|
|
Kendelse af 20-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-07-2023
Journalnr. 22-0008556
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperioden 1. januar – | |||
Fradrag for købsmoms | 0 kr. | 8.918 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, er startet den 27. februar 2017. Selskabets direktør og eneejer er [person1], der er bosiddende i Italien.
Selskabets formål er at drive virksomhed med udførelse af projektering og installation af kabelanlæg til jernbanesignalering, udførelse af topografiske undersøgelser og industriel design til jernbaneindustrien og hermed beslægtet virksomhed. Selskabet har blandt andet beskæftiget sig med byggearbejde på [x1] og [x2].
Selskabet har adresse hos [virksomhed2], [adresse1], [by1]
Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet i 2019 blev del af et joint venture ved navnet [virksomhed3] I/S med CVR-nr. [...1]. Interessentskabet bestod af selskabet, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS.
Videre er oplyst, at interessentskabet blev oprettet med henblik på at påtage større infrastrukturprojekter under ét selskab, men blev opløst i marts 2020.
Fradrag for købsmoms
Restaurantbesøg
Skattestyrelsen har for afgiftsperioderne 1. kvartal 2019 og 2. kvartal 2019 nægtet fradrag for moms på i alt 165,82 kr. vedrørende restaurantbesøg.
Der er fremlagt to kvitteringer fra en restaurant ”[virksomhed6]” fra den 3. februar 2019 på i alt 1.416 kr. inkl. moms på 283,20 kr. og den 28. februar 2019 på i alt 1.721 kr. inkl. moms på 344,20 kr. Derudover er fremlagt en kvittering fra [virksomhed7] den 15. juni 2019 på drikkevarer for i alt 179,37 kr. inkl. moms på 35,87 kr. Der fremgår ikke oplysninger af de fremlagte kvitteringer om, hvem der har deltaget eller i hvilken anledning.
Småanskaffelser og rejseudgifter
Skattestyrelsen har for afgiftsperioderne 2. kvartal 2019 og 4. kvartal 2019 nægtet fradrag for moms på i alt 3.816 kr. vedrørende køb af en soundboks, andre småanskaffelser samt rejseudgifter.
Der er fremlagt en faktura fra [virksomhed8] vedrørende køb af en soundboks på 6.394,5 kr. inkl. moms på 1.278,91 kr. og gebyr på 69,57 kr. Der er ikke anført på kvitteringen, hvem der er køber.
Vedrørende rejseudgifter er der fremlagt fire kvitteringer fra [virksomhed9] på hver 1.030 kr. dateret den 20. december 2019. Der er ikke anført et momsbeløb på kvitteringerne.
Der er fratrukket moms på 1.791,75 kr. vedrørende en billeje på i alt 8.958,75 kr. Der er fremlagt et kontoudskrift fra [finans1], hvoraf teksten ”ENTREPRISE [...]” fremgår. Der er ikke fremlagt en lejekontrakt eller faktura for den pågældende billeje.
Derudover er fratrukket moms på 2 x ”[...] tlf” samt en udgift til [virksomhed10]. Der er ikke fremlagt oplysninger om, hvad udgifterne vedrører. Der er fremlagt en udskrift fra [finans2], hvoraf fremgår ”Visa køb [...]” 99 kr. Derudover er der ikke fremlagt fakturaer for de pågældende køb af varer og ydelser.
Etablerings- og konsulentomkostninger
Skattestyrelsen har for afgiftsperioden 3. kvartal 2019 nægtet fradrag for moms på i alt 4.666,12 kr. til Danitacom (Det Italienske Handelskammer).
Der er fremlagt faktura af 1. juli 2019 på i alt EUR 450, herunder moms på EUR 90 med teksten ”Membership Denmark” og ”Insurance brokerage” og faktura af 27. september 2019 på EUR 3.125, herunder moms på EUR 625 med teksten ”Company registration I/S”.
Selskabets repræsentant har oplyst, at ydelserne vedrører rådgivning og konsultation i forbindelse med oprettelsen af interessentskabet [virksomhed3] I/S.
Ej rette omkostningsbærer
Selskabet har fratrukket moms på i alt 270 kr. for varer og ydelser, der ifølge Skattestyrelsen er udstedt til et italiensk selskab ”[virksomhed11]” og bogført på mellemregningskonto ”[virksomhed11]”.
Der er fremlagt kvitteringer fra [virksomhed12] og [virksomhed13] på i alt 691,30 kr., heraf 138,26 kr. til moms. Derudover er fremlagt kvitteringer fra [virksomhed14] til diesel på i alt 660,44 kr., heraf 132,08 kr. til moms. På alle kvitteringerne er med håndskrift anført ”[virksomhed11]”
Til møde med Skatteankestyrelsen den 25. maj 2022 oplyste selskabets direktør, at [virksomhed11] er et italiensk selskab, hvor selskabet havde ansat en af deres medarbejdere. Der er trods opfordring hertil ikke fremlagt yderligere dokumentation eller redegørelse for udgifterne.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har i afgiftsperioden 1. kvartal 2019, 2. kvartal 2019, 3. kvartal 2019 og 4. kvartal 2019 ikke godkendt fradrag for købsmoms på henholdsvis 157 kr., 1.410 kr., 4.845 og 2.537 kr., i alt 8.918 kr.
Fradrag for moms på 1.312 kr. vedrørende indkøb af tøj er ikke omfattet af klagen.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”8. Moms
(...)
8.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter momslovens § 37, stk. 1 kan selskabet fratrække købsmoms i momstilsvaret af selskabets indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer og som ikke er fritaget for moms efter momslovens § 13.
Moms af kost til selskabets personale kan ikke fratrækkes, jf. momslovens § 42, stk. 1 nr. 1. Moms af anskaffelse og drift af personbiler (hvidplade) kan ikke fratrækkes, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.
Efter momslovens § 42, stk. 2, kan kun 25 % af købsmoms på restaurationsydelser fratrækkes, hvis udgifterne er af strengt erhvervsmæssig karakter.
Salgs- og købsmomsen skal opgøres for hver afgiftsperiode, jf. momslovens § 56.
Vi kan ikke godkende fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 for de bilag, som vi ikke har modtaget, jf. bilag 1, da vi ikke har modtaget dokumentation og redegørelse for, at bilagene vedrører selskabets aktivitet.
Fakturaer, som ikke er udstedt til selskabet, kan købsmomsen ikke fratrækkes efter momslovens § 37, da det ikke kan ses at vedrøre selskabets indkøb af varer og ydelser, jf. bilag 2.
Der er en del udgifter, hvor vi ikke har modtaget redegørelse for, at udgifterne vedrører selskabets aktivitet, jf. bilag 5. Den fratrukne købsmoms af disse udgifter kan ikke fratrækkes efter momslovens § 37, da det ikke kan ses at vedrøre selskabets indkøb af varer og ydelser.
(...)
For etablerings- og konsulentomkostninger kan købsmomsen ikke fratrækkes efter momslovens § 37, da vi ikke har modtaget dokumentation og redegørelse for, at udgifterne vedrører selskabets indkøb af varer og ydelser, jf. bilag 7.
Den samlede opgørelse af købsmoms på 10.230 kr., som ikke kan fratrækkes i momstilsvaret efter momslovens § 37, fremgår af vedlagte bilag 8.
Opgørelse af momstilsvaret, fordelt på afregningsperioderne i 2019:
Salgsmoms | Moms udl. varekøb | Moms udl. ydelser | Købsmoms | Momstilsvar | |
1. kvartal 2019 | |||||
Angivet 1. kvartal 2019 | 1.472.659 kr. | 573.724 kr. | 134.357 kr. | 1.072.648 kr. | 1.108.092 kr. |
Købsmoms ikke godkendt, jf. bilag 8 | -759 kr. | 759 kr. | |||
Ansat moms 1. kvartal 2019 | 1.472.659 kr. | 573.724 kr. | 134.357 kr. | 1.071.889 kr. | 1.108.851 kr. |
2. kvartal 2019 | |||||
Angivet 2. kvartal 2019 | 924.561 kr. | 443.155 kr. | 105.879 kr. | 853.817 kr. | 619.778 kr. |
Købsmoms ikke godkendt, jf. bilag 8 | -2.120 kr. | 2.120 kr. | |||
Ansat moms 2. kvartal 2019 | 924.561 kr. | 443.155 kr. | 105.879 kr. | 851.697 kr. | 621.898 kr. |
3. kvartal 2019 | |||||
Angivet 3. kvartal 2019 | 1.703.057 kr. | 228.964 kr. | 0 kr. | 520.051 kr. | 1.411.970 kr. |
Købsmoms ikke godkendt, jf. bilag 8 | -4.814 kr. | 4.814 kr. | |||
Ansat moms 3. kvartal 2019 | 1.703.057 kr. | 228.964 kr. | 0 kr. | 515.237 kr. | 1.416.784 kr. |
4. kvartal 2019 | |||||
Angivet 4. kvartal 2019 | 1.155.436 kr. | 718.536 kr. | 10.146 kr. | 1.520.589 kr. | 363.529 kr. |
Købsmoms ikke godkendt, jf. bilag 8 | -2.537 kr. | 2.537 kr. | |||
Ansat moms 4. kvartal 2019 | 1.155.436 kr. | 718.536 kr. | 10.146 kr. | 1.518.052 kr. | 366.066 kr. |
Beløbene opkræves efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.”
Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:
”Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Det er herefter fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at den påklagede afgørelse ikke kan anses for ugyldig som følge af manglende partshøring, og at klager ikke er berettiget til fradrag for købsmoms af udgifter til forskellige vare- og ydelseskøb, herunder for restaurantydelser, småanskaffelser, rejseudgifter samt for etablerings- og konsulentydelser på 10.230 kr.
Formalitet - Ugyldighed
Klager har gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af mangelfuld partshøring, idet klagers anmodning om fristudsættelse med indlevering af materiale samt fremsendelse af bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse ikke er blevet imødekommet.
Skattestyrelsen fremsendte den 8. oktober 2021 forslag til afgørelse til klager med en frist på 17 dage til at komme med bemærkninger.
Klager anmodede herefter om fristudsættelse, med henvisning til, at klager skulle indhente materiale fra udlandet. Klagers anmodning blev ikke imødekommet, med henvisning til, at stikprøven med de udvalgte bilag blev fremsendt den 2. september 2021, hvilket var inden mødet med Skattestyrelsens den 7. september 2021.
Skattestyrelsen traf efterfølgende afgørelse i sagen den 27. oktober 2021.
Klager er således blevet partshørt i overensstemmelse med skatteforvaltningsloven § 20. Det skal hertil bemærkes, at der ikke er et krav på at få fristudsættelse, og at klager var bekendt med, hvilket materiale der var udtaget til kontrol og tidligere haft lejlighed til at udtale sig i sagen.
Det bemærkes endvidere, at klager i forbindelse med klagesagen har haft mulighed for at fremkomme med eventuelle yderligere synspunkter og materiale.
Den påklagede afgørelse kan således ikke anses for ugyldig som følge af manglende partshøring.
Fradrag for købsmoms
Restaurantbesøg
Klager har taget fradrag for købsmoms af udgifter til resturationsbesøg på 166 kr. til støtte for fradragsretten har klager fremlagt kvitteringer og gjort gældende, at udgifterne er afholdt i forbindelse med repræsentation.
Det følger af momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, at der ikke er fradrag for udgifter til underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver. Der kan imidlertid indrømmes et begrænset på 25 % fradrag for udgifter til restaurationsydelser, såfremt disse er strengt erhvervsmæssige.
Det er klager, som den der ønsker fradrag, der har bevisbyrden for, at betingelserne herfor er opfyldt.
Skattestyrelsen finder ikke, at klager ved fremlæggelse af kvitteringer har løftet bevisbyrden for, at de afholdte udgifter er anvendt til strengt brug for klagers momspligtige aktiviteter. Det er ikke muligt ud fra de fremlagte kvitteringerne at konstatere i hvem der har deltaget og i hvilken anledning udgifterne er afholdt. Klager har derved ikke løftet bevisbyrden for, at udgifterne er anvendt til brug for klagers momspligtige aktiviteter, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag for udgifterne jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, samt momslovens § 42, stk. 2, modsætningsvis.
Småanskaffelser og rejseudgifter
Klager har taget fradrag for købsmoms af udgifter til køb af en Soundboks på 1.279 kr., udgifter vedrørende småanskaffelser og rejseudgifter på 2.537 kr. samt udgifter til tøj på 1.313 kr.
Soundboks
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indkøbet af Soundboksen er en privat og ikke fradragsberettiget udgift. Der henses indledningsvist til, at en Soundboks efter dens art er egnet til privat anvendelse. Klager har endvidere ikke ikke fremlagt dokumentation for, i hvilken relation Soundboksen anvendes til brug for klagers momspligtige aktiviteter. Der findes derved ikke at være grundlag for at indrømme fradrag for indkøb af Soundboks jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.
Billeje
For så vidt angår udgifter til billeje, så har klager har ikke fremlagt fakturaer til støtte for udgifterne. Der er således allerede af denne grund ikke grundlag for fradrag, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis, jf. dagældende momsbekendtgørelses § 81 (nu § 82). Herudover er der ikke fradrag for udgifter til anskaffelse og drift af personkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mindre end 9 personer, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.
Rejseudgifter
Klager har til støtte for fradragsretten for rejseudgifter fremlagt en dankortkvittering. Udgiften er imidlertid ikke momsbelagt, hvorfor der ikke er grundlag for fradrag, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.
Småanskaffelser
Klager har taget fradrag for varer/ydelser angivet som ”[...] tlf” og [virksomhed10]. Der er ikke fremlagt udgiftsbilag, herunder fakturaer for udgifterne, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag herfor jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis, jf. dagældende momsbekendtgørelses § 81.
Beklædning
Klager har taget fradrag for købsmoms for indkøb af tøj på 1.313 kr. Klager har ved mail til Skatteankestyrelsen den 20. juni 2022 frafaldet klagepunktet vedrørende de fratrukne udgifter til beklædning.
Etablerings- og konsulentomkostninger
Klager har taget fradrag for købsmoms af udgifter til Danitacom vedrørende konsulentydelser på 4.666 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger, at udgifterne vedrører rådgivning og konsultation i forbindelse med oprettelsen af interessentskabet [virksomhed3] I/S. Ydelserne ses således ikke at være afholdt til brug for klagers momspligtige aktiviteter, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme fradrag for købsmoms jf. momslovens § 37, stk. 1.
Ej rette omkostningsbærer
Klager har taget fradrag for købsmoms af udgifter til varer og ydelser, der er udstedt til et italiensk selskab ”[virksomhed11]” og bogført på mellemregningskonto ”[virksomhed11]” på 270 kr.
Idet udgiften er udstedt til andre end klager, findes klager ikke at være rette omkostningsbærer, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag herfor jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.
Skattestyrelsen fastholder således forhøjelsen af klagers momstilsvar med samlet 10.230 kr. for den påklagede periode.”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for købsmoms på 8.918 kr. i afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2019.
Som begrundelse for påstanden er anført følgende:
”Ved klage af den 25. januar 2022 påklagede vi på vegne af ovennævnte klient den af Skattestyrelsen trufne afgørelse af den 27. oktober 2021 vedrørende [virksomhed1] ApS’ skatte- og momsansættelse for indkomståret 2019 og 2020, jf. bilag 1.
Vi fremsender hermed et supplerende indlæg i sagen. Af hensyn til overskuelighed har vi inkorporeret det i klagen anførte i dette supplerende indlæg.
(...)
For det andet drejer sagen sig om, hvorvidt der er grundlag for at nægte selskabet fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 som følge af manglende bilag og redegørelse for udgifterne.
(...)
For det fjerde drejer sagen sig om, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af mangelfuld partshøring.
(...)
Det er yderligere Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke er berettiget til fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, idet der ikke er indleveret dokumentation og redegørelse for udgifterne i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, ligesom det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets selvangivne underskudssaldo for 2019 og 2020 kan korrigeres i overensstemmelse med de ændringer, der er foretaget i den skattepligtige indkomst for 2019, jf. ovenfor.
Heroverfor er det selskabets opfattelse, at der er fremlagt behørig dokumentation og redegørelse for udgifterne i perioden 2019, hvorfor selskabet er berettiget til fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, ligesom det er selskabets opfattelse, at selskabets selvangivne underskudssaldo for indkomstårene 2019 og 2020 ikke skal korrigeres som den af Skattestyrelsen foretagne.
Derudover er det selskabets opfattelse, at Skattestyrelsen har foretaget en mangelfuld partshøring, idet Skattestyrelsen gentagende gange har meddelt afslag på klagers anmodning om fristudsættelse med indlevering af materiale/bilag samt forslag til bemærkninger, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt.
PÅSTANDE
Der nedlægges principal påstand om, at [virksomhed1] ApS’ skatte- ansættelse for indkomståret 2019 nedsættes med i alt kr. 830.826 og momsansættelse for perioden 2019 nedsættes med i alt kr. 10.230.
Punktet vedrørende fradrag for bøder på kr. 17.775 for indkomståret 2019 frafaldes i den principale påstand.
Påstanden fremkommer herefter således:
Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for alle punkter | Kr. | 848.601 |
Frafald af fradrag af bøder | Kr. | -17.775 |
Ej grundlag for nægtelse af fradrag | Kr. | 830.826 |
Ej grundlag for nægtelse af fradrag for købsmoms | Kr. | 10.230 |
Der nedlægges subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
(...)
6 Nærmere om fradrag for købsmoms
6.1 Retsgrundlag
Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer – udgående afgift. Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed – ind- gående afgift.
Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2;
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13,210 herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og
4) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.”
Det følger således af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Momslovens § 37 opstiller dermed alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret.
Det er efter fast praksis fra EU-domstolene en betingelse, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning til momspligtige transaktioner og generalomkostninger for at opnå fradrag. Begrebet ”direkte og umiddelbar tilknytning” er ikke nærmere konkretiseret af EU-domstolen, men er i stedet overladt til udfyldning ved de nationale domstole.
I momsbekendtgørelsen er der udstedt helt særlige regler, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige til momsfradrag.
Kravene til dokumentationen for retten til fradrag af købsmoms følger udførligt af momsbekendtgørelsen. Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 81:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den ind- gående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”
Skattestyrelsen har ligeledes præciseret dette i Den juridiske vejledning 2022-1 D.A.11.1.7, hvoraf det fremgår;
”Det er som udgangspunkt en betingelse for at kunne få fra- drag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og af- regningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen.”
Det kan sammenfattende konkluderes, at der for at løfte dokumentationskravet skal fremlægges forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importspecifikationer for indkøbet.
7.2 Den konkrete sag
Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at [virksomhed1] ApS er berettiget til fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1, idet selskabet har dokumenteret at have modtaget momspligtige leverancer.
Selskabet har igennem fremsendelse materialekompleks den 27. september 2021 bestående fakturaer og underbilag m.v. dokumenteret, at selskabet har modtaget momspligtige leverancer. Derudover har selskabet igennem fremlæggelse af bilag 7 og bilag 8, yderligere dokumenteret at have modtaget momspligtige leverancer.
Der henvises i øvrigt til de ovenfor gennemgået punkter for en nærmere gennemgang af manglende dokumenter og redegørelse, rette omkostningsbærer, arbejdstøj m.v.
På baggrund af de ovenfor gennemgået punkter, er selskabet berettiget til fradrag for købsmoms i henhold til momslovens § 37.
8 Nærmere om mangelfuld partshøring
Det gøres det yderligere gældende, at Skattestyrelsen har foretaget en mangelfuld partshøring i henhold til skatteforvaltningslovens regler, der bør fører til afgørelsens ugyldighed, idet Skattestyrelsen gentagende gange har afslået klagers anmodning om fristudsættelse med indlevering af materiale/bilag samt fremsendelse af bemærkninger til forslag til afgørelse.
Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt.:
... Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen for- længes, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Ved stillingtagen til, om fristforlængelse skal imødekommes, skal der foretages en konkret vurdering af sagens kompleksitet og karakteren af de oplysninger, der kan forventes fremlagt, sammenholdt med begrundelsen for, at oplysningerne ikke kunne fremskaffes før fristens udløb.
Derudover fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit A.A.7.4.5:
SFL frist for udtalelse til forslag til afgørelse eller sagsfremstil- ling er mindst 15 dage, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Skatteforvaltningen kan fastsætte en længere frist, men kan til gengæld kun fastsætte en kortere frist, hvis sagens part ønsker det. En længere frist kan f.eks. være relevant, hvis sagens part bor i et andet land, eller hvis sagen er meget kompleks og indeholder mange dokumenter mm.
Henset til det faktum, at selskabets direktion er bosiddende i Italien og sagens (i øvrigt) omfattende karakter, hvori der også indgår udenlandske bilag, er det vores klare opfattelse, at klagers anmodning om fristforlængelse var rimelig og nødvendig for at kunne varetage sine interesser, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt.
Derudover har Skattestyrelsen anmodet om omfattende mængder af materiale/bilag samt besvarelse af spørgsmål, som klager umuligt har kunnet fremskaffe, gennemgå, besvare, udarbejde bemærkninger samt fremsende til Skattestyrelsen indenfor den givne frist.
Af ovenstående årsager er det vores klare opfattelse, at Skattestyrelsen har foretaget en mangelfuld partshøring, der bør medføre afgørelsens ugyldighed.”
Ved brev af 20. juni 2022 har selskabets repræsentant revideret påstanden således, at der ikke klages over fradrag for arbejdstøj:
”Med henvisning til Skatteankestyrelsens mødereferat dateret den 25. maj 2022, skal vi herved fremkomme med vores bemærkninger.
1 Påstand revideret
Det blev aftalt til mødet, at vi ville revidere vores påstand og anbringender i nærværende skrivelse. Det skal herved meddeles, at klager frafalder sine anbringender vedrørende fradrag for rykkergebyrer på i alt kr. 2.825 og fradrag for arbejdstøj på i alt kr. 7.805.
(...)
2.3 Nærmere om konsulentomkostninger
Vedrørende de af selskabet afholdte konsulentomkostninger fremlægges to fakturaer fra Danitacom (Danish Italian Chamber of Commerce) som bilag 15. Det fremgår af fakturaerne, at de er henholdsvis dateret den 1. juli 2019 og 27. september 2019. Fakturaerne vedrører Danitacoms rådgivning og konsultation vedrørende forsikring og registrering af I/S.
Danitacom bistod i 2019 med oprettelse af et joint venture ved navnet [virksomhed3] I/S med cvr-nr. [...1]. Interessentskabet bestod af [virksomhed1] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS.
Interessentskabet blev oprettet med henblik på at påtage større infrastrukturprojekter under et selskab, men interessentskabet blev imidlertid opløst i marts 2020.
Faktura udtedt af Danitacom dateret den 27. september 2019 på i alt 3.125 EUR vedrører selskabets modtagelse af konsulentydelser i forbindelse med registrering samt driften af interessentskabet.
Som yderligere dokumentation for at selskabet har afholdt konsulentomkostninger fremlægges ”market research proposal” dateret den 15. september 2019 udstedt af [virksomhed15] Ltd som bilag 16.
Det fremgår nærmere tilbud til markedsundersøgelse, at [virksomhed1] ApS har modtaget en detaljeret undersøgelse og analyse af det engelske marked indenfor bygning og konstruktion. Det fremgår yderligere af tilbuddet, at den samlede pris for gennemførelse af markedsundersøgelsen er estimeret til 2.635 GBP.
(...) ”
Selskabets repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”(...)
1 Formelle indsigelser
Det bestrides overordnet, at der er foretaget partshøring i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens regler.
Den 15. september 2021 fremsendte Advokatfirmaet på vegne af selskabet en anmodning om fristudsættelse med indlevering af materiale samt besvarelse af spørgsmål, idet processen med at fremskaffe materiale fra Italien samt besvarelse af spørgsmål til de enkelte bilag var meget omfattende og tidskrævende.
Skattestyrelsen udarbejdede i denne forbindelse flere excel-ark og bad om indlevering af i alt ca. 774 bilag suppleret med en redegørelse af bilagenes erhvervsmæssige relation. Det skal fremhæves at størstedelen af bilagene var dokumenter på italiensk.
Den 16. september 2021 meddelte Skattestyrelsen, at de ikke kunne acceptere fristudsættelsen.
Den 11. oktober 2021 modtog [virksomhed16] advokatfirma forslag til afgørelse dateret den 8. oktober 2021 med frist for indlevering af bemærkninger til den 25. oktober 2021.
Klager bad om en fristforlængelse den 18. oktober 2021, idet det var en umulighed for selskabet at gennemgå de store mængder materialer samt indhente bilag fra Italien og derefter udarbejde bemærkninger til alle punkter i afgørelsen.
Skattestyrelsen meddelte endnu et afslag på fristdagen den 25. oktober 2021.
1.1 Nærmere om skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2:
Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, er en videreførelse af den tidligere skattestyrelseslov § 3, stk. 4, hvorfor lovforarbejderne til skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, kan anvendes som fortolkningsbidrag.
Af lovforslag nr. 192 af den 4. marts 1999 om ændring skattestyrelsesloven og andre love, under bemærkninger til de enkelte lovbestemmelser fremgår følgende:
Efter § 3, stk. 4, 2. pkt. i skattestyrelsesloven skal skattemyndighederne give den skattepligtige en frist til at udtale sig over den varslede påtænkte skatteansættelse. Længden af denne frist beror som udgangspunkt på myndighedens bedømmelse af behovet herfor i den enkelte sag , men efter retspraksis må fristen normalt ikke være på mindre end 14 dage (min fremhævning).
Som det fremgår af lovforarbejderne, skal fristen ikke være mindre end 14 dage, men skattemyndighederne skal foretage en konkret bedømmelse for behovet af en længere frist.
Det fremgår videre af den juridiske vejledning 2021-2, afsnit A.A.7.4.5.1 vedrørende skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2:
SFL frist for udtalelse til forslag til afgørelse eller sagsfremstilling er mindst 15 dage, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Skatteforvaltningen kan fastsætte en længere frist, men kan til gengæld kun fastsætte en kortere frist, hvis sagens part ønsker det. En længere frist kan f.eks. være relevant, hvis sagens part bor i et andet land, eller hvis sagen er meget kompleks og indeholder mange dokumenter mm. (min fremhævning).
Skatteankestyrelsen har fuldstændigt set bort fra ovenstående i deres indstilling, idet klager reelt har haft behov for en længere frist, ud fra følgende omstændigheder:
Først og fremmest er det ubestridt, at selskabets ledelse er bosat i Italien og selskabets direktør, [person1], har italiensk statsborgerskab.
For det andet har ledelsen i selskabet ikke har haft de nødvendige sproglige forudsætninger for at kunne forstå skattestyrelsens skrivelser, herunder skattestyrelsens brev vedrørende stikprøve og kontrolbesøg m.v. Det forhold, at skattestyrelsen i forbindelse med stikprøvekontrollen har udsendt udvalgte bilag, er således uden betydning for overholdelse af partshøringsreglerne.
For det tredje gjorde selskabet brug af Danitacom (Det Italienske Handelskammer i Danmark), der fungerede som mellemled mellem selskabet og skattestyrelsen. Danitacom bistod med sproglig og administrativ assistance i sagen. Eftersom al kommunikation foregik igennem Danitacom, gik der også længere tid for selskabet med at få oversat breve fra skattestyrelsen og derefter gennemgå og indhente de af skattestyrelsen anmodede bilag.
For det fjerde ramte fristen en efterårsferie fra den 16. oktober 2021 til 24. oktober 2021, hvor samtlige af de ansatte i Danitacom afholdte ferie. Af den grund var selskabet ufrivilligt pacificeret i denne periode, da deres kontakt til Danitacom var sat på pause og alt arbejdet gået i stå. Det antages, at skattestyrelsens sagsbehandlere selv afholdte efterårsferie i perioden, hvorfor afslag til anmodning om selskabets fristudsættelse afsendt den 18. oktober 2021 først blev afslået af skattestyrelsen en uge efter anmodningen var afsendt altså den 25. oktober 2021 på fristdagen.
På baggrund af de ovenfornævnte årsager, er det fortsat vores opfattelse, at skat-testyrelsen ikke har overholdt reglerne om partshøring i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens regler, da skattestyrelsen burde have vurderet klagers behov for en længere frist ud fra de ovenfornævnte årsager.
1.2 Nærmere om skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:
Derudover har Skatteankestyrelsens ikke taget stilling til de anførte anbringender vedrørende skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt., at hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Det fremgår direkte af ordlyden af bestemmelsen, at hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, skal skattemyndighederne acceptere en anmodning om en rimelig fristforlængelse.
Det fremgår videre den juridiske vejledning 2021-2, afsnit A.A.8.2.1.1.3 vedrørende fristforlængelse:
”Ved stillingtagen til, om fristforlængelse skal imødekommes, skal der foretages en konkret vurdering af sagens kompleksitet og karakteren af de oplysninger, der kan forventes fremlagt, sammenholdt med begrundelsen for, at oplysningerne ikke kunne fremskaffes før fristens udløb.
[...]
Fristforlængelse af hensyn til borgerens interesser
Det centrale i bestemmelsen er, at fristforlængelse gives med det formål, at borgeren/virksomheden får bedre tid til at varetage sine interesser. Dette fremgår af bemærkningerne til den tidligere gældende og næsten enslydende bestemmelse i skattestyrelsesloven.
Bestemmelsen administreres lempeligt i praksis. Borgeren/virksomheden vil normalt få fristforlængelse, hvis det vurderes at have betydning for muligheden for at fremskaffe nye oplysninger i sagen. (min fremhævning)”
Som det fremgår af den juridiske vejledning, skal der ved stillingtagen til fristforlængelse foretages en konkret vurdering af sagens kompleksitet og karakter.
Derudover fremgår det også, at bestemmelsen administreres lempeligt i praksis og at der under normale omstændigheder vil imødekommes en fristforlængelse, hvis det vurderes at have betydning for muligheden for at fremskaffe nye oplysninger i sagen.
Det er uomtvisteligt, at fristforlængelsen vil have haft betydning for klagers mulighed for at fremskaffe oplysninger, herunder indhente erklæringer fra bogholder og italienske ansatte samt indhente yderligere dokumenter i form af billejekontrakter, flybilletter og kvitteringer fra Italien m.v.
Derfor er det fortsat klagers opfattelse, at skattestyrelsen ved afslag på fristforlængelse ad to omgange har frataget klagers mulighed for at varetage sine interesser i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt.
(...) ”
Retsmøde
Selskabets repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.
Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes og redegjorde for anbringenderne i henhold til tidligere udtalelser.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om selskabet var berettiget til at fratrække købsmoms på samlet 8.918 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2019 på forskellige vare- og ydelseskøb, herunder for restaurantydelser, småanskaffelser, rejseudgifter samt for etablerings- og konsulentydelser.
Endvidere angår sagen, om Skattestyrelsen har tilsidesat sin partshøringsforpligtelse, og om afgørelsen derfor er ugyldig.
Ugyldighed
Selskabets repræsentant har gjort gældende, at afgørelsen er ugyldig som følge af mangelfuld partshøring, idet Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om fristudsættelse med indlevering af materiale samt fremsendelse af bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse.
Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag1] vedrørende forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 fundet, at Skattestyrelsens afgørelse ikke lider af en formalitetsmangel, der kan medføre ugyldighed.
Fradrag for moms
Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at en afgiftspligtig person er en juridisk eller fysisk person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1.
I medfør af momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret få fuld fradragsret for indgående moms, i det omfang købet relaterer sig til virksomhedens momspligtige aktiviteter.
Det følger af momslovens § 37, at der ikke er fradragsret for køb af varer og ydelser, som benyttes til virksomheden uvedkommende formål.
Ifølge momslovens § 42, stk. 1, nr. 1 og 5, kan virksomheder ikke fradrage moms af indkøb m.v., der vedrører kost til virksomhedens indehaver og personale samt underholdning og repræsentation.
Af momslovens § 42, stk. 2, fremgår dog, at virksomheder kan, uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, fradrage 25 pct. af afgift af restaurationsydelser. Det er en forudsætning, at udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.
Efter momslovens § 40, stk. 2, kan afgift vedrørende anskaffelse og drift af telefoner, som anbringes hos medarbejdere med henblik på benyttelse i virksomhedens tjeneste, fradrages med halvdelen, såfremt telefonselskabets regninger er stilet til og betales af virksomheden. Fradraget kan dog ikke overstige afgiften af den af virksomheden faktisk afholdte udgift.
Af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, fremgår, at virksomheder ikke kan fradrage moms på anskaffelse og drift af personkørertøjer, der er indrettet til befordring af ikke mindre end 9 personer.
Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, er personbefordring fritaget for afgift.
Af momsbekendtgørelsen fremgår, at den registrerede virksomhed skal kunne fremlægge dokumentation for den indgående afgift i form af en faktura samt de krav, som stilles til en faktura, jf. § 58 og § 82 i dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 med ændringer.
Ifølge bekendtgørelsens § 58 skal fakturaerne indeholde følgende oplysninger:
| 1) | Udstedelsesdato (fakturadato). |
| 2) | Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. |
| 3) | Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. |
| 4) | Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. |
| 5) | Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. |
| 6) | Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. |
| 7) | Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. |
| 8) | Gældende afgiftssats. |
| 9) | Det afgiftsbeløb, der skal betales. |
Hvis salgsbeløbet er under 3.000 kr., kan der udstedes en forenklet faktura, herunder kassebon, jf. momsbekendtgørelsens § 63.
Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldt.
Restaurantbesøg
Selskabet har fratrukket moms på 166 kr. vedrørende restaurantbesøg.
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmomsen, da udgifterne ikke kan ses at vedrøre selskabets indkøb af varer og ydelser.
Det fremgår ikke af kvitteringerne, hvem der har deltaget og i hvilken anledning.
Landsskatteretten har i afgørelsen i klagesagen vedrørende Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for 2019, jf. sagsnr. [sag1], fundet, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til restaurantbesøg. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige tilknytning.
Under henvisning hertil og da selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at udgifterne til restaurant er af streng erhvervsmæssig karakter, jf. momslovens § 42, stk. 2, godkendes der ikke fradrag for momsen, og Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes vedrørende dette punkt.
Småanskaffelser og rejseudgifter
Selskabet har fratrukket moms på 1.279 kr. vedrørende køb af en soundboks samt moms på 2.537 kr. vedrørende småanskaffelser og rejseudgifter.
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for momsen, da udgifterne ikke kan ses at vedrøre selskabets indkøb af varer og ydelser, og da der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for udgiften.
Landsskatteretten har i afgørelsen vedrørende selskabets skattepligtige indkomst for 2019 fundet, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne, da der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige tilknytning.
Vedrørende rejseudgifter er der ikke anført et momsbeløb på kvitteringerne fra [virksomhed9].
For billejen er alene fremlagt et kontoudskrift og ingen faktura eller oplysninger om den pågældende billeje. Virksomheder kan ikke fradrage moms på anskaffelse og drift af personkørertøjer, der er indrettet til befordring af ikke mindre end 9 personer, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6
Endelig er der ikke fremlagt fakturaer vedrørende varer/ydelserne til ”[...] tlf” og [virksomhed10].
På den baggrund og da der efter momslovens § 37, stk. 1, kun er fradrag for varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets momsbelagte leverancer, godkendes der ikke fradrag for købsmomsen på samlet 3.816 kr. vedrørende køb af soundboks, småanskaffelser og rejseudgifter.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Etablerings- og konsulentomkostninger
Selskabet har fratrukket moms på 4.666 kr. til Danitacom vedrørende konsulentydelser.
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for momsen, da der ikke er fremlagt dokumentation og redegørelse for, at udgifterne vedrører selskabets køb af varer og ydelser.
Det fremgår af sagens oplysninger, at udgifterne vedrører rådgivning og konsultation i forbindelse med oprettelsen af interessentskabet [virksomhed3] I/S.
Da konsulentydelsen vedrører et andet selskabet og således ikke er en ydelse, der udelukkende anvendes til brug for selskabets momsbelagte leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1, godkendes der ikke fradrag for moms på konsulentydelserne.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Ej rette omkostningsbærer
Selskabet har fratrukket moms på i alt 270 kr. for varer og ydelser, der er udstedt til et italiensk selskab ”[virksomhed11]” og bogført på mellemregningskonto ”[virksomhed11]”.
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for momsen, da fakturaerne ikke er udstedt til selskabet.
Landsskatteretten har i afgørelsen vedrørende selskabets skattepligtige indkomst for 2019 fundet, at selskabet ikke er rette omkostningsbærer af udgifterne, der ses at være udstedt til en anden virksomhed. Retten har derfor ikke godkendt fradrag for udgifterne.
Under henvisning hertil og da der på kvitteringerne er anført et andet selskab, finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmomsen, jf. momslovens § 37, stk. 1. Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.