening1] og [forening2] for i alt 1.875 kr. i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Det følger af momslovens § 37, at der er fradragsret for køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Der skal være en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en given udgift og en eller flere af virksomhedens momspligtige leverancer, for at der er fradragsret for udgiften.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Udgifterne til medlemskab af foreningerne [forening1] og [forening2] har ikke den fornødne relation til virksomhedens leverancer. Virksomheden producerer slagtesvin og driver agerbrug. Medlemskab af foreninger, der varetager landbrugets overordnede interesser, er ikke en ydelse, der har en tilstrækkelig direkte og umiddelbar tilknytning til disse leverancer.

Udgifterne har desuden ikke karakter af at være generalomkostninger. Udgifterne vurderes at relatere sig til mere overordnede rammebetingelser for den samlede landbrugsbranche, frem for konkret til virksomhedens økonomiske virksomhed. Der henses i denne sammenhæng blandt andet til, at der ikke er nogen boringsnære områder til fælles vandindvindingsboringer (BNBO) på virksomhedens ejendom. Der er ikke i øvrigt oplysninger om, at medlemskab af de to foreninger har en konkret, specifik eller nødvendig betydning for virksomhedens økonomiske virksomhed.

Disse to retsmedlemmer finder dermed, at virksomheden ikke har ret til fradrag for købsmoms for kontingentudgifterne, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Et retsmedlem udtaler:

Foreningerne [forening1] og [forening2] er ikke af ideologisk karakter, men er direkte interesseorganisationer for landmænd, hvorfor der skal indrømmes fradrag for købsmoms af kontingentudgifterne, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse.