Kendelse af 06-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 01-02-2024

Journalnr. 22-0000693

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 127.192 kr. for perioden fra den 1. januar 2018 til 31. december 2020, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til 10 underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomhedsindehaveren (i det følgende benævnt indehaveren) har drevet virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] (herefter virksomheden) siden den 1. april 2011. Virksomheden har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) været registreret med branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”.

Virksomheden blev registreret for moms den 1. april 2011 og som arbejdsgiver den 1. november 2015.

Virksomheden har angivet moms således:

	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
2018	231.015 kr.	146.410 kr.	84.605 kr.
2019	231.001 kr.	107.218 kr.	123.783 kr.
2020	143.170 kr.	45.732 kr.	97.438 kr.

Skattestyrelsen har den 20. maj 2021 på baggrund af kontroloplysninger om virksomhedens underleverandører indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale.

Skattestyrelsen har efterfølgende modtaget virksomhedens regnskabsmateriale, herunder bl.a. fakturaer fra virksomhedens underleverandører samt kontoudtog over virksomhedens bankkonto i [finans1]. Skattestyrelsen har modtaget materialet fra virksomheden den 17. august 2021. Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse til virksomheden den 29. september 2021.

Virksomheden har bogført sine udgifter til underleverandører på konto ”1701 – Service Ydelser Udfra” med 537.618 kr. ekskl. moms for afgiftsperioderne i 2018, 414.890 kr. ekskl. moms for afgiftsperioderne i 2019 og 164.440 kr. ekskl. moms for afgiftsperioderne i 2020. Købsmomsen udgør i alt 299.360 kr.

Skattestyrelsen har foretaget en kontrol af virksomhedens samhandel med underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] IVS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed10] og [virksomhed11] ApS. I forbindelse med kontrollen har Skattestyrelsen gennemgået virksomhedens bogføring og har lagt den til grund ved kontrollen.

Skattestyrelsen har for den påklagede periode forhøjet virksomhedens momstilsvar med 127.192 kr.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for følgende 15 fakturaer:

Fakturadato	Faktura nr.	Underleverandør	Beskrivelse	Beløb kr. ekskl. Moms	Moms kr.	Beløb kr. inkl. moms
29.01.2018	440	[virksomhed2] ApS	aviskorsel januar 2018 efter aftal	37.322,50	9.330,63	46.653,13
01.04.2018	100901 *	[virksomhed3] IVS	[virksomhed12] kørsel i Marts måned	31.980,00	7.995,00*	39.975,00
03.04.2018	1107	[virksomhed4] ApS	Aviskørsel (periode februar)**	22.875,00	5.718,75	28.593,75
1. halvår 2018				92.177,50	23.044,38	115.221,88
03.09.2018	32	[virksomhed5] ApS	kørsel aug	42.400,00	10.600,00	53.000,00
23.11.2018	249	[virksomhed6] ApS	mandskabsudlejning iht aftale	44.800,00	11.200,00	56.000,00
2. halvår 2018				87.200,00	21.800,00	109.000,00
I alt 2018				179.377,50	44.844,38	224.221,88
14.06.2019	140	[virksomhed7] ApS	Kørsel (Periode: 01.05.19 – 28.05.19)**	42.075,00	10.518,75	52.593,75
30.06.2019	188	[virksomhed7] ApS	Kørsel (Periode: 01.06.19 – 28.06.19)**	43.175,00	10.793,75	53.968,75
1. halvår 2019				85.250,00	21.312,50	106.562,50
30.10.2019	256	[virksomhed8] ApS	Kørsel i september	24.800,00	6.200,00	31.000,00
26.11.2019	338	[virksomhed7] ApS	Kørsel (Periode: 01.10.19 – 28.10.19)**	33.300,00	8.325,00	41.625,00
09.12.2021	365	[virksomhed7] ApS	Kørsel (Periode: 01.11.19 – 28.11.19)**	37.800,00	9.450,00	47.250,00
31.12.2019	287	[virksomhed9] ApS	Kørsel i December (Periode: 01.12.19 – 28.12.19)**	44.600,00	11.150,00	55.750,00
2. halvår 2019				140.500,00	35.125,00	175.625,00
I alt 2019				225.750,00	56.437,50	283.187,50
13.04.2020	014	[virksomhed10]	Kørsel i marts måned 182 timer * 200 i timen	36.400,00	9.100,00	45.500,00
24.05.2020	166	[virksomhed10]	Kørsel april, 168 timer af 180 kr.	29.700,00	7.425,00	37.125,00
29.06.2020	233	[virksomhed10]	Kørsel i Maj måned 93 timer x 180 kr.pr time	16.740,00	4.185,00	20.925,00
1. halvår 2020				82.840,00	20.710,00	103.550,00
17.09.2020	137	[virksomhed11] ApS	Mandskabs udlejning Fast pris aftale	20.800,00	5.200,00	26.000,00
2. halvår 2020				20.800,00	5.200,00	26.000,00
I alt 2020				103.640,00	25.910,00	129.500,00
			I alt	508.767,50	127.191,88	635.959,40

* Momsbeløbet er beregnet af Skatteankestyrelsen, da udelukkende ”25 %” er anført på fakturaen.

** Det i parentes angivne fremgår under datoen på fakturaen.

Fakturaerne er ifølge kontoudtog fra [finans1] betalt ved bankoverførsel.

Virksomheden har til hver faktura fremlagt et underbilag i form af en timeseddel. Underbilagene er alle lavet ud fra samme skabelon uanset hvilken underleverandør, der har udført arbejdet. Af underbilagene fremgår dato og tidspunkt for, hvornår arbejdet er udført. Det er ikke anført, hvor eller af hvem arbejdet er udført, og der er heller ikke anført en reference til et fakturanummer.

Alle de fakturerede beløb er runde tal, mens timetallene på underbilagene er angivet med decimaler. Det ses f.eks. på fakturaen fra [virksomhed9] ApS, hvor der er angivet 159,25 timer til en enhedspris på 280 kr. i timen, svarende til 44.590 kr., mens fakturaen er angivet med 44.600 kr.

Foruden fakturaerne har virksomheden fremlagt samarbejdsaftaler indgået med alle underleverandørerne. Aftalerne er enslydende og ens af udseende, og de indeholder ikke konkrete oplysninger omkring opgaverne eller omfanget af opgaverne. Betalingsoplysningerne er anført som ”betlingsbetingelse: efter aftale netto kontant”. På fakturaerne er angivet 8 eller 14 dages kredittid og betaling via bankoverførsel. Samarbejdsaftalerne er alle gældende fra den 1. i en måned og er alle underskrevet den 1. i den måned, hvorfra de er gældende. Ifølge timesedlerne er arbejdet tillige altid, bortset fra et enkelt tilfælde, påbegyndt om natten den 1. i den måned, hvor samarbejdsaftalen er underskrevet og gældende fra. [virksomhed2] ApS’ underleverandøraftale er eksempelvis gældende fra den 1. januar 2018 og underskrevet den 1. januar 2018. Ifølge timesedlerne går arbejdet i gang kl. 02.00 den 1. januar 2018.

Virksomhedens repræsentant har fremlagt en del af virksomhedens salgsfakturaer i forbindelse med klagesagens behandling. Virksomheden har udstedt fakturaerne, som angår rengøring eller aviskørsel i 2018, 2019 og 2020, til diverse kunder. På fakturaerne over rengøring fremgår, hvilke uger rengøringen vedrører. På fakturaerne over aviskørsel beskrives antal hverdage, antal søndage, beredskab og ekstra kørsel. Repræsentanten har også fremlagt et eksempel på en omdelingsrute fra den 13. juni 2022.

Virksomhedens repræsentant har fremlagt en e-mail af 8. november 2021 fra den administrerende direktør hos virksomhedens kunde [virksomhed13]. E-mailen er modtaget efter samarbejdets ophør, men den bekræfter et samarbejde i perioden 2017-2019. Direktøren oplyser, at mailen fremsendes på opfordring og uddyber, at [virksomhed13] udførte egenkontrol med deres samarbejdspartnere uden at konstatere mangler eller andre former for misligholdelse.

Repræsentanten har endvidere fremlagt mails mellem virksomheden og 6 af underleverandørerne, hvori underleverandøren har fremsendt en faktura til betaling.

Følgende oplysninger forligger vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 18. september 2012 og opløst efter konkurs den 24. august 2022. [virksomhed2] var registreret med branchekode 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”. Formålet var ”at drive handel”.

[virksomhed2] har været momsregistreret, men har ikke angivet moms for afgiftsperioderne i 2018 og har ikke været registreret som arbejdsgiver.

Virksomhedens repræsentant har fremlagt en faktura med underbilag som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2]. Fakturaen vedrører aviskørsel for januar 2018 efter aftale og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført et samlet beløb. På det fremlagte underbilag er timerne opgjort til 133,30 timer.

Skattestyrelsen har gennemført en kontrol af [virksomhed2], men [virksomhed2] har ikke reageret på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har konstateret, at 94,2 % af de samlede indsætninger på [virksomhed2]’s bankkonto er videreført til konti i udlandet.

[virksomhed3] IVS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet 15. marts 2018 og opløst efter konkurs den 11. november 2020. [virksomhed3] var registreret med branchekode 631200 ”Webportaler” og med bibranchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”, 464420 ”Engroshandel med rengøringsmidler” og 464990 ”Engroshandel med andre husholdningsartikler”. Formålet var ”at sælge rengøringsprodukter og ydelser via webportal samt levere disse miljøvenlige produkter til nye kunder med egen biler”.

Virksomhedens repræsentant har fremlagt en faktura med underbilag som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3]. Fakturaen vedrører aviskørsel for marts måned. På fakturaen er der angivet 246 timer, mens der på det fremlagte underbilag fremgår 114,17 timer i marts 2018. Enhedsprisen står til 280 kr. med et totalbeløb på 31.980 kr. Det fremgår ikke, hvem der har udført arbejdet

[virksomhed3] har været registreret som arbejdsgiver, men har ifølge CVR ikke haft ansatte i marts 2018.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3]’s midler er overført til en ukendt kreds af modtagere i Danmark og i udlandet.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed3] ikke har afholdt udgifter til køretøjer. Skattestyrelsen har anset, at [virksomhed3] ikke har haft de økonomiske eller menneskelige ressourcer til at udføre det fakturerede arbejde.

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 17. september 2010 og opløst efter konkurs den 3. november 2020. [virksomhed4] var registreret med branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og med bibranchekode 620200 ”Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi” og 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. Formålet var ”at tilbyde service-, bygge- og IT-ydelser samt drive international handel og hermed forbundet virksomhed”.

Virksomhedens repræsentant har fremlagt en faktura som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4]. Fakturaen vedrører aviskørsel og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. På det fremlagte underbilag er timerne opgjort til 81,70 timer.

[virksomhed4] var momsregistreret, men var ikke registreret som arbejdsgiver. Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsen i forbindelse med en kontrol af [virksomhed4] har konstateret, at [virksomhed4] har udsendt et større antal fakturaer med påført salgsmoms uden at oplyse momsen til Skattestyrelsen. Samtidig har Skattestyrelsen konstateret, at størstedelen af de indbetalte beløb efterfølgende blev overført til udlandet, ligesom fakturaerne i en periode blev afregnet til en bankkonto uden tilknytning til [virksomhed4].

[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 17. marts 2016 og opløst efter konkurs den 10. marts 2021. [virksomhed5] var registreret med branchekode 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Formålet var ”at drive entreprenørvirksomhed, rådgivning indenfor byggebranchen og dermed forbundet virksomhed”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] var momsregistreret, men at [virksomhed5] ikke har angivet moms. [virksomhed5] var ikke registreret som arbejdsgiver og har ifølge hævninger på [virksomhed5]’s bankkonto ikke købt sig til arbejdskraft.

Virksomhedens repræsentant har fremlagt en faktura som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5]. Fakturaen vedrører kørsel og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. På det fremlagte underbilag er timerne opgjort til 151,42 timer. Såvel fakturadato, leveringsdato og betalingsdato er den 3. september 2018, og af beskrivelsen fremgår ”kørsel aug”. Virksomheden har betalt fakturaen den 4. september 2018.

Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsen har vurderet, at [virksomhed5] ikke har været i stand til at levere den pågældende ydelse, og at den bankkonto, som [virksomhed5] har benyttet til afregning af fakturaer, ikke har tilknytning til [virksomhed5]. Skattestyrelsen har konstateret, at kontoen har været benyttet af flere selskaber, som har indgået i kædesvig. Skattestyrelsen har oplyst, at ud af de indgående beløb på kontoen er størstedelen overført til konti i udlandet.

[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 13. marts 2018 og opløst efter konkurs den 29. oktober 2019. [virksomhed6] var registreret med branchekode 822000 ”Call center virksomhed” og med bibranchekode 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. Formålet var ”at drive forretning med digital markedsføring samt aktiviteter tilknyttet hertil. Endvidere vil der være aktiviteter i form af konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og strategi”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] ikke har angivet A-skat eller AM-bidrag i 2018.

Virksomhedens repræsentant har fremlagt en faktura af 23. november 2018 som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6]. Fakturaen vedrører mandskabsudlejning og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. På det fremlagte underbilag er timerne opgjort til 160 timer. Fakturaen er ifølge bankkontoudtoget betalt på fakturadatoen, og ifølge underbilaget har [virksomhed6] udført den sidste del af arbejdet den 23. november 2018.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at Skattestyrelsen i forbindelse med en kontrol af [virksomhed6] har konstateret, at [virksomhed6] har angivet salgsmoms med 11.941 kr. for afgiftsperioderne i 2018, samtidig med at der er indgået over 20 mio. kr. på [virksomhed6]´s bankkonto. Herudover har Skattestyrelsen konstateret, at af de indbetalte beløb på bankkontoen er størstedelen videreført til virksomheder i udlandet, og en del af indbetalingerne er tilbageført til indbetaleren.

[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...7] (under konkurs), herefter [virksomhed7], blev stiftet den 18. januar 2019. Der blev afsagt konkursdekret den 28. juni 2021. [virksomhed7] er registreret med branchekode 522920 ”Speditører” og med bibranchekode 461400 ”Agenturhandel med maskiner, teknisk udstyr, skibe og flyvemaskiner”. Formålet har været ”at udøve virksomhed som speditør og hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] ikke har været registreret som arbejdsgiver.

Virksomhedens repræsentant har fremlagt fire fakturaer som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7]. Fakturaerne vedrører kørsel og er udspecificeret på antal timer, men ikke på hvem der har udført arbejdet. Af fakturaerne fremgår en bankkonto i [finans2]. Skattestyrelsen har oplyst, at fakturabeløbene er videreført til enten [finans3] i Litauen eller [finans4] Ltd i Ireland.

[virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed8], blev stiftet 1. januar 2013 og opløst efter konkurs den 16. august 2021. [virksomhed8] var registreret med branchekode 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel” og med bibranchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Formålet var ”at drive engros handel med forskellige produkter”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed8] ikke har angivet moms, og at [virksomhed8] blev tvangsafmeldt for moms, A-skat og AM-bidrag den 6. maj 2019.

Virksomhedens repræsentant har fremlagt en faktura som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8]. Fakturaen vedrører kørsel og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. Af det fremlagte underbilag fremgår total timer til 88,50 kr.

Af den fremlagte faktura af 30. oktober 2019 fremgår samme konto, som [virksomhed7] har benyttet. Skattestyrelsen har oplyst, at kontoen har tilknytning til Litauen. Der fremgår ikke et CVR-nr. af fakturaen, og fakturaen er betalt via virksomhedens bankkonto den 30. oktober 2019.

[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...9] (under konkurs), herefter [virksomhed9], blev stiftet den 1. december 2014. [virksomhed9] er registreret med branchekode 782000 ”Vikarbureauer” og med bibranchekode 494100 ”Vejgodstransport”. Formålet har været ”at drive virksomhed med handel med byggeri i bredest muligt omfang, mandskabsudlejning samt dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed”. Der blev afsagt konkursdekret den 26. oktober 2020.

[virksomhed9] har været registreret som arbejdsgiver i december 2019, hvor ydelserne er leveret. Ifølge CVR havde [virksomhed9] 4 årsværk i december 2019.

Virksomhedens repræsentant har fremlagt en faktura som dokumentation for samhandlen med [virksomhed9]. Fakturaen vedrører kørsel og er specificeret på antal timer, men ikke på hvem der har udført arbejdet.

Skattestyrelsen har oplyst, at det er konstateret, at betalinger fra [virksomhed9]’s fakturaer er indgået på konti tilhørende [virksomhed14] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed15] ApS og [virksomhed16] IVS. Skattestyrelsen har på den baggrund konkluderet, at [virksomhed9] ikke har haft midler til at afholde omkostninger.

[virksomhed10], CVR-nr. [...10], herefter [virksomhed10], har skiftet navn seks gange siden 2019 og hedder i dag [virksomhed17]. Endvidere har [virksomhed10] skiftet tilstand flere gange og har senest været aktiv i perioden 18. maj 2022 til 30. juni 2022. Både i dag og i perioden under navnet [virksomhed10] er branchekoden registreret til 811000 ”Kombinerede serviceydelser”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed10] er momsregistreret, men at [virksomhed10] har nulangivet moms i afgiftsperioderne i 2019 og 2020. [virksomhed10] har ikke været registreret som arbejdsgiver i hverken 2019 og 2020.

Virksomhedens repræsentant har som dokumentation med samhandlen med [virksomhed10] fremlagt seks fakturaer, hvoraf der til tre fakturaer er fremlagt underbilag. Virksomheden har bogført tre fakturaer. Tre fakturaer af 13. april 2020 har samme fakturabeløb. Heraf har én fakturanummer 11, mens to har fakturanummer 14. Endvidere har to fakturaer af 24. maj 2020 samme fakturabeløb og begge fakturanummeret 166. Slutteligt har to fakturaer af 29. juni 2020 samme fakturabeløb og begge fakturanummeret 233. Fakturaerne har forskelligt layout og indeholder stort set de samme oplysninger, ligesom beskrivelsen af det udførte arbejde er stort set ens, men der er forskel i antal timer og timepris. Det fremgår ikke, hvem der har udført arbejdet. Af bankkontoudtoget fremgår tre fakturaer som betalt. Indehaveren har ikke fremlagt en forklaring på ovenstående.

Skattestyrelsens forhøjelse vedrører ifølge skemaet ovenfor udelukkende tre af fakturabeløbene.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed10] ikke har svaret på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har anset, at [virksomhed10] ikke har haft de tekniske eller menneskelige ressourcer til at kunne levere de ydelser, som fremgår af fakturaerne.

[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...11], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 19. marts 2019 og opløst efter konkurs den 3. august 2021. [virksomhed11] var registreret med branchekode 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. Formålet var ”at drive entreprenørvirksomhed og virksomhed med mandskabsudlejning samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed11] ikke har været registreret som arbejdsgiver, men at [virksomhed11] har været momsregistreret. [virksomhed11] har ikke angivet moms.

Virksomhedens repræsentant har fremlagt en faktura som dokumentation for samhandlen med [virksomhed11]. Fakturaen vedrører mandsskabsudlejning og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. Fakturaen er dateret den 17. september 2020 og er betalt af virksomheden ved kontooverførsel samme dag.

Skattestyrelsen har foretaget undersøgelser af [virksomhed11], men [virksomhed11] har ikke besvaret Skattestyrelsens henvendelser.

Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 29. september 2021, hvorefter virksomhedens repræsentant ved brev af 14. november 2021 har gjort indsigelse. Skattestyrelsen traf efterfølgende den påklagede afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Virksomhedens repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt en del af indehaverens sundhedsjournal som dokumentation for nødvendigheden af brug af underleverandørerne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020 med i alt 127.192 kr., da Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til 10 underleverandører. Forhøjelsen er fordelt med 23.044 kr. for 1. halvår 2018, 21.800 kr. for 2. halvår 2018, 21.313 kr. for 1. halvår 2019, 35.125 kr. for 2. halvår 2019, 20.715 kr. for 1. halvår 2020 og 5.200 kr. for 2. halvår 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser.

(...)

Svar på indsigelse ved [person1] af d. 14. november 2021:

Vedrørende den materielle del:

Skattestyrelsen kan konstatere, under henvisning til mail af 8. november 2021 ved [person2] (administrerende direktør) fra [virksomhed13], der er én af [virksomhed1]s største kunder, at arbejdet er udført af [virksomhed1] og underleverandører, tilfredsstillende og uden klager. [person2] oplyser, at [virksomhed13] udførte egenkontrol af personer tilknyttet, samtidigt er fakturaer og forhold løbende kontrolleret. Der blev ved disse egenkontroller ikke fundet fejl.

Skattestyrelen anfægter ikke, at der har fundet arbejde sted og der er ikke korrigeret for salgs- moms i sagen. Skattestyrelsen har tidligere foretaget kontrol i en række af virksomhedens underleverandører. Disse kontroller har vist, at de ikke har leveret det udførte arbejde, som fremgår af de foreviste fakturaer. Skattestyrelsen bemærker, at [person2] fra [virksomhed13] har beskrevet det udførte arbejde meget generelt, og det oplyses, at der ikke har fundet fejl sted ved brug egenkontroller. Der nævnes ikke noget om, hvorledes disse egenkontroller blev håndhævet og hvilke personer (navne og adresser etc.) der i givet fald har udført arbejdet således at oplysningerne kan bekræftes.

Skattestyrelsen finder det bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende er stor tilfredshed med det udførte arbejde hos kunden ([virksomhed13]) i forbindelse med brugen af underleverandørerne, men samtidigt er der en meget stor udskiftning blandt disse. Der er ikke tidsmæssig overlap mellem brugen af underleverandørerne, hver enkelt bruges kun meget kort tid, hvorefter man anvender en ny. Det forekommer hverken forretningsmæssigt begrundet eller særligt logisk, med så hyppig udskiftning af disse. Samarbejdskontrakterne har ikke udløbsdato, hvorfor det må være begrundet i andre forhold at der foretages så ofte udskiftninger blandt underleverandørerne. Gennemgang af de til fakturaerne knyttede timesedler viser i øvrigt, at der opereres med nogenlunde samme timepris (ca. 280 kr.), så udskiftningen skyldes ikke en lavere pris. På timesedlerne er det meget nøje specificeret hvor mange timer der er anvendt med flere decimaler, men ved udregning af samlet fakturabeløb anføres der altid runde beløb. En beregning af timeprisen viser, at der opereres med med ”skæv timepris”, hvilket også forekommer usædvanligt. Et eksempel herpå er fakturaen fra [virksomhed11] ApS nr. 137 dateret 24. september 2020. Her anføres der samlet antal timer 74,28. Fakturapris pris i alt 20.800 kr. som giver en timepris på 208,02154 kr. ex. moms.

I forbindelse med ophør af samarbejdet for hver underleverandør må der ligge noget korrespondance der viser, hvorfor man ophører med at anvende den pågældende underleverandør. Dette er tilsyneladende ikke begrundet i klager over arbejdet, skader eller prisen.

Samarbejdsaftalerne med underleverandørerne er udarbejdet efter samme skabelon. Aftalerne er underskrevet af hver part, men Skattestyrelsen er af den opfattelse, de er meget generelle i beskrivelserne. Der står f.eks. ikke noget om det konkrete arbejde, hvor det skal udføres eller f.eks. en pris for opgaven.

Skattestyrelsen bemærker, at det ikke er anført, hvad der er leveret og på hvilke adresser (ved kørsel: til og fra adresser) arbejdet det er udført. Under henvisning til momsbekendtgørelsen § 58 ses det, at dette er nogle af de betingelser der skal være opfyldt for at kunne få momsfradrag for en given faktura. Denne dokumentation er ikke opfyldt.

Skattestyrelsen fastholder, under henvisning til beskrivelserne nedenfor i sine undersøgelser af de omhandlede underleverandører, at det ikke er de underleverandører der er udstedt fakturaerne, der har udført arbejdet.

Skattestyrelsen har gennemgået den afgørelse som advokat [person1] henviser til (EU- domstolens dom af den 21. juni 2012 i sagen C-142/11, [person3]). Afgørelsen er ikke relevant for sagen, idet skattemyndighederne ikke hævder at underleverandørerne har handlet ulovligt eller svigagtigt. Det som skattestyrelsen har konkluderet og fastholder er, med udgangspunkt i vores kontroller af de specifikke underleverandører, at det ikke er de underleverandører som der er mod- taget fakturaer fra, der har udført arbejdet. Af denne grund kan der ikke gives fradrag, jf. moms- lovens § 37.

På en andet punkt er der stor forskel på EU dommen [person3] som [person1] har henvist til og denne sag. I [person1]s indsigelse på side 4, 4. afsnit anføres det: ”Myndighederne anså det endvidere ikke for muligt – ud fra de fremlagte fakturaer – at vurdere, hvorvidt disse afspejlede en realitet eller reel forhold”.

I denne sag har Skattestyrelsen undersøgt underleverandørerne og konstateret, at disse har udstedt fiktive fakturaer og ikke har leveret noget. Skattestyrelsen har derfor ved sine kontroller fået bekræftet, at det ikke er de underleverandører der har udstedt fakturaer, der har udført arbejdet. Derfor kan de to sager ikke sammenlignes.

Skattestyrelsen har henvist til en række afgørelser EU-domme og dansk retspraksis som fastholdes.

(...)

Skattestyrelsens samlede konklusion på advokat [person1]s indsigelser:

Skattestyrelsens endelige konklusion på advokat [person1]s indsigelse er, at der ikke er fremkommet oplysninger eller materiale, der giver anledning til en ændret opfattelse af forslaget dateret d. 29. september 2021, hvorfor dette fastholdes ved denne afgørelse i sin helhed.

Skattestyrelsens undersøgelser af virksomhedens underleverandører:

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af følgende af virksomhedens underleverandører:

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]:

(...)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed2] ApS har indgået i kædesvig. Ovenstående forhold burde, såfremt en aftager af fakturaerne har gennemført nogen former for due diligence, have givet anledning til gennemførelse af yderligere kontroller. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at af ovenstående fakturaer, er en skærpet bevisbyrde for aftageren af fakturaerne.

[virksomhed3] IVS, cvr nr. [...3]:

(...)

Skattestyrelsens har foretaget kontrol i selskabet og det er vores opfattelse, er selskabet et strå- mandsselskab.

Det er vores vurdering, at selskabets kan være anvendt til hvidvask af penge og at de af selskabet udstedte fakturaer helt eller delvis kan være fiktive.

Ved denne vurdering lægger Skattestyrelsen vægt på, at selskabet, efter vores opfattelse, ikke har de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser som der er udstedt fakturaer for. Der henses bl. a. til, at selskabet ikke råder over biler til at udføre kørsel og ikke har afholdt almindelige driftsudgifter til biler, ligesom selskabet kun har udbetalt løn til én ansat i juli, august og september. Selskabets midler er overført til en ukendt kreds af modtagere i Danmark og udlandet.

[virksomhed4], cvr. Nr. [...4]:

(...)

Skattestyrelsen har efterfølgende opkrævet moms af de udstedte fakturaer hos [virksomhed4] ApS men ikke opkrævet A-skat og AM-bidrag hos selskabet da fakturaerne er anset for fiktive og uden realitet. De udstedte fakturaer fra [virksomhed4] ApS er hos modtager udelukkende anvendt til at opnå fradrag skatte- og momsmæssigt til brug for udbetaling af sorte lønninger.

[virksomhed4] ApS er opløst efter konkurs den 3. november 2020.

[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5]:

(...)

Det er ligeledes Skattestyrelsens opfattelse at [virksomhed5] ApS er en fiktiv virksomheden uden reelt indhold. Skattestyrelsen lægger til grund, at [virksomhed5] ApS ikke var registreret for arbejdsgiverpligter, ikke foretog noget køb af arbejdstimer, bygge- eller transportydelser fra underleverandører, jf. Skattestyrelsens gennemgang af selskabets egne bankkonti.

Direktør i [virksomhed5] ApS er indrejst til Danmark den 1. februar 2018, og stifter [virksomhed5] ApS den 15. juni 2018. Allerede den 1. januar 2019 udrejser direktøren af Danmark igen. Direktøren i [virksomhed5] ApS bliver ikke ændret, i forbindelse med dennes udrejse af Danmark.

(...)

Der er ikke til Skattestyrelsen foretaget indberetning af at der fra virksomheder i EU skulle være foretaget levering af varer eller ydelser til [virksomhed5] ApS.

[virksomhed5] ApS har ikke angivet moms til Skattestyrelsen, og er derfor foreløbigt fastsat herfor. Skattestyrelsen har i kontrolperioden konstateret at selskabet har haft en væsentlig omsætning, medførende et væsentligt tab for Skattestyrelsen.

Endelig skete der på [virksomhed5] ApS egne bankkonti ingen hævninger vedrørende køb af arbejdstimer, bygge- eller transportydelser.

[virksomhed6], CVR-nr. [...6]:

(...)

[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...7]:

(...)

Skattestyrelsen har foretaget kontrol i selskabet. Skattestyrelsen vurderer at [virksomhed7] ApS har ageret som fakturafabrik, hvor selskabet har udstedt fakturaer uden at have leveret en momspligtig ydelse. Betaling for fakturaerne uden reelt indhold er indsat på bankkonto hos [finans3] i Litauen og bankkonto hos [finans4] Ltd., Ireland. Opkrævning af moms af virksomhedens fakturaer, der er anset for fiktive, sker alene på grundlag af de objektive regler om, at moms påført en faktura skal indbetales.

[virksomhed8] ApS, cvr. [...8]:

(...)

Selskabet har ageret som fakturafabrik, hvor selskabet har udstedt fakturaer uden at have leveret en momspligtig ydelse.

Skattestyrelsen samlede vurdering af selskabet er, at selskabet ikke har haft de tekniske, menneskelige (mandsskabsmæssige) eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af vedlagte faktura. Der er Skattestyrelsens vurdering, at fakturaen er fiktiv der alene er udstedt for at give fakturamodtager et uberettiget fradrag samt mulighed for at dække over sort løn.

[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...9]:

(...)

Vi lægger til grund, at [virksomhed9] ApS i perioden har fungeret som fakturafabrik i

forbindelse med fiktiv mandskabsudlejning, og at selskabet har udstedt fakturaer uden at have leveret momspligtige ydelser.

Det er således Skattestyrelsens vurdering, at fakturaerne, som er udstedt af [virksomhed9] ApS, er fiktive og alene er udstedt med henblik på at give fakturamodtagerne et uberettiget

momsfradrag samt mulighed for at dække over sort løn.

Skattestyrelsen godkender ikke fradrag for købsmoms, da aktiviteten i [virksomhed9] ApS i sin helhed har været fiktiv, og der følgelig ikke har været afholdt momsfradragsberettigede omkostninger i den sammenhæng.

(...)

[virksomhed10], CVR-nr. [...10].

(...)

Indehaver oplyser ikke resultat af virksomhed i 2018 og 2019 og der er ingen biler registreret.

Der er således hverken de menneskellige eller tekniske ressourcer tilstede som har kunne mulig- gøre, at der har fundet reelle leverancer/yderser sted. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der er tale om en fiktiv virksomhed som er led i kædesvig som har være anvendt til svig.

[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...11]:

(...)

Selskabet svarer ikke på Skattestyrelsens henvendelser

Selskabet er momsregistreret i januar og februar 2020, med månedsvis angivelsesfrekvens. Selskabet angiver ikke moms, men er foreløbigt fastsat. Selskabet angiver ikke moms eller lønninger til Skattestyrelen.

Skattestyrelsens samlet konklusion af undersøgelserne er, at [virksomhed11] ApS er en fiktiv virksomhed der ikke har leveret nogen ydelser.

Samlet konklusion i forbindelse med gennemgangen og kontrollen af ovenfor nævnte af selskabets underleverandører er, at Skattestyrelsen ikke kan godkende købsmomsen. Skattestyrelsens undersøgelser har vist, at de ikke er leveret noget. Dette bevirker at der ikke er fradrag herfor og den indsendte dokumentation kan ikke give anledning til fradrag, jf. beskrivelserne i afsnit 1.1.

Samlet ændring af [virksomhed1] moms:

[virksomhed1] har dokumenteret sit brug af fremmed assistance ved fakturaer og timesedler og der er indsendt kontrakter på samarbejdet. Samarbejdskontrakterne er alle udarbejdet af [virksomhed1] og er opstillet i samme format.

Da Skattestyrelsens konklusion for hver af de 10 ovenfor nævnte underleverandører er, at de ikke har leveret noget, da de anses for fiktive, må arbejdet derfor have været udført af andre ikke identificerede/sort ansatte.

Skattestyrelsen har opgjort [virksomhed1] momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020:

	Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
Skattestyrelsens opgørelse:	1.1.2018 - 31.12.2020	605.186	172.168	433.018
Virksomheden har angivet:	1.1.2018 - 31.12.2020	605.186	299.360	305.826
Skyldig moms		0	127.192	127.192

Der henvises til bilag 2 - 4. Der opkræves 127.192 kr. i skyldig moms.

Skattestyrelsen har efter gennemgangen af det indsendte materiale kunne godkende salgsmomsen. Der er ikke givet fradrag for udgifterne til underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] IVS, [virksomhed4], [virksomhed5] ApS, [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed10] og [virksomhed11] ApS da disse ikke anses for at have leveret noget, jf. redegørelserne oven for.

(...)

Forældelse:

Fristen for ændring af momstilsvaret for 1. halvår 2018 er umiddelbart forældet, da dette skulle have været varslet senest 3. september 2021, jf. Skatteforvaltningslovens § 31. Uanset fristen i Skatteforvaltningslovens § 31, kan Skattestyrelsen ændre momstilsvaret for 1. halvår 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 32, hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt ved angivelserne. Jfr. Skattekontrollovens § 32 stk. 2 skal forældede perioder varsles senest 6 måneder efter, Skattestyrelsen blev klar over fordringernes eksistens. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der som minimum er handlet groft uagtsomt. Da Skattestyrelsen først har modtaget bankkontoudtog fra [finans1] A/S, bilag og bogføring vedr. virksomheden hhv. d. 23. august 2021 og 18. august 2021, begynder 6 måneders fristen først at løbe fra dette tidspunkt. Den forslåede forhøjelse af momstilsvaret for 1. halvår 2018 er således ikke forældet.

(...)”

Skattestyrelsen har i sin udtalelse af 19. januar 2022 endvidere anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsens svar på advokatfirma [virksomhed18]'s klage:

[virksomhed18]'s klage tilfører ikke sagen nye oplysninger, hvorfor der henvises til Skattestyrelsens afgørelse af 8. december 2021, hvor alt er beskrevet og begrundet.

Skattestyrelsen kan konstatere, at der er fratrukket udgifter til underleverandører, der ikke har leveret nogen ydelser til virksomheden. Skattestyrelsen har foretaget kontrol i de pågældende underleverandører og konstateret, at disse ikke har leveret nogen ydelser, da de anses for at være fiktive. Fakturaerne der er udskrevet fra disse underleverandører anses således for fiktive hvor der ikke er leveret noget. Som følge heraf er udgifterne til disse underleverandører nægtet. Under henvisning til kendelsen d. 8. december 2021, er der for hver underleverandør beskrevet, hvad Skattestyrelsens undersøgelser har vist.

I afgørelsen er der skrevet et afsnit sidst i punkt 1.4 omkring nægtelse af fradrag skattemæssigt for den ikke godkendte købsmoms. Dette er fortsat gældende og fastholdes.

(...)

Der er ikke kommet nye oplysninger i sagen, som ikke allerede står i sagsfremstillingen, hvorfor kendelsen d. 8. december 2021 fastholdes og klagen bør afvises.

(...)”

Skattestyrelsen har i sin udtalelse af 9. december 2022 endvidere anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsens bemærkninger til advokatfirmaet [virksomhed18]’s supplerende klage ved advokat [person4]:

Der er helt overordnet ikke fremkommet materiale eller bemærkninger eller henvisning til domme mm. der bevirker, at Skattestyrelsen har ændret opfattelse af sagen. Hele grundstenen i momslovens § 37, om fradrag for købsmoms går på om det kan dokumenteres, at der dels er dokumentation for et givet fradrag (faktura eller bilag) samt at det kan dokumenteres at der er betalt for denne vare eller ydelse samt at der har fundet levering sted af varer eller ydelser. Dette er ikke tilfældet for de i sagen omhandlende 10 underleverandører. Skattestyrelsen har gennemført kontrol hos alle 10 underleverandører og har kunnet konkludere, at disse er fiktive og ikke har leveret ydelser der berettiger til fradrag. Samhandlen har ikke kunne bekræftes af underleverandørerne da disse ikke svarer på vores henvendelser. At en faktura betales via bankoverførsel og der er udstedt en faktura dokumenterer ikke, at der har været fundet levering af momspligtige salg af varer eller ydelser sted.

Vedrørende principale påstand:

Skattestyrelsen kan ikke imødekomme påstanden om at frafalde forhøjelserne vedrørende moms, A-skat og am-bidrag.

(...)

Henvisning til de af advokatfirmaet [virksomhed18] anførte domme:

Skattestyrelsen har gennemgået alle dommene som der henvises til, og gennemgået bemærkningerne og konklusionerne. Dommene kan ikke anvendes som sammenligning til denne sag, idet der er andre forhold der gør sig gældende. Der er ingen af de oplistede domme der vedrører spørgsmålet om fiktive underleverandører, hvor en myndighed har efterkontrollet underleverandørerne og konkluderet de er fiktive samt manglende bekræftelse og dokumentation for levering af momspligtige varer eller ydelser.

Det skal i denne forbindelse fremhæves, at der ikke er tale om formodede fiktive underleverandører, men ved kontrol af Skattestyrelsen konstaterede fiktive underleverandører og at disse intet har leveret. Samhandlen har heller ikke kunnet bekræftes af underleverandørerne da disse ikke har svaret på vore henvendelser.

Enkelte af de domme som advokatfirmaet [virksomhed18] henviser til, var der ”selvangivet forkert”. Som eksempel kan nævnes henvisningen til landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 (sagsnr. 13-0115046) der ikke sammenlignes med denne sag, idet der i sagen alene var tale om manglende selvangivelse af ikke ubetydelige beløb.

Der er i denne sag ikke blot tale om at der er selvangivet forkert, man har helt bevist anvendt 10 underleverandører, der er efterkontrolleret af Skattestyrelsen, og som er konstateret er fiktive.

Disse underleverandører har ikke leveret ydelser som berettiger til fradrag som fremgår af de vedlagte fakturaer. Disse underleverandører har alle indgået i kædesvig. I denne sag er der ikke alene tale om betydelige beløb, men også at der er fratrukket udgifter til fiktive underleverandører.

Vedr. ekstraordinær ansættelse / ugyldighed / begrundelsesmangler:

Hele sagen drejer sig om anvendelsen af 10 underleverandører, der tidligere har været efterkontrolleret og revideret af Skattestyrelsen som er konstateret er fiktive.

Skattestyrelsen har for enkelte perioder ændret momsangivelserne i umiddelbart forældede perioder. Disse er ikke omfattet af den ordinære ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 31 men om den ekstraordinære ansættelsesfrist efter § 32. Skattestyrelsens sag drejer sig om brug af 10 underleverandører der alle efter kontrol er anset for fiktive og ikke har leveret momspligtige ydelser der berettiger til fradrag hos [virksomhed1]. Skattestyrelses anser det derfor som minimum groft uagtsomt, at der er fratrukket udgifter til disse underleverandører da de er fiktive og intet har leveret.

Skattestyrelsen har modtaget [virksomhed1]’s kontoudtog hhv. den 18. august 2021 og 23. august 2021. Der er udsendt forslag til ændringer den 29. september 2021 og endelig udsendt kendelse den 8. december 2021.

Ændringerne af de umiddelbare forældede perioder af moms er sket (ved forslag) efter skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2 1. pkt. (og senest 6 måneder efter modtagelse af bankkontoudtog) samt efter skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2 2 pkt. (ved kendelse) senest 3. måneder efter forslaget.

(...)

Advokatfirmaet [virksomhed18] anfører at [virksomhed1] har anvendt revisor og har selvangivet skat og moms efter dennes udarbejdede råbalancer. Det er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke revisors arbejde eller ansvar at efterkontrollere om f.eks. underleverandører er fiktive. Revisor har udarbejdet regnskaber og råbalancer efter det bilagsmateriale og fakturaer han er blevet præsenteret for, og regnskaberne bliver derfor aldrig bedre end det grundlag har arbejder ud fra.

Skattestyrelsen er ikke enig i at der er begrundelsesmangler i sagen, idet Skattestyrelsens sag drejer som om 10 navngivne underleverandører, der alle har været efterkontrolleret og er konstateret er fiktive og ikke har leveret ydelser der berettiger til fradrag hos [virksomhed1].

Konklusionerne af kontrollen hos hver enkelt underleverandør er meget udførligt beskrevet i både forslag og kendelsen.

Skattestyrelsen er ikke enig i advokatfirma [virksomhed18]’s konklusion om, at sagen er ugyldig. Sagen er foretaget med behørige dokumentationer og begrundelser. Hele sagen er opstået da Skattestyrelsen har gennemført kontrol af 10 navngivne underleverandører, der alle er anset for fiktive der ikke har leveret noget. Skattestyrelsen afslutter gennemgang af hver enkelt underleverandør med en konklusion om, hvorfor vores revision har vist, at selskabet/virksomheden er fiktivt og ikke har leveret ydelser der berettiger til fradrag.

Under henvisning til de vedlagte time/arbejdssedlerne vedrørende ”arbejdet” fra underleverandørerne indeholder disse ikke identifikation af hvilke personer, der har udført arbejdet. Derved mangler et vigtig kontrolspor som er nødvendigt ved kontrollen.

Time/arbejdssedlerne er en del af regnskabsgrundlaget. Momsbekendtgørelsens daværende § 58 (nuværende § 57) er derfor ikke opfyldt som følge af manglede identifikation (fuldt navn, adresse, mobilnr. mailadresse mm.) af hvem, der har udført den pågældende ydelse.

Angående de vedlagte samarbejdsaftaler bemærker Skattestyrelsen, at de er helt identiske i opbygningen og at disse ikke indeholde præcise angivelser af, hvilke opgaver der skal varetages. Der angives ikke nogen pris eller timepris for opgavernes varetagelse.

Skattestyrelsen finder derfor, at der ikke er løftet den skærpede bevisførelse for, at der er leveret ydelser, der berettiger til fradrag.

Afslutning:

Hele sagen, og dette er ret omfattende beskrevet af Skattestyrelsen i både forslag og kendelse, er en konsekvens af, at der anvendes fiktive underleverandører af [virksomhed1]. Der er således ikke alene tale om fejlagtige angivelser af både moms, A-skat og am-bidrag men også en mere systematisk brug af 10 fiktive underleverandører og dermed uretmæssige fradrag.

Der gøres af skattestyrelsen særligt opmærksom på, at det ikke betvivles at der har fundet arbejde sted, dvs. i relationen mellem [virksomhed1] og dens kunder, det er bare ikke de underleverandører der er indsendt fakturaer fra, der har udført arbejdet. Samhandlen af arbejdet har heller ikke kunnet bekræftes af underleverandørerne. Dette er Skattestyrelsens konklusioner efter at have udført kontrol hos de omtalte underleverandører der er konstateret er fiktive.

Der er ikke fremkommet nye oplysninger i sagen, eller forhold eller henvisning til domme som gør, at Skattestyrelsen har ændret opfattelse af sagen. Der henvises til sagsfremstillingen med alle begrundelser og konklusioner, hvorfor det indstilles til Skatteankestyrelsen at fastholde afgørelsen.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat principal påstand om, at den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med i alt 127.192 kr. for perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2020 skal nedsættes til 0 kr.

Virksomhedens repræsentant har fremsat subsidiær påstand om, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 1. halvår 2018, og mere subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at den gennemførte forhøjelse vedrørende 1. halvår 2018 er ugyldig som følge af, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er behørigt begrundet.

Virksomhedens repræsentant har som begrundelse for sin principale påstand anført følgende:

”(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand – for så vidt angår [virksomhed1] v/[person5]s momstilsvar – gøres det helt overordnet gældende, at [virksomhed1] v/[person5] i henhold til momslovens § 37, stk. 1 er berettiget til momsfradrag for de i sagen omhandlede fakturaer udstedt af de i sagen omhandlede underleverandører i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2020, idet [virksomhed1] v/[person5] ved disse fakturaer har købt ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for virksomheden.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har den 28. november 2022 endvidere anført følgende:

”(...)

1.3 Den konkrete sag

Der er med afsæt i ovenstående praksis ikke grundlag for at nægte [virksomhed1] v/[person5] fradrag for købsmoms vedrørende de i sagen omhandlede 15 fakturer udstedt af de 10 underleverandører, dvs. henholdsvis [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed3] IVS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed10], og [virksomhed11] ApS.

Til støtte herfor skal der henvises til følgende forhold med betydning herfor:

For det første at [virksomhed1] v/[person5]s anvendelse af de i sagen omhandlede underleverandører har været foranlediget af, at [person5] har haft flere kontraktuelle forpligtelser i virksomheden, end hvad [person5] selv har kunne varetage.

Dette fordi [virksomhed1] v/[person5] alene på årsbasis har haft ansatte svarende til ét årsværk i den i sagen omhandlede periode, jf. Bilag 2.

[virksomhed1] v/[person5] har derfor været nødsaget til at benytte sig af underleverandører.

[virksomhed1] v/[person5] indgik derfor i den i sagen omhandlede periode flere samarbejdsaftaler med forskellige underleverandører, som alle udførte det kontraktuelle nattearbejde, som [person5] ikke selv kunne varetage, jf. Bilag 27, Bilag 31, Bilag 34, Bilag 38, Bilag 42, Bilag 46, Bilag 50, Bilag 55, Bilag 60 og Bilag 64.

For det andet at de i sagen omhandlede underleverandører alle har været registreret i CVR-registret hos Erhvervsstyrelsen i de perioder, hvor [virksomhed1] v/[person5] har gjort brug af de enkelte underleverandører.

For det tredje at de i sagen omhandlede fakturerede ydelser de facto er blevet leveret.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, er der sket betaling af de i sagen omhandlede fakturaer. Betalingerne af de i sagen omhandlede fakturaer er sket via bankoverførsel, jf. Bilag 18.

[virksomhed1] v/[person5]s betalinger støtter, de i sagen omhandlede fakturerede ydelser de facto er blevet leveret.

Dette støttes videre af det forhold, at [virksomhed1] v/[person5] i den i sagen omhandlede periode har viderefaktureret det af underleverandørerne udførte arbejde, idet der henvises til det beskrevne under sagsfremstillingens afsnit 4.

For det fjerde at de i sagen omhandlede fakturaer indholdsmæssigt opfylder kravene i henhold til § 58 i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015.

De i sagen omhandlede fakturaer opfylder ovennævnte bekendtgørelses krav om faktureringsdato, fortløbende fakturanummer, virksomhedens registreringsnummer, virksomhedens og købers navn og adresse, samt hvilken ydelse der er leveret. Endvidere opfylder de i sagen omhandlede fakturaer kravene til afgiftsgrundlaget, afgiftssatsen, samt at det afgiftspligtige beløb er angivet på fakturaen på korrekt vis.

At der i forhold til de i sagen omhandlede fakturaer er tale om distributionsydelser – dvs. aviskørsel – fremgår tillige af de indgåede samarbejdsaftaler mellem [virksomhed1] v/[person5] og de enkelte underleverandører, jf. eksempelvis afsnit 3 i Bilag 27.

De i sagen omhandlede fakturaer opfylder således momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 i sin helhed, idet det videre følger af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 2, at ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifik og utvetydigt henviser til den oprindelige faktura sidestilles med en faktura.

Som det fremgår af de i sagen omhandlede fakturaer er der udarbejdet og vedlagt timesedler.

Af timesedlerne fremgår, i hvilken periode det afregnede arbejde er udført. Videre er der på timesedlerne angivet et timeantal, der understøtter underleverandørernes fremsendte fakturaer.

De i sagen omhandlede fakturaer dækker over omfattende leverede distributionsydelser, hvorfor disse ikke er nærmere specificeret på selve fakturaen. Det er imidlertid af fakturaen identificerbart, at de leverede ydelser udgør aviskørsel for en nærmere bestemt måned.

Begrundet i den omstændighed, at de i sagen omhandlede fakturaer dækker over omfattende distributionsydelser leveret indenfor en hel måned, blev der i sagens natur udfærdiget en timeseddel over de leverede distributionsydelser for den pågældende måned. Denne timeseddel var vedlagt faktureringen indenfor den pågældende måned. Af timesedlerne fremgår mængden og perioden for de leverede distributionsydelser.

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 2, at en meddelelse eller specifikation, der henviser til en oprindelig faktura, sidestilles med en faktura. Da de i sagen omhandlede timesedler henviser til de i sagen omhandlede fakturaer, skal timeplanerne sidestilles med fakturaen.

Må det mod forventning lægges til grund, at de i sagen omhandlede fakturaer ikke opfylder kravene i henhold til ovenstående momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, gøres det for det femte gældende, at dette forhold ikke alene kan danne grundlag for at nægte fradrag for købsmoms.

Til støtte herfor skal der helt overordnet henvises til EU-domstolens afsagte dom af den 15. september 2016 i sagen C-516/15, Barlis, hvoraf der fremgår følgende:

"42 Domstolen har fastslået, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser . [...]

43 Det følger heraf, at skattemyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt.

44 I denne henseende kan skattemyndighederne ikke begrænse sig til kun at undersøge selve fakturaen. De skal ligeledes tage hensyn til supplerende oplysninger fremlagt af den afgiftspligtige person. Denne konstatering bekræftes af artikel 219 i direktiv 2006/112, som sidestiller ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer og henviser til den oprindelige faktura, med en faktura." (vores under- stregning)

Som det fremgår af sagens faktiske omstændigheder, er de i sagen omhandlede fakturerede ydelser netop blevet leveret.

Som følge heraf er Skattestyrelsens grundlag for at nægte [virksomhed1] v/[person5] momsfradrag forkert, idet Skattestyrelsens forudsætning om, at underleverandørerne ikke råder over biler til at udføre kørsel er uden betydning i denne sag.

Dette særligt med henvisning til det anførte under sagsfremstillingens afsnit 2.2 om det leverede arbejde.

I den forbindelse skal det i øvrigt fremhæves, at der i relation til det leverede arbejde ikke kræves ekstraordinære tekniske og økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, hvorfor Skattestyrelsens forudsætning herom tillige er forkert.

... ...

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at de til [virksomhed1] v/[person5] fakturerede ydelser er blevet leveret til virksomheden, hvorfor Skattestyrelsne ikke i henhold til momslovens § 37, stk. 1 har grundlag for at nægte [virksomhed1] v/[person5] momsfradrag for udgifterne til de i sagen omhandlede 15 fakturaer udstedte af de i sagen omhandlede 10 underleverandører i indkomstårene 2018-2020.

(...)

DEN FORMELLE DEL

1 Ekstraordinær genoptagelse

1.1 Lovgrundlaget - grov uagtsomhed

Det følger helt overordnet af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at Skattestyrelsen for at ændre et afgiftstilsvar skal varsle ændringen senest tre år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende.

Varsles et afgiftstilsvar ikke indenfor ovennævnte ordinære frister, kan der alene ske genoptagelse af den afgiftspligtige afgiftstilsvar, såfremt én af de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4 er opfyldte.

Således har Skattestyrelsen – efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister – mulighed for at foretage ændringer i et afgiftstilsvar, såfremt den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af ordlyden i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 fremgår det således nærmere, at der er adgang til ekstraordinær genoptagelse, når:

”Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 8. december 2021, jf. Bilag 1, fundet, at [person5] som minimum har handlet groft uagtsomt ved indberetningen af [virksomhed1] v/[person5]s afgiftstilsvar og dermed – ifølge Skattestyrelsen – hindret Skattestyrelsen i at foretage et korrekt afgiftstilsvar.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at [person5] som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorefter der med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af [person5]s afgiftstilsvar for perioden fra den 1, januar 2018 til den 30. juni 2018.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er i relation til spørgsmålet om grov uagtsomhed fuldstændighed identisk med bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor praksis vedrørende denne bestemmelse tilsvarende er med til at belyse anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

(...)

1.3 Den konkrete sag

Som det fremgår af ovenstående praksis, er er det særdeles væsentligt at have for øje, at det forhold, at der måtte være selvangivet forkert, ikke er ensbetydende med, at skatteyder har handlet som minimum groft uagtsomt, idet der skal foretages en helt konkret vurdering af, hvorvidt skatteyder som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive disse.

Denne vurdering skal foretages helt konkret med afsæt i de i denne sag foreliggende oplysninger, idet der skal lægges vægt på, hvorvidt skatteyder subjektivt ved sin adfærd har ageret på en måde, som kan karakteriseres som minimum groft uagtsomt, jf. eksempelvis til Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 (sagsnr. 13-0115046) og den afsluttede klagesag af den 26. november 2020 (sagsnr. 17-0992004).

I disse afgørelser fandt afgørelsesmyndighederne, at klagerne ved selvangivelsen ikke havde haft til hensigt at unddrage sig skat, hvorfor der ikke var grundlag for en suspension af den almindelige ansættelsesfrist. Dette til trods for, at der i afgørelserne var tale om manglende selvangivelse af ikke ubetydelige beløb.

En tilsvarende vurdering skal foretages i denne sag vedrørende [virksomhed1] v/[person5].

Som det fremgår under sagsfremstillingen, har [virksomhed1] v/[person5] i den i sagen omhandlede periode anvendt en revisor i relation til udarbejdelse af virksomhedens råbalancer m.v.

[person5] har således også selvangivet – både skatte- som momsmæssigt – i overensstemmelse med disse udarbejdede råbalancer.

Såfremt det mod forventning må lægges til grund, at der er fejl i [person5]s momsindberetninger, er dette imidlertid ikke udtryk for en adfærd, der kan karakteriseres som groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet [person5] ikke har haft til hensigt at unddrage sig at betale afgift, hvilket er afgørende i forbindelse med denne vurdering, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 (sagsnr. 13-0115046) og den afsluttede klagesag af den 26. november 2020 (sagsnr. 17-0992004).

I ovennævnte afgørelser fandt afgørelsesmyndighederne, at klagerne ved selvangivelsen ikke havde haft til hensigt at unddrage sig skat. Dette til trods for, at der i afgørelserne var tale om manglende selvangivelse af ikke ubetydelige beløb.

I den forbindelse skal det fremhæves, at der i [person5]s tilfælde ikke er tale om en manglende selvangivelse af ikke ubetydelige beløb.

På baggrund heraf gøres det gældende, at der ikke – som lagt til grund af Skattestyrelsen – er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af momsperioden fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2018, idet hverken [person5] eller nogen på hans vegne har handlet som minimum groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

2 Begrundelsesmangler

2.1 Lovgrundlaget

Det følger helt overordnet af forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet.

Videre fremgår det af forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt., at i det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Herudover er det væsentligt at have for øje, at det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 2, at begrundelsen endvidere om fornødent skal indeholde en redegørelse

for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Ovennævnte bestemmelse i forvaltningslovens § 24 udgør en garantiforskrift, som har til hensigt at sikre, at der træffes en materielt korrekt afgørelse, og at adressaten til denne har mulighed for at varetage sine interesser.

Det er således også hovedreglen, at manglende overholdelse af begrundelseskravet medfører ugyldighed, idet der ved manglende overholdelse ikke er fornøden sikkerhed for afgørelsens rigtighed, jf. eksempelvis Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2003,496 og Landsskatterettens afgørelse af den 9. maj 2014 (sagsnr. 13-0131957).

Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2003,496 omhandlede en skatteyder, der ikke indleverede selvangivelse for indkomståret 1993, hvorfor skattemyndighederne ansatte skatteyderens indkomst skønsmæssigt.

Skatteyderen reagerede ikke på ansættelsen, og på baggrund af en efterfølgende momskontrol i skatteyderens virksomhed konstaterede skattemyndighederne, at den skønsmæssige ansættelse af indkomsten havde været for lav.

Skatteyderens indkomst blev derfor ved fornyet ansættelse i 1998 forhøjet navnlig på grundlag af den momsrapport, som fulgte af den gennemførte momskontrol.

Væsentligt for sagen var den omstændighed, at den efterfølgende ansættelse blev foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, som skattemyndighederne imidlertid fandt at være suspenderet. Desuagtet omtalte skattemyndighedernes afgørelse ikke direkte den dagældende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, herunder § 35, stk. 4 eller grundlaget for suspensionen. Afgørelsen blev ikke påklaget af den pågældende skatteyder, og først senere anmodede denne om genoptagelse, hvilket blev afslået.

I sagen for Østre Landsret gjorde skatteyderen gældende, at SKATs efterfølgende ansættelse i 1998 var ugyldig som følge af manglende begrundelse, idet afgørelsen ikke i henhold til forvaltningslovens § 24 indeholdt en henvisning til de retsregler, der lå til grund for afgørelsen.

Herom udtalte Østre Landsret følgende:

”Da skatteforvaltningen den 22. september 1998 traf afgørelse om ændret skatteansættelse for indkomståret 1993, indebar afgørelsen, at forvaltningen samtidig traf beslutning om, at betingelserne for suspension af ligningsfristen i den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, var opfyldt. Sidstnævnte afgørelse fremgår imidlertid ikke af den meddelelse, der tilgik sagsøgeren, idet den hverken omtaler den ordinære ligningsfrist i § 35, stk. 1, eller hjemmelen til og grundlaget for suspension i § 35, stk. 4.

Skatteforvaltningens afgørelse af 22. september 1998 lider således af en væsentlig mangel, som må antages at have haft betydning for sagsøgerens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen. Allerede af denne grund tages sagsøge- rens principale påstand til følge.” (vores understregning)

At manglende overholdelse af forvaltningslovens § 24 medfører ugyldighed, har ud over støtte i retspraksis tillige støtte i den foreliggende administrative praksis, hvortil der skal henvises til føromtalte Landsskatteretsafgørelse af den 9. maj 2014 (sagsnr. 13-0131957).

Landsskatterettens afgørelse af den 9. maj 2014 (sagsnr. 13-0131957) omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne havde iagttaget begrundelseskravene i henhold til forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2 ved forhøjelsen af klagerens skatteansættelser med henvisning til, at denne var skattepligtig af værdi af fri bil.

I den pågældende sag anførte Landsskatteretten blandt andet følgende:

”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at skattemyndighedens begrundelse for forhøjelser af den skattepligtige indkomst for samtlige indkomstår er baseret på oplysningerne om din ansættelse, brug af tankkort, selskabets budget og opgørelse heraf. Af SKATs begrundelse for beskatning af værdi af fri bil for samtlige indkomstår fremgår det, at den er baseret på oplysninger om dig og din ægtefælles ansættelsesforhold, den geografiske placering af dit henholdsvis og din ægtefælles arbejdssted og jeres private bil. Herudover har SKAT uden nærmere konkretisering heraf lagt vægt på skattemyndighedens konstatering af, at du har kørt privat i selskabets bil i strækningen hjem/arbejde. SKAT har i sin udtalelse til klagen forklaret, at det var en medarbejder hos SKAT, der har set klageren køre på strækningen mellem hjem og arbejde. SKAT har også erkendt, at SKAT ikke har kunnet identificere, hvilken bil klageren har kørt i, da selskabet i omhandlede perioder har rådet over flere biler.

Det er Landsskatterettens vurdering, at SKAT har iagttaget begrundelsespligten i § 24, stk. 1, da myndigheden har henvist til de faktiske omstændigheder, hvorpå myndighedens afgørelse er baseret, ligesom SKAT f.s.v.a. skønsudøvelsen vedr. ubeskattet løn også må anses for at have angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, da det er de samme oplysninger SKAT har baseret sin afgørelse på dette punkt på.

Med hensyn til bestemmelsens stk. 2, er det Landsskatterettens vurdering, at SKAT ikke kan anses for at have opfyldt sin begrundelsespligt ved at have undladt at give en kort redegørelse for, hvad SKATs konstatering nærmere har omfattet mht. oplysninger om hvor, hvornår og hvilken bil klageren er set køre i/har fået stillet til rådighed til privat brug, ligesom disse oplysninger heller ikke fremgår andet sted af SKATs afgørelse.

SKATs konstatering er blevet tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, og da det ikke kan udelukkes, at sagen ville få et anderledes udfald, må manglen efter en konkret væsentlighedsvurdering medføre afgørelsens ugyldighed. SKAT har i sin udtalelse til klagen oplyst, at myndigheden var vidende om, at selskabet havde flere biler i de i sagen omhandlede indkomstår, og at SKAT ikke har kunnet identificere hvilken bil(er) du er set køre i/fået stillet til rådighed til privat brug. Under hensyn til ovenstående sammenholdt med de faktiske oplysninger, som du er blevet gjort bekendt med under sagsbehandlingen hos SKAT i forhold til de oplysninger, som SKAT var vidende om på tidspunktet for afgørelsen, men som SKAT ikke har redegjort for i sin afgørelse, er det Landsskatterettens vurdering, at en mangelfuld begrundelse som den i nærværende sag har afskåret dig fra at vurdere og forstå rigtigheden i det faktiske grundlag for SKATs afgørelse.

Det er herefter Landsskatterettens vurdering, at SKATs afgørelse vedrørende beskatning af fri bil må anses for ugyldig på grund af manglende opfyldelse af begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, stk. 2.” (vores understregning)

Endelig skal der henvises til henholdsvis Landsskatterettens afgørelse af den 27. august 2020 (sagsnr. 16-0186103) og Landsskatteretten af den 1. september 2020 (sagsnr. 17-0992622).

2.2 Den konkrete sag

Det gøres – for så vidt angår momsperioden fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2018 – helt overordnet gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af den 8. december 2021, jf. Bilag 1, er ugyldig, idet Skattestyrelsen ikke har efterlevet begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 i relation til den foretagne ekstraordinære genoptagelse af [person5]s momstilsvar.

Om den ekstraordinære ansættelse har Skattestyrelsen – gengivet side 16, 2. sidste afsnit i Skattestyrelsens afgørelse af den 8. december 2021. jf. Bilag 1 – alene anført følgende:

”Fristen for ændring af momstilsvaret for 1. halvår 2018 er umiddelbart forældet, da dette skulle have været varslet senest 3. september 2021, jf. Skatteforvaltningslovens § 31. Uanset fristen i Skatteforvaltningslovens § 31, kan Skattestyrelsen ændre momstilsvaret for 1. halvår 2018, jf. skatteforvaltnings- lovens § 32, hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt ved angivelserne. Jfr. Skattekontrollovens § 32 stk. 2 skal forældede perioder varsles se- nest 6 måneder efter, Skattestyrelsen blev klar over fordringernes eksistens. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der som minimum er handlet groft uagtsomt. Da Skattestyrelsen først har modtaget bankkontoudtog fra [finans1] A/S, bilag og bogføring vedr. virksomheden hhv. d. 23. august 2021 og 18. august 2021, begynder 6 måneders fristen først at løbe fra det- te tidspunkt. Den forslåede forhøjelse af momstilsvaret for 1. halvår 2018 er således ikke forældet.”

Som det fremgår af ovenstående, er Skattestyrelsen ikke fremkommet med nogen redegørelse for og med hvilken begrundelse, der er grundlag for at anse [person5] for at have handlet som minimum groft uagtsomt med følgende adgang til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af hans afgiftstilsvar for perioden fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2018.

På baggrund heraf gøres det gældende, at den gennemførte forhøjelse af [person5]s momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2020 er ugyldig, idet [person5] ikke har modtaget nogen redegørelse for, efter hvilke retsregler og med hvilken begrundelse, der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse.

(...)

... ...

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at størstedelen af Skattestyrelsens afgørelse af den 8. december 2021 er ugyldig, idet Skattestyrelsen ikke har overholdt garantiforskriften i forvaltningslovens § 24.

(...)”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har indehaveren forklaret, at han har været selvstændig siden 1994, kun afbrudt af en kort periode som lønmodtager. Han har været distributør af aviser og gods i dagtimerne og har hentet pakker med aviser til fordeling på avisruterne om natten.

Virksomhedens repræsentant oplyste på mødet, at indehaveren afhentede pakkerne og fordelte dem på ruterne, mens indehaveren af sundhedsmæssige årsager så sig nødsaget til at benytte underleverandører til omdelingen på de respektive ruter. Det er således indehaveren, der har haft kontakten til virksomhedens kunde.

Kontakten til underleverandørerne fik indehaveren bl.a. på afhentningscentralerne, hvor aftalerne blev indgået mundtligt, og først bagefter udfærdigede indehaveren aftalerne. Indehaveren har ikke haft instruktionsbeføjelser overfor de anvendte underleverandører og har ikke haft daglig kontakt med underleverandørerne.

Indehaveren forklarede, at ruterne var nemmest at omdele gående eller på cykel, hvorfor underleverandørerne ikke havde behov for at have et køretøj til rådighed. Arbejdet kan udføres af en person, og derfor har der ikke været et behov for ansatte hos underleverandørerne.

Afslutningsvist oplyste indehaveren, at han arbejder videre som før, fordi der ikke er grundlag for at ændre noget.

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

” Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse fra den 8. december 2021. Skattestyrelsen finder således fortsat, at klager ikke har løftet den skærpet bevisbyrde for, at de i sagen omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme fradrag for købsmoms af de fremlagte fakturakopier, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvist.

Fradrag for købsmoms

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifter til de omhandlede underleverandører. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager. Det følger af EU-domstolens praksis samt Højesterets dom SKM2019.231HR, at fradrag for købsmoms af leverancer efter momslovens § 37, stk. 1., er betinget af, at leverancerne faktisk er blevet leveret.

Henset til de usædvanlige forhold i sagen vedrørende forholdende omkring de pågældende underleverandører, finder Skattestyrelsen, at der foreligger en væsentlig tvivl forbundet med realiteten af de omhandlede fakturaer. Der er i vurderingen blandt andet lagt vægt på underleverandørernes forhold, herunder at flere af underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte i perioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til klager. Underleverandørerne ses således ikke at have haft de nødvendige ressourcer til at udfører de på fakturakopierne angivet ydelser.

Herudover henses der til, at flere af underleverandørerne ikke har angivet moms og at langt størstedelen af de indsatte beløb hos underleverandørerne ses at være udført til udlandet umiddelbart efter modtagelse. Skattestyrelsen har ved gennemgang af de pågældende underleverandørers forhold vurderet, at der er tale om fiktive underleverandører, uden reel realitet, hvis formål har været at agere som fakturafabrikker. Der henvises yderligere til gennemgangen af de enkelte underleverandører i den påklagede afgørelses side 9 – 14.

Det er herved Skattestyrelsens opfattelse, at der af ovenstående årsager tilfalder klager en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er sket levering af de fakturerede ydelser til klager, jf. SKM 2019.332.ØLR, SKM2009.325.ØLR og SKM2017.40.BR.

Klager har til støtte for sin fradragsret fremlagt en række fakturakopier, timesedler, samarbejdskontrakter, samt egne kontokort og momsangivelser.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager ved fremlæggelse af fakturakopier og øvrige materiale har løftet den skærpet bevisbyrde. Der henses til, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført og hvem der har udført arbejdet. Fakturaerne opfylder således ikke kravene i den dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.

Det er ikke muligt ud fra de fremlagte timesedler/arbejdssedler at se, hvem der skulle havde udført det pågældende arbejde. De fremlagte samarbejdsaftaler ses at være helt identiske i opbygningen og er meget generelle i beskrivelserne. Eksempelvis indeholder aftalerne ikke nogen præcis angivelser af, hvilke opgaver der skal varetages eller pris herfor.

Der er herudover ikke fremlagt anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler stedet for, omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandøren ifølge fakturakopierne skulle have udført.

Det er klager, som den der ønsker fradraget, som skal dokumentere retten hertil. Herunder at løfte den skærpet bevisbyrde. Skattestyrelsen har som angivet ovenfor, ikke fundet, at det ud fra de fremlagte fakturaer og øvrige materiale, kan dokumenteres, at de pågældende underleverandører har udført det fakturerede arbejde.

Skattestyrelsen finder således, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.

Formalitet

Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at det må tilregnes klager som et udslag af grov uagtsomhed. Der henses til, at klager har taget uberettiget fradrag for købs- moms for fiktive fakturaer, der ikke dækker over reelt udførte leverancer, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af klagers momstilsvar jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Det fastholdes ligeledes, at fristreglerne efter § 32, stk. 2 er overholdt.

Ydermere fastholdes, at den påklagede afgørelse ikke lider af en begrundelsesmangler, og derved ikke kan anses for at være ugyldig som følge heraf. Der henvises til at der i den påklagede afgørelse er redegjort for de oplysninger, der vedrører sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, samt henvist til relevante lovbestemmelser.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for virksomhedens købsmoms for fakturaer fra 10 underleverandører med 127.192 kr. for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:

”§ 82. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:

”§ 58. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240.

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at levering havde fundet sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen offentliggjort som SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Virksomheden har for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020 angivet købsmoms på 127.192 kr. i forbindelse med fakturerede ydelser fra underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed11].

Virksomhedens repræsentant har som dokumentation fremlagt en faktura fra [virksomhed2], en faktura fra [virksomhed3], en faktura fra [virksomhed4], en faktura fra [virksomhed5], en faktura fra [virksomhed6], fire fakturaer fra [virksomhed7], en faktura fra [virksomhed8], en faktura fra [virksomhed9], en faktura fra [virksomhed11] og seks fakturaer fra [virksomhed10], hvoraf tre af de seks fakturaer er bogført. Som specifikation af fakturaerne har virksomhedens repræsentant fremlagt underbilag til alle fakturaerne. Virksomhedens repræsentant har endvidere fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler fra samtlige underleverandører.

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer og det øvrige fremlagte materiale, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, idet de ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at dokumentere, at ydelserne er leveret. Der mangler angivelse af, hvor og af hvem arbejdet er udført. De fremlagte underbilag indeholder ligeledes ikke tilstrækkelige oplysninger herom, og der er endvidere konstateret uoverensstemmelser mellem oplysningerne på fakturaerne og oplysningerne på timesedlerne vedrørende flere af underleverandørerne.

Retten har endvidere lagt vægt på, at der i relation til flere underleverandører er væsentlige uregelmæssigheder i forhold til faktureringen, herunder at [virksomhed10] har udskrevet flere fakturaer med samme fakturanummer og med forskelligt layout, og at der vedrørende faktureringen fra [virksomhed5] er uoverensstemmelse mellem beskrivelsen af det udførte arbejde og den oplyste leveringsdato.

Hertil kommer, at samtlige underleverandører er ophørt eller er under konkurs, og at størstedelen af disse ikke har været registreret med ansatte eller har været momsregistreret.

I forhold til samtlige underleverandører gør sig endvidere gældende, at der er uoverensstemmelse mellem branchekoder og de fakturerede ydelser.

Landsskatteretten finder, at de fremlagte mails mellem virksomheden og underleverandørerne er uden reelt indhold og alene dokumenterer, at fakturaerne er blevet sendt til virksomheden.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle.

De fremlagte samarbejdsaftaler kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker herved, at samarbejdsaftalerne er identiske i opbygning og indhold. Aftalerne indeholder ikke en nærmere beskrivelse af hvilke opgaver, der skal varetages, eller til hvilken pris. Retten bemærker endvidere, at der i relation til samtlige fakturaer er uoverensstemmelse mellem samarbejdsaftalernes betalingsvilkår og fakturaernes angivelse af betalingsvilkår. Efter en samlet vurdering godtgør samarbejdsaftalerne ikke, at der har foreligget et reelt samarbejde mellem virksomheden og underleverandøren, og at der er sket levering af momspligtige ydelser.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Den fremlagte e-mail af 8. november 2021, hvori et tidligere samarbejde med [virksomhed13] bekræftes, dokumenterer ikke, hvem der har leveret de konkrete ydelser. Retten finder derfor, at e-mailen ikke kan føre til et andet resultat.

De fremlagte fakturaer til virksomhedens kunder, hvoraf det fremgår, at virksomheden har udført arbejde i den påklagede periode, kan heller ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer med angivelse af en periode eller lignende ikke dokumenterer eller på anden måde godtgør, at der er sket levering af de ydelser, som underleverandørfakturaerne henviser til. I relation hertil lægges det til grund som ubestridt, at virksomheden i den påklagede afgiftsperiode har leveret ydelser til virksomhedens kunder.

Det af repræsentanten anførte, herunder repræsentantens henvisninger til domme, kan endvidere ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Formalitet

Retsgrundlaget

Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, fremgår følgende:

”§ 31. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

(...)

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

I 2018, 2019 og 2020 skulle virksomheden angive og afregne moms halvårligt. For afgiftsperioderne i 2018 skulle virksomheden ifølge momslovens § 57, stk. 4, indberette moms senest den 1. september 2017 og den 1. marts 2019. For afgiftsperioderne i 2019 skulle virksomheden indberette moms senest den 1. september 2019 og den 1. marts 2020. For afgiftsperioderne i 2020 skulle virksomheden indberette moms senest den 1. september 2020 og den 1. marts 2021.

Fristerne for at varsle ændringen af momstilsvaret for momsperioden 1. halvår 2018 i henhold til skatteforvaltningslovens § 31 udløb således den 1. september 2021.

Skattestyrelsen har ved forslag til afgørelse af 29. september 2021 og den påklagede afgørelse af 8. december 2021 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med stk. 2, genoptaget virksomhedens momstilsvar for momsperioden 1. halvår 2018 uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, hvorfor spørgsmålet om genoptagelse skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Momsperioderne 2. halvår 2018 til og med 2. halvår 2020 er genoptaget indenfor de ordinære frister, da fristerne for at genoptage disse perioder ligger senere end den 29. september 2021.

Landsskatteretten finder, at indehaverens angivelse af uberettigede fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer, som ikke er anset for reelle, kan tilregnes indehaveren som mindst groft uagtsomt.

Det af repræsentanten anførte, herunder repræsentantens henvisninger til domme, kan ikke føre til et andet resultat.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er dermed opfyldt.

Retten finder, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er overholdt.

Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at Skattestyrelsen har modtaget materialet fra virksomheden den 17. august 2021, og at Skattestyrelsen mindre end 6 måneder herefter fremsender forslag til afgørelse den 29. september 2021. Skattestyrelsen har fremsendt den påklagede afgørelse den 8. december 2021, hvorfor 3 måneders fristen også er overholdt.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen har genoptaget momsperioden for 1. halvår 2018.

Ugyldighed - Begrundelse

Af forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

”§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

(...)

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

(...)

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.”

Skattestyrelsen har i sin afgørelse henvist til skatteforvaltningslovens § 32 og har anført, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der i sagen, som minimum, er handlet mindst groft uagtsomt, hvorved der er grundlag for genoptagelse af momstilsvaret for 1. halvår 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 32. I afgørelsen har Skattestyrelsen endvidere oplyst om en række forhold i relation til de fremlagte fakturaer og en række forhold omkring virksomhedens underleverandører og har herefter lagt til grund, at det ikke er de underleverandører, der har udstedt fakturaerne, der har udført arbejdet.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at den trufne afgørelse ikke lider af en begrundelsesmangel, hvorfor afgørelsen ikke anses for at være ugyldig. Retten har lagt vægt på, at afgørelsen indeholder en henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, og at Skattestyrelsen har redegjort for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.