Kendelse af 10-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2022

Journalnr. 22-0011608

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Virksomhedsindehaverens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioderne i 2012
Forhøjelse af momstilsvaret	59.929 kr.	0 kr.	Ugyldig

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at virksomhedens indehaver (i det følgende benævnt ”indehaveren”) i perioden fra den 12. juni 2012 til den 30. juni 2013 har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med branchekoden ”47110 Købmænd og døgnkiosker”.

Virksomheden skal angive moms kvartalsvis.

Indehaveren har selvangivet overskud af virksomhed til 40.143 kr. Endvidere har indehaveren for afgiftsperioderne i 2012 angivet et momstilsvar på samlet – 17.041 kr.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har anmodet om regnskabsoplysninger, men har til trods herfor ikke modtaget det efterspurgte materiale. SKAT har herefter anmodet indehaverens bankforbindelser om at fremsende kontoudskrifter for indehaverens bankkonto samt anmodet Danske Spil om oplysninger vedrørende omsætning for indehaverens virksomhed, da virksomheden har været forhandler af lotto, tips m.v. hos Danske Spil.

Endvidere har SKAT, som følge af manglende regnskabsmateriale, ansat virksomhedens driftsomkostninger skønsmæssigt.

På baggrund af bankindsætningerne og driftsomkostningerne sammenholdt med indehaverens momsangivelser har SKAT ved forslag til afgørelse af 21. marts 2016 varslet en forhøjelse af momstilsvaret for afgiftsperioderne i 2012.

I overensstemmelse med forslaget har SKAT ved den påklagede afgørelse af 25. april 2016 forhøjet momstilsvaret for afgiftsperioderne i 2012 med 59.929 kr.

SKATs forslag til afgørelse af 21. marts 2016 og den påklagede afgørelse af 25. april 2016 indeholder ikke en henvisning til skatteforvaltningslovens § 32 eller grundlaget for suspension af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet momstilsvaret for indehaverens virksomhed med 59.929 kr. for afgiftsperioderne i 2012.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.1.De faktiske forhold

[person1] er udtaget til kontrol, da der ikke er selvangivet resultat af virksom for indkomståret 2012, trods negative momsindberetninger.

(...)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

(...)

Opgørelse over momstilsvar

Udgående moms

Udgående moms kr. 69.119

Angivet udgående moms kr. 182.297

Angivet for meget udgående moms kr. 113.178

Indgående moms

Indgående moms kr. 26.231

Angivet indgående moms kr. 199.338

Angivet for meget indgående moms kr. 173.107

Skyldig moms i alt kr. 59.929

(...)”

Virksomhedens indehavers opfattelse

Indehaverens daværende repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret for afgiftsperioderne i 2012 nedsættes til 0 kr.

Indehaverens daværende repræsentant har anført følgende:

”(...)

År 2012

som selvangivet overskud af virksomhed nedsættes til kr. 40.156. Der vedlægges regnskab for 2012 udarbejdet af [virksomhed2].

Dette regnskab har Skat ikke modtaget fra tidligere revisor, derved er forhøjelsen foretaget som et skøn til kr. 280.812.

(...)

I øvrigt en bemærkning til Skats opgørelse af den 25/4 2016, hvor de opgør varesalget efter dankortindsætningerne.

Efter min terminologi er dankort et betalingsmiddel og ikke et salg/køb.

(...)”

Ved telefonsamtale af 3. februar 2022 har indehaverens daværende repræsentant supplerende oplyst, at forhøjelsen af momstilsvaret for momsperioderne i 2012 ligeledes påklages.

Landsskatterettens afgørelse

En skriftlig afgørelse, som ikke giver skatteyderen fuldt medhold, skal være begrundet, jf. forvaltningslovens § 22. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilken afgørelsen er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Tilsidesættelse af begrundelseskravet medfører som udgangspunkt afgørelsens ugyldighed og annullation.

Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, 1. led, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:

Ӥ 31

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

(...)

§ 32

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.

2) Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode.

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.”

I 2012 var virksomheden registreret med kvartalsvis momsafregning. For afgiftsperioderne i 2012 skulle virksomheden, jf. momslovens § 57, stk. 3, have indberettet moms senest den 1. juni 2012, den 1. september 2012, den 1. december 2012 og den 1. marts 2013.

Fristerne for at varsle ændringen af afgiftstilsvarene for afgiftsperioderne 1.-4. kvartal i 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 31, udløb således den 1. juni 2015, den 1. september 2015, den 1. december 2015 og den 1. marts 2016.

SKATs forslag til afgørelse er dateret den 21. marts 2016. SKAT har således genoptaget virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2012 uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 31.

Retten finder, at den påklagede afgørelse, hvor virksomhedens momstilsvar forhøjes for afgiftsperioderne i 2012, er ugyldig.

Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at SKATs afgørelse ikke indeholder en henvisning til retsreglen i skatteforvaltningslovens § 32 vedrørende ekstraordinær genoptagelse, ligesom SKAT ikke oplyser om grundlaget for suspension af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Som følge af den manglende begrundelse er det rettens opfattelse, at SKATs afgørelse lider af en væsentlig mangel, som må antages at have haft betydning for indehaverens mulighed for at reagere på afgørelsen. Retten henviser i den forbindelse til SKM2003.248.ØLR, hvor Østre Landsret kom frem til, at skatteforvaltningens afgørelse var ugyldig, idet afgørelsen hverken henviste til den ordinære ligningsfrist eller hjemlen til, og grundlaget for, suspension. Østre Landsret kom frem til, at skatteforvaltningens afgørelse led af en væsentlig mangel, som måtte antages at have haft betydning for den afgiftspligtiges muligheder for at anfægte afgørelsen.

Retten bemærker, at der i dommen er henvist til dagældende skattestyrelseslovs § 35. Denne bestemmelse er blevet videreført i skatteforvaltningslovens § 32.

Landsskatteretten finder med henvisning til ovenstående, at SKATs afgørelse annulleres som følge af ugyldighed.