|
|
Kendelse af 26-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 27-10-2023
Journalnr. 22-0003124
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperioden 1. halvår 2018 | |||
Forhøjelse af afgiftstilsvar | 30.524 kr. | 0 kr. | 36.706 kr. |
Afgiftsperioden 2. halvår 2018 | |||
Forhøjelse af afgiftstilsvar | 31.315 kr. | 0 kr. | 38.779 kr. |
Afgiftsperioden 1. halvår 2019 | |||
Forhøjelse af afgiftstilsvar | 36.496 kr. | 0 kr. | 43.106 kr. |
Afgiftsperioden 2. halvår 2019 | |||
Forhøjelse af afgiftstilsvar | 9.045 kr. | 0 kr. | 13.771 kr. |
Faktiske oplysninger
[person1] (herefter indehaveren) var i indkomstårene 2018 og 2019 registreret som fuldt ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nummer [...1], med branchekode ”960210 Frisørsaloner”. Det fremgår af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2018 og 2019, at virksomheden havde en omsætning på henholdsvis 320.138 kr. og 312.616 kr. Virksomheden havde i samme år driftsresultater før renter på henholdsvis 170.557 kr. og 177.552 kr.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at indehaveren foruden at drive [virksomhed1] i indkomstårene 2018 og 2019 modtog henholdsvis 7.740 kr. og 10.527 kr. i sygedagpenge og 20.122 kr. og 40.217 kr. i honorar fra [virksomhed2] ApS. Indehaveren modtog endvidere 10.000 kr. i indkomståret 2019 fra [fond1] fond. Endvidere fremgår, at indehaveren i indkomstårene 2018 og 2019 har fået ligningsmæssige fradrag for samlede udgifter til [fagforening1] for udgifter til fagligt kontingent samt bidrag til A-kasse m.v. med henholdsvis 6.036 kr. og 6.072 kr.
Virksomheden har for afgiftsperioderne 1. halvår 2018, 2. halvår 2018, 1. halvår 2019 samt 2. halvår 2019 indberettet henholdsvis 20.270 kr., 20.150 kr., 22.928 kr. og 30.175 kr. i moms til betaling.
Skattestyrelsen har anmodet om virksomhedens regnskabsmateriale samt bankkontoudtog for regnskabsårene 2018 og 2019.
Indehaveren har oplyst over for Skattestyrelsen, at regnskabsmateriale samt tilhørende bilag for regnskabsårene 2018 og 2019 er blevet stjålet.
Som følge heraf har Skattestyrelsen indkaldt indehaverens bankkontooplysninger fra indehaverens pengeinstitutter, herunder erhvervskonto i [finans1] og privatkonti i henholdsvis [finans2] og [finans3]. Herefter har Skattestyrelsen gennemgået indehaverens bankkonti og indtægtsført de indbetalinger, som Skattestyrelsen har vurderet er skattepligtige indtægter. Størstedelen af disse indbetalinger har posteringsteksten ”MobilePay: [...]” eller ”Advis ...”, derudover fremgår en række navne, debetkort, kontante indsætninger samt indbetalinger fra iZettle. Indehaveren har over for Skattestyrelsen oplyst, at iZettle er virksomhedens kassesystem. Skattestyresen har oplyst, at de ikke i deres opgørelse har medtaget interne overførsler, transaktioner med henvisning til familiemedlemmer, transaktioner med henvisning til gevinster fra spil, sygedagpenge, børnetilskud, børnefamilieydelse samt indbetalinger vedrørende [virksomhed2] og [fond1] fond.
Skattestyrelsen har ligeledes gennemgået indehaverens bankkonti for posteringer, som Skattestyrelsen har anset for at være erhvervsmæssige. Disse udgifter vedrører betalinger til [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [by1], [virksomhed11] samt [virksomhed12] og [virksomhed13]. Som følge heraf har Skattestyrelsen indrømmet fradrag for købsmoms for afgiftsperioderne 1. halvår 2018, 2. halvår 2018, 1. halvår 2019 samt 2. halvår 2019 med henholdsvis 6.182 kr., 7.464 kr., 6.611 kr., og 4.726 kr.
Skattestyrelsen har ligeledes modtaget kopi af indehaverens forældres opgørelser over lån og gaver givet til indehaveren i indkomstårene 2018 og 2019. Indehaveren har desuden oplyst over for Skattestyrelsen, at hun har modtaget gaver fra sine forældre i indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 63.400 kr. og 58.900 kr. Derudover har indehaveren oplyst over for Skattestyrelsen, at hun har modtaget lån fra indehaverens forældre i indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 126.500 kr. og 69.900 kr.
Skattestyrelsen har den 16. juli 2021 udsendt forslag til afgørelse.
Indehaveren har sammen med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse blandt andet indsendt et notat, hvori indehaveren har oplyst, at indsætninger med samlet 281.758,15 kr. i indkomståret 2018 stammer fra henholdsvis lån og gaver fra indehaverens forældre, og at indsætninger med samlet 293.240,09 kr. i indkomståret 2019 stammer fra henholdsvis gaver og lån fra forældre, lån fra tredjemand, indbetalinger fra familie samt salg af møbler i privat regi.
Indehaveren har ligeledes indsendt dokumentation for, at to indbetalinger vedrører gevinster fra [virksomhed14].
Som følge af indehaverens bemærkninger har Skattestyrelsen nedsat den foreslåede forhøjelse af resultat af virksomhed i indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 46.500 kr. og 123.660 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgør henholdsvis 9.300 kr. og 24.732 kr., idet det er anset for dokumenteret, at disse indsætninger ikke udgør omsætning i indehaverens virksomhed.
Følgende af det indsendte har ikke medført en nedsættelse af resultat af virksomhed under Skattestyrelsens behandling af sagen:
| • | Skærmprint fra indehaverens netbank, hvoraf fremgår, at der den 2. december 2019 er betalt 521 kr. til ”[fagforening1]” fra konto [...83] i [finans2] via betalingsservice. |
| • | Udprint af et Excel-dokument med overskriften ”LÅN [person1] og gaver 2018-2019”. Heraf fremgår, at indehaveren i indkomståret 2018 har modtaget gaver med samlet 63.400 kr. samt optaget lån med 126.500 kr. Det fremgår endvidere, at indehaveren i indkomståret 2019 har modtaget gaver med samlet 58.900 kr. samt optaget lån med 69.900 kr. Udprintet er underskrevet med ”[person2]”. |
| • | Gældsbrev med indehaveren som låntager og [person2] som långiver. Beløbet er angivet til 126.500 kr. med løbende udbetaling i 2018. Det fremgår, at lånet er rente- og afdragsfrit. Dokumentet er underskrevet af begge parter og dateret den 15. januar 2019. |
| • | Gældsbrev med indehaveren som låntager og [person2] som långiver. Beløbet er angivet til 69.900 kr. med løbende udbetaling i 2019. Det fremgår, at lånet er rente- og afdragsfrit. Dokumentet er underskrevet af begge parter og dateret den 25. januar 2020. |
I forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen har indehaveren indsendt følgende materiale:
| • | Kvittering for anmeldelse til politiet. Heraf fremgår, at indehaveren den 6. februar 2020 har anmeldt et indbrud på sin adresse, [adresse1], [...], [by2]. |
| • | Årsregnskaber for virksomheden [virksomhed1] for regnskabsårene 2010-2019. |
| • | Skærmprint af aftaledetaljer vedrørende betalinger til ”[fagforening1]” via Betalingsservice. Heraf fremgår, at der hver måned i 2018 og 2019 er indbetalt henholdsvis 518 kr. og 521 kr. |
| • | Boopgørelse efter indehaverens fars forældre, hvoraf fremgår, at indehaverens far har arvet 324.784,09 kr. efter sine forældre. |
| • | Billeder af en notesbog, med håndskrevne noter, hvoraf følgende fremgår: |
[person1] gaver 2018 | |
Januar | 9.900 |
Juni | 14.000 |
August | 21.500 |
December | 18.000 |
[person1] gaver 2019 | |
Januar | 13.600 |
Februar | 23.200 |
Marts | 22.100 |
[person1] Skylder | |
Februar 2018 | 17.100 |
Marts 2018 | 10.300 |
April 2018 | 13.500 |
Maj 2018 | 10.200 |
Juni 2018 | 17.800 |
September 2018 | 13.400 |
Oktober 2018 | 25.600 |
November 2018 | 18.600 |
[person1] Skylder | |
April 2019 | 15.500 |
Maj 2019 | 17.300 |
Oktober 2019 | 37.100 |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar i afgiftsperioderne 1. halvår 2018, 2. halvår 2018, 1. halvår 2019 og 2. halvår 2019 med henholdsvis 30.524 kr., 31.315 kr., 36.496 kr. og 9.045 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”...
2. Opgørelse af virksomhedens moms
...
2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Da vi ikke har modtaget virksomhedens regnskabsmateriale, og ikke kan opgøre virksomhedens moms på dette grundlag, er det vores opfattelse, at vi kan opgøre virksomhedens moms skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Drift af en frisørsalon anser vi for at være en momspligtig aktivitet, hvorfor der skal afregnes salgsmoms af indtægterne efter momslovens § 4, stk. 1.
Ved opgørelse af virksomhedens salgsmoms har vi med udgangspunkt i dine bankkontoudtog fra [finans1](reg.nr. [...] konto nr. [...57]), [finans2](reg.nr. [...] konto nr. [...19]) og [finans3] (reg.nr. [...] konto nr. [...26]) indtægtsført indbetalingerne på bankkontiene, som vi vurderer, at du skal indberette og betale moms af efter momslovens § 4, stk. 1.
Se punkt 1 i vedlagte bilag 1 og 2 for de indbetalinger, som vi har indtægtsført, og som vi vurderer, at der skal indberettes og betales salgsmoms af i 2018 og 2019.
Se tilsvarende ovenstående punkt 1.4. og vedlagte bilag 4 for de indbetalinger, som vi anser for ikke at vedrøre virksomhedens omsætning, og som der følgelig ikke skal betales salgsmoms af.
Vi har opgjort virksomhedens salgsmoms svarende til 20 % af de indtægtsførte beløb efter momslovens § 27, stk. 1, hvorfor salgsmomsen skal indberettes til nedenstående beløb (afrundet beløb):
2018 | Omsætning inkl. moms | Moms |
1. halvår | 284.884 kr. | 56.977 kr. |
2. halvår | 294.646 kr. | 58.929 kr. |
2019 | Omsætning inkl. moms | Moms |
1. halvår | 330.171 kr. | 66.034 kr. |
2. halvår | 219.735 kr. | 43.947 kr. |
Såfremt du er af den opfattelse, at nogle af indbetalingerne fra dine kontoudtog ikke er momspligtige, følger det af SKM2020.38.BR, at du har bevisbyrden herfor.
I salgsmomsen kan modregnes købsmoms, såfremt der har været indkøb, som er anvendt til virksomhedens momspligtige leverancer. Se momslovens § 37, stk. 1.
Vi har opgjort dine udgifter på baggrund af ovennævnte bankkontoudtog fra [finans1], [finans2] og [finans3], som vi vurderer at være erhvervsmæssige, og er anvendt til virksomhedens moms-pligtige leverancer.
Med udgangspunkt i ovenstående opgjorte udgifter i punkt 1.4., som vi anser for at være erhvervsmæssige, godkender vi fradrag for købsmoms af udgifter til [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [by1] og [virksomhed11] samt [virksomhed12] og [virksomhed13].
Se nærmere punkt 2 i vedlagte bilag 1 og 2 for opgørelse af de udgifter, som vi anser for at være momsbelagte for henholdsvis 2018 og 2019.
Vi har beregnet købsmomsen af udgifterne svarende til 20 % efter momslovens § 27, stk. 1 (afrundet beløb):
2018 | Købsmoms |
1. halvår | 6.182 kr. |
2. halvår | 7.464 kr. |
2019 | Købsmoms |
1. halvår | 6.611 kr. |
2. halvår | 4.726 kr. |
Såfremt der har været flere fradragsberettigede erhvervsmæssige udgifter forbundet med indtægten, bedes du efter momsbekendtgørelsens § 82, sende dokumentation herfor.
På baggrund af ovenstående beregnede salgs-og købsmoms vurderer vi, at der skal indberettes følgende moms for 2018 og 2019:
2018: | |||
Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Moms til betaling |
1. halvår | 56.976 kr. | 6.182 kr. | 50.794 kr. |
2. halvår | 58.929 kr. | 7.464 kr. | 51.465 kr. |
2019: | |||
Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Moms til betaling |
1. halvår | 66.034 kr. | 6.610 kr. | 59.424 kr. |
2. halvår | 43.946 kr. | 4.726 kr. | 39.220 kr. |
Da du i forvejen har indberettet moms for 2018 og 2019, har vi opgjort differencen mellem det, du i forvejen har indberettet, og det som vi vurderer, at du skal indberette. Differencen er den moms, som du skal betale.
2018: | |||
Periode | Opgjort moms til betaling | Indberettet moms til betaling | Difference og til betaling |
1. halvår | 50.794 kr. | 20.270 kr. | 30.524 kr. |
2. halvår | 51.465 kr. | 20.150 kr. | 31.315 kr. |
Samlet | 102.259 kr. | 40.420 kr. | 61.839 kr. |
2019: | |||
Periode | Opgjort moms til betaling | Indberettet moms til betaling | Difference og til betaling |
1. halvår | 59.424 kr. | 22.928 kr. | 36.496 kr. |
2. halvår | 39.220 kr. | 30.175 kr. | 9.045 kr. |
Samlet | 98.644 kr. | 53.103 kr. | 45.541 kr. |
På baggrund af ovenstående foreslår vi, efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, at du for 2018 skal betale 61.839 kr. mere i moms, mens du for 2019 skal betale 45.541 kr. mere i moms.
...”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:
”...
Fremlæggelse af regnskaber
Der er med klagen til Skatteankestyrelsen vedlagt en politianmeldelse som dokumentation for, at der er sket indbrud på virksomhedens adresse. Det oplyses i klagen, at kassen med regnskabsmaterialet blev stjålet i forbindelse med indbruddet.
I klagen er ligeledes vedlagt regnskaber for årene 2010-2019.
Vi har i forbindelse med sagen ikke tidligere haft mulighed for at efterprøve regnskabet for 2018 og 2019, hvorfor opgørelsen af virksomhedens resultat og moms blev foretaget skønsmæssigt på baggrund af modtaget bankkontoudtog.
Ved gennemgang af vedlagte regnskab for 2018 og 2019 kan det konstateres, at virksomhedens overskud for begge år kan afstemmes til tidligere årsopgørelser.
Det bemærkes, at der til regnskabet ikke er vedlagt en løbende bogføring, der danner grundlag for opgørelse af virksomhedens resultat for 2018 og 2019. Der henvises i denne forbindelse til bogføringslovens § 7, stk. 1 og 2, vedrørende krav om udarbejdelse af løbende bogføring.
Da der til regnskabet ikke er vedlagt en underliggende bogføring, er det vores opfattelse, at opgørelse af virksomhedens resultat fortsat kan foretages skønsmæssigt.
Det er ligeledes vores opfattelse, at opgørelsen af momstilsvaret fortsat kan foretages skønsmæssigt, da der i klagen ikke er vedlagt bogførings- og bilagsmateriale, der kan danne grundlag for opgørelse af momsen.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at omsætningen i regnskabet for 2018 og 2019 er henholdsvis 143.486 kr. og 127.308 kr. mindre end i vores skønsmæssige opgørelse. Dette underbygger, at regnskaberne ikke kan lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og moms.
Overdragelse af gaver samt optagelse af lån
Det er i klagen fremført, at klagerens far økonomisk har været i stand til at give gaver for 63.400 kr. i 2018 og 58.900 kr. i 2019 til klager, hvilket begrundes ved, at faren havde arvet et større beløb fra sine forældre for omkring 20 år siden. Det er ligeledes fremført, at lånene i 2018 og 2019 løbende blev indsat kontant af klagerens far, der havde arvet beløbet fra sine forældre.
Det bemærkes, at der ikke er vedlagt yderligere dokumentation for, at klagerens far har arvet et større beløb fra sine forældre for omkring 20 år siden. Vi kan således ikke udtale os om arvebeløbets størrelse.
Da det er omkring 20 år siden, at det udloddede arvebeløb tilfaldt klagers far, er det dog vores opfattelse, at arvebeløbet helt eller delvist kan være anvendt til andre formål, når der henses til tidsperioden.
Det er derfor vores opfattelse, at ovenstående ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at kontanterne vedrører pengegaver fra klagerens far, herunder at klagerens far i 2018 og 2019 havde økonomisk mulighed for at give kontante pengegaver i ovenstående størrelsesorden.
Det er fortsat vores opfattelse, at gældsbrevene skal kunne bekræftes af objektive forhold, herunder dokumentation for pengestrømmen i form af bankoverførsler eller andet.
Vi deler ikke opfattelsen om, at det skal anses som objektive forhold, at lånene er indsat drypvist på klagerens konto i [finans2], som primært anvendes til køb i [virksomhed15] butikker, og når klageren har haft personlige udfordringer med ludomani. Vi skal hertil bemærke, at det er overvejende sandsynligt, når der henses til virksomhedens branche, at der er løbende kontant omsætning i virksomheden, hvorfor de drypvise indbetalinger kan hidrøre herfra.
Yderligere deler vi ikke opfattelsen om, at det er et objektivt forhold, at klagerens far udarbejder en notesbog, hvori de enkelte overførsler noteres og sammentælles.
På baggrund af ovenstående er vi derfor af den opfattelse, at gældsbrevene fortsat ikke er bekræftet af objektive forhold, og at pengestrømmen derfor ikke kan følges.
Vi skal i øvrigt fastholde, at rigtigheden af modtaget gældsbreve som dokumentation for lånene må betvivles, og at dette yderligere bestyrkes ved den fremførte oplysning i klagen om, at gældsbrevene først er udarbejdet efter anmodning om fremsendelse af disse. I denne forbindelse henvises til SKM2003.219.ØLR, hvor en efterfølgende oprettelse af gældsbreve medvirkede til, at gældsbrevenes bevisværdi blev afsvækket i en sådan grad, at Landsretten ikke tillagde gældsbrevene vægt.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med sagen fremkom to forskellige opgørelser over, hvor meget klager fik udbetalt af sine forældre. I henhold til farens notesbog udgør udbetalingerne 189.900 kr. i 2018 og 128.800 kr. i 2019, mens klager den 10. august 2021 i forbindelse med høringen havde bemærket, at indbetalingerne fra forældrene udgør 196.000 kr. i 2018 og 105.900 kr. i 2019.
Det bemærkes i øvrigt, at det fremførte i klagen om, at det udloddede arvebeløb for 20 år siden er anvendt til kontante pengegaver og lån, ikke hænger sammen med klagers oplysning af den 23. juni 2021. På daværende tidspunkt blev det oplyst, at pengene fra klagers forældre altid har foregået i kontanter, og at pengene som klager har modtaget, er fra forældrenes opsparede penge gennem deres 50-årige arbejdsliv.
Ligeledes skal vi gøre opmærksom på, at der ikke er foretaget en efterprøvelse af klagerens skattepligtige indkomst for årene 2010-2017. Vi mener derfor ikke, at de indsendte regnskaber for 2010 til 2017 kan tillægges afgørende betydning i forhold til vurdering af størrelsen af indkomsten for 2018 og 2019.
...”
Skattestyrelsen har den 22. juni 2023 indsendt følgende bemærkninger til sagen:
”...
Det fremgår af supplerende udtalelse fra klagerens repræsentant, at klagerens far har arvet af sine forældre efter hans mors død i 2001. Der er fremlagt et boregnskab, hvor de udloddede aktiver til klagerens far er opgjort til:
Udtaget indbo og smykker | 39.191,00 kr. |
A conto arv – bilag 40 | 200.000 kr. |
1/2 præmieobligationer | 13.700 kr. |
Kontant | 71.893,09 kr. |
324.784,09 kr. |
Derudover er det oplyst, at klagerens far har arvet 100.000 kr. af sin tante og 200.000 kr. af sin onkel, men at det ikke er lykkedes at fremskaffe boregnskaber herfor.
Det bemærkes af repræsentantens klageskrift af den 10. januar 2022, at klagerens far økonomisk har været i stand til at give gaver for 63.400 kr. i 2018 og 58.900 kr. i 2019 til klager, da han har arvet et større beløb fra sine forældre for omkring 20 år siden. Derudover er udbetaling af lånene på henholdsvis 126.500 kr. i 2018 og 69.900 kr. i 2019 sket ved, at klagerens far over flere gange har indsat beløbene kontant på klagers konto i [finans2]. Beløbene havde klagers far arvet fra sine forældre.
Vi opfatter klageskriftet af den 10. januar 2022 således, at det arvede beløb er anvendt til både pengegaver og lån. Dette vil sige, at der samlet er ydet pengegaver og lån for 189.900 kr. (63.400 kr. + 126.500 kr.) i 2018 og for 128.800 kr. (58.900 kr. + 69.900 kr.) i 2019. I alt udgør dette 318.700 kr. (189.900 kr. + 128.800 kr.)
Det er vores opfattelse, at de udloddede aktiver i boregnskabet til klagerens far ikke omfatter kontante beløb. Der er henset til, at klagerens far har arvet indbo og smykker samt præmieobligationer. Yderligere bemærkes det, at det kontante beløb på 71.893,09 kr. er midler fra indestående på bokontoen.
Vi finder det ikke sandsynligt, at udbetalingen på 71.893,09 kr. fra bokontoen er sket i kontante beløb. Derudover bemærkes det, at beløbet på 71.893,09 kr. ikke er tilstrækkeligt til at yde omfanget af gave- og lånebeløbene i 2018 og 2019.
Da det ikke er dokumenteret, hvad den udloddede aconto arv på 200.000,00 kr. ved bilag 40 vedrører, kan vi ikke udtale os yderligere herom.
Vi skal i øvrigt fastholde vores opfattelse om, at arvebeløbet helt eller delvist kan være anvendt til andre formål, når der henses til tidsperioden fra arveudlodningen, som er oplyst til at være sket i 2001, til de omhandlede indkomstår 2018 og 2019.
Da der ikke er fremlagt dokumentation for, at klagerens far har arvet 100.000 kr. af sin tante og 200.000 kr. af sin onkel, kan vi ikke udtale os yderligere herom.
På grundlag af ovenstående finder vi det ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at klagerens far har anvendt det udloddede arvebeløb til udbetaling af lån og pengegaver.
Vi finder på denne baggrund, at pengestrømmen ikke er underbygget af objektive beviselementer, og vi fastholder derfor, at de indsatte kontanter skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst og moms.
...”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens momstilsvar nedsættes til 0 kr., hvorefter virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. halvår 2018, 2. halvår 2018, 1. halvår 2019 samt 2. halvår 2019 udgør henholdsvis 20.270 kr., 20.150 kr., 22.928 kr. og 30.175 kr.
Virksomhedens repræsentant (herefter repræsentanten) har anført følgende:
”...
4. Moms:
Idet Skattestyrelsen har medtaget lånene og gaverne i min klients skattepligtige indkomst, har Skattestyrelsen tillige fejlagtigt indtægtsført indbetalingerne som momspligtige. Dette medfører, at min klients salgs-moms er opgjort væsentligt for højt.
Idet det fastholdes, at gaverne og lånene skal anses som netop gaver og lån, er det således min opfattelse, at også min klients skyldige moms er opgjort forkert.
Det gøres på baggrund heraf gældende, at min klients momsregnskab skal opgøres i overensstemmelse med det af min klient tidligere anførte, og som dette i øvrigt fremgår af regnskaberne for 2018 og 2019.
...”
I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen er repræsentanten fremkommet med følgende supplerende indlæg af 7. februar 2022:
”... I Skattestyrelsen udtalelse gør Skattestyrelsen gældende, at den tidligere trufne afgørelse er rigtig og således skal stadfæstes af Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen anfører bl.a., at ”... der ikke er vedlagt yderligere dokumentation for, at klagernes far har arvet et større beløb fra sine forældre for omkring 20 år siden”.
På baggrund heraf har klagers far forsøgt at fremskaffe de gamle boregnskaber, hvilket er lykkes.
Jeg fremsender således dokumentation for, at klagers far ([person2]) har arvet kr. 324.784,09 af sine forældre (efter hans mors død i 2001).
Derudover har han arvet 100.000 af sin tante og kr. 200.000 af sin onkel. Det er ikke lykkes at fremskaffe boregnskaber herfor.
Det fastholdes på den baggrund, at Klager har sandsynliggjort, at hendes far de facto har været i stand til at yde lånene til Klager, og at det netop er dette, der er sket. Derfor skal lånene ikke medtages i Klagers skattepligtige indkomst.”
Repræsentanten er den 1. september 2023 kommet med følgende bemærkninger af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 18. august 2023:
”...
I forslaget til afgørelse tages der ikke højde for det af mig tidligere anførte, omkring opgørelsen af min klients skattepligtige indkomst, idet det eksempelvis – og af størst økonomisk betydning for sagen – lægges til grund, at de af min klients far ydede lån skal medtages som en skattepligtig indkomst. Min klient kan fortsat ikke tiltræde det anførte, og jeg skal derfor anmode om, at Landsskatteretten træffer afgørelse i sagen. Mine tidligere fremsatte anbringender fastholdes i denne henseende. Jeg har tidligere meddelt, at min klients far løbende har holdt regnskab over de ydede lån og gaver i en notesbog, men denne er ikke tidligere fremlagt. Derfor vedlægges kopi af notesbogen nærværende skrivelse.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte virksomhedens momstilsvar ud fra indsætninger og hævninger på indehaverens bankkonti.
Retsgrundlaget
Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1.
Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4.
I medfør af momslovens § 37, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret få fuld fradragsret for indgående moms, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momsbelagte aktiviteter.
Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.
Det følger af momslovens § 55, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af. 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15 juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1253 af. 1. november 2013).
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.
Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer. Dette følger af momsbekendtgørelsen § 82. Kravene til en faktura fremgår af bekendtgørelsens § 58.
Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:
”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”.
Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.
På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.
Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:
”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt. ...”
Landsskatterettens bemærkninger
Landsskatteretten har i afgørelse med sagsnr. 22-0004361 fundet, at virksomheden har oppebåret omsætning, der ikke har været henført til beskatning i indkomstårene 2018 og 2019 og på baggrund heraf forhøjet virksomhedens skattepligtige resultat med henholdsvis 238.479 kr. og 217.024 kr.
Virksomheden har indsendt årsrapporter for 2018 og 2019. Der er ikke indsendt yderligere bilagsmateriale, herunder eksempelvis underliggende bilag. På baggrund heraf har Skattestyrelsen været berettiget til at fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt.
Henset til at indehaveren ikke har dokumenteret, at den yderligere indkomst i perioderne 1. halvår 2018, 2. halvår 2018, 1. halvår 2019 og 2. halvår 2019 ikke hidrører fra betaling af ydelser, anser retten forhøjelsen af virksomhedens resultat for momspligtig omsætning.
Salgsmoms
Retten finder, at der skal betales salgsmoms af virksomhedens yderligere omsætning, svarende til 20 % heraf. Efter Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens resultat udgør virksomhedens omsætning inkl. moms i afgiftsperioderne 1. halvår 2018, 2. halvår 2018, 1. halvår 2019 samt 2. halvår 2019 henholdsvis 284.884 kr., 294.646 kr., 330.171 kr., og 219.735 kr., således at salgsmomsen for afgiftsperioderne 1. halvår 2018, 2. halvår 2018, 1. halvår 2019 samt 2. halvår 2019 kan opgøres til henholdsvis 56.977 kr., 58.929 kr., 66.034 kr. og 43.947 kr.
Som konsekvens heraf stadfæster retten Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens salgsmoms i de påklagede afgiftsperioder.
Købsmoms
Skattestyrelsen har givet virksomheden et skønsmæssig fastsat fradrag for købsmoms, idet købsmomsen er fastsat til 20 % af de af Skattestyrelsen opgjorte driftsudgifter på indehaverens bankkonto.
Samme forhold som i SKM2021.456.LSR gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden, eksempelvis i form af underliggende faktura eller afregningsbilag.
På den baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for fradrag for købsmoms ikke er opfyldt, jf. momslovens § 37.
Det er således med urette, at Skattestyrelsen har givet virksomheden et skønsmæssig fastsat momsfradrag på 20 % af de opgjorte udgifter på indehaverens erhvervskonto. Landsskatteretten nedsætter på den baggrund det skønsmæssige fradrag til 0 kr.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.