Kendelse af 04-07-2023 - indlagt i TaxCons database den 01-09-2023

Journalnr. 21-0117636

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt momsfradrag på 425.893 kr. vedrørende 27 betalinger til selskabets underleverandører for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse delvist og nedsætter selskabets købsmoms til 0 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (i det følgende benævnt selskabet) blev stiftet den 30. september 2013 og er fortsat aktivt. Selskabet har ifølge det Centrale Virksomhedsregister (CVR) været registeret med branchekode 433410 ”Malerforretninger”. Selskabets formål har været ”at drive maler virksomhed”. Selskabets direktør og reelle ejer er [person1].

Selskabet blev registreret for moms den 1. oktober 2013 og som arbejdsgiver den 31. oktober 2013.

[virksomhed1] ApS har angivet moms således:

Salgsmoms

Købsmoms

Momstilsvar

2018

445.802 kr.

272.706 kr.

173.096 kr.

2019

416.264 kr.

244.102 kr.

172.162 kr.

2020

441.730 kr.

225.074 kr.

216.656 kr.

Samlet

1.303.796 kr.

741.882 kr.

561.914 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund af oplysninger fra gennemførte kontroller af selskabets underleverandører indkaldt selskabets regnskabsmateriale, men har ikke modtaget det. Skattestyrelsen har herefter indhentet bankkontoudskrifter fra selskabets bank og har modtaget tre fakturaer og én kreditnota i forbindelse de gennemførte kontroller af selskabets underleverandører.

Skattestyrelsen har foretaget en forhøjelse af selskabets momstilsvar på 396.457 kr. for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020. Skattestyrelsen har ikke godkendt købsmomsfradrag på 425.893 kr. vedrørende betalinger til ni underleverandører og to betalinger med angivelse af underleverandør, ligesom Skattestyrelsen har nedsat selskabets salgsmoms med 29.436 kr. pga. af en difference mellem den angivne salgsmoms og indbetalinger på selskabets bankkonto.

Da selskabet ikke har indsendt regnskabsmaterialet og således ikke har indsendt dokumentation for den af selskabet angivne købsmoms, har Skattestyrelsen skønsmæssigt godkendt den af selskabet i øvrigt angivne købsmoms på 315.989 kr. (741.882 kr. – 425.893 kr.). Skattestyrelsen har henset til branchen vurderet købsmomsen på 315.989 kr. som realistisk, da Skattestyrelsen har beregnet den til at svare til 22 % af den opgjorte salgsmoms på 1.274.360 kr. (1.303.796 kr. – 29.436 kr.)

Skattestyrelsen har ikke godkendt momsfradrag for 27 betalinger med kontoteksten ”Underentreprenør” eller ”Underleverandør” i afgiftsperioderne 2018, 2019 og 2020. Skattestyrelsen har formodet, at betalingerne er bogført som underleverandørudgifter. Det drejer sig om følgende betalinger:

Betalingsdato

Underleverandør

Faktura nr.

Beskrivelse fra faktura

Beløb kr. ekskl. Moms

Moms kr.

Beløb kr. inkl. moms

06.02.2018

[virksomhed2] ApS

Ingen faktura

97.653,75

24.413,44

122.067,19

27.06.2018

Uidentificeret

Ingen faktura

89.345,50

22.336,38

111.681,88

20.09.2018

[virksomhed3] ApS

Ingen faktura

106.990,00

26.747,50

133.737,50

18.10.2018

[virksomhed4] ApS

Ingen faktura

95.488,00

23.872,00

119.360,00

02.11.2018

[virksomhed4] ApS

Ingen faktura

116.280,00

29.070,00

145.350,00

29.11.2018

[virksomhed4] ApS

Ingen faktura

85.516,00

21.379,00

106.895,00

24.12.2018

[virksomhed4] ApS

Ingen faktura

51.680,00

12.920,00

64.600,00

2018

642.953,26

160.738,32

803.691,57

27.03.2019

[virksomhed5] ApS

Ingen faktura

53.912,00

13.478,00

67.390,00

24.05.2019

[virksomhed6] ApS Faktura 39787

Pris efter aftale – Diverse opgaver

[adresse1]

Toilet klimasag mail afrens for skimmel mal loft og vægge rep af fuger. 12.000kr

[adresse2]:

Toilet afrens vægge for løs maling, skimmelsanering spartle slibe mal rør. 10.450 kr

[adresse3]

toilet afrens løs maling, sanering plet spartle, slibe mal loft og vægge. 8500 kr

[adresse4]:

toilet afrens løs maling, sanering vægge, fuge, plet spartle slib og mal vægge. 9000 kr

[adresse5]:

Toilet afrens vægge, sanering, spartle, slibe mal. 9500kr

[adresse6]:

Toilet afrens, sanering, spartle slibe male vægge. 8000 kr

[adresse7]:

Toilet afrens, sanering, spartle, slibe, male vægge. 8500kr

[adresse8]:

Udskiftning af rørkasse i køkken, opsugning af vand. Affugtning, nedtagning af tapet, opsætning af tapet og mal. 18.000kr

[adresse9]:

Maling af 2 kviste og 4 lysninger: 23.000kr

106.950,00

26.737,50

133.687,50

01.07.2019

[virksomhed7] ApS

Ingen faktura

69.371,00

17.342,75

86.713,75

15.08.2019

[virksomhed7] ApS

Ingen faktura

53.550,00

13.387,50

66.937,50

15.08.2019

[virksomhed7] ApS

Ingen faktura

27.465,60

6.866,40

34.332,00

23.09.2019

[virksomhed5] ApS

Ingen faktura

35.437,50

8.859,38

44.296,88

23.09.2019

[virksomhed5] ApS

Ingen faktura

70.290,00

17.572,50

87.862,50

30.10.2019

[virksomhed5] ApS

Ingen faktura

45.360,00

11.340,00

56.700,00

30.10.2019

[virksomhed5] ApS

Ingen faktura

29.376,00

7.344,00

36.720,00

30.10.2019

[virksomhed5] ApS

Ingen faktura

11.340,00

2.835,00

14.175,00

20.12.2019

[virksomhed8]
Faktura 8102147

Reparation og malingsarbejde udført

Reparation af lofter efter drænhuller

Reparation af vægge efter vand skader samt reparation og maling af revner

18.900,00

4.725,00

23.625,00

20.12.2019

[virksomhed8]

Faktura 8102149

Maler arbejde udført

Afdækning, afrens, spartle, filt og mal lofter og vægg og mal af træværk samt rør,

To farver på to vægge

54.000,00

13.500,00

67.500,00

2019

575.952,10

143.988,03

719.940,13

26.02.2020

[person2]

Ingen faktura

80.055,00

20.013,75

100.068,75

02.04.2020

[virksomhed9] ApS

Ingen faktura

90.356,00

22.589,00

112.945,00

10.06.2020

[virksomhed9] ApS

Ingen faktura

46.695,00

11.673,75

58.368,75

13.06.2020

[virksomhed9] ApS

Ingen faktura

42.795,00

10.698,75

53.493,75

04.08.2020

[virksomhed10] ApS

Ingen faktura

42.500,00

10.625,00

53.125,00

04.08.2020

[virksomhed10] ApS

Ingen faktura

51.765,00

12.941,25

64.706,25

17.08.2020

[virksomhed10] ApS

Ingen faktura

59.500,00

14.875,00

74.375,00

29.10.2020

[virksomhed9] ApS

Ingen faktura

71.000,00

17.750,00

88.750,00

2020

484.666,00

121.166,50

605.832,50

Samlet

1.703.571,36

425.892,85

2.129.464,20

Selskabet har i relation til de foretagne betalinger ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for samhandlen mellem selskabet og underleverandørerne.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de ni underleverandører:

[virksomhed2] ApS, CVR.nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 18. september 2012 og opløst efter konkurs den 24. august 2022. [virksomhed2] var registreret med branchekode 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”. [virksomhed2]’s formål var ”at drive handel”.

[virksomhed2] har været momsregistreret, men har ikke angivet moms for afgiftsperioderne i 2018 og har ikke været registreret som arbejdsgiver.

Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed2] har overført væsentlige beløb til udlandet.

[virksomhed3] ApS , CVR.nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 4. april 2017 og blev opløst med konkurs den 20. oktober 2020. [virksomhed3] var registreret med branchekode 451110 ”Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser”, og med bibranchekode 451120 ”Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser”. [virksomhed3]’s formål var ”at importere samt eksportere drikkevarer og lignende produkter”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ikke har angivet moms. Ifølge CVR er [virksomhed3] ikke registreret med ansatte.

[virksomhed4] ApS , CVR.nr. [...3] (under konkurs), herefter [virksomhed4], blev stiftet den 20. oktober 2014. [virksomhed4] var registreret med branchekode 412000 ”Opførelse af bygninger” og med bibranchekoderne 432200 ”VVS- og blikkenslagerforretninger”, 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og 439910 ”Murere”. [virksomhed4]’s formål var ”engroshandel – herunder møbeldele og emballage”. Konkursdekretet er afsagt den 13. januar 2020.

[virksomhed4] har ifølge CVR været registreret med et årsværk.

Skattestyrelsen har oplyst, at betalinger til [virksomhed4]’s konto blev videresendt til udlandet eller andre fiktive virksomheder.

[virksomhed5] ApS , CVR.nr. [...4] (Under konkurs), herefter [virksomhed5], blev stiftet 24. november 2011. [virksomhed5] er registreret med branchekode 620200 ”Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi” og med bibranchekoder 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”. [virksomhed5]’s formål er ”IT konsulent ydelser samt handel og service vedrørende samme”. Konkursdekretet er afsagt den 17. september 2021.

[virksomhed5] har ifølge CVR været registreret med et årsværk.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5]’s har beskæftiget sig med musik og videoproduktion. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed5] ikke selvangivet indkomst og har ikke angivet et korrekt momstilsvar for 2019.

[virksomhed8], CVR.nr. [...5], herefter [virksomhed8], blev stiftet 27. september 2019 og ophørte 17. februar 2021. [virksomhed8] var registreret med branchekode 783000 ”Anden personaleformidling”. Virksomheden blev stiftet af [person3].

Af sagen fremgår to fakturaer samt en kreditnota udstedt af [virksomhed8] Begge fakturaer ses betalt via bankoverførsel, mens kreditnotaen ikke ses tilbageført til kontoen.

Fakturaerne vedrører mandskabsleje til malerarbejde. Opgaverne er kort beskrevet under beskrivelsen på fakturaerne, mens arbejdsstedet fremgår øverst på fakturaerne. Fakturaerne er ikke specificeret ud på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1 under antal.

Ifølge Skattestyrelsen er fakturaerne betalt til en bankkonto tilhørende [virksomhed11] ApS med CVR.nr. [...6], som blev stiftet den 4. september 2019 og opløst efter konkurs den 2. maj 2022. Selskabets reelle ejer var [person3]. Skattestyrelsen har oplyst, at fakturaerne er modtaget i forbindelse med en kontrol af virksomheden [virksomhed8]

[person3] har til Skattestyrelsen oplyst, at han har været udsat for identitetstyveri.

[virksomhed8] var ifølge CVR ikke registreret med ansatte i 2019.

Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed11] ApS’ konto har været brugt som gennemstrømningskonto.

[virksomhed9] ApS, CVR.nr. [...7] (under konkurs), herefter [virksomhed9], blev stiftet den 23. oktober 2003. [virksomhed9] er registreret med branchekode 642020 ”Ikke-finansielle holdingselskaber”. [virksomhed9]’s formål er ”at fungere som holdingselskab og foretage investeringer, salg og produktion samt ligeartet virksomhed”. Konkursdekretet er afsagt den 5. januar 2023

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed9] ikke har angivet løn. Ifølge Skattestyrelsen anvendes [virksomhed9]’s konto af andre virksomheder, og indgående beløb på selskabets konto overføres til selskaberne [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS.

Skattestyrelsen har anset, at [virksomhed9] deltager i hvidvask af penge.

[virksomhed10] ApS , CVR.nr. [...8] (under konkurs), herefter [virksomhed10], blev stiftet den 14. juli 2011. [virksomhed10] er registreret med branchekode 661900 ”Andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling” og med bibranchekode 783000 ”Anden personaleformidling”. [virksomhed10]’s formål er ”at drive virksomhed med finansiel rådgivning med tilhørende services og arbejde med fintech og tilhørende services”. Konkursdekretet er afsagt den 21. juni 2022.

Skattestyrelsen har oplyst, at den af [virksomhed10]’s angivne salgsmoms ikke kan dække overførslerne fra [virksomhed1] ApS.

[virksomhed6] ApS, CVR.nr. [...9] (under konkurs), herefter [virksomhed6], blev stiftet den 3. september 2014. [virksomhed6] er registreret med branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og med bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” samt 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. [virksomhed6]’s formål er ”at drive virksomhed inden for post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed”. Konkursdekretet er afsagt den 23. september 2019

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] var momsregistreret, men ikke angav moms i 2019. Ifølge Skattestyrelsen blev [virksomhed6] nægtet registrering som arbejdsgiver. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed6] ApS for at bekræfte samhandlen.

Af sagen fremgår en faktura, som Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af i forbindelse med en kontrol af [virksomhed6]. På fakturaen er en kort beskrivelse af arbejdsopgaven under hvert arbejdssted. Arbejdet vedrører malerarbejde udført på flere forskellige adresser. Fakturaen er ikke specificeret ud på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1 under antal.

Af fakturaen fremgår det under adressefeltet, at der skal stå en specifik tekst/kode ved betaling, men samtidig fremgår det under bankoplysningerne, at fakturanummeret bedes anført ved overførsel.

Skattestyrelsen har oplyst, at den på fakturaen anførte konto ikke tilhører [virksomhed6], men betalingsplatformen [finans1] A/S. Samtidig oplyser Skattestyrelsen, at midlerne videreføres fra kontoen til udenlandske selskaber. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed6] ikke afholdt almindelige driftsudgifter.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er en række personer i sommeren 2020 dømt for hvidvask ved [by1] Byret, hvor en af de dømte har forklaret, at [virksomhed6] var et stråmandsselskab, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

[virksomhed7] ApS, CVR.nr. [...10], herefter [virksomhed7], blev stiftet 8. september 2015 og blev opløst ved konkurs den 18. juli 2022. [virksomhed7] var registreret med branchekode 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser” og med bibranchekoder 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”. [virksomhed7]’s formål var ”at drive administrationsvirksomhed”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] angav mindre beløb i moms og angav A-skat og AM-bidrag med 0 kr. [virksomhed7] har ikke reageret på henvendelser fra Skattestyrelsen.

Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed1] ApS lavet tre overførsler til [virksomhed7] via betalingsplatformen [finans1] A/S.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er en række personer i sommeren 2020 dømt for hvidvask ved [by1] Byret, hvor en af de dømte har forklaret, at [virksomhed7] var et stråmandsselskab, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ikke har været muligt at identificere modtageren af en overførsel af 27. juni 2018 på 111.681,88 kr. Af teksten på kontoudtoget fremgår ”Underentreprenør Mal”.

Selskabet har ifølge selskabets bankkonto overført 100.068,75 kr. til [person2] med teksten ”Underentreprenør” den 26. februar 2020. Ifølge CVR og Skattestyrelsen er [person2] ikke registreret med hverken virksomhed eller selskab.

Skattestyrelsen har vurderet, at alle de ovenstående underleverandører er fiktive, idet de ikke kan have leveret arbejdskraft til selskabet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020 med i alt 425.893 kr. som følge af, at der ikke er godkendt momsfradrag for underleverandørudgifter. Skattestyrelsen har godkendt det af selskabets i øvrigt angivne momsfradrag på 315.989 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Sagsfremstilling og begrundelse

Generelle faktiske forhold

(...)

Vi behandler selskabets opgørelse, da vi har oplysninger om, at selskabet i indkomståret 2016 og indkomståret 2019 har overført fakturabeløb via bank til fiktive virksomheder, og indgår i moms- og skattesvig. Der er tale om virksomhederne [virksomhed12] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS. Vi har oplysningerne fra politiet.

1. Moms

1.1. De faktiske forhold

(...)

Skattestyrelsen har konstateret ud fra kontoudskrifterne, at selskabet foretager overførsler af større beløb med posteringsteksten ”Underentreprenør”. Overførslerne er foretaget til andre virksomheder, der indgår i momssvig, er fiktive og/eller ikke angiver og afregninger moms, herunder ikke har ansatte der kan levere ydelser til [virksomhed1] ApS.

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets opgørelse af moms for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020. Til brug for vores gennemgang har vi alene været i besiddelse af selskabets bank- kontoudskrifter og ganske få købsfakturaer modtaget via kontroller af andre virksomheder.

I det følgende fremgår oplysninger om andre virksomheders momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens §

17. Under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24, ifølge skatteforvaltningslovens § 19, kan Skattestyrelsen give oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om andre personer og virksomheders forhold, er vigtige for at denne sag er fuldt ud begrundet.

Ifølge momslovens § 55 har selskabet pligt til at føre et regnskab, der kan danne grundlag momsangivelserne. Selskabet har ikke indsendt bogføring eller regnskabsmaterialet til Skattestyrelsen og dermed ikke dokumenteret de foretagne momsangivelser for indkomståret 2018-2020.

(...)

Selskabets købsmoms

For at selskabet kan opnå fradrag for købsmoms, skal udgiften dokumenteres efter momslovens § 37, stk. 1 og momsbekendtgørelsens § 79 og 82, når der er tale om leverede ydelser. Selskabet har ikke indsendt dokumentation for selskabets momsbelagte udgifter og alene af denne årsag kan selskabet som udgangspunkt ikke få godkendt fradrag for købsmoms.

Ved vurdering af selskabets købsmoms har Skattestyrelsen konstateret, at der sker større overførsler til andre virksomheder, som ifølge Skattestyrelsens oplysninger indgår i momssvig, og som ikke anses som reelle virksomheder.

Gennemgangen af de nævnte virksomheder ifølge sagsfremstillingens punkt 1.1 har vist, at virksomheder henholdsvis:

? Ikke er registreret for moms.
? Ikke angiver moms såfremt de er registreret.
? Ikke er registreret som arbejdsgiver.
? Ikke angiver løn såfremt de er registreret.
? Ikke træffes på registrerede adresser.
? Ikke reagerer på Skattestyrelsens henvendelser.
? Overfører beløb til udlandet.
? Anvender betalingsplatforme til slørring af pengespor.
? Alene anvendes som betalingskonto mens andre cvr nr. udsteder fakturaer.
? Er under konkurs eller opløst efter konkurs.
? Brancheregistreringen er forskellige og ikke inden for maler.
? Er fakturabrikker alene til udstedelse af fakturaer til brug for andres virksomheders fradrag

([virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS)

To af de ovenfor nævnte overførsler er sket til en ikke identificerbar konto i 2018 og til en [person2] i 2020.

Skattestyrelsen antager, at købsmoms vedrørende alle ovennævnte overførsler indgår i selskabets angivelse af købsmoms for den kontrollerede periode. Dette begrundes med, at der ved overførslerne anvendes posteringstekst ”Underentreprenør”.

Skattestyrelsen anser de nævnte virksomheder for at være fiktive. Dette er baseret på den kontrol, Skattestyrelsen har gennemført hos de enkelte virksomheder og/eller de konstaterbare forhold omkring virksomhederne, der belyser, at de ikke kan have leveret nogen form for arbejdskraft til [virksomhed1] ApS.

Virksomhederne anses for at være stråmandsselskaberne uden reel aktivitet, hvorfor overførsler til disse anses for at være køb af fiktive fakturaer, hvor beløbet formodes returneret til selskabet og anvendt til sorte lønninger.

I selskabets indsigelse fremføres det, at selskabet har indgået aftaler med samme personkreds, trods der sendes fakturaer fra forskellige virksomheder. Det påpeges, at selskabet ikke har haft nogen fiktive bekendtskaber.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at selskabet ikke sender oplysning om navne, kontaktpersoner m.v. bag denne personkreds.

I selskabets indsigelse anføres det videre, at selskabet med opslag på virk.dk og skat.dk har foretaget sig de nødvendige tjek af underleverandørvirksomhederne, da medarbejdere hos underleverandørerne har været utilfredse med bl.a. manglende løn.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at opslag på virk.dk og skat.dk i sig selv ikke er tilstrækkelig handling i forhold til at en underleverandørudgift kan godkendes som fradrag. I denne sag har selskabet ingen dokumentation indsendt for sine udgifter og når der er tale om underleverandørydelser, bør der som minimum foreligge time-arbejdssedler for de medarbejdere, der har arbejdet for underleverandøren. Foreligger disse ikke, kan selskabet ikke frigøres af den skærpede bevisbyrde, for at der skulle være tale om reelle fakturaer, der dækker over reelle leverede ydelser.

Det anføres endeligt i indsigelsen, at selskabet, efter Skattestyrelsens udsendelse af forslag, er blevet bekendt med, at personkredsen bag underleverandørvirksomhederne har udbetalt sort løn til deres medarbejdere, som selskabet har haft lejet. Det fremgår dog ikke af indsigelsen, hvordan selskabet er kommet i besiddelse af denne viden og der sendes ingen form for dokumentation herfor.

Da der fortsat ikke foreligger nogen form for dokumentation for selskabets bogførte udgifter, og da der ikke er indsendt bilag eller timesedler, da der ikke gives oplysninger om den personkreds, der har været aftaler med, da der ikke er fremlagt samarbejdskontrakter m.v., og da ingen af de udstedte fakturaer lever op til krav i momsbekendtgørelsen, fastholder Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for de nævnte overførsler til nævnte virksomheder.

Skattestyrelsen nægter momsfradrag herfor med i alt 425.893 kr., med henvisning til momslovens § 37 stk. 1. Videre henvises til domspraksis omkring fradragsret for indkøb af fremmed arbejdskraft i SKM 2008.721.BR, SKM2019.332.ØLR og SKM2020.313.BR.

Beløbet afkræves selskabet efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, idet det er konstateret, at selskabet har afgivet urigtige angivelser og det skyldige beløb kræves tilbagebetalt.

Det nægtede momsfradrag total 425.893 er opdelt med (bilag 6a):

Moms af fiktive virksomheder 383.543 kr.

Moms af ikke identificerede overførsler/overførsel til [person2] 42.350 kr.

Skattestyrelsen har derved opgjort og godkendt en skønsmæssig købsmoms på i alt 315.989 kr. for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020, beregnet med udgangspunkt i selskabets angivne beløb 741.882 kr., fratrukket ovenstående nægtede beløb 425.893 kr.

Opgjort købsmoms på i alt 315.989 kr. svarer til ca. 22 % af den opgjorte omsætning, hvilket ifølge Skattestyrelsens opfattelse anses for realistisk i henhold til selskabets branche.

Momstilsvar

Samlet har Skattestyrelsen ansat momstilsvaret til 958.371 kr., hvilket medfører en korrektion til de angivne tal på i alt 396.457 kr. Korrektionen består i nedsættelse af salgsmoms med i alt 29.436 kr. fratrukket ikke godkendt købsmoms med i alt 425.893 kr.

Beløbet afkræves selskabet efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Der henvises til vedlagte opgørelse af bilag 6.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at nedsættelsen af selskabets købsmoms for afgiftsperioderne i 2018, 2019 og 2020 skal ændres til 0 kr., således der godkendes momsfradrag på 425.893 kr. vedrørende selskabets udgifter til underleverandører.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Jeg er ikke enig i afgørelsen, da jeg har handlet i god tro, og betalt regninger/faktura fra de virksomheder som har udført arbejde på vegne af min virksomhed.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt momsfradrag på 425.893 kr. vedrørende 27 betalinger fra selskabets konto med tekst ”underentreprenør” eller ”underleverandør” for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020. Retten skal tillige tage stilling til, om det der med rette, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har godkendt selskabets øvrige angivne købsmoms på 315.989 kr.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:

§ 82. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:

§ 58. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240.

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR. I begge domme fandt Landsretten, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der bl.a. ikke i fakturaerne var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i [by2] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort som SKM2009.325.ØLR, og [by1] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort som SKM2017.40.BR.

Angivet købsmoms vedrørende udgifter til underleverandører

Selskabet har for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020 angivet købsmoms på 425.893 kr. i forbindelse med ydelser fra underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed9], [virksomhed8], [virksomhed10], [virksomhed6], [virksomhed7] og to betalinger til en uidentificeret person samt én til [person2].

For så vidt angår 24 betalinger til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed7], [person2] og én betaling til en uidentificerbar person, hvor købsmomsen kan opgøres til 380.930 kr., og hvor selskabet ikke har fremlagt fakturaer, kan selskabet ikke indrømmes fradrag, idet fakturaerne ikke er fremlagt, jf. momsbekendtgørelsens § 82.

Skattestyrelsen er i forbindelse med en kontrol af underleverandørerne kommet i besiddelse af tre fakturaer fordelt med to fra [virksomhed8] og en fra [virksomhed6]. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for samhandlen mellem selskabet og de to underleverandører.

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at de tre fakturaer fra [virksomhed6] og [virksomhed8] ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om, hvem der har udført arbejdet og konkrete oplysninger om, hvornår arbejdet er udført. Endvidere er antallet af timer ikke oplyst eller oplyst til ”1”. Selskabet har ikke fremlagt underliggende bilag til dokumentation for leverancerne. Der er ikke fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser er leveret. Dette uanset at der på fakturaen fra [virksomhed6] henvises til en indgået aftale. Hertil kommer, at [virksomhed8] er opført og [virksomhed6] er under konkurs. Derudover er [virksomhed8] og [virksomhed6] registreret med branchekoder og formål, som ikke er relevante for de ydelser, som de skulle have leveret ifølge de tre fakturaer.

Det tillægges også betydning, at selskabet ikke har fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem selskabet og [virksomhed8] og [virksomhed6].

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de tre fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle. I relation hertil bemærker retten, at det lægges til grund som ubestridt, at selskabet i den berørte afgiftsperiode har leveret malerarbejde til selskabets kunder.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Skønsmæssigt godkendt købsmomsfradrag

Skattestyrelsen har skønsmæssigt godkendt den af selskabet i øvrigt angivne købsmoms på 315.989 kr.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”.

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

...”.

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til selskabet, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af selskabet.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for skønsmæssigt at godkende selskabets i øvrigt angivne købsmoms på 315.989 kr. ikke er opfyldt, jf. momslovens § 37.

Det er således med urette, at Skattestyrelsen har godkendt selskabet et momsfradrag på 315.989 kr. Landsskatteretten nedsætter på den baggrund selskabets købsmoms til 0 kr.

Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsen afgørelse delvist og nedsætter selskabets købsmomsfradrag til 0 kr.